Fremsat den 26. februar 2020 af transportministeren (Benny Engelbrecht)

Fremsat den 26. februar 2020 af Transportministeren (Benny Engelbrecht)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om luftfart og ophævelse af lov om forlængelse af
Danmarks deltagelse i det skandinaviske luftfartssamarbejde
(Offentliggørelse af nationalitetsregistret, arbejdsmiljø samt indberetning af begivenheder)
§ 1
I lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 1149 af 13.
oktober 2017, som ændret ved lov nr. 1114 af 29. december
1997, lov nr. 731 af 8. juni 2018 samt § 35 i lov nr. 1706 af
27. december 2018, foretages følgende ændringer:
1. § 6 affattes således:
»§ 6. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fører som regi-
streringsmyndighed et register over luftfartøjer (nationali-
tetsregister).
Stk. 2. Enhver har digital adgang til oplysninger om et
luftfartøjs tekniske forhold, der er registreret i nationalitets-
registret.
Stk. 3. Transportministeren kan fastsætte regler om, at of-
fentlige myndigheder og private virksomheder med er-
hvervsmæssig relation til luftfart efter ansøgning kan få ud-
videt digital adgang til oplysninger om identiteten af ejer og
bruger af et luftfartøj i nationalitetsregistret.«
2. I § 40 g, stk. 1, udgår: », herunder om bedriftssundheds-
tjeneste«.
3. § 40 g, stk. 3 og 4, ophæves.
4. § 89 b, stk. 1, affattes således:
»Transportministeren kan, til brug for Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsens forebyggende flyvesikkerhedsmæssige ar-
bejde, fastsætte regler om indberetning til Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsen af enhver flyvesikkerhedsrelateret begi-
venhed, om indberetningens form samt om opbevaring, ud-
levering, offentliggørelse og anvendelse af de indberettede
oplysninger.«
5. I § 89 b, stk. 2, udgår: », jf. dog stk. 3«.
6. § 89 b, stk. 3 og 4, ophæves.
7. § 149 a affattes således:
Ȥ 149 a. Den, der har indberettet en begivenhed efter
regler fastsat i medfør af § 89 b eller efter EU-forordninger
om indberetning af begivenheder på områder, omfattet af lo-
ven, der er indtruffet som følge af pågældendes simple uagt-
somhed, kan ikke straffes for det pågældende forhold, så-
fremt forholdet kun er kommet til andre end indberetterens
kendskab som følge af indberetningen.
Stk. 2. Den, der undlader at indberette en begivenhed efter
regler fastsat i medfør af § 89 b eller EU-forordninger om
indberetning af begivenheder på områder, omfattet af loven,
kan ikke straffes for manglende indberetning, såfremt begi-
venheden vedrører et forhold, der er opstået som følge af
den pågældendes groft uagtsomme eller forsætlige hand-
ling.«
§ 2
Lov nr. 330 af 14. maj 1997 om forlængelse af Danmarks
deltagelse i det skandinaviske luftfartssamarbejde ophæves
den 1. oktober 2020.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2020.
Stk. 2. Regler fastsat i medfør af § 89 b, stk. 1, i lov om
luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 1149 af 13. oktober 2017
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter
udstedt i medfør af § 89 b, stk. 1, som affattet ved denne
lov.
Lovforslag nr. L 120 Folketinget 2019-20
Transport- og Boligmin., j.nr., 2019-4352
CZ000134
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske
og grønlandske forhold tilsiger.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Udlevering af oplysninger fra nationalitetsregistret
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Arbejdsmiljø
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Indberetning af flyvesikkerhedsrelaterede begiven-
heder
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.4. Lov om ophævelse af lov om Danmarks deltagelse i
det skandinaviske luftfartssamarbejde
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser
2.4.3. Den foreslåede ordning
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
Indledning
Formålet med lovforslaget er at skabe hjemmel til offentlig-
gørelse af oplysninger i det danske register over luftfartøjer
(nationalitetsregistret).
Nationalitetsregistret er et register over alle civile luftfartø-
jer, der er indregistreret i Danmark. Ved registreringen tilde-
ler Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen som registreringsmyn-
dighed luftfartøjet en registreringsbetegnelse, svarende til
nummerpladen på en bil.
Registret indeholder oplysninger om det enkelte luftfartøj og
dets tilhørsforhold. Oplysningerne omfatter både tekniske
oplysninger og oplysninger om, hvem der er ejer eller bru-
ger af luftfartøjet (personoplysninger).
Nationalitetsregistret har tidligere været offentligt tilgænge-
ligt på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside. Re-
gistret blev i forbindelse med en henvendelse om mulig
overtrædelse af reglerne om databeskyttelse fjernet fra sty-
relsens hjemmeside. Henvendelser vedrørende registeret bli-
ver derfor i dag behandlet enkeltvis efter offentlighedslo-
vens bestemmelser om aktindsigt.
Luftfartsbranchen og andre interessenter benytter sig i vid
udstrækning af oplysningerne. Nogle har kun behov for at
bruge de tekniske oplysninger, mens andre har behov for en
udvidet adgang, der omfatter ejer- og brugeroplysninger.
Det vurderes, at en behovsbestemt differentieret adgang til
nationalitetsregistret i form af en digital selvbetjeningsløs-
ning vil fremme og lette arbejdsgangene for såvel branchen
som for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Dette vil kræve,
at der skabes hjemmel hertil i luftfartsloven.
En lignende ordning eksisterer allerede i dag på motorkøre-
tøjsområdet vedrørende adgang til køretøjsregisteret.
Forslaget indebærer endvidere en ændring af luftfartslovens
bestemmelser om arbejdsmiljø for besætningsmedlemmer
under tjeneste på luftfartøjer. Ændringerne vedrører reglerne
om bedriftssundhedstjeneste, som foreslås ophævet. Formå-
let hermed er at bringe luftfartslovgivningen i overensstem-
melse med de faktiske forhold på området og delvis at til-
passe lovgivningen til reglerne i den generelle arbejdsmiljø-
lovgivning, som regulerer tjeneste på landjorden.
Derudover foreslås det at ændre lovens bestemmelser om
indberetning af flyvesikkerhedsrelaterede begivenheder.
Ændringen har til formål at tilvejebringe den retlige ramme
for, at der efter gennemførelsen af den seneste EU-forord-
ning på området kan skabes ensartede regler for indberet-
ning af alle typer af flyvesikkerhedsrelaterede begivenheder
i hele Rigsfællesskabet, herunder for danskregistrerede luft-
fartøjer, der ikke er omfattet af EU-reguleringen på området
samt for straffrihed som led i indberetningen.
Endelig foreslås det, at lov nr. 330 af 14. maj 1997 om for-
længelse af Danmarks deltagelse i det skandinaviske luft-
fartssamarbejde ophæves af ordensmæssige hensyn, da lo-
ven pr. 30. september 2020 har udtømt sit indhold og derfor
ikke længere er nødvendig for Danmarks fortsatte deltagelse
i det skandinaviske luftfartssamarbejde.
Danmark, Norge og Sverige har siden 1950 samarbejdet om
SAS-konsortiet og en fællesskandinavisk luftfartspolitik.
Dette samarbejde har historisk gået under samlebetegnelsen
det skandinaviske luftfartssamarbejde. Samarbejdet inde-
holdt tidligere dispositioner af økonomisk art for staten i
form af lån og statsgarantier m.v., hvorfor lovformen oprin-
deligt har været anvendt som grundlag for Danmarks delta-
gelse i samarbejdet. Disse økonomiske dispositioner udgik
sidenhen af samarbejdet i 1975, men lovformen har været
fastholdt. Med dette lovforslag tilpasses det juridiske grund-
lag for Danmarks langsigtede deltagelse i samarbejdet efter
30. september 2020, som transportministeren herefter vil va-
retage i kraft af regeringens almindelige udenrigspolitiske
beføjelser i henhold til grundlovens § 19, stk. 1, 1. pkt., og i
3
henhold til de beføjelser, som transportministeren har i med-
før af lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 1149 af 13.
oktober 2017 som ændret ved lov nr. 731 af 8. juni 2018 om
ændring af lov om luftfart (luftfartsloven).
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Udlevering af oplysninger fra nationalitetsregistret
2.1.1. Gældende ret
Indregistrering af luftfartøjer i det danske nationalitetsregi-
ster over luftfartøjer er reguleret i kapitel 2 i luftfartsloven,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1149 af 13. oktober 2017. Registre-
ringen sker på grundlag af en skriftlig anmodning fra ejeren,
som skal dokumentere, at nogle nærmere angivne betingel-
ser er opfyldt såsom ejerforhold, flyets tilknytning til Dan-
mark, luftdygtighedsbevis, forsikringsforhold m.v., jf. luft-
fartslovens § 10.
Hvis betingelserne for registrering er opfyldt, indføres luft-
fartøjet i nationalitetsregistret, og det tildeles registrerings-
mærke efter luftfartslovens § 11, stk. 1, svarende til num-
merpladen på en bil. Endvidere udstedes et nationalitets- og
registreringsbevis efter § 20, stk. 1, hvilket er en forudsæt-
ning for at måtte flyve både inden og uden for dansk områ-
de.
Følgende oplysninger indføres i registret i overensstemmel-
se med luftfartslovens § 11, stk. 2: luftfartøjets nationalitets-
og registreringsmærke, flytype, fabrikant, fabrikationsnum-
mer, fabrikationssted, byggeår, nummeret på registrerings-
beviset, registreringsdato og eventuelt udløbsdato, ejerens
navn og adresse og eventuelle oplysninger om brugsrettig-
heder.
I dag er der kun i luftfartsloven hjemmel til at anmode om
(at indsamle) personoplysninger hos luftfartøjets ejer til
brug for registrering af luftfartøjer i nationalitetsregistret,
hvilket indebærer, at spørgsmål om udlevering af oplysnin-
ger i dag behandles på anmodning i hvert enkelt tilfælde ef-
ter bestemmelserne om retten til aktindsigt i offentlighedslo-
ven, jf. lov nr. 606 af 12. juni 2013.
Oplysninger om, hvem der ejer eller bruger et luftfartøj, kan
som udgangspunkt ikke undtages efter offentlighedslovens
undtagelsesbestemmelser om aktindsigt, og oplysningerne
udleveres derfor som udgangspunkt, medmindre der er regi-
streret navne- eller adressebeskyttelse.
Efter offentlighedslovens § 7 kan enhver – med visse undta-
gelser – forlange at blive gjort bekendt med dokumenter,
som er indgået til eller oprettet af en myndighed som led i
administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virk-
somhed. Retten til aktindsigt omfatter efter offentlighedslo-
vens § 7, stk. 2, alle dokumenter, der vedrører en sag, samt
indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrø-
rende den pågældende sags dokumenter.
Endvidere følger det af offentlighedslovens § 10, stk. 1, at
retten til aktindsigt ikke omfatter databaser, herunder regi-
stre eller andre systematiserede fortegnelser, hvor der gøres
brug af elektronisk databehandling.
Offentlighedslovens § 11 medfører imidlertid, at enhver –
med visse undtagelser – kan forlange en sammenstilling af
oplysninger i myndighedens databaser, hvis sammenstillin-
gen kan foretages ved få og enkle kommandoer.
I henhold til artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning nr. 2016/679/EU af 27. april 2016 om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af persono-
plysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (ge-
nerel forordning om databeskyttelse) (herefter databeskyttel-
sesforordningen) skal personoplysninger behandles lovligt,
rimeligt og på en gennemsigtig måde samt være indsamlet
til udtrykkeligt angivne og legitime formål og må ikke vide-
rebehandles på en måde, der er uforenelige med disse for-
mål. Før en behandling kan betragtes som lovlig, skal mini-
mum ét forhold beskrevet i artikel 6 være opfyldt – eksem-
pelvis at behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen
af en opgave i samfundets interesse, eller som henhører
under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarli-
ge har fået pålagt (litra e).
2.1.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser
Fra januar 2019 til udgangen af juli 2019 har Trafik-, Byg-
ge- og Boligstyrelsen behandlet 66 henvendelser om oplys-
ninger registreret i nationalitetsregistret i medfør at offent-
lighedslovens regler.
Luftfartsbranchen og andre interessenter anmoder løbende
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om adgang til og udleve-
ring af oplysninger om et konkret luftfartøj, indblik i eller
om dataudtræk fra nationalitetsregistret. Det varierer, om
henvendelserne drejer sig om et luftfartøjs tekniske data el-
ler oplysninger om ejer- og brugerforhold.
Som dataansvarlig efter databeskyttelsesforordningen er
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen ansvarlig for brugen af de
registrerede oplysninger, herunder at ingen uvedkommende
kan få adgang til personoplysningerne. Vurderingen af, hvad
oplysningerne må benyttes til, foretages i overensstemmelse
med det formål, hvortil oplysningerne er indhentet og regi-
streret. I forlængelse heraf må der normalt ske en afvejning
mellem hensynet til at beskytte den, som oplysningerne ve-
drører over for hensynet til interessen i, at oplysningerne ud-
leveres.
Transport- og Boligministeriet vurderer, at det for offentlige
myndigheder fortrinsvis vil være Havarikommissionen for
Civil Luftfart og Jernbane, Skattestyrelsen og Politiet, som
vil have et regelmæssigt legitimt behov for udvidet digital
adgang. For så vidt angår de private virksomheder vil det
primært være flyvepladser, forsikringsvirksomheder, advo-
katvirksomheder, inkassovirksomheder, finansieringsvirk-
somheder og lufttrafik- og redningstjenester, som vil have et
regelmæssigt velbegrundet behov for den udvidede adgang.
4
Fælles for offentlige myndigheder og private virksomheder
er, at de benytter både de tekniske oplysninger og persono-
plysningerne som led i almindelig myndighedsudøvelse og
udførelsen af deres erhverv.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Transport- og Boligministeriet foreslår, at der indføres
hjemmel til at stille nationalitetsregistret digitalt til rådighed
for branchen for derved at fremme og lette arbejdsgangene.
Idet registret indeholder både tekniske oplysninger og perso-
noplysninger, foreslås en differentieret digital adgang – på
samme måde som på motorkøretøjsområdet. Ved at etablere
en differentieret digital adgang vurderes det, at der sker en
beskyttelse af privatpersoner, som ejer et luftfartøj, da det
alene vil være offentlige myndigheder og en nærmere defi-
neret gruppe af private virksomheder med erhvervsmæssig
relation til luftfart og dermed et særligt behov herfor, som
kan få udvidet digital adgang.
Dette skal ses i lyset af den teknologiske udvikling og mu-
ligheden for at samkøre data fra flere kilder. Hvis enhver fik
adgang til alle oplysninger om et luftfartøjs tilhørsforhold,
ville det med nutidens teknologi være forholdsvis simpelt
via for eksempel radar-applikationer at identificere og over-
våge privatpersoners operationsmønster. Det ville desuden
være muligt at benytte oplysningerne til brug for eventuelle
virksomheders målrettede reklametiltag. Det kan ikke ude-
lukkes, at en fuldstændig fri adgang til alle oplysninger ville
kunne medføre en krænkelse af privatpersoners grundlæg-
gende rettigheder og frihedsrettigheder efter databeskyttel-
sesforordningen.
Den foreslåede ordning vurderes at medføre en lempelse af
den nuværende proces, hvor Trafik-, Bygge- og Boligstyrel-
sen anvender ressourcer på konkrete vurderinger af oplys-
ninger, der typisk udleveres efter bestemmelserne i offent-
lighedsloven – da der sjældent er registreret navne- eller
adressebeskyttelse – sammenholdt med det forhold, at luft-
fartsbranchen tillige skal afvente styrelsens stillingtagen og
behandling af sagen i hvert enkelt tilfælde.
Den foreslåede ordning ligner i vid udstrækning den, der al-
lerede kendes fra køretøjsregistret, hvor enhver har adgang
til de tekniske oplysninger om en indregistreret bil, og hvor
Skattestyrelsen har mulighed for at indgå såkaldte terminal-
aftaler med offentlige myndigheder og private virksomhe-
der, som er nærmere definerede.
Forslagets § 1, nr. 1, indeholder med nyaffattelsen af § 6,
stk. 2, en generel bestemmelse, som giver enhver digital ad-
gang til de tekniske oplysninger om et eller flere danskregi-
strerede luftfartøjer.
Der er tale om oplysninger, som i vidt omfang allerede er
tilgængelige hos producenten, og som kan have interesse for
en bredere kreds. Ligeledes vil forslaget om en sådan gene-
rel adgang ikke omfatte personhenførbare oplysninger om
ejer- eller brugerforhold.
Herved vil det blive både lettere og hurtigere for interessere-
de at finde samlede informationer om et luftfartøjs tekniske
data frem for at afvente Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens
sagsbehandling.
Den foreslåede ordning svarer i det væsentlige til ordningen
på køretøjsområdet, hvor enhver har adgang til eksempelvis
en personbils tekniske oplysninger, jf. lov om registrering af
køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 223 af 27. februar 2019.
Oplysninger om ejer- og brugerforhold er ofte nødvendige at
have adgang til, når et luftfartøj handles, skal forsikres, er
havareret, eller der ikke er blevet betalt for benyttelse af en
lufthavn. Det vil være bestemte virksomhedstyper, som har
et hyppigt og velbegrundet behov for at have adgang til så-
danne oplysninger. Endvidere kan offentlige myndigheder
have samme behov i forbindelse med almindelig myndig-
hedsudøvelse.
Det drejer sig om følgende personoplysninger og selskabso-
plysninger registreret i nationalitetsregistret: navn og adres-
se på luftfartøjets ejer og eventuelle brugere. CPR- eller
CVR-numre registreres ikke.
Det foreslås, at transportministeren bemyndiges til at fast-
sætte nærmere regler om, hvilke myndigheder og virksom-
heder med erhvervsmæssig relation til luftfart, der på bag-
grund af en konkret vurdering kan få udvidet digital adgang
til nationalitetsregistret, betingelserne herfor, samt hvilke ty-
per af oplysninger, der kan opnås adgang til.
De offentlige myndigheder, som i øjeblikket vurderes at ha-
ve et berettiget behov for at få adgang til oplysninger om
ejer og bruger af luftfartøjer, er Havarikommissionen for Ci-
vil Luftfart og Jernbane, Skattestyrelsen og Politiet. De an-
vender ejer- og brugeroplysninger som led i almindelig
myndighedsudøvelse, d.v.s. ved undersøgelser af havarier
og hændelser med luftfartøjer, udstedelse af forvaltningsak-
ter, opkrævning af skatter samt undersøgelse og retsforføl-
gelse af eventuelle lovovertrædelser. Den udvidede digitale
adgang påtænkes at omfatte oplysninger om navn og adresse
på nuværende ejere og/eller brugere af et luftfartøj.
De private virksomheder med erhvervsmæssig relation til
luftfart, som umiddelbart vurderes at kunne have et beretti-
get og regelmæssigt behov for at få udvidet adgang til oplys-
ninger om ejer og bruger af luftfartøjer, er flyvepladser, for-
sikringsvirksomheder, advokatvirksomheder, inkassovirk-
somheder, finansieringsvirksomheder, og lufttrafik- og red-
ningstjenester.
Flyvepladserne anvender ejer- og brugeroplysninger i meget
vidt omfang. Oplysningerne benyttes, når flyvepladsen skal
kæde luftfartøjets registrering sammen med et navn og en
adresse, hvortil kravet om betaling for benyttelse af en fly-
veplads kan rettes.
Forsikringsvirksomheder, der tegner de lovpligtige ansvars-
forsikringer på luftfartøjer, har et særligt behov for at kunne
5
få alle relevante oplysninger om et givent luftfartøj, herun-
der oplysninger om ejer og/eller brugerforhold.
Advokatvirksomheder og inkassovirksomheder anvender i
vid udstrækning oplysninger om ejer- og brugerforhold, når
de bistår i forbindelse med salg/ejerskifter og leasing af luft-
fartøjer. Endvidere vil en advokat, som repræsentant for ek-
sempelvis et flyværksted m.v., kunne have behov for udvi-
det adgang i de tilfælde, hvor det skal afgøres, over for
hvem et eventuelt krav om manglende betaling skal rettes.
Finansieringsvirksomheder anvender ejer- og brugeroplys-
ninger til at kontrollere, om en låntager måtte have foretaget
eventuelt uberettigede dispositioner over det luftfartøj, som
virksomheden finansierer.
En løsning, som indebærer en manuel forespørgsel hos Tra-
fik-, Bygge- og Boligstyrelsen, hver gang oplysningerne ef-
terspørges, udgør en merbelastning for både myndigheder
og de private virksomheder i forhold til løsningen med udvi-
det digital adgang.
Lufttrafik- og redningstjenester anvender allerede i dag op-
lysninger om ejer- og brugerforhold til i en nødsituation at
kunne kæde et luftfartøjs registrering og flyveplan eller nød-
radiopejlsender (ELT - Emergency Locator Transmitter)
sammen med et navn og adresse. Dette kan eksempelvis væ-
re i det tilfælde, hvor en flyveplan ikke er meldt lukket retti-
digt efter flyets forventede ankomsttidspunkt, eller ELT’en
er blevet aktiveret, og det skal undersøges, om der skal
igangsættes en redningsaktion. Lufttrafik- og redningstjene-
ster varetager en vigtig samfundsopgave, og det vurderes
derfor nødvendigt, at disse virksomheder på en hurtig og
nem måde fortsat kan opnå informationer om, hvem der skal
underrettes i tilfælde af havari.
Det er for så vidt angår offentlige myndigheder og for de
nævnte virksomhedstyper vurderet, at en udvidet adgang,
der også vedrører ejer- og brugerforhold, er velbegrundet.
Det betyder, at det er nødvendigt for, at offentlige myndig-
heder kan udføre deres forvaltningsopgaver, og de anførte
virksomhedstyper kan udføre deres erhverv. Indførelsen af
den udvidede digitale adgang vurderes ikke umiddelbart at
have konsekvenser for den registrerede, eftersom offentlige
myndigheder og andre interessenter vil kunne rette henven-
delse til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og få oplysnin-
gerne udleveret.
Der kan være andre private virksomheder, end dem som
Transport- og Boligministeriet har vurderet kan have et be-
rettiget og regelmæssigt behov, som tillige kan have behov
for oplysningerne til brug for udførelsen af deres erhverv.
Disse virksomheder vil også få mulighed for at søge om ud-
videt digital adgang. Ved vurderingen af, om adgang kan
opnås, vil der blive lagt vægt på, om virksomhedens ar-
bejdsområde og opgavevaretagelse relaterer sig til luftfart.
En virksomhed, der ikke opfylder kriterierne for udvidet di-
gital adgang eller som ikke ønsker at få udvidet digital ad-
gang, kan fortsat søge om aktindsigt hos Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen efter offentlighedsloven.
2.2. Arbejdsmiljø
2.2.1. Gældende ret
De gældende regler om arbejdsmiljøforhold for besætnings-
medlemmer under tjeneste på luftfartøj findes i luftfartslo-
vens kapitel 4 A og er udmøntet nærmere i bekendtgørelser
udstedt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, først og frem-
mest bekendtgørelse nr. 157 af 27. februar 2018 om arbejds-
miljøforhold for besætningsmedlemmer under tjeneste på
luftfartøj og for deres arbejdsgivere.
Arbejdsmiljøreglerne i luftfartsloven er så vidt muligt tilpas-
set reglerne om arbejdsmiljøforhold for andre arbejdstagere,
som findes i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr.
1084 af 19. september 2017 med senere ændringer.
I arbejdsmiljøreglerne i luftfartsloven er der i § 40 g, der
stammer helt tilbage fra 1983, bestemmelser om bedrifts-
sundhedstjeneste. Bedriftssundhedstjeneste er en tjeneste,
der har til formål at yde forebyggende og helhedsorienteret
arbejdsmiljørådgivning for at give virksomhederne faglig
støtte i arbejdsmiljøarbejdet. Bestemmelsen i § 40 g inde-
holder regler om oprettelse af og tilskud til en bedriftssund-
hedstjeneste og hjemmel til, at der fastsættes nærmere regler
herom. Hjemlerne til at fastsætte nærmere regler om be-
driftssundhedstjeneste og tilskud hertil har ikke været udnyt-
tet, og der er ikke oprettet specifikke bedriftssundhedstjene-
ster for besætningsmedlemmer inden for luftfart.
2.2.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser
Transport- og Boligministeriet ønsker, at luftfartslovens reg-
ler om arbejdsmiljø for besætningsmedlemmer under tjenes-
te på luftfartøjer svarer til de faktiske forhold på området, og
at ubenyttede, utidssvarende regler ophæves.
Luftfartslovens regler om bedriftssundhedstjeneste, herun-
der hjemlen til at yde statsligt og kommunalt tilskud til be-
driftssundhedstjeneste samt hjemlen til at fastsætte nærmere
regler om tilskuddet, har hidtil ikke været udnyttet, og der
findes heller ikke længere regler om bedriftssundhedstjene-
ste i de generelle bestemmelser i arbejdsmiljølovgivningen.
Det bemærkes dog, at reglerne om bedriftssundhedstjeneste
i de generelle bestemmelser i arbejdsmiljølovgivningen er
erstattet af muligheden for at påbyde rådgivning fra en auto-
riseret arbejdsmiljørådgiver bl.a. med henblik på, at det
forebyggende arbejdsmiljøarbejde i virksomheden styrkes.
Denne ordning ændres pr. 1. april 2021 og erstattes af en
ordning, hvorefter virksomheden skal anvende nødvendig
sagkundskab, som enten kan være ved at opbygge egne
kompetencer eller ved at indhente ekstern rådgivning.
Formålet med bedriftssundhedstjenesten var at yde forebyg-
gende og helhedsorienteret arbejdsmiljørådgivning for at gi-
ve virksomhederne faglig støtte i arbejdsmiljøarbejdet. Der
6
har dog ikke været oprettet specifikke bedriftssundstjenester
for besætningsmedlemmer i henhold til luftfartslovgivnin-
gen. Luftfartsområdet adskiller sig også på flere måder fra
det generelle arbejdsmiljøområde, idet det kun vedrører det
afgrænsede og særlige arbejdsmiljøområde, som luftfartøjet
udgør, og hvor luftfartsselskaberne i forvejen har en special-
viden. Luftfartsselskaberne udgør derfor som tilsynsobjekter
en homogen masse, og da der er relativt få af dem, er det
muligt med en tæt dialog med Trafik-, Bygge- og Boligsty-
relsen som tilsynsmyndighed om arbejdsmiljøet. I denne di-
alog har luftfartsselskaberne mulighed for at få supplerende
vejledning fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, hvilket
luftfartsselskaberne i praksis også benytter sig af.
Arbejdsmiljørådet for Luftfart, som er nedsat i henhold til
luftfartsloven til bl.a. at stille forslag og medvirke ved udar-
bejdelse af nye regler om arbejdsmiljø, vil, når den nye ord-
ning om anvendelse af nødvendig sagkundskab er indført i
den generelle arbejdsmiljølovgivning, foretage en nærmere
vurdering af, hvordan en sådan ordning i givet fald vil kun-
ne tilpasses luftfartsområdet og de særlige forhold, der gæl-
der der. På et senere tidspunkt, hvor man bedre kender ef-
fekten af ordningen på det generelle arbejdsmiljøområde,
kan det således komme på tale med en anbefaling om at ind-
føre bestemmelser herom i luftfartsloven eller bekendtgørel-
ser udstedt i medfør heraf.
Afhængig af udfaldet af den nævnte vurdering vil Arbejds-
miljørådet for Luftfart på et senere tidspunkt i givet fald
komme med en anbefaling til transportministeren, om hvor-
vidt en yderligere ændring af luftfartsloven eller bekendtgø-
relser udstedt i medfør heraf anses for nødvendig.
Transport- og Boligministeriet finder på dette grundlag ikke
anledning til at erstatte de ikke-udnyttede bestemmelser om
bedriftssundhedstjeneste med specifikke regler om anven-
delse af nødvendig sagkundskab, som de der indføres i den
generelle arbejdsmiljølovgivning, men vil afvente vurderin-
gen fra Arbejdsmiljørådet for Luftfart.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Transport- og Boligministeriet foreslår at ophæve hjemlen
til at fastsætte nærmere regler om bedriftssundhedstjeneste,
hjemlen til at yde statsligt og kommunalt tilskud til bedrifts-
sundhedstjeneste samt hjemlen til at fastsætte nærmere reg-
ler om tilskuddet.
2.3. Indberetning af flyvesikkerhedsrelaterede begivenheder
2.3.1. Gældende ret
Det følger af luftfartslovens § 89 b, stk. 1, at transportmini-
steren kan fastsætte regler om, at der til brug for Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsens forebyggende flyvesikkerheds-
mæssige arbejde af personer, der er omfattet af § 35 eller §
74, virksomheder og ansatte i virksomheder samt ejere af
luftfartøjer skal gives indberetning til Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen om driftsforstyrrelser og andre irregulære
forhold af betydning for flyvesikkerheden, der ikke har
medført et flyvehavari eller en alvorlig flyvehændelse, jf. §
135. Ministeren fastsætter, i hvilke tilfælde der skal gives
indberetning, hvornår og i hvilken form indberetningen skal
gives, og hvad den skal indeholde.
Hjemlen i § 89 b er udmøntet i Bestemmelser for Civil Luft-
fart (BL) 8-10, 4. udgave af 18. november 2016, Bestem-
melse for Færøerne og Grønland om indberetning af visse
flyvesikkerhedsmæssige hændelser, som ikke har medført et
havari eller en alvorlig hændelse (herefter BL 8-10). BL
8-10 var tidligere gældende for hele Rigsfællesskabet, men
finder efter indførelse af lignende EU-regler i 2015 nu kun
anvendelse for Færøerne og Grønland. Reglerne om indbe-
retning af begivenheder er således ikke på nuværende tids-
punkt ensartede i Rigsfællesskabet. Der redegøres nærmere
for sammenhængen mellem luftfartsloven og EU-reglerne i
afsnit 2.3.2.
Det følger endvidere af luftfartslovens § 149 a, at den, der i
overensstemmelse med regler fastsat i medfør af § 89 b, har
foretaget anmeldelse om forhold, der ikke har medført et
flyvehavari eller en alvorlig flyvehændelse, ikke kan straffes
for overtrædelse af § 42, bestemmelser fastsat i medfør af §§
31, 52, 54, 82 eller 83 eller bestemmelser i EU-forordninger
på områder, der omfattes af loven.
Det betyder for eksempel, at luftfartøjschefen, uanset graden
af uagtsomhed eller forsæt, ikke kan straffes for en hændel-
se, der udgør en overtrædelse af bestemmelsen i luftfartslo-
vens § 42 eller tilsvarende regler efter en EU-forordning,
hvorefter vedkommende skal påse, at luftfartøjet er luftdyg-
tigt og behørigt udrustet, bemandet og lastet, samt at fly-
vningen i øvrigt forberedes og gennemføres i overensstem-
melse med gældende bestemmelser, såfremt vedkommende
har foretaget anmeldelse af hændelsen til Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen via indberetningssystemet.
Både §§ 89 b og 149 a blev indføjet i luftfartsloven i 2001. I
2003 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet endvidere direk-
tiv nr. 2003/42/EF af 12. juni 2003 om indberetning af hæn-
delser inden for civil luftfart (herefter indberetningsdirekti-
vet). Formålet med indberetningsdirektivet var at skabe et
mere effektivt indberetningssystem ved en koordineret in-
formationsudveksling mellem medlemsstaterne. Vedtagel-
sen af indberetningsdirektivet førte ikke til ændringer i luft-
fartsloven, idet rammerne for gennemførelse allerede var
skabt i 2001 med indførelsen af §§ 89 b og 149 a i luftfart-
sloven. Der blev dog foretaget enkelte nødvendige ændrin-
ger i den dagældende BL 8-10.
De gældende bestemmelser i luftfartsloven hjemler i dag
fastsættelse af regler om indberetning af flyvesikkerhedsre-
laterede begivenheder, der ikke er omfattet af Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning nr. 376/2014/EU af 3. april
2014 om indberetning og analyse af samt opfølgning på be-
givenheder inden for civil luftfart, ændring af Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 996/2010 og ophæ-
velse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/42/EF, Kommissionens forordning (EF) nr. 1321/2007
7
og Kommissionens forordning (EF) nr. 1330/2007 (herefter
indberetningsforordningen). Indberetningsforordningen, der
beskrives nærmere nedenfor under afsnittet Transport- og
Boligministeriets overvejelser, har siden 15. november 2015
fundet anvendelse på hovedparten af de pligtmæssige indbe-
retninger om flyvesikkerhedsrelaterede begivenheder, der
indberettes til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Luftfartslovens § 89 b kan således i dag alene anvendes som
hjemmel til at fastsætte regler om indberetningspligt for be-
givenheder, der relaterer sig til de såkaldte ”bilag 1-luftfar-
tøjer” og til færøske og grønlandske forhold. Bilag 1-luftfar-
tøjer omfatter blandt andet historiske luftfartøjer og luftfar-
tøjer, der har tilhørt de væbnede styrker. Bilag 1-luftfartøjer
er nærmere defineret i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning 2018/1139/EU af 4. juli 2018 om fælles regler for
civil luftfart og oprettelse af Den Europæiske Unions Luft-
fartssikkerhedsagentur og om ændring af forordning (EF) nr.
2111/2005, (EF) nr. 1008/2008, (EU) nr. 996/2010, (EU) nr.
376/2014 og direktiv 2014/30/EU og 2014/53/EU og om op-
hævelse af (EF) nr. 552/2004 og (EF) nr. 216/2008 og Rå-
dets forordning (EØF) nr. 3922/91 og er ikke omfattet af
den EU-retlige regulering af luftfartsområdet, men kan regu-
leres af nationale regler. Bilag 1-luftfartøjer er i øjeblikket
ikke omfattet af indberetningsordningen i BL 8-10.
Formålet med bestemmelserne om indberetning i luftfartslo-
vens § 89 b sammenholdt med bestemmelsen om straffrihed
i § 149 a er at sikre, at den ansvarlige luftfartsmyndighed får
så mange oplysninger om begivenheder som muligt. Erfarin-
gerne fra de indberettede begivenheder bruges til at forbedre
luftfartssikkerheden, herunder ved at forebygge lignende be-
givenheder i at opstå. De begivenheder, der skal indberettes,
er begivenheder, som kan kategoriseres som andre hændel-
ser end alvorlige hændelser og havarier.
2.3.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser
Indberetning af begivenheder er et kerneområde for løbende
forbedring af luftfartssikkerheden. Får myndighederne ikke
oplysninger om begivenheder, som ville kunne have ført til
en ulykke, forringes mulighederne for, at luftfartsbranchen i
fællesskab kan arbejde sammen om at forhindre lignende
begivenheder i fremtiden.
Indberetningsforordningen har, som nævnt ovenfor, fundet
anvendelse på hovedparten af de begivenheder, der er indbe-
rettet til Trafik, Bygge- og Boligstyrelsen siden 15. novem-
ber 2015. Indberetningsforordningen skal ses i sammen-
hæng med Kommissionens gennemførelsesforordning
2015/1018/EU af 29. juni 2015 om opstilling af en liste, der
klassificerer begivenheder inden for civil luftfart, som skal
indberettes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 376/2014, (herefter klassificeringsforord-
ningen).
Der blev ikke foretaget nogen ændring af luftfartslovens §§
89 b og 149 a i forbindelse med, at forordningerne blev taget
i anvendelse. Det følger imidlertid af luftfartslovens § 1, at
luftfart inden for dansk område skal finde sted i overens-
stemmelse med bestemmelserne i luftfartsloven og de med
hjemmel i loven udfærdigede forskrifter, med mindre andet
følger af EU-forordninger. På de områder, hvor EU-forord-
ningerne vedrører forhold, der således i princippet omfattes
af såvel luftfartsloven som EU-forordninger på luftfartsom-
rådet, finder luftfartslovens bestemmelser ikke anvendelse.
Forordningerne regulerer indberetning af begivenheder, her-
under hvem der skal indberette, hvad der skal indberettes,
indberetningens form samt opbevaring, udlevering, offent-
liggørelse og anvendelse af de indberettede oplysninger for
så vidt angår de luftfartøjer, personer med videre, der for-
pligtes til indberetning ifølge indberetningsforordningen.
Luftfartslovens § 89 b hjemler således fastsættelse af regler
om de samme forhold, som indberetningsforordningen, men
kun for flyvesikkerhedsrelaterede begivenheder, der ikke
omfattes af indberetningsforordningen.
Tilvejebringelse af ensartede regler på indberetningsområdet
vil gøre området mere overskueligt for de indberetningsplig-
tige. Derudover vil ensartede regler endvidere være nødven-
dige i forhold til kravet om, at for eksempel grønlandske fly-
værksteder i relation til luftfartøjer, der er registreret i Dan-
mark, i deres kvalitetssystemer skal redegøre for, at begi-
venheder indberettes i henhold til kravene i indberetnings-
forordningen.
Dette følger af Kommissionens forordning nr.
1321/2014/EU af 26. november 2014 om vedvarende luft-
dygtighed af luftfartøjer og luftfartøjsmateriel, -dele og -ap-
paratur og om godkendelse af organisationer og personale,
der deltager i disse opgaver (herefter luftdygtighedsforord-
ningen). Sker det ikke, er det en overtrædelse af reglerne om
indholdet af kvalitetssystemerne. Luftfartøjer, der er hjem-
mehørende på Færøerne og i Grønland, er registreret i det
danske nationalitetsregister.
En ændring af den gældende bemyndigelsesbestemmelse i §
89 b vil således, uanset om indberetningen sker efter natio-
nale regler eller efter indberetningsforordningen, skabe
samme indberetningsramme for indberetning af en begiven-
hed, hvorved forstås et havari, en alvorlig hændelse eller en
hændelse, som bringer, eller som, hvis den ikke korrigeres
eller imødegås, kan bringe et luftfartøj, de ombordværende
eller enhver anden person i fare.
Derudover vil ændringen give mulighed for, at der i relevan-
te kvalitetssystemer i relation til danskregistrerede luftfartø-
jer, herunder sådanne danskregistrerede luftfartøjer, der ind-
går i driften af luftfartsselskaber hjemmehørende på Færøer-
ne eller i Grønland, kan henvises til, at indberetning sker i
overensstemmelse med kravene i indberetningsforordnin-
gen.
Med indførelsen af indberetningsforordningen er der endvi-
dere sket en ændring i forhold til den straffrihed, der hidtil
har været efter de danske regler i luftfartslovens § 149 a og
BL 8-10.
8
Ændringen skyldes, at straffrihed ifølge indberetningsfor-
ordningen bør gælde for alle typer indberettede begivenhe-
der (hændelser, alvorlige hændelser og havarier), såfremt
begivenheden vedrører et forhold, der er opstået som følge
af den pågældendes simple uagtsomhed, og forholdet kun er
blevet andre bekendt, fordi begivenheden er indberettet via
indberetningssystemet. Vedrører begivenheden derimod et
forhold, der er opstået som følge af indberetterens groft
uagtsomme eller forsætlige handlinger, bør forholdet ikke
være straffrit.
Dette adskiller sig fra den gældende BL 8-10 sammenholdt
med luftfartslovens § 149 a. Efter disse regler er det kun
indberettede mindre alvorlige hændelser i modsætning til al-
vorlige hændelser og havarier, der er straffri. Til gengæld
gælder straffriheden som udgangspunkt, uanset om hændel-
sen er uagtsom eller forsætlig.
Det vurderes at være relevant at skabe et ensartet hjemmels-
grundlag for indberetningsbestemmelser. Ensartede regler er
blandt andet en forudsætning for at straffritage for de
samme forhold og dermed understøtte, at indberetningerne
sker ud fra ensartede forudsætninger om hvilke forhold, der
straffes, og hvilke, der omfattes af straffriheden.
En ændring af luftfartslovens § 149 a vil endvidere kunne
tilvejebringe ensartede regler om straffrihed. Det gælder bå-
de i forhold til det anvendelsesområde, BL 8-10 har i dag,
hvor den gælder indberetninger på Færøerne og i Grønland,
men vil også være relevant, hvis det senere vurderes hen-
sigtsmæssigt at udstrække indberetningspligten til luftfartø-
jer, der i dag ikke er omfattet af indberetningspligten i ind-
beretningsforordningen, de såkaldte bilag 1-luftfartøjer.
2.3.3. Den foreslåede ordning
For at skabe et ensartet grundlag for indberetning af begi-
venheder til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, uanset om
indberetningen sker på baggrund af nationale regler eller på
baggrund af EU-regler, foreslås en ændring af bemyndigel-
sesbestemmelsen i § 89 b og bestemmelsen om straffrihed i
§ 149 a. En begivenhed forstås i denne sammenhæng som et
havari, en alvorlig hændelse eller en hændelse, som bringer,
eller som, hvis den ikke korrigeres eller imødegås, kan brin-
ge et luftfartøj, de ombordværende eller enhver anden per-
son i fare.
Udmøntningen af den foreslåede § 89 b vil indholdsmæssigt
komme til at svare til de krav, der fremgår af den til enhver
tid gældende indberetningsforordning og klassificeringsfor-
ordning på området. Det gælder blandt andet beskrivelsen
og klassificeringen af de begivenheder, der skal indberettes,
regler om behandling og beskyttelse af de indberettede op-
lysninger, den it-systemtekniske håndtering af indberetnin-
ger samt den manuelle kontrol, der allerede i dag gennemfø-
res for at sikre, at der ikke utilsigtet kommer personoplys-
ninger ind i systemet.
De foreslåede ændringer i § 149 a skal medvirke til at sikre
ensartede rammer for straffrihed efter såvel indberetnings-
forordningen, som regler udstedt i medfør af luftfartslovens
§ 89 b i tilfælde af, at en indberettet begivenhed vedrører et
forhold, der er opstået som følge af simpel uagtsomhed hos
indberetteren, og som kun er kommet til andre end indberet-
terens kendskab på grund af indberetningen.
Som eksempel kan nævnes en situation, hvor en pilot indbe-
retter, at vedkommende fejlfortolkede klareringen (tilladel-
sen) fra flyvepladsens kontroltårn, og derfor kom til at køre
ind på en forkert bane eller taxivej (rullevej). Reglerne om
kontroltårnets klarering for benyttelse af bane og taxivej er
således ikke overholdt, og forholdet vil kunne straffes med
bøde eller fængsel i op til 4 måneder efter den gældende be-
stemmelse i luftfartslovens § 149, stk. 11. I dette tilfælde vil
indberetteren imidlertid blive omfattet af den foreslåede
straffrihedsbestemmelse for så vidt angår den ulovlige kør-
sel, såfremt kendskab til forholdet kun er kommet til andres
kendskab som følge af indberetningen.
Undlader piloten at indberette forholdet, hvis forholdet i øv-
rigt er omfattet af indberetningspligt efter regler fastsat i
medfør af § 89 b eller efter indberetningsforordningen, vil
undladelsen af at indberette forholdet typisk blive straffet
med bøde i medfør af de gældende regler i luftfartslovens §
149, stk. 10 eller 11.
Er den begivenhed, der indberettes derimod udtryk for et
groft uagtsomt eller forsætligt forhold, vil de foreslåede reg-
ler om straffrihed i § 149 a, stk. 1, ikke finde anvendelse.
Et eksempel herpå kunne være en situation, hvor en pilot
indberetter, at vedkommende har været nødsaget til at fore-
tage en sikkerhedslanding på en anden lokalitet end plan-
lagt, fordi luftfartøjet løb tør for brændstof. Årsagen hertil
var dels, at piloten i strid med reglerne ikke havde gjort sig
bekendt med de senest tilgængelige vejroplysninger, hvoraf
det fremgik, at vindforholdene havde ændret sig markant i
forhold til oplysningerne tidligere på dagen, og den påtænk-
te rute derfor ville være mere brændstofkrævende end nor-
malt, dels at piloten ikke havde været særlig grundig i sin
beregning af brændstofbehovet før flyvningen, således at der
ikke var taget højde for eventuelle uforudsete situationer.
I dette tilfælde ville der være tale om en overtrædelse af reg-
lerne om planlægning af flyvningen. Idet der ikke er inddra-
get aktuelle oplysninger om vejrlig og brændstofbeholdning,
har kaptajnen uden særlig hensyntagen til alvorligheden af
de mulige konsekvenser ved sløset og mangelfuld planlæg-
ning gennemført flyvningen. Dette vurderes som groft uagt-
somt og vil derfor ikke være omfattet af straffrihed i tilfælde
af indberetning af hændelsen. En sådan overtrædelse af reg-
lerne om planlægning af flyvningen vil således kunne straf-
fes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, jf. luftfartslo-
vens § 149, stk. 11, uanset om den indberettes til Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen eller om forholdet kommer til
myndighedernes kendskab ad anden vej.
9
Efter de foreslåede regler i § 149 a, stk. 2, vil undladelse af
at indberette en groft uagtsomt eller forsætlig handling, deri-
mod ikke kunne straffes.
De foreslåede regler svarer i vidt omfang til den måde, reg-
lerne hidtil har været administreret på. Det forventes således
ikke, at de foreslåede regler vil føre til væsentlige praksi-
sændringer i forhold til den måde, bestemmelserne om straf-
frihed har været administreret på hidtil.
Konsekvenserne af de foreslåede ændringer vil således væ-
re, at hjemmelsgrundlaget ændres, så det giver mulighed for,
at der tilvejebringes ensartede rammer for de begivenheder,
der indberettes efter indberetningsforordningen og klassifi-
ceringsforordningen og begivenheder, der indberettes efter
regler fastsat i medfør af den foreslåede § 89 b, som ikke
omfattes af indberetningspligten i indberetningsforordnin-
gen, samt at rammerne for straffrihed bliver ensartede.
2.4. Ophævelse af lov om Danmarks deltagelse i det skandi-
naviske luftfartssamarbejde
2.4.1. Gældende ret
Det skandinaviske luftfartssamarbejde er overordnet regule-
ret i den internationale aftale af 20. december 1951 mellem
Danmark, Norge og Sverige angående samarbejde på luft-
fartens område, jf. for Danmarks vedkommende bekendtgø-
relse nr. 25 af 11. juni 1952 (herefter regeringsaftalen).
Samarbejdet opretholdes som udgangspunkt efter regerings-
aftalens artikel 7, så længe SAS-konsortiet eksisterer, men
regeringsaftalen indeholder desuden en klausul om uopsige-
lighed i en nærmere angivet periode. Denne uopsigeligheds-
periode er siden regeringsaftalens indgåelse i 1951 blevet
forlænget ad flere omgange, senest i 2000 frem til 1. oktober
2019, hvorefter hver af de kontraherende parter kan opsige
samarbejdet med 12 måneders varsel, jf. bekendtgørelse nr.
11 af 26. april 2001.
Seneste forlængelse af regeringsaftalens (samarbejdets) uop-
sigelighed er foretaget med hjemmel i lov nr. 330 af 14. maj
1997 om forlængelse af Danmarks deltagelse i det skandina-
viske luftfartssamarbejde, der efter dennes § 1 bemyndiger
transportministeren til at træffe de foranstaltninger, som er
nødvendige for en forlængelse af Danmarks deltagelse i det
skandinaviske luftfartssamarbejde med 15 år for perioden 1.
oktober 2005 til og med 30. september 2020.
2.4.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser
Det er Transport- og Boligministeriets vurdering, at lov nr.
330 af 14. maj 1997 om forlængelse af Danmarks deltagelse
i det skandinaviske luftfartssamarbejde pr. 30. september
2020 har udtømt sit indhold og derfor af ordensmæssige
hensyn bør ophæves.
Det skandinaviske luftfartssamarbejde indebar tidligere dis-
positioner af økonomisk art for staten i form af lån og stats-
garantier m.v., hvorfor lovformen oprindeligt har været an-
vendt som grundlag for Danmarks deltagelse i samarbejdet.
Disse økonomiske dispositioner udgik af loven i 1975, men
lovformen har sidenhen været fastholdt. Det vurderes imid-
lertid, at der ikke foreligger et retligt begrundet behov for at
fortsætte med samme lovmodel, der hidtil er anvendt i hen-
holdsvis 1975, 1987 og senest 1997, da de fornødne foran-
staltninger vedrørende Danmarks fortsatte deltagelse og
langsigtede engagement i samarbejdet kan varetages i kraft
af regeringens almindelige udenrigspolitiske beføjelser efter
grundlovens § 19, stk. 1, 1. pkt., og i henhold til de beføjel-
ser, som transportministeren har i medfør af lov om luftfart,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1149 af 13. oktober 2017 som ænd-
ret ved lov nr. 731 af 8. juni 2018 om ændring af lov om
luftfart. Det foreslås derfor, at loven ophæves.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Med lovforslaget foreslås det, at lov nr. 330 af 14. maj 1997
om forlængelse af Danmarks deltagelse i det skandinaviske
luftfartssamarbejde ophæves den 1. oktober 2020. Baggrun-
den for ophævelsen er, at lovens bemyndigelsesbestemmelse
udløber den 30. september 2020, hvorfor loven ikke længere
vil være aktuel og derfor bør ophæves af ordensmæssige
hensyn.
De foranstaltninger, som er nødvendige for Danmarks fort-
satte tilslutning og langsigtede engagement i det skandinavi-
ske luftfartssamarbejde efter 30. september 2020 kan dels
træffes i kraft af regeringens almindelige udenrigspolitiske
beføjelser efter grundlovens § 19, stk. 1, 1. pkt., og dels i
henhold til de beføjelser, som transportministeren har i med-
før af luftfartsloven. Dette kan blandt andet omfatte en for-
længelse af regeringsaftalens uopsigelighed i en nærmere
fastsat periode. Den konkrete udformning af luftfartspolitik-
ken fastlægges som hidtil i fællesskab mellem de tre skandi-
naviske lande inden for rammerne af samarbejdet i henhold
til artikel 1 i regeringsaftalen. Der er derfor uanset de lange
aftaleperioder vedrørende samarbejdet mulighed for i fælles-
skab at gennemføre ændringer heraf. Sådanne successive
forandringer er i enighed med Norge og Sverige gennemført
gennem årene.
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen
Luftfartsloven indeholder ikke hjemmel til offentliggørelse
af nationalitetsregistret. Idet der potentielt er tale om videre-
behandling (udlevering) af personoplysninger, vurderes det
med baggrund i databeskyttelsesforordningen, at offentlig-
gørelse af personhenførbare oplysninger i nationalitetsregis-
tret alene vil kunne ske lovligt med hjemmel i lov.
Forslaget om differentieret digital adgang til oplysninger i
nationalitetsregistret vurderes at være i overensstemmelse
med regler om lovlig og sikker behandling af personoplys-
ninger i databeskyttelsesforordningen, idet der skabes hjem-
mel til offentliggørelse af nationalitetsregistret.
Transport- og Boligministeriet vurderer endvidere, at forsla-
get er i overensstemmelse med principperne i databeskyttel-
sesforordningen om sikker behandling, da der ved etablering
af en differentieret digital adgang sker et forsøg på at be-
10
grænse udleveringen af personoplysninger således, at det
alene er de myndigheder og private virksomheder, der har et
velbegrundet behov og relation til luftfart, der får tildelt ud-
videt adgang.
Endvidere vil de offentlige myndigheder og private virk-
somheders log-in i it-systemet, som stilles til rådighed, blive
logget/registreret. Dette skal give mulighed for efterfølgen-
de kontrol samt forebyggelse af snyd og fejl.
Forslaget om differentieret digital adgang vurderes endvide-
re at medføre, at muligheden for samkøring af data fra natio-
nalitetsregistret og eksempelvis radar-applikationer vanske-
liggøres. Dermed tager forslaget højde for at beskytte privat-
personer, som ejer luftfartøjer mod risikoen for overvågning
eller anden misbrug af persondata. Det kunne for eksempel
være tilfældet, hvor kombinationen af oplysninger om ejers
person og radarapplikationer gør det muligt for uvedkom-
mende at få oplysninger om, hvor en ejer af et luftfartøj bef-
inder sig på et givet tidspunkt, uden at ejeren er bekendt her-
med.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Det forventes ikke, at de foreslåede regler vil medføre øgede
omkostninger for stat, kommune eller regioner. Forslaget
vurderes ikke i sig selv at medføre negative administrative
konsekvenser for det offentlige.
Forslaget om differentieret digital adgang vil medføre, at er-
hvervslivet og borgerne i et vist omfang selv vil kunne hente
oplysninger fra nationalitetsregistret. Da Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen i dag skal behandle konkrete henvendelser på
dette område, forventes på dette punkt en mindre admini-
strativ lettelse.
Det forventes, at der vil være begrænsede økonomiske om-
kostninger i forbindelse med etablering af de IT-mæssige
forudsætninger for differentieret digital offentliggørelse og
håndtering af nationalitetsregistret. Disse omkostninger af-
holdes af den på finansloven opførte bevilling på § 28.51.01
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Det vurderes, at lovforslaget i vid udstrækning lever op til
de syv principper om digitaliseringsklar lovgivning. Forsla-
gets bestemmelser er enkle og klare, ligesom forslaget giver
fornøden mulighed for digital kommunikation samt tryg og
sikker datahåndtering. I forbindelse med udmøntningen af
reglerne vil der i det omfang, det er muligt, blive gjort brug
af ensartede begreber og genbrug af data. Hvor det er mu-
ligt, henset til forslagets beskaffenhed, vil der blive anvendt
offentlig infrastruktur (NemID). I udmøntningen af forslaget
vil der blive lagt vægt på objektive kriterier og taget højde
for muligheden for efterfølgende kontrol samt forebyggelse
af snyd og fejl.
Det vurderes derudover ikke, at lovforslaget vil medføre
økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekven-
ser for det offentlige.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslagets bestemmelser om differentieret digital adgang
vurderes at medføre begrænsede administrative lettelser for
erhvervslivet, idet en nærmere defineret række virksomhe-
der kan få lettere adgang til oplysninger om ejere- og bruge-
re i nationalitetsregistret efter ansøgning.
Det vurderes, at de administrative konsekvenser ikke vil
overstige 4 mio. kr. årligt, hvorfor de ikke kvantificeres nær-
mere.
De øvrige foreslåede ændringer vurderes ikke at indebære
økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervs-
livet.
Endvidere vurderes det, at principperne om agil regulering i
begrænset omfang er relevant for lovforslaget. Formålet
med lovforslaget er ikke at ændre vilkårene for at drive er-
hvervsvirksomhed, men medvirke til en lettere arbejdsgang
og administration for erhvervsvirksomhederne.
Det vurderes, at princippet om brugervenlig digitalisering
(princip 5) er relevant for så vidt angår den del af lovforsla-
get, som handler om nationalitetsregistret. Offentliggørelsen
af nationalitetsregistret vil lette arbejdsgangene for den del
af branchen, som benytter registret, men det medfører ikke
ændringer i den form, virksomheden drives på. Endvidere
skal branchen ikke ud og investere i ny teknologi eller løs-
ninger for at kunne få adgang til oplysningerne.
For så vidt angår arbejdsmiljø og hændelser samt ophævelse
af lov om Danmarks deltagelse i det skandinaviske luftfarts-
samarbejde findes ingen af principperne relevante.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
De foreslåede bestemmelser vedrørende digital adgang til
oplysninger i nationalitetsregistret vurderes at have begræn-
sede konsekvenser for borgerne. Borgerne vil opnå lettere
adgang til de tekniske oplysninger på et luftfartøj via den di-
gitale adgang. Det er de færreste borgere, som har et regel-
mæssigt behov for ejer- og brugeroplysninger vedrørende
danskregistrerede luftfartøjer. Hvis borgerne har brug for
oplysninger om et konkret luftfartøj, kan de, som i dag, rette
henvendelse til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som vil
behandle henvendelsen efter offentlighedslovens regler.
De øvrige foreslåede ændringer vurderes ikke at indebære
administrative konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konse-
kvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Forslaget har ikke EU-retlige aspekter.
11
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Lovforslaget har været i offentlig høring den 15. november
2019 til den 13. december 2019 og supplerende høring den
20. december 2019 til den 10. januar 2020.
Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorganisation
(AC), AOPA Danmark, Arbejdstilsynet, Arbejderbevægel-
sens Erhvervsråd, Arbejdsgiverforeningen KA, Arbejdsmil-
jørådet for Luftfart, Beskæftigelsesministeriet, Billund Luft-
havn, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Brancheforenin-
gen Danske Advokater, Cabin Union Denmark, Centralorga-
nisationernes Fællesudvalg, Danish Airline Pilots Associa-
tion, Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme, Dansk Flyveleder-
forening, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Motorflyver
Union, Dansk UL Flyve Union, Danske Svæveflyverunion,
Datatilsynet, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsministeriet,
Erhvervsstyrelsen, Erhvervsflyvningens Sammenslutning,
Esbjerg Lufthavn, Fagligt Fælles Forbund – 3F, Flyvebran-
chens Personale Union, Forsvarskommandoen, Funktionæ-
rernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Færøernes Lands-
styre ved Rigsombudsmanden for Færøerne, Grønlands
Selvstyre ved Rigsombudsmanden for Grønland, Justitsmi-
nisteriet, Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernba-
ne, Midtjyllands Lufthavn, Kongelig Dansk Aeroklub, KZ
& Veteranfly Klubben, Københavns Lufthavne A/S, Navia-
ir, Skatteministeriet, Statsministeriet, Sønderborg Lufthavn,
Aalborg Lufthavn og Aarhus Lufthavn.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/ merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Begrænsede administrative konsekvenser for
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Begrænsede udgifter til IT-system
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Begrænsede økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen af betydning
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Begrænsede administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Vil ikke overstige 4 mio. kr. årligt, og
kvantificeres derfor ikke nærmere
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget har ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for im-
plementering af erhvervsrettet EU-re-
gulering
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af luftfartslovens § 6, stk. 1, at Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsen som registreringsmyndighed fører et re-
gister over luftfartøjer (nationalitetsregister).
Det følger af de oprindelige bemærkninger til § 6, stk. 1, i
lov om luftfart, jf. Folketingstidende 1959-60, tillæg A,
spalte 1377, at nationalitetsregistret skal omfatte alle danske
luftfartøjer, medmindre der, for så vidt angår de i §§ 154 og
155 omhandlede militære luftfartøjer og andre statsluftfartø-
jer, måtte være gjort undtagelse fra paragraffens anvendelse.
Statens luftfartsvæsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrel-
sen) skal være registreringsmyndighed i henhold til bestem-
melserne i kap. 2 og skal som sådan føre nationalitetsregis-
tret, der alene vil blive af offentligretlig karakter på samme
måde som politiets registrering af motorkøretøjer m.v.
Det følger af luftfartslovens § 11, stk. 2, at der i registret
skal indføres luftfartøjets nationalitets- og registreringsmær-
ker, nødvendige oplysninger til identificering af luftfartøjet,
oplysninger om ejeren og vedkommendes erhvervelse af
luftfartøjet, bemærkning om luftfartøjets luftdygtighedsbe-
vis, registreringsdatoen og andre oplysninger efter bestem-
melse af transportministeren.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 1, at
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen som registreringsmyndig-
hed fører et register over luftfartøjer (nationalitetsregister).
Bestemmelsen videreføres uændret.
Nationalitetsregistret skal omfatte alle danske luftfartøjer,
medmindre der, for så vidt angår de i §§ 154 og 155 om-
handlede militære luftfartøjer og andre statsluftfartøjer, måt-
te være gjort undtagelse fra paragraffens anvendelse. Tra-
fik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal være registreringsmyn-
dighed i henhold til bestemmelserne i kap. 2 og skal som så-
dan føre nationalitetsregistret.
Det følger af luftfartslovens § 6, stk. 2, at registrering af
rettigheder over luftfartøjer skal ske i medfør af lov nr. 135
af 31. marts 1960.
12
Det betyder, at registrering af rettigheder ikke reguleres af
luftfartsloven. Rettigheder over luftfartøjer skal til enhver
tid registreres i henhold til gældende regler på registrerings-
tidspunktet. Der er således ikke et retligt behov for at opret-
holde henvisningen til lov nr. 135 af 31. marts 1960 i luft-
fartsloven. Bestemmelsen videreføres derfor ikke i sin nu-
værende form, men affattes på ny.
Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i §
6, stk. 2, at enhver har ret til digital adgang til oplysninger
om et luftfartøjs tekniske forhold, der er registreret i natio-
nalitetsregistret.
Oplysninger om et luftfartøjs tekniske forhold, eksempel-
vis luftfartøjets nationalitets- og registreringsmærke, flyt-
ype, fabrikant, fabrikationsnummer, fabrikationssted, bygge-
år, nummeret på registreringsbeviset, registreringsdato og
eventuelt udløbsdato kan være af interesse i forbindelse med
havarier, eller når et luftfartøj skal handles. Endvidere be-
nyttes oplysningerne til at skabe et overblik over sammen-
sætningen og antallet af luftfartøjstyper på dansk register.
Det følger af den foreslåede § 6, stk. 3, at transportmini-
steren kan fastsætte regler om, at offentlige myndigheder og
private virksomheder med relation til luftfart efter ansøg-
ning kan få udvidet digital adgang til oplysninger om identi-
teten af ejer og bruger af et luftfartøj i nationalitetsregistret.
Transportministeren kan endvidere fastsætte regler om
hvem, der kan opnå udvidet adgang og betingelserne herfor,
samt hvilke typer af oplysninger der kan gives adgang til.
Bestemmelsen er ny, og bemyndigelsen til transportmini-
steren i stk. 3, vil blive udmøntet i en bekendtgørelse, der
blandt andet vil indeholde sagsbehandlingsregler med rele-
vans for en ansøgning om udvidet adgang, herunder tilbage-
kaldelse af afgørelser om udvidet digital adgang. Eventuelle
bestemmelser om klageadgang vil blive fastsat i en særskilt
bekendtgørelse.
Bekendtgørelsen vil derudover blandt andet indeholde kri-
terier for hvilke offentlige myndigheder og private virksom-
heder med relation til luftfart, der kan tildeles udvidet ad-
gang og adgangens eventuelle tidmæssige udstrækning.
Det forventes, at transportministerens bemyndigelse vil
blive delegeret til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, og at
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som registreringsmyn-
dighed, skal administrere ordningen om udvidet digital ad-
gang.
De offentlige myndigheder, som i øjeblikket vurderes at
have et berettiget behov for at få adgang til oplysninger om
ejer og bruger af luftfartøjer er Havarikommissionen for Ci-
vil Luftfart og Jernbane, Skattestyrelsen og Politiet. De an-
vender ejer- og brugeroplysninger som led i almindelig
myndighedsudøvelse, d.v.s. ved undersøgelse af havarier og
hændelser med luftfartøjer, udstedelse af forvaltningsakter,
opkrævning af skatter samt undersøgelse og retsforfølgelse
af eventuelle lovovertrædelser.
Derudover er der en række private virksomheder med er-
hvervsmæssig relation til luftfart, som umiddelbart vurderes
at kunne have et berettiget og regelmæssigt behov for at få
udvidet adgang til oplysninger om ejer og bruger af luftfar-
tøjer. Disse vurderes på nuværende tidspunkt at være: flyve-
pladser, forsikringsvirksomheder der tegner lovpligtige an-
svarsforsikringer på luftfartøjer, advokatvirksomheder, in-
kassovirksomheder, finansieringsvirksomheder samt lufttra-
fik- og redningstjenester.
Derudover kan der være andre private virksomheder, som
kunne have behov for ejer- og brugeroplysningerne til brug
for udførelsen af deres erhverv. Ved vurdering om de er be-
rettiget til udvidet digital adgang, vil der blandt andet blive
lagt vægt på, om virksomhedens arbejdsområde er at rådgi-
ve eller udføre tjenesteydelser med relation til luftfart, eller
om virksomheden udfører eller bistår i undersøgelses- og
redningsopgaver med relation til luftfart.
Hvis virksomhederne enten ikke opfylder kriterierne for
udvidet digital adgang eller ikke ønsker at opnå udvidet di-
gital adgang, vil der fortsat være mulighed for at søge om
aktindsigt hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen efter of-
fentlighedsloven.
Bekendtgørelsen vil endvidere indeholde nærmere regler
om, hvilke typer af oplysninger offentlige myndigheder og
de enkelte virksomheder med relation til luftfart bør kunne
få digital adgang til.
Foruden de tekniske oplysninger om et luftfartøj, som en-
hver har adgang til, er det hensigten, at offentlige myndighe-
der og de enkelte virksomheder med erhvervsmæssig rela-
tion til luftfart også vil få adgang til navn og adresse på ejer
og eventuelle brugere af et luftfartøj, hvis en registreret ejer/
bruger ikke har navne- og/eller adressebeskyttelse. Den ud-
videde digitale adgang omfatter både adgang til oplysninger
om private og juridiske personer.
Adgangen vil blive mulig via password, NemID eller lig-
nende, og oplysninger om hvem, der benytter adgangen, vil
blive logget i systemet.
Til nr. 2
Det følger af luftfartslovens § 40 g, stk. 1, at transportmi-
nisteren fastsætter nærmere regler vedrørende arbejdsmiljø-
mæssige forhold, herunder om bedriftssundhedstjeneste.
En bedriftssundhedstjeneste har til formål at yde forebyg-
gende og helhedsorienteret arbejdsmiljørådgivning for at gi-
ve virksomhederne faglig støtte i arbejdsmiljøarbejdet. Be-
stemmelsen er ikke udmøntet ved bekendtgørelse.
De generelle bestemmelser i arbejdsmiljølovgivningen in-
deholder ikke længere bestemmelser om bedriftssundheds-
tjeneste.
Det foreslås, at den specifikke hjemmel i § 40 g, stk. 1, til
at fastsætte nærmere regler om bedriftssundhedstjeneste op-
hæves.
Hjemlen til at fastsætte nærmere regler herom har hidtil
ikke været udnyttet, og en ophævelse heraf vil tilpasse luft-
fartslovens regler til de faktiske forhold på området og desu-
den de generelle bestemmelser i arbejdsmiljølovgivningen,
som heller ikke længere indeholder regler om bedriftssund-
hedstjeneste. Det bemærkes dog, at reglerne om bedrifts-
sundhedstjeneste i de generelle bestemmelser i arbejdsmiljø-
lovgivningen er erstattet af muligheden for at påbyde råd-
13
givning fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver bl.a. med
henblik på, at det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i virk-
somheden styrkes. Denne ordning ændres pr. 1. april 2021
og erstattes af en ordning, hvorefter virksomheden skal an-
vende nødvendig sagkundskab, som enten kan være ved at
opbygge egne kompetencer eller ved at indhente ekstern
rådgivning.
Transport- og Boligministeriet finder på nuværende tids-
punkt ikke anledning til at erstatte de ikke-udnyttede be-
stemmelser om bedriftssundhedstjeneste med specifikke
regler om anvendelse af nødvendig sagkundskab. Luftfart-
sområdet adskiller sig herved på flere måder fra det generel-
le arbejdsmiljøområde, idet det kun vedrører det afgrænsede
og særlige arbejdsmiljøområde, som luftfartøjet udgør, og
hvor luftfartsselskaberne i forvejen har en specialviden.
Luftfartsselskaberne udgør derfor som tilsynsobjekter en ho-
mogen masse, og da der er relativt få af dem, er det muligt
med en tæt dialog med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
som tilsynsmyndighed om arbejdsmiljøet. I denne dialog har
luftfartsselskaberne mulighed for at få supplerende vejled-
ning fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, hvilket luftfarts-
selskaberne i praksis også benytter sig af.
Arbejdsmiljørådet for Luftfart, som er nedsat i henhold til
luftfartsloven til bl.a. at stille forslag og medvirke ved udar-
bejdelse af nye regler om arbejdsmiljø, vil dog, når den nye
ordning om anvendelse af nødvendig sagkundskab er indført
i den generelle arbejdsmiljølovgivning, foretage en nærmere
vurdering af, hvordan en sådan ordning eventuelt vil kunne
tilpasses luftfartsområdet, og de særlige forhold der gælder
der. På et senere tidspunkt, hvor man bedre kender effekten
af ordningen på det generelle arbejdsmiljøområde, kan det
således komme på tale med en anbefaling om at indføre be-
stemmelser herom i luftfartsloven, eller bekendtgørelser ud-
stedt i medfør heraf.
Til nr. 3
Det følger af luftfartslovens § 40 g, stk. 1, at transportmi-
nisteren fastsætter nærmere regler vedrørende arbejdsmiljø-
mæssige forhold, herunder om bedriftssundhedstjeneste. Det
følger endvidere af luftfartslovens § 40 g, stk. 3, at staten
yder tilskud til etablering af bedriftssundhedstjenester, der
opfylder de regler, som er fastsat i medfør af stk. 1. Trans-
portministeren fastsætter efter forhandling med finansmini-
steren de nærmere regler om tilskuddet.
Det følger videre af luftfartslovens § 40 g, stk. 4, at kom-
muner kan yde tilskud til bedriftssundhedstjenester, der op-
fylder de regler, som er fastsat i medfør af stk. 1. Transport-
ministeren fastsætter efter forhandling med økonomi- og in-
denrigsministeren de nærmere regler for kommuners adgang
til at yde tilskud.
Det foreslås, at luftfartslovens § 40, stk. 3 og 4, ophæves
som konsekvens af ændringen nævnt i bemærkningerne til
nr. 2.
Til nr. 4
Det følger af luftfartslovens § 89 b, stk. 1, at transportmi-
nisteren kan fastsætte regler om, at der til brug for Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsens forebyggende flyvesikkerheds-
mæssige arbejde af personer, der er omfattet af §§ 35 eller
74, virksomheder og ansatte i virksomheder samt ejere af
luftfartøjer skal gives indberetning til Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen om driftsforstyrrelser og andre irregulære
forhold af betydning for flyvesikkerheden, der ikke har
medført et flyvehavari eller en alvorlig flyvehændelse, jf. §
135. Ministeren fastsætter, i hvilke tilfælde der skal gives
indberetning, hvornår og i hvilken form indberetningen skal
gives, og hvad den skal indeholde.
Bestemmelsen definerer rammerne for, hvem der skal give
indberetning, og hvad der skal gives indberetning om, men
lader det være op til transportministeren at definere, i hvilke
tilfælde indberetning skal ske, herunder frister og formen for
indberetningen. Hjemlen er senest udmøntet ved udstedelse
af Bestemmelser for Civil Luftfart (BL) 8-10, 4. udgave af
18. november 2016, Bestemmelse for Færøerne og Grønland
om indberetning af visse flyvesikkerhedsmæssige hændel-
ser, som ikke har medført et havari eller en alvorlig hændel-
se (herefter BL 8-10).
Ifølge luftfartslovens § 89 b, stk. 2, skal indberettede op-
lysninger hemmeligholdes. Dog kan oplysningerne i medfør
af § 89 b, stk. 3, videregives til udenlandske myndigheder
og internationale organisationer, når det følger af en interna-
tional aftale eller forpligtelse eller er af væsentlig betydning
for den udenlandske myndigheds eller internationale organi-
sations forebyggende flyvesikkerhedsmæssige arbejde, og
den pågældende myndighed eller organisation er undergivet
tavshedspligt i mindst samme omfang som Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsen.
Det følger af luftfartslovens § 89 b, stk. 4, at Trafik-, Byg-
ge- og Boligstyrelsen offentliggør rapporter om oplysninger,
som indberettes i henhold til regler fastsat i medfør af § 89
b, stk. 1.
Det følger af den foreslåede § 89 b, stk. 1, at transportmi-
nisteren til brug for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens fore-
byggende flyvesikkerhedsmæssige arbejde kan fastsætte
regler om indberetning til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
af enhver flyvesikkerhedsrelateret begivenhed, om indberet-
ningens form samt om opbevaring, udlevering, offentliggø-
relse og anvendelse af de indberettede oplysninger.
Ved en flyvesikkerhedsrelateret begivenhed forstås et ha-
vari, en alvorlig hændelse eller en hændelse, som bringer,
eller som, hvis den ikke korrigeres eller imødegås, kan brin-
ge et luftfartøj, de ombordværende eller enhver anden per-
son i fare.
Forslaget indebærer, at det ikke længere vil fremgå af
hjemmelsbestemmelsen, hvem der har indberetningspligt,
men at der med hjemmel i bestemmelsen kan fastsættes nær-
mere regler om indberetningspligten. Dette skal medvirke til
en ensartet definition af de persongrupper, der pålægges ind-
beretningspligt i forhold til sammenlignelige begivenheder,
uanset om indberetningspligten følger af Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning nr. 376/2014/EU af 3. april 2014
om indberetning og analyse af samt opfølgning på begiven-
heder inden for civil luftfart, ændring af Europa-Parlamen-
14
tets og Rådets forordning (EU) nr. 996/2010 og ophævelse
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/42/EF,
Kommissionens forordning (EF) nr. 1321/2007 og Kommis-
sionens forordning (EF) nr. 1330/2007 (herefter indberet-
ningsforordningen), eller bestemmelser udstedt i medfør af
den foreslåede § 89 b.
Den foreslåede hjemmel vil således skabe ensartede ram-
mer for indberetning af alle typer af flyvesikkerhedsrelatere-
de begivenheder i hele Rigsfællesskabet, ligesom den vil
kunne anvendes til at lade indberetningsforordningens be-
stemmelser om indberetning af flyvesikkerhedsrelaterede
begivenheder udstrække til de kategorier af luftfartøjer, der
ikke er omfattet af indberetningsforordningen; de såkaldte
bilag 1-luftfartøjer.
Bilag 1-luftfartøjer er nærmere defineret i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning 2018/1139/EU af 4. juli 2018
om fælles regler for civil luftfart og oprettelse af Den Euro-
pæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur og om ændring af
forordning (EF) nr. 2111/2005, (EF) nr. 1008/2008, (EU) nr.
996/2010, (EU) nr. 376/2014 og direktiv 2014/30/EU og
2014/53/EU og om ophævelse af (EF) nr. 552/2004 og (EF)
nr. 216/2008 og Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 og er
ikke omfattet af den EU-retlige regulering af luftfartsområ-
det. Disse luftfartøjer reguleres af nationale regler. Som ek-
sempler på bilag 1-luftfartøjer kan nævnes visse historiske
luftfartøjer og luftfartøjer, der har tilhørt de bevæbnede styr-
ker.
Med forslaget om, at transportministeren kan fastsætte
regler om indberetning følger, som hidtil, at transportmini-
steren kan fastsætte regler om hvilke typer af begivenheder,
der skal indberettes, hvordan de skal indberettes, hvad ind-
beretningen skal indeholde og hvornår indberetning skal
ske. Når typen af begivenheder fastsættes, vil der blive taget
hensyn til hvilke typer af begivenheder, der skal indberettes
i medfør af indberetningsforordningen. Disse fremgår af
Kommissionens gennemførelsesforordning 2015/1018/EU
af 29. juni 2015 om opstilling af en liste, der klassificerer
begivenheder inden for civil luftfart, som skal indberettes i
henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 376/2014 (herefter klassificeringsforordningen). Klassifi-
ceringen af begivenhederne svarer i alt væsentlighed til den
klassificering, der allerede i dag gælder i medfør af BL 8-10.
Ved udmøntningen af den foreslåede bestemmelse vil der
endvidere blive fastsat regler om, hvad de indberettede op-
lysninger kan bruges til, hvem der kan få dem udleveret og
på hvilket grundlag, samt om der er oplysninger, der eventu-
elt kan udgives i anonymiseret rapportform til en bredere
kreds, uden at det kompromitterer hensynet til indberetteren.
Disse bestemmelser vil således i vidt omfang svare til be-
stemmelserne i luftfartslovens § 89 b, stk. 3 og 4, som fore-
slås ophævet, men på en måde så indholdet modsvarer de
krav, der i øvrigt følger af indberetningsforordningen og
klassificeringsforordningen.
Der vil således, som i dag, blive lagt vægt på, at indberet-
tede oplysninger udelukkende må benyttes til at forbedre
flyvesikkerheden, og at de derfor kun vil kunne udleveres
med det formål for øje. Hensigten er således som hidtil, at
indberetteren skal kunne indberette oplysninger i tillid til, at
oplysningerne, hvis myndigheden alene er bekendt med op-
lysningerne som følge af indberetningen, ikke vil komme
indberetteren til skade.
Det forventes, at transportministerens bemyndigelse som
hidtil vil blive delegeret til Trafik-, Bygge- og Boligstyrel-
sen.
Før bestemmelsen vil kunne anvendes som hjemmel til en
ændring af BL 8-10 for Færøerne og Grønland, vil det, som
foreslået i § 4, være en forudsætning, at den foreslåede § 89
b sættes i kraft ved kongelig anordning.
Til nr. 5
Ifølge § 89 b, stk. 2, er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens
personale, ansatte i andre dele af den offentlige forvaltning
og eventuelle tilkaldte sagkyndige under ansvar efter straffe-
lovens §§ 152 og 152 a-e forpligtet til over for uvedkom-
mende at hemmeligholde oplysninger, som indberettes i
henhold til regler fastsat i medfør af stk. 1, jf. dog stk. 3.
Det foreslås i § 89 b, stk. 2, at henvisningen til § 89 b, stk.
3, udgår. Det sker som en konsekvens af, at § 89 b, stk. 3 og
4, foreslås ophævet.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 4.
Til nr. 6
Det fremgår af § 89 b, stk. 3, at oplysninger kan videregi-
ves til udenlandske myndigheder og internationale organisa-
tioner, når det følger af en international aftale eller forplig-
telse eller er af væsentlig betydning for den udenlandske
myndigheds eller internationale organisations forebyggende
flyvesikkerhedsmæssige arbejde, og den pågældende myn-
dighed eller organisation er undergivet tavshedspligt i
mindst samme omfang som Trafik-, Bygge- og Boligstyrel-
sen.
Det fremgår af § 89 b, stk. 4, at Trafik-, Bygge- og Bolig-
styrelsen offentliggør rapporter om oplysninger, som indbe-
rettes i henhold til regler fastsat i medfør af § 89 b, stk. 1.
Det foreslås, at § 89 b, stk. 3 og 4, ophæves. Den foreslåe-
de ændring er en konsekvens af formuleringen af den fore-
slåede ændring af bestemmelse i § 89 b, stk. 1.
Til nr. 7
Efter luftfartslovens § 149 a, kan den, der i overensstem-
melse med regler fastsat i medfør af § 89 b, har foretaget an-
meldelse om forhold, der ikke har medført et flyvehavari el-
ler en alvorlig flyvehændelse, ikke for det pågældende for-
hold straffes for overtrædelse af § 42, bestemmelser fastsat i
medfør af §§ 31, 52, 54, 82 eller 83 eller bestemmelser i
EU-forordninger på områder, der omfattes af loven.
Efter disse bestemmelser er en overtrædelse af en regel,
der ligger til grund for en indberettet hændelse (men ikke en
alvorlig hændelse eller et havari), straffri. Straffriheden gæl-
der som udgangspunkt, uanset om det forhold, der ligger til
grund for indberetningen, er uagtsomt eller forsætligt.
Efter indberetningsforordningen bør indberetteren ikke
straffes for simpelt uagtsomme forhold, som ligger til grund
15
for indberetningen, uanset om den flyvesikkerhedsrelaterede
begivenhed, der indberettes er et havari, en alvorlig hændel-
se eller en hændelse, som bringer, eller som, hvis den ikke
korrigeres eller imødegås, kan bringe et luftfartøj, de om-
bordværende eller enhver anden person i fare.
Der er således en væsentlig forskel på bestemmelserne om
straffrihed i luftfartsloven og i indberetningsforordningen.
Konkret kan det føre til forskelsbehandling, afhængigt af om
en hændelse er indberettet efter indberetningsforordningen
eller regler fastsat i medfør af luftfartslovens § 89 b, stk. 1.
Dette er uhensigtsmæssigt, da de forhold, der indberettes,
grundlæggende set er af samme art uanset hjemmelsgrundla-
get.
Det foreslås i § 149 a, stk. 1, at den, der har indberettet en
begivenhed efter regler fastsat i medfør af § 89 b eller efter
EU-forordninger om indberetning af begivenheder på områ-
der, omfattet af loven, der er indtruffet som følge af pågæl-
dendes simple uagtsomhed, ikke kan straffes for det pågæl-
dende forhold, såfremt forholdet kun er kommet til andre
end indberetterens kendskab som følge af indberetningen.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at indføre
ensartede straffrihedsbestemmelser, uanset om indberetnin-
gen af begivenheden er sket i henhold til regler udstedt i
medfør af luftfartslovens § 89 b eller indberetningsforord-
ningen.
Som udgangspunkt straffes såvel uagtsomme som forsæt-
lige overtrædelser af luftfartslovens bestemmelser eller be-
stemmelser i EU-forordninger på områder, der omfattes af
loven, med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Den foreslå-
ede § 149 a, stk. 1, er således en undtagelse hertil. Bestem-
melsen indfører straffrihed for simpelt uagtsomme overtræ-
delser, der er indberettet til Trafik-, Bygge- og Boligstyrel-
sen som en hændelse, en alvorlig hændelse eller et havari,
og hvor forholdet kun er blevet andre end indberetteren be-
kendt, fordi begivenheden er indberettet via indberetnings-
systemet.
Som eksempel kan nævnes en situation, hvor en pilot ind-
beretter en hændelse hvor vedkommende i strid med flyve-
kontroltjenestens klarering (tilladelse) er kommet til at stige
til en given højde for tidligt. Klareringen er således ikke ef-
terkommet, og dermed har piloten overtrådt reglerne. For-
holdet vil som udgangspunkt kunne straffes med bøde eller
fængsel i op til 4 måneder efter den gældende bestemmelse i
luftfartslovens § 149, stk. 10 eller 11. I dette tilfælde vil ind-
beretteren imidlertid blive omfattet af den foreslåede straf-
frihedsbestemmelse for så vidt angår den for tidlige stig-
ning, såfremt kendskab til forholdet kun er kommet til an-
dres kendskab som følge af indberetningen.
Undlader piloten at indberette forholdet, hvis forholdet i
øvrigt er omfattet af indberetningspligt efter regler fastsat i
medfør af § 89 b eller efter indberetningsforordningen, vil
undladelsen af at indberette forholdet kunne straffes med
bøde i medfør af de gældende regler i luftfartslovens § 149,
stk. 10 eller 11.
Forhold, der anses for groft uagtsomme eller forsætlige, er
derimod ikke straffri, selvom de indberettes.
Det foreslås som noget nyt i § 149 a, stk. 2, at den, der
undlader at indberette en begivenhed efter regler fastsat i
medfør af § 89 b eller EU-forordninger om indberetning af
begivenheder på områder, der omfattes af loven, ikke kan
straffes for manglende indberetning, såfremt begivenheden
vedrører et forhold, der er opstået som følge af den pågæl-
dendes groft uagtsomme eller forsætlige handling.
Bestemmelsen har ikke været nødvendig hidtil. Det skyl-
des, at man efter den gældende § 149 a, som udgangspunkt
har været straffri uanset graden af uagtsomhed eller forsæt,
hvis man har indberettet en hændelse, der ikke er alvorlig el-
ler udgør et havari.
Med den foreslåede ændring af anvendelsesområdet for
straffrihed efter § 149 a, stk. 1, til også at omfatte alvorlige
hændelser og havarier, dog således at straffriheden relaterer
sig til simpelt uagtsomme forhold, er det nødvendigt at kun-
ne straffritage for undladelse af at indberette en groft uagt-
som eller forsætlig handling, som man vil kunne straffes for,
hvis man indberetter den.
Den foreslåede bestemmelse i § 149, stk. 2, kan have den
afledte konsekvens, at der er visse begivenheder, som trods
indberetningspligten ikke vil blive indberettet. Det drejer sig
om groft uagtsomme overtrædelser af luftfartsloven eller
EU-forordninger inden for lovens område. Er der tale om al-
vorlige hændelser eller havarier, vurderes det, at informatio-
nerne, uanset om de indberettes som følge af indberetnings-
pligten eller ej, vil tilgå myndighederne som led i oprydnin-
gen efter et eventuel havari eller som følge af indberetning
fra vidner, der har dokumenteret situationen med kamera.
Informationerne vil dermed fortsat kunne indgå i det løben-
de arbejde med at højne flyvesikkerheden. Er der tale om en
hændelse, der konkret ikke har haft flyvesikkerhedsrelatere-
de konsekvenser, vil det formentlig kunne forekomme, at
myndigheden ikke bliver bekendt med forholdet. Det vurde-
res, at sådanne tilfælde vil være ganske få, og at det derfor
ikke kommer til at få negative konsekvenser for flyvesikker-
heden.
Til § 2
Efter § 1 i lov nr. 330 af 14. maj 1997 om forlængelse af
Danmarks deltagelse i det skandinaviske luftfartssamarbejde
bemyndiges transportministeren til at træffe de foranstalt-
ninger, som er nødvendige for en forlængelse af Danmarks
deltagelse i det skandinaviske luftfartssamarbejde med 15 år
for perioden 1. oktober 2005 til og med 30. september 2020.
De fornødne foranstaltninger vedrørende Danmarks fortsatte
tilslutning og langsigtede engagement i samarbejdet efter
2020 kan dels varetages i kraft af regeringens almindelige
beføjelser efter grundlovens § 19, stk. 1, 1. pkt., og dels i
henhold til de beføjelser, som transportministeren har i med-
før af lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 1149 af 13.
oktober 2017 som ændret ved lov nr. 731 af 8. juni 2018 om
ændring af lov om luftfart.
I henhold til § 2 i lov nr. 330 af 14. maj 1997 om forlæn-
gelse af Danmarks deltagelse i det skandinaviske luftfarts-
samarbejde tillades SAS at udøve indenrigsflyvninger (ca-
botage) i Danmark efter § 77 i den da gældende lov om luft-
16
fart, jf. lovbekendtgørelse nr. 162 af 7. marts 1994. I medfør
af Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr.
1008/2008/EU af 24. september 2008 har EU-luftfartssel-
skaber i dag fri adgang til at udøve flyvninger i hele EU,
hvormed indholdet i lovens § 2 er udgået.
Det foreslås derfor, at lov nr. 330 af 14. maj 1997 om for-
længelse af Danmarks deltagelse i det skandinaviske luft-
fartssamarbejde ophæves.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger af-
snit 2.4.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. juli
2020.
Det foreslås i stk. 2, at regler fastsat i medfør af § 89 b,
stk. 1, i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 1149 af 13.
oktober 2017 forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses
af forskrifter udstedt i medfør af § 89 b, stk. 1, som affattet
ved denne lov.
Til § 4
Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grøn-
land, men ved kongelig anordning helt eller delvis kan sæt-
tes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som
de færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
17
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 1149
af 13. oktober 2017, som ændret ved lov nr. 1114
af 29. december 1997, lov nr. 731 af 8. juni 2018
samt § 35 i lov nr. 1706 af 27. december 2018
foretages følgende ændringer:
§ 6. Der føres af Trafik-, Bygge- og Boligstyrel-
sen som registreringsmyndighed et register over
luftfartøjer (nationalitetsregister).
1. § 6 affattes således:
»§ 6. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fører
som registreringsmyndighed et register over luft-
fartøjer (nationalitetsregister).
Stk. 2. Angående registrering af rettigheder over
luftfartøjer gælder lov nr. 135 af 31. marts 1960.
Stk. 2. Enhver har digital adgang til oplysninger
om et luftfartøjs tekniske forhold, der er registreret
i nationalitetsregistret.
Stk. 3. Transportministeren kan fastsætte regler
om, at offentlige myndigheder og private virksom-
heder med relation til luftfart, efter ansøgning, kan
få udvidet digital adgang til oplysninger om iden-
titeten af ejer og bruger af et luftfartøj i nationali-
tetsregistret.«
§ 40 g. Transport-, bygnings- og boligministeren
fastsætter nærmere regler vedrørende arbejdsmil-
jømæssige forhold, herunder om bedriftssund-
hedstjeneste.
2. I § 40 g, stk. 1, udgår: », herunder om bedrifts-
sundhedstjeneste«.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Staten yder tilskud til etablering af be-
driftssundhedstjenester, der opfylder de regler,
som er fastsat i medfør af stk. 1. Transport-, byg-
nings- og boligministeren fastsætter efter forhand-
ling med finansministeren de nærmere regler om
tilskuddet.
3. § 40 g, stk. 3 og 4, ophæves
Stk. 4. Kommuner kan yde tilskud til bedrifts-
sundhedstjenester, der opfylder de regler, som er
fastsat i medfør af stk. 1. Transport-, bygnings- og
boligministeren fastsætter efter forhandling med
økonomi- og indenrigsministeren de nærmere reg-
ler for kommuners adgang til at yde tilskud.
§ 89 b. Transport-, bygnings- og boligministeren
kan fastsætte regler om, at der til brug for Trafik-,
4. § 89 b, stk. 1, affattes således:
18
Bygge- og Boligstyrelsens forebyggende flyvesik-
kerhedsmæssige arbejde af personer, der er omfat-
tet af § 35 eller § 74, virksomheder og ansatte i
virksomheder samt ejere af luftfartøjer skal gives
indberetning til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
om driftsforstyrrelser og andre irregulære forhold
af betydning for flyvesikkerheden, der ikke har
medført et flyvehavari eller en alvorlig flyvehæn-
delse, jf. § 135. Ministeren fastsætter, i hvilke til-
fælde der skal gives indberetning, hvornår og i
hvilken form indberetningen skal gives, og hvad
den skal indeholde.
»Transportministeren kan, til brug for Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsens forebyggende flyvesik-
kerhedsmæssige arbejde fastsætte regler om ind-
beretning til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen af
enhver flyvesikkerhedsrelateret begivenhed, om
indberetningens form samt om opbevaring, udle-
vering, offentliggørelse og anvendelse af de ind-
berettede oplysninger.«
Stk. 2. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens perso-
nale, ansatte i andre dele af den offentlige forvalt-
ning og eventuelle tilkaldte sagkyndige er under
ansvar efter straffelovens §§ 152 og 152 a-e for-
pligtet til over for uvedkommende at hemmelig-
holde oplysninger, som indberettes i henhold til
regler fastsat i medfør af stk. 1, jf. dog stk. 3.
5. I § 89 b, stk. 2, udgår: », jf. dog stk. 3«.
Stk. 3. Oplysninger kan videregives til udenland-
ske myndigheder og internationale organisationer,
når det
6. § 89 b, stk. 3 og 4, ophæves.
1) følger af international aftale eller forpligtelse
eller
2) er af væsentlig betydning for den udenlandske
myndigheds eller internationale organisations
forebyggende flyvesikkerhedsmæssige arbej-
de og den pågældende myndighed eller orga-
nisation er undergivet tavshedspligt i mindst
samme omfang som Trafik-, Bygge- og Bo-
ligstyrelsen.
Stk. 4. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen offent-
liggør rapporter om oplysninger, som indberettes i
henhold til regler fastsat i medfør af stk. 1, jf. dog
stk. 3.
§ 149 a. Den, der i overensstemmelse med regler
fastsat i medfør af § 89 b har foretaget anmeldelse
om forhold, der ikke har medført et flyvehavari el-
ler en alvorlig flyvehændelse, kan ikke for det på-
gældende forhold straffes for overtrædelse af § 42,
bestemmelser fastsat i medfør af §§ 31, 52, 54, 82
7. § 149 a affattes således:
19
eller 83 eller bestemmelser i EU-forordninger på
områder, der omfattes af loven.
Ȥ 149 a. Den, der har indberettet en begivenhed
efter regler fastsat i medfør af § 89 b eller efter
EU-forordninger om indberetning af begivenheder
på områder, omfattet af loven, der er indtruffet
som følge af pågældendes simple uagtsomhed,
kan ikke straffes for det pågældende forhold, så-
fremt forholdet kun er kommet til andre end ind-
beretterens kendskab som følge af indberetningen.
Stk. 2. Den, der undlader at indberette en begi-
venhed efter regler fastsat i medfør af § 89 b eller
EU-forordninger om indberetning af begivenheder
på områder, omfattet af loven, kan ikke straffes
for manglende indberetning, såfremt begivenhe-
den vedrører et forhold, der er opstået som følge
af den pågældendes groft uagtsomme eller forsæt-
lige handling.«
§ 2
Lov nr. 330 af 14. maj 1997 om forlængelse af
Danmarks deltagelse i det skandinaviske luftfarts-
samarbejde ophæves den 1. oktober 2020.
20