Fremsat den 28. februar 2020 af Peter Seier Christensen (NB), Lars Boje Mathiesen (NB), Mette Thiesen (NB) og Pernille Vermund (NB)
Tilhører sager:
Aktører:
AX24316
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20191/beslutningsforslag/b130/20191_b130_som_fremsat.pdf
Fremsat den 28. februar 2020 af Peter Seier Christensen (NB), Lars Boje Mathiesen (NB), Mette Thiesen (NB) og Pernille Vermund (NB) Forslag til folketingsbeslutning om, at offentlig energiplanlægning tilrettelægges ud fra, at atomkraft kan anvendes Folketinget pålægger regeringen at tilrettelægge den offentlige energiplanlægning ud fra den forudsætning, at atomkraft kan anvendes. Beslutningsforslag nr. B 130 Folketinget 2019-20 AX024316 Bemærkninger til forslaget En folketingsbeslutning fra 1985 om offentlig energiplan- lægning uden atomkraft har i praksis elimineret alle mulig- heder for at opnå offentlig støtte til forskning i kernekraft. Der henvises til forslag til folketingsbeslutning nr. B 103 af 29. marts 1985, jf. Folketingstidende 1984-85, tillæg A, spalte 3507, tillæg B, spalte 963, tillæg C, spalte 283, og til- læg F, spalte 5762, 7071 og 8254. I den nævnte folketingsbeslutning fra 1985 fremgår det, at den viden og teknologi, der var til rådighed dengang, gjorde, at atomkraft skulle udgå af den danske energiplanlægning. I dag har vi mere viden og mere veludviklet teknologi, som gør, at kernekraft igen kan være relevant at inddrage i ener- giplanlægningen og derfor også være genstand for forskning for offentlige midler. Særlig i lyset af den viden, vi har om CO2-udledninger, der skal nedbringes, kan kernekraft være en afgørende med- spiller, og der er derfor ingen grund til at udelade kernekraft som forskningsområde. Formålet med dette beslutningsforslag er at fjerne det ek- sisterende reelle forbud mod bestemte typer af forskning in- den for energisektoren. Når man på forhånd udelukker bestemte løsninger, kan man være sikker på, at man ikke får den bedste og billigste energiforsyning på sigt. Ud over de mål for reduktion af CO2-udledning, som et flertal i Folketinget lægger vægt på, er der store sikkerheds- politiske gevinster i at sikre uafhængighed af russisk og ara- bisk gas og olie, hvorfor en parathed til at inkorporere frem- tidige nukleare energiformer som f.eks. thorium i dansk energiplanlægning vil bidrage positivt til Danmarks forsy- ningssikkerhed og sikkerhedspolitiske situation. En dansk forskningsindsats på dette område kan endvidere bidrage til, at renere og billigere energi bliver tilgængelig i fremtiden. 2 Skriftlig fremsættelse Peter Seier Christensen (NB): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om, at offentlig energiplanlægning tilrettelægges ud fra, at atomkraft kan anvendes. (Beslutningsforslag nr. B 130) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 3