Fremsat den 27. februar 2020 af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)

Fremsat den 27. februar 2020 af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om folkeskolen
(Gennemførelse af nationale test i skoleåret 2019/2020)
§ 1
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 15.
august 2019, som ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27.
december 2016, § 1 i lov nr. 209 af 5. marts 2019 og lov nr.
564 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:
1. I § 13, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»For test, jf. stk. 3, aflagt i skoleåret 2019/2020 skal for-
ældrene dog alene underrettes om resultaterne efter anmod-
ning.«
2. I § 13, stk. 3, indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer:
»I skoleåret 2019/2020 kan skolens leder dog beslutte ik-
ke at afholde og anvende disse test i udvalgte eller alle fag
og klassetrin. Børne- og undervisningsministeren vælger et
antal klasser og skoler, som uanset 2. pkt. skal afholde disse
test.«
3. I § 13 a, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»For skoleåret 2019/2020 offentliggøres landsresultaterne
dog på baggrund af de test, der er aflagt af klasser efter § 13,
stk. 3, 3. pkt.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 14. april 2020.
Stk. 2. Folkeskolelovens § 13, stk. 1, 3. pkt., som affattet
ved lovens § 1, nr. 1, folkeskolelovens § 13, stk. 3, 2. og 3.
pkt., som affattet ved lovens § 1, nr. 2, og folkeskolelovens
§ 13 a, stk. 1, 2. pkt., som affattet ved lovens § 1, nr. 3, op-
hæves den 31. juli 2020.
Stk. 3. Lovens § 1, nr. 1, finder anvendelse i forbindelse
med underretning af forældrene om resultaterne af test efter
folkeskolelovens § 13, stk. 3, som eleven har gennemført i
skoleåret 2019/2020, medmindre skolen har underrettet for-
ældrene herom inden lovens ikrafttræden.
Lovforslag nr. L 126 Folketinget 2019-20
Børne- og Undervisningsmin., j.nr. 20/03355
DA000120
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Med lovforslaget foreslås enkelte ændringer i gennemførel-
sen af de obligatoriske nationale test i skoleåret 2019/2020.
Den 6. februar 2020 blev Det Nationale Forsknings- og
Analysecenter for Velfærds (VIVE) evaluering af de natio-
nale test samt anbefalinger fra en rådgivningsgruppe offent-
liggjort. Det fremgår heraf, at der er usikkerhed forbundet
med resultaterne i de nationale test på elevniveau. Omvendt
kan resultaterne på aggregeret niveau anvendes til at følge
den faglige udvikling i folkeskolen.
Regeringen har på denne baggrund den 21. februar 2020
indgået aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale
Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkepar-
ti og Liberal Alliance om nationale test. Aftalen omfatter en
beslutning om at påbegynde arbejdet med at udvikle et nyt
nationalt evaluerings- og bedømmelsessystem, der ligesom i
dag skal være ens i hele landet, og som også i fremtiden skal
omfatte alle elever på udvalgte klassetrin i skoleforløbet.
Det er aftalt, at der indgås en aftale herom i forligskredsen
inden udgangen af 2020.
Aftalen omfatter også en række initiativer, som skal finde
anvendelse allerede i indeværende skoleår 2019/2020. Det
er således aftalt at give den enkelte skole mulighed for at be-
slutte ikke at gennemføre de obligatoriske nationale test i
udvalgte eller alle fag og klassetrin. Testperioden er den 1.
marts til den 30. april 2020. Med henblik på at kunne følge
det faglige niveau på nationalt og kommunalt niveau i skole-
året 2019/2020 vil Børne- og Undervisningsministeriet skul-
le udvælge et repræsentativt udsnit af landets klasser, som
fortsat pålægges at gennemføre de nationale test. Herved får
kommunerne et sammenligningsgrundlag i forhold til hvil-
ket, kommuner og skoler kan vurderes. Derudover vil de 20
pct. af landets skoler, som har præsteret ringest i dansk og
matematik ved 9.-klasseprøverne, fortsat skulle gennemføre
op til ti obligatoriske test i overgangsperioden. Det er endvi-
dere aftalt, at skolerne – på grund af usikkerheden om resul-
taterne af nationale test på elevniveau – ikke skal orientere
forældrene om den enkelte elevs resultat, medmindre foræl-
drene beder skolen herom. Resultaterne af nationale test vil
fortsat kunne indgå på lige fod med andre test mv. i dialogen
med forældrene, fx ved skole-hjem-samtaler.
Herudover er det aftalt, at Børne- og Undervisningsministe-
riet gennemfører mindre forbedringer af det eksisterende
testsystem i løbet af 2020, så de obligatoriske nationale test
kan gennemføres igen fra og med skoleåret 2020/2021 og
frem til, at et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem træ-
der i kraft. Forbedringerne skal gøre testene mere retvisende
på elevniveau, fx ved at færre profilområder indgår i testene
eller ved at slå profilområder sammen.
Lovforslaget indeholder de initiativer fra aftalen, der kræver
lovændring. Dette gør sig gældende for de dele af aftalen,
der knytter sig til overgangsordningen i skoleåret
2019/2020, mens de ønskede forbedringer af systemet med
henblik på skoleåret 2020/2021 og frem kan gennemføres
uden lovændring. De ændringer, der foreslås med nærvæ-
rende lovforslag, vil således alene skulle finde anvendelse i
skoleåret 2019/2020.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Frivillighed for skolerne med hensyn til afholdelse af
nationale test
2.1.1. Gældende ret
Afholdelsen af nationale test er reguleret i § 13, stk. 1-4, og
§ 13 a i lov om folkeskolen (folkeskoleloven), jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 823 af 15. august 2019 med senere ændrin-
ger.
Efter den gældende folkeskolelovs § 13, stk. 1, 1. pkt., skal
eleverne og forældrene, jf. folkeskolelovens § 54, regelmæs-
sigt underrettes om lærernes og eventuelt skolens leders syn
på elevernes udbytte af skolegangen. Efter folkeskolelovens
§ 13, stk. 1, 2. pkt., skal forældrene underrettes skriftligt om
resultaterne af de nationale test, jf. folkeskolelovens § 13,
stk. 3.
Det følger endvidere af folkeskolelovens § 13, stk. 2, at der
som led i undervisningen løbende skal foretages evaluering
af elevernes udbytte heraf, herunder af elevens tilegnelse af
kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til
kompetencemål og opmærksomhedspunkter, jf. folkeskole-
lovens § 10. Evalueringen skal danne grundlag for vejled-
ning af den enkelte elev og for den videre planlægning og
tilrettelæggelse af undervisningen, jf. folkeskolelovens § 18,
og for underretning af forældrene om elevens udbytte af un-
dervisningen, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 1.
Efter folkeskolelovens § 13, stk. 3, 1. pkt., udarbejder bør-
ne- og undervisningsministeren test i udvalgte fag og på be-
stemte klassetrin, som skal anvendes som led i den løbende
evaluering, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 2. Det fremgår af
forarbejderne til bestemmelsen i folkeskolelovens § 13, stk.
3, 1. pkt., jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 2960,
at testene skal udgøre et værktøj, der kan medvirke til et
godt overblik over den enkelte elevs faglige niveau og deri-
gennem bidrage til grundlaget for faglige fremskridt for den
enkelte elev ved at målrette undervisningen til elevens be-
hov og forudsætninger. Testene anvendes sammen med an-
dre elementer som led i den løbende evaluering fremadrettet
til brug i vejledningen af den enkelte elev, den videre plan-
lægning af undervisningen og som led i samarbejdet mellem
skole og hjem ved underretning af forældrene med henblik
på at tilrettelægge en undervisning og et forældresamarbej-
de, der understøtter eleven bedst muligt.
Efter folkeskolelovens § 13, stk. 3, 2. pkt., fastsætter børne-
og undervisningsministeren regler om, i hvilke fag og på
hvilke klassetrin der skal afholdes test, om afviklingen af
disse, om gennemførelse af test på særlige vilkår for elever
2
med særlige behov og om, at visse elever kan fritages for at
aflægge test.
Det følger endvidere af folkeskolelovens § 13, stk. 3, 3. pkt.,
at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler
om, at skolerne frivilligt kan anvende testene. Det fremgår
af forarbejderne til folkeskolelovens § 13, stk. 3, 3. pkt., jf.
Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 2962, at hensigten
hermed er, at skolerne ud over den obligatoriske anvendelse
af testene skal kunne bruge testene løbende som et evalue-
ringsredskab i løbet af skoleåret. Hver enkelt elev skal såle-
des kunne aflægge testen én eller flere gange, men den obli-
gatoriske aflæggelse kan kun ske én gang. Denne bemyndi-
gelse giver således ikke mulighed for at fastsætte nærmere
regler om, at testene alene skal anvendes frivilligt.
Bemyndigelserne i folkeskolelovens § 13, stk. 3, 2. og 3.
pkt., er udmøntet i bekendtgørelse nr. 742 af 14. juni 2017
om obligatoriske test i folkeskolen (testbekendtgørelsen).
Det fremgår af testbekendtgørelsens § 1, at eleverne skal
gennemføre følgende obligatoriske test, jf. folkeskolelovens
§ 13, stk. 3:
1) Dansk med fokus på læsning på 2., 4., 6. og 8. klasse-
trin.
2) Engelsk på 4. og 7. klassetrin.
3) Matematik på 3., 6. og 8. klassetrin.
4) Fysik/kemi på 8. klassetrin.
Før en test tages i brug og ved udskiftning af opgaver, som
indgår i en test, kan børne- og undervisningsministeren ud-
pege repræsentative grupper af elever til afprøvning af teste-
nes relevans og pålidelighed m.v., jf. folkeskolelovens § 13,
stk. 4.
2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Alle elever i folkeskolen skal i dag i løbet af deres skole-
gang aflægge ti nationale test fordelt på dansk med fokus på
læsning, matematik, engelsk og fysik/kemi. De nationale
test er designet til både at være et pædagogisk redskab og et
styringsredskab. De skal således både indgå i den løbende
evaluering af elevens udbytte af undervisningen og i lære-
rens planlægning af undervisningen, samt i aggregeret form
som styringsredskab for skolelederen, kommunen og staten.
Den 6. februar 2020 blev VIVE’s evaluering af de nationale
test offentliggjort. VIVE’s evaluering viser, at resultaterne
af nationale test på styringsniveau og som ledelsesinformati-
on giver pålidelige data. Data kan anvendes på kommune-,
skole- og klasseniveau, men der er usikkerhed forbundet
med resultaterne på elevniveau, og den enkelte elevs resultat
bør tages med forbehold. En rådgivningsgruppe, der var
nedsat i forbindelse med evalueringen af de nationale test,
har endvidere afgivet en række anbefalinger i enighed, med
bred tilslutning eller i mindretal. Også rådgivningsgruppen
har hæftet sig ved usikkerheden af de nationale test på elev-
niveau og peget på muligheder for at øge sikkerheden på
elevniveau.
Den statistiske usikkerhed på elevniveau bevirker, at folke-
skoleforligskredsen har fundet det nødvendigt at forbedre
denne frem til, at et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem
træder i kraft. Testperioden ligger fra den 1. marts 2020 til
den 30. april 2020, og det er ikke muligt at gennemføre
egentlige forbedringer af de nationale test inden for denne
periode.
Det foreslås derfor, at den enkelte skoles leder skal have
mulighed for at beslutte, at alle eller nogle af de nationale
test ikke afholdes for eleverne på skolen, og at testene – i
det omfang de afholdes – ikke skal indgå i grundlaget for
det undervisende personales planlægning og gennemførelse
af undervisningen.
Evalueringen af nationale test foretaget af VIVE viser, jf. af-
snit 2.2 nedenfor, at resultaterne på aggregeret niveau kan
anvendes til at følge den faglige udvikling i folkeskolen. Der
er derfor et ønske om, at det fortsat skal være muligt at følge
det faglige niveau i folkeskolen også via resultaterne af de
nationale test på aggregeret niveau.
Det foreslås derfor, at en skole eller bestemte klasser på en
skole vil kunne blive pålagt at afholde udvalgte eller alle
test. Det foreslås således, at der med henblik på fortsat at
kunne følge det faglige niveau på nationalt og kommunalt
niveau via resultaterne af de nationale test på aggregeret ni-
veau udvælges et repræsentativt udsnit af landets klasser,
som fortsat pålægges at gennemføre de nationale test. Der
henvises til bemærkningerne i afsnit 2.2. Derudover fore-
slås, at de 20 pct. af landets skoler, som har præsteret ringest
i de bundne prøver i dansk og matematik i 9. klasse, også vil
skulle gennemføre op til ti obligatoriske test i skoleåret
2019/2020.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 og 3, samt bemærk-
ningerne hertil.
2.2. Grundlaget for beregningen af den nationale præ-
stationsprofil
2.2.1. Gældende ret
Efter den gældende folkeskolelovs § 13 a, stk. 1, offentlig-
gør børne- og undervisningsministeren på baggrund af de af-
holdte test, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 3, hvert år landsre-
sultaterne. Efter folkeskolelovens § 13 a, stk. 2, får kommu-
nalbestyrelsen og skolelederen oplyst den enkelte skoles te-
stresultater set i forhold til det samlede landsresultat. Heri
skal indgå en vurdering af skolens testresultater set i forhold
til elevernes sociale baggrund.
Formålet med den nationale præstationsprofil er bl.a. at give
kommunerne og skolerne et værktøj, der kan bruges i den
løbende evaluering, således at aktørerne får viden om, hvor-
dan elevernes testresultater er sammenlignet med det samle-
de landsresultat, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, si-
de 5798.
3
2.2.2 Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Evalueringen af nationale test foretaget af VIVE viser, at re-
sultaterne på aggregeret niveau kan anvendes til at følge den
faglige udvikling i folkeskolen. Der er ønske om, at det fort-
sat skal være muligt at kunne følge det faglige niveau i fol-
keskolen på nationalt og kommunalt niveau, selvom det som
udgangspunkt gøres frivilligt for skolerne, om de vil afholde
testene i skoleåret 2019/2020, jf. bemærkningerne i afsnit
2.1 ovenfor.
Der vil blive udtaget en repræsentativ stikprøve på lands-
plan, således at der sikres kontinuitet i data om det faglige
niveau i folkeskolen via resultaterne af de nationale test. For
at sikre, at et repræsentativt udsnit af landets klasser deltager
i de nationale test, er det nødvendigt at pålægge nogle klas-
ser at tage testene. Det vil herefter blive muligt at oplyse et
landsresultat.
En række tilsyns- og kvalitetssikringsopgaver mv. baserer
sig på resultaterne af de nationale test. Det gør sig fx gæl-
dende for børne- og undervisningsministerens kvalitetstil-
syn, jf. folkeskolelovens § 57 d, og lokalt bl.a. på baggrund
af de kommunale kvalitetsrapporter, jf. folkeskolelovens §
40 a. Disse tilsyns- og kvalitetssikringsopgaver vil således
skulle gennemføres med de nødvendige tilpasninger, i det
omfang skolelederne måtte beslutte ikke at afholde obligato-
riske test.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, samt bemærkninger-
ne hertil.
2.3. Underretning af forældrene om resultaterne af af-
lagte nationale test
2.3.1. Gældende ret
Efter den gældende folkeskolelovs § 13, stk. 1, 1. pkt., skal
eleverne og forældrene, jf. folkeskolelovens § 54, regelmæs-
sigt underrettes om lærernes og eventuelt skolens leders syn
på elevernes udbytte af skolegangen. Efter folkeskolelovens
§ 13, stk. 1, 2. pkt., skal forældrene underrettes skriftligt om
resultaterne af test, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 3.
2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Evaluering af de nationale test foretaget af VIVE har blandt
andet vist, at der er usikkerhed forbundet med resultaterne af
testene på elevniveau. På grund af denne usikkerhed foreslås
det, at resultaterne af testene i skoleåret 2019/2020 kun skal
formidles til de forældre, der anmoder herom.
Den foreslåede ændring vil indebære, at elevernes forældre
ikke som i dag automatisk vil blive underrettet skriftligt om
resultaterne af testene, idet de vil skulle anmode skolen om
dette. Det bemærkes i den forbindelse, at forældrene fortsat
alene vil have ret til skriftligt at blive underrettet om elevens
resultater i form af en verbal profilbeskrivelse, men ikke
indholdet af opgaverne, herunder de opgaver, der er stillet
den enkelte elev og elevens besvarelse af opgaverne.
Eleverne og forældrene vil uanset lovforslagets § 1, nr. 1,
fortsat have krav på regelmæssigt at blive underrettet om læ-
rernes og eventuelt skolens leders syn på elevernes udbytte
af skolegangen. I den forbindelse vil underretningen efter
omstændighederne kunne inddrage resultaterne fra de natio-
nale test på lige fod med andre test og evalueringer mv., så-
fremt skolens leder har besluttet, at testresultaterne skal an-
vendes som led i den løbende evaluering, jf. lovforslagets §
1, nr. 2, og det undervisende personale vurderer, at det er re-
levant og meningsfyldt at inddrage i skole-hjem-samarbej-
det.
Lovforslaget forventes vedtaget på et tidspunkt, hvor en del
skoler må forventes at have afholdt testene, fordi de ikke har
kunnet nå at indrette sig på de med nærværende lovforslag
foreslåede nye regler, eller fordi de har valgt at holde fast i
at afholde nationale test frivilligt. Det foreslås på denne bag-
grund, at de foreslåede regler om, at forældre underrettes om
resultaterne af test efter anmodning herom, finder anvendel-
se i forbindelse med underretning af forældrene om resulta-
terne af test, som eleven måtte have gennemført i skoleåret
2019/2020, medmindre skolen allerede har underrettet for-
ældrene om elevens resultater inden lovens ikrafttræden.
Skolerne vil således ikke skulle underrette forældrene om
elevens resultater, uanset hvornår i skoleåret 2019/2020 ele-
ven har aflagt testen, og uanset om testen er aflagt som obli-
gatorisk eller frivillig test, medmindre forældrene anmoder
herom.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og § 2, stk. 3, samt
bemærkningerne hertil.
2.4. Lovens gyldighedsperiode
Det er afgørende, at såvel elever, forældre, ansatte og ledere
kan have tillid til de test, der anvendes i folkeskolen. På
baggrund af konklusionerne i evalueringen af de nationale
test foretaget af VIVE om, at der er usikkerhed forbundet
med resultaterne på elevniveau, men at resultaterne på ag-
gregeret niveau fortsat kan anvendes til at følge den faglige
udvikling i folkeskolen, ønskes testene gjort frivillige for
langt størstedelen af landets folkeskoler i skoleåret
2019/2020.
Det foreslås derfor, at reglerne alene skal gælde for skole-
året 2019/2020, og at der indsættes en solnedgangsklausul,
hvorefter lovændringen ophæves den 31. juli 2020. Forsla-
get vil indebære, at de ændringer af folkeskoleloven, der
gennemføres med lovforslagets § 1, automatisk ophæves,
medmindre Folketinget vurderer, at de foreslåede bestem-
melser skal opretholdes, og inden da vedtager dette ved lov.
Herved understreges det, at loven alene finder anvendelse
for de nationale test, der afholdes i skoleåret 2019/2020.
Ophævelsen af de foreslåede ændringer vil betyde, at retstil-
standen forud for lovændringen genindtræder. Der er således
politisk enighed om, at der også fremover skal være et natio-
4
nalt evaluerings- og bedømmelsessystem, og at der frem
mod testperioden i skoleåret 2020/2021 vil blive foretaget
mindre forbedringer af det eksisterende testsystem, så de ob-
ligatoriske nationale test igen vender tilbage til at kunne
gennemføres som en heldækkende test fra skoleåret
2020/2021 og frem til, at et nyt nationalt evaluerings- og be-
dømmelsessystem træder i kraft. De pågældende forbedrin-
ger kræver ikke lovændring.
Herudover bemærkes, at der efter lovforslagets § 1, nr. 1,
som udgangspunkt ikke vil skulle ske underretning af foræl-
dre om resultaterne af test, som eleven har aflagt i skoleåret
2019/2020. Skolerne vil således ikke skulle underrette for-
ældrene om elevens resultater, uanset hvornår i skoleåret
2019/2020 eleven har aflagt testen, og uanset om testen er
aflagt som obligatorisk eller frivillig test, medmindre foræl-
drene anmoder herom.
Der henvises til lovforslaget § 2, stk. 1-3.
3. De økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1. Statslige konsekvenser
Lovforslaget medfører behov for et forberedende statistik-
fagligt arbejde samt efterfølgende administration af den
foreslåede repræsentative stikprøve samt udtræk af de 20
pct. ringest præsterende skoler, jf. bemærkningerne i afsnit
2.1 og 2.2, samt lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne
hertil. Alt i alt imødeses omkostninger hertil i størrelsesor-
den 0,3 mio. kr. i 2020. Omkostningerne afholdes inden for
Børne- og Undervisningsministeriets eksisterende økonomi-
ske ramme.
3.2. Kommunale konsekvenser
De nationale tests afvikles som en del af folkeskoleelevernes
undervisningstid. Skoler, der i skoleåret 2019/2020 beslutter
ikke at afvikle nationale test, vil således skulle anvende ti-
den fra deltagelse i test til anden undervisning i fagene eller
understøttende undervisning, hvilket vil ske som en del af
den ordinære timeplanlægning. Omprioriteringen skal fore-
tages inden for de allerede fastsatte tidsmæssige og ressour-
cemæssige rammer og vil derfor ikke medføre økonomiske
konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for de
skoler, der fravælger de nationale tests i skoleåret
2019/2020.
Der er fortsat skoler, som vil skulle afvikle de nationale tests
i skoleåret 2019/2020. Det drejer sig om skoler, der udvæl-
ges med henblik på at kunne fastlægge en national præstati-
onsprofil og derved sikre, at det faglige niveau fortsat kan
følges nationalt og kommunalt, men også de 20 pct. ringest
præsterende skoler. På disse skoler vil de nationale test skul-
le afvikles som hidtil, men dog med den ændring, at foræl-
drene kun bliver orienteret om testresultaterne, hvis de an-
moder om dette. Heraf følger samtidig, at skolernes hidtidi-
ge forpligtigelse til at orientere alle forældre bortfalder.
Sammenfattende er vurderingen, at lovforslaget ikke medfø-
rer økonomiske konsekvenser eller implementeringskonse-
kvenser for skolerne, uanset om de skal afvikle de nationale
test i skoleåret 2019/2020 eller ej. Af den grund er vurderin-
gen også, at lovforslaget ikke medfører økonomiske konse-
kvenser eller implementeringskonsekvenser for kommuner-
ne.
Lovforslaget opfylder betingelserne for digitaliseringsklar
lovgivning. For lovforslaget er særligt princip nr. 1 (enkle
og klare regler) relevant. Det vurderes, at udtagelsen af en
repræsentativ stikprøve og identifikation af de 20 pct. rin-
gest præsterende skoler ikke vil kunne automatiseres yderli-
gere.
4. De økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet mv.
Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konse-
kvenser for erhvervslivet mv.
5. De administrative konsekvenser for borgere
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. De miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag er ikke forinden fremsættelsen sendt
i høring, da rapporten med evalueringen af de nationale test
først blev modtaget primo februar 2020, og udarbejdelse af
et udkast til lovforslag herefter har afventet indgåelse af en
politisk aftale i folkeskoleforligskredsen. Det har samtidig
været en prioritering at fremsætte lovforslaget hurtigst mu-
ligt, således at det kunne fremsættes forud for 1. marts 2020,
hvor den obligatoriske testperiode begynder.
Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i høring
med frist den 5. marts 2020 hos følgende myndigheder og
organisationer mv.:
Advokatsamfundet, Akademikerne, Ankestyrelsen, B-SO-
SU, Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdoms-
pædagogernes Landsforbund (BUPL), Børnerådet, Børnesa-
gens Fællesråd, CEPOS, CEVEA, Danmarks Evalueringsin-
stitut, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Lærerforening,
Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier [tidl.
Danmarks Privatskoleforening], Dansk Arbejdsgiverfor-
ening, Dansk Blindesamfund, Dansk Center for Undervis-
ningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk
Friskoleforening, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Psy-
kolog Forening, Dansk Skoleidræt, Dansk Socialrådgiver-
5
forening, Danske Advokater, Danske Døves Landsforbund,
Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier - Bestyrelserne, Dan-
ske Erhvervsskoler- og Gymnasier - Lederne, Danske Gym-
nasier, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske
Gymnastik- og Idrætsforeninger, Danske Handicaporganisa-
tioner, Danske HF og VUC - Bestyrelserne, Danske HF og
VUC - Lederne, Danske Musik- og Kulturskoler, Danske
Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Skoleele-
ver, Danske SOSU-skoler - Bestyrelserne, Danske SOSU-
skoler, Danske Undervisningsorganisationers Samråd, Data-
tilsynet, De Private Sociale Tilbud (LOS), Det Centrale
Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nord-
schleswig, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Ra-
cediskrimination, Efterskoleforeningen, Erhvervsskoleleder-
ne, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Erhvervsstyrelsen
– Team Effektiv Regulering, Fag og Arbejde, Fagbevægel-
sens Hovedorganisation, Foreningen af Danske Døgninstitu-
tioner, Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen af Kristne
Friskoler, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Forenin-
gen af Tekniske og Administrative Tjenestemænd (TAT),
Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler,
Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forsikring og Pension,
Frie Skolers Lærerforening, Friskolerne, Idræts- og Fritids-
faciliteter i Danmark (IFFD), Institut for Menneskerettighe-
der, Justitia, Klagenævnet for Specialundervisning, KL,
KRAKA, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske områ-
de, Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet,
Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark, Landsfor-
eningen af Ungdomsskoleledere (LU), Landssammenslut-
ningen af Handelsskoleelever, Landssamråd for PPR-chefer,
Moderniseringsstyrelsen, OpenDenmark, Private Gymnasier
og Studenterkurser, Rigsrevisionen, Rådet for Børns Læ-
ring, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddan-
nelser, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Ud-
satte, Rådet for Voksen og Efteruddannelse (VEU-Rådet),
Skolelederforeningen, Skole og Forældre, Socialpædagoger-
nes Landsforbund, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut-
tering, Team Danmark, Uddannelsesforbundet, Ungdom-
mens Uddannelsesvejledning, Ungdomsringen, Ungdoms-
skoleforeningen og VUC Bestyrelsesforeningen.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
før »Ingen«)
Negative konsekvenser/
merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
før »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kom-
muner og regioner
Ingen 0,3 mio. kr. i statslige merudgifter til
udtagelse og administration af en re-
præsentativ stikprøve og af de 20 pct.
ringest præsterende skoler i 2020.
Omkostningen afholdes inden for
Børne- og Undervisningsministeriets
eksisterende økonomiske ramme.
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Der skal udtages og administreres en
repræsentativ stikprøve mv. i 2020,
jf. ovenfor. Stikprøverne vurderes
alene at have økonomiske konse-
kvenser for staten.
Økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervs-
livet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Er i strid med de fem principper for imple-
mentering af erhvervsrettet EU-regule-
ring /Går videre end minimumskrav i EU-
regulering (sæt X)
Ja Nej
x
6
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter den gældende folkeskolelovs § 13, stk. 1, 2. pkt., skal
forældrene underrettes skriftligt om resultaterne af test, jf.
folkeskolelovens § 13, stk. 3.
Det foreslås, at folkeskolelovens § 13, stk. 1, ændres såle-
des, at der indsættes et nyt punktum efter 2. pkt., hvorefter
forældrene alene efter anmodning skal underrettes om resul-
taterne af test, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 3, der er aflagt i
skoleåret 2019/2020.
Baggrunden for forslaget er, at en evaluering af de nationale
test foretaget af VIVE blandt andet har vist, at der er usik-
kerhed forbundet med resultaterne af testene på elevniveau.
På grund af denne usikkerhed skal resultaterne af testene
kun formidles til de forældre, der anmoder herom.
Den foreslåede ændring vil indebære, at elevernes forældre
ikke som i dag automatisk vil blive underrettet skriftligt om
resultaterne af testene, idet de vil skulle anmode skolen om
dette. Det bemærkes i den forbindelse, at forældrene fortsat
alene vil have ret til skriftligt at blive underrettet om elevens
resultater i form af en verbal profilbeskrivelse, men ikke
indholdet af opgaverne, herunder de opgaver, der er stillet
den enkelte elev og elevens besvarelse af opgaverne.
Eleverne og forældrene vil uanset lovforslagets § 1, nr. 1,
som led i samarbejdet mellem skole og hjem fortsat have
krav på regelmæssigt at blive underrettet om lærernes og
eventuelt skolens leders syn på elevernes udbytte af skole-
gangen. I den forbindelse vil underretningen efter omstæn-
dighederne kunne inddrage resultaterne fra de obligatoriske
test på lige fod med andre test og evalueringer mv., såfremt
skolens leder har besluttet, at testresultaterne skal anvendes
som led i den løbende evaluering, jf. lovforslagets § 1, nr. 2,
og det undervisende personale vurderer, at det er relevant og
meningsfyldt at inddrage i skole-hjem-samarbejdet. På man-
ge skoler afholdes to årlige skole-hjem-samtaler, men hvor-
dan man lokalt vælger at organisere samarbejdet og det nær-
mere omfang heraf afhænger af lokale prioriteringer, ønsker
og behov. Formålet med samarbejdet mellem skole og hjem
er bl.a. at inddrage forældrene i skolens tilrettelæggelse af
undervisningen, så de på baggrund af skolens vurdering af
elevens udbytte af skolegangen, herunder resultaterne fra de
obligatoriske test m.v., får de bedste muligheder for at støtte
op om deres barns skolegang.
Den foreslåede ordning vil alene skulle finde anvendelse i
skoleåret 2019/2020. Fra og med skoleåret 2020/2021 og
frem til, at et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem træ-
der i kraft, vil der således på ny skulle gennemføres obliga-
toriske test i alle fag og på alle klassetrin omfattet af testbe-
kendtgørelsens § 1 og ske underretning af forældrene om re-
sultaterne. Der henvises til lovforslagets § 2, stk. 2, samt be-
mærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkningers af-
snit 2.3.
Til nr. 2
Det følger af den gældende folkeskolelovs § 13, stk. 2, at
der som led i undervisningen løbende skal foretages evalue-
ring af elevernes udbytte heraf, herunder af elevens tilegnel-
se af kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold
til kompetencemål og opmærksomhedspunkter, jf. folkesko-
lelovens § 10. Evalueringen skal danne grundlag for vejled-
ning af den enkelte elev og for den videre planlægning og
tilrettelæggelse af undervisningen, jf. folkeskolelovens § 18,
og for underretning af forældrene om elevens udbytte af un-
dervisningen, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 1.
Efter folkeskolelovens § 13, stk. 3, 1. pkt., udarbejder bør-
ne- og undervisningsministeren test i udvalgte fag og på be-
stemte klassetrin, som skal anvendes som led i den løbende
evaluering, jf. bestemmelsens stk. 2. Det fremgår af forar-
bejderne til bestemmelsen i folkeskolelovens § 13, stk. 3, 1.
pkt., jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 2960, at
testene skal udgøre et værktøj, der kan medvirke til et godt
overblik over den enkelte elevs faglige niveau og derigen-
nem bidrage til grundlaget for faglige fremskridt for den en-
kelte elev ved at målrette undervisningen til elevens behov
og forudsætninger. Testene anvendes sammen med andre
elementer som led i den løbende evaluering fremadrettet til
brug i vejledningen af den enkelte elev, den videre planlæg-
ning af undervisningen og som led i samarbejdet mellem
skole og hjem ved underretning af forældrene med henblik
på at tilrettelægge en undervisning og et forældresamarbej-
de, der understøtter eleven bedst muligt.
Efter folkeskolelovens § 13, stk. 3, 2. pkt., fastsætter børne-
og undervisningsministeren regler om, i hvilke fag og på
hvilke klassetrin der skal afholdes test, om afviklingen af
disse, om gennemførelse af test på særlige vilkår for elever
med særlige behov og om, at visse elever kan fritages for at
aflægge test.
Det følger endvidere af folkeskolelovens § 13, stk. 3, 3. pkt.,
at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler
om, at skolerne frivilligt kan anvende testene. Det fremgår
af forarbejderne til folkeskolelovens § 13, stk. 3, 3. pkt., jf.
Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 2962, at hensigten
hermed er, at skolerne ud over den obligatoriske anvendelse
af testene skal kunne bruge testene løbende som et evalue-
ringsredskab i løbet af skoleåret. Hver enkelt elev skal såle-
des kunne aflægge testen én eller flere gange, men den obli-
gatoriske aflæggelse kan kun ske én gang. Denne bemyndi-
gelse giver således ikke mulighed for at fastsætte nærmere
regler om, at testene alene skal anvendes frivilligt.
Bemyndigelserne i folkeskolelovens § 13, stk. 3, 2. og 3.
pkt., er udmøntet i bekendtgørelse nr. 742 af 14. juni 2017
om obligatoriske test i folkeskolen (testbekendtgørelsen).
7
Det fremgår af testbekendtgørelsens § 1, at eleverne skal
gennemføre følgende obligatoriske test, jf. folkeskolelovens
§ 13, stk. 3:
1) Dansk med fokus på læsning på 2., 4., 6. og 8. klasse-
trin.
2) Engelsk på 4. og 7. klassetrin.
3) Matematik på 3., 6. og 8. klassetrin.
4) Fysik/kemi på 8. klassetrin.
Efter testbekendtgørelsens § 3 finder gennemførelse af test
sted i perioden fra den 1. marts til den 30. april i det skoleår,
hvori testen er placeret. Det følger af testbekendtgørelsens §
3, stk. 2, at der forud for afviklingen af en test skal reserve-
res et tidsrum for gennemførelsen heraf i test-systemet. Efter
testbekendtgørelsens § 3, stk. 3, kan hver elev kun gennem-
føre den obligatoriske test én gang, bortset fra elever der un-
dervises på det samme klassetrin i to år.
Det foreslås, at kravet i folkeskolelovens § 13, stk. 3, 1. pkt.,
om, at test skal anvendes som led i den løbende evaluering,
suppleres med to yderligere punktummer. Det foreslås såle-
des, at der tilføjes et nyt 2. pkt. om, at skolens leder i skole-
året 2019/2020 dog kan beslutte ikke at afholde og anvende
nationale test i udvalgte eller alle fag og klassetrin.
Den foreslåede ændring vil indebære, at de obligatoriske test
fortsat som udgangspunkt skal afholdes og anvendes som
led i den løbende evaluering, men at skolens leder får mulig-
hed for at beslutte, at skolen undlader at afholde nogle eller
alle testene.
Skolelederen vil således kunne beslutte, at der slet ikke af-
holdes test på skolen, at der alene afholdes test på fx 6.-8.
klassetrin, at der alene afholdes test i fx dansk med fokus på
læsning og matematik eller at der alene afholdes test i fx
dansk med fokus på læsning og matematik på 6. og 8. klas-
setrin. Hvis skolelederen undlader at træffe beslutning om,
at der ikke afholdes test, skal skolen afholde alle obligatori-
ske test efter testbekendtgørelsens § 1.
Skolen eller bestemte klasser heri vil dog efter forslaget til
et nyt 3. pkt. kunne blive pålagt at afholde udvalgte eller alle
test, jf. nedenfor.
Beslutningen foreslås henlagt til skolens leder henset til be-
slutningens hastende karakter. Fra tidspunktet for lovens
foreslåede ikrafttræden (den 14. april 2020) til det tidspunkt,
hvor de obligatoriske test skal være afholdt (den 30. april
2020) er der således ikke som udgangspunkt den fornødne
tid til rådighed til at indkalde enten kommunalbestyrelsen
eller skolebestyrelsen til et møde, hvori disse organer ville
kunne tage stilling til spørgsmålet.
Den foreslåede ændring vil endvidere indebære, at i det om-
fang, der afholdes test, vil skolens leder endvidere skulle be-
slutte, i hvilket omfang og hvordan resultaterne heraf skal
anvendes som led i den løbende evaluering af elevernes ud-
bytte af undervisningen. Det vil fx være tilfældet, hvor sko-
len eller enkelte klasser på skolen er udtaget i stikprøven, jf.
nedenfor, eller hvis det besluttes at afholde test med henblik
på at tilvejebringe et styringsgrundlag for kommunen eller
skolelederen, men hvor skolens leder ikke vurderer, at det
vil være hensigtsmæssigt at benytte testresultaterne på elev-
niveau.
I det omfang en elev har gennemført en test, vil skolelederen
således skulle beslutte, om og på hvilken måde resultatet
heraf skal anvendes sammen med andre elementer som led i
den løbende evaluering til brug i vejledningen af den enkelte
elev, den videre planlægning af undervisningen og underret-
ning af forældrene med henblik på at tilrettelægge en under-
visning og et forældresamarbejde, der understøtter eleven
bedst muligt. Skolelederen vil kunne delegere denne beslut-
ning til det undervisende personale.
Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skoler-
nes virksomhed, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 2, 1. pkt.
Herudover refererer skolelederen til kommunalbestyrelsen
og indgår i den kommunale organisation på samme måde
som andre kommunale ledere. Der er således intet til hinder
for, at kommunalbestyrelsen som led i fastlæggelsen af mål
og rammer for skolens virksomhed træffer beslutning om, at
skolerne i kommunen ikke afholder obligatoriske test, med-
mindre de bliver det pålagt, jf. nedenfor. Ligeledes vil kom-
munalbestyrelsen kunne træffe beslutning om, at skolerne i
kommunen skal afholde obligatoriske test også uden for de
tilfælde, hvor det er blevet dem pålagt, jf. nedenfor. Skolele-
derne på skolerne i kommunen vil herefter tjenstligt være
forpligtede til at føre kommunalbestyrelsens beslutning ud i
livet på skolerne.
Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og
rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter, jf. folkesko-
lelovens § 44, stk. 1, 1. pkt., 1. led. Skolebestyrelsen fast-
sætter efter folkeskolelovens § 44, stk. 2, principper for sko-
lens virksomhed. Der er således heller ikke noget til hinder
for, at skolebestyrelsen inden for de mål og rammer, som
kommunalbestyrelsen måtte have fastsat, fastsætter princip-
per for fx udvælgelsen af klasser på skolen, der ikke afhol-
des test for.
Den foreslåede ordning forventes at træde i kraft den 14.
april 2020. Indtil da vil skolerne skulle handle i overens-
stemmelse med de gældende regler. Skoleledere, som øn-
sker at benytte sig af muligheden for ikke at afholde test,
hvis lovforslaget vedtages, vil derfor skulle sikre sig, at de-
res elever ikke er tilmeldt test i test-systemet på en dato før
ikrafttrædelsen, således at det efter ikrafttrædelsen vil være
muligt at afmelde testen igen.
Skolelederen vil kunne orientere forældrene og det undervi-
sende personale om beslutningen om, hvorvidt der afholdes
nationale test, på sædvanlig vis, fx via AULA.
Den foreslåede ordning vil alene skulle finde anvendelse i
skoleåret 2019/2020. Fra og med skoleåret 2020/2021 og
frem til, at et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem træ-
der i kraft, vil der således på ny skulle gennemføres obliga-
toriske test i alle fag og på alle klassetrin omfattet af testbe-
8
kendtgørelsens § 1. Der henvises til lovforslagets § 2, stk. 2,
samt bemærkningerne hertil.
Det foreslås endvidere, at der efter folkeskolelovens § 13,
stk. 3, 1. pkt., yderligere indsættes et nyt 3. pkt., hvorefter
børne- og undervisningsministeren vælger et antal klasser
og skoler, som skal afholde test efter folkeskolelovens § 13,
stk. 3, 1. pkt.
Det foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
forslaget til et nyt 2. pkt., jf. ovenfor, hvorefter skolelederen
får mulighed for at beslutte ikke at afholde nationale test i
udvalgte eller alle fag og klassetrin. For at sikre en vis konti-
nuitet i data om nationale test, og for at sikre en fortsat tæt
opfølgning på landets ringest præsterende skoler, vil børne-
og undervisningsministeren således skulle udvælge et antal
klasser og skoler, som skal afholde nationale test, uanset
skolelederens beslutning herom.
Testperioden ligger fra den 1. marts til den 30. april 2020.
Test aflagt af disse klasser eller skoler inden for testperio-
den, men forud for lovens ikrafttræden, vil blive anset som
fornøden deltagelse i obligatoriske test. Derved vil eleverne
i overensstemmelse med testbekendtgørelsens § 3, stk. 3, ik-
ke skulle aflægge obligatoriske test mere end én gang i test-
perioden.
Skoler, for hvem nogle eller alle klasser vil blive udtaget til
obligatoriske test, og som derfor skal aflægge obligatoriske
test, uanset om nærværende lovforslag bliver vedtaget, vil
blive orienteret herom hurtigst muligt efter lovforslagets
fremsættelse, således at skolerne har mulighed for at plan-
lægge undervisningen, herunder deltagelsen i de nationale
test, inden for testperioden. Det vil således blive muligt for
skolerne at booke tid til afvikling af test i test-systemet på et
hvilket som helst tidspunkt inden for testperioden, idet af-
holdelsen af test for disse skoler eller klasser vil være obli-
gatorisk i hele perioden, uanset om nærværende lovforslag
vedtages.
Det foreslåede nye 3. pkt. vil som det ene give mulighed for,
at børne- og undervisningsministeren udtager en repræsenta-
tiv stikprøve blandt landets skoleklasser med henblik på at
kunne danne en national præstationsprofil for skoleåret
2019/2020.
Der forventes udtaget en repræsentativ stikprøve blandt lan-
dets klasser på alle klassetrin, hvorpå der afholdes obligato-
riske test, jf. testbekendtgørelsens § 1, dvs. på 2., 3., 4., 6.,
7. og 8. klassetrin. På 4., 6., og 8. klassetrin er der henholds-
vis to og tre obligatoriske test. For disse klassetrin forventes
alene udtrukket én stikprøve af klasser, som herefter vil
skulle tage alle test. Der forventes at skulle udtages ca.
5.000 elever pr. klassetrin, dvs. omtrentligt 1.200 klasser på
landsplan.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, samt bemærkninger-
ne hertil.
Det foreslåede nye 3. pkt. vil som det andet give mulighed
for, at børne- og undervisningsministeren udtager de 20 pct.
ringest præsterende skoler i folkeskolens 9.-klasseprøver,
som også vil skulle aflægge alle obligatoriske test, jf. testbe-
kendtgørelsens § 1.
Skolerne forventes at blive udtaget på baggrund af deres re-
sultater ved de bundne prøver i dansk og matematik i de se-
neste to år. De bundne prøver gennemføres på 9. klassetrin
og omfatter i dansk og matematik; skriftlig dansk, mundtlig
dansk og skriftlig matematik. Ved at foretage udtagningen
på baggrund af resultaterne ved de bundne prøver, vil det
kunne sikres, at de anvendte data er fuldt ud sammenligneli-
ge på tværs af skolerne.
Det forventes endvidere, at udtagelsen vil blive baseret på
skolernes prøveresultater i skoleårene 2017/2018 og
2018/2019. Derved vil udtagelsen ikke svare fuldstændig til
– men basere sig på – den opgørelsesmetode, der også be-
nyttes ved identifikationen af risiko for vedvarende dårlig
kvalitet på en folkeskole eller i skolevæsenet i forbindelse
med børne- og undervisningsministerens tilsyn med folke-
skolers kvalitetsudvikling, jf. folkeskolelovens § 57 d. Sko-
ler, hvor ingen elever har aflagt prøver i de to skoleår, vil ik-
ke kunne udtages. Det gælder fx skoler, der ikke har under-
visning på 9. klassetrin. Derudover vil der ikke bliver ud-
trukket skoler, der udelukkende tilbyder specialundervis-
ning.
Den foreslåede ordning vil alene skulle finde anvendelse i
skoleåret 2019/2020. Fra og med skoleåret 2020/2021 og
frem til, at et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem træ-
der i kraft, vil der således på ny skulle gennemføres obliga-
toriske test i alle fag og på alle klassetrin omfattet af testbe-
kendtgørelsens § 1. Der henvises til lovforslagets § 2, stk. 2,
samt bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger, afsnit 2.2, samt til lovforslagets § 1, nr. 3, og be-
mærkningerne hertil.
Til nr. 3
Efter den gældende folkeskolelovs § 13 a, stk. 1, offentlig-
gør børne- og undervisningsministeren på baggrund af de af-
holdte test, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 3, hvert år landsre-
sultaterne. Efter folkeskolelovens § 13 a, stk. 2, får kommu-
nalbestyrelsen og skolelederen oplyst den enkelte skoles te-
stresultater set i forhold til det samlede landsresultat. Heri
skal indgå en vurdering af skolens testresultater set i forhold
til elevernes sociale baggrund.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen i folkeskole-
lovens § 13 a, stk. 1, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A,
side 5805f, at præstationsprofilen skal vise, hvordan eleve-
rne på landsplan – i de forskellige fag og på de forskellige
klassetrin – fordeler sig inddelt efter relevante resultatkate-
gorier, der hver især beskriver graden af, hvad eleverne har
tilegnet sig i forhold til de aktuelle trinmål. Det fremgår
endvidere, at baggrunden for at offentliggøre en national
9
præstationsprofil er dels at informere offentligheden, herun-
der forældrene, om, hvad eleverne rent faktisk har tilegnet
sig på nationalt plan, dels at belyse en udvikling over årene.
Derudover kan præstationsprofilen fungere som et pejle-
mærke for kommunalbestyrelsen og den enkelte skoles ind-
sats i forhold til at forbedre elevernes faglige resultater.
Det foreslås, at der i § 13 a, stk. 1, tilføjes et nyt 2. pkt.,
hvorefter landsresultaterne for skoleåret 2019/2020 dog of-
fentliggøres på baggrund af de test, der er aflagt af klasser
efter § 13, stk. 3, 3. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1,
nr. 2.
Den foreslåede ændring vil indebære, at landsresultaterne i
skoleåret 2019/2020 vil basere sig på den repræsentative
stikprøve, der udtages blandt landets skoleklasser med hen-
blik på at kunne danne en national præstationsprofil for sko-
leåret 2019/2020, fremfor på et gennemsnit beregnet på
grundlag af alle aflagte obligatoriske test. Offentliggørelse
forventes at finde sted inden sommerferien.
Det bemærkes i denne forbindelse, at der i testperioden for-
ventes aflagt test af de udtagne klasser til brug for stikprø-
ven og af de 20 pct. ringest præsterende skoler, samt et antal
frivillige test, jf. lovforslaget § 1, nr. 2, og bemærkningerne
hertil. Test aflagt af elever fra de 20 pct. ringest præsterende
skoler og frivilligt aflagte test vil ikke indgå i grundlaget for
beregningen af landsgennemsnittet.
Dermed vil det blive muligt at sammenligne resultaterne ved
de nationale test på landsplan over tid. Det vil derimod ikke
blive muligt at foretage en tilsvarende sammenligning over
tid på lokalt niveau, herunder for den enkelte kommune,
skole eller klasse, på baggrund af stikprøven.
Det bemærkes i denne forbindelse, at fraværet af et sam-
menligningsgrundlag på lokalt niveau, vil kunne få betyd-
ning for de tilsyns- og kvalitetssikringsopgaver mv., der ba-
serer sig på resultaterne af de nationale test. Det gør sig fx
gældende for kvalitetstilsynet, jf. folkeskolelovens § 57 d,
og de kommunale kvalitetsrapporter, jf. folkeskolelovens §
40 a. Disse tilsyns- og kvalitetssikringsopgaver vil således
skulle gennemføres med de nødvendige tilpasninger, i det
omfang skolelederne måtte beslutte ikke at afholde obligato-
riske test.
Den foreslåede ordning vil alene skulle finde anvendelse i
skoleåret 2019/2020. Fra og med skoleåret 2020/2021 og
frem til, at et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem træ-
der i kraft, vil der således på ny skulle gennemføres obliga-
toriske test i alle fag og på alle klassetrin omfattet af testbe-
kendtgørelsens § 1. Der henvises til lovforslagets § 2, stk. 2,
samt bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger, afsnit 2.2, samt til lovforslagets § 1, nr. 2, samt be-
mærkningerne hertil.
Til § 2
Det foreslås i § 2, stk. 1, at loven vil skulle træde i kraft den
14. april 2020.
Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt vil indebære, at lov-
forslaget vil skulle træde i kraft for testperioden i skoleåret
2019/2020, som ligger i perioden fra den 1. marts til den 30.
april, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 742 af 14. juni 2017 om ob-
ligatoriske test i folkeskolen (testbekendtgørelsen).
Det foreslås endvidere i § 2, stk. 2, at folkeskolelovens § 13,
stk. 1, 3. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 1, folke-
skolelovens § 13, stk. 3, 2. og 3. pkt., som affattet ved lov-
forslagets § 1, nr. 2, og folkeskolelovens § 13 a, stk. 1, 2.
pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 3, ophæves den
31. juli 2020.
Det foreslåede vil indebære, at de ændringer af folkeskolelo-
ven, der gennemføres med lovforslagets § 1, automatisk op-
hæves, medmindre Folketinget vurderer, at de foreslåede be-
stemmelser skal opretholdes, og inden da vedtager dette ved
lov. Herved understreges det, at loven alene vil finde anven-
delse for de nationale test, der afholdes i skoleåret
2019/2020.
Ophævelsen af de foreslåede ændringer vil således indebæ-
re, at retstilstanden forud for lovændringen genindtræder fra
og med skoleåret 2020/2021. Det betyder, at alle de obliga-
toriske test vil skulle afholdes i alle de fag og på alle de
klassetrin, der følger af testbekendtgørelsens § 1, fra og med
skoleåret 2020/2021 og frem til, at et nyt evaluerings- og be-
dømmelsessystem træder i kraft. Det betyder endvidere, at
skolen vil skulle orientere forældrene skriftligt om resulta-
terne af test aflagt fra og med skoleåret 2020/2021 og frem
til, at et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem træder i
kraft, jf. hertil lovforslagets § 2, stk. 3, og bemærkningerne
hertil.
Det foreslås i § 2, stk. 3, at lovens § 1, nr. 1, finder anven-
delse i forbindelse med underretning af forældrene om resul-
taterne af test, som eleven har gennemført i skoleåret
2019/2020, medmindre skolen har underrettet forældrene
om elevens resultater inden lovens ikrafttræden.
Det foreslåede vil indebære, at lovforslagets § 1, nr. 1, vil
skulle omfatte underretning af forældre om resultaterne af
test, som eleven har aflagt i skoleåret 2019/2020. Skolerne
vil således ikke skulle underrette forældrene om elevens re-
sultater, uanset hvornår i skoleåret 2019/2020 eleven har af-
lagt testen, og uanset om testen er aflagt som obligatorisk el-
ler frivillig test.
Det foreslåede vil således også finde anvendelse i forhold til
test, som eleven måtte have aflagt inden lovens ikrafttrædel-
sestidspunkt, såfremt skolen ikke på lovens ikrafttrædelses-
tidspunkt allerede har underrettet forældrene om elevens re-
sultater. Lovforslaget vil dermed få betydning for skolers
skriftlige underretning af forældre om resultaterne af test,
uanset om testene har været aflagt forud for lovforslagets
ikrafttrædelsestidspunkt eller efter dette tidspunkt.
10
Det foreslåede vil endvidere indebære, at skolen ikke vil væ-
re forpligtet til at underrette forældrene skriftligt om resulta-
ter af test aflagt i skoleåret 2019/2020, selvom bestemmel-
sen i lovforslagets § 1, nr. 1, måtte blive ophævet, jf. lovfor-
slagets § 2, stk. 2.
Det bemærkes, at folkeskoleloven ikke gælder for Færøerne
og Grønland, jf. dennes § 61. Loven kan heller ikke sættes i
kraft ved kongelig anordning.
11
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 15. au-
gust 2019, som ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27. decem-
ber 2016, § 1 i lov nr. 209 af 5. marts 2019 og lov nr. 564 af
7. maj 2019, foretages følgende ændringer:
§ 13. Eleverne og forældrene, jf. § 54, skal regelmæssigt un-
derrettes om lærernes og eventuelt skolens leders syn på ele-
vernes udbytte af skolegangen. Forældrene skal underrettes
skriftligt om resultaterne af test, jf. stk. 3.
Stk. 2. ---
1. I § 13, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»For test, jf. stk. 3, aflagt i skoleåret 2019/2020 skal foræl-
drene dog alene underrettes om resultaterne efter anmod-
ning.«
Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren udarbejder test i
udvalgte fag og på bestemte klassetrin, som skal anvendes
som led i den løbende evaluering, jf. stk. 2. Børne- og un-
dervisningsministeren fastsætter regler om, i hvilke fag og
på hvilke klassetrin der skal afholdes test, om afviklingen af
disse, om gennemførelse af test på særlige vilkår for elever
med særlige behov og om, visse elever kan fritages for at af-
lægge test. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte
regler om, at skolerne frivilligt kan anvende testene.
Stk. 4-10. ---
2. I § 13, stk. 3, indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer:
»I skoleåret 2019/2020 kan skolens leder dog beslutte ikke
at afholde og anvende disse test i udvalgte eller alle fag og
klassetrin. Børne- og undervisningsministeren vælger et an-
tal klasser og skoler, som uanset 2. pkt. skal afholde disse
test.«
§ 13 a. Børne- og undervisningsministeren offentliggør på
baggrund af de afholdte test, jf. § 13, stk. 3, hvert år landsre-
sultaterne.
Stk. 2. ---
3. I § 13 a, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»For skoleåret 2019/2020 offentliggøres landsresultaterne
dog på baggrund af de test, der er aflagt af klasser efter § 13,
stk. 3, 3. pkt.«
12