Skriftlig fremsættelse (26. februar 2020)

Tilhører sager:

Aktører:


    CZ135

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20191/lovforslag/l120/20191_l120_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (26. februar 2020)
    Transportministeren (Benny Engelbrecht):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til Lov om ændring af lov om luftfart og
    ophævelse af lov om forlængelse af Danmarks deltagelse i
    det skandinaviske luftfartssamarbejde (Offentliggørelse af
    nationalitetsregistret, arbejdsmiljø samt indberetning af
    begivenheder)
    (Lovforslag nr. L 120)
    Formålet med lovforslaget er at skabe hjemmel til offent-
    liggørelse af oplysninger i det danske nationalitetsregister
    over luftfartøjer (nationalitetsregistret) i form af en behovs-
    bestemt differentieret adgang. Registret indeholder oplys-
    ninger om det enkelte luftfartøj og dets tilhørsforhold.
    Desuden indebærer forslaget en ændring af luftfartslo-
    vens bestemmelser om arbejdsmiljø for besætningsmedlem-
    mer under tjeneste på luftfartøjer med henblik på, at luftfart-
    slovgivningen bringes i overensstemmelse med de faktiske
    forhold på området og delvis tilpasses reglerne i den gene-
    relle arbejdsmiljølovgivning, som regulerer tjeneste på land-
    jorden.
    Herudover foreslås det at ændre lovens bestemmelser om
    indberetning af begivenheder med henblik på at sikre, at der
    efter gennemførelsen af den seneste EU-forordning på om-
    rådet, kan skabes ensartede rammer for indberetning af alle
    typer af flyvesikkerhedsrelaterede begivenheder i hele Rigs-
    fællesskabet, herunder for dansk registrerede luftfartøjer, der
    ikke er omfattet af EU-reguleringen på området, samt for de
    regler om straffrihed, der relaterer sig til indberetningen.
    Lovforslaget indeholder endvidere en ophævelse af lov
    nr. 330 af 14. maj 1997 om forlængelse af Danmarks delta-
    gelse i det skandinaviske luftfartssamarbejde, der efter sit
    indhold ikke længere er aktuel og derfor af ordensmæssige
    hensyn bør ophæves, i forbindelse med at lovens bemyndi-
    gelse til transportministeren udløber den 30. september
    2020. De fornødne foranstaltninger vedrørende Danmarks
    fortsatte deltagelse i det skandinaviske luftfartssamarbejde
    kan herefter varetages i kraft af regeringens almindelige be-
    føjelser efter grundlovens § 19 stk. 1, 1. pkt., og i henhold til
    de beføjelser, som transportministeren har i medfør af luft-
    fartsloven.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 120 Folketinget 2019-20
    Transport- og Boligmin., j.nr., 2019-4352
    CZ000135