Fremsat den 28. februar 2020 af Karina Adsbøl (DF), Liselott Blixt (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og Peter Skaarup (DF)

Fremsat den 28. februar 2020 af Karina Adsbøl (DF), Liselott Blixt (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om styrket retssikkerhed ved forældrekompetenceundersøgelser
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag el-
ler foretage ændringer af administrative forskrifter for at
styrke forældres retssikkerhed ved forældrekompeten-
ceundersøgelser inden den 1. januar 2021. Dette skal kon-
kret ske ved at:
1) give forældre mulighed for at vælge, ud fra en liste
over autoriserede psykologer med ekspertise på områ-
det, hvem der skal udarbejde forældrekompeten-
ceundersøgelsen.
2) give forældre krav på partshøring, når erklæringen
foreligger, men inden den sendes til kommunen, så det
sikres, at eventuelle fejl rettes, og at forældrenes kom-
mentarer vedlægges.
3) give forældre mulighed for at klage til Ankestyrelsen i
tilfælde af afslag på udarbejdelse af en forældrekompe-
tenceundersøgelse.
4) give forældre og andre mulighed for at se, hvilke psy-
kologer der gentagne gange har fået tildelt en afgørelse
med kritik af Psykolognævnet.
5) kommuner og psykologer forpligtes til at følge Social-
og Indenrigsministeriets vejledning »Retningslinjer for
udarbejdelse og anvendelse af forældrekompetenceu-
ndersøgelser«.
6) indføre en forældelsesfrist for forældrekompetenceu-
ndersøgelser.
Beslutningsforslag nr. B 134 Folketinget 2019-20
AX024320
Bemærkninger til forslaget
En forældrekompetenceundersøgelse har ofte helt afgø-
rende betydning i en anbringelsessag. Derfor er det et rets-
sikkerhedsmæssigt problem, når forældrekompetenceu-
ndersøgelsen ikke er af tilstrækkelig høj kvalitet og ikke teg-
ner et retvisende billede af forældrenes evne til at tage vare
på deres barn.
En TV 2-dokumentar sendt den 20. juni 2019 »Tvangs-
fjernet – Del 2: Psykologens dom« viste, hvilken afgørende
betydning forældrekompetenceundersøgelsen kan have, når
det skal besluttes, om et barn skal anbringes uden for hjem-
met. Til trods herfor er det ikke reguleret i lovgivningen,
hvornår og hvordan forældrekompetenceundersøgelser skal
gennemføres. Der foreligger dog en række retningslinjer for
udarbejdelse og anvendelse af forældrekompetenceundersø-
gelser (»Retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af
forældrekompetenceundersøgelser« af Socialministeriet, ju-
ni 2011). Disse er dog ikke bindende, og kommunerne er så-
ledes ikke forpligtet til at følge dem.
Det fremgår bl.a. af retningslinjerne, at der generelt stilles
store krav til kvaliteten af forældrekompetenceundersøgel-
ser, da undersøgelsernes konklusioner typisk tillægges stor
vægt, når de indgår i sagens oplysningsgrundlag. Det frem-
går også, at det bør tilstræbes, at forældrene har tillid til un-
dersøgeren, og at undersøgelsen iværksættes på en sådan
måde, at forældrene føler sig orienteret, hørt og inddraget i
så vidt omfang, som de konkrete forhold muliggør. Det er
kommunen, som bestiller og betaler for en forældrekompe-
tenceundersøgelse, og forældrene kan ikke kræve, at der ud-
arbejdes en undersøgelse, hvis kommunen modsætter sig
det. Forældrene kan heller ikke klage over afslag på udarbej-
delse af en forældrekompetenceundersøgelse, da der er tale
om en processuel beslutning, f.eks. i det tilfælde, hvor for-
ældrene er utilfredse med en allerede udarbejdet undersøgel-
se og ønsker denne suppleret af en ny forældrekompeten-
ceundersøgelse. Det fremgår endvidere af retningslinjerne,
at bestillingen af en forældrekompetenceundersøgelse bør
forelægges forældrene, men forældrene har ikke krav på
indflydelse i forhold til undersøgelsens indhold, ligesom de
ikke har krav på indflydelse, i forhold til hvem der skal ud-
arbejde forældrekompetenceundersøgelsen. Endelig fremgår
det af retningslinjerne, at erklæringen, som undersøgelsen
munder ud i, skal gennemgås grundigt med forældrene, in-
den den sendes til kommunen. Ved gennemgangen af erklæ-
ringen kan faktuelle fejl og graverende misforståelser rettes,
og forældrenes kommentarer kan eventuelt vedlægges er-
klæringen.
Frihed til at vælge mellem autoriserede psykologer og krav
om partshøring af forældrene
Når en forældrekompetenceundersøgelse som nævnt kan
have helt afgørende betydning i en anbringelsessag, er det
retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at forældrene ikke er til-
lagt særlige rettigheder i forhold til dette sagsbehandlings-
skridt, jf. den uafhængige juridiske tænketank Justitias rap-
port »Tvangsanbringelser – retssikkerhed i en kompliceret
beslutningsproces« fra september 2018. Derfor foreslås det,
at forældrene skal have mulighed for at vælge, hvem der
skal udarbejde forældrekompetenceundersøgelsen ud fra en
liste over autoriserede psykologer med ekspertise på områ-
det. Det foreslås også, at forældrene får krav om partshø-
ring, når erklæringen foreligger, men inden den sendes til
kommunen, så det sikres, at eventulle fejl rettes, og at foræl-
drenes kommentarer vedlægges og dermed indgår i sagens
oplysningsgrundlag.
Mulighed for at klage til Ankestyrelsen
Det foreslås, at afslag på udarbejdelse af en forældrekom-
petenceundersøgelse i anbringelsessager skal kunne påkla-
ges af forældrene til Ankestyrelsen, f.eks. i det tilfælde, hvor
forældrene er utilfredse med en allerede udarbejdet undersø-
gelse og af den grund ønsker en ny. Indførelsen af sådanne
rettigheder kan påvirke sagsbehandlingstiderne, medføre ek-
stra sagsbehandlingsskridt, flere klager og eventuelt omkost-
ninger til udarbejdelse af nye forældrekompetenceundersø-
gelser. Dette skal dog ses i lyset af den store betydning, som
forældrekompetenceundersøgelser har i forhold til udfaldet
af en anbringelsessag, og at processen dermed også er afgø-
rende for forældrenes retssikkerhed.
Offentlighed om psykologer, der har fået tildelt kritik af Psy-
kolognævnet
Hvis forældrene ikke mener, at en autoriseret psykolog
har overholdt sine pligter i forbindelse med udarbejdelsen af
forældrekompetenceundersøgelsen, kan de henvende sig til
Psykolognævnet. Der er ikke tale om en klageadgang, men
en adgang til at give Psykolognævnet kendskab til sager,
hvor der eventuelt er grundlag for at rejse en tilsynssag. Psy-
kolognævnet fører tilsyn med alle autoriserede psykologers
faglige virksomhed og egnethed til udøvelse af erhvervet.
Efter psykologlovens kapitel 1 b (lovbekendtgørelse nr. 52
af 24. januar 2018) kan Psykolognævnet udtale kritik, udtale
alvorlig kritik, iværksætte skærpet tilsyn, give påbud eller
fratage autorisationen. Psykolognævnet offentliggør ikke-
anonymiserede afgørelser om alvorlig kritik, faglige påbud,
skærpet tilsyn og autorisationsfratagelse. Det følger af be-
mærkningerne til psykologloven (lovbekendtgørelse nr. 52
af 24. januar 2018), at offentliggørelsesordningen skal give
den enkelte borger mulighed for at se, hvilke autoriserede
psykologer der har modtaget alvorlig kritik, har modtaget et
påbud eller er under skærpet tilsyn og ikke mindst baggrun-
den herfor. Ordningen kan også bruges af offentlige myn-
digheder, som anvender autoriserede psykologer til udfærdi-
gelse af psykologerklæringer m.v. Lignende offentliggørel-
sesordninger findes i sundhedssystemet. Disciplinærnævnet
offentliggør bl.a. afgørelser uden anonymisering, hvor der er
givet kritik for alvorlig eller gentagen forsømmelse. Disci-
plinærnævnet offentliggør eksempelvis en afgørelse, hvis
nævnet finder grundlag for kritik af en sundhedsperson, og
nævnet tre gange inden for 5 år har tildelt en sundhedsper-
son en afgørelse med kritik. Psykolognævnet offentliggør
2
imidlertid ikke afgørelser, hvor der er udtalt kritik, som ikke
er alvorlig, uagtet at der er tale om gentagen forsømmelse.
I TV 2-dokumentaren »Tvangsfjernet – Del 2: Psykolo-
gens dom« kom det frem, at en autoriseret psykolog havde
fået kritik mindst seks gange på 3½ år i perioden fra 2013 til
2016. På et enkelt år fik han kritik hele fem gange af Psyko-
lognævnet. Kommunerne fortsatte dog med at rekvirere for-
ældrekompetenceundersøgelser hos den pågældende psyko-
log, da kommunerne ikke var vidende om kritikken, fordi
afgørelserne herom ikke var offentliggjorte. Det foreslås
derfor, at psykologlovens § 11 b ændres, hvorefter afgørel-
ser med kritik i gentagelsestilfælde ligeledes offentliggøres,
og det dermed bliver muligt for såvel borgere som offentlige
myndigheder at se, hvilke autoriserede psykologer der gen-
tagne gange har tilsidesat deres pligter.
Krav om at følge »Retningslinjer for udarbejdelse og anven-
delse af forældrekompetenceundersøgelser«
Selv om en forældrekompetenceundersøgelse er udarbej-
det af en psykolog, som gentagne gange har fået kritik af
Psykolognævnet, er det ikke sikkert, at det er forkert at an-
bringe børnene, men det er åbenlyst, at man kan stille
spørgsmål herved. Derfor er det bydende nødvendigt, at der
er den største grad af saglighed og validitet i forældrekom-
petenceundersøgelserne. Af »Retningslinjer for udarbejdelse
og anvendelse af forældrekompetenceundersøgelser« af So-
cialministeriet, juni 2011, følger det desuden, at det kan væ-
re hensigtsmæssigt, at forældrekompetenceundersøgelserne
gennemføres af et team på to fagpersoner på grund af sager-
nes kompleksitet og indgribende karakter. Hvis undersøgel-
sen gennemføres af en enkelt fagperson, vil det endvidere
ofte være hensigtsmæssigt, at vedkommende modtager su-
pervision eller anden sparring i forbindelse med undersøgel-
sen, idet der er tale om sager af så følsom og potentielt ind-
gribende karakter, at de ikke bør overlades til en enkelt un-
dersøger. Udarbejdes forældrekompetenceundersøgelserne
af et team, vil det kvalificere undersøgelserne og mindske ri-
sikoen for personlig bias. Anbefalingen om udarbejdelse af
forældrekompetenceundersøgelser i et team er blot én ud af
mange gode anbefalinger fra retningslinjerne, som, hvis de
blev fulgt i praksis, kunne være med til at sikre større grad
af saglighed og validitet i undersøgelserne. Derfor foreslås
det, at kommuner og psykologer forpligtes til at følge »Ret-
ningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af forældrekom-
petenceundersøgelser« af Socialministeriet, juni 2011.
Forældelsesfrist for forældrekompetenceundersøgelser
Afslutningsvist foreslås det, at forældrekompetenceu-
ndersøgelser bliver underlagt en forældelsesfrist. Der er i
praksis set eksempler på, at forældrekompetenceundersøgel-
ser, som er flere år gamle, bliver lagt til grund i anbringel-
sessager. Er undersøgelsen forældet, skal det således udløse
en ret for forældrene til at få udarbejdet en ny retvisende
forældrekompetenceundersøgelse.
Finansiering
Forslagsstillerne foreslår, at forslaget finansieres af midler
fra reserven til foranstaltninger på social,- sundheds- og ar-
bejdsmarkedsområdet.
3
Skriftlig fremsættelse
Karina Adsbøl (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om styrket retssikkerhed
ved forældrekompetenceundersøgelser.
(Beslutningsforslag nr. B 134)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4