Fremsat den 27. februar 2020 af Morten Messerschmidt (DF), Liselott Blixt (DF), René Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Dennis Flydtkjær (DF), Hans Kristian Skibby (DF) og Peter Skaarup (DF)

Fremsat den 27. februar 2020 af Morten Messerschmidt (DF), Liselott Blixt (DF), René Christensen (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Dennis Flydtkjær (DF), Hans Kristian Skibby (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om oprettelse af et spilreklamenævn
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folketingsåret 2020-21 at frembringe de nødvendige administrative ram-
mer for oprettelsen af et spilreklamenævn, som skal skabe fornuftige og ansvarlige rammer for markedsføring af spil på det
danske marked og udarbejde dertilhørende retningslinjer for markedsføring af spil.
Beslutningsforslag nr. B 120 Folketinget 2019-20
AX024295
Bemærkninger til forslaget
Siden liberaliseringen af spilmarkedet i 2012 er antallet af
spilreklamer steget markant (»Aftale vedr. lovgivning om
delvis spilleliberalisering mellem regeringen (Venstre og
Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk
Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det radikale Venstre og
Liberal Alliance«, februar 2010). Tilsvarende er antallet af
ludomaner steget, og ludomanicentrene i Danmark er ikke i
tvivl om, at reklamer for spil har en negativ påvirkning. Ud-
viklingen er især problematisk, da børn og unge har et sær-
ligt behov for beskyttelse.
Der påhviler dem, der markedsfører spil, et særligt ansvar
for at tage alle rimelige skridt til at minimere potentielle
skadevirkninger af spil. Alligevel er markedsføringen af spil
i Danmark massiv. Markedsføringen sker i form af reklamer
i tv og radio, på sociale medier, i skrevne blade og magasi-
ner m.v. De mange reklamer for spil sendes ofte på tids-
punkter, hvor børn og unge risikerer at blive eksponeret.
En fornuftig løsning på udfordringen med de mange rekla-
mer for spil anses af forslagsstillerne at være oprettelse af et
spilreklamenævn og udarbejdelse af dertilhørende retnings-
linjer for markedsføring af spil. Formålet hermed skal være
at styrke forbrugerbeskyttelsen og medvirke til, at markeds-
føring af spil ikke får uhensigtsmæssige konsekvenser. Ek-
sempelvis kan retningslinjerne indeholde bestemmelser om,
i hvilke tidsrum der må sendes reklamer for spil.
Et spilreklamenævn skal varetage behandling af klager
over markedsføring af spil i henhold til retningslinjer for
markedsføring af spil. Retningslinjer for markedsføring af
spil skal indeholde bestemmelser, der supplerer spilleloven
og markedsføringsloven.
Ved oprettelse af et spilreklamenævn og udformning af
retningslinjer for markedsføring af spil gives spilbranchen
mulighed for at vise, at den kan administrere fornuftige og
ansvarlige rammer for markedsføring af spil. Hvis spil-
branchen kan vise, at den kan skabe fornuftige og ansvarlige
rammer for markedsføring af spil, vil der sandsynligvis ikke
være et behov for at indføre totalt forbud mod reklamer for
spil i Danmark.
Forslagsstillerne er opmærksomme på, at dele af spil-
branchen har indgået aftale om et adfærdskodeks, der trådte
i kraft den 1. juli 2019 (Adfærdskodeks for spilbranchen
(Socialt ansvarlig markedsføring m.v.)), marts 2019, hvori
det fremgår, at branchen har til hensigt at oprette et branche-
nævn, der skal behandle klager over overtrædelser af kodek-
set.
Spilmarkedet i Danmark
Den 1. januar 2012 trådte en delvis liberalisering af mar-
kedet for pengespil som f.eks. væddemål, kortspil og spille-
automater i Danmark i kraft.
Spillemyndigheden fører tilsyn med, at udbyderne af pen-
gespil overholder bestemmelserne om økonomisk og faglig
drift, krav til spilsystemer, krav til spilkonti, information til
spillerne, krav til markedsføring, spillernes mulighed for at
begrænse spil, betaling af gebyrer m.v.
Siden 2012 er nye spiludbydere blevet godkendt til at ud-
byde pengespil i Danmark, og samtidig har internettet gjort
det nemt at benytte sig af mulighederne for at spille om pen-
ge. Udbuddet af pengespil og mulighederne for at spille er
således vokset siden 2012.
Lovgivningen for spilreklamer i dag
Markedsføring af spil er reguleret i både spilleloven (lov-
bekendtgørelse nr. 1494 af 6. december 2016) og markeds-
føringsloven (lov nr. 426 af 3. maj 2017).
Spilleloven indeholder bl.a. forbud mod, at spilreklamer
målrettes børn og unge under 18 år. Dette forbud er bl.a.
indsat, fordi en tidlig debut øger risikoen for mistrivsel og
afhængighed. Markedsføringsloven indeholder krav om god
skik i markedsføringen af spil, forbud mod skjult reklame og
særlige krav til markedsføring rettet mod børn og unge.
Fakta om ludomani og spilreklamer
I 2018 var 30 pct. af klienterne hos Center for Ludomani
under 25 år. I 2009 var tallet 7 pct.
Det har omfattende konsekvenser at være ludoman, både
for spilleren og for de pårørende. Mange ludomaner skjuler
deres spil. Det medfører ofte en række løgne for at kunne
holde spillet skjult, hvilket kan skabe store tillidsbrud og
isolation. 25 pct. af ludomanerne har begået kriminelle akti-
viteter for at skaffe penge til fortsat spil. 33 pct. har haft tan-
ker om at tage deres eget liv. Forskningen viser desuden, at
når en person først er blevet spilafhængig, er det vanskeligt
at blive fri af afhængigheden igen (Center for Ludomani).
Derfor er det afgørende, at indsatsen over for spilreklamer
intensiveres.
En opgørelse fra Kantar Gallup Adfacts viser, at der i
2012 i gennemsnit i radio og på tv var 426 reklamespot om
pengespil per døgn. I 2018 var det i gennemsnit 937, mens
der i 2019 – til og med august – i gennemsnit var 1.197 (se
graf).
Gennemsnitligt antal reklamer om pengespil i radio og på tv
i døgnet
2
Oprettelse af et spilreklamenævn
Formålet med at oprette et spilreklamenævn er, at der der-
ved vil være et nævn, hvor fokus udelukkende er på mar-
kedsføring af spil. Dette fokus har til hensigt at skabe for-
nuftige og ansvarlige rammer om markedsføringen, hvilket
der anses at være et stigende behov for.
Inspiration fra alkoholområdet
På alkoholområdet synes der ikke at være tilsvarende ud-
fordring med markedsføring af alkohol. Dette kan øjensyn-
lig tilskrives flere faktorer, hvoraf en faktor vurderes at være
oprettelse af Alkoholreklamenævnet tilbage i 2000. I Alko-
holreklamenævnet er branche- og forbrugerinteresser lige-
ligt repræsenteret. Derudover har Alkoholreklamenævnet en
uafhængig formand, og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
er fast observatør ved møder, hvor afgørelser om markeds-
føring af alkohol træffes. Afgørelser i sager om alkoholmar-
kedsføring sker på baggrund af Alkoholreklamenævnets ret-
ningslinjer for markedsføring af alkoholdige drikkevare.
Der er fri klageadgang til Alkoholreklamenævnet, og kla-
ger kan komme fra privatpersoner, virksomheder, organisa-
tioner m.v. Alkoholreklamenævnet træffer afgørelse ved
stemmeflertal, hvor alle medlemmer har én stemme, mens
Forbrugerrådet Tænk har én stemme for hvert af de øvrige
medlemmer. Ved stemmelighed er formandens stemme ud-
slagsgivende.
Alkoholreklamenævnet har følgende sanktionsmuligheder:
1) Kritik
Vurderer Alkoholreklamenævnet, at det indklagede mar-
kedsføringstiltag er i strid med retningslinjerne, udtaler Al-
koholreklamenævnet kritik heraf. Alkoholreklamenævnet
forventer, at kritik bliver fulgt op af umiddelbar handling
enten gennem direkte stop for markedsføringen eller gen-
nem ændring af markedsføringstiltaget. Kritikken kan blive
offentliggjort gennem en pressemeddelelse.
2) Efterretning
Vurderer Alkoholreklamenævnet, at et markedsføringstil-
tag er i strid med retningslinjerne, og redegør indklagede al-
lerede i deres bemærkninger til klagen, at de på baggrund af
klagen har stoppet eller ændret markedsføringstiltaget i en
sådan grad, at Alkoholreklamenævnet ikke længere vurde-
rer, at markedsføringen er i strid med retningslinjerne, udta-
ler Alkoholreklamenævnet kritik, men tager sagen til efter-
retning.
3) Ingen kritik
Vurderer Alkoholreklamenævnet, at det indklagede mar-
kedsføringstiltag ikke er i strid med retningslinjerne, kom-
mer Alkoholreklamenævnet med en begrundet udtalelse her-
for. Dette sikrer, at klager forstår, hvilke overvejelser Alko-
holreklamenævnet har gjort sig forud for afgørelsen.
Der er ikke mulighed for bødesanktionering, når der træf-
fes afgørelse, men til trods herfor viser erfaringerne, at Al-
koholreklamenævnets afgørelser bliver efterlevet. Måtte det-
te ikke være tilfældet, bliver sagen oversendt til Forbruger-
ombudsmandens behandling.
Sagsbehandlingstiden for sager i Alkoholreklamenævnet
er 1-3 måneder, fra klagen modtages, og til afgørelsen er of-
fentliggjort. I særlig hastende og/eller grove sager kan Alko-
holreklamenævnet træffe afgørelse inden for en kortere tids-
ramme.
Alle afgørelser, som Alkoholreklamenævnet afsiger, of-
fentliggøres på Alkoholreklamenævnets hjemmeside. Alko-
holreklamenævnet afgiver årligt en beretning om sin virk-
somhed til Forbrugerombudsmanden, som der er indgået en
samarbejdsaftale med.
Sammensætningen i et spilreklamenævn
Et spilreklamenævn kan nedsættes på tilsvarende vilkår
som Alkoholreklamenævnet. Det vil indebære, at de landba-
serede og onlinebaserede spiludbydere kan være repræsente-
ret i et spilreklamenævn. I et spilreklamenævn bør forbru-
gerinteresserne naturligvis også være repræsenteret, hvilket
eksempelvis kan ske, ved at Forbrugerrådet Tænk er repræ-
senteret. Idet der naturligt vil være flere repræsentanter fra
branchen end repræsentanter med forbrugerinteresser i et
spilreklamenævn, er det afgørende, at der sikres en lige for-
deling mellem branche- og forbrugerinteresser, når der skal
træffes afgørelse.
Da reklamer for spil udskiftes hurtigt, og nye kommer til,
er der et stort behov for, at der er et nævn, som hurtigt kan
gribe ind. Som tilfældet er for Alkoholreklamenævnet, vil
der være mulighed for at skabe en praksis, hvor der for-
holdsvis hurtigt kan træffes afgørelse.
Retningslinjer for markedsføring af spil
Et spilreklamenævn vil skulle træffe afgørelse på bag-
grund af udarbejdede retningslinjer for spil. Retningslinjerne
skal være udtryk for ansvarlig selvregulering. Retningslin-
jerne skal være gældende for alle erhvervsdrivende, der
markedsfører spil i Danmark.
Retningslinjerne for spil vil have til formål at udfylde den
retlige standard for god markedsføringsskik og god er-
hvervsskik for spil, jf. markedsføringslovens § 3 om god
markedsføringsskik og § 4 om god erhvervsskik. Derudover
skal retningslinjerne bl.a. supplere spillelovens § 36 om
markedsføring af spil.
3
Skriftlig fremsættelse
Morten Messerschmidt (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af et
spilreklamenævn.
(Beslutningsforslag nr. B 120)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4