Fremsat den 26. februar 2020 af Pernille Vermund (NB), Peter Seier Christensen (NB), Lars Boje Mathiesen (NB) og Mette Thiesen (NB)
Tilhører sager:
Aktører:
AX24287
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20191/beslutningsforslag/b102/20191_b102_som_fremsat.pdf
Fremsat den 26. februar 2020 af Pernille Vermund (NB), Peter Seier Christensen (NB), Lars Boje Mathiesen (NB) og Mette Thiesen (NB) Forslag til folketingsbeslutning om at indføre en mærkningsordning for halalcertificeret kød Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2020 at fremsætte lovforslag om, at både importeret og danskproduceret halalkød fremover skal gives en tydelig mærkning. Beslutningsforslag nr. B 102 Folketinget 2019-20 AX024287 Bemærkninger til forslaget Forslagsstillerne ønsker med beslutningsforslaget at sikre forbrugerens frie valg. Det er forslagsstillernes opfattelse, at ingen borgere uforvarende skal bidrage til udbredelse af is- lam gennem afgifter til islamiske organisationer. En mærk- ningsordning for halalprodukter skal sikre gennemsigtighed, så forbrugeren oplyses om, at der er tale om halalslagtet kød, og om, at producenten har betalt en afgift til halalcerti- ficering af kødet. Der er en tendens til, at danske virksomheder i stigende grad producerer halalcertificeret kød af hensyn til eksport- markederne. Landbrug & Fødevarer estimerer, at omkring 98 pct. af kyllingekød produceret i Danmark er halalslagtet, og at eksporten af halalslagtet dansk oksekød er stigende (»Halal-ballade: 98 procent af al kylling er halalslagtet«, Sjællandske Nyheder, den 30. november 2017). Uden tyde- lig mærkning af kødet kan forbrugeren uforsætligt bidrage til at øge efterspørgslen på halalprodukter samt yde støtte til islamiske organisationer med ophav i muslimske lande såsom Saudi-Arabien. Det saudisk finansierede Muslim World League er den eneste organisation, der halalcertifice- rer dansk kyllingekød ved eksport. Det finder forslagsstiller- ne problematisk, da organisationen er forbundet med kvin- deundertrykkelse og dødsstraf og ligeledes er imod religi- onsfrihed (»Halal er blevet en milliardindustri, som ingen taler om«, Kristeligt Dagblad, den 2. februar 2016). Uden en tydelig mærkning på emballagen risikerer danske forbrugere uforvarende at købe kød, der er slagtet på rituel vis uden bedøvelse, da traditionel halalslagtning indebærer, at dyret ikke må være bedøvet forud for slagtning. I Dan- mark og Sverige er halalslagtning uden bedøvelse forbudt, men Fødevarestyrelsen oplyser på sin hjemmeside, at slagt- ning uden bedøvelse finder sted i nogle EU-lande, og at im- port af dette kød til Danmark er tilladt (www.foedevaresty- relsen.dk, emneoversigt, slagtning og nødslagtning, rituel slagtning). Det er derfor forslagsstillerens opfattelse, at for- brugerne ikke er tilstrækkeligt oplyst om, hvorvidt kødpro- duktionen er sket under forsvarlige vilkår for dyrene. Mærkningen skal være tydelig og fremgå af forsiden af varen. Mærkningen skal informere, om kødet er halalcertifi- ceret, om der er betalt afgift af varen til en islamisk organi- sation, og om slagtningen af halalkødet er foregået med eller uden forudgående bedøvelse. 2 Skriftlig fremsættelse Pernille Vermund (NB): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at indføre en mærkningsordning for halalcertificeret kød. (Beslutningsforslag nr. B 102) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 3