Aktstykke 11

Tilhører sager:

Aktører:


Aktstykke.pdf

https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20131/aktstykke/aktstk11/20131_aktstk_anmeldt11.pdf

11
Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 29. oktober 2013.
a. Erhvervs- og Vækstministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til, at Erhvervssty-
relsen tilføres en merbevilling på 17,0 mio. kr. i 2013 til dækning af et underskud på styrelsens ge-
byrordning vedrørende selskabsretlige registreringer.
Udgiften afholdes af tillægsbevillingsreserven.
b. Den daværende regering indførte med aftalerne om finansloven for 2011 med støtte fra Dansk Fol-
keparti og Kristendemokraterne gebyrer for en række lovpligtige selskabsretlige registreringer pr. 1.
april 2011.
Gebyrerne blev indført som finansiering af en lettelse af iværksætterskatten, idet gebyrerne erstatte-
de hidtidig bevillingsfinansiering. Gebyrindtægterne skulle konkret dække de direkte løbende om-
kostninger til selskabsretlige registreringer og drift mv. af selskabsregistrene på 50 mio. kr. årligt i
Erhvervsstyrelsen samt omkostninger på 1,1 mio. kr. årligt i en femårig periode som følge af nødven-
dige it-investeringer. De nuværende gebyrtakster samt antallet af registreringer fremgår nedenfor, jf.
tabel 1.
Tabel 1: Selskabsgebyrtakster og antal selskabsretlige registreringer
Nuværende
gebyrtakst
pr. registrering
Antal
registreringer
i 2012
Gebyrordning Kr.
Digital stiftelse af selskab 670 15.600
Digital ændring selskabsoplysninger 180 49.100
Papirbaseret stiftelse af selskab 2.150 1.100
Papirbaseret ændring af selskabsoplysninger 340 12.300
Genoptagelse 350 600
I alt 78.700
Note: Digital stiftelse vil også omfatte papirbaseret stiftelse af iværksætterselskaber fra og med 2014.
Aktstykke nr. 11 Folketinget 2013-14
BP000681
De nuværende gebyrtakster har været uændrede siden indførelsen af selskabsgebyrerne i 2011. Ge-
byrtaksterne vil blive pris- og lønreguleret fra 2014.
Gebyrordningen vedrørende selskabsretlige registreringer er underdækket, da der ved udgangen af
2012 var akkumuleret et underskud på ca. 36,3 mio. kr. Erhvervsstyrelsen forventer, at gebyrindtæg-
terne i 2013 vil være knapt 24,0 mio. kr. mindre end oprindeligt skønnet, hvorved det akkumulerede
underskud for perioden 2011-2013 forventes at blive 60,3 mio. kr., jf. tabel 2.
Tabel 2: Økonomi for gebyrordningen for selskabsretlige registreringer
2011
regnskab
2012
regnskab
2013
budget
Akkumuleret
Gebyrordning Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr.
Indtægter 19,3 25,3 26,0 70,6
Omkostninger 35,0 45,9 50,0 130,9
Resultat -15,9 -20,6 -23,9 -60,3
Note: Regnskab og budget er anført i løbende priser. Regnskabet for 2011 omfatter kun tre kvartaler, idet gebyrordningen for selskabsretlige
registreringer blev indført pr. 1. april 2011. Budgettet for 2013 udtrykker forventningen for hele året. Differencer skyldes afrundinger.
Mindreindtægterne og den deraf følgende underdækning på gebyrordningen vedrørende selskabsre-
gistrering skyldes primært to forhold:
1. Der betales alene gebyr for én samlet registrering, uanset hvor mange enkeltstående ændringer,
der registreres i Erhvervsstyrelsens it-systemer. Det har medført, at anmeldere i stigende grad –
og i langt større omfang end forventet – ”samler til bunke” og foretager flere ændringer på én
gang. Erhvervsstyrelsens omkostninger ved drift m.v. af selskabsregistrene er imidlertid faste,
uanset om ændringer registreres løbende eller på samme tid. Det er ikke muligt med Erhvervssty-
relsens it-systemer at lade gebyrbetalingen ske ud fra hver enkelt ændring i registreringen.
2. Indførelsen af differentierede gebyrer, hvor der betales lavere gebyrer for digitale registreringer
end for papirbaserede registreringer, har medført, at anmeldere i større omfang end oprindeligt
antaget foretager registreringer digitalt med lavere gebyr til følge. Den større andel af digitale
registreringer har mod forventning ikke medført færre omkostninger for Erhvervsstyrelsen, da
anmeldere i højere grad end forventet har behov for support fra styrelsens medarbejdere (f.eks.
telefonsupport). Styrelsens årsværksforbrug ligger derfor på stort set samme niveau, selv om der
har været en højere andel af digitale registreringer.
Det akkumulerede underskud for 2011 og 2012 på 36,3 mio. kr. dækkes inden for Erhvervsstyrel-
sens ramme.
Det er endvidere muligt for Erhvervsstyrelsen at inddække en mindre del (7,0 mio. kr.) af det for-
ventede underskud på knap 24,0 mio. kr. i 2013 inden for styrelsens ramme.
For ikke at pålægge erhvervslivet yderligere omkostninger ved at forhøje gebyrerne foreslås det, at
den resterende del af underskuddet på gebyrordningen i 2013 bevillingsfinansieres med 17,0 mio. kr.
Samtidig foreslås det, at det forventede fremtidige underskud på ordningen bevillingsfinansieres med
24,0 mio. kr. årligt fra 2014. Den permanente forhøjelse på 24,0 mio. kr. vil blive søgt optaget på
ændringsforslag til finanslovforslaget for 2014.
Forslaget kan i 2013 konteringsmæssigt specificeres således:
§ 08.21.20. Erhvervsstyrelsen (Driftsbev. )
10. Almindelig virksomhed
22. Andre ordinære driftsomkostninger 17,0 mio. kr.
2
§ 35.11.01. Merudgifter ved nye bevillingsforslag
10. Merudgifter ved nye bevillingsforslag
49. Reserver og budgetregulering -17,0 mio. kr.
c. Aktstykket forelægges Finansudvalget nu med henblik på at bringe ordningen i balance i 2013 ved
at bevillingsfinansiere underskuddet.
e. Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til, at Erhvervsstyrelsen tilføres en mer-
bevilling på 17,0 mio. kr. i finansåret, således at der på forslag til lov om tillægsbevilling for 2013
opføres følgende:
§ 08.21.20. Erhvervsstyrelsen (Driftsbev. ) 17,0 mio. kr.
§ 35.11.01. Merudgifter ved nye bevillingsforslag -17,0 mio. kr.
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 29. oktober 2013
HENRIK SASS LARSEN
/ Jakob Ejlers
Til Finansudvalget.
3