Fremsat den 26. februar 2020 af uddannelses- og forskningsministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)

Fremsat den 26. februar 2020 af uddannelses- og forskningsministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om aktiviteter i det ydre rum
(Begrænsning af ikke-statslige større raketopsendelser og ikke-statslige opsendelser af rumgenstande)
§ 1
I lov nr. 409 af 11. maj 2016 om aktiviteter i det ydre rum
foretages følgende ændringer:
1. I lovens titel indsættes efter »rum«: »m.v.«.
2. I § 1 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Formålet med loven er endvidere at fastlægge
rammerne for større raketopsendelser i højder under det ydre
rum.«
3. § 3 affattes således:
»§ 3. Ikke-statslige større raketopsendelser og ikke-stats-
lige opsendelser af rumgenstande er ikke tilladt i den danske
stat.
Stk. 2. Ikke-statslige større raketopsendelser og ikke-stats-
lige opsendelser af rumgenstande er endvidere ikke tilladt
uden for et myndighedsområde, når opsendelsen foretages
1) på dansk fartøj eller indretning eller
2) af danske operatører.«
4. I § 4 indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) Større raketopsendelse: Opsendelse af raketter, der
planlægges opsendt til højder mellem 4 km over havets
overflade og det ydre rum.«
Nr. 3-6 bliver herefter nr. 4-7.
5. I § 4, nr. 3, der bliver nr. 4, indsættes efter »rumaktivite-
ter«: »eller ikke-statslige større raketopsendelser«.
6. I § 21, stk. 1, indsættes efter »lovens«: »§ 3,«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2020.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer, som de henholds-
vis færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2019-20
Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 2020-1041
CE000916
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Begrænsning af ikke-statslige større raketopsendelser og ikke-statslige opsendelser af rumgenstande
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2. Straf
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget fremsættes som et led i opfølgningen på en
rapport fra den tværministerielle arbejdsgruppe om regule-
ring og myndighedsorganisering af civile raketaktiviteter fra
april 2019.
Ikke-statslig udvikling og opsendelse af raketter i Danmark
har hidtil været koncentreret hos amatørraketforeninger, der
opsender raketter fra militære øvelsesområder på land eller
raketter fra mobile opsendelsesplatforme på havet.
Dansk geografi, befolkningstæthed og sø- og lufttrafikken
omkring Danmark taler generelt imod større raketopsendel-
ser over Danmark eller i farvandet omkring Danmark. Uan-
set omfanget af aktiviteter vil de mulige skadevirkninger
ved fejlslagne større raketopsendelser kunne være betydeli-
ge.
Med lovforslaget udvides anvendelsesområdet for lov om
aktiviteter i det ydre rum til også at omfatte visse raketakti-
viteter, som finder sted i højder under det ydre rum. Det
foreslås således, at formålet med loven endvidere er at fast-
lægge rammerne for større raketopsendelser i højder under
det ydre rum.
Det foreslås, at ikke-statslige større raketopsendelser og ik-
ke-statslige opsendelser af rumgenstande ikke skal være til-
ladt i den danske stat. Forbuddet skal ligeledes omfatte ikke-
statslige større raketopsendelser og ikke-statslige opsendel-
ser af rumgenstande, der finder sted uden for et myndig-
hedsområde. Det kunne f.eks. være opsendelser på det åbne
hav, som foretages fra et dansk fartøj eller indretning eller af
danske operatører.
Større raketopsendelser vil med lovforslaget blive defineret
som opsendelse af raketter, der planlægges opsendt til høj-
der mellem 4 km over havets overflade og det ydre rum.
Ved opsendelse af en raket til det ydre rum (over 100 km
over havets overflade) vil raketten efter lov om aktiviteter i
det ydre rum blive betragtet som en rumgenstand. Det fore-
slåede forbud omfatter dermed raketopsendelser, som plan-
lægges opsendt til højder over 4 km over havets overflade,
hvad enten raketten når op i det ydre rum eller ikke.
Det foreslåede forbud retter sig mod alle aktører, som ikke
er statslige, f.eks. private foreninger, men også universiteter
vil være omfattet. Ikke-statslige aktører vil som hidtil kunne
foretage større raketopsendelser og opsendelser af rumgen-
stande fra autoriserede opsendelsesfaciliteter i udlandet.
2
Det foreslås endvidere, at overtrædelse af forbuddet mod ik-
ke-statslige større raketopsendelser og ikke-statslige opsen-
delser af rumgenstande omfattes af straffebestemmelsen i
lov om aktiviteter i det ydre rum.
Det bemærkes, at lovforslaget alene retter sig imod selve ra-
ketopsendelsen. Andre aktiviteter, som f.eks. udvikling af
raketter eller komponenter dertil, vil ikke være omfattet af
forslaget.
Endelig skal det bemærkes, at der som opfølgning på rap-
porten fra den tværministerielle arbejdsgruppe tillige pågår
et arbejde med regulering af henholdsvis små og mindre ik-
ke-statslige raketter, det vil sige i højder under 4 km, i Er-
hvervsministeriets og Forsvarsministeriets regi.
2. Baggrund
I de seneste år er der i Danmark set civile ikke-statslige stør-
re raketopsendelser i højder op til ca. 8 km, som bl.a. har
fundet sted fra mobile opsendelsesplatforme i Østersøen, og
én dansk forening har offentligt tilkendegivet, at ambitions-
niveauet er at udvikle en raket, som kan bringe en person op
i det ydre rum.
Et udredningsarbejde mellem relevante ministerier konstate-
rede i foråret 2017 bl.a., at raketaktiviteter i Danmark ikke
hviler på et sikkerhedsmæssigt forsvarligt grundlag, og at
den aktuelle regulering er utilstrækkelig og usammenhæn-
gende.
På den baggrund blev der i februar 2018 nedsat en tværmini-
steriel arbejdsgruppe, som fik til opgave at afdække den nu-
værende regulering og myndighedsorganisering i forhold til
civile raketaktiviteter samt opstille modeller for en fremtidig
regulering.
Arbejdsgruppen blev sammensat af repræsentanter for Be-
skæftigelsesministeriet, Erhvervsministeriet, Finansministe-
riet, Forsvarsministeriet, Justitsministeriet, Miljø- og Føde-
vareministeriet, Transport- og Boligministeriet, Udenrigsmi-
nisteriet samt Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Den tværministerielle arbejdsgruppes rapport, Civile raket-
aktiviteter – Rapport fra den tværministerielle arbejdsgruppe
om regulering og myndighedsorganisering af civile raketak-
tiviteter – blev offentliggjort den 24. april 2019.
Arbejdsgruppen har været i dialog med ikke-statslige inte-
ressenter, der er involveret i raketaktiviteter i Danmark,
samt inddraget internationale erfaringer fra en række lande.
I rapporten sondres mellem små, mindre og større opsendel-
sesaktiviteter. Det skyldes, at risici forbundet med raketop-
sendelser afhænger af f.eks. vægt, materialevalg og den
maksimale opsendelseshøjde for en given raket.
Centralt for arbejdsgruppens vurdering af fremtidige model-
ler har også været de begrænsninger, som naturligt følger af
den danske geografi, befolkningstæthed og sø- og lufttrafik-
ken omkring Danmark.
Opsendelse af større raketter højt op i luftrummet rejser sær-
lige risici, og en forsvarlig håndtering af sådanne aktiviteter
forudsætter efter arbejdsgruppens opfattelse en uafhængig
sikkerhedsorganisation og uafhængig myndighedsprøvelse
af, om aktiviteten er forsvarlig.
Arbejdsgruppen har derfor overvejet følgende modeller; en
godkendelsesmodel, hvorefter opsendelse af større raketter
alene kan ske efter forudgående myndighedsgodkendelse el-
ler en henvisningsmodel, hvorefter opsendelse af større ra-
ketter alene kan ske fra autoriserede opsendelsesfaciliteter.
Med en godkendelsesmodel vil større raketopsendelser un-
derlægges en samlet reguleringsmæssig ramme og en enty-
dig placering af myndighedsansvaret for godkendelse af
større civile opsendelsesaktiviteter. Myndigheden vil kunne
forestå koordinering mellem forskellige myndigheder.
Arbejdsgruppen finder, at en godkendelsesmodel vil forud-
sætte, at der hos en myndighed opbygges helt nye kompe-
tencer og højt specialiseret viden om raketbygning- og op-
sendelser samt om relevante risici og sikkerhedsforhold.
Befolkningstætheden i Danmark taler generelt imod større
raketopsendelser i Danmark, og arbejdsgruppen har ikke
kunnet pege på noget sted i Danmark, hvor større opsendel-
sesaktiviteter kan ske uden at være til gene og indebære en
potentiel fare, herunder for sø-trafikken og trafikken i luft-
rummet over Danmark.
Det er derudover arbejdsgruppens vurdering, at en sådan ka-
pacitetsopbygning hos en central myndighed vil stå i et mis-
forhold til omfanget af aktiviteter, som tænkes underlagt
myndighedsgodkendelse.
En henvisningsmodel indebærer, at opsendelse af større ra-
ketter kun kan ske fra autoriserede opsendelsesfaciliteter og
under forsvarlige sikkerhedsmæssige forhold. Der er ingen
autoriserede opsendelsesfaciliteter i Danmark.
De autoriserede opsendelsesfaciliteter, der findes i dag, er
placeret langt fra tæt bebyggelse og i områder, hvor anden
menneskelig aktivitet er minimal. Der er bl.a. etablerede
autoriserede opsendelsesfaciliteter i Norge og Sverige.
Arbejdsgruppen finder, at henvisningsmodellen er den sik-
kerhedsmæssigt mest forsvarlige. Indførelse af et krav om,
at større opsendelsesaktiviteter alene kan ske fra autorisere-
de opsendelsesfaciliteter, indebærer, at opsendelser kun kan
ske, hvor der eksisterer en uafhængig og solid sikkerhedsor-
ganisation, og alene vil kunne ske på geografisk egnede lo-
kaliteter og uden den gene og potentielle fare for skibs- eller
flytrafikken, som er forbundet med opsendelser i de meget
trafikerede områder. Det bemærkes, at arbejdsgruppen ikke
har forholdt sig til eventuelle raketopsendelsesaktiviteter i
Grønland eller på Færøerne.
At opsendelse alene kan ske fra kendte opsendelsesfacilite-
ter vil også kunne medvirke til mindre risiko for sikkerheds-
politiske misforståelser omkring karakteren af aktiviteten.
3
Det bemærkes dog, at omkostningerne og de logistiske im-
plikationer ved opsendelse af større raketter fra autoriserede
opsendelsesfaciliteter i udlandet vil være væsentligt større
for aktørerne end opsendelse fra dansk territorium eller fra
aktørernes egne havbaserede opsendelsesplatforme.
Ud fra en samlet vurdering finder arbejdsgruppen, at henvis-
ningsmodellen er den sikkerhedsmæssigt mest forsvarlige.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Begrænsning af ikke-statslige større raketopsendelser
og ikke-statslige opsendelser af rumgenstande
3.1.1. Gældende ret
Lov om aktiviteter i det ydre rum, jf. lov nr. 409 af 11. maj
2016, udmønter Danmarks folkeretlige forpligtelser efter fi-
re FN-traktater om det ydre rum, som bl.a. pålægger staterne
at godkende og føre tilsyn med aktiviteter i det ydre rum.
Der henvises til bemærkningerne i afsnit 2, jf. Folketingsti-
dende 2015-16, A, L 128, som fremsat, side 5.
Det fremgår af lovens § 1, at loven har til formål at fastlæg-
ge rammerne for, at danske aktiviteter i det ydre rum finder
sted på et reguleret og sikkerhedsmæssigt betryggende
grundlag gennem godkendelse af og tilsyn med aktiviteter i
det ydre rum, registrering af rumgenstande og sikring af
klarhed om aktørernes ansvar for skader forvoldt af rumgen-
stande.
Lov om aktiviteter i det ydre rum finder anvendelse på rum-
aktiviteter, som foretages i den danske stat, og på rumaktivi-
teter, som uden for den danske stat foretages på dansk fartøj
eller indretning eller af danske operatører, jf. lovens § 2.
Begrebet uden for den danske stat omfatter såvel aktiviteter
foretaget inden for fremmed myndighedsområde som hand-
linger foretaget uden for et myndighedsområde. Med frem-
med myndighedsområde menes fremmed folkeretligt aner-
kendt område, dvs. aktiviteter foretaget inden for en frem-
med stats territorium, herunder dens sø- og luftterritorium.
Med uden for et myndighedsområde menes uden for folke-
retligt anerkendt statsområde, dvs. handlinger foretaget på
åbent hav eller i internationalt luftrum. Der henvises til be-
mærkningerne til § 2 i lov nr. 409 af 11. maj 2016, jf. Folke-
tingstidende 2015-16, A, L 128, som fremsat, side 19.
Begreberne rumaktivitet, rumgenstand, operatør og ydre
rum er nærmere defineret i lovens § 4.
Opsendelse af rumgenstande forudsætter godkendelse fra
uddannelses- og forskningsministeren, og efter sin ordlyd
fastsætter loven principielt ikke en begrænsning i forhold til
godkendelse af rumgenstande, som måtte være planlagt til
opsendelse i Danmark. Dette skal dog ses i lyset af, at dan-
ske aktørers opsendelser af rumgenstande – hvilket hidtil har
været opsendelse af satellitter – er sket fra autoriserede op-
sendelsesfaciliteter i udlandet.
Det følger af § 18 i lov om aktiviteter i det ydre rum, at ud-
dannelses- og forskningsministeren kan meddele dispensa-
tion til statslige ejere eller operatører fra kravet om godken-
delse og tilsyn. Denne mulighed for dispensation af statslige
rumaktiviteter er begrundet i, at artikel IV i FN’s traktat om
det ydre rum alene forpligter staten til at godkende og føre
tilsyn med privates rumaktiviteter.
Aktiviteter i underliggende højder er ikke reguleret i lov om
aktiviteter i det ydre rum. Dog følger det af lovens § 3, at
uddannelses- og forskningsministeren – efter forhandling
med forsvarsministeren og transport- og boligministeren –
kan fastsætte regler om, at dele af loven skal finde tilsvaren-
de anvendelse, for så vidt angår civile aktiviteter i højder
under det ydre rum. Bemyndigelsen er ikke udmøntet.
Mens raketter, der planlægges opsendt til over 100 km over
havets overflade, vil være omfattet af lovens bestemmelser
om opsendelse af rumgenstande til det ydre rum, er der ikke
i dag en samlet regulering af raketopsendelser til højder
under 100 km.
Godkendelse af raketopsendelser til højder under det ydre
rum sker således i dag ved, at enkeltaspekter af opsendelsen
godkendes hos forskellige offentlige myndigheder i henhold
til de regler, der gælder på de enkelte myndigheders område.
Det drejer sig f.eks. om overholdelse af generelle regler om
miljøbeskyttelse, sikring af sikkerhed til søs og håndtering
af brændstoffer. Der er således ikke én myndighed, der fore-
tager en samlet vurdering af de sikkerhedsmæssige konse-
kvenser af en raketaktivitet, ligesom der ikke foretages en
samlet godkendelse af, at opsendelsen kan gennemføres.
3.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af § 1 i lov om aktiviteter i det ydre rum, at for-
målet med loven er at fastlægge rammerne for, at danske ak-
tiviteter i det ydre rum finder sted på et reguleret og sikker-
hedsmæssigt betryggende grundlag gennem godkendelse af
og tilsyn med aktiviteter i det ydre rum, registrering af rum-
genstande og sikring af klarhed om aktørernes ansvar for
skader forvoldt af rumgenstande.
Med lovforslaget foreslås det at udvide formålet i lov om
aktiviteter i det ydre rum, således at formålet med loven
endvidere er at fastlægge rammerne for større raketopsen-
delser i højder under det ydre rum.
Generelt taler dansk geografi, befolkningstæthed og sø- og
lufttrafikken omkring Danmark imod større raketopsendel-
ser. Som beskrevet under afsnit 2 vurderer den tværministe-
rielle arbejdsgruppe i rapport om regulering og myndigheds-
organisering af civile raketaktiviteter, at det ikke er muligt at
identificere et sted i Danmark, hvor opsendelse kan ske uden
at være til gene og potentiel fare for sø- og lufttrafikken.
For så vidt angår større raketopsendelser finder arbejdsgrup-
pen derfor, at opsendelse alene bør kunne ske fra autorisere-
de opsendelsesfaciliteter, som er kendetegnet ved at være
placeret langt fra bebyggelse og i områder med minimal
4
menneskelig aktivitet. Sådanne autoriserede opsendelsesfa-
ciliteter findes alene i udlandet.
Uddannelses- og Forskningsministeriet vurderer, at skade-
virkninger ved en fejlslagen opsendelse i større højder vil
kunne være betydelige, hvad enten raketopsendelsen sker til
højder under eller over det ydre rum. Det er derfor ministeri-
ets vurdering, at de begrænsninger, der foreslås i forhold til
ikke-statslige større raketopsendelser, tillige skal omfatte
opsendelse af ikke-statslige rumgenstande.
Det foreslås på den baggrund at nyaffatte lovens § 3, således
at ikke-statslige større raketopsendelser og ikke-statslige op-
sendelser af rumgenstande ikke er tilladt i den danske stat.
Det foreslås endvidere, at ikke-statslige større raketopsen-
delser og ikke-statslige opsendelser af rumgenstande ikke er
tilladt uden for et myndighedsområde, når opsendelsen fore-
tages på dansk fartøj eller indretning eller af danske operatø-
rer.
Ved opsendelse af en raket til det ydre rum, det vil sige over
100 km over havets overflade, vil raketten efter § 4, nr. 2, i
lov om aktiviteter i det ydre rum blive betragtet som en rum-
genstand. Det foreslåede forbud omfatter dermed ikke-stats-
lige større raketopsendelser, hvad enten raketten når op i det
ydre rum eller ikke.
Forslaget om, at ikke-statslige opsendelser af rumgenstande
i Danmark – og uden for et myndighedsområde – skal om-
fattes af forbuddet, indebærer dermed også, at ikke-statslige
operatører ikke vil kunne få en forudgående godkendelse ef-
ter lovens § 5 til en rumaktivitet, som indebærer en sådan
opsendelse.
Det foreslåede forbud retter sig mod alle aktører, som ikke
er statslige. Det vil sige f.eks. private virksomheder og pri-
vate foreninger.
Også universiteter vil med lovforslaget være omfattet af for-
buddet. Universiteter er statsfinansierede selvejende institu-
tioner inden for den offentlige forvaltning under tilsyn af
uddannelses- og forskningsministeren. At universiteterne er
statsfinansierede selvejende institutioner indebærer bl.a., at
universiteterne ledes af en selvstændig bestyrelse, som er
universitetets øverste myndighed, og at universiteterne kun
kan reguleres ved lov eller regler fastsat i medfør af lov.
Universiteterne betragtes som omfattet af begrebet ikke-
statslig i lovforslagets forstand.
Statslige myndigheder vil ikke være omfattet af den foreslå-
ede bestemmelse, der nyaffatter § 3 i lov om aktiviteter i det
ydre rum. Statslige opsendelser af rumgenstande vil som
hidtil være underlagt bestemmelserne i lov om aktiviteter i
det ydre rum om godkendelse af rumaktiviteter.
Den foreslåede geografiske afgrænsning, hvorefter ikke-
statslige større raketopsendelser og opsendelser af rumgen-
stande ikke er tilladt i den danske stat, indebærer, at der ikke
vil kunne ske større ikke-statslige opsendelser fra Danmark.
Ikke-statslige større raketopsendelser og ikke-statslige op-
sendelser af rumgenstande vil med forslaget endvidere ikke
være tilladt uden for et myndighedsområde, når opsendelsen
foretages på dansk fartøj eller indretning eller af danske
operatører. Med uden for et myndighedsområde menes uden
for folkeretligt anerkendt statsområde, det vil sige f.eks.
handlinger foretaget på åbent hav eller i internationalt luft-
rum. Danske operatører vil således fortsat kunne foretage
større raketopsendelser m.v. inden for andre landes myndig-
hedsområde (lovgivning).
Med dansk fartøj menes såvel skibe som luftfartøjer, mens
der med indretning menes faciliteter som eksempelvis bore-
platforme og havbaserede mobile opsendelsesplatforme.
Med lovforslaget foreslås der indsat en definition af, hvad
der forstås ved større raketopsendelser. Med forslaget vil be-
grebet en større raketopsendelse omfatte opsendelse af ra-
ketter, der planlægges opsendt til højder mellem 4 km over
havets overflade og det ydre rum.
Rationalet for at vælge opsendelseshøjde som parameter er
bl.a., at jo højere en raket flyver, jo længere væk fra opsen-
delsesstedet vil raketten kunne falde ned. Dette uanset om
opsendelsen er vellykket eller ej.
Ved fastsættelse af den foreslåede definitionen af større ra-
ketopsendelser er der ud over sikkerhedsmæssige grunde
lagt vægt på erfaringer og regulering af større raketopsen-
delser i andre lande, herunder lande med geografi og befolk-
ningstæthed sammenlignelig med den danske.
Det bemærkes f.eks., at det fremgår af rapporten, at i Tysk-
land vil raketaktiviteter i 3-5 km’s højde efter det oplyste i
praksis typisk være begrænset til at foregå fra militære om-
råder. Der gives i almindelighed ikke tilladelse til opsendel-
se i højder over 5 km, hvorfor universitetsraketter opsendes
fra autoriserede opsendelsesfaciliteter, f.eks. Esrange Space
Center i Sverige.
Centralt for i lovforslaget alene at anvende opsendelseshøj-
den til afgrænsningen er derudover, at der hermed fastlæg-
ges en klar og entydig afgrænsning mellem de større raket-
opsendelser, som omfattes af det foreslåede forbud, og de
mindre raketopsendelser, som efter arbejdsgruppens forslag
alene skal kunne foretages af akkrediterede foreninger eller
efter validering af sikkerhedsmæssigt forsvarligt match mel-
lem område og aktivitetens omfang, herunder rakettens ka-
rakteristika. Med afgrænsningen tages der således ikke stil-
ling til, i hvilket omfang det skal være muligt at opsende ra-
ketter til højder under 4 km. Som det fremgår under pkt. 1,
pågår der et arbejde med regulering af henholdsvis små og
mindre ikke-statslige raketter i Erhvervsministeriets og For-
svarsministeriets regi.
Endelig foreslås det, at definitionen af begrebet operatør, jf.
§ 4, nr. 3, i lov om aktiviteter i det ydre rum udvides, såle-
des at det også omfatter en fysisk eller juridisk person, der
udfører eller påtager sig at udføre ikke-statslige større raket-
opsendelser. Dermed omfattes personer, der udfører eller
5
påtager sig at udføre ikke-statslige større raketopsendelser,
af lovens §§ 16 og 17 om tilsyn. Lovens øvrige krav til ope-
ratører finder fortsat kun anvendelse i forhold til rumaktivi-
teter.
Ikke-statslige større raketopsendelser vil fortsat kunne finde
sted fra autoriserede opsendelsesfaciliteter i udlandet.
Ikke-statslige operatører, som måtte ønske at opsende rum-
genstande, vil ligeledes som hidtil efter ansøgning kunne
godkendes til opsendelse af rumgenstande fra autoriserede
opsendelsesfaciliteter i udlandet efter reglerne i lov om akti-
viteter i det ydre rum.
Det bemærkes endelig, at lovforslaget alene regulerer opsen-
delsesaktiviteter. Lovforslaget forhindrer således f.eks. ikke,
at danske virksomheder kan arbejde med udvikling af raket-
ter eller komponenter dertil, herunder statiske tests af raket-
motorer m.v.
Det foreslåede forbud vil som udgangspunkt ikke gælde for
Færøerne og Grønland. Forbuddet kan sættes i kraft med de
ændringer, som de henholdsvis færøske og grønlandske for-
hold tilsiger, jf. lovforslagets § 3.
3.2. Straf
3.2.1. Gældende ret
Efter § 21, stk. 1, i lov om aktiviteter i det ydre rum straffes
overtrædelse af visse af lovens bestemmelser med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er for-
skyldt efter den øvrige lovgivning.
Det fremgår af § 21, stk. 2, at straffen ved forsætlige over-
trædelser og under særlig skærpende omstændigheder kan
stige til fængsel indtil 2 år. Som særlig skærpende omstæn-
digheder anses navnlig tilfælde, hvor andres liv eller legeme
udsættes for fare, eller hvor der er tale om overtrædelser af
mere systematisk karakter.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) straf-
ansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. lovens §
21, stk. 4.
Både forsætlige og uagtsomme handlinger kan straffes efter
loven og regler fastsat i medfør af denne. Der henvises til
straffelovens § 19. Endvidere finder straffelovens 10. kapitel
anvendelse ved straffens fastsættelse.
3.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Større raketopsendelser og opsendelser af rumgenstande kan
indebære risiko for andres liv, helbred og ejendom, og fejl-
slagne opsendelser kan medføre store skadevirkninger.
Med lovforslaget foreslås det derfor, at overtrædelse af det
foreslåede forbud mod ikke-statslige større raketopsendelser
og ikke-statslige opsendelser af rumgenstande i den danske
stat eller opsendelse uden for et myndighedsområde, når op-
sendelsen foretages på dansk fartøj eller indretning eller af
danske operatører, omfattes af straffebestemmelsen i § 21 i
lov om aktiviteter i det ydre rum.
Forslaget indebærer, at overtrædelse af forbuddet mod ikke-
statslige større raketopsendelser og ikke-statslige opsendel-
ser af rumgenstande vil kunne straffes med bøde eller fæng-
sel indtil 4 måneder. Ved forsætlige overtrædelser og under
særligt skærpende omstændigheder kan straffen stige til
fængsel indtil 2 år.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser og imple-
menteringskonsekvenser for det offentlige.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget indebærer, at ikke-statslige større raketopsen-
delser og ikke-statslige opsendelser af rumgenstande ikke
vil være tilladt i den danske stat eller uden for et myndig-
hedsområde, når opsendelsen foretages på dansk fartøj eller
indretning eller af danske operatører. Det vurderes på den
baggrund, at lovforslaget potentielt fraviger det første af de
fem principper for agil erhvervsrettet regulering; princippet
om at muliggøre anvendelsen af nye forretningsmodeller.
Det kunne f.eks. være muligheden for kommercielt at drive
raketopsendelsesvirksomhed. En sådan fravigelse vurderes
dog nødvendig af hensyn til lovens overordnede formål og
beskyttelseshensyn.
Det bemærkes, at den tværministerielle arbejdsgruppe har
været i dialog med aktører i Danmark, der er involveret i
kommercielle raketaktiviteter. I forhold til ikke-statslige ra-
ketaktiviteter er der ikke kendskab til, at der aktuelt skulle
være danske virksomheder, som planlægger at skabe en for-
retningsmodel omkring raketopsendelser i Danmark, eller
hvis aktuelle udviklingsaktiviteter i øvrigt vil blive berørt af
forslaget.
Lovforslaget har i øvrigt ikke økonomiske eller administrati-
ve konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for bor-
gerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 3. december
2019 til den 7. januar 2020 været sendt i høring hos følgen-
de myndigheder og organisationer m.v.:
6
Advokatsamfundet, Akademiet for de Tekniske Videnska-
ber, Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Co-
penhagen Business School – Handelshøjskolen, Copenhagen
Suborbitals, Danish Space Challenge (DSC), Danmarks Er-
hvervsforskningsakademi, Danmarks Forsknings- og Inno-
vationspolitiske Råd, Danmarks Frie Forskningsfond, Dan-
marks Grundforskningsfond, Danmarks Innovationsfond,
Danmarks Jurist- og Økonomforbund, Danmarks Meteoro-
logiske Institut, Danmarks Naturfredningsforening, Dan-
marks Tekniske Universitet, Danmarks Vækstråd, Dansk
Amatør Raket Klub (DARK), Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Byggeri, Dansk Center for Forskningsanalyse, Dansk
Erhverv, Danske Erhvervsakademier, Danske Professions-
højskoler, Danske Regioner, Danske Studerendes Fællesråd,
Danske Universiteter, DANstar, Datatilsynet, DI, DM –
Dansk Magisterforening, Fagbevægelsens Hovedorganisati-
on, Fonden Teknologirådet, Force Technology, Foreningen
af Rådgivende Ingeniører, Forsikring & Pension, Forsvars-
akademiet, Friluftsrådet, Færøernes landsstyre, Godkendt
Teknologisk Service, GomSpace, Det Informationsviden-
skabelige Akademi, Ingeniørforeningen i Danmark, IT-Uni-
versitetet i København, KL, Det Kongelige Danske Viden-
skabernes Selskab, Københavns Universitet, Naalakkersui-
sut i Grønland, Det Nationale Forskningscenter for Arbejds-
miljø, Orbex, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, Space
Inventor, Syddansk Universitet, Teknologisk Institut, Ter-
ma, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.
10. Sammenfattende skema.
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgif-
ter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommu-
ner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for stat, kom-
muner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervsli-
vet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for imple-
mentering af erhvervsrettet EU-regulering /
Går videre end minimumskrav i EU-regule-
ring (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter § 1 i lov om aktiviteter i det ydre rum, jf. lov nr. 409 af
11. maj 2016, har loven til formål at fastlægge rammerne
for, at danske aktiviteter i det ydre rum finder sted på et re-
guleret og sikkerhedsmæssigt betryggende grundlag gennem
godkendelse af og tilsyn med aktiviteter i det ydre rum, regi-
strering af rumgenstande og sikring af klarhed om aktører-
nes ansvar for skader forvoldt af rumgenstande. Det ydre
rum er i lovens § 4, nr. 4, defineret som den del af rummet,
der ligger over 100 km over havets overflade.
Med henblik på at udvide anvendelsesområdet for lov om
aktiviteter i det ydre rum til også at omfatte visse raketakti-
viteter, som finder sted i højder under det ydre rum, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 2, foreslås det, at lovens titel ændres til
lov om aktiviteter i det ydre rum m.v.
Til nr. 2
Efter § 1 i lov om aktiviteter i det ydre rum er formålet med
loven at fastlægge rammerne for, at danske aktiviteter i det
ydre rum finder sted på et reguleret og sikkerhedsmæssigt
betryggende grundlag gennem godkendelse af og tilsyn med
7
aktiviteter i det ydre rum, registrering af rumgenstande og
sikring af klarhed om aktørernes ansvar for skader forvoldt
af rumgenstande.
Det foreslås, at der i § 1 i lov om aktiviteter i det ydre rum
indsættes et nyt stk. 2, hvorefter formålet med loven endvi-
dere er at fastlægge rammerne for større raketopsendelser i
højder under det ydre rum.
Ved ”større raketopsendelse” forstås opsendelse af raketter,
der planlægges opsendt til højder mellem 4 km over havets
overflade og det ydre rum, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.
Med det foreslåede stk. 2 vil formålsbestemmelsen i lov om
aktiviteter i det ydre rum blive udvidet, således at formålet
med loven endvidere er at regulere visse raketaktiviteter i
højder under det ydre rum.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, og bemærknin-
gerne hertil.
Til nr. 3
Det fremgår af § 2 i lov om aktiviteter i det ydre rum, at lo-
ven finder anvendelse på rumaktiviteter, som foretages i den
danske stat. Loven finder endvidere anvendelse på rumakti-
viteter, som uden for den danske stat foretages på dansk far-
tøj eller indretning eller af danske operatører.
Det fremgår endvidere af § 3, at uddannelses- og forsknings-
ministeren efter forhandling med forsvarsministeren og
transport- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at
§§ 5-9 og 11-21 og regler udstedt i medfør heraf skal finde
tilsvarende anvendelse for så vidt angår civile aktiviteter i
højder under det ydre rum, som ikke er omfattet af definitio-
nerne i § 4, nr. 1 og 2.
De bestemmelser, som efter lovens § 3 kan sættes i kraft for
aktiviteter i højder under 100 km over havets overflade, ved-
rører bl.a. krav til godkendelser, forsikring og tilsyn, som
gælder for danske aktiviteter i det ydre rum. Bemyndigelsen
er ikke udmøntet.
Det foreslås at nyaffatte § 3 i lov om aktiviteter i det ydre
rum.
Efter det foreslåede stk. 1 er ikke-statslige større raketopsen-
delser og ikke-statslige opsendelser af rumgenstande ikke
tilladt i den danske stat.
Større raketopsendelser er med lovforslagets § 1, nr. 4, defi-
neret som opsendelse af raketter, der planlægges opsendt til
højder mellem 4 km over havets overflade og det ydre rum.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 4.
Ved opsendelse af en raket til det ydre rum (over 100 km
over havets overflade) vil raketten efter lov om aktiviteter i
det ydre rum blive betragtet som en rumgenstand. Det fore-
slåede forbud omfatter dermed raketopsendelser til højder
over 4 km over havets overflade, hvad enten raketten når op
i det ydre rum eller ikke.
Det foreslåede forbud retter sig mod alle aktører, som ikke
er statslige. Det vil sige f.eks. private virksomheder og pri-
vate foreninger.
Også universiteter vil med lovforslaget være omfattet af for-
buddet. Universiteter er statsfinansierede selvejende institu-
tioner inden for den offentlige forvaltning under tilsyn af
uddannelses- og forskningsministeren. At universiteterne er
statsfinansierede selvejende institutioner indebærer bl.a., at
universiteterne ledes af en selvstændig bestyrelse, som er
universitetets øverste myndighed, og at universiteterne kun
kan reguleres ved lov eller regler fastsat i medfør af lov.
Universiteterne betragtes som omfattet af begrebet ikke-
statslig i lovforslagets forstand.
Statslige myndigheder vil ikke være omfattet af forslaget.
Det foreslåede forbud omfatter ikke-statslige større raketop-
sendelser og ikke-statslige opsendelser af rumgenstande i
den danske stat, hvilket vil sige inden for dansk land-, sø- og
luftterritorium.
Efter det foreslåede stk. 2 er ikke-statslige større raketopsen-
delser og ikke-statslige opsendelser af rumgenstande endvi-
dere ikke tilladt uden for et myndighedsområde, når opsen-
delsen foretages 1) på dansk fartøj eller indretning eller 2) af
danske operatører.
Med ”uden for et myndighedsområde” menes uden for fol-
keretligt anerkendt statsområde, det vil sige f.eks. handlin-
ger foretaget på åbent hav eller i internationalt luftrum.
Danske operatører vil således fortsat kunne foretage større
raketopsendelser m.v. inden for andre landes myndigheds-
område (lovgivning).
Med ”dansk fartøj” menes såvel skibe som luftfartøjer, mens
der med ”indretning” menes faciliteter som eksempelvis bo-
replatforme og havbaserede mobile opsendelsesplatforme.
Det foreslåede forbud retter sig alene imod opsendelse af ik-
ke-statslige større raketter eller rumgenstande. Andre aktivi-
teter, som f.eks. udvikling af raketter eller komponenter der-
til, vil ikke være omfattet af forslaget.
Den foreslåede bestemmelse medfører ikke ændringer i ik-
ke-statslige aktørers mulighed for som hidtil at kunne foreta-
ge større raketopsendelser og opsendelser af rumgenstande
fra autoriserede opsendelsesfaciliteter i udlandet.
Den foreslåede nyaffattelse af § 3 medfører, at det fremover
ikke vil være muligt administrativt at fastsætte regler om, at
visse bestemmelser i lov om aktiviteter i det ydre rum skal
finde tilsvarende anvendelse for andre aktiviteter i højder
under det ydre rum.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.
Til nr. 4
8
En række af de centrale begreber, som afgrænser anvendel-
sesområdet for lov om aktiviteter i det ydre rum, er defineret
i lovens § 4 og er alene rettet mod rumaktiviteter og ikke ak-
tiviteter til eller i højder under det ydre rum.
En rumaktivitet er defineret som opsendelse af rumgenstan-
de til det ydre rum, drift, styring af og tilbagevenden af rum-
genstande til jorden samt andre aktiviteter, som er væsentli-
ge i forbindelse hermed, jf. lovens § 4, nr. 1.
En rumgenstand er defineret som enhver genstand, der er
opsendt eller planlægges opsendt til det ydre rum, herunder
dens enkelte dele, og enhver anordning, der er anvendt eller
planlægges anvendt til at opsende en genstand til det ydre
rum, jf. lovens § 4, nr. 2.
Med forslaget foreslås det, at der indsættes et nyt nr. 3 i § 4 i
lov om aktiviteter i det ydre rum, hvorefter en større raket-
opsendelse defineres som opsendelse af raketter, der plan-
lægges opsendt til højder mellem 4 km over havets overfla-
de og det ydre rum.
For så vidt angår definitionen bemærkes, at opsendelse af
raketter også omfatter forsøg på opsendelse af raketter til
højder mellem 4 km over havets overflade og det ydre rum,
hvad enten opsendelsen lykkes eller ej.
Ved opsendelse af en raket til det ydre rum (over 100 km
over havets overflade), vil raketten efter lov om aktiviteter i
det ydre rum blive betragtet som en rumgenstand.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.
Til nr. 5
Det fremgår af § 4, nr. 3, i lov om aktiviteter i det ydre rum,
at i denne lov forstås ved operatør: En fysisk eller juridisk
person, der udfører eller påtager sig at udføre rumaktiviteter.
Der er i lov om aktiviteter i det ydre rum fastsat en række
bestemmelser, hvori der stilles en række krav til operatører,
der udfører eller påtager sig at udføre rumaktiviteter, f.eks. i
forbindelse med ansøgninger om godkendelser af rumaktivi-
teter efter lovens §§ 5 og 6 eller ansvar for erstatning af
skade forvoldt af en rumgenstand, jf. lovens § 11.
Uddannelses- og forskningsministeren fører efter bestem-
melserne i lovens § 16 tilsyn med, at loven og regler fastsat i
medfør af loven overholdes. Ejere og operatører skal efter
lovens § 16, stk. 2, på anmodning fra uddannelses- og forsk-
ningsministeren afgive enhver oplysning, som er nødvendig
for udøvelsen af tilsynsforpligtelsen.
Det følger endvidere af lovens § 17, at uddannelses- og
forskningsministeren eller den, ministeren bemyndiger der-
til, til enhver tid mod behørig legitimation og uden retsken-
delse har adgang til operatørens anlæg, virksomhed eller øv-
rige lokaliteter for at tilvejebringe oplysninger til brug for
gennemførelse af tilsyn efter § 16.
Med lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås det, at der i lov om ak-
tiviteter i det ydre rum § 4, nr. 3, der bliver nr. 4, efter rum-
aktiviteter indsættes ”eller ikke-statslige større raketopsen-
delser”.
Med lovforslaget udvides begrebet ”operatør” til også at
omfatte en fysisk eller juridisk person, der udfører eller på-
tager sig at udføre ikke-statslige større raketopsendelser.
Virkningen af at lade begrebet operatør i lovens § 4, nr. 3,
der bliver nr. 4, omfatte en fysisk eller juridisk person, der
udfører eller påtager sig at udføre ikke-statslige større raket-
opsendelser vil være, at disse personer omfattes af lovens §§
16 og 17 om tilsyn.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.
Til nr. 6
Efter § 21, stk. 1, i lov om aktiviteter i det ydre rum straffes
overtrædelse af visse af lovens bestemmelser med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er for-
skyldt efter den øvrige lovgivning.
Det fremgår af lovens § 21, stk. 2, at straffen ved forsætlige
overtrædelser og under særlig skærpende omstændigheder
kan stige til fængsel indtil 2 år. Som særlig skærpende om-
stændigheder anses navnlig tilfælde, hvor andres liv eller le-
geme udsættes for fare, eller hvor der er tale om overtrædel-
ser af mere systematisk karakter.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) straf-
ansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. lovens §
21, stk. 4.
Både forsætlige og uagtsomme handlinger kan straffes efter
loven og efter regler, som udfærdiges i medfør af loven. Der
henvises til straffelovens § 19. Endvidere finder straffelo-
vens 10. kapitel anvendelse ved straffens fastsættelse.
Med lovforslagets § 1, nr. 3, vil ikke-statslige større raketop-
sendelser og ikke-statslige opsendelser af rumgenstande ik-
ke være tilladt i den danske stat, ligesom ikke-statslige stør-
re raketopsendelser og ikke-statslige opsendelser af rumgen-
stande ikke vil være tilladt uden for et myndighedsområde,
når opsendelsen foretages på dansk fartøj eller indretning el-
ler af danske operatører.
Det foreslås derfor, at der i § 21, stk. 1, i lov om aktiviteter i
det ydre rum efter ”lovens” indsættes ”§ 3”.
Med den foreslåede ændring af § 21, stk. 1, vil overtrædelse
af det foreslåede forbud mod ikke-statslige større raketop-
sendelser og ikke-statslige opsendelser af rumgenstande i
den danske stat eller opsendelse uden for et myndighedsom-
råde, når opsendelsen foretages på dansk fartøj eller indret-
ning eller af danske operatører, blive omfattet af straffebe-
stemmelsen i § 21 i lov om aktiviteter i det ydre rum.
Overtrædelse af forbuddet mod ikke-statslige større raketop-
sendelser og ikke-statslige opsendelser af rumgenstande vil
9
efter forslaget således kunne straffes med bøde eller fængsel
indtil 4 måneder. Ved forsætlige overtrædelser og under
særligt skærpende omstændigheder vil straffen kunne stige
til fængsel indtil 2 år.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2020.
Til § 3
Bestemmelsen fastlægger lovens territoriale gyldighed. Det
foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Loven kan dog ved kongelig anordning sættes helt eller del-
vist i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer,
som de henholdsvis færøske og grønlandske forhold tilsiger.
10
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 409 af 11. maj 2016 om aktiviteter i det ydre rum
foretages følgende ændringer:
Lov om aktiviteter i det ydre rum 1. I lovens titel indsættes efter »rum«: »m.v.«.
§ 1. --- 2. I § 1 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Formålet med loven er endvidere at fastlægge
rammerne for større raketopsendelser i højder under det ydre
rum.«
§ 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan efter for-
handling med forsvarsministeren og transport- og bygnings-
ministeren fastsætte regler om, at §§ 5-9 og 11-21 og regler
udstedt i medfør heraf skal finde tilsvarende anvendelse, for
så vidt angår civile aktiviteter i højder under det ydre rum,
som ikke er omfattet af definitionerne i § 4, nr. 1 og 2.
3. § 3 affattes således:
»§ 3. Ikke-statslige større raketopsendelser og ikke-statsli-
ge opsendelser af rumgenstande er ikke tilladt i den danske
stat.
Stk. 2. Ikke-statslige større raketopsendelser og ikke-statsli-
ge opsendelser af rumgenstande er endvidere ikke tilladt
uden for et myndighedsområde, når opsendelsen foretages
1) på dansk fartøj eller indretning eller
2) af danske operatører.«
§ 4. I denne lov forstås ved:
1)-2) ---
4. I § 4 indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) Større raketopsendelse: Opsendelse af raketter, der
planlægges opsendt til højder mellem 4 km over havets
overflade og det ydre rum.«
3) Operatør: En fysisk eller juridisk person, der udfører el-
ler påtager sig at udføre rumaktiviteter.
4) Ydre rum: Den del af rummet, der ligger over 100 km
over havets overflade.
5)-6) ---
5. I § 4, nr. 3, der bliver nr. 4, indsættes efter »rumaktivi-
teter«: »eller ikke-statslige større raketopsendelser«.
§ 21. Overtrædelse af lovens § 5, § 8, § 9, stk. 2, 2. pkt., §
15, stk. 1, eller § 16, stk. 2, og manglende overholdelse af
krav om forsikringsdækning eller anden tilsvarende sikker-
hedsstillelse, jf. § 13, stk. 1, 1. pkt., straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er for-
skyldt efter den øvrige lovgivning.
Stk. 2-4. ---
6. I § 21, stk. 1, indsættes efter »lovens«: »§ 3,«.
11