Fremsat den 28. februar 2020 af Pernille Skipper (EL), Peder Hvelplund (EL), Jakob Sølvhøj (EL), Victoria Velasquez (EL) og Mai Villadsen (EL)

Fremsat den 28. februar 2020 af Pernille Skipper (EL), Peder Hvelplund (EL), Jakob Sølvhøj (EL),
Victoria Velasquez (EL) og Mai Villadsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om ret til efterværn for alle tidligere anbragte unge
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2020 at stille forslag om at ændre servicelovens bestemmelser om efter-
værn, således at alle tidligere anbragte unge mellem 18 og 23 år får ret til efterværnsstøtte.
Beslutningsforslag nr. B 133 Folketinget 2019-20
AX024319
Bemærkninger til forslaget
Overgangen fra barn til voksen er vanskelig for de fleste
unge. Men for unge, der har været anbragt uden for hjem-
met, kan denne periode være særlig svær.
Formålet med efterværn er at støtte tidligere anbragte i
overgangen til voksenlivet, så de får samme muligheder for
at leve gode liv som andre unge. Hjælp og støtte til uddan-
nelse og jobsøgning og en afklaret boligsituation kan være
afgørende for at undgå, at den unge ender i en socialt udsat
position præget af eksempelvis hjemløshed og kriminalitet.
I dag har tidligere anbragte unge ikke automatisk ret til ef-
terværn, men har kun krav på, at der bliver truffet beslutning
om, hvorvidt de har behov for efterværnsstøtte, senest 6 må-
neder inden de fylder 18 år.
De mest anvendte efterværnsforanstaltninger er forlængel-
se af døgnophold, tildeling af en kontaktperson eller en ud-
slusningsordning. Men der er også mulighed for at iværk-
sætte andre støtteforanstaltninger, der kan lette overgangen
til voksenlivet.
Selv om undersøgelser viser, at efterværn er en vigtig
praktisk og emotionel støtte for tidligere anbragte unge, til-
bydes efterværn ikke til 40 pct. af målgruppen, og der er
meget stor forskel på, hvor meget kommunerne bruger efter-
værn (»Efterværn og den gode overgang til voksenlivet: un-
dersøgelse af efterværnsområdet i Danmark«, Socialstyrel-
sen 2017).
Evalueringer af forskellige efterværnsordninger viser, at
unge oplever efterværn som en afgørende støtte til at få
hverdagslivet til at fungere (se eksempelvis »Lige mulighe-
der – Udsatte børn og unge«, SFI 2016). Efterværnet støtter
unge med praktiske gøremål som indkøb og rengøring,
hjælp til at læse post fra kommunen eller at få styr på øko-
nomien. Efterværnet hjælper også unge med at styrke deres
sociale kompetencer og håndtere konflikter med venner eller
forældre.
Efterværnet er en vigtig støtte for den unges overgang til
voksenlivet, og desværre får ikke alle unge den nødvendige
støtte. Det har konsekvenser langt ind i voksenlivet. Derfor
mener Enhedslisten, at alle tidligere anbragte unge skal have
ret til et tilbud om efterværn.
Forslagsstillerne vurderer på baggrund af tal fra Social- og
indenrigsministeriet (jf. Social og Indenrigsudvalget, alm.
del – svar på spørgsmål 338), at merudgiften ved udvidelse
af retten til efterværn vil være ca. 300 mio. kr. årligt.
Forslaget kan eksempelvis finansieres ved afskaffelse af
den permanente BoligJobordning, hvilket af Finansministe-
riet skønnes at ville indbringe 445 mio. kr. årligt (jf. Finans-
udvalget, L 1 - svar på spørgsmål 86, folketingsåret
2017-18). Forslagsstillerne er villige til at forhandle om al-
ternative finansieringsmetoder, skulle der være ønske der-
om.
2
Skriftlig fremsættelse
Pernille Skipper (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om ret til efterværn for
alle tidligere anbragte unge.
(Beslutningsforslag nr. B 133)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3