Fremsat den 27. februar 2020 af Henning Hyllested (EL), Eva Flyvholm (EL), Jette Gotlieb (EL), Søren Egge Rasmussen (EL) og Mai Villadsen (EL)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX24312

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20191/beslutningsforslag/b119/20191_b119_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 27. februar 2020 af Henning Hyllested (EL), Eva Flyvholm (EL), Jette Gotlieb (EL),
    Søren Egge Rasmussen (EL) og Mai Villadsen (EL)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om klar kommunal hjemmel til at reservere parkeringspladser til el- og
    delebiler
    Regeringen pålægges inden udgangen af 2020 at gennemføre de nødvendige lovgivningsmæssige og administrative tiltag,
    som indfører en klar kommunal hjemmel til at regulere brugen af parkeringspladser i en lokalplan, så det er muligt at stille krav
    om, at et vist antal parkeringspladser skal reserveres til henholdsvis elbiler og delebiler.
    Beslutningsforslag nr. B 119 Folketinget 2019-20
    AX024312
    Bemærkninger til forslaget
    Det er nødvendigt, at kommunerne får mulighed for at væ-
    re mere offensive i klimaindsatsen, og de har brug for de ret-
    te redskaber til at sikre dette. Således har et flertal i Køben-
    havns Borgerrepræsentations økonomiudvalg i sin behand-
    ling af den nye kommuneplan for 2019 besluttet at fremsæt-
    te et ønske om: »Hjemmel til at regulere brugen af parke-
    ringspladser i en lokalplan, således det er muligt at stille
    krav om, at et vist antal parkeringspladser skal reserveres til
    hhv. el- og delebiler« (»Københavns Kommuneplan 2019 –
    Verdensby med ansvar – endelig vedtagelse
    (2019-0302914)«, ÆF 36, den 3. december 2019,
    www.kk.dk/indhold/okonomiudvalgets-modemateriale/
    03122019/edoc-agenda/16969803-d53a-4db6-
    b8cc-9f291c4a630e/af10e3c0-448b-40f7-bc64-
    a52cea78cd0a). Bag dette ønske står et massivt flertal i Kø-
    benhavns Kommune bestående af Socialdemokratiet, En-
    hedslisten, Alternativet, Socialistisk Folkeparti, Radikale
    Venstre og Dansk Folkeparti. Venstre undlod at stemme, og
    Det Konservative Folkeparti stemte som det eneste parti
    imod.
    Forslagstillerne mener, at det er vigtigt at give kommuner-
    ne bedre muligheder for at fremme brugen af elbiler og dele-
    biler som et led i kommunernes indsats for at begrænse
    transportområdets negative klimaeffekter. Ud over at der
    med planloven kan være begrænsninger for, at kommunerne
    uden hindringer kan udlægge areal til parkeringspladser i lo-
    kalplanen, kan der muligvis også være administrative hin-
    dringer, eksempelvis hvis kommunerne de facto skal bede
    politiet om tilladelse til at regulere anvendelsen af parke-
    ringspladser. For at regeringen kan gennemføre de nødven-
    dige lovgivningsmæssige og administrative tiltag, forudsæt-
    tes en afdækning af, i hvilken lovgivning og i hvilke admini-
    strative bestemmelser der er sådanne begrænsninger for
    kommunerne.
    Nærværende forslag er et blandt flere eksempler på, at den
    eksisterende lovgivning blokerer for, at offensive kommuner
    aktivt kan tage del i de nødvendige klimatiltag for i første
    omgang at nå målet om at reducere drivhusgasser med 70
    pct. i 2030, og forslaget skal derfor også ses som en opfor-
    dring til, at staten og kommunerne afdækker diverse bloke-
    ringer for, at kommunerne generelt kan fremme klimaindsat-
    sen.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Henning Hyllested (EL):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om klar kommunal
    hjemmel til at reservere parkeringspladser til el- og
    delebiler.
    (Beslutningsforslag nr. B 119)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3