Fremsat den 28. februar 2020 af Andreas Steenberg (RV), Stinus Lindgreen (RV) og Morten Østergaard (RV)

Fremsat den 28. februar 2020 af Andreas Steenberg (RV), Stinus Lindgreen (RV) og Morten Østergaard (RV)
Forslag til folketingsbeslutning
om at ophæve egenbetaling for tolkebistand i sundhedsvæsenet
Folketinget opfordrer sundheds- og ældeministeren til at fremsætte lovforslag, som ophæver den egenbetaling for tolkebi-
stand i sundhedsvæsenet, som blev indført i 2018.
Beslutningsforslag nr. B 126 Folketinget 2019-20
AX024313
Bemærkninger til forslaget
Formålet med beslutningsforslaget er at ophæve den egen-
betaling for tolkebistand i sundhedsvæsenet, som blev ind-
ført i 2018.
Indførelsen af egenbetaling for tolkebistand i
sundhedsvæsenet
Folketinget vedtog den 31. maj 2018 lovforslag nr. L 213,
folketingsåret 2017-18, (Forslag til lov om ændring af sund-
hedsloven (Egenbetaling for tolkebistand). For lovforslaget
stemte S, DF, V, LA og KF og imod lovforslaget stemte EL,
ALT, RV og SF. Loven trådte i kraft den 1. juli 2018, jf. lov
nr. 729 af 8. juni 2018.
Før lovens ikrafttræden ydede regionsrådene, jf. sund-
hedslovens § 50, vederlagsfri tolkebistand til personer, som
havde behov herfor i forbindelse med behandling hos alment
praktiserende læge og praktiserende speciallæge samt syge-
husbehandling. Patienter havde ret til vederlagsfri tolkebi-
stand, når lægen skønnede, at en tolk var nødvendig for be-
handlingen, og det var dermed lægens faglige vurdering, der
var afgørende for, om en patient skulle tilbydes vederlagsfri
tolkebistand eller ej.
Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til L 213, folketings-
året 2017-18, at det var Sundheds- og Ældreministeriets op-
fattelse, at der burde være en grænse for, hvor længe en per-
son med bopæl i landet kan modtage tolkebistand i forbin-
delse med behandling ved praktiserende læger og speciallæ-
ger og på sygehuse for det offentliges regning. Det fremgår
videre, at hvis en person har haft bopæl i landet i mere end 3
år, må det som udgangspunkt kunne forventes, at personen
har haft mulighed for at lære tilstrækkelig godt dansk til at
kunne deltage i samfundet, herunder kommunikere med
sundhedsvæsenet uden at have behov for fremmedsprog-
stolkning.
Det fremgår også af bemærkningerne, at udlændinge, der
har haft bopæl i Danmark i flere år, ikke med rimelighed
kan forvente at modtage tolkebistand på det offentliges reg-
ning i forbindelse med behandling ved praktiserende læger
og speciallæger og på sygehuse, og at disse personer således
selv bør afholde (dele af) udgifterne til nødvendig tolkebi-
stand. Det var endvidere ministeriets opfattelse, at en be-
grænsning i retten til vederlagsfri tolkebistand i sundheds-
væsenet for personer, der har haft bopæl i landet i mere end
3 år, vil skabe et øget incitament til at tilegne sig dansk-
kundskaber for herboende udlændinge, og at gode dansk-
kundskaber vurderes at bidrage til hurtigere integration i det
danske samfund til gavn for den enkelte borger og det dan-
ske samfund som helhed.
Lægeforeningens og Institut for Menneskerettigheders
undersøgelse af lægers erfaringer med ordningen
Lægeforeningen og Institut for Menneskerettigheder of-
fentliggjorde i december 2019 resultaterne af en rundspørge,
hvor mere end 600 læger har redegjort for deres oplevelser
med og konsekvenserne af tolkegebyret i løbet af dets første
leveår (»Egenbetaling for tolkebistand, Lægers erfaringer
med ordningen«, Institut for Menneskerettigheder og Læge-
foreningen).
Det fremgår af rapportens konklusioner (side 30), at rap-
porten dokumenterer, at ordningen om egenbetaling for tol-
kebistand har stor indflydelse på lægers arbejde, og at ord-
ningen gør det sværere for læger at udføre deres arbejde og
forringer adgangen til sundhed for de patienter, som ordnin-
gen omfatter.
Der henvises i konklusionerne til, at hovedparten af de
deltagende læger oplever, at kravet om egenbetaling påvir-
ker kvaliteten af patientsamtalen negativt som følge af ingen
eller mangelfuld tolkning. Patienter forsøger sig på et util-
strækkeligt dansk eller får hjælp fra en pårørende, der ikke
er egnet til opgaven. De mangelfulde patientsamtaler påvir-
ker kvaliteten af behandlingen negativt, øger risikoen for
forkert eller manglende diagnostik og behandling og øger ri-
sikoen for fejl. Ordningen medfører, at flere patienter med-
bringer pårørende som tolke. Det er især problematisk, når
der er tale om børn (15-18 år).
Det fremgår videre af rapportens konklusioner, at lægerne
oplever, at kravet om egenbetaling for tolkebistand har be-
sværliggjort lægearbejdet på det praktiske niveau. Hoved-
parten giver udtryk for, at konsultationer og ambulante be-
søg nu tager længere tid, og at lægens relation til patienter,
der skal betale gebyr for tolkebistand, er påvirket i negativ
retning. Ordningen medfører, at mere tid går med admini-
strative opgaver, bl.a. fordi regelsættet er vanskeligt at ar-
bejde med, og at der er tale om tid, der går fra andre opga-
ver, f.eks. den tid, lægerne har til rådighed til den direkte
kontakt med patienter.
Lægeforeningen og Institut for Menneskerettigheder anbe-
faler på baggrund af undersøgelsen, at Folketinget afskaffer
ordningen om egenbetaling for tolkebistand.
Beslutningsforslaget
Forslagsstillerne bakker på baggrund af Lægeforeningen
og Institut for Menneskerettigheders undersøgelse af lægers
erfaringer med ordningen op om deres anbefaling om at af-
skaffe egenbetaling for tolkebistand i sundhedsvæsenet.
Forslagsstillerne foreslår med beslutningsforslaget, at Fol-
ketinget opfordrer sundheds- og ældeministeren til at frem-
sætte lovforslag, som ophæver den egenbetaling for tolkebi-
stand i sundhedsvæsenet, som blev indført i 2018.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. 213, fol-
ketingsåret 2017-18, at lovforslaget forventes at indebære et
samlet provenu for det offentlige på ca. 2,4 mio. kr. årligt.
Lovforslaget forventedes i begrænset omfang at få admini-
strative konsekvenser for det offentlige, fordi regionsrådene
skal opkræve gebyr for tolkebistand hos patienterne.
Forslagsstillerne vil under udvalgsbehandlingen af forsla-
get få afdækket, om lovforslaget har indebåret det forvente-
de provenu.
2
Forslagsstillerne henviser som finansiering af beslutnings-
forslaget til midler forudsat afsat i finanslovsaftalen for
2018 mellem daværende regering og Dansk Folkeparti til
øget indsats for inddragelse af tidsbegrænsede asyltilladelser
(10 mio. kr. i 2021) og fokus på tilbagevenden til hjemlan-
det (6,7 mio. kr. i 2021).
Sundheds- og Ældreudvalget har med SUU, alm. del –
spm. 425 spurgt, om tolkegebyret fremmer integrationen, og
om ministeren i bekræftende fald kan sende udvalget doku-
mentation herfor.
Sundheds- og ældreministeren svarer hertil, bl.a. at tolke-
gebyrordningen skal give de udlændinge, der faktisk kan læ-
re dansk, et incitament til at lære det danske sprog. Samtidig
tager ordningen hensyn til de udlændinge, der ikke er i stand
til at lære dansk. Det er helt rimeligt at forvente noget af de
personer, som har boet i Danmark i en vis årrække, og som i
vidt omfang har modtaget gratis danskundervisning. Det er i
sidste ende både til gavn for den enkelte borger og det dan-
ske samfund som helhed.
Svaret indeholder imidlertid ingen dokumentation for, at
gebyret fremmer integrationen.
3
Skriftlig fremsættelse
Andreas Steenberg (RV):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at ophæve
egenbetaling for tolkebistand i sundhedsvæsenet.
(Beslutningsforslag nr. B 126)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4