Fremsat den 27. februar 2020 af Sikandar Siddique (ALT) og Rasmus Nordqvist (ALT)

Fremsat den 27. februar 2020 af Sikandar Siddique (ALT) og Rasmus Nordqvist (ALT)
Forslag til folketingsbeslutning
om ret til behandling for voldsudøvere
Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketings-
år at fremsætte lovforslag, som sikrer ret til ambulant be-
handling for voksne, som har udsat andre for vold eller tru-
sler om vold i relation til familie- eller samlivsforhold.
Beslutningsforslag nr. B 123 Folketinget 2019-20
AX024299
Bemærkninger til forslaget
Til trods for at forskningen viser, at omfanget af vold i nære
relationer kan forebygges, er andelen af personer, særlig
kvinder, der udsættes for vold i Danmark, stagneret de sidste
10 år (»Vold og seksuelle krænkelser«, Statens Institut for
Folkesundhed, 2018, »Vold i nære relationeromfang, karak-
ter, udvikling og indsats i Danmark«, Statens Institut for
Folkesundhed, 2012, »Mænds vold mod kvinder – omfang,
karakter og indsats mod vold«, Minister for Ligestilling, Det
Nationale Voldsobservatorium i Kvinderådet, Statens Insti-
tut for Folkesundhed, 2004 og »Mænds vold mod kvinder –
omfang, karakter og indsats mod vold«, Minister for Lige-
stilling, Det Nationale Voldsobservatorium i Kvinderådet,
Statens Institut for Folkesundhed, 2004 og »Mænds vold
mod kvinder – omfang, karakter og indsats mod vold -
2007«, Minister for Ligestilling, Statens Institut for Folke-
sundhed, 2007). Mens det er afgørende med ambulante og
forebyggende tiltag, der kan hjælpe voldsudsatte, kan vi kun
skabe langsigtet nedbringelse af volden ved at skabe målret-
tede indsatser for voldsudøveren. Forslaget ses i sammen-
hæng med »Forslag til folketingsbeslutning om ret til ambu-
lant behandling for voldsudsatte«, jf. beslutningsforslag nr.
B 121, hvoraf det fremgår, at børn, der vokser op i voldelige
hjem, har større risiko for at ende i et hjem med vold som
voksen, enten som voldsoffer eller som voldsudøver. Tidlig
forebyggelse er derfor essentiel.
En undersøgelse foretaget blandt voldsudøvere i behand-
ling viser, at 74 pct. af udøvere af vold i nære relationer selv
er vokset op med vold i hjemmet. Derfor er det afgørende, at
vi som samfund sætter systematisk og helhedsorienteret ind
og tilbyder behandling, der stopper den voldelige adfærd, da
der ellers er risiko for, at den gives videre fra generation til
generation (»Karakteristik af voldsudøvere i behandling –
barndommens skygger rækker ind i voksenlivet«, Dialog
mod Vold, AskovFonden, 2018). Initiativet skal derfor ikke
alene ses som en behandling af en voldsudøver, men også
som forebyggelse af et fremtidigt dysfunktionelt familie-
mønster blandt familiens børn.
Lange ventelister
Der er i dag meget lange ventelister til en behandling, der
kan bryde voldsspiralen. AskovFondens tilbud i Dialog mod
Vold, som ifølge Socialstyrelsens oversigt over tilbud til
voldsudøvere er det eneste landsdækkende behandlingstil-
bud på området, har i dag en behandlingskapacitet på om-
kring 100 voldsudøvere. Herudover findes kun telefonisk
rådgivning hos Lev Uden Vold eller lokale/regionale initia-
tiver. Samtidig har Dialog mod Vold ca. 180 udøvere på en
venteliste, der vokser dag for dag (»Dialog mod vold«, in-
tern kvartalsrapport baseret på data fra Danjournal). Den
lange venteliste betyder, at ventetiden på at komme i be-
handling for øjeblikket er på omkring 2 år. De mange, der
venter på behandling i Dialog mod Vold, repræsenterer
mennesker, der har et erkendt problem i form af en voldelig
adfærd, og som er motiveret til at ændre dette. Samtidig er
det eneste landsdækkende behandlingstilbud kun at finde i
de tre største byer, hvilket betyder, at der i store dele af lan-
det slet ikke er målrettet og specialiseret hjælp at få.
Tilbud om rådgivning
Da Østjyllands Politi som led i satspuljeprojektet »Inter-
ventionscenter ved partnervold« kontaktede voldsudsatte fa-
milier med tilbud om rådgivning, tog 84 pct. (107 ud af 128)
af udøverne mod tilbuddet om et kort rådgivningsforløb i
Dialog mod Vold (»Interventionscenter ved partnervold –
beskrivende evaluering af et forsøgsprojekt«, Socialstyrel-
sen, 2015, side 23). Det viser, at når udøvere systematisk til-
bydes hjælp, er der mange, der ønsker at sige ja.
Ifølge Lev uden Volds undersøgelse af kommunernes ind-
satser mod vold i nære relationer (»Partnervold – kommu-
nernes praksis og indsats«, Lev Uden Vold, 2019) tilbyder
kun meget få kommuner en specialiseret indsats til udøvere.
Ifølge undersøgelsen kan årsagen til, at så få får tilbudt be-
handling findes i en uklar rammelovgivning, der ikke tyde-
liggør, hvilken behandling voldsudøvere har ret til: »Flere
sagsbehandlere i voksen- og socialafdelingerne giver udtryk
for, at det er svært at placere hjælpen til de voldsudøvende
borgere inden for konkrete paragraffer i serviceloven, idet
voldsudøvere ikke nødvendigvis betragtes som borgere med
særlige sociale problemer og dermed falder uden for de for-
anstaltninger, der ligger i servicelovens bestemmelser«
(»Partnervold – kommunernes praksis og indsats«, Lev
Uden Vold, 2019, side 6). Rapportens konklusioner viser, at
de indsatser, som kommunerne tilbyder borgere berørt af
partnervoldsproblematikker, i høj grad afspejler de lovgiv-
ningsmæssige forpligtelser, som kommunerne er pålagt.
Samtidig viser undersøgelsen, at kun få kommuner tilbyder
egentlig specialiseret behandling til voldsudøvere. Derfor
foreslår Alternativet, at lovgivningen fremadrettet skal sikre
specialiserede behandlingstilbud direkte rettet mod at hjælpe
voldsudøveren med henblik på at forhindre og forebygge
vold i nære relationer.
Opsøgende praksis
I dag er det op til den enkelte voldsudsatte familie eller
voldsudøver at tage initiativ til at opsøge behandling. Med
en ret til behandling vil flere sagsbehandlere kunne henvise
til behandling. Dog vil langt flere voldsudsatte familier få
glæde af behandlingstilbuddet. Herudover vil potentialet til
at få stoppet volden være langt større, hvis det bliver fast
praksis at kontakte udøvere af vold i nære relationer, når der
er viden om vold. Kommunen, politiet og sundhedsvæsenet
får viden om udøvelsen af vold, f.eks. i forbindelse med kri-
secenterophold, underretninger, politiudrykning og skade-
stuebesøg. I de tilfælde vil det være hensigtsmæssigt at kon-
takte udøver og informere om de ambulante tilbud om råd-
givning og behandling. Erfaringerne fra satspuljeprojektet
»Interventionscenter ved partnervold«, hvor Østjyllands Po-
liti ved udrykninger til partnervold tilbød både den udsatte
såvel som udøveren ambulant rådgivning, viser, at en relativ
simpel opsøgende praksis suppleret med muligheden for
2
ambulant behandling kan få positiv effekt (»Interventions-
center ved partnervold – beskrivende evaluering af et for-
søgsprojekt«, Socialstyrelsen, 2015).
Derfor ønsker Alternativet, at retten til ambulant behand-
ling implementeres med ny opsøgende praksis hos myndig-
hederne, når der er viden om vold.
Helhedsorienteret tilgang
Ifølge Dialog mod Volds årlige opfølgende undersøgelser
svarer 78 pct. af respondenter, der har gennemført et be-
handlingsforløb, at de ikke har udøvet vold i nære relationer
1 år efter afsluttet behandling. Selv om undersøgelsernes
svarprocent kun er på 42 pct., er det en god indikator for, at
behandlingen har effekt (»Karakteristik af voldsudøvere i
behandling – barndommens skygger rækker ind i voksenli-
vet«, Dialog mod Vold, AskovFonden, 2018, side 29).
I et land, hvor 38.000 kvinder og 19.000 mænd årligt ud-
sættes for fysisk partnervold (»Vold og seksuelle krænkel-
ser«, Statens Institut for Folkesundhed, 2018) og cirka det
dobbelte udsættes for psykisk vold, er det uacceptabelt, at et
overvældende flertal af voldsudøverne ikke får tilbudt be-
handling, at en så forsvindende lille del af voldsudøverne i
dag modtager behandling, og at over halvdelen af dem, der
gerne vil have behandling, er parkeret på en venteliste. Tal-
lene er et tydeligt signal om, at den nuværende kapacitet ik-
ke er tilstrækkelig.
Erfaringer fra Dialog mod Volds danske tilbud viser, at
hjælpen til voldsudøveren bliver langt bedre, når familie,
myndigheder og netværk inddrages i at holde den voldsudø-
vende ansvarlig for den vold, vedkommende udøver/har
udøvet og ikke mindst fastholde den positive forandring,
vedkommende gennemgår som følge af behandlingen. Der-
for er det afgørende, at implementeringen af retten til ambu-
lant behandling bygger på en helhedsorienteret tilgang og
social- og voldsfaglig specialiseret viden.
Ambulant behandling
Alternativet mener, at retten til ambulant behandling skal
skrives ind i serviceloven som en selvstændig paragraf.
Behovet for rådgivning og behandling er meget differen-
tieret, og det er derfor afgørende, at retten til ambulant be-
handling kan tilpasses og gives som et differentieret tilbud
til udøvere. Retten til ambulant behandling kan med fordel
modelleres efter erfaringerne fra »Interventionscenter ved
partnervold«, refereret ovenfor. Således kunne udøvere af
vold i nære relationer i forbindelse med voldsudsattes op-
hold på kvindekrisecentre eller mandekrisecentre, underret-
ninger, politiudrykning eller skadestuebesøg have ret til råd-
givende samtaler. Baseret på behov og motivation kan udø-
veren efterfølgende blive henvist til et længere behandlings-
forløb, der skal indgå i retten til ambulant behandling.
Det foreslås, at behandlingstilbuddene akkrediteres eller
godkendes af relevant myndighed, ligesom der skal føres til-
syn med tilbuddene. Væsentlige kriterier for godkendelse af
tilbuddene er, at de skal gennemføres af autoriserede psyko-
loger, der er specialiserede i arbejdet med vold i nære relati-
oner. Kriterierne skal sikre, at behandlingstilbuddene er af
høj faglig kvalitet.
Finansiering
Kapacitetsbehovet bør løbende evalueres som led i Social-
styrelsens årsstatistisk, herunder at føre statistik over, hvor
mange der tilbydes ambulant rådgivning, hvor mange der
tager imod samt begrundelsen hos dem, der ikke tager imod
tilbuddet. På linje med ordningen, hvor Danmarks Statistik
løbende modtager og analyserer data om udsatte, der har
modtaget hjælp på krisecentre, hos Mødrehjælpen, i Dialog
mod Vold m.v., vil der også blive indrapporteret og analyse-
ret registerdata om de udøvere, der gennemfører behandling
som led i denne ordning.
Forslaget finansieres ved at nedlægge grænsekontrollen,
da nærværende forslag vurderes at have en langt højere ef-
fekt, for så vidt angår reduktion af vold og kriminalitet sam-
menlignet med grænsekontrol. I 2018 blev der hos Politiet,
Forsvaret og Hjemmeværnet brugt 286 mio. kr. på grænse-
kontrol (Europaudvalget, alm. del, bilag 81, folketingsåret
2019-20). Alternativet er åben for at diskutere alternative fi-
nansieringskilder.
3
Skriftlig fremsættelse
Sikandar Siddique (ALT):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om ret til behandling for
voldsudøvere.
(Beslutningsforslag nr. B 123)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4