Fremsat den 28. februar 2020 af Morten Messerschmidt (DF) og Alex Vanopslagh (LA)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX24315

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20191/beslutningsforslag/b129/20191_b129_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 28. februar 2020 af Morten Messerschmidt (DF) og Alex Vanopslagh (LA)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om privates køb af CO2-kvoter til destruktion
    Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2020 at sikre, at borgerne kan handle direkte i EU’s kvotehandelssystem
    og dér købe CO2-kvoter til destruktion.
    Beslutningsforslag nr. B 129 Folketinget 2019-20
    AX024315
    Bemærkninger til forslaget
    I dag er det alene virksomheder med en konto i EU᾽s
    CO2-kvoteregister, der kan handle med CO2-kvoter og CO2-
    kreditter. CO2-kvoter tildeles virksomheder, der er med i
    CO2-kvoteordningen, men kan også købes på kvotehandels-
    markedet eller fås ved at veksle CO2-kreditter til CO2-kvo-
    ter. Én CO2-kvote giver rettighed til at udlede ét ton CO2,
    ligesom én CO2-kredit giver ret til at udlede ét ton CO2. Det
    er et sundt princip, hvor den økonomiske omkostning ved at
    udlede CO2 fører til ens belastning for alle producenter og
    således skaber prismæssig fordel for dem, der producerer
    mest klimavenligt. Med den nuværende ordning er borgere
    eller andre virksomheder således afskåret fra at kunne købe
    CO2-kvoter, herunder kvoter til destruktion.
    Ønsker man at kompensere for sit klimaaftryk, er man
    dermed overladt til andre firmaer og hjemmesider. Og des-
    værre har der vist sig store problemer med validiteten i flere
    af de firmaer, som tilbyder salg af klimakompenserende red-
    skaber til borgere. Dagbladet Politiken kunne i januar 2020
    afdække store problemer. Den 26. januar 2020 skrev avisen
    i artiklen »Ørsted købte klimaaflad i russisk svindelprojekt
    til stor skade for klimaet«: »Otte danske selskaber har bidra-
    get til den globale opvarmning ved at købe klimaaflad for
    millioner fra skandaliserede kemifabrikker i Rusland. Det
    viser Politikens kortlægning af danske selskabers historiske
    handel med klimakreditter. Der er tale om selskaberne Ør-
    sted, Arla, Vattenfall, Skjern Papirfabrik, Hedensted Fjern-
    varme, CP Kelco, Hess Denmark og det hedengangne luft-
    fartsselskab Primera Air. Selskaberne købte klimakompen-
    sation, der gav dem lov til at udlede 2.615.564 tons mere
    CO2 op i atmosfæren i perioden 2008-2012. Det svarer til
    217.963 danskeres CO2-udledning på et år, lidt mere end
    indbyggertallet i Odense. Men 66-79 pct. af klimakreditter-
    ne, som blev købt fra to russiske fabrikker, repræsenterer ik-
    ke reelle CO2-besparelser. Det siger Lambert Schneider, re-
    searchkoordinator for international klimapolitik på det tyske
    forskningscenter Öko-Institut.«
    Der er tale om et alvorligt problem, når end ikke profes-
    sionelle aktører kan finde rundt i de mange klimakreditord-
    ninger. Endnu værre må det derfor antages at stå til for for-
    brugere, der ønsker at vise klimabevidsthed.
    Forslagsstillerne ønsker at sikre mulighed for, at det ikke
    kun er store virksomheder – men alle borgere – der kan
    handle i EU’s kvotehandelssystem og her få mulighed for at
    købe kvoter til destruktion. Formålet med at købe kvoter til
    destruktion er at sikre en øget kvotepris og således presse på
    for en mere klimavenlig omstilling. Og allerede nu er kvote-
    prisen stigende, hvilket er godt nyt for klimavenlige virk-
    somheder, herunder ikke mindst danske virksomheder, der
    som overvejende hovedregel er langt mere klimabevidste
    end internationale konkurrenter.
    Forslagsstillerne ønsker derfor, at Energistyrelsen og/eller
    Erhvervsstyrelsen sikrer en internetplatform, hvor borgere
    kan handle direkte i EU’s kvotehandelssystem og her købe
    CO2-kvoter til destruktion. Det er tanken, at Energistyrelsen
    og Erhvervsstyrelsen skal sende opgaven med platformen i
    udbud, så det er én eller flere private aktører, der driver plat-
    formen, og hvor aktørerne selvfølgeligt lever op til Energi-
    styrelsens og Erhvervsstyrelsens krav.
    I mange år har det været populært at »købe en ged« for så-
    ledes at kunne give en gave, der i virkeligheden gavner folk
    i nød eksempelvis i Afrika. Det er en god mulighed for at
    vise samfundssind. Forslagsstillerne ønsker at give samme
    mulighed for dem, der på en markedsbaseret måde ønsker at
    vise samfundssind i relation til klimaet. Med vedtagelsen af
    dette beslutningsforslag pålægges regeringen således inden
    udgangen af 2020 at have sikret en sådan platform for priva-
    tes køb af CO2-kvoter til destruktion.
    Tanken er ikke ny. Tidligere tilbød det daværende DONG
    at være mellemhandler for private, der ønskede at købe
    CO2-kvoter, jf. artiklen i Ingeniøren den 16. april 2007:
    »Dong: Nu sælger vi også CO2-kvoter til private« (https://
    ing.dk/artikel/dong-nu-saelger-vi-ogsa-co2-kvoter-til-priva-
    te-75866). Af årsager, der er forslagsstillerne ubekendte, op-
    hørte denne mulighed imidlertid. Forslagsstillerne ønsker
    derfor, at regeringen sikrer, at der via Energistyrelsens og
    Erhvervsstyrelsens hjemmesider sikres en troværdig mulig-
    hed for, at private kan handle reelle CO2-kvoter til destruk-
    tion.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Morten Messerschmidt (DF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om privates køb af CO2-
    kvoter til destruktion.
    (Beslutningsforslag nr. B 129)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3