Fremsat den 27. februar 2020 af Sikandar Siddique (ALT) og Rasmus Nordqvist (ALT)

Fremsat den 27. februar 2020 af Sikandar Siddique (ALT) og Rasmus Nordqvist (ALT)
Forslag til folketingsbeslutning
om ret til ambulant behandling for voldsudsatte
Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketings-
år at fremsætte lovforslag, som sikrer ret til ambulant be-
handling for voksne og deres medfølgende børn, som har
været udsat for vold, trusler om vold eller en tilsvarende kri-
se i relation til familie- eller samlivsforhold.
Beslutningsforslag nr. B 121 Folketinget 2019-20
AX024296
Bemærkninger til forslaget
I Danmark udsættes ca. 38.000 (1,6 pct.) kvinder og ca.
19.000 (0,8 pct.) mænd for fysisk vold af deres partner
(»Vold og seksuelle krænkelser«, Statens Institut for Folke-
sundhed, 2018), mens psykisk vold er mere end dobbelt så
udbredt. Det sker nemlig for 4 ud af 100 kvinder og 1 ud af
100 mænd (»Psykisk partnervold – en kvantitativ kortlæg-
ning«, VIVE, 2018, side 6). Vold i hjemmet har konsekven-
ser for hele familien. Det anslås i en rapport fra 2016, at
hvert 6. barn oplever vold i hjemmet, og at hvert 12. barn er
udsat for psykisk vold fra forældre (»Vold og seksuelle
overgreb mod børn og unge i Danmark 2016«, SFI, 2016, si-
de 247). Ca. 2.000 af de voldsramte kvinder modtager årligt
hjælp via ophold på et krisecenter. I 2018 medfulgte der i
gennemsnit cirka ét barn pr. voksen ved disse ophold (»Års-
statistik 2018 – Kvinder og børn på krisecenter«, Socialsty-
relsen, 2019, side 2).
Som den forrige regering anerkendte med »Handlingsplan
til bekæmpelse af psykisk og fysisk vold i nære relationer –
Udenrigsministeriet 2019-2022«, er hjælpen, der gives via
krisecentrene, ikke nok: »... der er brug for at brede viften af
tilbud ud, så dem, for hvem det ikke er den bedste løsning at
flytte på krisecenter, også kan få hjælp«. Derfor er det afgø-
rende at supplere retten til midlertidigt ophold med ret til
ambulant behandling for voldsudsatte i Danmark og deres
børn.
Lange ventelister
De ambulante tilbud, der i dag findes, er langt overvejen-
de finansieret midlertidigt af et kludetæppe af private og of-
fentlige finansieringskilder, og den ambulante hjælp er del-
vis afhængig af den geografiske placering af udbyderne af
behandlingen. Dertil melder udbyderne om lange ventelister
på 3-5 måneder hos Mødrehjælpen og hos krisecentrene
(»Debat: Indsatsen mod partnerdrab står stille«, Politiken,
den 13. september 2019). Der er derfor antageligvis en me-
get stor gruppe, vi i dag ikke hjælper. Det har alvorlige kon-
sekvenser for voldsudsatte voksne og børn.
Antallet af voldsudsatte har ligget nogenlunde fast de se-
neste år. Det viser med al tydelighed, at de eksisterende ind-
satser ikke er nok til at løse problemet. Så længe vi fra poli-
tisk hold stiller os tilfredse med lappeløsninger, får volden
lov til at forsætte i alt for mange danske hjem.
Årlige behandlingsmål
I implementeringen af retten til ambulant behandling øns-
kes et årligt behandlingsmål på 3.000 voldsramte personer
og deres medfølgende børn. Målet foreslås indfaset over to
år, så der i 2020 hjælpes 1.500 voldsudsatte med medfølgen-
de børn, mens der i år 2021 sker fuld indfasning, hvor der
hjælpes 3.000. Brugen og efterspørgslen af de ambulante til-
bud foreslås opgjort på årsbasis i Socialstyrelsens årsstati-
stik, der udkommer hvert andet år. Behandlingsmålet skal
samtidig justeres hver andet år på baggrund af behovet for
hjælp. Det forventes, at ambulante tilbud til årligt 3.000 per-
soner og medfølgende børn vil lette efterspørgslen på kvin-
dekrisecentre, der i dag afviser op mod 3.000 henvendelser
årligt på grund af pladsmangel (»Årsstatistik 2018 – Kvin-
der og børn på krisecenter«, Socialstyrelsen, 2019). De am-
bulante tilbud vil også nå ud til de mange tusinder af særlig
kvinder, der i dag ingen hjælp modtager til at komme væk
fra volden med deres børn. De får dermed muligheden for et
(familie-)liv uden vold og aflastes, og de psykiske mén, vold
kan medføre, afhjælpes.
Målrettede tilbud
Retten til hjælp skal kunne udmøntes i differentierede for-
mer for hjælp baseret på de voldsudsattes behov. De har alle
brug for specialiseret socialfaglig rådgivning. Nogle har
yderligere brug for forløb i gruppeterapi, og andre har brug
for terapeutiske forløb med en psykolog for at træde væk fra
volden og lægge den bag sig. Med henblik på børnenes tarv
og fremtidige familiedannelsesmønstre er bearbejdelse og
forebyggelse via terapi og samtalegrupper essentiel for at af-
hjælpe risikoen for bl.a. posttraumatisk stress og på længere
sigt for at sikre et efterfølgende stabilt familiedannelses-
mønster i deres voksenliv uden sociale roller som enten
voldsofre eller voldsudøvere (»Ud af familiens vold. Debat
om indsatsen mod vold i nære relationer«, LOKK - Landsor-
ganisation af Kvindekrisecentre, 2011). Retten til ambulante
tilbud foreslås at tage højde for og understøtte muligheden
for forskellige tilbud, der målretter sig forskellige gruppers
behov, og rådgivningstilbuddene bør afspejle en voldsfaglig
viden, som adresserer voldens dynamik og kønsaspekt.
Behandlingstilbuddene til voldsudsatte skal rumme voks-
ne og børn af alle køn og i alle landsdele. Den tilsynsførende
myndighed skal derfor sikre, at kapaciteten i tilbuddene
modsvarer efterspørgslen i forhold til geografi og målgrup-
per, herunder hensyn til, at kvinder langt oftere end mænd er
udsat for grov partnervold, og den geografiske overrepræ-
sentation i hovedstadsområdet.
Optagelse i de ambulante tilbud skal kunne ske anonymt
ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige
myndigheder. Tilbuddet alene har visitationsretten.
Det foreslås, at behandlingstilbuddene akkrediteres eller
godkendes af relevant myndighed, ligesom der skal føres til-
syn med tilbuddene. Væsentlige kriterier for godkendelse af
tilbuddene er voldsspecifikke fagkompetencer og spredning
mellem tilbuddene i forhold til målgruppe (køn, familietype,
særlige kulturelle forhold m.v.), geografi og forløbstype.
Kriterierne skal sikre, at behandlingstilbuddene er af høj
faglig kvalitet, og at de tilsammen imødekommer behovene
blandt voldsudsatte voksne og børn bredt set.
Alternativet mener, at retten til ambulant behandling skal
skrives ind i serviceloven som en selvstændig paragraf.
Finansiering
Det foreslås, at der årligt afsættes 150 mio. kr. til initiati-
vet. Det vurderes at være tilstrækkeligt for at opnå behand-
2
lingsmålet på årligt 3.000 personer med medfølgende børn.
Det finansieres ved at stoppe grænsekontrollen, da nærvæ-
rende forslag vurderes at have en langt højere effekt, for så
vidt angår reduktion af vold og kriminalitet, sammenlignet
med grænsekontrol. I 2018 blev der hos politiet, forsvaret og
hjemmeværnet brugt 286 mio. kr. på grænsekontrol (Euro-
paudvalget, alm. del – bilag 81, folketingsåret 2019-20). Al-
ternativet er åben for at diskutere alternative finansierings-
kilder.
3
Skriftlig fremsættelse
Sikandar Siddique (ALT):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om ret til ambulant
behandling for voldsudsatte.
(Beslutningsforslag nr. B 121)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4