Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Til brug for behandlingen af forslag til lov om ændring af lov om ændring
af straffeloven (Ophævelse af udløbsklausul for skærpelse af straffen for ut-
ryghedsskabende tiggeri) vedlægges en kommenteret høringsoversigt og
kopi af de modtagne høringssvar.
Nick Hækkerup
/
Mads Møller Langtved
Folketingets Retsudvalg
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Nina Lentz
Sagsnr.: 2019-731-0049
Dok.: 1400649
Retsudvalget 2019-20
L 113 Bilag 1
Offentligt


Retsudvalget 2019-20
L 113 Bilag 1
Offentligt


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
K O M M E N T E R E T O V E R S I G T
over
høringssvar om forslag til lov om ændring af lov om ændring af straf-
feloven
(Ophævelse af udløbsklausul for skærpelse af straffen for utryghedsska-
bende tiggeri)
I. Myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 9. januar 2020 til den 6. fe-
bruar 2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-
ner mv.:
Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Juridisk Insti-
tut), Advokatrådet, Amnesty International, Copenhagen Business School
(Juridisk Institut), Dansk Detail, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp,
Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Dan-
ske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Kriminal-
præventive Råd, DIGST, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrel-
sen, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsche-
fer i Danmark, Foreningen af Offentlige Anklagere, Frederiksberg Kom-
mune, Gadejuristen, HORESTA, Institut for Menneskerettigheder, Justitia,
KFUK’s sociale arbejde, KL, Københavns Kommune, Københavns Univer-
sitet (Juridisk Fakultet), Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsfore-
ningen KRIM, Politidirektørforeningen, Politiforbundet, Retspolitisk Fore-
ning, Rigsadvokaten, Rådet for Socialt Udsatte, Rigspolitiet, Samtlige by-
retter, SAND, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Vestre Landsret,
Østre Landsret.
Dato: 26. februar 2020
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Nina Lentz
Sagsnr.: 2019-731-0049
Dok.: 1390404
Retsudvalget 2019-20
L 113 Bilag 1
Offentligt
2
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, SAND, Rådet for Socialt Udsatte,
Advokatrådet, Gadejuristen, Institut for Menneskerettigheder, Kirkens
Korshær, Det Kriminalpræventive Råd, KL, Datatilsynet, Digitaliserings-
styrelsen, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Domstolsstyrelsen, HO-
RESTA, Østre Landsret, Vestre Landsret, Politiforbundet, samtlige byret-
ter, Sø- og Handelsretten.
Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.
II. Høringssvarene
1. Generelt
Rigsadvokaten, Advokatrådet, Datatilsynet, Domstolsstyrelsen, Østre
Landsret, Vestre Landsret, Politiforbundet, samtlige byretter, Sø- og Han-
delsretten og Digitaliseringsstyrelsen har ingen bemærkninger til lovforsla-
get.
HORESTA anfører, at loven har haft en positiv effekt i forhold til bekæm-
pelse af utryghedsskabende tiggeri, samt at et udløb af de strafskærpende
regler vil kunne øge omfanget af tiggeri i gågader, ved stationer, i eller ved
supermarkeder og i offentlige transportmidler. HORESTA anbefaler derfor
at ophæve udløbsklausulen.
KL har anført, at utryghedsskabende tiggeri, ulovligt ophold og overnatning
i parker, torve mv. er et betydeligt problem for kommunerne. Det er derfor
vigtigt, at regeringen tager alle de nødvendige værktøjer i brug til løsning af
problemet. Det anføres endvidere, at KL ikke har bemærkninger til forsla-
get om ophævelse af udløbsklausulen.
Kirkens Korshær anfører, at lovforslaget kriminaliserer fattigdom og
hjemløshed. Det anføres ligeledes, at loven kriminaliserer andre folks vel-
menende og godgørende handlinger. Kirkens Korshær anbefaler konkret, at
begrebet ”betleri” defineres klart i lovgivningen, da en mangel på en klar
definition betyder, at loven bliver håndhævet vilkårligt. Det anbefales også,
at yderligere eksisterende lovgivning om f.eks. organiseret kriminalitet og
menneskehandel anvendes i sager om aggressivt og organiseret betleri, samt
at folk der berøres af lov om utryghedsskabende tiggeri skal have adgang til
retlig prøvelse og at det nuværende prøvelsessystem gennemgås.
3
Endelig anbefaler Kirkens Korshær, at det gøres klart, at den såkaldte ”lejr-
lov” på nuværende tidspunkt er på pause.
Institut for Menneskerettigheder anfører, at tiggeri hovedsageligt er be-
grundet i sociale problemer, og at personer, der tigger, gør det af nød. In-
stitut for Menneskerettigheder anfører, at der er tale om særligt udsatte grup-
per, der ikke har fået opfyldt deres sociale og økonomiske menneskerettig-
heder. Instituttet mener ikke, at disse personers sociale problemer løses ved
permanent at hæve straffen for tiggeri bestemte steder, men anbefaler deri-
mod, at disse løses ved sociale tiltag. Instituttet finder det desuden afgø-
rende, at regeringen sikrer, at der i håndhævelsen af loven ikke finder en
diskriminerende efterforsknings- og tiltalepraksis sted. Endelig anbefales
det, at der foretages en tilbundsgående undersøgelse af, i hvilket omfang de
indførte regler har ført til færre tiggerihændelser, samt hvilken betydning
reglerne har haft for hjemløses dagligdag og levevilkår.
Gadejuristen anbefaler, at udløbsklausulen opretholdes. Gadejuristen an-
fører, at der bør tages mere principielt stilling til omfanget og anvendelsen
af begrebet ”utryghedsskabende tiggeri”. Gadejuristen mener, at betleri bør
udgå af straffeloven og reguleres i ordensbekendtgørelsen, så det tydeliggø-
res, at fattigdom og det at bede om hjælp ikke er strafbart. Gadejuristen an-
fører, at der ikke er dokumentation for, at strafskærpelserne har ført til færre
tiggerihændelser, men mener derimod, at reglerne har haft alvorlige konse-
kvenser for folk på gaden, samt at kriminaliseringen har ført til en øget stig-
matisering.
Gadejuristen anbefaler generelt, at der også i relation til den fremtidige re-
gulering af utryghedsskabende lejre bør tages principielt stilling til, om den
nuværende regering ønsker at videreføre en tilgang til socialt udsattes over-
levelsesstrategier baseret på straf.
Rådet for Socialt Udsatte anfører, at strafskærpelserne var udtryk for aku-
tte og sporadiske løsninger på et længere og vedvarende problem, samt at
langsigtede løsninger på de problemer, som hjemløse har, er ønskværdigt.
Rådet for Socialt Udsatte mener ikke, at skærpet straf for utryghedsskabende
tiggeri løser problemer forbundet med hjemløshed og ekstrem fattigdom.
Rådet anfører, at reglerne medfører et yderligere pres på udsatte menneskers
forsøg på at opretholde tilværelsen. Rådet udtaler, at det primære hensyn
bag lovforslaget er, at borgerne i Danmark skal skånes for synet af margi-
naliserede mennesker, og ikke at forsøge at afhjælpe sociale problemer i
4
form af hjemløshed, samt at disse problemer skal afhjælpes ved sociale ind-
satser og ikke straf.
Rådet anfører, at strafskærpelserne indebar en merudgift på ca. 8,0 mio. kr.
årligt fra 2018 og frem. Rådet foreslår, at det årligt sparede provenu ved ud-
løb af reglerne om skærpede straffe kan anvendes på sociale programmer
for at hjælpe stærkt marginaliserede mennesker.
SAND anbefaler at fastholde udløbsklausulen. SAND anfører, at fattig-
doms- og hjemløseproblemet bør løses af socialarbejdere – evt. i samspil
med politiet. SAND bemærker, at organisationen gerne så, at problemet blev
løst i et samarbejde mellem Udenrigsministeriet, de hjemløses hjemland
samt EU. SAND anfører, at opretholdelsen af strafskærpelserne for utryg-
hedsskabende tiggeri risikerer at få vidtrækkende konsekvenser for landets
mest udsatte befolkningsgrupper.
SOS Racisme er imod en ophævelse af udløbsklausulen. SOS Racisme på-
peger, at FN har kritiseret reglerne om straf for utryghedsskabende tiggeri.
SOS Racisme anbefaler bl.a., at de økonomiske midler brugt på strafskær-
pelserne snarere bør anvendes til at bekæmpe hjemløshed og fattigdom,
samt at der bør ydes økonomisk hjælp til hjemrejse for udenlandske hjem-
løse.
Som det fremgår af punkt 2.2 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get var baggrunden for ændringsloven, at der efter den daværende rege-
rings (V, LA, KF) opfattelse var behov for at styrke indsatsen mod uden-
landske tilrejsende, som slår lejr på offentlige steder og skaber utryghed.
Der var derfor et behov for at sætte ind over for utryghedsskabende tiggeri
begået i gågader, ved stationer, i eller ved supermarkeder eller i offentlige
transportmidler.
Videre fremgår det, at det er Rigspolitiets vurdering, at afskaffelsen af kra-
vet om forudgående advarsel fra politiets side samt strafskærpelsen har væ-
ret med til at sikre, at der i dag er længere imellem, at borgere udsættes for
utryghedsskabende tiggeri. En eventuel ophævelse af lovændringen fra
2017 vil således kunne have en negativ effekt på denne udvikling.
Endelig fremgår det, at det på den baggrund er Justitsministeriets vurde-
ring, at politiets mulighed for at gribe ind over for tiggeri på de nævnte ste-
der uden først at skulle udstede og registrere en advarsel for derefter at kon-
statere et nyt tilfælde af tiggeri bør opretholdes også efter den 1. juli 2020.
5
Ligeledes bør udgangspunktet om, at straffen i førstegangstilfælde fastsæt-
tes til ubetinget fængsel i 14 dage, når tiggeri begås et af de steder, opret-
holdes efter den 1. juli 2020.”
I forhold til det af Kirkens Korshær anførte om, at det bør gøres klart, at
den såkaldte ”lejrlov” er på pause, kan Justitsministeriet oplyse, at mini-
steriet på er i gang med at vurdere og præcisere reguleringen af utrygheds-
skabende lejre. I forhold til det af Kirkens Korshær anførte om de berørte
personers adgang til justits, kan Justitsministeriet yderligere oplyse, at per-
soner, der af politiet anklages for betleri efter straffelovens § 197, stk. 2, vil
have mulighed for at forsvare sig i en eventuel straffesag ved domstolene.
For så vidt angår det af Institut for Menneskerettigheder anførte om, at re-
geringen bør sikre, at håndhævelsen af loven ikke sker på diskriminerende
vis, er Justitsministeriet enig i, at håndhævelsen af loven ikke må føre til en
diskriminerende efterforsknings- og tiltalepraksis.
Gadejuristen, Advokatrådet, Rådet for Socialt Udsatte, Kirkens Korshær og
Institut for Menneskerettigheder har bemærket, at strafskærpelserne blev
indført med et lovforslag, som blev hastebehandlet i Folketinget uden en
forudgående offentlig høring.
Justitsministeriet har noteret sig det anførte.
2. Strafskærpelsernes virkning i praksis
Landsforeningen for Forsvarsadvokater, Det Kriminalpræventive Råd,
Institut for Menneskerettigheder, SAND, Retspolitisk Forening, Ga-
dejuristen og SOS Racisme anfører, at der ikke foreligger dokumentation
for, at strafskærpelserne har haft en virkning i praksis og begrænser utryg-
hedsskabende tiggeri. Det fremføres, at det derfor er uklart, om der forelig-
ger et reelt behov for at opretholde reglerne.
Justitsministeriet har med henblik på at kunne give en vurdering af regler-
nes effekt i praksis indhentet et bidrag fra Rigspolitiet.
Rigspolitiet har henholdt sig til en tidligere udtalelse fra 2019 og oplyst, at
hovedparten af sigtelserne for utryghedsskabende tiggeri rejses af Køben-
havns Politi og Københavns Vestegns Politi. Rigspolitiet kan derfor henvise
til bidragene fra disse to kredse fra 2019.
6
Københavns Politi har her oplyst, at det er kredsens opfattelse, at loven om
utryghedsskabende tiggeri har haft en positiv effekt, og at der konstateres
færre tilfælde af tiggeri end tidligere. Det er endvidere kredsens opfattelse,
at en ophævelse af den skærpede lovgivning om utryghedsskabende tiggeri
vil have en negativ indflydelse på denne tendens.
Københavns Vestegns Politi har ligeledes her oplyst, at kredsen kun har haft
få sager om utryghedsskabende tiggeri efter, at de nye skærpede regler trå-
dte i kraft.