Fremsat den 26. februar 2020 af Transportministeren (Benny Engelbrecht)

Fremsat den 26. februar 2020 af Transportministeren (Benny Engelbrecht)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om luftfart1
(Harmonisering af droneområdet)
§ 1
I lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 1149 af 13.
oktober 2017, som ændret ved lov nr. 1114 af 29. december
1997, § 5 i lov nr. 542 af 8. juni 2006, lov nr. 731 af 8. juni
2018 og § 34 i lov nr. 1706 af 27. december 2018, foretages
følgende ændringer:
1. I § 1 a indsættes efter »luftfartsområdet«: », herunder dro-
neområdet«.
2. Kapitel 9 a affattes således:
»Kapitel 9 a
Regulering af droner
Definition
§ 126 a. Ved en drone forstås ethvert ubemandet luftfar-
tøj, der opereres eller er beregnet til at operere autonomt el-
ler blive fjernstyret uden en pilot ombord.
Geografisk afgrænsning af brugen af droner
§ 126 b. Flyvning med droner må alene ske uden for fly-
vesikkerhedsmæssigt kritiske områder, sikringsmæssigt kri-
tiske områder og særligt følsomme naturområder, jf. dog
stk. 2-4 og § 126 f.
Stk. 2. Transportministeren kan efter forhandling med ju-
stitsministeren og forsvarsministeren fastsætte nærmere be-
stemmelser om flyvning over sikringsmæssigt kritiske områ-
der.
Stk. 3. Transportministeren kan efter forhandling med ju-
stitsministeren fastsætte nærmere bestemmelser, der har til
formål at sikre privatlivets fred.
Stk. 4. Transportministeren kan fastsætte nærmere be-
stemmelser om flyvning over flyvesikkerhedsmæssigt kriti-
ske områder og særligt følsomme naturområder.
Ansvarsforsikring
§ 126 c. Ejeren af en drone skal have tegnet ansvarsfor-
sikring i henhold til § 130.
Stk. 2. Transportministeren fastsætter nærmere bestem-
melser om tegning af ansvarsforsikring, jf. stk. 1, herunder
om undtagelser fra kravet om tegning af ansvarsforsikring.
Bemyndigelse til at fastsætte bestemmelser om droner for
Færøerne og Grønland
§ 126 d. Transportministeren kan for Færøerne og Grøn-
land fastsætte bestemmelser, som svarer til de af Den Euro-
pæiske Union udstedte direktiver og forordninger på dro-
neområdet med de ændringer, som henholdsvis de færøske
og grønlandske forhold tilsiger.
Flyvning under påvirkning af spiritus,
bevidsthedspåvirkende stoffer, sygdom m.v.
§ 126 e. Flyvning eller forsøg på flyvning med droner må
ikke finde sted, hvis føreren af dronen har indtaget spiritus i
et sådant omfang, at
1) alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter fly-
vningen overstiger 0,5 promille eller alkoholkoncentra-
tionen i udåndingsluften under eller efter flyvningen
overstiger 0,25 mg pr. liter luft, eller
1 I loven er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1139/2018/EU af 4. juli 2018 om fælles regler for civil luftfart
og oprettelse af Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur og om ændring af forordning (EF) nr. 2111/2005, (EF) nr. 1008/2008, (EU) nr.
996/2010, (EU) nr. 376/2014 og direktiv 2014/30/EU og 2014/53/EU og om ophævelse af (EF) nr. 552/2004 og (EF) nr. 216/2008 og Rådets forordning
(EØF) nr. 3922/91. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er
således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.
Lovforslag nr. L 121 Folketinget 2019-20
Transport- og Boligmin., j.nr., 2019-4004
CZ000136
2) føreren i øvrigt ikke kan føre dronen på fuldt betryg-
gende måde.
Stk. 2. Flyvning eller forsøg på flyvning med droner må
ikke finde sted, hvis førerens blod under eller efter flyvnin-
gen indeholder bevidsthedspåvirkende stoffer, som efter
regler fastsat af transportministeren er klassificeret som far-
lige for flyvesikkerheden, og som ikke er indtaget i henhold
til en lovlig recept. 1. pkt. gælder tilsvarende for stoffer,
som den pågældende har indtaget i henhold til en lovlig re-
cept, hvis indtagelsen ikke er sket i overensstemmelse med
recepten.
Stk. 3. Flyvning eller forsøg på flyvning med droner må
endvidere ikke finde sted, hvis føreren af dronen på grund af
sygdom, svækkelse, overanstrengelse, mangel på søvn, på-
virkning af opstemmende eller bedøvende midler eller af
lignende årsager befinder sig i en sådan tilstand, at denne er
ude af stand til at føre dronen på fuldt betryggende måde.
Stk. 4. Politiet kan til enhver tid kræve, at føreren af en
drone afgiver udåndings-, spyt eller svedprøve eller lader si-
ne øjne besigtige.
Stk. 5. Politiet kan fremstille en fører af en drone til udta-
gelse af blod- og urinprøve, hvis der er grund til at antage, at
vedkommende har overtrådt stk. 1, 2 eller 3, eller
vedkommende nægter at medvirke til en udåndingsprøve,
spytprøve, svedprøve eller øjenbesigtigelse. Angår mistan-
ken andre forhold end spirituspåvirkning, kan politiet tillige
fremstille den pågældende til undersøgelse af en læge. Det
samme gælder ved mistanke om spirituspåvirkning, når sær-
lige omstændigheder taler derfor.
Stk. 6. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om
de prøver og undersøgelser, der er nævnt i stk. 4 og 5.
Stk. 2. Justitsministeren kan efter forhandling med trans-
portministeren fastsætte bestemmelser om forhold for politi-
ets anvendelse af droner.
Politi og redningsberedskab
§ 126 f. Transportministeren kan efter forhandling med
forsvarsministeren fastsætte bestemmelser om forhold for
droner, der anvendes i forbindelse med redningsberedskabet.
Markedsovervågning
§ 126 g. Transportministeren eller den offentlige myndig-
hed, som ministeren bemyndiger hertil, fører tilsyn med
overholdelsen af produktkrav på droneområdet.
Stk. 2. Transportministeren eller den offentlige myndig-
hed, som ministeren bemyndiger hertil efter stk. 1, har til
enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse
adgang til en virksomheds forretningslokaler, herunder la-
gerlokaler og transportmidler, forretningsbøger samt doku-
menter, der vedrører produkter, der føres kontrol med, her-
under dokumenter om typegodkendelse, CE-mærkning og
lignende i papirform m.v. og materiale, der opbevares i elek-
tronisk form, med henblik på at føre tilsyn med overholdel-
sen af produktkrav, der er fastsat i de af Den Europæiske
Union udstedte forordninger på droneområdet. Politiet yder
om nødvendigt bistand hertil.
Stk. 3. Transportministeren eller den offentlige myndig-
hed, som ministeren bemyndiger hertil efter stk. 1, kan til
enhver tid kræve, at en erhvervsdrivende vederlagsfrit udle-
verer oplysninger og dokumenter, der vedrører produkter,
der føres tilsyn med, herunder dokumenter om typegodken-
delse, CE-mærkning og lignende i papirform m.v. og mate-
riale, der opbevares i elektronisk form, med henblik på at fø-
re tilsyn med overholdelsen af produktkrav, der er fastsat i
de af Den Europæiske Union udstedte forordninger på dro-
neområdet. Hvis den erhvervsdrivende ikke er i besiddelse
af de pågældende oplysninger og dokumenter, er den er-
hvervsdrivende forpligtet til at indhente disse.
Stk. 4. En erhvervsdrivende må ikke anvende vildledende
eller urigtige angivelser eller udelade væsentlige informatio-
ner om den lovlige anvendelse af droner. Transportministe-
ren, eller den offentlige myndighed, der er bemyndiget efter
stk. 1, kan påbyde den erhvervsdrivende at ophøre med an-
givelse af vildledende eller urigtige informationer i forbin-
delse med salg og markedsføring af droner.
Stk. 5. Transportministeren kan fastsætte nærmere be-
stemmelser om gennemførelsen eller anvendelsen af be-
stemmelser om produkttilsyn med produktkrav i de af Den
Europæiske Union udstedte direktiver og forordninger på
droneområdet, herunder mærkningskrav, på droneområdet.
Transportministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser
om udstedelse af påbud samt om tilbagekaldelse og tilbage-
trækning af droneprodukter.
Stk. 6. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser
om en gebyrordning til dækning af omkostninger i forbin-
delse med udførelsen af markedskontrol omfattet af stk. 2-4
samt forskrifter udstedt i medfør af stk. 5, som udføres af
den offentlige myndighed, der er bemyndiget i medfør af
stk. 1.«
3. § 149, stk. 16, affattes således:
»Stk. 16. Overtrædelse af § 126 b, stk. 1, § 126 c, stk. 1,
og § 126 g, stk. 2 og 3 straffes med bøde.«
4. § 150, stk. 10, affattes således:
»Stk. 10. Føreren af en drone skal betinget frakendes ret-
ten til at føre en drone, herunder til at føre en drone, hvortil
der kræves tilladelse efter artikel 5 i Kommissionens gen-
nemførelsesforordning 947/2019/EU af 24. maj 2019 om
regler og procedurer for operation af ubemandede fartøjer,
hvis
1) føreren har gjort sig skyldig i overtrædelse af § 126 e,
stk. 1, der ikke er omfattet af stk. 12, nr. 1,
2) føreren har gjort sig skyldig i overtrædelse af § 126 e,
stk. 2, 2. pkt., eller overtrædelse af § 126 e, stk. 3, der
ikke er omfattet af stk. 12, nr. 2, eller
3) føreren af dronen under tilsidesættelse af væsentlige
hensyn til flyvesikkerheden har voldt skade på person
eller ting eller fremkaldt fare herfor.«
5. To steder i § 150, stk. 11, 1. pkt., udgår: »mindre«.
6. § 150, stk. 12, affattes således:
»Stk. 12. Føreren af en drone skal ubetinget frakendes ret-
ten til at føre en drone, herunder til at føre en drone, hvortil
der kræves tilladelse efter artikel 5 i Kommissionens gen-
nemførelsesforordning 2019/947/EU af 24. maj 2019 om
2
regler og procedurer for operation af ubemandede fartøjer,
for et tidsrum af mellem 2 og 10 år, hvis
1) føreren har gjort sig skyldig i overtrædelse af § 126 e,
stk. 1, med en alkoholkoncentration i blodet under eller
efter flyvningen over 1,20 promille eller en alkohol-
koncentration i udåndingsluften under eller efter fly-
vningen over 0,60 mg pr. liter luft,
2) føreren har gjort sig skyldig i overtrædelse af § 126 e,
stk. 2, 1. pkt., eller under skærpende omstændigheder
har gjort sig skyldig i overtrædelse af § 126 e, stk. 3,
3) føreren af dronen forsætligt har voldt skade på andres
person eller ting, forsætligt har fremkaldt nærliggende
fare herfor eller i øvrigt har ført en drone på særlig hen-
synsløs måde,
4) føreren har gjort sig skyldig i flere forhold, der hver for
sig er omfattet af stk. 10,
5) føreren tidligere er betinget frakendt retten til at føre en
drone og har begået et nyt forhold omfattet af stk. 10 i
prøvetiden, eller
6) føreren tidligere er frakendt retten til at føre en drone
ubetinget og har begået et nyt forhold, der er omfattet
af nr. 1-3 eller stk. 10, inden 2 år efter udløbet af fra-
kendelsestiden.«
7. § 150, stk. 14, 1. pkt., affattes således:
»Stk. 14. Skønner Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, at
betingelserne for ubetinget frakendelse af retten til at føre en
drone, herunder til at føre en drone, hvortil der kræves tilla-
delse efter artikel 5 i Kommissionens gennemførelsesforord-
ning 947/2019/EU af 24. maj 2019 om regler og procedurer
for operation af ubemandede fartøjer, foreligger, kan Tra-
fik-, Bygge- og Boligstyrelsen midlertidigt inddrage retten
til at føre en drone.«
8. I § 150, stk. 15,1. pkt., stk. 16, stk. 17,1. pkt., stk. 19, 1.
pkt. og 4. pkt., stk. 20 og 21, ændres »en mindre drone eller
retten til at føre en mindre drone, hvortil der kræves tilladel-
se efter § 126 f, stk. 1« til: »en drone, herunder til at føre en
drone, hvortil der kræves tilladelse efter artikel 5 i Kommis-
sionens gennemførelsesforordning 947/2019/EU af 24. maj
2019 om regler og procedurer for operation af ubemandede
fartøjer«.
9. § 150, stk. 18, affattes således:
»Stk. 18. Afsiges der i en sag, hvori retten til at føre en
drone, herunder til at føre en drone, hvortil der kræves tilla-
delse efter artikel 5 i Kommissionens gennemførelsesforord-
ning 947/2019/EU af 24. maj 2019 om regler og procedurer
for operation af ubemandede fartøjer, er inddraget efter stk.
14, frifindende dom med hensyn til spørgsmålet om fraken-
delse, eller sker frakendelsen betinget, skal dronebeviset el-
ler tilladelsen efter artikel 5 i Kommissionens gennemførel-
sesforordning 947/2019/EU af 24. maj 2019 om regler og
procedurer for operation af ubemandede fartøjer, udleveres,
selv om dommen ankes.«
10. § 150, stk. 22, affattes således:
»Stk. 22. § 150, stk. 1-9, og §§ 150 a-150 d finder ikke
anvendelse ved frakendelse af retten til at føre en drone, her-
under til at føre en drone, hvortil der kræves tilladelse efter
artikel 5 i Kommissionens gennemførelsesforordning
2019/947/EU af 24. maj 2019 om regler og procedurer for
operation af ubemandede fartøjer.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2020.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis
de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Definitionen af en drone
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
2.2. Geografisk afgrænsning af brugen af droner m.v.
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
2.3. Ansvarsforsikring
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
2.4. Bemyndigelse til at fastsætte bestemmelser om dro-
ner
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
2.5. Bemyndigelse til at fastsætte bestemmelser om dro-
ner for Færøerne og Grønland
2.6. Flyvning under påvirkning af spiritus, bevidstheds-
påvirkende stoffer, sygdom m.v.
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
2.7. Politi- og redningsberedskab
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
2.8. Markedsovervågning
2.8.1. Gældende ret
2.8.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
2.9. Straffebestemmelser
2.9.1. Gældende ret
2.9.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at foretage en tilpasning af de
danske regler om droner som følge af den EU-harmonise-
ring af droneområdet, der er gennemført med vedtagelsen af
Kommissionens gennemførelsesforordning 2019/947/EU af
24. maj 2019 om regler og procedurer for operation af ube-
mandede luftfartøjer (procedureforordningen) og Kommis-
sionens delegerede forordning 2019/945/EU af 12. marts
2019 om ubemandede luftfartøjssystemer og om tredjelands-
operatører af ubemandede luftfartøjssystemer (markedsover-
vågningsforordningen). Procedureforordningen finder an-
vendelse fra den 1. juli 2020, mens markedsovervågnings-
forordningen finder anvendelse på de droner, som anvendes
til droneoperationer efter procedureforordningen.
Med virkning fra den 1. juli 2020 vil droneområdet således
som udgangspunkt være reguleret i de nævnte forordninger.
Lovforslaget indeholder på den baggrund en række ændrin-
ger af luftfartsloven, der har til formål at ophæve de regler i
luftfartsloven, som fremadrettet reguleres i forordningerne.
Det gælder f.eks. definitionen af en drone, hvor der i dag
sondres på baggrund af dronens vægt samt reglerne for flyv-
ning med mindre droner i og uden for bymæssigt område.
Procedureforordningens regelsæt kan i hovedtræk oplistes
som følgende:
– Inddeling af droneflyvning i tre kategorier (åben, speci-
fik, certificeret). Kategorierne baserer sig på hvor risiko-
fyldt droneflyvningen er.
– Fastsættelse af kompetence- og uddannelseskrav for dro-
nepiloten.
– Alderskrav for flyvning med droner.
– Krav til flyvning med droner på tværs af landegrænser.
– Krav til hvilke oplysninger en droneejer skal registrere.
– Muligheden for, at medlemslandene kan oprette geogra-
fisk afgrænsede zoner, hvori der kan fastsættes forbud
mod droneflyvning, yderligere vilkår for droneflyvning
eller lempeligere vilkår for droneflyvning.
På nogle områder tillægger procedureforordningen med-
lemsstaterne kompetence til at fastsætte nærmere regler,
f.eks. om nedsættelse af procedureforordningens alderskrav
for at flyve med drone, oprettelse af zoner, hvori droneflyv-
ning kan begrænses eller forbydes, ligesom der fortsat kan
fastsættes regler om forhold, som ikke er reguleret i forord-
ningerne, f.eks. om krav til ansvarsforsikring.
På den baggrund lægges der med lovforslaget op til at ændre
reglerne i luftfartsloven vedrørende definitionen af droner,
geografisk afgrænsning af brugen af droner, ansvarsforsik-
ring, flyvning under påvirkning af spiritus, bevidsthedspå-
virkende stoffer, sygdom m.v., anvendelse af droner af poli-
tiet og redningsberedskabet og sanktioner, så reglerne frem-
over fungerer som et supplement til reglerne i forordninger-
ne.
Markedsovervågningsforordningen fastsætter en række krav
til både producenter af droner og myndigheder, der fører til-
syn med producenterne. Den åbne dronekategori vil derfor
fremadrettet blive omfattet af den horisontale EU-produktre-
gulering, som reguleres af forordning 765/2008/EU om kra-
4
vene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse
med markedsføring af produkter samt forordning
2019/1020/EU om markedsovervågning og produktoverens-
stemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og forord-
ning 765/2008/EF og 305/2011/EU, der finder anvendelse
fra den 16. juli 2021. Den åbne dronekategori vil ligeledes
være underlagt den ramme, som er fastlagt i Europa-Parla-
mentets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF, der fastlægger
fælles principper og horisontale bestemmelser, der skal an-
vendes i forbindelse med markedsføring af produkter, der er
omfattet af den relevante sektorlovgivning. De nye markeds-
overvågningsregler for droner indebærer i praksis, at der vil
gælde de samme typer af EU-regler for droner, som der gæl-
der på andre produktområder. Det omfatter bl.a., at der for
producenten vil være produktkrav til droner, krav om CE-
mærkning, krav om overensstemmelseserklæring (produkt-
oplysninger), krav til importører og distributører af droner
og bestemmelser om overensstemmelsesvurderingsorganer,
hvilket vil sige eksterne tredjepartsorganer, som fører kon-
trol med produktionen af droner.
Markedsovervågningsforordningen pålægger medlemssta-
terne at føre markedsovervågning med de produkter, som er
underlagt harmoniseringslovgivningen. Markedsovervågnin-
gen har til formål at sikre et højt beskyttelsesniveau for
sundhed, sikkerhed, forbrugerbeskyttelse og miljø i forhold
til både enkeltstående produkter og produktserier, der anses
som potentielt farlige. For at udføre markedsovervågnings-
opgaven effektivt er det forudsat i forordningen, at markeds-
overvågningsmyndigheder bør tildeles en række beføjelser.
Lovforslaget indeholder på den baggrund en bestemmelse
om markedsovervågning, der har til formål at bemyndige
transportministeren til at fastsætte de nærmere regler, som er
nødvendige for at kunne gennemføre en effektiv markeds-
kontrol samt at sikre markedsovervågningsmyndigheden ad-
gang til de nødvendige lokaliteter, oplysninger og dokumen-
ter.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Definitionen af en drone
2.1.1. Gældende ret
Luftfartslovens § 126 b regulerer definitionen af en drone,
herunder definitionen af en mindre drone.
Efter luftfartslovens § 126 b, stk. 1, forstås ved en drone et
ubemandet luftfartøj.
Det fremgår af lovbemærkningerne til luftfartslovens § 126
b, at et luftfartøj er ubemandet, hvis det opereres eller er be-
regnet til at blive opereret uden fører om bord. Føreren bef-
inder sig typisk på jorden, hvorfra denne enten direkte kan
fjernstyre dronen eller kan forprogrammere dronen til at na-
vigere uafhængigt af føreren – en såkaldt autonom drone.
Det fremgår endvidere, at teknologien i droner og modelfly
gradvist vil flyde mere sammen, hvilket umuliggør en me-
ningsfuld sondring mellem de to kategorier. Derfor er også
traditionelle modelfly omfattet af dronebegrebet (Folke-
tingstidende 2015-16, A, L 132 som fremsat, side 8).
Efter luftfartslovens § 126 b, stk. 2, forstås ved en mindre
drone et ubemandet luftfartøj, som ligger inden for den øvre
vægtgrænse, som transport-, bygnings- og boligministeren
(nu transportministeren) har fastsat i medfør af bestemmel-
sens stk. 3, hvorefter ministeren fastsætter nærmere bestem-
melser om en øvre vægtgrænse for, hvad der forstås ved en
mindre drone.
Bemyndigelsen i luftfartslovens § 126 b, stk. 3, er udmøntet
i henholdsvis bekendtgørelse nr. 1256 af 24. november 2017
om flyvning med droner i bymæssigt område (bydronebe-
kendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1257 af 24. november
2017 om flyvning med droner uden for bymæssigt område
(landdronebekendtgørelsen). Den øvre vægtgrænse for min-
dre droner er fastsat til 25 kg, jf. bydronebekendtgørelsens §
2, nr. 12, og landdronebekendtgørelsens § 2, nr. 16.
Det er afgørende at sondre mellem mindre droner og andre
droner, som ligger over den øvre vægtgrænse, da mindre
droner er omfattet af luftfartslovens kapitel 9 a, hvorimod
andre droner er omfattet af den almindelige luftfartslovgiv-
ning. Der er ikke udstedt bestemmelser for civil luftfart (BL)
eller bekendtgørelser for flyvning med droner over 25 kg.
Det betyder, at sådanne droner skal opfylde luftfartslovgiv-
ningens almindelige bestemmelser om luftfartøjers luftdyg-
tighed, lufttrafikregler (færdselsregler), bemanding og for-
sikring m.v., medmindre der konkret er givet dispensation i
medfør af luftfartslovens § 151, stk. 1, eller der er udstedt
særlige regler. Der er på den baggrund fastsat bestemmelser
for Færøerne og Grønland i BL 9-4 – Bestemmelser om luft-
fart med ubemandede luftfartøjer, som ikke vejer over 25
kg, 3. udgave, 9. januar 2004, som før ikrafttrædelsen af
luftfartslovens kapitel 9 a fandt anvendelse for både Dan-
mark, Færøerne og Grønland.
Efter luftfartslovens § 126 b, stk. 4, kan transport-, byg-
nings- og boligministeren (nu transportministeren) fastsætte
bestemmelser om, at mindre droner under en nærmere fast-
sat minimumsvægtgrænse helt eller delvist undtages fra reg-
lerne i luftfartsloven.
Bemyndigelsen i § 126 b, stk. 4, til at fastsætte bestemmel-
ser om hel eller delvis undtagelse fra reglerne i luftfartslo-
ven er udmøntet i landdronebekendtgørelsen, hvorefter mi-
krodroner undtages fra en række af de krav, som gælder for
mindre droner, f.eks. kravene til registrering, ansvarsforsik-
ring og dronetegn. En mikrodrone defineres i bekendtgørel-
sens § 2, nr. 14, som en drone med en startvægt under 250 g
og med en hastighed, som ikke kan overstige 50 km/t.
Luftfartslovens kapitel 11 indeholder regler om flyulykker,
herunder undersøgelse af flyhaverier m.v., jf. luftfartslovens
§§ 131-144 b. I Bestemmelser for Civil Luftfart 8-15 (BL
8-15) er der fastsat regler om indberetning og analyse samt
opfølgning på begivenheder inden for civil luftfart.
5
2.1.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
I Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2018/1139/EU
af 4. juli 2018 om fælles regler for civil luftfart og oprettelse
af Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur og
om ændring af forordning (EF) nr. 2111/2005, (EF)
1008/2008, (EU) nr. 996/2010, (EU) nr. 376/2014 og direk-
tiv 2014/30/EU og 2014/53/EU og om ophævelse af (EF) nr.
552/2004 og (EF) nr. 216/2008 og Rådets forordning (EØF)
nr. 3922/91 (her efter ”grundforordningen”) defineres et
ubemandet luftfartøj (en drone) som ethvert luftfartøj, der
opereres eller er beregnet til at operere autonomt eller blive
fjernstyret uden en pilot ombord.
EU-retten indeholder således en anden definition af en drone
end den, der findes i luftfartslovens § 126 b. Baggrunden
for, at den nationale dronedefinition ikke er enslydende med
den, som fremgår af EU-retten, er, at grundforordningen
(som er en rammeforordning for regulering af luftfartsområ-
det) først kom til at omfatte droneområdet i 2018, hvorimod
den nuværende nationale droneregulering blev vedtaget i
2017.
Efter Transport- og Boligministeriets opfattelse er det derfor
nødvendigt at ændre luftfartslovens § 126 b, så lovens defi-
nition af en drone svarer til den, der anvendes i EU-retten.
På den baggrund foreslås det at affatte luftfartslovens § 126
a, så en drone defineres som ethvert ubemandet luftfartøj,
der opereres eller er beregnet til at operere autonomt eller
blive fjernstyret uden en pilot ombord.
Forslaget indebærer, at luftfartslovens definition af en drone
svarer til den, der anvendes i EU-retten.
Med den foreslåede ændring vil modelfly forsat være omfat-
tet af definitionen af en drone, jf. også procedureforordnin-
gens præambelbetragtning nr. 27.
Luftfartslovens § 126 b, stk. 2-4, hvor der på baggrund af
vægt sondres mellem mindre droner og andre droner, fore-
slås ikke videreført, da procedureforordningen finder anven-
delse på alle kategorier af droner uanset vægt.
Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets
§ 1, nr. 2.
2.2. Geografisk afgrænsning af brugen af droner m.v.
2.2.1. Gældende ret
De operative regler for flyvning med droner er reguleret i
luftfartslovens § 126 c.
Efter luftfartslovens § 126 c, stk. 1, skal flyvning med min-
dre droner udføres på en sådan måde, at andres liv og ejen-
dom ikke udsættes for fare eller anden unødig ulempe.
Flyvning med mindre droner må alene ske uden for flyve-
sikkerhedsmæssigt kritiske områder, sikringsmæssigt kriti-
ske områder og særligt følsomme naturområder, medmindre
andet følger af bestemmelser fastsat i medfør af bestemmel-
sens stk. 4 og 5 og § 126 i, jf. § 126 c, stk. 2. Begreberne er
defineret i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1,
nr. 2.
Efter § 126 c, stk. 3, fastsætter transport-, bygnings- og bo-
ligministeren (nu transportministeren) nærmere bestemmel-
ser om operative flyveregler. Efter bestemmelsens stk. 4
fastsætter transport-, bygnings- og boligministeren (nu
transportministeren) nærmere bestemmelser om flyvning
over flyvesikkerhedsmæssigt kritiske områder og særligt
følsomme naturområder med mindre droner, jf. bestemmel-
sens stk. 2.
Efter § 126 c, stk. 5, kan transport-, bygnings- og boligmini-
steren (nu transportministeren) efter forhandling med justits-
ministeren fastsætte nærmere bestemmelser om flyvning
over sikringsmæssigt kritiske områder med mindre droner,
herunder droner under en nærmere fastsat minimumsvægt-
grænse, samt bestemmelser, der har til formål at sikre pri-
vatlivets fred.
Bemyndigelserne i luftfartslovens §§ 126 c, stk. 3-5, er ud-
møntet i henholdsvis bydronebekendtgørelsen og landdrone-
bekendtgørelsen, hvor der er fastsat regler om den maksima-
le flyvehøjde for droner, om at dronen skal være inden for
synsvidde under flyvning, om afstande til mennesker, om vi-
gepligt for droner, om overflyvning af luftfartshindringer og
om natflyvning med droner.
Efter luftfartslovens § 3, stk. 1, som omhandler forbud eller
indskrænkelse af adgang til luftfart, kan transport-, byg-
nings- og boligministeren (nu transportministeren), når hen-
synet til den offentlige sikkerhed eller militære grunde kræ-
ver det, bestemme, at adgangen til luftfart inden for visse
områder indskrænkes eller forbydes.
Efter bestemmelsens stk. 2 kan transport-, bygnings- og bo-
ligministeren (nu transportministeren), når den offentlige
sikkerhed kræver det, eller der ellers foreligger ganske sær-
lige omstændigheder, bestemme, at adgangen til luftfart in-
den for hele riget midlertidigt indskrænkes eller forbydes.
Bemyndigelsen efter luftfartslovens § 3, stk. 2, er udmøntet i
BL 7-20 – Bestemmelser om forbud mod eller indskrænk-
ning af luftfart inden for visse områder, 5. udgave, 9. de-
cember 2015. Det følger af BL 7-20, pkt. 3.1, at Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) ved
udsendelse af en ”notice to airmen” (NOTAM) kan indføre
midlertidige forbud mod eller indskrænkninger af luftfart i
luftrummet over og omkring et område, hvor der er indtruf-
fet en ulykke eller i øvrigt er behov for midlertidigt forbud
mod eller indskrænkning af luftfart. NOTAM er fællesbe-
tegnelsen for ændringer i gældende operative procedurer in-
den for luftfart, som luftrumsbrugerne er forpligtet til at væ-
re bekendt med. Endvidere følger det af pkt. 3.2, at en kon-
trolcentral og en flyveinformationscentral ved akut indtrufne
situationer kan indføre midlertidige forbud mod eller ind-
6
skrænkninger af luftfarten efter samme retningslinjer som
de, der gælder for Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen) efter pkt. 3.1.
Flyvning uden for bymæssigt område er reguleret i luftfart-
slovens § 126 d. Ved bymæssigt område forstås et område,
der i væsentlig grad bruges til beboelse, erhverv eller rekrea-
tive formål - eksempelvis sportshaller, herunder sommer-
husområder, beboede campingpladser og bebyggede indu-
stri- og havneområder.
Efter luftfartslovens § 126 d, stk. 1, kræver flyvning med
mindre drone uden for bymæssigt område, at føreren af dro-
nen har erhvervet et dronetegn udstedt af transport-, byg-
nings- og boligministeren (nu transportministeren), medmin-
dre føreren af dronen er medlem af en anerkendt modelfly-
veorganisation. Dronetegnet skal fremvises til politiet på
forlangende.
Flyvning med mindre drone uden for bymæssigt område
kræver, at ejeren af dronen har tegnet ansvarsforsikring i
henhold til § 130, jf. luftfartslovens § 126 d, stk. 2.
Flyvning med mindre drone uden for bymæssigt område
kræver ligeledes, at dronen kan identificeres, samt at dro-
neejeren er registreret hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrel-
sen, medmindre flyvningen foregår fra en godkendt model-
flyveplads og i det dertil knyttede luftrum, jf. luftfartslovens
§ 126 d, stk. 3.
Transport-, bygnings- og boligministeren (nu transportmini-
steren) fastsætter i medfør af luftfartsloven § 126 d, stk. 4,
nærmere bestemmelser om de forhold, der er nævnt i be-
stemmelsens stk. 1-3, herunder nærmere bestemmelser om
erhvervelse og registrering af dronetegn. Bestemmelserne er
udmøntet i landdronebekendtgørelsen.
Herudover kan transport-, bygnings- og boligministeren (nu
transportministeren) fastsætte nærmere bestemmelser om, at
flyvning uden for bymæssigt område med mindre droner,
som grundet dronens konstruktion eller vægt indebærer en
øget flyvesikkerhedsmæssig risiko, alene må ske, hvis føre-
ren er fyldt 16 år, jf. luftfartslovens § 126 d, stk. 5. Bestem-
melsen er udmøntet i landdronebekendtgørelsen.
Flyvning i bymæssigt område er reguleret i luftfartslovens §
126 e.
Efter luftfartslovens § 126 e, stk. 1, må flyvning med mindre
droner i bymæssigt område alene ske i professionelt øjemed,
og hvis føreren af dronen har erhvervet dronebevis udstedt
af transport-, bygnings- og boligministeren (nu transportmi-
nisteren) (nr. 1), føreren er fyldt 18 år (nr. 2), ejeren af dro-
nen har tegnet ansvarsforsikring i henhold til § 130 (nr. 3),
dronen kan identificeres (nr. 4), og dronen er registreret hos
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (nr. 5).
Dronebeviset skal fremvises til politiet på forlangende, jf.
luftfartslovens § 126 e, stk. 2.
Transport-, bygnings- og boligministeren (nu transportmini-
steren) kan fastsætte nærmere bestemmelser om betingelser-
ne i § 126 e, stk. 1, herunder bestemmelser om registrering
af dronebevis, jf. luftfartslovens § 126 e, stk. 3. Disse be-
stemmelser er udmøntet i bydronebekendtgørelsen.
Flyvning, som er forbundet med en forhøjet flyvesikker-
hedsmæssig risiko, er reguleret i luftfartslovens § 126 f.
Efter luftfartslovens § 126 f, stk. 1, kræver flyvning med
mindre droner, som er forbundet med en forhøjet flyvesik-
kerhedsmæssig risiko, herunder bl.a. droneflyvning over
områder, hvor et større antal mennesker er samlet i fri luft,
tilladelse af transport-, bygnings- og boligministeren (nu
transportministeren).
Efter luftfartslovens § 126 f, stk. 2, fastsætter transport-,
bygnings- og boligministeren (nu transportministeren) nær-
mere bestemmelser om tilladelse og om flyvning, der er for-
bundet med en forhøjet flyvesikkerhedsmæssig risiko, jf. §
126 f, stk. 1.
Bemyndigelserne i luftfartslovens § 126 f, stk. 2, er udmøn-
tet i henholdsvis bydronebekendtgørelsen og landdronebe-
kendtgørelsen, hvor der er fastsat regler om den maksimale
flyvehøjde for droner, om at dronen skal være inden for
synsvidde under flyvning, om overflyvning af mennesker,
om vigepligt for droner, om overflyvning af luftfartshindrin-
ger og om natflyvning med droner.
Bemyndigelsen i luftfartslovens § 126 f giver hjemmel til, at
fastsætte nærmere regler for, hvad der forstås ved flyvning
med forhøjet flyversikkerhedsmæssig risiko, og hvorledes
der gives tilladelse udførelsen af disse flyvninger, herunder
overflyvning af mennesker.
2.2.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Procedureforordningen indeholder som udgangspunkt alle
operative regler for flyvning med droner. Procedureforord-
ningen fastsætter således forskellige krav til droneflyvnin-
gen afhængigt af, hvilken af tre kategorier – den åbne, den
specifikke og den certificerede – som flyvningen kategorise-
res i. I hvilken kategori, den konkrete droneflyvning place-
res, afhænger af, hvor stor risiko der er for, at droneflyvnin-
gen kan skade tredjemand.
Operative regler, hvorefter flyvning af droner skal udføres
på en sådan måde, at andres liv og ejendom ikke udsættes
for fare eller anden unødig ulempe, samt regler om den
maksimale flyvehøjde for droner, om at dronen skal være in-
den for synsvidde under flyvning, om overflyvning af men-
nesker, om vigepligt for droner, om overflyvning af luft-
fartshindringer og om natflyvning med droner, som i dag
findes i landdronebekendtgørelsen og bydronebekendtgørel-
sen, vil fremover fremgå af procedureforordningen.
Procedureforordningens artikel 15 tillægger medlemsstater-
ne kompetence til at fastsætte nationale bestemmelser om
7
fastlæggelse af geografiske zoner for droneflyvning, herun-
der oprettelse af geografiske zoner, hvori særlige betingelser
for flyvning med droner gælder af hensyn til sikkerheden,
privatlivets fred eller miljøet. Tillige kan der fastsættes nati-
onale regler for droneoperationer, der ikke falder inden for
grundforordningens anvendelsesområde, herunder af hensyn
til den offentlig sikkerhed eller beskyttelse af privatlivets
fred og personoplysninger i overensstemmelse med EU-ret-
ten, jf. grundforordningens artikel 56, stk. 8, og procedure-
forordningens præambelbetragtning nummer 18.
Det er således fortsat muligt nationalt at fastsætte regler om
flyvning med droner i nærheden af hospitaler, personfor-
samlinger, installationer og anlæg såsom fængsler eller in-
dustrianlæg, regeringsbygninger, naturbeskyttelsesområder
eller visse former for transportinfrastruktur, hvis reglerne
fastsættes af hensyn til den offentlige sikkerhed, miljøbe-
skyttelse eller beskyttelse af privatlivets fred og persono-
plysninger i overensstemmelse med EU-retten.
Efter Transport- og Boligministeriets opfattelse bør flyvning
med droner i flyvesikkerhedsmæssigt kritiske områder, sik-
ringsmæssigt kritiske områder og særligt følsomme natu-
rområder fortsat reguleres i nationale bestemmelser af hen-
syn til den offentlige sikkerhed og beskyttelse af miljøet.
Fastsættelse af nærmere bestemmelser om flyvning over sik-
ringsmæssigt kritiske områder bør efter Transport- og Bolig-
ministeriets opfattelse ud over efter forhandling med justits-
ministeren tillige ske efter forhandling med forsvarsministe-
ren, da forsvaret har en væsentlig interesse i bestemmelser
om flyvning over sikringsmæssigt kritiske områder særligt i
relation til, hvilke flyveafstande som kan tillades til militære
installationer og områder.
Det foreslås på den baggrund, at der i luftfartslovens § 126 b
indsættes en bestemmelse om geografisk afgrænsning af
brugen af droner.
Det foreslås i den forbindelse at affatte luftfartslovens § 126
b, stk. 1, så flyvning med droner alene må ske uden for fly-
vesikkerhedsmæssigt kritiske områder, sikringsmæssigt kri-
tiske områder og særligt følsomme naturområder, jf. dog be-
stemmelsens stk. 2 og 3 og den foreslåede § 126 f.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at flyvning med alle
droner, uanset størrelse, alene må ske uden for flyvesikker-
hedsmæssigt kritiske områder, sikringsmæssigt kritiske om-
råder og særligt følsomme naturområder, medmindre andet
er bestemt, jf. nedenfor.
Afstandskravene til de pågældende områder samt regulering
heraf vil blive fastsat i en bekendtgørelse, jf. nedenfor.
Droner, der anvendes til redningsberedskabs- eller politi-
mæssige opgaver, kan undtages fra restriktionerne, jf. den
foreslåede bestemmelse i luftfartslovens § 126 f.
Det foreslås endvidere at affatte luftfartslovens § 126 b, stk.
2, så transportministeren efter forhandling med justitsmini-
steren og forsvarsministeren kan fastsætte nærmere bestem-
melser om flyvning over sikringsmæssigt kritiske områder
Bestemmelser om flyvning over eller nær sikringsmæssigt
kritiske områder fastsættes således af transportministeren ef-
ter forhandling med justitsministeren og forsvarsministeren.
Transport- og Boligministeriet agter med hjemmel i bestem-
melsen efter forhandling med justitsministeren og forsvars-
ministeren at fastsætte nærmere bestemmelser om områder,
hvor nedstyrtning med droner kan medføre større ulykker,
herunder flyvning over jernbaner, større offentlig vej og lig-
nede, overflyvning af kongehusets residenser m.v.
Bydronebekendtgørelsen og landdronebekendtgørelsens be-
stemmelser om forbud og afstandskrav til droneflyvning for-
ventes at blive videreført i en fremtidig dronebekendtgørel-
se, som vil have hjemmel i den foreslåede luftfartslovs §
126 b, stk. 2.
Det foreslås endvidere at affatte luftfartslovens § 126 b, stk.
3, så transportministeren efter forhandling med justitsmini-
steren kan fastsætte nærmere bestemmelser, der har til for-
mål at sikre privatlivets fred.
Bydronebekendtgørelsen og landdronebekendtgørelsens be-
stemmelser om privatlivets fred, forventes at blive videreført
i en fremtidig dronebekendtgørelse, som ligeledes vil have
hjemmel i den foreslåede luftfartslovs § 126 b, stk. 3.
Endelig foreslås det at affatte luftfartslovens § 126 b, stk. 4,
så transportministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser
om flyvning over flyvesikkerhedsmæssigt kritiske områder
og særligt følsomme naturområder.
Transport- og Boligministeriet agter med hjemmel i bestem-
melsen at fastsætte en række generelle afstandskrav i for-
hold til droneflyvning i nærheden af en række følsomme na-
turområder.
Der vil med hjemmel i bestemmelsen kunne fastsættes reg-
ler om, at droner på visse nærmere fastsatte betingelser må
overflyve særligt følsomme naturområder, hvis dronen vur-
deres ikke at være til gene for fugle og pattedyr, eksempel-
vis hvis dronen er særligt støjsvag, eller hvis flyvningen
foregår på årstider, hvor flyvningen med den pågældende ty-
pe drone ikke er til gene for fugle og pattedyr.
Derudover kan droneflyvning, der tjener et særligt almen-
nyttigt formål, tilsige, at transportministeren tillader flyvnin-
gen over flyvesikkerhedsmæssigt kritiske områder og sær-
ligt følsomme naturområder. Hjemlen påtænkes eksempelvis
anvendt til at tillade operationer, der er nødvendige af hen-
syn til naturbeskyttelse, naturovervågning, naturoptagelser,
indsamling af geodata til brug for opmålinger, kortlægning
af eksempelvis naturområder, bygningsinspektion m.v.
Bydronebekendtgørelsen og landdronebekendtgørelsens be-
stemmelser om særligt følsomme naturområder forventes at
8
blive videreført i en fremtidig dronebekendtgørelse, som vil
have hjemmel i den foreslåede luftfartslovs § 126 b, stk. 4.
Efter Transport- og Boligministeriets opfattelse kan luftfart-
slovens § 3 fortsat anvendes i forhold til forbud eller ind-
skrænkning af droneflyvninger. Luftfartslovens § 3 bemyn-
diger transport-, bygnings- og boligministeren (nu transport-
ministeren) til af hensyn til den offentlige sikkerhed eller af
militære grunde at indskrænke eller forbyde adgangen til
luftfart i visse områder. Endvidere kan bemyndigelsen i sær-
lige tilfælde indskrænke eller forbyde adgang til luftfart i
hele riget.
Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets
§ 1, nr. 2.
2.3. Ansvarsforsikring
2.3.1. Gældende ret
Flyvning med mindre drone uden for bymæssigt område
kræver bl.a., at ejeren af dronen har tegnet ansvarsforsikring
i henhold til luftfartslovens § 130, jf. § 126 d, stk. 2.
Flyvning med mindre droner i bymæssigt område må alene
ske i professionelt øjemed, og hvis ejeren bl.a. har tegnet an-
svarsforsikring i henhold til luftfartslovens § 130, jf. § 126
e, stk. 1.
2.3.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Procedureforordningens tillægger medlemsstaterne kompe-
tence til at fastsætte nationale bestemmelser om ansvarsfor-
sikring.
Efter Transport- og Boligministeriets opfattelse bør et krav
om ansvarsforsikring fortsat reguleres i nationale bestem-
melser af hensyn til sikring af, at eventuel skade på person
eller ting i forbindelse med flyvning med en drone erstattes.
Baggrunden herfor er, at tab af kontrol over og/eller nedfald
af dronen kan volde betydelig skade på både andres person
og ting.
Det foreslås på den baggrund, at der i luftfartslovens § 126 c
indsættes en bestemmelse om ansvarsforsikring.
Det foreslås i den forbindelse at affatte luftfartslovens § 126
c, stk. 1, så ejeren af en drone skal have tegnet ansvarsfor-
sikring i henhold til luftfartslovens § 130.
Med bestemmelsen forpligtes ejeren af en drone til at tegne
en ansvarsforsikring, der dækker erstatningskrav, som måtte
opstå mod ejeren selv eller mod brugeren/føreren af en dro-
ne for skade på person eller ting, der forvoldes som følge af
flyvning med dronen.
Efter dansk rets almindelige regler om erstatning uden for
kontrakt er det en betingelse for, at en person kan ifalde er-
statningsansvar, at der er indtrådt en skade, som har medført
et økonomisk tab. Der skal også være et ansvarsgrundlag i
form af forsætlig eller uagtsom adfærd, der afviger fra et på
adfærdens tidspunkt anerkendt adfærdsmønster (culpaan-
svar). Herudover forudsætter et erstatningsansvar, at der er
årsagsforbindelse (kausalitet) mellem skadevolderens ad-
færd, og at skaden er en påregnelig (adækvat) følge af ska-
devolderens adfærd.
Det almindelige culpaansvar er fraveget i luftfartslovens §§
127 og 128, hvor der gælder et objektivt ansvar. Det betyder
på luftfartsområdet, at luftfartøjsoperatører – hvis de øvrige
betingelser for at ifalde erstatningsansvar er til stede – kan
blive erstatningsansvarlige for skader på personer og ting
uden for luftfartøjet (f.eks. på en raket og på genstande som
luftfartøjet eller dele deraf måtte ramme på jorden) og på
skade på luftfartøjets passagerer, bagage og gods, selvom
luftfartøjsoperatøren ikke har handlet forsætligt eller uagt-
somt. Der vil ligeledes gælde et objektivt ansvar for en dro-
nefører, jf. luftfartslovens § 130, jf. §§ 127 og 128. I lighed
med skader, der forvoldes af motorkøretøjer og luftfartøjer i
øvrigt, er der således ved flyvning med droner tale om et ob-
jektivt erstatningsansvar for skader, som forvoldes, uden at
der nødvendigvis er noget at bebrejde den pågældende dro-
nefører.
Det foreslås endvidere at affatte luftfartslovens § 126 c, stk.
2, således, at transportministeren fastsætter nærmere be-
stemmelser om tegning af ansvarsforsikring, jf. stk. 1, her-
under om undtagelser fra kravet om tegning af ansvarsfor-
sikring.
Transport- og Boligministeriet agter med hjemmel i bestem-
melsen på baggrund af en risikobaseret tilgang at fastsætte
de nærmere bestemmelser om tegning af ansvarsforsikring,
herunder bl.a. om størrelsen på forsikringssummen.
Endvidere kan bemyndigelsen anvendes til at undtage visse
droner fra forsikringspligten, hvis dette findes hensigtsmæs-
sigt. Transport- og Boligministeriet agter med hjemmel i be-
stemmelsen at undtage droner fra forsikringspligten på bag-
grund af de klassemærker, som markedsovervågningsforord-
ningen indfører. Et eksempel herpå kunne være, at droner
med klassemærket C0 undtages. C0 droner betegnes ofte
som legetøjsdroner og vil sandsynligvis blive anvendt af
børn, hvor det vil være mere proportionelt, at der ikke er
krav om at tegne forsikring herfor.
Undtagelsesmuligheden tænkes især anvendt på droner, som
anvendes af børn til legetøj, eftersom det antages, at stør-
stedelen af disse droner vil have en vægt, som ikke vil kun-
ne forårsage større skader. Hvorvidt undtagelsesmuligheden
skal udnyttes, beror på en risikobaseret tilgang. Hvor undta-
gelsesmuligheden udnyttes, vil der ikke være et objektivt
ansvar og heller ikke forsikringspligt. I disse tilfælde gælder
dansk rets almindelige erstatningsretlige principper (et så-
kaldt culpaansvar, dvs. hvor droneføreren har handlet for-
sætligt eller uagtsomt).
Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets
§ 1, nr. 2.
9
2.4. Bemyndigelse til at fastsætte bestemmelser om droner
2.4.1. Gældende ret
Efter luftfartslovens § 1 a kan transport-, bygnings- og bo-
ligministeren (nu transportministeren) fastsætte sådanne for-
skrifter, som er nødvendige for at gennemføre de af Den
Europæiske Union udstedte direktiver om luftfart, eller som
er nødvendige for at anvende de af Den Europæiske Union
udstedte forordninger på luftfartsområdet.
Bestemmelsen giver transport-, bygnings- og boligministe-
ren (nu transportministeren) mulighed for at gennemføre di-
rektiver og for at fastsætte supplerende regler vedrørende
forordninger på luftfartsområdet.
Der kan med hjemmel i luftfartslovens § 149, stk. 10, fast-
sættes bestemmelser om straf for overtrædelse af de forskrif-
ter, der fastsættes af transportministeren efter luftfartslovens
§ 1 a.
Det følger af Trafikudvalgets betænkning til lov nr. 328 af
14. maj 1997 om ændring af lov om luftfart (Bemyndigelse
til gennemførelse af EF-direktiver m.v.), at flertallet i Tra-
fikudvalget tilkendegiver, at man lægger vægt på, at i for-
bindelse med Folketingets behandling af direktivforslag og
direktivændringsforslag har et flertal af Europaudvalget eller
det pågældende fagudvalg adgang til at tilkendegive, at man
ønsker, at gennemførelsen af direktivet i Danmark skal ske
ved lov, selv om ministerens bemyndigelse i det pågældende
tilfælde ville kunne bruges.
2.4.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Droneteknologien udvikler sig med høj hastighed, hvilket
giver et stort vækstpotentiale og mange erhvervs- og anven-
delsesmuligheder. Droner har en høj nytteværdi for samfun-
det, fordi de kan løse en lang række opgaver billigere, hurti-
gere og mere miljø- og klimavenligt på grund af deres lave
energiforbrug og CO2-udledning sammenlignet med tradi-
tionelle fly og helikoptere. Anvendelsespotentialet for dro-
ner er således stort.
Udviklingshastigheden på droneområdet vil med stor sand-
synlighed medføre adskillige fremtidige revideringer og til-
pasninger af droneområdet. For at imødekomme disse for-
ventelige revideringer og/eller tilpasninger, er det efter
Transport- og Boligministeriets opfattelse væsentligt, at der
er en udtrykkelig hjemmel til, at transportministeren, som
det er tilfældet med det øvrige luftfartsområde, kan fastsætte
regler for droner i det omfang, som EU-reguleringen på dro-
neområdet nødvendiggør. Herved vil lovændringer ikke væ-
re nødvendige, hvis en fremtidig ændring af det EU-regule-
rede droneområde medfører nye muligheder eller forpligtel-
ser for medlemsstaterne.
Det foreslås på den baggrund præciseret i luftfartslovens § 1
a, at hjemlen for transportministeren til at fastsætte sådanne
forskrifter, som er nødvendige for at gennemføre de af Den
Europæiske Union udstedte direktiver om luftfart, eller som
er nødvendige for at anvende de af Den Europæiske Union
udstedte forordninger, som en del af luftfartsområdet også
finder anvendelse på droneområdet.
Transport- og Boligministeriet agter med hjemmel i bestem-
melsen at fastsætte nødvendige forskrifter for droneområdet,
hvor hjemlen til den foranstaltning, der skal fastsættes regler
om, fremgår direkte af EU-retsakten. Det gælder bl.a. proce-
dureforordningens bestemmelser om alderskrav, droneope-
rationer, modelflyveklubber og -foreninger samt udpegning
af kompetente myndigheder m.v.
Transport- og Boligministeriet agter endvidere med hjem-
mel i bestemmelsen at fastsætte de regler, som er nødvendi-
ge for gennemførsel af procedureforordningens krav om
droneføreres kompetencer, herunder regler om indholdet af
de i bilaget til procedureforordningen nævnte onlinekurser
og onlineteoriprøver, udstedelse af bevis for gennemførsel
af førnævnte onlineteoriprøve og onlinekursus samt udste-
delse, ændring, suspension, begrænsning eller tilbagekaldel-
se af kompetencecertifikater, som fremgår af bilaget til pro-
cedureforordningen.
Fastsættelse af forskrifter efter bestemmelsen foreslås gen-
nemført inden for rammerne af gældende lovgivning. Det
betyder, at transportministeren ikke administrativt vil kunne
gennemføre implementering af EU-retsakter, hvis en sådan
implementering vil stride mod gældende lovgivning. I den
situation vil der forud for implementeringen blive foretaget
nødvendige tilpasninger af gældende lovgivning.
Hensynet bag den foreslåede generelle bemyndigelsesbe-
stemmelse er således hovedsageligt, at der administrativt vil
kunne implementeres EU-regler f.eks. af mere teknisk ka-
rakter, der ikke strider mod gældende lovgivning.
Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets
§ 1, nr. 1.
2.5. Bemyndigelse til at fastsætte bestemmelser om droner
for Færøerne og Grønland
2.5.1. Gældende ret
BL 9-4 – Bestemmelser om luftfart med ubemandede luft-
fartøjer, som ikke vejer over 25 kg, 3. udgave, 9. januar
2004, regulerer flyvning med drone i Grønland og på Færø-
erne. Reglerne er udstedt med hjemmel i luftfartslovens §
149, stk. 10, § 151, stk. 1, og § 152, stk. 2 og 3.
2.5.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
For Grønland og Færøerne gælder på nuværende tidspunkt
regler for droneflyvning, som efter Transport- og Boligmini-
steriets opfattelse er utilstrækkelige og utidssvarende i for-
hold til de muligheder, som droner indebærer både i sam-
fundsmæssig, jobmæssig og rekreativ forstand. Der bør der-
for indføres en hjemmel til, at transportministeren efter øns-
10
ke fra de grønlandske og færøske myndigheder kan harmo-
nisere dronereglerne, så droneflyvning reguleres ens for bå-
de Danmark, Færøerne og Grønland.
Det foreslås på den baggrund, at der i luftfartslovens § 126 d
indsættes en bestemmelse om bemyndigelse til at fastsætte
bestemmelser om droner for Færøerne og Grønland.
Det foreslås i den forbindelse at affatte luftfartslovens § 126
d, så transportministeren for Færøerne og Grønland kan fast-
sætte bestemmelser, som svarer til de af Den Europæiske
Union udstedte direktiver eller forordninger på droneområ-
det med de ændringer, som henholdsvis de færøske og grøn-
landske forhold tilsiger.
I det tilfælde at lovforslaget i medfør af § 3, sættes i kraft på
Færøerne og Grønland, kan transportministeren med hjem-
mel i bestemmelsen fastsætte regler, som svarer til de af
Den Europæiske Union udstedte direktiver og forordninger
på droneområdet med de ændringer, som henholdsvis de
færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets
§ 1, nr. 2.
2.6. Flyvning under påvirkning af spiritus, bevidsthedspå-
virkende stoffer, sygdom m.v.
2.6.1. Gældende ret
Flyvning under påvirkning af spiritus, bevidsthedspåvirken-
de stoffer, sygdom m.v. er reguleret i luftfartslovens § 126
g.
Efter luftfartslovens § 126 g, stk. 1, må flyvning eller forsøg
på flyvning med mindre droner i bymæssigt område eller
flyvning, hvortil der kræves tilladelse efter § 126 f, ikke fin-
de sted, hvis føreren af dronen har indtaget spiritus i et så-
dant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under, eller
efter flyvningen overstiger 0,50 promille eller alkoholkon-
centrationen i udåndingsluften under, eller efter flyvningen
overstiger 0,25 mg pr. liter luft (nr. 1), eller føreren i øvrigt
ikke kan føre dronen på fuldt betryggende måde (nr. 2).
Flyvning eller forsøg på flyvning med mindre droner i by-
mæssigt område eller flyvning, hvortil der kræves tilladelse
efter § 126 f, må ikke finde sted, hvis førerens blod under
eller efter flyvningen indeholder bevidsthedspåvirkende
stoffer, som efter regler fastsat af transport-, bygnings- og
boligministeren (nu transportministeren) er klassificeret som
farlige for flyvesikkerheden, og som ikke er indtaget i hen-
hold til en lovlig recept, jf. luftfartslovens § 126 g, stk. 2, 1.
pkt. Bestemmelsens 1. pkt. gælder tilsvarende for stoffer,
som den pågældende har indtaget i henhold til en lovlig re-
cept, hvis indtagelsen ikke er sket i overensstemmelse med
recepten, jf. luftfartslovens § 126 g, stk. 2, 2. pkt.
Flyvning eller forsøg på flyvning med mindre droner i by-
mæssigt område eller flyvning, hvortil der kræves tilladelse
efter § 126 f, må endvidere ikke finde sted, hvis føreren af
dronen på grund af sygdom, svækkelse, overanstrengelse,
mangel på søvn, påvirkning af opstemmende eller bedøven-
de midler eller af lignende årsager befinder sig i en sådan
tilstand, at denne er ude af stand til at føre dronen på fuldt
betryggende måde, jf. luftfartslovens § 126 g, stk. 3.
Efter luftfartslovens § 126 g, stk. 4, kan politiet til enhver tid
kræve, at føreren af en mindre drone afgiver udåndings-,
spyt- eller svedprøve eller lader sine øjne besigtige.
Politiet kan endvidere, jf. luftfartslovens § 126 g, stk. 5,
fremstille en fører af en mindre drone til udtagelse af blod-
og urinprøve, hvis der er grund til at antage, at
vedkommende har overtrådt stk. 1, 2 eller 3, eller
vedkommende nægter at medvirke til en udåndingsprøve,
spytprøve, svedprøve eller øjenbesigtigelse. Angår mistan-
ken andre forhold end spirituspåvirkning, kan politiet tillige
fremstille den pågældende til undersøgelse af en læge. Det
samme gælder ved mistanke om spirituspåvirkning, når sær-
lige omstændigheder taler derfor.
Efter luftfartslovens § 126 g, stk. 6, kan justitsministeren
fastsætte bestemmelser om de prøver og undersøgelser, der
er nævnt i stk. 4 og 5. Bemyndigelsen er ikke udmøntet i en
bekendtgørelse.
2.6.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Procedureforordningen indeholder som udgangspunkt alle
operative regler for flyvning med droner. Procedureforord-
ningen fastsætter således forskellige krav til droneflyvnin-
gen afhængig af, hvilken af tre kategorier – den åbne, den
specifikke og den certificerede – som flyvningen kategorise-
res i. I hvilken kategori, den konkrete droneflyvning place-
res, afhænger af, hvor stor risiko der er for, at droneflyvnin-
gen kan skade tredjemand. Procedureforordningen sondrer
således ikke på baggrund af dronens vægt, ligesom der ikke
sondres mellem droneflyvning i og uden for bymæssigt om-
råde.
Det foreslås på den baggrund at affatte luftfartslovens § 126
e, så sondringen på baggrund af dronens vægt udgår, lige-
som der ikke sondres mellem droneflyvning i og uden for
bymæssigt område.
Med forslaget bliver bestemmelsens anvendelsesområde ud-
videt og skærpet.
Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets
§ 1, nr. 2.
2.7. Politi- og redningsberedskab
2.7.1. Gældende ret
Politi- og redningsberedskab er reguleret i luftfartslovens §
126 i.
Efter luftfartslovens § 126 i, stk. 1, kan transport-, bygnings-
og boligministeren (nu transportministeren) efter forhand-
11
ling med forsvarsministeren fastsætte bestemmelser om sær-
lige forhold for mindre droner, der anvendes i forbindelse
med redningsberedskabet. Bemyndigelsen er ikke blevet ud-
møntet.
Justitsministeren kan efter forhandling med transport-, byg-
nings- og boligministeren (nu transportministeren) fastsætte
bestemmelser om særlige forhold for politiets anvendelse af
mindre droner, jf. luftfartslovens § 126 i, stk. 2.
Der kan med hjemmel i bestemmelsen fastsættes bestem-
melser om særlige forhold for politiets og redningsberedska-
bets brug af droner. Herudover skal politiet og redningsbe-
redskabet også følge de almindelige operative regler, med-
mindre de konkret er undtaget fra reglerne.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1133 af 12.
september 2018 om politiets anvendelse af mindre droner.
2.7.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Procedureforordningen indeholder som udgangspunkt alle
operative regler for flyvning med droner. Politiets og red-
ningsberedskabets brug af droner falder dog uden for forord-
ningens anvendelsesområde.
Procedureforordningen fastsætter således forskellige krav til
droneflyvningen afhængig af, hvilken af tre kategorier – den
åbne, den specifikke og den certificerede – som flyvningen
kategoriseres i. I hvilken kategori, den konkrete droneflyv-
ning placeres, afhænger af, hvor stor risiko der er for, at dro-
neflyvningen kan skade tredjemand. Procedureforordningen
sondrer således ikke på baggrund af dronens vægt.
Efter Transport- og Boligministeriets opfattelse bør der fort-
sat kunne udstedes regler for politiets og redningsberedska-
bets brug af droner, dog således, at der kan fastsættes be-
stemmelser om alle forhold for droner, der anvendes i for-
bindelse med redningsberedskabet og af politiet – og ikke
kun særlige forhold.
Efter gældende ret skal politiet og redningsberedskabet føl-
ge de almindelige operative regler, medmindre de konkret er
undtaget fra reglerne, og herudover kan der fastsættes be-
stemmelser om særlige forhold. Da adgangen til at fastsætte
almindelige operative regler ikke foreslås videreført, da det
fremadrettet reguleres af procedureforordningen for andre
forhold end politiets og redningsberedskabets, er det efter
Transport- og Boligministeriets opfattelse nødvendigt, at al-
le relevante bestemmelser om politiets og redningsberedska-
bets brug af droner kan fastsættes med hjemmel i bestem-
melsen.
Det foreslås på den baggrund at affatte luftfartslovens § 126
f, så sondringen på baggrund af dronens vægt udgår, lige-
som der kan fastsættes bestemmelser om alle forhold for
droner, der anvendes i forbindelse med redningsberedskabet
og for politiets brug af droner.
Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets
§ 1, nr. 2.
2.8. Markedsovervågning
2.8.1. Gældende ret
Luftfartsloven indeholder i dag ikke bestemmelser om mar-
kedsovervågning, markedskontrol, produktkrav m.v. i for-
hold til droner. Droner, som et forbrugerprodukt, har hidtil
været omfattet af produktsikkerhedsloven.
2.8.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Markedsovervågningsforordningen fastsætter materielle og
tekniske krav til droneprodukter samt en forpligtelse til at
føre markedsovervågning med disse.
Det følger af artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning 765/2008/EF af 9. juli 2008 om kravene til akkredi-
tering og markedsovervågning i forbindelse med markedsfø-
ring af produkter og om ophævelse af Rådets forordning
(EØF) nr. 339/93 (forordning (EF) nr. 765/2008), at med-
lemsstaterne skal føre markedsovervågning med de produk-
ter, som er underlagt harmoniseringslovgivningen. Danmark
er i medfør af forordningen forpligtet til at føre markeds-
overvågning af droneområdet.
Rammerne for hvorledes markedsovervågning med produk-
ter, som er underlagt EU’s harmoniseringslovgivningen, ud-
føres fremgår af forordning 765/2008/EF, herunder hvilke
beføjelser medlemsstaterne skal tillægge deres markeds-
overvågningsmyndigheder, jf. artikel 15, stk. 3, og artikel
16-26 i forordning 765/2008/EF.
Fra og med 21. juli 2021 vil bestemmelserne i forordning
765/2008/EU om, hvilke beføjelser en markedsovervåg-
ningsmyndighed skal tillægges, blive erstattet af artikel 14,
stk. 4 i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning
2019/1020/EU af 20. juni 2019 om markedsovervågning og
produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv
2004/42/EF og forordning 765/2008/EU og 305/2011/EU
(forordning 2019/1020/EU).
Formålet med markedsovervågning er at sikre et højt be-
skyttelsesniveau for sundhed, sikkerhed, forbrugerbeskyttel-
se og miljø. Uanset om der er tale om regler, der tager afsæt
i EU-retten, eller om der er tale om nationale regler, skal
markedsovervågning medvirke til at identificere både de en-
keltstående produkter eller produktserier, der anses som po-
tentielt farlige.
For at udføre markedsovervågningsopgaven effektivt er det
forudsat, at markedsovervågningsmyndigheder tildeles en
række beføjelser. Forordning (EF) nr. 765/2008 oplister i ar-
tikel 16-26 en række beføjelser, som medlemsstaterne bør
tildele markedsovervågningsmyndigheder. Det drejer sig
f.eks. om påbud, stikprøver, tilbagekaldelse og tilbagetræk-
ning af produkter, som udgør en risiko, samt adgang til de
12
erhvervsdrivendes forretningslokaler. Bestemmelserne i arti-
kel 16-26 finder anvendelse på produkter, der er omfattet af
Fællesskabets harmoniseringslovgivning.
Transport- og Boligministeriet finder, at de i forordning
(EF) nr. 765/2008 forudsatte beføjelser bør gennemføres ved
at indsætte en bestemmelse om markedsovervågning i det
foreslåede kapitel 9 a i luftfartsloven.
Det foreslås på den baggrund, at der i luftfartslovens § 126 g
indsættes en bestemmelse om markedsovervågning.
Det foreslås i den forbindelse at affatte luftfartslovens § 126
g, stk. 1, så transportministeren eller den offentlige myndig-
hed, som ministeren bemyndiger hertil, fører tilsyn med
overholdelsen af produktkrav på droneområdet.
Tilsyn efter den foreslåede bestemmelse kan udføres såvel
proaktivt som reaktivt, og det kan udføres ved fysisk frem-
møde eller i form af dokumentkontrol eller lignende.
Såfremt markedsovervågningsopgaven i den foreslåede §
126 g, stk. 1, delegeres af transportministeren til Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen, vil markedsovervågningsopgaven
blive finansieret af safety-bidraget, jf. luftfartslovens § 148.
Safety-bidraget er en afgift, der opkræves hos luftfartssel-
skaberne for alle passagerer, der anvender de danske luft-
havne til afrejse med luftfartøjer, som kan medtage mere
end 10 passagerer, eller som vejer over 5.700 kg.
Safety-bidraget dækker Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens
omkostninger ved den del af tilsynsvirksomheden, der udgø-
res af funktionstilsyn (løbende tilsyn). Funktionstilsynet er
det tilsyn, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udfører, som
har til formål at konstatere, om de krav, der var en forudsæt-
ning for den oprindelige godkendelse (tiltrædelseskontrol-
len), og eventuelle senere tilkomne krav, fortsat er opfyldt.
Safety-bidraget dækker alle omkostninger til tilsynet med
civil luftfart. Det gælder også for den gruppe af aktører, der
ikke betaler safety-bidrag, men som har betydning for flyve-
sikkerheden. Det drejer sig f.eks. om luftfartsselskaber, der
alene udfører godstransport, private aktører, svæveflyvere,
mindre fly, piloter, flyveledere, teknisk personale, værkste-
der, flyvepladser, flyvesikringstjeneste, droneførere m.fl.
Safety-bidraget vil dermed fortsat finansiere tilsyn med civil
luftfart i bred forstand. I henhold til § 148 i luftfartsloven
kan Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen finansiere opgaver
vedr. markedskontrol, der udføres af Trafik-, Bygge- og Bo-
ligstyrelsen gennem safety-bidraget. Det vurderes, at § 148 i
luftfartsloven kun kan dække opgaver, der udføres af Tra-
fik-, Bygge- og Boligstyrelsen og dermed ikke kan bruges til
at finansiere udførelsen af de opgaver vedrørende markeds-
kontrol, som eventuelt delegeres til en anden myndighed
uden for ministeriets ressort.
Transportministeren kan, hvis det findes hensigtsmæssigt,
med hjemmel i den foreslåede bestemmelse § 126 g, stk. 1,
bemyndige Sikkerhedsstyrelsen eller en anden myndighed
uden for transportministerens ressort til at varetage opgaven
med at føre tilsyn med produktkrav på droneområdet.
Beføjelserne som markedsovervågningsmyndigheden skal
bruge til at udføre effektiv kontrol med produkterne på dro-
neområdet fremgår ikke umiddelbart af EU-rettens forord-
ninger på markedsovervåningsområdet. Derimod pålægges
medlemsstaterne at tillægge deres respektive markedsover-
vågningsmyndigheder de fornødne beføjelser, således at
markedsovervågningen udføres effektivt. På den baggrund
foreslås det endvidere at affatte luftfartslovens § 126 g, stk.
2, så transportministeren eller den offentlige myndighed,
som ministeren bemyndiger hertil efter det foreslåede stk. 1,
til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse
har adgang til en virksomheds forretningslokaler, herunder
lagerlokaler og transportmidler, forretningsbøger samt doku-
menter, der vedrører produkter, der føres kontrol med, her-
under dokumenter om typegodkendelse, CE-mærkning og
lignende i papirform m.v. og materiale, der opbevares i elek-
tronisk form, med henblik på at føre tilsyn med overholdel-
sen af produktkrav, der er fastsat i de af Den Europæiske
Union udstedte forordninger på droneområdet. Politiet yder
om nødvendigt bistand hertil.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at transportministe-
ren eller den offentlige myndighed, som ministeren bemyn-
diger hertil efter det foreslåede § 126 g, stk. 1, kan få ad-
gang til erhvervslokaler med henblik på at føre tilsyn med at
reglerne overholdes. I den forbindelse vil myndigheden også
kunne få adgang til relevant materiale, uanset om det findes
på papir eller i en elektronisk version. Ved relevant materia-
le forstås materiale, der har en relation til det tilsyn, der ud-
føres. Det vil således ikke være muligt for den, hos hvem til-
synet udføres, at afvise at udlevere eller give adgang til rele-
vant materiale, fordi det alene findes i elektronisk form.
Det forudsættes, at bestemmelsen administreres i overens-
stemmelse med reglerne i lov om retssikkerhed ved forvalt-
ningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019 samt
forbuddet mod selvinkriminering. Dette medfører, at regler-
ne markedsovervågning ikke kan anvendes til, at få adgang
til en erhvervsdrivendes forretningslokaler, lagerlokaler,
transportmidler m.v. såfremt det vurderes, at den erhvervs-
drivende har udført noget strafbart. Da vil forholdet være
omfattet af de straffeprocessuelle regler i retsplejeloven.
Det foreslås herudover at affatte luftfartslovens § 126 g, stk.
3, så transportministeren eller den offentlige myndighed,
som ministeren bemyndiger hertil efter det foreslåede stk. 1,
til enhver tid kan kræve, at en erhvervsdrivende vederlags-
frit udleverer oplysninger og dokumenter, der vedrører pro-
dukter, der føres tilsyn med, herunder dokumenter om type-
godkendelse, CE-mærkning og lignende i papirform m.v. og
materiale, der opbevares i elektronisk form, med henblik på
at føre kontrol med overholdelsen af produktkrav, der er
fastsat i de af Den Europæiske Union udstedte forordninger
på droneområdet. Hvis den erhvervsdrivende ikke er i besid-
13
delse af de pågældende oplysninger og dokumenter, er den
erhvervsdrivende forpligtet til at indhente disse.
Det foreslås at affatte luftfartslovens § 126 g, stk. 4, så en
erhvervsdrivende ikke må anvende vildledende eller urigtige
angivelser eller udelade væsentlige informationer om den
lovlige anvendelse af droner. Transportministeren, eller den
offentlige myndighed, som ministeren bemyndiger hertil ef-
ter det foreslåede stk. 1, kan påbyde den erhvervsdrivende at
ophøre med angivelse af vildledende eller urigtige informa-
tioner i forbindelse med salg og markedsføring af droner.
Den foreslåede bestemmelse indebærer et forbud mod vild-
ledende markedsføring. Bestemmelsen omhandler alene det
forhold, at der gives vildledende eller urigtige angivelser el-
ler udelades væsentlige informationer om den lovlige er-
hvervelse eller anvendelse af droneprodukter, hvis det er eg-
net til mærkbart at forvride forbrugernes eller andre er-
hvervsdrivendes økonomiske adfærd. Spørgsmål om f.eks.
anprisningsforhold og priser vil således fortsat være spørgs-
mål, der reguleres i markedsføringsloven og varetages af
Forbrugerombudsmanden.
Det er i øvrigt ikke tilladt efter bestemmelserne at afgive
urigtige udsagn om resultaterne af afprøvning eller kontrol
af varen eller produktet eller om behovet for eftersyn, reser-
vedele, udskiftninger eller reparationer.
Det er ligeledes ikke tilladt, hvis en erhvervsdrivende på en
vildledende eller urigtig måde anvender erklæringer eller
symboler, som direkte eller indirekte indikerer, at produktet
opfylder de betingelser, der knytter sig til mærket.
Den foreslåede bestemmelse indeholder ligeledes et forbud
mod vildledende udeladelser. Udeladelse af oplysning om,
at produktet kun lovligt kan anvendes i visse situationer, vil
være i strid med bestemmelsen, hvis udeladelsen har haft en
afgørende indflydelse på erhververens økonomiske adfærd.
Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at trans-
portministeren, eller den offentlige myndighed, som mini-
steren bemyndiger hertil efter det foreslåede stk. 1, kan på-
byde en erhvervsdrivende at oplyse om væsentlige informa-
tioner i forbindelse med salg og markedsføring af dronepro-
dukter.
Det foreslås at affatte luftfartslovens § 126 g, stk. 5, så
transportministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om
gennemførelsen eller anvendelsen af bestemmelser om pro-
dukttilsyn med produktkrav i de af Den Europæiske Union
udstedte direktiver og forordninger på droneområdet, herun-
der mærkningskrav. Transportministeren kan endvidere fast-
sætte bestemmelser om udstedelse af påbud samt om tilba-
gekaldelse og tilbagetrækning.
Fremtidige bestemmelser på droneområdet, der vedrører
markedsovervågning og tilsyn med produktkrav, vil således
kunne gennemføres ved udstedelse af en bekendtgørelse i
medfør af den foreslåede bemyndigelse.
Bestemmelsen tager særligt sigte på at fastsætte effektive
retsmidler ved overtrædelse af reglerne om produktkrav. Be-
myndigelsen tiltænkes anvendt i overensstemmelse med de
retsmidler, der følger af den nugældende forordning (EF) nr.
765/2008 samt de beføjelser som fra den 21. juli 2021 frem-
går af forordning 2019/1020/EU.
Transport- og Boligministeriet forventer med hjemmel i be-
stemmelsen at regulere de nødvendige beføjelser til brug for
markedsovervågningen, som fremgår af markedsovervåg-
ningsforordningen samt kapitel 5 i forordning
2019/1020/EU.
Bemyndigelsen forventes særligt anvendt til at fastsætte reg-
ler for markedskontrol med det formål at advare brugerne
om de risici, der er ved produktet, at stoppe markedsføring,
der kan vildlede brugere, at afhjælpe forhold, som ikke er i
overensstemmelse med reglerne, at stoppe salg eller udleve-
ring af produktet, at tilbagetrække produktet fra markedet
effektivt og øjeblikkeligt, at tilbagekalde produktet fra bru-
gerne og at destruere produktet.
Herunder vil der blive fastlagt en hjemmel til, at markeds-
overvågningsmyndigheden får mulighed for at udtage pro-
dukter vederlagsfrit fra en erhvervsdrivende til brug for den
i stk. 1 udførte markedskontrol.
Det foreslås endelig at affatte luftfartslovens § 126 g, stk. 6,
så transportministeren fastsætter regler om en gebyrordning,
hvorved dronebranchen og/eller dronebrugerne pålægges at
dække omkostningerne ved den markedskontrol, som udfø-
res på baggrund af reglerne fastsat i medfør af § 126 g, stk.
5, for den offentlige myndighed, som er bemyndiget i med-
før af § 126 g, stk. 1.
Såfremt transportministeren bemyndiger en offentlig myn-
dighed, uden for dennes ressortområde, f.eks. Sikkerheds-
styrelsen, til at varetage markedsovervågningen med dro-
neområdet, foreslås det, at ministeren kan fastsætte en ge-
byrordning for dronebranchen og/eller dronebrugerne, som
finansierer omkostningerne forbundet med markedsovervåg-
ningen for den bemyndigede offentlige myndighed. Om-
kostninger i forbindelse med markedskontrol kan i henhold
til § 148 i luftfartsloven ikke finansieres af safety-bidraget,
hvis markedskontrollen udføres af andre myndigheder end
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, herunder hvis den ek-
sempelvis udføres af Sikkerhedsstyrelsen.
En gebyrordning fastsat i medfør af den foreslåede § 126 g,
stk. 6, kan kun anvendes til at finansiere markedskontrolop-
gaven for en offentlig myndighed, som ikke hører under
transportministerens ressortområde.
Gebyrordningens sammensætning er endnu ikke fastlagt i
detaljer, men det vil blive tilstræbt, at den tilrettelægges, så
omkostningerne ved betaling af gebyr ikke rammer et min-
dre antal aktører i dronebranchen og/eller blandt dronebru-
gerne særskilt hårdt.
14
Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets
§ 1, nr. 2.
2.9. Straffebestemmelser
2.9.1. Gældende ret
Luftfartslovens kapitel 13 indeholder straffebestemmelser,
bl.a. for overtrædelse af reglerne om mindre droner.
Efter luftfartslovens § 149, stk. 16, straffes overtrædelse af §
126 c, stk. 1 og 2, § 126 d, stk. 1-3, § 126 e, stk. 1 og 2, og §
126 f, stk. 1, med bøde.
Efter luftfartslovens § 150, stk. 10, skal føreren af en mindre
drone betinget frakendes retten til i professionelt øjemed at
føre en mindre drone i bymæssigt område eller til at føre en
mindre drone, hvortil der kræves tilladelse efter § 126 f, stk.
1, hvis føreren har gjort sig skyldig i overtrædelse af § 126
g, stk. 1, som omhandler indtagelse af alkohol, der ikke er
omfattet af stk. 12, nr. 1, (nr. 1), føreren har gjort sig skyldig
i overtrædelse af § 126 g, stk. 2, 2. pkt., som omhandler dro-
neførerens indtagelse af bevidsthedspåvirkende stoffer eller
overtrædelse af § 126 g, stk. 3, som omhandler svækkelse af
droneføreren pga. sygdom m.v., der ikke er omfattet af stk.
12, nr. 2, (nr. 2) eller føreren af dronen under tilsidesættelse
af væsentlige hensyn til flyvesikkerheden har voldt skade på
person eller ting eller fremkaldt fare herfor (nr. 3).
Betinget frakendelse efter stk. 10 sker på vilkår af, at den
pågældende i en prøvetid på 3 år fra endelig dom ikke fører
en mindre drone under sådanne omstændigheder, at retten til
at føre en mindre drone skal frakendes, jf. luftfartslovens §
150, stk. 11. Ved betinget frakendelse udsættes fastsættelsen
af frakendelsestiden.
Efter luftfartslovens § 150, stk. 12, skal føreren af en mindre
drone ubetinget frakendes retten til i professionelt øjemed at
føre en mindre drone i bymæssigt område eller til at føre en
mindre drone, hvortil der kræves tilladelse efter § 126 f, stk.
1, for et tidsrum af mellem 2 og 10 år, hvis føreren har gjort
sig skyldig i overtrædelse af § 126 g, stk. 1, med en alkohol-
koncentration i blodet under eller efter flyvningen over 1,20
promille eller en alkoholkoncentration i udåndingsluften
under eller efter flyvningen over 0,60 mg pr. liter luft (nr.
1), føreren har gjort sig skyldig i overtrædelse af § 126 g,
stk. 2, 1. pkt., eller under skærpende omstændigheder har
gjort sig skyldig i overtrædelse af § 126 g, stk. 3 (nr. 2), fø-
reren af dronen forsætligt har voldt skade på andres person
eller ting, forsætligt har fremkaldt nærliggende fare herfor
eller i øvrigt har ført en mindre drone på særlig hensynsløs
måde (nr. 3), føreren har gjort sig skyldig i flere forhold, der
hver for sig er omfattet af stk. 10 (nr. 4), føreren tidligere er
betinget frakendt retten til at føre en mindre drone og har
begået et nyt forhold omfattet af stk. 10 i prøvetiden (nr. 5)
eller føreren tidligere er frakendt retten til at føre en mindre
drone ubetinget og har begået et nyt forhold, der er omfattet
af nr. 1-3 eller stk. 10, inden 2 år efter udløbet af frakendel-
sestiden (nr. 6).
Skønner Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, at betingelserne
for ubetinget frakendelse af retten til at føre en mindre drone
eller retten til at føre en mindre drone, hvortil der kræves til-
ladelse efter § 126 f, stk. 1, foreligger, kan Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsen midlertidigt inddrage retten til at føre en
mindre drone eller retten til at føre en mindre drone, hvortil
der kræves tilladelse efter § 126 f, stk. 1. Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen skal i forbindelse hermed vejlede føreren om
prøvelsesretten, jf. stk. 15, jf. luftfartslovens § 150, stk. 14.
Den, hvis ret til at føre en mindre drone eller ret til at føre en
mindre drone, hvortil der kræves tilladelse efter § 126 f, stk.
1, er midlertidigt inddraget, kan forlange inddragelsen prø-
vet af retten. Retten træffer ved kendelse afgørelse om ind-
dragelsen, jf. luftfartslovens § 150, stk. 15.
Det tidsrum, hvori retten til at føre en mindre drone eller ret-
ten til at føre en mindre drone, hvortil der kræves tilladelse
efter § 126 f, stk. 1, har været inddraget, fradrages i fraken-
delsestiden, jf. luftfartslovens § 150, stk. 16.
Efter luftfartslovens § 150, stk. 17, har anke af en dom,
hvorved der er sket ubetinget frakendelse, efter at retten til
at føre en mindre drone eller retten til at føre en mindre dro-
ne, hvortil der kræves tilladelse efter § 126 f, stk. 1, har væ-
ret inddraget i medfør af stk. 14, ikke opsættende virkning
for dommens bestemmelse om frakendelse, medmindre an-
det bestemmes af byretten ved kendelse. I andre tilfælde kan
byretten på begæring af anklagemyndigheden ved kendelse
bestemme, at anke ikke skal have opsættende virkning.
Afsiges der i en sag, hvori retten til at føre en mindre drone
eller retten til at føre en mindre drone, hvortil der kræves til-
ladelse efter § 126 f, stk. 1, er inddraget efter stk. 14, frifin-
dende dom med hensyn til spørgsmålet om frakendelse, eller
sker frakendelsen betinget, skal dronebeviset eller tilladel-
sen efter § 126 f, stk. 1, udleveres, selv om dommen ankes,
jf. luftfartslovens § 150, stk. 18.
Såfremt der inden udløbet af frakendelsestiden er sket forny-
et frakendelse af retten til at føre en mindre drone eller ret-
ten til at føre en mindre drone, hvortil der kræves tilladelse
efter § 126 f, stk. 1, regnes de i stk. 19 nævnte frister for
indbringelse af spørgsmålet om generhvervelse for domsto-
lene fra datoen for den seneste dom, hvorved førerretten er
frakendt den pågældende, jf. luftfartslovens § 150, stk. 20.
Reglerne i kapitel 93 a i lov om rettens pleje finder anven-
delse på krav om erstatning for frakendelse eller inddragelse
af retten til at føre en mindre drone eller retten til at føre en
mindre drone, hvortil der kræves tilladelse efter § 126 f, stk.
1, i anledning af strafforfølgning, jf. luftfartslovens § 150,
stk. 21.
§ 150, stk. 1-9, og §§ 150 a-150 d finder ikke anvendelse
ved frakendelse af retten til i professionelt øjemed at føre en
mindre drone i bymæssigt område eller retten til at føre en
mindre drone, hvortil der kræves tilladelse efter § 126 f, stk.
1, jf. luftfartslovens § 150, stk. 22.
15
2.9.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det foreslås at nyaffatte luftfartslovens kapitel 9 a, så kapit-
let vedrører regulering af droner. Nyaffattelsen indebærer
bl.a., at sondringen på baggrund af dronens vægt udgår, li-
gesom der ikke sondres på baggrund af droneflyvning i og
uden for bymæssigt område og i professionelt øjemed. End-
videre vil der blive indsat bestemmelser til brug for mar-
kedsovervågningen af droneområdet.
Det foreslås på den baggrund at ændre luftfartslovens § 149,
stk. 16, så overtrædelse af § 126 b, stk. 1, og § 126 c, stk. 1,
straffes med bøde.
Forslaget indebærer, at overtrædelse af den foreslåede § 126
b, stk. 1, om at flyvning med droner alene må ske uden for
flyvesikkerhedsmæssigt kritiske områder, sikringsmæssigt
kritiske områder og særligt følsomme naturområder, jf. dog
stk. 2 og 3 og § 126 f, straffes med bøde.
Forslaget indebærer endvidere, at overtrædelse af den fore-
slåede § 126 c, stk. 1, om pligt til at tegne ansvarsforsikring,
straffes med bøde.
Endvidere foreslås det, at overtrædelse af § 126 g, stk. 2,
som omhandler markedsovervågningsmyndighedens krav på
at få adgang til erhvervslokaler m.v., straffes med bøde.
Derudover foreslås det, at overtrædelse af § 126 g, stk. 3,
som omhandler markedsovervågningsmyndighedens krav på
at få dokumenter udleveret fra erhvervsdrivende m.v., straf-
fes med bøde.
Endelig foreslås det at foretage en række konsekvensæn-
dringer af luftfartslovens § 150, stk. 10-12 og 14-22, så son-
dringen på baggrund af dronens vægt udgår, ligesom der ik-
ke sondres på baggrund af droneflyvning i og uden for by-
mæssigt område og i professionelt øjemed.
Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets
§ 1, nr. 3-10.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Den administrative opgave med at føre tilsyn med overhol-
delsen af produktkrav på droneområdet skønnes at ville
medføre omkostninger på omkring 1,2 mio. kr. årligt til
markedskontrol. Omkostningerne dækkes inden for det ad-
ministrativt fastsatte safety-bidrag i regi af Trafik-, Bygge
og Boligstyrelsen. Hvis markedskontrollen delegeres til en
anden myndighed uden for transportministerens ressort, er
der mulighed for, at transportministeren kan etablere en sær-
skilt gebyrordning, hvorved dronebranchen og/eller drone-
brugerne som udgangspunkt vil komme til at dække omkost-
ningerne forbundet med udførelsen af markedskontrollen.
Lovforslaget vurderes derfor at have begrænsede økonomi-
ske og implementeringsmæssige konsekvenser for det of-
fentlige.
Det er Transport- og Boligministeriets opfattelse, at lovfor-
slaget lever op til principperne for digitaliseringsklar lovgiv-
ning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget indebærer, at sondringen mellem mindre dro-
ner, dvs. droner med en vægt på under 25 kg, og andre dro-
ner ophæves, og at en erhvervsdrivende ejer af enhver drone
skal tegne ansvarsforsikring, medmindre der er fastsat be-
stemmelser om undtagelse fra kravet. Alle erhvervsdrivende
droneejere vil således som udgangspunkt blive omfattet af
forpligtelsen til at tegne ansvarsforsikring. Der er efter gæl-
dende ret en forpligtelse for ejeren af en drone med en vægt
under 25 kg, som anvendes erhvervsmæssigt, til at tegne an-
svarsforsikring. Endvidere er ejeren af en drone med en
vægt på over 25 kg, som ikke er omfattet af de gældende
regler om mindre droner, forpligtet til at tegne ansvarsfor-
sikring efter luftfartslovgivningens almindelige regler. Det
er på den baggrund Transport- og Boligministeriets opfattel-
se, at lovforslaget ikke medfører yderligere økonomiske byr-
der for erhvervslivet, men blot viderefører de nuværende
forpligtelser til, at tegne ansvarsforsikring for en drone som
anvendes til erhvervsmæssige formål. Den nyaffattede for-
pligtelse vil på den baggrunde ikke medføre økonomiske el-
ler administrative konsekvenser for erhvervslivet.
I forhold til den administrative opgave med at føre kontrol
med overholdelsen af produktkrav på droneområdet indebæ-
rer lovforslaget, at transportministeren kan fastsætte regler
om en gebyrordning rettet mod dronebranchen og/eller dro-
nebrugerne til dækning af omkostninger i forbindelse med
markedskontrollen. Såfremt gebyrordningen bliver udmøn-
tet, vil dette medføre økonomiske konsekvenser for andre
grupper i erhvervslivet end de, der i dag betaler via safety-
bidraget – eksempelvis dronebranchen og/eller dronebruger-
ne. Det vil i så fald blive tilstræbt, at gebyrordningen tilret-
telægges, så omkostningerne ved betaling af gebyr ikke spe-
cifikt rammer et mindre antal aktører i dronebranchen sær-
skilt hårdt.
Med lovforslaget vil regulering af dronetegn, dronebevis, re-
gistrering af droner, modelflyveorganisationer, tilladelse til
flyvning, som er forbundet med en forhøjet flyvesikkerheds-
mæssig risiko, og bemyndigelse til at fastsætte bestemmel-
ser om særlige tekniske forhold ikke længere være omfattet
af luftfartsloven. Da EU-rettens regulering af droner fremad-
rettet i det væsentlige vil indeholde regler, der er indholds-
mæssigt sammenlignelige med de nævnte gældende regler,
er det Transport- og Boligministeriets vurdering, at lovfor-
slaget samlet set ikke medfører væsentlige økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Lovforslaget skønnes ikke herudover at have økonomiske
eller administrative konsekvenser af betydning for erhvervs-
livet m.v.
16
Det er Transport- og Boligministeriets vurdering, at princip-
perne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for
de konkrete ændringer i lovforslaget.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget indebærer, at sondringen mellem mindre dro-
ner, dvs. droner med en vægt på under 25 kg, og andre dro-
ner ophæves, og en ikke-erhvervsdrivende ejer af enhver
drone skal tegne ansvarsforsikring, medmindre der er fastsat
bestemmelser om undtagelse fra kravet. Transport- og Bo-
ligministeriet agter at undtage mikrodroner (legetøjsdroner)
fra kravet om ansvarsforsikring. Alle ikke-erhvervsdrivende
droneejere – med undtagelse af ejere af mikrodroner – vil
således som udgangspunkt blive omfattet af forpligtelsen til
at tegne ansvarsforsikring. Dette er en videreførelse af gæl-
dende ret. På den baggrund pålægges borgerne ikke yderli-
gere økonomiske byrder. Der er også efter gældende ret en
forpligtelse for ejeren af en drone med en vægt på over 25
kg til at tegne ansvarsforsikring efter luftfartslovgivningens
almindelige regler. Det er på den baggrund Transport- og
Boligministeriets opfattelse, at lovforslaget, selv om andre
droner omfattes af luftfartslovens kapitel om regulering af
droner, ikke medfører økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for borgerne.
I forhold til opgaven med at føre kontrol med overholdelsen
af produktkrav på droneområdet indebærer lovforslaget, at
transportministeren kan fastsætte regler om en gebyrordning
rettet mod dronebranchen og/eller dronebrugerne til dæk-
ning af omkostningerne i forbindelse med markedskontrol-
len. Såfremt gebyrordningen bliver udmøntet vil dette po-
tentielt medføre økonomiske konsekvenser for borgerne.
Det vil dog blive tilstræbt, at ordningen tilrettelægges så
omkostningerne ikke rammer et mindre antal aktører blandt
dronebrugere særskilt hårdt.
Med lovforslaget vil regulering af dronetegn, registrering af
droner, tilladelse til flyvning, som er forbundet med en for-
højet flyvesikkerhedsmæssig risiko, og bemyndigelse til at
fastsætte bestemmelser om særlige tekniske forhold ikke
længere være omfattet af luftfartsloven. Da EU-rettens regu-
lering af droner fremadrettet i det væsentlige vil indeholde
regler, der er indholdsmæssigt sammenlignelige med de
nævnte gældende regler, er det Transport- og Boligministe-
riets vurdering, at lovforslaget ikke medfører væsentlige
økonomiske eller administrative konsekvenser for borgerne.
Lovforslaget skønnes ikke herudover at have administrative
konsekvenser af betydning for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Ændringsforslaget er en konsekvens af den vedtagne EU-re-
gulering på droneområdet - Kommissionens gennemførsels-
forordning 2019/947/EU af 24. maj 2019 om regler og pro-
cedurer for operation af ubemandede luftfartøjer (procedure-
forordningen) som trådte i kraft den 1. juli 2019 og finder
anvendelse den 1. juli 2020 og Kommissionens delegerede
forordning 2019/945/EU af 12. marts 2019 om ubemandede
luftfartøjssystemer og om tredjelandsoperatører af ubeman-
dede luftfartøjssystemer (markedsovervågningsforordnin-
gen), som er trådt i kraft men kun finder anvendelse på dro-
nekategorierne i procedureforordningen. Den nationale lov-
givning skal harmoniseres med EU-reguleringen, hvilket
medfører, at en række bestemmelser vedrørende droner i
luftfartsloven skal ophæves, eftersom bestemmelsernes an-
vendelsesområde fremadrettet bliver reguleret af EU-forord-
ninger.
Med forslaget udnyttes medlemsstaternes kompetence til at
fastsætte nationale bestemmelser af hensyn til beskyttelse af
privatlivets fred, offentlig sikkerhed eller miljøet samt områ-
der, der ikke er omfattet af forordningerne.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 7. november
2019 til den 6. december 2019 samt i perioden fra den 27.
januar 2020 til og med den 3. februar 2020 været sendt i hø-
ring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
AOPA Danmark, Aalborg Lufthavn, Aalborg Universitet,
Aarhus Lufthavn, Billund Lufthavn, Bornholms Lufthavn,
Brancheforeningen Dansk Luftfart, Danmarks Tekniske
Universitet (DTU), DANSAM, Dansk Erhverv, Dansk Er-
hvervsfremme, Dansk Faldskærms Union, Dansk Hanggli-
ding og Paragliding Union, Dansk Industri, DI Transport,
Dansk Motorflyver Union, Dansk Ornitologisk Forening,
Dansk Transport og Logistik, Dansk UL-Flyver Union,
Dansk Standard, Dansk Svæveflyver Union, Danske Bered-
skaber, Danmarks Naturfredningsforening, Datatilsynet,
DroneDanmark, Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Es-
bjerg Lufthavn, Forbrugerrådet Tænk, Forsikring & Pen-
sion, Friluftsrådet, Ingeniørforeningen (IDA), Karup Luft-
havn, Københavns Lufthavne A/S, Kongelig Dansk Aero-
klub, KZ & Veteranfly Klubben, Landbrug og Fødevarer,
Landsorganisationen i Danmark (LO), Mittarfeqarfiit (Grøn-
lands Lufthavne), Modelflyvning Danmark (MDK), Roskil-
de Lufthavn, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for Sikker
Trafik, Syddansk Universitet, Sønderborg Lufthavn, Tekno-
logisk Institut, Trafikforbundet, UAS Danmark og Vagar
Lufthavn.
9. Sammenfattende skema
17
Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen af betydning Ingen af betydning
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen af betydning Ingen af betydning.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen af betydning Ingen af betydning
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen af betydning Ingen af betydning
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen af betydning Ingen af betydning
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indebærer en tilpasning af luftfartsloven som konsekvens af en har-
monisering af EU-regulering på droneområdet - (Kommissionens gennemførsels-
forordning 2019/947/EU af 24. maj 2019 om regler og procedurer for operation af
ubemandede luftfartøjer (procedureforordningen) og Kommissionens delegerede
forordning 2019/945/EU af 12. marts 2019 om ubemandede luftfartøjssystemer og
om tredjelandsoperatører af ubemandede luftfartøjssystemer (markedsovervåg-
ningsforordningen), der træder i kraft den 1. juli 2019 og finder anvendelse den 1.
juli 2020. Endvidere er forslaget en konsekvens af EU-regulering på luftfartsområ-
det og markedsovervågningsområdet - Europa-Parlamentets og Rådets Forordning
2018/1139/EU af 4. juli 2018 om fælles regler for civil luftfart og oprettelse af Den
Europæiske unions Luftfartssikkerhedsagentur og om ændring af forordning (EF)
nr. 211/2005, (EF) 2014/53/EU og om ophævelse af (EF) nr. 552/2004 og (EF) nr.
216/2008 og Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 og Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning 2019/1020/EU af 20. juni 2019 om markedsovervågning og pro-
duktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning (EF)
nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering/Går videre end minimums-
krav i EU-regulering
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af luftfartslovens § 1 a, at transportministeren
kan fastsætte sådanne forskrifter, som er nødvendige for at
gennemføre de af Den Europæiske Union udstedte direkti-
ver om luftfart, eller som er nødvendige for at anvende de af
Den Europæiske Union udstedte forordninger på luftfart-
sområdet.
Det foreslås at ændre luftfartslovens § 1 a, så transportmi-
nisteren kan fastsætte sådanne forskrifter, som er nødvendi-
ge for at gennemføre de af Den Europæiske Union udstedte
direktiver om luftfart, eller som er nødvendige for at anven-
de de af Den Europæiske Union udstedte forordninger på
luftfartsområdet, herunder droneområdet.
Med den foreslåede ændring præciseres det, at transport-
ministerens adgang til at fastsætte nødvendige forskrifter
også omfatter droneområdet.
Der er ikke i øvrigt med forslaget tilsigtet nogen ændring i
bestemmelsens anvendelsesområde.
Det er hensigten med hjemmel i bestemmelsen at fastsætte
de nødvendige forskrifter for droneområdet, hvor hjemlen til
den foranstaltning, som der skal fastsættes regler om, frem-
går direkte af EU-retsakten. Det gælder bl.a. procedurefor-
ordningens bestemmelser om alderskrav, droneoperationer,
modelflyveklubber og -foreninger samt udpegning af kom-
petente myndigheder m.v.
Det er hensigten med hjemmel i bestemmelsen at fastsætte
de regler, som er nødvendige for gennemførsel af procedu-
reforordningens krav om droneførers kompetencer, herunder
regler om indholdet af de i bilaget til procedureforordningen
nævnte onlinekurser og onlineteoriprøver, udstedelse af be-
vis for gennemførsel af førnævnte onlineteoriprøve og on-
linekursus samt udstedelse, ændring, suspension, begræns-
ning eller tilbagekaldelse af kompetencecertifikater, som
fremgår af bilaget til procedureforordningen.
18
Fastsættelse af forskrifter efter bestemmelsen vil blive
gennemført inden for rammerne af gældende lovgivning.
Det betyder, at transportministeren ikke administrativt vil
kunne gennemføre implementering af EU-retsakter, hvis en
sådan implementering vil stride mod gældende lovgivning. I
den situation vil der forud for implementeringen blive fore-
taget nødvendige tilpasninger af gældende lovgivning.
Som anført i Trafikudvalgets betænkning til lov nr. 328 af
14. maj 1997 om ændring af lov om luftfart (Bemyndigelse
til gennemførelse af EF-direktiver m.v.), har et flertal af
Europaudvalget eller det pågældende fagudvalg i forbindel-
se med Folketingets behandling af direktivforslag og direk-
tivændringsforslag adgang til at tilkendegive, at man ønsker,
at gennemførelsen af direktivet i Danmark skal ske ved lov,
selv om ministerens bemyndigelse i det pågældende tilfælde
ville kunne bruges. Efter Transport- og Boligministeriets op-
fattelse finder dette tilsvarende anvendelse på forordninger,
der overlader medlemsstaterne at fastsætte supplerende be-
stemmelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 2
Luftfartslovens kapitel 9 a indeholder bestemmelser om
mindre droner.
Kapitel 9 a foreslås nyaffattet med henblik på at tilpasse
reglerne om droner som følge af harmoniseringen af dro-
neområdet, herunder med henblik på at ophæve de bestem-
melser, som fremover reguleres i EU-retten, skabe en klare-
re systematik samt gennemføre mindre indholdsmæssige
ændringer til de enkelte bestemmelser.
Fra den 1. juli 2020 reguleres droner og droneflyvning
som udgangspunkt af procedureforordningen, som finder
anvendelse for alle kategorier af droner uanset vægt.
Procedureforordningen indeholder som udgangspunkt alle
operative regler for flyvning med droner. Forordningen fast-
sætter således forskellige krav til droneflyvningen afhængigt
af, hvilken af tre kategorier – den åbne, den specifikke og
den certificerede – som flyvningen kategoriseres i. Kategori-
seringen afhænger af, hvor stor risiko der er for, at drone-
flyvningen kan skade tredjemand.
Procedureforordningens artikel 15 tillægger medlemssta-
terne kompetence til at fastsætte nationale bestemmelser om
fastlæggelse af geografiske zoner for droneflyvning, herun-
der oprettelse af geografiske zoner, hvor særlige betingelser
for flyvning med droner gælder af hensyn til sikkerheden,
privatlivets fred eller miljøet. Tillige kan der fastsættes nati-
onale regler for droneoperationer, der ikke falder inden for
grundforordningens anvendelsesområde, herunder af hensyn
til den offentlig sikkerhed, beskyttelse af privatlivets fred og
personoplysninger i overensstemmelse med EU-retten, jf.
grundforordningens artikel 56, stk. 8, og procedureforord-
ningens præambelbetragtning nummer 18.
Systematikken i de foreslåede bestemmelser i luftfartslo-
vens kapitel 9 a kan beskrives på følgende måde:
– § 126 a indeholder regler om definitionen af en drone.
– § 126 b indeholder regler om geografisk afgrænsning af
brugen af droner.
– § 126 c indeholder regler om ansvarsforsikring.
– § 126 d indeholder en bemyndigelse til at fastsætte be-
stemmelser om droner for Færøerne og Grønland.
– § 126 e indeholder regler om flyvning under påvirkning
af spiritus, bevidsthedspåvirkende stoffer, sygdom m.v.
– § 126 f indeholder regler om politi og redningsbered-
skab.
– § 126 g indeholder regler om markedsovervågning.
Der sondres ikke i procedureforordningen eller i EU-ret-
ten i øvrigt mellem droner på baggrund af dronens vægt,
mellem flyvning i eller uden for bymæssigt område eller på
baggrund af, om flyvning med droner sker i professionelt
øjemed. De foreslåede bestemmelser finder derfor anvendel-
se på enhver flyvning med droner.
Overskriften til luftfartslovens kapitel 9 a foreslås derfor
nyaffattet, således at kapitlet vedrører regulering af droner.
Til § 126 a
Det følger af bestemmelsen § 126 b, at en drone defineres
som et ubemandet fartøj. Endvidere er en mindre drone defi-
neret som et ubemandet fartøj som ligger indenfor en øvre
vægtgrænse, som er fastsat af transport-, bygnings- og bolig-
ministeren (nu transportministeren).
Den foreslåede § 126 a i luftfartsloven indeholder regler
om definitionen af en drone.
Det foreslås, at ved en drone forstås ethvert ubemandet
luftfartøj, der opereres eller er beregnet til at operere auto-
nomt eller blive fjernstyret uden en pilot ombord.
Forslaget indebærer, at definitionen af en drone i luftfart-
sloven vil svare til definitionen i grundforordningens artikel
3, nr. 30.
At et luftfartøj er ubemandet, er ensbetydende med, at det
opereres eller er beregnet til at blive opereret uden fører om
bord. Føreren befinder sig typisk på jorden, hvorfra denne
enten direkte kan fjernstyre dronen eller forprogrammere
dronen til at navigere uafhængigt af føreren - en såkaldt au-
tonom drone. Teknologien i droner og modelfly vil gradvist
flyde mere sammen, hvilket umuliggør en meningsfuld son-
dring mellem de to kategorier. Derfor er også traditionelle
modelfly omfattet af dronebegrebet (Folketingstidende
2015-16, A, L 132 som fremsat, side 8). Luftfartøjet kan ha-
ve passagerer ombord og stadig være et ubemandet luftfar-
tøj, hvis selve føreren ikke er om bord.
At en drone kan flyve autonomt betyder, at føreren, som
fjernstyrer dronen, ikke kan gribe ind i den operation, som
dronen er i færd med at udføre.
Alle typer af ubemandede luftfartøjer, som er omfattet af
beskrivelsen, anses for at være omfattet af definitionen, her-
under luftfartøjer som i almindelighed anses for at være le-
getøj. Droner, som vejer under 250 g (mikrodroner), anses
normalt for at være legetøj. Disse vil således også være om-
fattet af den foreslåede definition.
Luftfartslovens kapitel 11 om flyulykker, herunder under-
søgelse af flyhaverier m.v., samt Bestemmelser for Civil
19
Luftfart 8-15 (BL 8-15) om indberetning og analyse samt
opfølgning på begivenheder inden for civil luftfart vil fortsat
finde anvendelse på droner, da droner også med den foreslå-
ede definition er at opfatte som et luftfartøj.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at modelfly fort-
sat vil være omfattet af definitionen på en drone, jf. også
procedureforordningens præambelbetragtning nr. 27, og mo-
delfly reguleres derfor fremadrettet af procedureforordnin-
gen.
De gældende bestemmelser i luftfartslovens § 126 b, stk.
2-4, hvor der på baggrund af vægt sondres mellem mindre
droner og andre droner, foreslås ikke videreført, da procedu-
reforordningen finder anvendelse på alle kategorier af dro-
ner uanset vægt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 126 b
Det følger af bestemmelsen i § 126 c, at flyvning med dro-
ner alene må ske uden for flyvesikkerhedsmæssigt kritiske
områder, sikringsmæssigt kritiske områder og særligt føl-
somme naturområder. Endvidere er transport-, bygnings- og
boligministeren (nu transportministeren) bemyndiget til, at
fastsætte nærmere regler om flyvning over flyvesikkerheds-
mæssigt kritiske områder og særligt følsomme naturområ-
der. Efter forhandling med justitsministeren kan transport-,
bygnings- og boligministeren (nu transportministeren) fast-
sætte nærmere regler om flyvning over sikringsmæssigt kri-
tiske områder samt regler til beskyttelse af privatlivets fred.
Den foreslåede § 126 b i luftfartsloven indeholder regler
om geografisk afgrænsning af brugen af droner.
Det foreslås i stk. 1, at flyvning med droner alene må ske
uden for flyvesikkerhedsmæssigt kritiske områder, sikring-
smæssigt kritiske områder og særligt følsomme naturområ-
der, jf. dog bestemmelsens stk. 2 og 3 og den foreslåede §
126 f.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at flyvning med
alle droner – uanset størrelse – alene må ske uden for flyve-
sikkerhedsmæssigt kritiske områder, sikringsmæssigt kriti-
ske områder og særligt følsomme naturområder, medmindre
andet er bestemt, jf. nedenfor.
Flyvesikkerhedsmæssigt kritiske områder er områder,
hvor der er særlig stor risiko for sammenstød med andre
luftfartøjer, som vil kunne resultere i et havari, eller områder
med lavt hængende genstande, f.eks. strømførende kabler og
lignende, som kan medføre dronehavari.
Sikringsmæssigt kritiske områder er områder, hvor hensy-
net til at undgå terrorhandlinger, smugling, ulovlig aflytning
m.v. tilsiger, at offentligheden ikke har fri adgang til at
overflyve området, f.eks. kongehusets ejendomme, politista-
tioner, fængsler og arresthuse og militære installationer og
områder.
Militært område kan ikke defineres entydigt, men begre-
bet omfatter bl.a. kaserner, flådestationer, flyvestationer,
værksteds- og depotområder, øvelsesområder samt andre
områder, der anvendes af militære myndigheder, herunder
mobile enheder eller enheder i udlandet. Midlertidigt etable-
rede militære områder er derfor også omfattet af begrebet.
Ved fastlæggelsen af, hvorvidt der konkret er tale om et mi-
litært område, indgår bl.a. muligheden for at etablere ad-
gangskontrol i form af hegn, skiltning, elektroniske sikrin-
ger, vagt m.v. (Folketingstidende 2004-2005, 2. samling, til-
læg A, side 1060-1061).
Særligt følsomme naturområder er områder med vigtige
tilholdssteder for fugle og pattedyr, der er følsomme over
for støj fra luftfartøjer, og som derfor kræver særlig beskyt-
telse, og hvor overflyvning af vildtets tilholdssteder selv i
begrænset omfang kan være kritisk. Eksempler på særligt
følsomme naturområder findes f.eks. i BL 7-16, Bilag 1 til
BL 7-serien, særligt følsomme naturområder, udgave 2, 21.
november 1985, kan dog også fastsættes ud fra andre kriteri-
er efter forhandling med miljømyndighederne.
Afstandskravene til de pågældende områder og den nær-
mere definition af begreberne vil blive fastsat i en bekendt-
gørelse, jf. nedenfor.
Droner, der anvendes til redningsberedskabs- eller politi-
mæssige opgaver, kan undtages fra restriktionerne, jf. den
foreslåede bestemmelse i luftfartslovens § 126 f.
Det foreslås endvidere i stk. 2, at transportministeren efter
forhandling med justitsministeren og forsvarsministeren kan
fastsætte nærmere bestemmelser om flyvning over sikring-
smæssigt kritiske områder.
Transport- og Boligministeriet agter med hjemmel i be-
stemmelse efter forhandling med justitsministeren og for-
svarsministeren at fastsætte nærmere bestemmelser om,
hvor tæt droner må flyve på områder, hvor nedstyrtning med
droner kan medføre større ulykker, herunder flyvning over
jernbaner, større offentlig vej og lignende, overflyvning af
kongehusets residenser m.v. Endvidere skal det også fast-
sættes, om det vil være muligt at afvige fra hovedreglen om,
at der ikke må flyves med droner over sikringsmæssigt kriti-
ske områder. Det er hensigten, at der kan fastsættes bestem-
melser om, at der efter ansøgning i særlige tilfælde kan gi-
ves tilladelse til droneoperationer over sikringsmæssigt kriti-
ske områder.
Bydronebekendtgørelsens og landdronebekendtgørelsens
bestemmelser om forbud og afstandskrav til droneflyvning
nær eller over sikringsmæssigt kritiske områder forventes at
blive videreført i en fremtidig dronebekendtgørelse, som vil
have hjemmel i den foreslåede luftfartslovs § 126 b, stk. 2.
Procedureforordningen vil fremadrettet regulere de almin-
delige operative regler for droneflyvning, herunder flyvehøj-
de, hastighed, afstand til mennesker og lignende
Det foreslås endvidere i stk. 3, at transportministeren efter
forhandling med justitsministeren fastsætter nærmere be-
stemmelser, der har til formål at sikre privatlivets fred.
Transport- og Boligministeriet agter endvidere med hjem-
mel i bestemmelsen efter forhandling med justitsministeren
at fastsætte nærmere bestemmelser, der har til formål at sik-
re privatlivets fred.
20
Sådanne bestemmelser kan kun anvendes til at sikre pri-
vatlivets fred i forbindelse med droneflyvning. De bestem-
melser, der påtænkes udstedt med henblik på at sikre privat-
livets fred, vil udelukkende have til formål at sikre overhol-
delse af bestemmelser til sikring af privatlivets fred, som
fremgår af anden lovgivning, herunder lovbekendtgørelse
nr. 1190 af 10. november 2007 om tv-overvågning, databe-
skyttelsesforordningen og straffeloven.
Bydronebekendtgørelsens og landdronebekendtgørelsens
bestemmelser om privatlivets fred, forventes at blive videre-
ført i en fremtidig dronebekendtgørelse, som vil have hjem-
mel i den foreslåede luftfartslovs § 126 b, stk. 3.
Visse typer af droner kan give sikringsmæssige udfordrin-
ger i kraft af højopløselige kameraer, lytteudstyr m.v. Der-
udover kan der være behov for at fastsætte bestemmelser,
der har til formål at sikre imod brug af droner i strid med
regler, som sikrer privatlivets fred.
Endelig foreslås det i stk. 4, at transportministeren kan
fastsætte nærmere bestemmelser om flyvning over flyvesik-
kerhedsmæssigt kritiske områder og særligt følsomme natu-
rområder.
På den baggrund forventes det, at bydronebekendtgørel-
sens og landdronebekendtgørelsens bestemmelser om for-
bud og afstandskrav til droneflyvning nær eller over flyve-
sikkerhedsmæssigt kritiske områder og følsomme naturom-
råder vil blive videreført i en fremtidig dronebekendtgørelse,
som vil have hjemmel i den foreslåede luftfartslovs § 126 b,
stk. 4.
Transport- og Boligministeriet agter med hjemmel i be-
stemmelsen at fastsætte en række generelle afstandskrav i
forhold til droneflyvning i nærheden af en række områder,
eksempelvis krav til, hvor tæt droneflyvning må finde sted
nær militære eller offentlige lufthavne eller flyvepladser
samt nærmere regler om, at droner på visse nærmere fastsat-
te betingelser må overflyve særligt følsomme naturområder,
hvis dronen vurderes ikke at være til gene for fugle og patte-
dyr, eksempelvis hvis dronen er særligt støjsvag, eller hvis
flyvningen foregår på årstider, hvor flyvningen med den på-
gældende type drone ikke er til gene for fugle og pattedyr.
Derudover kan droneflyvning, der tjener et særligt almen-
nyttigt formål, tilsige, at transportministeren tillader flyvnin-
gen over flyvesikkerhedsmæssigt kritiske områder og sær-
ligt følsomme naturområder. Hjemlen påtænkes eksempelvis
anvendt til at tillade operationer, der er nødvendige af hen-
syn til naturbeskyttelse, naturovervågning, naturoptagelser,
indsamling af geodata til brug for opmålinger, kortlægning
af eksempelvis naturområder, bygningsinspektion m.v.
Bydronebekendtgørelsens og landdronebekendtgørelsens
bestemmelser om flyvesikkerhedsmæssigt kritiske områder
og særligt følsomme naturområder forventes at blive videre-
ført i en fremtidig dronebekendtgørelse, som vil have hjem-
mel i den foreslåede luftfartslovs § 126 b, stk. 4.
Efter Transport- og Boligministeriets opfattelse kan luft-
fartslovens § 3, som omhandler forbud og indskrænkelse af
adgangen til luftfart, fortsat anvendes i forhold til forbud el-
ler indskrænkning af droneflyvninger.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 126 c
Efter bestemmelserne i § 126 d, stk. 2 og § 126 e, stk. 1,
nr. 3 kan der kun flyves med mindre droner såfremt dronee-
jeren har tegnet ansvarsforsikring. Transport-, Bygnings- og
Boligministeren (nu transportministeren) er bemyndiget til,
generelt at undtage visse droner fra de generelle droneregler.
Dette er udmøntet i, at mikrodroner, dvs. droner som vejer
under 250 g, er undtaget fra forsikringspligten.
Den foreslåede § 126 c i luftfartsloven indeholder regler
om ansvarsforsikring.
Det foreslås i stk. 1, at ejeren af en drone skal have tegnet
ansvarsforsikring i henhold til den gældende bestemmelse i
luftfartslovens § 130, hvor det fremgår, at ejeren skal have
tegnet og holde i kraft forsikring for dækning af erstatnings-
krav, som måtte opstå mod ejeren eller brugeren af luftfartø-
jet.
Med bestemmelsen forpligtes ejeren af en drone til at teg-
ne en ansvarsforsikring, der dækker erstatningskrav, som
måtte opstå mod ejeren selv eller mod brugeren/føreren af
en drone for skade på person eller ting, der forvoldes som
følge af flyvning med dronen.
I lighed med skader, der forvoldes af motorkøretøjer og
luftfartøjer i øvrigt, er der ved flyvning med droner tale om
et såkaldt objektivt erstatningsansvar for skader, som forvol-
des, uden at der nødvendigvis er noget at bebrejde den på-
gældende dronefører i form af uopmærksom adfærd under
flyvningen (uagtsomhed), jf. den gældende bestemmelse i
luftfartslovens § 130.
Det foreslås i stk. 2, at transportministeren fastsætter nær-
mere bestemmelser om tegning af ansvarsforsikring efter
den foreslåede stk. 1, herunder om undtagelser fra kravet om
tegning af ansvarsforsikring.
Transport- og Boligministeriet agter med hjemmel i be-
stemmelsen på baggrund af en risikobaseret tilgang, hvori
bl.a. dronens vægt, hastighed, kinetisk energi og lignende
indgår, at fastsætte de nærmere bestemmelser om tegning af
ansvarsforsikring, herunder bl.a. om størrelsen på forsik-
ringssummen.
Endvidere kan bemyndigelsen anvendes til at undtage vis-
se droner fra forsikringspligten, hvis dette findes hensigts-
mæssigt. Transport- og Boligministeriet agter med hjemmel
i bestemmelsen at undtage droner fra forsikringspligten på
baggrund af de klassemærker, som markedsovervågnings-
forordningen indfører. Et eksempel herpå kunne være, at
droner med klassemærket C0 undtages. C0 droner betegnes
ofte som legetøjsdroner og vil sandsynligvis blive anvendt
af børn, hvor det vil være mere proportionelt, at der ikke er
krav om at tegne forsikring herfor.
Undtagelse fra kravet om tegning af ansvarsforsikring og
dermed det objektive ansvar medfører, at dansk rets almin-
delige erstatningsretlige principper (et såkaldt culpaansvar,
dvs. hvor droneføreren har handlet forsætligt eller uagtsomt)
i stedet finder anvendelse.
21
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 126 d
BL 9-4 – Bestemmelser om luftfart med ubemandede luft-
fartøjer, som ikke vejer over 25 kg, 3. udgave, 9. januar
2004, regulerer flyvning med drone Grønland og på Færøer-
ne. Reglerne er udstedt med hjemmel i luftfartslovens § 149,
stk. 10, § 151, stk. 1, og § 152, stk. 2 og 3.
Den foreslåede § 126 d i luftfartsloven indeholder en be-
myndigelse til at fastsætte bestemmelser om droner for Fær-
øerne og Grønland.
Det foreslås i stk. 1, at transportministeren for Færøerne
og Grønland kan fastsætte bestemmelser, som svarer til de
af Den Europæiske Union udstedte direktiver og forordnin-
ger på droneområdet med de ændringer som henholdsvis de
færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Transport- og Boligministeriet kan, hvis de færøske og
grønlandske myndigheder ønsker at den forslåede ændrings-
lov skal finde anvendelse på Færøerne og i Grønland, med
hjemmel i bestemmelsen fastsætte regler til harmonisering
af dronereglerne, for Færøerne og Grønland, så droneflyv-
ning reguleres ens for både Danmark, Færøerne og Grøn-
land. I det tilfælde at lovforslaget i medfør af § 3, sættes i
kraft på Færøerne og Grønland, kan transportministeren med
hjemmel i bestemmelsen fastsætte regler, som svarer til de
af Den Europæiske Union udstedte direktiver og forordnin-
ger på droneområdet med de ændringer, som henholdsvis de
færøske og grønlandske forhold tilsiger. Hjemlen vil først
blive udnyttet efter forhandling med henholdsvis det grøn-
landske selvstyre og det færøske hjemmestyre.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 126 e
Efter bestemmelsen § 126 g er det forbudt, at flyve med
droner i bymæssigt område eller droneflyvning som kræver
tilladelse under påvirkning af spiritus, bevidsthedspåvirken-
de stoffer, sygdom m.v.
Den foreslåede § 126 e i luftfartsloven indeholder regler
om flyvning under påvirkning af spiritus, bevidsthedspåvir-
kende stoffer, sygdom m.v.
Det foreslås i stk. 1, at flyvning eller forsøg på flyvning
med droner ikke må finde sted, hvis føreren af dronen har
indtaget spiritus i et sådant omfang, at 1) alkoholkoncentra-
tionen i blodet under eller efter flyvningen overstiger 0,5
promille eller alkoholkoncentrationen i udåndingsluften
under eller efter flyvningen overstiger 0,25 mg pr. liter luft,
eller 2) føreren i øvrigt ikke kan føre dronen på fuldt betryg-
gende måde.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der er regler
om, at der ikke må flyves eller forsøges fløjet med droner,
hvis droneføreren har indtaget spiritus i et sådant omfang, at
alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter flyvningen
overstiger 0,5 promille eller alkoholkoncentrationen i udån-
dingsluften under eller efter flyvningen overstiger 0,25 mg
pr. liter luft, eller føreren i øvrigt ikke kan føre dronen på
fuldt betryggende måde.
Promillegrænserne svarer til færdselslovens frakendelses-
bestemmelser for lille knallert efter færdselslovens § 129,
stk. 3, nr. 1, og ikke til de skærpede regler, der gælder på det
øvrige luftfartsområde for så vidt angår piloter og flyvelede-
re.
Det foreslås i stk. 2, at flyvning eller forsøg på flyvning
med droner ikke må finde sted, hvis førerens blod under el-
ler efter flyvningen indeholder bevidsthedspåvirkende stof-
fer, som efter regler fastsat af transportministeren er klassifi-
ceret som farlige for flyvesikkerheden, og som ikke er indta-
get i henhold til en lovlig recept. Tilsvarende gælder for
stoffer, som den pågældende har indtaget i henhold til en
lovlig recept, hvis indtagelsen ikke er sket i overensstem-
melse med recepten.
Det foreslås i stk. 3, at flyvning eller forsøg på flyvning
med droner endvidere ikke må finde sted, hvis føreren af
dronen på grund af sygdom, svækkelse, overanstrengelse,
mangel på søvn, påvirkning af opstemmende eller bedøven-
de midler eller af lignende årsager befinder sig i en sådan
tilstand, at denne er ude af stand til at føre dronen på fuldt
betryggende måde.
En dronefører anses for at have forsøgt flyvning, såfremt
droneflyvningen er umiddelbart forestående, eksempelvis
hvis dronen er tændt, og føreren har til hensigt at flyve.
Det foreslås i stk. 4, at politiet til enhver tid kan kræve, at
føreren af en drone afgiver udåndings-, spyt eller svedprøve
eller lader sine øjne besigtige.
Bestemmelsen er indsat af hensyn til politiets adgang til
håndhævelse. Politiets adgang til at kræve, at en fører af en
drone afgiver udåndings-, spyt- eller svedprøve eller lader
sine øjne besigtige svarer til færdselslovens § 55, stk. 1.
Det foreslås i stk. 5, at politiet kan fremstille en fører af en
drone til udtagelse af blod- og urinprøve, hvis der er grund
til at antage, at vedkommende har overtrådt de foreslåede
stk. 1, 2 eller 3, eller vedkommende nægter at medvirke til
en udåndingsprøve, spytprøve, svedprøve eller øjenbesigti-
gelse. Angår mistanken andre forhold end spirituspåvirk-
ning, kan politiet tillige fremstille den pågældende til under-
søgelse af en læge. Det samme gælder ved mistanke om spi-
rituspåvirkning, når særlige omstændigheder taler derfor.
Der skal således være en konkret formodning for, at føre-
ren har overtrådt de foreslåede § 126 e, stk. 1, 2 eller 3. Be-
stemmelsen er indsat af hensyn til politiets adgang til hånd-
hævelse. Politiets adgang til at fremstille en fører af en min-
dre drone til udtagelse af blod- og urinprøve svarer til færd-
selslovens § 55, stk. 2.
Det foreslås i stk. 6, at justitsministeren kan fastsætte be-
stemmelser om de prøver og undersøgelser, der er nævnt i
de foreslåede stk. 4 og 5.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 126 f
22
Efter bestemmelsen i § 126 i har transport-, bygnings- og
boligministeren (nu transportministeren) efter forhandling
med forsvarsministeren bemyndigelse til, at fastsætte be-
stemmelser om særlige forhold ved redningsberedskabets
anvendelse af droner. Endvidere kan justitsministeren efter
forhandling med transport-, bygnings- og boligministeren
(nu transportministeren) fastsætte bestemmelser om særlige
forhold for politiets anvendelse af droner.
Kun bemyndigelse til at udstede regler for politiets anven-
delse af droner er udmøntet.
Den foreslåede § 126 f i luftfartsloven indeholder regler
om politi og redningsberedskab. Som udgangspunkt finder
grundforordningen og dens afledte retsakter, herunder pro-
cedureforordningen og markedsovervågningsforordningen,
ikke anvendelse på statens brug af luftfartøjer. Politiets og
beredskabets brug af droner falder på den baggrund uden for
procedureforordningens anvendelsesområde, hvorfor det er
nødvendigt at regulere nationalt.
Politiets og redningsberedskabets særegne og mangearte-
de opgaver medfører, at der skal være mulighed for at fast-
sætte operative regler, som er specifikt møntet på politiets
og redningsberedskabets behov. Ved fastsættelsen af regler-
ne for politiets og redningsberedskabets brug af droner skal
der i et vist omfang tages hensyn til andre luftrumsbrugere.
Det foreslås i stk. 1, at transportministeren efter forhand-
ling med forsvarsministeren kan fastsætte bestemmelser om
forhold for droner, der anvendes i forbindelse med rednings-
beredskabet.
Det foreslås i stk. 2, at justitsministeren efter forhandling
med transportministeren kan fastsætte bestemmelser om for-
hold for politiets anvendelse af droner.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 126 g
Luftfartsloven regulerer ikke markedsovervågningen af
droneområdet. Droner, som et forbrugerprodukt, har hidtil
været omfattet af produktsikkerhedsloven.
Efter bestemmelsen i § 148 kan Trafik-, Bygge- og Bolig-
styrelsen opkræve et gebyr til dækningen af omkostninger
forbundet med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens tilsyn
med civil luftfart, herunder aktører, der ikke er pålagt af af-
giften, men hvis aktiviteter har betydning for luftfartspassa-
gerernes sikkerhed.
Den foreslåede § 126 g i luftfartsloven indeholder regler
om markedsovervågning.
Det foreslås i stk. 1, at transportministeren eller den of-
fentlige myndighed, som ministeren bemyndiger hertil, fører
tilsyn med overholdelsen af produktkrav på droneområdet.
Tilsyn efter den foreslåede bestemmelse kan udføres såvel
proaktivt som reaktivt, og det kan udføres ved fysisk frem-
møde eller i form af dokumentkontrol eller lignende.
Tilsynsmyndigheden kan først og fremmest kontrollere,
om produkterne har formelle eller materielle mangler.
De formelle mangler ved et produkt kan f.eks. være, at der
ikke er udarbejdet en overensstemmelseserklæring, at over-
ensstemmelseserklæringen ikke er udarbejdet korrekt, at den
tekniske dokumentation enten ikke er til rådighed eller er
ufuldstændig, eller at der mangler CE-mærke, sikkerhedsin-
formation eller brugsanvisning.
Ved materielle mangler forstås mangler i forbindelse med
indretningen af produktet i forhold til EU-reguleringen på
droneområdet.
Tilsynsmyndigheden kan indlede tilsynet af egen drift,
som led i fælleseuropæiske indsatser eller på baggrund af
f.eks. en anmeldelse, en ulykke eller på anden reaktiv måde.
Såfremt markedsovervågningsopgaven i den foreslåede §
126 g, stk. 1 delegeres af transportministeren til Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen, vil markedskontrolopgaven blive
finansieret af safety-bidraget, jf. luftfartslovens § 148.
Safety-bidraget er en afgift, der opkræves hos luftfartssel-
skaberne for alle passagerer, der anvender de danske luft-
havne til afrejse med luftfartøjer, som kan medtage mere
end 10 passagerer, eller som vejer over 5.700 kg.
Safety-bidraget dækker Trafik- Bygge- og Boligstyrelsens
omkostninger ved den del af tilsynsvirksomheden, der udgø-
res af funktionstilsyn (løbende tilsyn). Funktionstilsynet er
det tilsyn, Trafik-, Bygge- Boligstyrelsen udfører, som har
til formål at konstatere, om de krav, der var en forudsætning
for den oprindelige godkendelse (tiltrædelseskontrollen), og
eventuelle senere tilkomne krav, fortsat er opfyldt. Safety-
bidraget dækker alle omkostninger til tilsynet med civil luft-
fart. Det gælder også for den gruppe af aktører, der ikke be-
taler safety-bidrag, men som har betydning for flyvesikker-
heden. Det drejer sig f.eks. om luftfartsselskaber, der alene
udfører godstransport, private aktører, svæveflyvere, mindre
fly, piloter, flyveledere, teknisk personale, værksteder, fly-
vepladser, flyvesikringstjeneste, droneførere m.fl. Safety-bi-
draget vil dermed fortsat finansiere tilsyn med civil luftfart i
bred forstand. I henhold til § 148 i luftfartsloven kan Tra-
fik-, Bygge- og Boligstyrelsen finansiere opgaver vedr. mar-
kedskontrol, der udføres af Trafik-, Bygge- og Boligstyrel-
sen gennem safety-bidraget.
Det vurderes, at § 148 i luftfartsloven kun kan dække op-
gaver, der udføres af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, og
dermed ikke kan finansiere en delegering af opgaven med
markedskontrol til en anden myndighed uden for ministeri-
ets ressort. Transport- og Boligministeriet kan, hvis det fin-
des hensigtsmæssigt, med hjemmel i bestemmelsen bemyn-
dige en anden offentlig myndighed end Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen, herunder eksempelvis Sikkerhedsstyrelsen,
til at varetage opgaven med at føre kontrol med produktkrav
på droneområdet.
Det foreslås i stk. 2, at transportministeren eller den of-
fentlige myndighed, som ministeren bemyndiger hertil efter
det foreslåede stk. 1, til enhver tid mod behørig legitimation
og uden retskendelse har adgang til en virksomheds forret-
ningslokaler, herunder lagerlokaler og transportmidler, for-
retningsbøger samt dokumenter, der vedrører produkter, der
føres kontrol med, herunder dokumenter om typegodkendel-
23
se, CE-mærkning og lignende i papirform m.v. og materiale,
der opbevares i elektronisk form, med henblik på at føre til-
syn med overholdelsen af produktkrav, der er fastsat i de af
Den Europæiske Union udstedte forordninger på droneom-
rådet. Politiet yder om nødvendigt bistand hertil.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at transportmini-
steren eller den offentlige myndighed, som ministeren be-
myndiger hertil efter det foreslåede § 126 g, stk. 1, kan få
adgang til erhvervslokaler med henblik på at føre tilsyn med
at reglerne overholdes. I den forbindelse vil myndigheden
også kunne få adgang til relevant materiale, uanset om det
findes på papir eller i en elektronisk version. Ved relevant
materiale forstås materiale, der har en relation til det tilsyn,
der udføres. Det vil således ikke være muligt for den, hos
hvem tilsynet udføres, at afvise at udlevere eller give adgang
til relevant materiale, fordi det alene findes i elektronisk
form.
Myndigheden har alene adgang til ikke offentligt tilgæn-
gelige lokaler for at føre tilsyn, hvis det skønnes nødvendigt.
Om det er nødvendigt at udtage produkterne fra ikke offent-
ligt tilgængelige lokaler, beror bl.a. på, om tilsynsmyndighe-
den vil kunne få et tilstrækkeligt retvisende billede af mar-
kedet, hvis der kun udtages produkter fra offentligt tilgæn-
gelige lokaler.
Derudover indgår en vurdering af, om det er muligt at
skaffe produkterne på anden måde, om det er nødvendigt, at
myndigheden selv kan udvælge de produkter, der ønskes ud-
taget til stikprøvekontrol, eller om det er tilstrækkeligt, at
den erhvervsdrivende udvælger og eventuelt fremsender et
produkt.
Konkret vil det f.eks. kunne være nødvendigt at få adgang
til ikke-offentligt tilgængelige lokaler, hvis myndigheden ik-
ke kan foretage et effektivt tilsyn, fordi de tilgængelige pro-
dukter, ikke gør det muligt at udtage repræsentative produk-
ter til test, f.eks. fordi et givet produkt kun findes i butikken
i begrænsede eksemplarer, eller fordi de produkter, der udta-
ges, stammer fra samme parti.
Den foreslåede bestemmelse vil også kunne finde anven-
delse i forhold til internetbutikker og butikker, der sælger
via postordre og lign., og hvor produkterne ikke kan udtages
til test i offentligt tilgængelige butikslokaler. Hvis internet-
butikken drives fra privatboligen, vil adgang dog alene kun-
ne ske til de dele af boligen, der anvendes til erhvervsfor-
mål.
Det forudsættes, at bestemmelsen administreres i overens-
stemmelse med reglerne i lov om retssikkerhed ved forvalt-
ningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019, og for-
buddet mod selvinkriminering. Dette medfører, at reglerne
omkring markedskontrol ikke kan anvendes til at få adgang
til en erhvervsdrivende, såfremt det vurderes, at den er-
hvervsdrivende har udført noget strafbart. Da vil forholdet
være omfattet af de straffeprocessuelle regler i retsplejelo-
ven.
Politiets bistand kan være aktuel i en situation, hvor kon-
trolmyndigheden nægtes adgang til en lokalitet ad frivillig-
hedens vej. Der kan i sådanne særlige tilfælde være behov
for, at politiet anvender magt for at få adgang til lokaliteten.
Det foreslås i stk. 3, at transportministeren eller den of-
fentlige myndighed, som ministeren bemyndiger hertil efter
det foreslåede stk. 1, til enhver tid kan kræve, at en er-
hvervsdrivende vederlagsfrit udleverer oplysninger og doku-
menter, der vedrører produkter, der føres tilsyn med, herun-
der dokumenter om typegodkendelse, CE-mærkning og lig-
nende i papirform m.v. og materiale, der opbevares i elek-
tronisk form, med henblik på at føre kontrol med overhol-
delsen af produktkrav, der er fastsat i de af Den Europæiske
Union udstedte forordninger på droneområdet. Hvis den er-
hvervsdrivende ikke er i besiddelse af de pågældende oplys-
ninger og dokumenter, er den erhvervsdrivende forpligtet til
at indhente disse.
De oplysninger og dokumenter, der vil være omfattet af
den foreslåede bestemmelse, er typisk prøvningsrapporter,
typegodkendelsesdokumentation, overensstemmelseserklæ-
ringer og anden tilsvarende dokumentation.
Det forventes, at en stor del af tilsynet netop vil ske ved
dokumentkontrol. Det kan f.eks. være kontrol af dokumenta-
tion for korrekt mærkning af et produkt. Efter den foreslåede
bestemmelse kan dokumentationsmaterialet foreligge på pa-
pir, elektronisk form eller på andet medie.
Hvis den, der påbydes at udlevere relevant materiale, ikke
er i besiddelse af materialet, vil vedkommende være nødt til
at rette henvendelse til et tidligere led i omsætningskæden
med henblik på at få materialet udleveret. Vedkommende
kan dog også bede om, at materialet sendes direkte til til-
synsmyndigheden, hvis dette konkret skønnes mere hen-
sigtsmæssigt.
Den erhvervsdrivende kan blive pålagt at fremsende op-
lysningerne inden for en rimelig frist, der vil blive fastsat på
baggrund af omstændighederne i den konkrete sag.
Det foreslås i stk. 4, at en erhvervsdrivende ikke må an-
vende vildledende eller urigtige angivelser eller udelade væ-
sentlige informationer om den lovlige anvendelse af droner.
Transportministeren, eller den offentlige myndighed, der er
bemyndiget som kontrolmyndighed efter stk. 1, kan påbyde
den erhvervsdrivende at ophøre med angivelse af vildleden-
de eller urigtige informationer i forbindelse med salg og
markedsføring af droner.
Den foreslåede bestemmelse indebærer et forbud mod
vildledende markedsføring. Bestemmelsen omhandler alene
det forhold, at der gives vildledende eller urigtige angivelser
eller udelades væsentlige informationer om den lovlige er-
hvervelse eller anvendelse af droneprodukter, såfremt det er
egnet til mærkbart at forvride forbrugernes eller andre er-
hvervsdrivendes økonomiske adfærd. Spørgsmål om f.eks.
anprisningsforhold og priser vil således fortsat være spørgs-
mål, der reguleres i markedsføringsloven og varetages af
Forbrugerombudsmanden.
Ved vurderingen af, hvorvidt en angivelse er egnet til at
vildlede forbrugeren, vil der blive taget udgangspunkt i en
gennemsnitsforbruger, således som denne opfattes af EU-
Domstolen i forbindelse med fortolkning af de gældende re-
24
klamedirektiver. En gennemsnitsforbruger anses i den for-
bindelse som udgangspunkt som en, under hensyntagen til
sociale, kulturelle og sproglige forhold, almindelig oplyst,
rimeligt opmærksom og velunderrettet person.
I erhvervsforhold vil vurderingen tage udgangspunkt i,
hvordan en erhvervsdrivende i samme situation typisk vil
opfatte markedsføringen.
En erhvervsdrivende må ikke anvende vildledende eller
urigtige angivelser i markedsføringen som f.eks. faktuelt
forkerte oplysninger, usande påstande eller forkerte beteg-
nelser for de produkter, som udbydes. Vildledningen kan be-
røre et eller flere elementer i markedsføringen.
Som eksempel kan nævnes markedsføring af et produkt på
droneområdet, hvor produktet ikke i sig selv er ulovligt,
men hvor produktet kun under visse omstændigheder lovligt
kan anvendes.
Det er i øvrigt efter bestemmelserne ikke tilladt at afgive
urigtige udsagn om resultaterne af afprøvning eller kontrol
af varen eller produktet eller om behovet for eftersyn, reser-
vedele, udskiftninger eller reparationer.
Det er ligeledes ikke tilladt, hvis en erhvervsdrivende på
en vildledende eller urigtig måde anvender erklæringer eller
symboler, som direkte eller indirekte indikerer, at produktet
opfylder de betingelser, der knytter sig til mærket.
Den foreslåede bestemmelse indeholder ligeledes et for-
bud mod vildledende udeladelser. Udeladelse af oplysning
om, at produktet kun lovligt kan anvendes i visse situatio-
ner, vil være i strid med bestemmelsen, hvis udeladelsen har
haft en afgørende indflydelse på erhververens økonomiske
adfærd.
Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at
transportministeren, eller den offentlige myndighed, der er
bemyndiget som kontrolmyndighed efter det foreslåede stk.
1, kan påbyde en erhvervsdrivende at oplyse om væsentlige
informationer i forbindelse med salg og markedsføring af
droneprodukter.
Oplysningerne omfatter som udgangspunkt oplysninger
om forudsætningerne for produkternes lovlige anvendelse.
Oplysning kan enten ske ved mærkning på de enkelte pro-
dukter, ved produkterne, der udbydes til salg, eller ved op-
slag eller lignende i butikken. Er der tale om information
ved opslag, skal det ske på steder, hvor den, der køber pro-
dukterne, vil kunne få øje på informationerne.
Det foreslås i stk. 5, at transportministeren kan fastsætte
nærmere bestemmelser om gennemførelsen eller anvendel-
sen af bestemmelser om produkttilsyn med produktkrav i de
af Den Europæiske Union udstedte direktiver og forordnin-
ger på droneområdet, herunder mærkningskrav. Transport-
ministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om udste-
delse af påbud samt om tilbagekaldelse og tilbagetrækning.
Transport- og Boligministeriet forventer med hjemmel i
bestemmelsen at regulere de nødvendige beføjelser til brug
for markedsovervågningen, som fremgår af markedsover-
vågningsforordningen, kapitel 5, i forordning 2019/1020/EU
samt afdeling 2 i forordning 765/2008/EF.
Beføjelserne er især tiltænkt at give markedsovervåg-
ningsmyndigheden de gennemførselsforanstaltninger, som
fremgår af artikel 14, stk. 4, i forordning 2019/1020/EU om
markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om
ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning 765/2008/EF
og 305/2011/EU.
Fremtidige bestemmelser på droneområdet, der vedrører
markedsovervågning og tilsyn med produktkrav, vil således
kunne gennemføres ved udstedelse af en bekendtgørelse i
medfør af den foreslåede bemyndigelse.
Bemyndigelsen forventes særligt anvendt til at fastsætte
regler for tilsyn og kontrol med det formål at advare bruger-
ne om de risici, der er ved produktet, at stoppe markedsfø-
ring, der kan vildlede brugere, at afhjælpe forhold, som ikke
er i overensstemmelse med reglerne, at stoppe salg eller ud-
levering af produktet, at tilbagetrække produktet fra marke-
det effektivt og øjeblikkeligt, at tilbagekalde produktet fra
brugerne og at destruere produktet.
Den kontrol, der er relevant for produkter omfattet af for-
slaget, vil som regel kunne ske på stedet og på baggrund af
relevant dokumentation.
Transport- og Boligministeriet agter med hjemmel i be-
stemmelsen at fastsætte regler om udstedelse af påbud om at
bringe produkterne i forskriftsmæssig stand inden for en
frist, der vil blive fastsat på baggrund af omstændighederne i
den konkrete sag, samt om at advare forbrugerne om de risi-
ci, der er ved det pågældende droneprodukt.
Herunder fastsættes regler, der giver markedsovervåg-
ningsmyndigheden mulighed for at udtage produkter veder-
lagsfrit fra en erhvervsdrivende til brug for det i stk. 1 udfør-
te tilsyn.
Transport- og Boligministeriet agter endvidere med hjem-
mel i bestemmelsen at fastsætte regler, om tilbagekaldelse
og tilbagetrækning. Der vil med hjemmel i bestemmelsen
kunne fastsættes regler, hvorefter det vil kunne påbydes en
erhvervsdrivende, der har gjort et produkt på droneområdet,
der ikke opfylder reglerne i forordning 2019/945/EU, til-
gængelige på markedet, straks og effektivt at trække pro-
duktet tilbage fra markedet. Der vil med hjemmel i bestem-
melsen ligeledes kunne fastsættes regler, hvorefter det, hvis
det skønnes nødvendigt, vil kunne påbydes den erhvervsdri-
vende, der har gjort et ulovligt droneprodukt tilgængeligt på
markedet, at tilbagekalde det fra erhververen, indtil det
ulovlige forhold er bragt til ophør.
Ved påbud om tilbagetrækning skal den erhvervsdrivende
alene foretage handlinger med henblik på at begrænse det
fremtidige salg, markedsføring m.v. af produktet, mens den
pågældende ved påbud om tilbagekaldelse skal foretage
handlinger med henblik på at få allerede leverede produkter
leveret tilbage fra erhververen. Definitionerne af tilbage-
trækning og tilbagekaldelse svarer således til definitionsbe-
stemmelserne i lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 3 af 3. januar 2019.
Det forventes, at muligheden for at udstede påbud om til-
bagetrækning vil blive anvendt i forbindelse med tilsynsbe-
søg, hvor det skønnes nødvendigt og proportionalt for at for-
25
hindre salg af produkterne, mens det eventuelt undersøges
nærmere, om det vil være muligt at lovliggøre dem og der-
med på ny gøre dem tilgængelige på markedet.
Hvis kontrolmyndighedens påbud ikke efterkommes, vil
modtageren af påbuddet kunne straffes med bøde i medfør
af luftfartslovens § 149, stk. 7.
Muligheden for tilbagekaldelse forventes at blive anvendt
i mere begrænset omfang. Kun hvis det skønnes nødvendigt,
at produkterne ikke anvendes, før eventuelle ulovligheder
ved produkterne er berigtiget, vil et påbud om tilbagetræk-
ning fra markedet være proportionalt. Vurderingen af, om
det er nødvendigt at udstede et tilbagekaldelsespåbud, beror
bl.a. på sikkerhedsmæssige hensyn samt hensynet til tilliden
til, at de produkter, der gøres tilgængelige på markedet, også
lever op til de gældende produktkrav.
Transport- og Boligministeriet agter med hjemmel i be-
stemmelsen at fastsætte regler, der giver tilsynsmyndighe-
den mulighed for, som led i kontrolbesøget at foretage tekni-
ske undersøgelser af et produkt på stedet. Produktets beskaf-
fenhed eller installation kan nødvendiggøre, at undersøgel-
sen eller tests udføres på stedet, mens kontrolbesøget pågår.
Det foreslås i stk. 6, at transportministeren kan fastsætte
regler om en gebyrordning, hvorved dronebranchen og/eller
dronebrugerne pålægges at dække omkostningerne ved mar-
kedskontrol udført på baggrund af reglerne fastsat i medfør
af § 126 g, stk. 5, af en anden myndighed uden for ministeri-
ets ressort. Gebyrordningens sammensætning er endnu ikke
fastlagt, men det vil blive tilstræbt, at den tilrettelægges så
gebyromkostningerne ikke rammer et mindre antal aktører i
dronebranchen og/eller blandt dronebrugere særskilt hårdt.
Såfremt transportministeren bemyndiger en offentlig myn-
dighed uden for transportministerens ressortområde til at va-
retage markedsovervågningen med droneområdet, foreslås
det, at ministeren kan fastsætte en gebyrordning for drone-
branchen og/eller dronebrugerne, som finansierer omkost-
ningerne forbundet med markedskontrollen for den bemyn-
digede offentlige myndighed. Omkostningerne for andre
myndigheder end Trafik-, Bygge-, og Boligstyrelsen, herun-
der eksempelvis Sikkerhedsstyrelsen, i forbindelse med at
varetage markedskontrolopgaven kan i henhold til § 148 i
luftfartsloven ikke finansieres af safety-bidraget.
Såfremt der bliver etableret en gebyrordning på baggrund
af den foreslåede § 126 g, stk. 6, vil gebyrerne skulle regule-
res årligt, jf. reglerne i Finansministeriets budgetvejledning
afsnit 2.3.1.2.
Såfremt den foreslåede § 126 g, stk. 6, udmøntes, vil de
nærmere bestemmelser for en gebyrordning blive fastlagt i
bekendtgørelsesform, hvor der også vil blive fastsat nærme-
re regler for, hvordan opkrævningen foregår m.v.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 3
Det følger af luftfartslovens § 149, stk. 16, at overtrædelse
af § 126 c, stk. 1 og 2, § 126 d, stk. 1-3, § 126 e, stk. 1 og 2,
og § 126 f, stk. 1, straffes med bøde.
Det foreslås at luftfartslovens § 149, stk. 16, nyaffattes, og
at det i bestemmelsen fastsættes, at overtrædelse af den fore-
slåede § 126 b, stk. 1, om den geografiske afgrænsning af
brugen af droner, og den foreslåede § 126 c, stk. 1, om plig-
ten til at tegne ansvarsforsikring, og de foreslåede § 126 g,
stk. 2 og 3 som omhandler markedsovervågningsmyndighe-
dens ret til, at få adgang til erhvervslokaler og få udleveret
dokumenter, kan straffes med bøde.
Forslaget indebærer, at droneføreren ved flyvning inden
for flyvesikkerhedsmæssigt kritiske områder, sikringsmæs-
sigt kritiske områder og særligt følsomme naturområder kan
straffes med bøde, medmindre der er fastsat nærmere be-
stemmelser efter den foreslåede § 126 b, stk. 2 eller 3, som
tillader flyvningen.
Forslaget indebærer endvidere, at ejeren af en drone, som
ikke har tegnet ansvarsforsikring i henhold til luftfartslovens
§ 130, og som ikke er undtaget fra kravet efter bestemmelser
fastsat i medfør af den foreslåede § 126 c, stk. 2, kan straffes
med bøde.
Endvidere foreslås det, at overtrædelse af § 126 g, stk. 2,
som omhandler markedsovervågningsmyndighedens krav på
at få adgang til erhvervslokaler m.v., straffes med bøde.
Derudover foreslås det, at overtrædelse af § 126 g, stk. 3,
som omhandler markedsovervågningsmyndighedens krav på
at få dokumenter udleveret fra erhvervsdrivende m.v., straf-
fes med bøde.
Overtrædelse af bestemmelserne i procedureforordningen
vil kunne straffes med hjemmel i luftfartslovens § 149, stk.
11, hvoraf det fremgår, at overtrædelse af bestemmelser i
EU-forordninger på områder, som også er omfattet af luft-
fartsloven, straffes med bøde eller fængsel i op til 4 måne-
der. Da droneområdet både reguleres af procedureforordnin-
gen og luftfartsloven, finder lovens § 149, stk. 11, anvendel-
se.
Overtrædelse af påbud og forbud fastsat i medfør af den
foreslåede § 126 g, stk. 4 og 5, vil kunne straffes med hjem-
mel i luftfartslovens § 149, stk. 7, hvoraf det fremgår, at
overtrædelse af påbud eller forbud udstedt på baggrund af
luftfartsloven, forskrifter udstedt i medfør heraf eller EU-
forordninger på områder omfattet af loven, straffes med bø-
de eller fængsel indtil 4 måneder.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 4
Det følger af luftfartslovens § 150, stk. 10, nr. 1, at føreren
af en mindre drone skal betinget frakendes retten til i profes-
sionelt øjemed at føre en mindre drone i bymæssigt område
eller til at føre en mindre drone, hvortil der kræves tilladelse
efter lovens § 126 f, stk. 1, hvis 1) føreren har gjort sig skyl-
dig i overtrædelse af § 126 g, stk. 1, der ikke er omfattet af
stk. 12, nr. 1, 2) føreren har gjort sig skyldig i overtrædelse
af § 126 g, stk. 2, 2. pkt., eller overtrædelse af § 126 g, stk.
3, der ikke er omfattet af stk. 12, nr. 2, eller 3) føreren af
dronen under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til flyve-
26
sikkerheden har voldt skade på person eller ting eller frem-
kaldt fare herfor.
Det foreslås, at luftfartslovens § 150, stk. 10, nyaffattes,
og at der i bestemmelsen fastsættes bestemmelser om, under
hvilke betingelser føreren af en drone skal betinget fraken-
des retten til at føre en drone.
Det foreslås i § 150, stk. 10, nr. 1, at føreren af en drone
skal betinget frakendes retten til at føre en drone, herunder
til at føre en drone, hvortil der kræves tilladelse efter artikel
5 i Kommissionens gennemførelsesforordning 2019/947/EU
af 24. maj 2019 om regler og procedurer for operation af
ubemandede fartøjer, hvis føreren har gjort sig skyldig i
overtrædelse af § 126 e, stk. 1, der ikke er omfattet af stk.
12, nr. 1.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at føreren af en
drone skal betinget frakendes retten til at føre en drone, her-
under til at føre en drone, hvortil der kræves tilladelse efter
artikel 5 i Kommissionens gennemførelsesforordning
2019/947/EU af 24. maj 2019 om regler og procedurer for
operation af ubemandede fartøjer, hvis føreren har ført eller
forsøgt at føre en drone efter at have indtaget spiritus som
angivet i § 126 e, stk. 1, og førerens alkoholkoncentration i
blodet under eller efter flyvningen ikke er over 1,20 promil-
le, eller alkoholkoncentrationen i udåndingsluften under el-
ler efter flyvningen ikke er over 0,60 mg pr. liter luft.
Promillegrænserne svarer til færdselslovens frakendelses-
bestemmelser for lille knallert efter færdselslovens § 129,
stk. 1, nr. 4, og ikke til de skærpede regler, der gælder på det
øvrige luftfartsområde, for så vidt angår piloter og flyvele-
dere.
Det foreslås i § 150, stk. 10, nr. 2, at føreren af en drone
skal betinget frakendes retten til at føre en drone, herunder
til at føre en drone, hvortil der kræves tilladelse efter artikel
5 i Kommissionens gennemførelsesforordning 2019/947/EU
af 24. maj 2019 om regler og procedurer for operation af
ubemandede fartøjer, hvis føreren har gjort sig skyldig i
overtrædelse af § 126 e, stk. 2, 2. pkt., eller overtrædelse af
§ 126 e, stk. 3, der ikke er omfattet af stk. 12, nr. 2.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at føreren af en
drone skal betinget frakendes retten til at føre en drone, her-
under til at føre en drone, hvortil der kræves tilladelse efter
artikel 5 i Kommissionens gennemførelsesforordning
2019/947/EU af 24. maj 2019 om regler og procedurer for
operation af ubemandede fartøjer, hvis førerens blod under
eller efter flyvningen indeholder stoffer, som den pågælden-
de har indtaget i henhold til lovlig recept, hvis indtagelsen
ikke er sket i overensstemmelse med recepten, jf. § 126 e,
stk. 2, 2. pkt. Dette gælder tillige en overtrædelse af § 126 e,
stk. 3, der ikke er omfattet af stk. 12, nr. 2.
Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder på færdselsom-
rådet for lille knallert efter færdselslovens § 129, stk. 1, nr.
5.
Det foreslås i § 150, stk. 10, nr. 3, at føreren af en drone
skal betinget frakendes retten til at føre en drone, herunder
til at føre en drone, hvortil der kræves tilladelse efter artikel
5 i Kommissionens gennemførelsesforordning 2019/947/EU
af 24. maj 2019 om regler og procedurer for operation af
ubemandede fartøjer, hvis føreren af dronen under tilside-
sættelse af væsentlige hensyn til flyvesikkerheden har voldt
skade på person eller ting eller fremkaldt fare herfor.
Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder på færdselsom-
rådet for lille knallert efter færdselslovens § 129, stk. 1, nr.
1. Herved tænkes navnlig på, at der skal være tale om tilsi-
desættelse af grundlæggende og basale flyveregler.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at sondringen på
baggrund af dronens størrelse og sondringen mellem drone-
flyvning i bymæssigt område og droneflyvning uden for by-
mæssigt område generelt udgår af luftfartslovens kapitel 9 a
og i den foreslåede § 126 e.
Da der ikke længere sondres på baggrund af dronens vægt
og mellem droneflyvning i bymæssigt område og droneflyv-
ning uden for bymæssigt område, vil anvendelsesområdet
for den foreslåede § 150, stk. 10, være bredere end efter den
gældende bestemmelse. Forslaget indebærer således, at den
foreslåede § 150, stk. 10, anvendes ved flyvning med alle
droner uanset størrelse, og at den betingede frakendelse ikke
begrænses geografisk til bymæssigt område men gælder ge-
nerelt. Forslaget indebærer endvidere, at frakendelsen ikke
begrænses til droneflyvning i professionelt øjemed men gæl-
der generelt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 5
Det følger af luftfartslovens § 150, stk. 11, at betinget fra-
kendelse efter bestemmelsens stk. 10 sker på vilkår af, at
den pågældende i en prøvetid på 3 år fra endelig dom ikke
fører en mindre drone under sådanne omstændigheder, at
retten til at føre en mindre drone skal frakendes. Ved betin-
get frakendelse udsættes fastsættelsen af frakendelsestiden.
Det foreslås at ændre luftfartslovens § 150, stk. 11, således
at ”mindre” udgår.
Den foreslåede ændring indebærer, at betinget frakendelse
efter den foreslåede § 150, stk. 10, i luftfartsloven sker på
vilkår af, om at den pågældende i en prøvetid på 3 år fra en-
delig dom ikke fører enhver form for drone omfattet af defi-
nitionen i den foreslåede § 126 a i luftfartsloven under så-
danne omstændigheder, at retten til at føre en drone skal fra-
kendes.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at sondringen på
baggrund af dronens størrelse generelt udgår af luftfartslo-
vens kapitel 9 a og i den foreslåede § 126 e og § 150, stk.
10.
Der er ikke i øvrigt med forslaget tilsigtet nogen ændring i
bestemmelsens anvendelsesområde.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 6
Det følger af luftfartslovens § 150, stk. 12, at føreren af en
mindre drone skal ubetinget frakendes retten til i professio-
nelt øjemed at føre en mindre drone i bymæssigt område el-
27
ler til at føre en mindre drone, hvortil der kræves tilladelse
efter lovens § 126 f, stk. 1, for et tidsrum af mellem 2 og 10
år, hvis 1) føreren har gjort sig skyldig i overtrædelse af §
126 g, stk. 1, med en alkoholkoncentration i blodet under el-
ler efter flyvningen over 1,20 promille eller en alkoholkon-
centration i udåndingsluften under eller efter flyvningen
over 0,60 mg pr. liter luft, 2) føreren har gjort sig skyldig i
overtrædelse af § 126 g, stk. 2, 1. pkt., eller under skærpen-
de omstændigheder har gjort sig skyldig i overtrædelse af §
126 g, stk. 3, 3) føreren af dronen forsætligt har voldt skade
på andres person eller ting, forsætligt har fremkaldt nærlig-
gende fare herfor eller i øvrigt har ført en mindre drone på
særlig hensynsløs måde, 4) føreren har gjort sig skyldig i
flere forhold, der hver for sig er omfattet af stk. 10, 5) føre-
ren tidligere er betinget frakendt retten til at føre en mindre
drone og har begået et nyt forhold omfattet af stk. 10 i prø-
vetiden eller 6) føreren tidligere er frakendt retten til at føre
en mindre drone ubetinget og har begået et nyt forhold, der
er omfattet af nr. 1-3 eller stk. 10, inden 2 år efter udløbet af
frakendelsestiden.
Det foreslås, at luftfartslovens § 150, stk. 12, nyaffattes,
og at der i bestemmelsen fastsættes bestemmelser om, under
hvilke betingelser føreren af en drone skal ubetinget fraken-
des retten til at føre en drone, herunder til at føre en drone,
hvortil der kræves tilladelse efter artikel 5 i Kommissionens
gennemførelsesforordning 2019/947/EU af 24. maj 2019 om
regler og procedurer for operation af ubemandede fartøjer,
for et tidsrum af mellem 2 og 10 år.
Det foreslås i § 150, stk. 12, nr. 1, at føreren af en drone
skal ubetinget frakendes retten til at føre en drone, herunder
til at føre en drone, hvortil der kræves tilladelse efter artikel
5 i Kommissionens gennemførelsesforordning 2019/947/EU
af 24. maj 2019 om regler og procedurer for operation af
ubemandede fartøjer, for et tidsrum af mellem 2 og 10 år,
hvis føreren har gjort sig skyldig i overtrædelse af den fore-
slåede § 126 e, stk. 1, om flyvning under påvirkning af spiri-
tus med en alkoholkoncentration i blodet under eller efter
flyvningen over 1,20 promille eller en alkoholkoncentration
i udåndingsluften under eller efter flyvningen over 0,60 mg
pr. liter luft.
Promillegrænserne svarer til færdselslovens frakendelses-
bestemmelser i § 129, stk. 3, stk. nr. 1 for lille knallert og
ikke til de skærpede regler, der gælder på det øvrige luft-
fartsområde for så vidt angår piloter og flyveledere.
Det foreslås i § 150, stk. 12, nr. 2, at føreren af en drone
skal ubetinget frakendes retten til at føre en drone, herunder
til at føre en drone, hvortil der kræves tilladelse efter artikel
5 i Kommissionens gennemførelsesforordning 2019/947/EU
af 24. maj 2019 om regler og procedurer for operation af
ubemandede fartøjer, for et tidsrum af mellem 2 og 10 år,
hvis føreren har gjort sig skyldig i overtrædelse af den fore-
slåede § 126 e, stk. 2, 1. pkt., eller under skærpende om-
stændigheder har gjort sig skyldig i overtrædelse af § 126 e,
stk. 3.
Dette indebærer, at føreren ubetinget skal frakendes retten
til at føre en drone, hvis droneførerens blod under eller efter
flyvningen indeholder bevidsthedspåvirkende stoffer, som
efter regler fastsat af transportministeren er klassificeret som
farlige for flyvesikkerheden, og som ikke er indtaget i hen-
hold til lovlig recept, eller under skærpende omstændigheder
har fløjet eller forsøgt at flyve en drone, mens føreren på
grund af sygdom, svækkelse, overanstrengelse, mangel på
søvn, påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler el-
ler af lignende årsager befinder sig i en sådan tilstand, at
denne er ude af stand til at føre dronen på fuldt betryggende
måde.
Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder på færdselsom-
rådet for lille knallert efter færdselslovens § 129, stk. 3, nr.
2.
Det foreslås i § 150, stk. 12, nr. 3, at føreren af en drone
skal ubetinget frakendes retten til at føre en drone, herunder
til at føre en drone, hvortil der kræves tilladelse efter artikel
5 i Kommissionens gennemførelsesforordning 2019/947/EU
af 24. maj 2019 om regler og procedurer for operation af
ubemandede fartøjer, for et tidsrum af mellem 2 og 10 år,
hvis føreren af dronen forsætligt har voldt skade på andres
person eller ting, forsætligt har fremkaldt nærliggende fare
herfor eller i øvrigt har ført en drone på særlig hensynsløs
måde.
Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder på færdselsom-
rådet for lille knallert efter færdselsloven § 129, stk. 3, nr. 3.
Herved tænkes navnlig på, at der skal være tale om tilside-
sættelse af grundlæggende og basale flyveregler.
Det foreslås i § 150, stk. 12, nr. 4, at føreren af en drone
skal ubetinget frakendes retten til at føre en drone, herunder
til at føre en drone, hvortil der kræves tilladelse efter artikel
5 i Kommissionens gennemførelsesforordning 2019/947/EU
af 24. maj om regler og procedurer for operation af ubeman-
dede fartøjer, for et tidsrum af mellem 2 og 10 år, hvis føre-
ren har gjort sig skyldig i flere forhold, der hver for sig er
omfattet af stk. 10.
Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder på færdselsom-
rådet for lille knallert efter færdselslovens § 129, stk. 3, nr.
5.
Det foreslås i § 150, stk. 12, nr. 5, at føreren af en drone
skal ubetinget frakendes retten til at føre en drone, herunder
til at føre en drone, hvortil der kræves tilladelse efter artikel
5 i Kommissionens gennemførelsesforordning 2019/947/EU
af 24. maj 2019 om regler og procedurer for operation af
ubemandede fartøjer, for et tidsrum af mellem 2 og 10 år,
hvis føreren tidligere er betinget frakendt retten til at føre en
drone og har begået et nyt forhold omfattet af stk. 10 i prø-
vetiden.
Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder på færdselsom-
rådet for lille knallert efter færdselslovens § 129, stk. 3, nr.
6.
Det foreslås i § 150, stk. 12, nr. 6, at føreren af en drone
skal ubetinget frakendes retten til at føre en drone, herunder
til at føre en drone, hvortil der kræves tilladelse efter artikel
5 i Kommissionens gennemførelsesforordning 2019/947/EU
af 24. maj 2019 om regler og procedurer for operation af
ubemandede fartøjer, for et tidsrum af mellem 2 og 10 år,
hvis føreren tidligere er frakendt retten til at føre en drone
28
ubetinget og har begået et nyt forhold, der er omfattet af nr.
1-3 eller stk. 10, inden 2 år efter udløbet af frakendelsesti-
den.
Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder på færdselsom-
rådet for lille knallert efter færdselslovens § 129, stk. 3, nr.
7.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at sondringen på
baggrund af dronens størrelse og sondringen mellem drone-
flyvning i bymæssigt område og droneflyvning uden for by-
mæssigt område generelt udgår af luftfartslovens kapitel 9 a
og i den foreslåede § 126 e.
Da der ikke længere sondres på baggrund af dronens vægt
og mellem droneflyvning i bymæssigt område og droneflyv-
ning uden for bymæssigt område, vil anvendelsesområdet
for den foreslåede § 150, stk. 12, være bredere end efter den
gældende bestemmelse. Forslaget indebærer således, at den
foreslåede § 150, stk. 12, anvendes ved flyvning med alle
droner uanset størrelse, og at den ubetingede frakendelse ik-
ke begrænses geografisk til bymæssigt område men gælder
generelt. Forslaget indebærer endvidere, at frakendelsen ik-
ke begrænses til droneflyvning i professionelt øjemed men
gælder generelt.
Der er ikke i øvrigt med forslaget tilsigtet nogen ændring i
bestemmelsens anvendelsesområde.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 7
Det følger af luftfartslovens § 150, stk. 14, 1. pkt., at hvis
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skønner, at betingelserne
for uberettiget frakendelse af retten til at føre en mindre dro-
ne eller retten til at føre en mindre drone, hvortil der kræves
tilladelse efter § 126 f, stk. 1, foreligger, kan Trafik-, Byg-
ge- og Boligstyrelsen midlertidigt inddrage retten til at føre
en mindre drone eller retten til at føre en mindre drone,
hvortil der kræves tilladelse efter § 126 f, stk. 1.
Det foreslås, at luftfartslovens § 150, stk. 14, 1. pkt., nyaf-
fattes, og at det i bestemmelsen fastsættes, at hvis Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen skønner, at betingelserne for ube-
tinget frakendelse af retten til at føre en drone, herunder til
at føre en drone, hvortil der kræves tilladelse efter artikel 5 i
Kommissionens gennemførelsesforordning 2019/947/EU af
24. maj 2019 om regler og procedurer for operation af ube-
mandede fartøjer, foreligger, kan Trafik-, Bygge- og Bolig-
styrelsen midlertidigt inddrage retten til at føre dronen.
Bestemmelsen svarer i sit indhold til, hvad der gælder på
færdselsområdet for lille knallert efter færdselslovens § 130,
stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det er muligt at
forhindre, at en dronefører fortsætter sin flyveaktivitet, mens
en retssag forberedes. I praksis vil Trafik-, Bygge- og Bolig-
styrelsen kun inddrage retten midlertidigt, hvis der forelig-
ger objektivt konstaterbare beviser for, at der er tale om en
forseelse af en sådan grovhed, at den vurderes at ville med-
føre en ubetinget frakendelse af retten til at føre drone, ty-
pisk hvis der måtte være tale om flyvning med en alkohol-
promille på over 1,20.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal i forbindelse med
midlertidig inddragelse af retten til at føre en mindre drone
eller retten til at føre en drone, hvortil der kræves tilladelse
efter artikel 5 i Kommissionens gennemførelsesforordning
2019/947/EU af 24. maj 2019 om regler og procedurer for
operation af ubemandede fartøjer, vejlede føreren om prø-
velsesretten, jf. luftfartslovens § 150, stk. 15.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at sondringen på
baggrund af dronens størrelse og sondringen mellem drone-
flyvning i bymæssigt område og droneflyvning uden for by-
mæssigt område generelt udgår af luftfartslovens kapitel 9 a
og i den foreslåede § 150, stk. 12, jf. § 126 e.
Da der ikke længere sondres på baggrund af dronens vægt
og mellem droneflyvning i bymæssigt område og droneflyv-
ning uden for bymæssigt område, vil anvendelsesområdet
for den foreslåede § 150, stk. 10, være bredere end efter den
gældende bestemmelse. Forslaget indebærer således, at den
foreslåede § 150, stk. 14, anvendes ved flyvning med alle
droner uanset vægt, og at den midlertidige frakendelse ikke
begrænses til bymæssigt område men gælder generelt. For-
slaget indebærer endvidere, at frakendelsen ikke begrænses
til droneflyvning i professionelt øjemed men gælder gene-
relt.
Der er ikke i øvrigt med forslaget tilsigtet nogen ændring i
bestemmelsens anvendelsesområde.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 8
Det følger af luftfartslovens § 150, stk. 15, at den, hvis ret
til at føre en mindre drone eller ret til at føre en mindre dro-
ne, hvortil der kræves tilladelse efter den gældende bestem-
melse i luftfartslovens § 126 f, stk. 1, er midlertidigt inddra-
get, kan forlange inddragelsen prøvet af retten. Retten træf-
fer ved kendelse afgørelse om inddragelsen.
Det følger af luftfartslovens § 150, stk. 16, at tidsrummet,
hvori retten til at føre en mindre drone eller retten til at føre
en mindre drone, hvortil der kræves tilladelse efter den gæl-
dende bestemmelse i luftfartslovens § 126 f, stk. 1, har væ-
ret inddraget, fradrages i frakendelsestiden.
Det følger af luftfartslovens § 150, stk. 17, at anke af en
dom, hvorved der er sket ubetinget frakendelse, efter at ret-
ten til at føre en mindre drone eller ret til at føre en mindre
drone, hvortil der kræves tilladelse efter § 126 f, stk. 1, har
været inddraget i medfør af stk. 14, ikke har opsættende
virkning for dommens bestemmelse om frakendelse, med-
mindre andet bestemmes af byretten ved kendelse. I andre
tilfælde kan byretten på begæring af anklagemyndigheden
ved kendelse bestemme, at anke ikke skal have opsættende
virkning.
Det følger af luftfartslovens § 150, stk. 19, at såfremt ret-
ten til at føre en mindre drone eller retten til at føre en min-
dre drone, hvortil der kræves tilladelse efter § 126 f, stk. 1, i
henhold til denne lov er frakendt nogen for længere tid end
29
3 år, kan spørgsmålet om generhvervelse af retten inden fra-
kendelsestidens udløb indbringes for domstolene. Indbrin-
gelsen sker efter reglerne i straffelovens § 78, stk. 3, og kan
tidligst finde sted, når der er forløbet 3 år af frakendelsesti-
den. Retten kan kun generhverves, når ganske særlige om-
stændigheder foreligger. Har retten til at være fører tidligere
været frakendt vedkommende ubetinget, kan generhvervelse
af retten til at føre en mindre drone eller retten til at føre en
mindre drone, hvortil der kræves tilladelse efter § 126 f, stk.
1, inden frakendelsestidens udløb kun ske rent undtagelses-
vist, og indbringelsen kan tidligst finde sted, når der er for-
løbet 6 år af frakendelsestiden.
Det følger af luftfartslovens § 150, stk. 20, at såfremt der
inden udløbet af frakendelsestiden er sket fornyet frakendel-
se af retten til at føre en mindre drone eller retten til at føre
en mindre drone, hvortil der kræves tilladelse efter § 126 f,
stk. 1, regnes de i stk. 19, nævnte frister for indbringelse af
spørgsmålet om generhvervelse for domstolene fra datoen
for den seneste dom, hvorved førerretten er frakendt den på-
gældende.
Det følger af luftfartslovens § 150, stk. 21, at reglerne i
kapitel 93 a i lov om rettens pleje finder anvendelse på krav
om erstatning for frakendelse eller inddragelse af retten til at
føre en mindre drone eller retten til at føre en mindre drone,
hvortil der kræves tilladelse efter § 126 f, stk. 1, i anledning
af strafforfølgning.
Det foreslås at ændre luftfartslovens § 150, stk. 15, 16, 17,
19, 20 og 21, således at bestemmelserne i stedet for mindre
droner eller retten til at føre mindre droner, hvortil der kræ-
ves tilladelse efter den gældende bestemmelse i luftfartslo-
vens § 126 f, stk. 1, omfatter en droner eller droner, hvortil
der kræves tilladelse efter artikel 5 i Kommissionens gen-
nemførelsesforordning 2019/947/EU af 24. maj 2019 om
regler og procedure for operation af fartøjer.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at sondringen på
baggrund af dronens størrelse generelt udgår af luftfartslo-
vens kapitel 9 a, jf. den foreslåede § 126 a.
Der er ikke i øvrigt med forslaget tilsigtet nogen ændring i
bestemmelsernes anvendelsesområde.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 9
Det følger af luftfartslovens § 150, stk. 18, at afsiges der i
en sag, hvori retten til at føre en mindre drone eller retten til
at føre en mindre drone, hvortil der kræves tilladelse efter
den gældende bestemmelse i luftfartslovens § 126 f, stk. 1,
er inddraget efter den gældende bestemmelse i luftfartslo-
vens § 150, stk. 14, frifindende dom med hensyn til spørgs-
målet om frakendelse, eller sker frakendelsen betinget, skal
dronebeviset eller tilladelsen efter den gældende bestemmel-
se i luftfartslovens § 126 f, stk. 1, udleveres, selv om dom-
men ankes.
Det foreslås, at luftfartslovens § 150, stk. 18, nyaffattes,
og at det i bestemmelsen fastsættes, at afsiges der i en sag,
hvori retten til at føre en drone, herunder til at føre en drone,
hvortil der kræves tilladelse efter den gældende bestemmel-
se i luftfartslovens § 126 f, stk. 1, omfatter en droner, eller
en drone, hvortil der kræves tilladelse efter artikel 5 i Kom-
missionens gennemførelsesforordning 2019/947/EU af 24.
maj 2019 om regler og procedure for operation af fartøjer, er
inddraget efter den foreslåede § 150, stk. 14, frifindende
dom med hensyn til spørgsmålet om frakendelse, eller sker
frakendelsen betinget, skal dronebeviset eller tilladelsen ef-
ter artikel 5 i Kommissionens gennemførelsesforordning
2019/947/EU af 24. maj 2019 om regler og procedure for
operation af fartøjer, udleveres, selv om dommen ankes.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at sondringen på
baggrund af dronens størrelse generelt udgår af luftfartslo-
vens kapitel 9 a, jf. den foreslåede § 126 a.
Der er ikke i øvrigt med forslaget tilsigtet nogen ændring i
bestemmelsernes anvendelsesområde.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 10
Det følger af luftfartslovens § 150, stk. 22, at de gældende
bestemmelser i luftfartslovens § 150, stk. 1-9, og §§ 150
a-150 d ikke finder anvendelse ved frakendelse af retten til i
professionelt øjemed at føre en mindre drone i bymæssigt
område eller retten til at føre en mindre drone, hvortil der
kræves tilladelse efter § 126 f, stk. 1.
Det foreslås, at luftfartslovens § 150, stk. 22, nyaffattes,
og at det i bestemmelsen fastsættes, at luftfartslovens § 150,
stk. 1-9, og §§ 150 a-150 d ikke finder anvendelse ved fra-
kendelse af retten til at føre en drone, herunder til at føre en
drone, hvortil der kræves tilladelse efter artikel 5 i Kommis-
sionens gennemførelsesforordning 2019/947/EU af 24. maj
2019 om regler og procedure for operation af fartøjer.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at sondringen på
baggrund af dronens størrelse og sondringen mellem drone-
flyvning i bymæssigt område og droneflyvning uden for by-
mæssigt område generelt udgår af luftfartslovens kapitel 9 a.
Da der ikke længere sondres på baggrund af dronens stør-
relse og mellem droneflyvning i bymæssigt område og dro-
neflyvning uden for bymæssigt område, vil anvendelsesom-
rådet for den foreslåede § 150, stk. 22, være bredere end ef-
ter den gældende bestemmelse. Forslaget indebærer således,
at den foreslåede § 150, stk. 22, anvendes ved flyvning med
alle droner uanset størrelse, og at frakendelse ikke begræn-
ses geografisk til bymæssigt område men gælder generelt.
Udvidelsen medfører, at droneførere kan frakendes retten til
i professionelt øjemed at føre en drone.
Der er ikke i øvrigt med forslaget tilsigtet nogen ændring i
bestemmelsernes anvendelsesområde.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2020,
samme dag som procedureforordningen finder anvendelse.
Markedsovervågningsforordningen trådte i kraft tyve dage
30
efter offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende, jf.
forordningens artikel 42, hvilket var den 1. juli 2019.
Til § 3
Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale anvendelses-
område og indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og
Grønland, men ved kongelig anordning helt eller delvis kan
sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer,
som henholdsvis de færøske eller grønlandske forhold tilsi-
ger.
Bemyndigelsen i den foreslåede i § 126 d, tiltænkes an-
vendt til at give transportministeren mulighed for i bekendt-
gørelser (BL-er) at fastsætte regler for anvendelsen af droner
på Færøerne og i Grønland, som er identiske med EU-regu-
leringen på droneområdet - dog tilpasset de særlige grøn-
landske og færøske forhold, såfremt at foreslåede § 3, finder
anvendelse. Der henvises i øvrigt til de specielle bemærk-
ninger til lovforslagets § 1, nr. 8.
31
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 1149
af 13. oktober 2017, som ændret ved lov nr. 1114
af 29. december 1997, § 5 i lov nr. 542 af 8. juni
2006, lov nr. 731 af 8. juni 2018 og § 34 i lov nr.
1706 af 27. december 2018, foretages følgende
ændringer:
§ 1 a. Transport-, bygnings- og boligministeren
kan fastsætte sådanne forskrifter, som er nødven-
dige for at gennemføre de af Den Europæiske Uni-
on udstedte direktiver om luftfart, eller som er
nødvendige for at anvende de af Den Europæiske
Union udstedte forordninger på luftfartsområdet.
1. I § 1 a indsættes efter »luftfartsområdet«: »,
herunder droneområdet«.
2. Kapitel 9 a affattes således:
»Kapitel 9 a
Regulering af droner
Definition
§ 126 a. (ophævet) § 126 a. Ved en drone forstås ethvert ubemandet
luftfartøj, der opereres eller er beregnet til at ope-
rere autonomt eller blive fjernstyret uden en pilot
ombord.
Kapitel 9 a
Regulering af mindre droner
Definition Geografisk afgrænsning af brugen af droner
§ 126 b. Ved en drone forstås et ubemandet luft-
fartøj.
§ 126 b. Flyvning med droner må alene ske uden
for flyvesikkerhedsmæssigt kritiske områder, sik-
ringsmæssigt kritiske områder og særligt følsom-
me naturområder, jf. dog stk. 2-4 og § 126 f.
Stk. 2. Ved en mindre drone forstås et ubeman-
det luftfartøj, som ligger inden for den øvre vægt-
grænse, som er fastsat i medfør af stk. 3.
Stk. 2. Transportministeren kan efter forhandling
med justitsministeren og forsvarsministeren fast-
sætte nærmere bestemmelser om flyvning over
sikringsmæssigt kritiske områder.
32
Stk. 3. Transport-, bygnings- og boligministeren
fastsætter nærmere bestemmelser om en øvre
vægtgrænse for, hvad der forstås ved en mindre
drone.
Stk. 3. Transportministeren kan efter forhandling
med justitsministeren fastsætte nærmere bestem-
melser, der har til formål at sikre privatlivets fred.
Stk. 4. Transport-, bygnings- og boligministeren
kan fastsætte bestemmelser om, at mindre droner
under en nærmere fastsat minimumsvægtgrænse
helt eller delvis undtages fra reglerne i denne lov.
Stk. 4. Transportministeren kan fastsætte nærme-
re bestemmelser om flyvning over flyvesikker-
hedsmæssigt kritiske områder og særligt følsom-
me naturområder.
Operative flyveregler Ansvarsforsikring
§ 126 c. Flyvning med mindre droner skal udfø-
res på en sådan måde, at andres liv og ejendom ik-
ke udsættes for fare eller anden unødig ulempe.
§ 126 c. Ejeren af en drone skal have tegnet an-
svarsforsikring i henhold til § 130.
Stk. 2. Flyvning med mindre droner må alene
ske uden for flyvesikkerhedsmæssigt kritiske om-
råder, sikringsmæssigt kritiske områder og særligt
følsomme naturområder, medmindre andet følger
af bestemmelser fastsat i medfør af stk. 4 og 5 og
§ 126 i.
Stk. 2. Transportministeren fastsætter nærmere
bestemmelser om tegning af ansvarsforsikring, jf.
stk. 1, herunder om undtagelser fra kravet om teg-
ning af ansvarsforsikring.
Stk. 3. Transport-, bygnings- og boligministeren
fastsætter nærmere bestemmelser om operative
flyveregler.
Stk. 4. Transport-, bygnings- og boligministeren
fastsætter nærmere bestemmelser om flyvning
over flyvesikkerhedsmæssigt kritiske områder og
særligt følsomme naturområder med mindre dro-
ner, jf. stk. 2.
Stk. 5. Transport-, bygnings- og boligministeren
kan efter forhandling med justitsministeren fast-
sætte nærmere bestemmelser om flyvning over
sikringsmæssigt kritiske områder med mindre dro-
ner, herunder droner under en nærmere fastsat mi-
nimumsvægtgrænse, samt bestemmelser, der har
til formål at sikre privatlivets fred.
Flyvning uden for bymæssigt område Bemyndigelse til at fastsætte bestemmelser om
droner for Færøerne og Grønland
§ 126 d. Flyvning med mindre droner uden for
bymæssigt område kræver, at føreren af dronen
har erhvervet dronetegn udstedt af transport-, byg-
nings- og boligministeren, medmindre føreren af
dronen er medlem af en anerkendt modelflyveor-
ganisation. Dronetegnet skal fremvises til politiet
på forlangende.
§ 126 d Transportministeren kan for Færøerne
og Grønland fastsætte bestemmelser, som svarer
til de af Den Europæiske Union udstedte direkti-
ver og forordninger på droneområdet med de æn-
dringer, som henholdsvis de færøske og grønland-
ske forhold tilsiger.
33
Stk. 2. Flyvning med mindre droner uden for by-
mæssigt område kræver, at ejeren af dronen har
tegnet ansvarsforsikring i henhold til § 130.
Stk. 3. Flyvning med mindre droner uden for by-
mæssigt område kræver, at dronen kan identifice-
res, og at ejeren af dronen er registreret hos Tra-
fik-, Bygge- og Boligstyrelsen, medmindre fly-
vningen foregår fra en godkendt modelflyveplads
og i det dertil knyttede luftrum.
Stk. 4. Transport-, bygnings- og boligministeren
fastsætter nærmere bestemmelser om de forhold,
der er nævnt i stk. 1-3, herunder nærmere bestem-
melser om erhvervelse og registrering af drone-
tegn.
Stk. 5. Transport-, bygnings- og boligministeren
kan fastsætte nærmere bestemmelser om, at flyv-
ning uden for bymæssigt område med mindre dro-
ner, som grundet dronens konstruktion eller vægt
indebærer en øget flyvesikkerhedsmæssig risiko,
alene må ske, hvis føreren er fyldt 16 år.
Flyvning i bymæssigt område Flyvning under påvirkning af spiritus, bevidst-
hedspåvirkende stoffer, sygdom m.v.
§ 126 e. Flyvning med mindre droner i bymæs-
sigt område må alene ske i professionelt øjemed,
og hvis
§ 126 e. Flyvning eller forsøg på flyvning med
droner må ikke finde sted, hvis føreren af dronen
har indtaget spiritus i et sådant omfang, at
1) føreren af dronen har erhvervet dronebevis
udstedt af transport-, bygnings- og boligmini-
steren,
1) alkoholkoncentrationen i blodet under eller
efter flyvningen overstiger 0,5 promille eller
alkoholkoncentrationen i udåndingsluften
under eller efter flyvningen overstiger 0,25
mg pr. liter luft, eller
2) føreren af dronen er fyldt 18 år, 2) føreren i øvrigt ikke kan føre dronen på fuldt
betryggende måde.
3) ejeren af dronen har tegnet ansvarsforsikring i
henhold til § 130,
4) dronen kan identificeres og
5) dronen er registreret hos Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen.
Stk. 2. Dronebeviset skal fremvises til politiet på
forlangende.
Stk. 2. Flyvning eller forsøg på flyvning med
droner må ikke finde sted, hvis førerens blod
under eller efter flyvningen indeholder bevidst-
hedspåvirkende stoffer, som efter regler fastsat af
transportministeren er klassificeret som farlige for
flyvesikkerheden, og som ikke er indtaget i hen-
hold til en lovlig recept. 1. pkt. gælder tilsvarende
for stoffer, som den pågældende har indtaget i
34
henhold til en lovlig recept, hvis indtagelsen ikke
er sket i overensstemmelse med recepten.
Stk. 3. Transport-, bygnings- og boligministeren
kan fastsætte nærmere bestemmelser om betingel-
serne i stk. 1, herunder bestemmelser om registre-
ring af dronebevis.
Stk. 3. Flyvning eller forsøg på flyvning med
droner må endvidere ikke finde sted, hvis føreren
af dronen på grund af sygdom, svækkelse, overan-
strengelse, mangel på søvn, påvirkning af opstem-
mende eller bedøvende midler eller af lignende år-
sager befinder sig i en sådan tilstand, at denne er
ude af stand til at føre dronen på fuldt betryggende
måde.
Stk. 4. Politiet kan til enhver tid kræve, at føre-
ren af en drone afgiver udåndings-, spyt eller
svedprøve eller lader sine øjne besigtige.
Stk. 5. Politiet kan fremstille en fører af en drone
til udtagelse af blod- og urinprøve, hvis der er
grund til at antage, at vedkommende har overtrådt
stk. 1, 2 eller 3, eller vedkommende nægter at
medvirke til en udåndingsprøve, spytprøve, sved-
prøve eller øjenbesigtigelse. Angår mistanken an-
dre forhold end spirituspåvirkning, kan politiet til-
lige fremstille den pågældende til undersøgelse af
en læge. Det samme gælder ved mistanke om spi-
rituspåvirkning, når særlige omstændigheder taler
derfor.
Stk. 6. Justitsministeren kan fastsætte bestem-
melser om de prøver og undersøgelser, der er
nævnt i stk. 4 og 5.
Flyvning, som er forbundet med en forhøjet flyve-
sikkerhedsmæssig risiko
Politi og redningsberedskab
§ 126 f. Flyvning med mindre droner, som er
forbundet med en forhøjet flyvesikkerhedsmæssig
risiko, herunder bl.a. droneflyvning over områder,
hvor et større antal mennesker er samlet i fri luft,
kræver tilladelse af transport-, bygnings- og bolig-
ministeren.
§ 126 f. Transportministeren kan efter forhand-
ling med forsvarsministeren fastsætte bestemmel-
ser om forhold for droner, der anvendes i forbin-
delse med redningsberedskabet.
Stk. 2. Transport-, bygnings- og boligministeren
fastsætter nærmere bestemmelser om tilladelse og
om flyvning, der er forbundet med en forhøjet fly-
vesikkerhedsmæssig risiko, jf. stk. 1.
Stk. 2. Justitsministeren kan efter forhandling
med transportministeren fastsætte bestemmelser
om forhold for politiets anvendelse af droner.
Flyvning under påvirkning af spititus, bevidst-
hedspåvirkende stoffer, sygdom m.v.
Markedsovervågning
§ 126 g. Flyvning eller forsøg på flyvning med
mindre droner i bymæssigt område eller flyvning,
hvortil der kræves tilladelse efter § 126 f, må ikke
§ 126 g. Transportministeren eller den offentlige
myndighed, som ministeren bemyndiger hertil, fø-
35
finde sted, hvis føreren af dronen har indtaget spi-
ritus i et sådant omfang, at
rer tilsyn med overholdelsen af produktkrav på
droneområdet.
1) alkoholkoncentrationen i blodet under eller
efter flyvningen overstiger 0,50 promille eller
alkoholkoncentrationen i udåndingsluften
under eller efter flyvningen overstiger 0,25
mg pr. liter luft eller
2) føreren i øvrigt ikke kan føre dronen på fuldt
betryggende måde.
Stk. 2. Flyvning eller forsøg på flyvning med
mindre droner i bymæssigt område eller flyvning,
hvortil der kræves tilladelse efter § 126 f, må ikke
finde sted, hvis førerens blod under eller efter fly-
vningen indeholder bevidsthedspåvirkende stoffer,
som efter regler fastsat af transport-, bygnings- og
boligministeren er klassificeret som farlige for fly-
vesikkerheden, og som ikke er indtaget i henhold
til en lovlig recept. 1. pkt. gælder tilsvarende for
stoffer, som den pågældende har indtaget i hen-
hold til en lovlig recept, hvis indtagelsen ikke er
sket i overensstemmelse med recepten.
Stk. 2. Transportministeren eller den offentlige
myndighed, som ministeren bemyndiger hertil ef-
ter stk. 1, har til enhver tid mod behørig legitima-
tion og uden retskendelse adgang til en virksom-
heds forretningslokaler, herunder lagerlokaler og
transportmidler, forretningsbøger samt dokumen-
ter, der vedrører produkter, der føres kontrol med,
herunder dokumenter om typegodkendelse, CE-
mærkning og lignende i papirform m.v. og materi-
ale, der opbevares i elektronisk form, med henblik
på at føre tilsyn med overholdelsen af produkt-
krav, der er fastsat i de af Den Europæiske Union
udstedte forordninger på droneområdet. Politiet
yder om nødvendigt bistand hertil.
Stk. 3. Flyvning eller forsøg på flyvning med
mindre droner i bymæssigt område eller flyvning,
hvortil der kræves tilladelse efter § 126 f, må end-
videre ikke finde sted, hvis føreren af dronen på
grund af sygdom, svækkelse, overanstrengelse,
mangel på søvn, påvirkning af opstemmende eller
bedøvende midler eller af lignende årsager befin-
der sig i en sådan tilstand, at denne er ude af stand
til at føre dronen på fuldt betryggende måde.
Stk. 3. Transportministeren eller den offentlige
myndighed, som ministeren bemyndiger hertil ef-
ter stk. 1, kan til enhver tid kræve, at en erhvervs-
drivende vederlagsfrit udleverer oplysninger og
dokumenter, der vedrører produkter, der føres til-
syn med, herunder dokumenter om typegodken-
delse, CE-mærkning og lignende i papirform m.v.
og materiale, der opbevares i elektronisk form,
med henblik på at føre tilsyn med overholdelsen af
produktkrav, der er fastsat i de af Den Europæiske
Union udstedte forordninger på droneområdet.
Hvis den erhvervsdrivende ikke er i besiddelse af
de pågældende oplysninger og dokumenter, er den
erhvervsdrivende forpligtet til at indhente disse.
Stk. 4. Politiet kan til enhver tid kræve, at føre-
ren af en mindre drone afgiver udåndings-, spyt-
eller svedprøve eller lader sine øjne besigtige.
Stk. 4. En erhvervsdrivende må ikke anvende
vildledende eller urigtige angivelser eller udelade
væsentlige informationer om den lovlige anven-
delse af droner. Transportministeren, eller den of-
fentlige myndighed, der er bemyndiget efter stk. 1,
kan påbyde den erhvervsdrivende at ophøre med
angivelse af vildledende eller urigtige informatio-
ner i forbindelse med salg og markedsføring af
droner.
36
Stk. 5. Politiet kan fremstille en fører af en min-
dre drone til udtagelse af blod- og urinprøve, hvis
der er grund til at antage, at vedkommende har
overtrådt stk. 1, 2 eller 3, eller vedkommende
nægter at medvirke til en udåndingsprøve, spyt-
prøve, svedprøve eller øjenbesigtigelse. Angår
mistanken andre forhold end spirituspåvirkning,
kan politiet tillige fremstille den pågældende til
undersøgelse af en læge. Det samme gælder ved
mistanke om spirituspåvirkning, når særlige om-
stændigheder taler derfor.
Stk. 5. Transportministeren kan fastsætte nærme-
re bestemmelser om gennemførelsen eller anven-
delsen af bestemmelser om produkttilsyn med pro-
duktkrav i de af Den Europæiske Union udstedte
direktiver og forordninger på droneområdet, her-
under mærkningskrav, på droneområdet. Trans-
portministeren kan endvidere fastsætte bestem-
melser om udstedelse af påbud samt om tilbage-
kaldelse og tilbagetrækning af droneprodukter.
Stk. 6. Justitsministeren kan fastsætte bestem-
melser om de prøver og undersøgelser, der er
nævnt i stk. 4 og 5.
Stk. 6. Transportministeren kan fastsætte be-
stemmelser om en gebyrordning til dækning af
omkostninger i forbindelse med udførelsen af
markedskontrol omfattet af stk. 2-4 samt forskrif-
ter udstedt i medfør af stk. 5, som udføres af den
offentlige myndighed, der er bemyndiget i medfør
af stk. 1.
Trafikinformation og konstruktion, udstyr og ved-
ligeholdelse
§ 126 h. Transport-, bygnings- og boligministe-
ren kan ud over de forhold, der er nævnt i §§ 126
b-126 g, fastsætte bestemmelser om særlige tekni-
ske forhold for mindre droner, herunder om trafik-
information i forbindelse med flyvning med min-
dre droner og konstruktion, udstyr og vedligehol-
delse.
Politi og redningsberedskab
§ 126 i. Transport-, bygnings- og boligministe-
ren kan efter forhandling med forsvarsministeren
fastsætte bestemmelser om særlige forhold for
mindre droner, der anvendes i forbindelse med
redningsberedskabet.
Stk. 2. Justitsministeren kan efter forhandling
med transport-, bygnings- og boligministeren fast-
sætte bestemmelser om særlige forhold for politi-
ets anvendelse af mindre droner.
§ 149 --- § 149 ---
Stk. 16. Overtrædelse af § 126 c, stk. 1 og 2, §
126 d, stk. 1-3, § 126 e, stk. 1 og 2, og § 126 f,
stk. 1, straffes med bøde.
3. stk. 16, affattes således:
»Stk. 16. Overtrædelse af § 126 b, stk. 1, § 126
c, stk. 1, og § 126 g, stk. 2 og 3 straffes med bø-
de.«
37
§ 150 --- § 150 ---
Stk. 10. Føreren af en mindre drone skal betinget
frakendes retten til i professionelt øjemed at føre
en mindre drone i bymæssigt område eller til at
føre en mindre drone, hvortil der kræves tilladelse
efter § 126 f, stk. 1, hvis
4. § 150, stk. 10, affattes således:
»Stk. 10. Føreren af en drone skal betinget fra-
kendes retten til at føre en drone, herunder til at
føre en drone, hvortil der kræves tilladelse efter
artikel 5 i Kommissionens gennemførelsesforord-
ning 2019/947/EU af 24. maj 2019 om regler og
procedurer for operation af ubemandede fartøjer,
hvis
1) føreren har gjort sig skyldig i overtrædelse af
§ 126 g, stk. 1, der ikke er omfattet af stk. 12,
nr. 1,
1) føreren har gjort sig skyldig i overtrædelse af
§ 126 e, stk. 1, der ikke er omfattet af stk. 12,
nr. 1,
2) føreren har gjort sig skyldig i overtrædelse af
§ 126 g, stk. 2, 2. pkt., eller overtrædelse af §
126 g, stk. 3, der ikke er omfattet af stk. 12,
nr. 2, eller
2) føreren har gjort sig skyldig i overtrædelse af
§ 126 e, stk. 2, 2. pkt., eller overtrædelse af §
126 e, stk. 3, der ikke er omfattet af stk. 12,
nr. 2, eller
3) føreren af dronen under tilsidesættelse af væ-
sentlige hensyn til flyvesikkerheden har voldt
skade på person eller ting eller fremkaldt fare
herfor.
3) føreren af dronen under tilsidesættelse af væ-
sentlige hensyn til flyvesikkerheden har voldt
skade på person eller ting eller fremkaldt fare
herfor.«
Stk. 11. Betinget frakendelse efter stk. 10 sker på
vilkår, at den pågældende i en prøvetid på 3 år fra
endelig dom ikke fører en mindre drone under så-
danne omstændigheder, at retten til at føre en min-
dre drone skal frakendes. Ved betinget frakendelse
udsættes fastsættelsen af frakendelsestiden.
5. To steder i § 150, stk. 11, 1. pkt., udgår: »min-
dre«.
Stk. 12. Føreren af en mindre drone skal ubetin-
get frakendes retten til i professionelt øjemed at
føre en mindre drone i bymæssigt område eller til
at føre en mindre drone, hvortil der kræves tilla-
delse efter § 126 f, stk. 1, for et tidsrum af mellem
2 og 10 år, hvis
6. § 150, stk. 12, affattes således:
»Stk. 12. Føreren af en drone skal ubetinget fra-
kendes retten til at føre en drone, herunder til at
føre en drone, hvortil der kræves tilladelse efter
artikel 5 i Kommissionens gennemførelsesforord-
ning 2019/947/EU af 24. maj 2019 om regler og
procedurer for operation af ubemandede fartøjer,
for et tidsrum af mellem 2 og 10 år, hvis
1) føreren har gjort sig skyldig i overtrædelse af
§ 126 g, stk. 1, med en alkoholkoncentration i
blodet under eller efter flyvningen over 1,20
promille eller en alkoholkoncentration i udån-
dingsluften under eller efter flyvningen over
0,60 mg pr. liter luft,
1) føreren har gjort sig skyldig i overtrædelse af
§ 126 e, stk. 1, med en alkoholkoncentration i
blodet under eller efter flyvningen over 1,20
promille eller en alkoholkoncentration i udån-
dingsluften under eller efter flyvningen over
0,60 mg pr. liter luft,
2) føreren har gjort sig skyldig i overtrædelse af
§ 126 g, stk. 2, 1. pkt., eller under skærpende
omstændigheder har gjort sig skyldig i over-
trædelse af § 126 g, stk. 3,
2) føreren har gjort sig skyldig i overtrædelse af
§ 126 e, stk. 2, 1. pkt., eller under skærpende
omstændigheder har gjort sig skyldig i over-
trædelse af § 126 e, stk. 3,
3) føreren af dronen forsætligt har voldt skade
på andres person eller ting, forsætligt har
3) føreren af dronen forsætligt har voldt skade
på andres person eller ting, forsætligt har
38
fremkaldt nærliggende fare herfor eller i øv-
rigt har ført en mindre drone på særlig hen-
synsløs måde,
fremkaldt nærliggende fare herfor eller i øv-
rigt har ført en drone på særlig hensynsløs
måde,
4) føreren har gjort sig skyldig i flere forhold,
der hver for sig er omfattet af stk. 10,
4) føreren har gjort sig skyldig i flere forhold,
der hver for sig er omfattet af stk. 10,
5) føreren tidligere er betinget frakendt retten til
at føre en mindre drone og har begået et nyt
forhold omfattet af stk. 10 i prøvetiden eller
5) føreren tidligere er betinget frakendt retten til
at føre en drone og har begået et nyt forhold
omfattet af stk. 10 i prøvetiden, eller
6) føreren tidligere er frakendt retten til at føre
en mindre drone ubetinget og har begået et
nyt forhold, der er omfattet af nr. 1-3 eller stk.
10, inden 2 år efter udløbet af frakendelsesti-
den.
6) føreren tidligere er frakendt retten til at føre
en drone ubetinget og har begået et nyt for-
hold, der er omfattet af nr. 1-3 eller stk. 10,
inden 2 år efter udløbet af frakendelsestiden.«
Stk. 14. Skønner Trafik-, Bygge- og Boligstyrel-
sen, at betingelserne for ubetinget frakendelse af
retten til at føre en mindre drone eller retten til at
føre en mindre drone, hvortil der kræves tilladelse
efter § 126 f, stk. 1, foreligger, kan Trafik-, Byg-
ge- og Boligstyrelsen midlertidigt inddrage retten
til at føre en mindre drone eller retten til at føre en
mindre drone, hvortil der kræves tilladelse efter §
126 f, stk. 1. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
skal i forbindelse hermed vejlede føreren om prø-
velsesretten, jf. stk. 15.
7. § 150, stk. 14, 1. pkt., affattes således:
»Stk. 14. Skønner Trafik-, Bygge- og Boligsty-
relsen, at betingelserne for ubetinget frakendelse
af retten til at føre en drone, herunder til at føre en
drone, hvortil der kræves tilladelse efter artikel 5 i
Kommissionens gennemførelsesforordning
2019/947/EU af 24. maj 2019 om regler og proce-
durer for operation af ubemandede fartøjer, fore-
ligger, kan Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen mid-
lertidigt inddrage retten til at føre en dronen.«
Stk. 15. Den, hvis ret til at føre en mindre drone
eller ret til at føre en mindre drone, hvortil der
kræves tilladelse efter § 126 f, stk. 1, er midlerti-
digt inddraget, kan forlange inddragelsen prøvet af
retten. Retten træffer ved kendelse afgørelse om
inddragelsen.
8. I § 150, stk. 15, 1. pkt., stk. 16, stk. 17, 1. pkt.,
stk. 19, 1. pkt. og 4. pkt., stk. 20 og 21, ændres »en
mindre drone eller retten til at føre en mindre dro-
ne, hvortil der kræves tilladelse efter § 126 f, stk.
1« til: »en drone, herunder til at føre en drone,
hvortil der kræves tilladelse efter artikel 5 i Kom-
missionens gennemførelsesforordning
2019/947/EU af 24. maj 2019 om regler og proce-
durer for operation af ubemandede fartøjer«.
Stk. 16. Det tidsrum, hvori retten til at føre en
mindre drone eller retten til at føre en mindre dro-
ne, hvortil der kræves tilladelse efter § 126 f, stk.
1, har været inddraget, fradrages i frakendelsesti-
den.
Stk. 17. Anke af en dom, hvorved der er sket
ubetinget frakendelse, efter at retten til at føre en
mindre drone eller retten til at føre en mindre dro-
ne, hvortil der kræves tilladelse efter § 126 f, stk.
1, har været inddraget i medfør af stk. 14, har ikke
opsættende virkning for dommens bestemmelse
om frakendelse, medmindre andet bestemmes af
byretten ved kendelse. I andre tilfælde kan byret-
ten på begæring af anklagemyndigheden ved ken-
39
delse bestemme, at anke ikke skal have opsætten-
de virkning.
Stk. 18. Afsiges der i en sag, hvori retten til at
føre en mindre drone eller retten til at føre en min-
dre drone, hvortil der kræves tilladelse efter § 126
f, stk. 1, er inddraget efter stk. 14, frifindende dom
med hensyn til spørgsmålet om frakendelse, eller
sker frakendelsen betinget, skal dronebeviset eller
tilladelsen efter § 126 f, stk. 1, udleveres, selv om
dommen ankes.
9. § 150, stk. 18, affattes således:
»Stk. 18. Afsiges der i en sag, hvori retten til at
føre en drone, herunder til at føre en drone, hvortil
der kræves tilladelse efter artikel 5 i Kommissio-
nens gennemførelsesforordning 2019/947/EU af
24. maj 2019 om regler og procedurer for opera-
tion af ubemandede fartøjer, er inddraget efter stk.
14, frifindende dom med hensyn til spørgsmålet
om frakendelse, eller sker frakendelsen betinget,
skal dronebeviset eller tilladelsen efter artikel 5 i
Kommissionens gennemførelsesforordning
2019/947/EU af 24. maj 2019 om regler og proce-
durer for operation af ubemandede fartøjer, udle-
veres, selv om dommen ankes.«
Stk. 19. Er retten til at føre en mindre drone eller
retten til at føre en mindre drone, hvortil der kræ-
ves tilladelse efter § 126 f, stk. 1, i henhold til
denne lov frakendt nogen for længere tid end 3 år,
kan spørgsmålet om generhvervelse af retten in-
den frakendelsestidens udløb indbringes for dom-
stolene. Indbringelsen sker efter reglerne i straffe-
lovens § 78, stk. 3, og kan tidligst finde sted, når
der er forløbet 3 år af frakendelsestiden. Retten
kan kun gengives, når ganske særlige omstændig-
heder foreligger. Har retten til at være fører tidli-
gere været frakendt vedkommende ubetinget, kan
gengivelse af retten til at føre en mindre drone el-
ler retten til at føre en mindre drone, hvortil der
kræves tilladelse efter § 126 f, stk. 1, inden fra-
kendelsestidens udløb kun ske rent undtagelsesvis,
og indbringelsen kan tidligst finde sted, når der er
forløbet 6 år af frakendelsestiden.
Stk. 20. Såfremt der inden udløbet af frakendel-
sestiden er sket fornyet frakendelse af retten til at
føre en mindre drone eller retten til at føre en min-
dre drone, hvortil der kræves tilladelse efter § 126
f, stk. 1, regnes de i stk. 19 nævnte frister for ind-
bringelse af spørgsmålet om generhvervelse for
domstolene fra datoen for den seneste dom, hvor-
ved førerretten er frakendt den pågældende.
Stk. 21. Reglerne i kapitel 93 a i lov om rettens
pleje finder anvendelse på krav om erstatning for
frakendelse eller inddragelse af retten til at føre en
mindre drone eller retten til at føre en mindre dro-
ne, hvortil der kræves tilladelse efter § 126 f, stk.
1, i anledning af strafforfølgning.
40
Stk. 22. § 150, stk. 1-9, og §§ 150 a-150 d finder
ikke anvendelse ved frakendelse af retten til i pro-
fessionelt øjemed at føre en mindre drone i by-
mæssigt område eller retten til at føre en mindre
drone, hvortil der kræves tilladelse efter § 126 f,
stk. 1.
10. § 150, stk. 22, affattes således:
»Stk. 22. § 150, stk. 1-9, og §§ 150 a-150 d fin-
der ikke anvendelse ved frakendelse af retten til at
føre en drone, herunder til at føre en drone, hvortil
der kræves tilladelse efter artikel 5 i Kommissio-
nens gennemførelsesforordning 2019/947/EU af
24. maj 2019 om regler og procedurer for opera-
tion af ubemandede fartøjer.«
41