Fremsat den 28. februar 2020 af Stén Knuth (V), Bertel Haarder (V) og Karsten Lauritsen (V)

Fremsat den 28. februar 2020 af Stén Knuth (V), Bertel Haarder (V) og Karsten Lauritsen (V)
Forslag til folketingsbeslutning
om at styrke foreningslivet og frivilligsektoren i Danmark
Folketinget pålægger regeringen efter forhandling med
Folketingets partier at tage skridt til at gennemføre tiltag,
der støtter foreningslivet og frivilligsektoren, herunder
1. at sikre stabile tilskudsrammer til foreninger,
2. at fremme partnerskaber frem for øremærkede puljer,
3. at sikre konkurrencebeskyttelse af foreningslivet,
4. at lade foreningslivet kåre årets foreningskommune,
5. at forstærke indsatsen, jf. satspuljeaftalen, for at lade
børn møde foreningslivet tidligt,
6. at der lægges vægt på, at frivilligt arbejde kvalificerer
i job og uddannelsesansøgninger,
7. at udnytte muligheden for at friholde foreninger for
opfyldelse af reglerne i persondataforordningen
(GDPR),
8. at afhjælpe administrativt bøvl for foreningerne,
9. at undersøge konsekvenserne af at belønne foreninger,
der f.eks. har overholdt betingelserne for en tilladelse
i 5 år,
10. at fremme god ledelse i frivilligsektoren,
11. at skattefritage indtægter under 5 mio. kr. i
almenvelgørende foreninger,
12. at beskytte foreningslivet i lovgivningen,
13. at opfordre til at styrke foreningslivets faciliteter og
14. at sikre plads til foreningslivet i byplanlægningen.
Beslutningsforslag nr. B 139 Folketinget 2019-20
AX024331
Bemærkninger til forslaget
Danmark er foreningernes land, og dette folkelige og de-
mokratiske aktiv skal udbygges.
Dansk folkestyre hviler på tre grundpiller: Foreningsdan-
mark, Frivilligdanmark og Oplysningsdanmark. Det groede
frem i de år, hvor Folketinget var lammet af strid om grund-
loven. Da politikerne ikke kunne enes, måtte folk selv tage
affære. Aldrig er det gået bedre end i de år, hvor der stort set
ikke blev vedtaget noget på Christiansborg.
Danmark blev foreningernes land. Det begyndte med ung-
domsforeningerne og skytte-, gymnastik- og idrætsforenin-
gerne, der senere blev til DUF, DIF og DGI med i dag sam-
let næsten 2,8 millioner medlemmer, 18.000 lokalforeninger
og 600.000 frivillige. Folkehøjskoler leverede ledere til det
frivillige arbejde og til den vidtforgrenede andelsbevægelse,
der sammen med frie skoler, menigheder, landbrugsskoler,
handelsskoler og tekniske skoler blev krumtappen i det fol-
kelige og økonomiske mirakel, der fulgte.
Foreningslivet udgøres i dag særlig af idrætsorganisatio-
nerne Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Danske Gymna-
stik- & Idrætsforeninger (DGI), der samlet har 2,2 millioner
medlemmer, 500.000 frivillige og 12.000 lokalforeninger.
Blandt DIF´s 63 specialforbund er Dansk Boldspil Union
(DBU) med det fornemme motto »En del af noget større«.
Den tredje foreningsgigant er Dansk Ungdoms Fællesråd
(DUF), der er en paraplyorganisation for 75 landsdækkende
børne- og ungdomsorganisationer med over 600.000 med-
lemmer, der fremmer medborgerskab, dialog og deltagelse i
foreningslivet og samfundet som helhed.
Dertil kommer Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS)
med 70.000 frivillige, der tager ansvar for rammer og ind-
hold.
I alt arbejder op mod 700.000 danskere som frivillige i de
danske folkeoplysende foreninger. DIF og DGI tæller
500.000 og DUF og DFS tæller henholdsvis 100.000 og
70.000 medlemmer.
Teoretisk set kan det moderne menneske klare sig uden
fællesskaber. I vor egen hule kan vi få alting serveret, mens
vi dyrker os selv, rider motionscyklen og får hjælp af staten
og kommunen. Men stadig flere søger de selvvalgte fælles-
skaber i foreningerne. Hundredtusinder strømmer til fore-
drag, festivaler og folkemøder – sært nok, for musikkvalite-
ten er meget bedre hjemme ved musikanlægget og tv-appa-
ratet, hvor man også kan se nærbilleder af de koryfæer, man
møder på festivaler og folkemøder. Men vi vil hellere have
autentiske oplevelser sammen med andre. Fællesskabet gør
forskellen.
Foreningslederne, indsamlerne i de velgørende organisa-
tioner, Røde Kors-vennerne, lektiehjælperne, alle dem, der
gør mere, end de behøver, er samfundets kit. Deres sam-
fundssind og den tillid, de viser, er som det mørke stof i den
berømte fysiker Stephen Hawkings univers. Vi kan ikke se
det, men det udgør 80 pct. af universet og holder alting sam-
men. Det er den kraft, der får os til at handle ansvarligt over
for fællesskabet.
Langt de fleste kan indse, at hvis vi alle udnyttede sam-
fundsfællesskabet til det yderste – hvis alle udnyttede skatte-
og velfærdssystemerne til det yderste og prøvede at snyde
sig til sociale ydelser og lavere skat så ville samfundet bryde
sammen. Det eksisterer alene, i kraft af at langt de fleste gør
mere, end de behøver, og ser sig som »en del af noget stør-
re« og har tillid til, at andre gør ligeså.
Det er vi opdraget til, ikke mindst i vore foreninger, hvor
vi oplever, at fællesskabet kun eksisterer i kraft af tilliden
til, at hver enkelt lever op til forpligtelsen over for fælles-
skabet. Derfor skal vi være gode ved foreningerne: Støtte
dem uden at styre dem, fjerne unødigt bureaukrati og re-
spektere deres egenværdi og give endnu flere børn og unge
den oplevelse at være med i et selvvalgt fællesskab.
1. Stabile tilskudsrammer
Foreningerne ejes af medlemmerne, ikke af samfundet. De
skal respekteres for deres egenværdi og skal ikke levere no-
get til gengæld for de penge, de får. De skal bygge på frivil-
lighed og ikke på kontraktpolitik. Den frivillige indsats er
værdifuld i sig selv og skal støttes af folkeoplysningsmidler
og udlodningsmidler (de tidligere tipsmidler) uden politiske
bihensigter. Foreningerne skal sikres stabile tilskudsrammer.
2. Partnerskaber
Varige partnerskaber er bedre end kortsigtede offentlige
tilskudspuljer, f.eks. når det gælder sundhedsindsatser, jf.
DIF´s, DGI´s og den tidligere regerings fælles vision »Be-
væg dig for livet«, hvor målet er, at 50 pct. i 2025 skal være
medlemmer af en idrætsforening, og 75 pct. skal være
idrætsaktive. Det samme gælder med hensyn til sociale ind-
satser og integrationsindsatser, jf. DIF´s, DGI´s, DUF´s, Rø-
de Kors´ og Dansk Flygtningehjælps fælles forslag om at
styrke foreningsdeltagelsen hos flygtninge/indvandrere og
udsatte borgere. Vi skal fremme partnerskaber frem for øre-
mærkede puljer.
3. Konkurrencebeskyttelse
Foreningerne skal ikke udkonkurreres af fuldt finansierede
statsaktiviteter og kommunale aktiviteter og skal heller ikke
begrænses af konkurrencehensyn, dvs. af hensyn til kom-
mercielle aktører, der ikke bygger på samme fællesskab og
demokratiske samfundsansvar. Det er organiseringen af ak-
tiviteten og ikke selve aktiviteten, som afgør, om der er tale
om en uhensigtsmæssig konkurrencesituation. Staten, kom-
munerne og kommercielle aktører skal respektere og aner-
kende foreningslivets særlige rolle og sikre konkurrencebe-
skyttelse af foreningslivet.
4. Foreningskommune
Danskernes foreningsvaner og foreningernes indsatser bør
jævnligt beskrives og offentliggøres for at synliggøre de for-
skellige deltagelsestyper og organiseringsformer i forenings-
2
livet. Dermed er der også grundlag for at lade foreningslivet
kåre årets foreningskommune målt på evne og vilje til at un-
derstøtte og befri foreningerne for unødigt bureaukrati.
5. Børn i foreningslivet
Børn skal opleve foreninger allerede i skoletiden i form af
idrætstilbud m.v. Når det er frivilligt, udvikler det ansvarlig-
hed. I satspuljeaftalen er for nylig afsat midler til fritidspas
fra 2021 til 2023. Hvis det forudsættes, at det koster 1.000
kr. årligt at gå til idræt, svarer det til, at mere end 7.500 børn
pr. år vil kunne nyde godt af ordningen. Det bør overvejes,
om det er kommunerne, der skal administrere ordningen
med et minimum af administration, så flest mulige midler
tilgår dem, de er rettet til.
6. Frivilligt arbejde som kompetence
Det skal være en kompetence i forbindelse med job- og
uddannelsesansøgning m.v., at man har været foreningsaktiv
eller har løst opgaver i lokalsamfundet som natteravn, muse-
umsvagt, lektiehjælper, besøgsven, idrætsleder osv.
7. Persondataforordningen (GDPR)
Det skal undersøges, om Danmark i højere grad kan an-
vende undtagelsesbestemmelserne i persondataforordningen
til gavn for foreningslivet. Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis
Danmark grundlæggende stiller de samme krav til en lille
badmintonklub som til en stor virksomhed eller en offentlig
myndighed. Det tyder på overimplementering, da der er en
række undtagelsesbestemmelser i persondataforordningen.
Det skal derfor undersøges, hvordan implementeringen kan
ændres, så der tages hensyn til de helt særlige forhold i
dansk foreningsliv.
8. Administrativt bøvl
Foreningerne skal ikke plages med unødigt bøvl, som når
f.eks. arrangørerne af et pinsemarked skal søge tilladelse 26
steder! Folketinget skal se på, hvor meget det kan nedbrin-
ges og forenkles. Kunne foreningerne få tilbud om, at en
kommunalt ansat hjælper med bøvlet ligesom i Haderslev
Kommune? På samme måde med det nye bøvl i kølvandet
på persondataforordningen. Den skal beskytte borgernes da-
ta, og det er vigtigt, men samtidig er dens udmøntning en
stor udfordring for hele foreningslivet.
9. Belønning til foreninger med orden
Det bør undersøges, hvilke konsekvenser det skal have,
hvis en forening har overholdt betingelserne for en tilladelse
i f.eks. 5 år. Bør den så slippe for kontrolbesøg i et antal år?
F.eks. kunne de foreninger, der har tingene i orden, beløn-
nes.
10. God ledelse
Frivilligrådet skal hjælpe frivilligsektoren til at øge gen-
nemsigtighed, ansvarlighed og egenkontrol (good governan-
ce). Der er afsat 10,6 mio. kr. via satspuljemidlerne i
2019-22. Den gode ledelse skal fremmes.
11. Skattefritagelse
I dag skal frivillige foreninger, der har skattepligtig ind-
komst fra f.eks. salg af drikkevarer eller udlejning af lokaler,
i princippet indgive selvangivelse og betale skat af disse
indtægter, uanset om overskuddet går ubeskåret til forenin-
gen og det frivillige arbejde. Det finder forslagsstillerne ikke
rimeligt, og derfor foreslår vi, at alment velgørende forenin-
ger som er godkendt efter ligningslovens § 8 A, og som har
eksisteret i mindst 5 år, fuldstændig skattefritages for ind-
tægter under 5 mio. kr., under forudsætning af at overskud-
det ubeskåret går til foreningen.
12. Beskyttelse af foreningslivet i lovgivningen
Forslagsstillerne ønsker en vurdering af den nye lovgiv-
nings konsekvenser for deltagelse i foreningslivet og civil-
samfundet, svarende til de eksisterende vurderinger i lovfor-
slag med hensyn til miljø/erhvervsliv/økonomi m.v.
13. Foreningslivets faciliteters placering
Ved renovering eller nybyggeri af kommunale faciliteter
skal kommunerne opfordres til en funktionel sammentænk-
ning af foreningslivets faciliteter og øvrige kommunale
funktioner med det formål at afkorte vejen til idræt og for-
eningsdeltagelse. F.eks. kan nybyggede daginstitutioner,
skoler, plejehjem og menighedslokaler i højere grad placeres
i tilknytning til de kommunale idrætsfaciliteter, således at
der er kort vej til fysisk aktivitet og bevægelse. Sundheds-
funktioner (f.eks. lægehuse, genoptræningsenheder, fysiote-
rapi og lign.) kan også placeres i tilknytning til de kommu-
nale idrætsfaciliteter. En øget sammentænkning vil udover
en positiv effekt i forhold til fysisk aktivitet også øge anven-
delsesprocenten af de kommunale faciliteter.
14. Foreningslivet i byplanlægningen
Forslagsstillerne ønsker, at det undersøges, om der i plan-
loven kan stilles krav til kommunernes kommuneplaner om,
at kommunens borgere skal have mulighed for at være for-
eningsaktive. Alternativt opfordrer forslagsstillerne til, at det
medtænkes. Det kan ske ved at reservere en procentdel af
byområder til faciliteter for idræt og foreningsliv samt rede-
gøre for, hvilke konsekvenser en given byudvikling vil få
for borgernes mulighed for idræts- og foreningsliv.
3
Skriftlig fremsættelse
Stén Knuth (V):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at styrke
foreningslivet og frivilligsektoren i Danmark.
(Beslutningsforslag nr. B 139)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4