Fremsat den 28. februar 2020 af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), René Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie Krarup (DF) og Peter Skaarup (DF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX24321

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20191/beslutningsforslag/b136/20191_b136_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 28. februar 2020 af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), René Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF),
    Søren Espersen (DF), Marie Krarup (DF) og Peter Skaarup (DF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om indførelse af åbenhed om konsulentrapporter bestilt af det offentlige
    Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af inde-
    værende folketingsår at fremsætte lovforslag eller foretage
    ændringer af administrative forskrifter, med den virkning at
    alle konsulentrapporter bestilt af det offentlige skal være
    præget af gennemsigtighed og åbenhed ved at angive oplys-
    ninger om, hvilken myndighed der bestiller og finansierer en
    rapport, dato for aftaleindgåelse, leveringsdato, pris, navne
    på de respektive forfattere og deres faglige baggrunde. Reg-
    lerne skal gælde for konsulentrapporter bestilt af staten, re-
    gionerne og kommunerne. Konsulentrapporter bestilt af det
    offentlige skal desuden offentliggøres, således at de er til-
    gængelige for offentligheden.
    Beslutningsforslag nr. B 136 Folketinget 2019-20
    AX024321
    Bemærkninger til forslaget
    Hvert år bruger staten milliarder af skattekroner på konsu-
    lenter. Den offentlige sektors udgifter til konsulentydelser er
    vokset. Ifølge svar fra Finansministeriet udgjorde alene sta-
    tens udgifter til området i 2018 4,6 mia. kr. (L 1 Forslag til
    finanslov for finansåret 2020, endeligt svar på spørgsmål
    40). Der er på nuværende tidspunkt ikke noget krav om, at
    konsulentrapporter bestilt af det offentlige skal være baseret
    på gennemsigtighed og åbenhed ved at indeholde oplysnin-
    ger om, hvem der har bestilt og finansieret rapporten, dato
    for aftaleindgåelse, leveringsdato, pris, navne på de respekti-
    ve forfattere og deres faglige baggrunde. De mange milliar-
    der, det offentlige betaler for konsulentydelser, går til kon-
    sulenter/konsulentfirmaer, der leverer en bred vifte af mate-
    rialer som f.eks. tilstandsrapporter, surveys, strategianalyser,
    kvalitetssikring, kommunikationssupport, forandringsproce-
    splaner, evalueringer, visionsfacilitering m.m.
    Udfordringerne med den nuværende praksis er, at konsu-
    lentrapporter kan være anonyme, hvilket betyder, at det er
    vanskeligt for borgerne og andre at gennemskue indholdet af
    rapportens faglighed og troværdighed, når rapportens forfat-
    tere er ukendte. Disse eksterne konsulentfirmaer står ikke til
    ansvar for de specifikke områder eller de mennesker, hvis
    liv påvirkes, når den respektive analyse eller rapport er leve-
    ret og betalt.
    Med beslutningsforslaget ønsker Dansk Folkeparti, at
    konsulentrapporter bestilt af det offentlige skal indeholde
    oplysninger om, hvem der er forfatter(e), og forfatterens/
    forfatternes faglige eller akademiske baggrund. Ligeledes
    ønsker Dansk Folkeparti med beslutningsforslaget at sikre
    gennemsigtighed og åbenhed, ved at det også skal oplyses,
    hvilken offentlig myndighed der har bestilt og finansieret
    den pågældende rapport. Endvidere skal det af rapporterne
    fremgå, hvornår de er bestilt, og hvornår de er blevet leve-
    ret. Afslutningsvis skal konsulentrapporter bestilt af det of-
    fentlige offentliggøres, således at de er tilgængelige for of-
    fentligheden.
    Det er Dansk Folkepartis hensigt med beslutningsforsla-
    get, at der skal skabes en langt større grad af transparens og
    åbenhed, således at offentligheden får bedre mulighed for at
    få kendskab til, hvordan skattekronerne anvendes, og der-
    med større åbenhed i den offentlige økonomi. Samtidig kan
    beslutningsforslaget medvirke til at skærpe den faglige tyng-
    de og seriøsitet hos både den pågældende offentlige myndig-
    hed, der bestiller den pågældende rapport, men også den ak-
    tør, som skal levere det pågældende materiale. Dette vil
    medføre en mere saglig, ansvarlig og gennemskuelig anven-
    delse af skattekronerne. Forslaget vil være enkelt at admini-
    strere og indebærer ikke ekstra ressourcer til kontrol. Det
    forventes derfor ikke at medføre ekstra omkostninger.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Jens Henrik Thulesen Dahl (DF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af åbenhed
    om konsulentrapporter bestilt af det offentlige.
    (Beslutningsforslag nr. B 136)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3