Fremsat den 26. februar 2020 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen)

Fremsat den 26. februar 2020 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen)
Forslag
til
lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning,
ligningsloven og personskatteloven
(Afholdelse af udbud af pristillæg i 2020-2024, ændring af værditabsordning, ophævelse af køberetsordning samt oprettelse af
salgsoptionsordning, VE-bonusordning, grøn puljeordning m.v.)
§ 1
I lov om fremme af vedvarende energi, jf.
lovbekendtgørelse nr. 125 af 7. februar 2020, som ændret
ved § 1 i lov nr. 504 af 23. maj 2018 og senest ved § 1 i lov
nr. 1566 af 27. december 2019, foretages følgende
ændringer:
1. Overskriften til kapitel 2 affattes således:
»Kapitel 2
Foranstaltninger til fremme af udbygningen med
vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og
vandkraftværker«.
2. Overskriften før § 6 affattes således:
»Værditab og salgsoption på beboelsesejendomme ved
opstilling af vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og
vandkraftværker«.
3. § 6, stk. 1, affattes således:
»Opstiller skal betale for værditab på en beboelsesejen-
dom, jf. dog stk. 4 og 5, som forårsages ved opstilling af:
1) En eller flere vindmøller og tilknyttede lysmarkerin-
gsmaster.
2) Solcelleanlæg, som nettilsluttes på terræn og har en in-
stalleret effekt på 500 kW eller derover.
3) Solcelleanlæg, som nettilsluttes på terræn og har en in-
stalleret effekt på 50 kW eller derover og under 500
kW, og som ligger i en afstand på 500 m eller derunder
fra et andet solcelleanlæg på terræn på 50 kW eller der-
over, der enten er nettilsluttet eller har opnået en byg-
getilladelse, og hvor disse anlæg har en samlet installe-
ret effekt på 500 kW eller derover.
4) Solcelleanlæg, som nettilsluttes på taget af bygninger
eller integreret i bygninger, som er opført med henblik
på opsætning af solceller.
5) Bølgekraftanlæg eller vandkraftværker, der har vundet
ret til pristillæg efter et teknologineutralt udbud efter §
50 d.
6) Hybridanlæg.«
4. I § 6 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Har ejeren af beboelsesejendommen medvirket til
værditabet, kan beløbet nedsættes eller bortfalde.«
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.
5. § 6, stk. 5 og 6, der bliver stk. 6 og 7 affattes således:
»Stk. 6. Krav på betaling af værditab efter stk. 1 forfalder
til betaling 8 uger efter taksationsmyndighedens afgørelse,
jf. § 7, stk. 1.
Stk. 7. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om værditabsordningen.«
6. Efter § 6 indsættes:
»§ 6 a. Opstillere, der forårsager et værditab på en bebo-
elsesejendom og skal betale herfor, jf. § 6, skal tilbyde eje-
ren af beboelsesejendommen at købe ejendommen ved
salgsoption, jf. dog stk. 2 og 3. Har ejeren af beboelsesejen-
dommen medvirket til værditabet, jf. § 6, stk. 2, kan salgs-
optionen beløbsmæssigt nedsættes eller salgsoptionen kan
bortfalde.
Stk. 2. Retten til at få tilbudt en salgsoption fra opstiller
omfatter ejere af følgende beboelsesejendomme:
1) Beboelsesejendomme, som helt eller delvis er belig-
gende i en afstand af op til seks gange vindmøllehøjden
fra en vindmølle, og som i medfør af en afgørelse fra
taksationsmyndigheden om værditab efter § 7, stk. 1,
Lovforslag nr. L 114 Folketinget 2019-20
Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,
Energistyrelsen, j.nr. 2019-858
DB000117
har fået tildelt et krav på betaling af værditab på over 1
pct. af beboelsesejendommens værdi.
2) Beboelsesejendomme, som helt eller delvis er belig-
gende i en afstand af op til 200 m fra et solcelleanlæg,
bølgekraftanlæg eller vandkraftværk, og som i medfør
af en afgørelse fra taksationsmyndigheden om værditab
efter § 7, stk. 1, har fået tildelt et krav på betaling af
værditab på over 1 pct. af beboelsesejendommens vær-
di.
Stk. 3. Stk. 1 omfatter ikke opstillere af vindmøller opstil-
let på de nationale testcentre for store vindmøller.
Stk. 4. Krav på at få tilbudt en salgsoption efter stk. 1
bortfalder, hvis ejer af beboelsesejendommen indgår aftale
med opstiller om værditabets størrelse efter § 7, stk. 1.
Stk. 5. Ejeren skal først meddele opstiller, om ejeren øn-
sker at benytte den tilbudte salgsoption, efter taksationsmyn-
digheden har truffet afgørelse om værditabets og salgsoptio-
nens størrelse efter § 7, dog senest et år efter første produce-
rede kWh. Foreligger taksationsmyndighedens afgørelse ef-
ter § 7 senere end 9 måneder efter første producerede kWh,
er tidsfristen dog 6 måneder efter afgørelsen for landbrugse-
jendomme og 3 måneder efter afgørelsen for øvrige ejen-
domme.
Stk. 6. Opstiller og ejer af beboelsesejendommen aftaler
tidspunktet og vilkår for indfrielsen af den tilbudte salgsop-
tion, når ejeren har meddelt opstiller, at ejeren ønsker at be-
nytte salgsoptionen, jf. stk. 5. Allerede udbetalt værditab på
beboelsesejendommen fraregnes ved indfrielse af salgsopti-
onen.
Stk. 7. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om salgsoptionsordningen.«
7. § 7 affattes således:
»§ 7. Taksationsmyndigheden træffer afgørelse om værdi-
tabets og salgsoptionens størrelse på baggrund af en indivi-
duel vurdering heraf. Taksationsmyndigheden foretager vur-
deringen og træffer afgørelsen efter vindmøllerne, solcelle-
anlægget, bølgekraftanlægget eller vandkraftværkets første
producerede kWh. Opstilleren og ejeren af beboelsesejen-
dommen kan uanset 1. pkt. indgå aftale om værditabets og
salgsoptionens størrelse, jf. § 9, stk. 10.
Stk. 2. Opstiller meddeler taksationsmyndigheden det for-
ventede tidspunkt for første producerede kWh og aftaler
tidspunktet for vurderingen efter stk. 1 med taksationsmyn-
digheden. Taksationsmyndigheden kan pålægge opstilleren
at fremskaffe det nødvendige materiale til brug for vurderin-
gen efter stk. 1.
Stk. 3. Ved opstilling af vindmøller i et område, der i en
VVM-tilladelse er godkendt til opstilling af prototypevind-
møller, skal taksationsmyndigheden i sin vurdering lægge til
grund, at der opstilles det maksimale antal vindmøller af de
maksimale dimensioner, som VVM-tilladelsen for området
giver mulighed for. Dette skal endvidere fremgå af indkal-
delsen og orienteringsmaterialet efter reglerne i § 9. Opstil-
ling af nye vindmøller eller ændringer af eksisterende vind-
møller inden for samme område giver kun mulighed for at
pålægge opstilleren yderligere værditabsbetaling og krav om
at tilbyde salgsoption, hvis ændringerne sker på baggrund af
ny VVM-tilladelse. Tilsvarende gælder ved vurdering af
værditab og salgsoption for prototypehavvindmøller, dog så-
ledes at det er etableringstilladelsen efter § 25, som fastsæt-
ter rammerne for opstillingen af vindmøller.
Stk. 4. Taksationsmyndigheden offentliggør myndighe-
dens afgørelser om værditab og salgsoption.
Stk. 5. Taksationsmyndigheden består af 1 formand, der
skal have en juridisk kandidateksamen, og 1 sagkyndig i
vurdering af værdien af ejendomme. I tilfælde af uenighed
er formandens stemme afgørende. Den sagkyndige kan i dis-
se tilfælde anmode om, at dennes vurdering af ejendommens
værditab og salgsoptionens størrelse fremgår af afgørelsen.
Klima-, energi- og forsyningsministeren beskikker et antal
taksationsformænd og sagkyndige.
Stk. 6. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om beskikkelse af taksationsformænd
og sagkyndige og taksationsmyndighedens virksomhed og
honorering.«
8. § 8, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren giver
vejledning om værditabsordningen og salgsoptionsordnin-
gen, herunder om fremgangsmåden og det materiale, som
skal anvendes til orientering af ejere, og om muligheden for
at opnå betaling for værditab og få tilbudt salgsoption, jf. §§
9 og 10.«
9. § 9 affattes således:
»§ 9. Den, der ønsker at opstille anlæg omfattet af § 6,
stk. 1, skal afholde et offentligt møde. På mødet redegør op-
stilleren for opstillingens konsekvenser for de omkringlig-
gende beboelsesejendomme, og klima-, energi- og forsy-
ningsministeren redegør for værditabs-, salgsoptions- og
VE-bonusordningen. Opstiller aftaler tid og sted for mødet
med klima-, energi- og forsyningsministeren.
Stk. 2. Mødet skal afholdes inden for følgende frister,
medmindre klima-, energi- og forsyningsministeren dispen-
serer herfor:
1) For vindmøller og solcelleanlæg, der kræver VVM-til-
ladelse efter lov om miljøvurdering af planer og pro-
grammer og af konkrete projekter, skal opstiller afhol-
de mødet i høringsperioden og inden 4 uger før udløbet
af høringsfristen for miljøkonsekvensrapporten, jf. dog
nr. 4.
2) For vindmøller og solcelleanlæg, hvor kommunen efter
miljøvurderingsloven træffer afgørelse om, at projektet
ikke kræver VVM-tilladelse, skal opstiller afholde mø-
det inden 8 uger efter, at kommunen har offentliggjort
afgørelsen om, at VVM-tilladelse ikke er påkrævet.
3) For solcelleanlæg, der ikke er omfattet af miljøvurde-
ringsloven, skal opstiller afholde mødet senest 8 uger
efter, at opstiller har indgivet ansøgning om byggetilla-
delse.
4) For havvindmøller skal opstiller afholde mødet senest 8
uger efter udstedelse af etableringstilladelse efter § 25.
5) For bølgekraftanlæg eller vandkraftværker, der har
vundet ret til pristillæg efter et teknologineutralt udbud
2
efter § 50 d, skal opstiller afholde mødet inden 8 uger
efter, at der er indgået kontrakt om pristillæg.
Stk. 3. Opstiller indkalder til det offentlige møde, jf. stk.
1, med rimeligt varsel. Indkaldelsen skal ske ved, at opstiller
ved brev giver individuel og skriftlig meddelelse om tids-
punktet for afholdelse af mødet og om fristen for anmeldelse
af krav, jf. stk. 7, § 10 og regler udstedt i medfør af § 13,
stk. 4. Indkaldelsen skal indeholde de oplysninger, som
fremgår af stk. 7-10, oplysninger om salgsoptionsordningen,
jf. § 6 a, og oplysninger om VE-bonusordningen, jf. § 13.
Stk. 4. Indkaldelsen skal sendes til ejere og beboere af
bygninger på matrikler, som helt eller delvis er beliggende i:
1) Nær- og mellemzonen fra den eller de planlagte vind-
mølleplaceringer.
2) En afstand af op til 1,5 km fra den eller de planlagte
placeringer af solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller
vandkraftværker.
3) En afstand af op til 5 km fra de kyststrækninger, der
ligger inden for en afstand af 20 km fra den eller de
planlagte havvindmølleplaceringer.
Stk. 5. Brevet med den skriftlige meddelelse, jf. stk. 3,
sendes af klima-, energi- og forsyningsministeren til ejere
og beboere. Klima-, energi- og forsyningsministeren videre-
giver en liste over adresser på bygninger omfattet af § 9, stk.
4, nr. 1-3, til opstiller. Klima-, energi- og forsyningsministe-
ren videregiver endvidere en liste til opstiller over beboel-
sesejendomme, som er helt eller delvis beliggende i en af-
stand af op til seks gange højden fra den eller de planlagte
vindmølleplaceringer eller i en afstand af op til 200 m fra
den eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg, bølge-
kraftanlæg eller vandkraftværker. Opstilleren afholder kli-
ma-, energi- og forsyningsministerens udgifter til udarbej-
delse af listerne samt udsendelse af den skriftlige meddelel-
se.
Stk. 6. Klima-, energi- og forsyningsministeren skal god-
kende den skriftlige meddelelses form og indhold og tidsfri-
sten for indkaldelsen, inden den skriftlige meddelelse efter
stk. 3 udsendes. Klima-, energi- og forsyningsministeren
skal tillige godkende det orienteringsmateriale om værdi-
tabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningen, som opstiller
skal udlevere på det offentlige møde, jf. stk. 1, og kan på-
lægge opstilleren at udarbejde yderligere materiale, herun-
der visualiseringer, hvis dette skønnes nødvendigt. Af orien-
teringsmaterialet skal fremgå, hvilke beboelsesejendomme,
der er beliggende i en afstand af op til seks gange højden fra
den eller de planlagte vindmølleplaceringer eller i en afstand
af op til 200 m fra den eller de planlagte placeringer af sol-
celleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker, jf. stk. 8.
Stk. 7. Ejere, der vurderer, at en vindmølleopstilling eller
opstilling af solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraft-
værker påfører deres beboelsesejendom et værditab, skal an-
melde et krav på betaling af værditab og salgsoption til kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren inden 8 uger efter af-
holdelse af det offentlige møde, jf. stk. 1. Er reglerne om
orientering i stk. 3-6 ikke overholdt, løber anmeldelsesfri-
sten dog først fra det tidspunkt, hvor kravene i disse regler
er opfyldt.
Stk. 8. Ejere betaler ikke sagsomkostninger for behand-
ling af krav efter stk. 7 for værditab og salgsoption på bebo-
elsesejendomme, som helt eller delvis er beliggende i en af-
stand af op til seks gange højden fra den eller de planlagte
vindmølleplaceringer eller i en afstand af op til 200 m fra
den eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg, bølge-
kraftanlæg eller vandkraftværker. Opstilles flere møller i en
gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste vindmølle.
Opstilles flere solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vand-
kraftværker beregnes afstanden fra det nærmeste anlæg. An-
dre ejere betaler samtidig med anmeldelsen af krav efter stk.
7 et gebyr på 4.000 kr. pr. beboelsesejendom til klima-,
energi- og forsyningsministeren. Gebyret tilbagebetales, så-
fremt der aftales eller tilkendes værditabsbetaling, eller sag-
en bortfalder.
Stk. 9. Overskrides fristen i stk. 7, eller indbetales gebyr
efter stk. 8 ikke senest efter påkrav, er opstilleren ikke for-
pligtet til at betale for værditab eller tilbyde salgsoption ef-
ter denne lov, medmindre der foreligger særlige omstændig-
heder, jf. § 10.
Stk. 10. Indgår opstilleren og ejeren aftale om værditabets
og salgsoptionens størrelse, kan spørgsmål herom ikke ind-
bringes for taksationsmyndigheden. Ejeren skal anmelde af-
talen til klima-, energi- og forsyningsministeren snarest mu-
ligt efter aftalens indgåelse. En aftale medfører, at anmeldte
krav om betaling af værditab og salgsoption bortfalder.
Stk. 11. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om, hvor oplysninger indhentes, og
hvilke oplysninger, der videregives til opstiller.«
10. § 10 affattes således:
»§ 10. Ejere, som ikke har anmeldt krav inden udløbet af
fristen angivet i § 9, stk. 7, kan, såfremt særlige omstændig-
heder taler herfor, inden 6 uger efter første producerede
kWh anmode taksationsmyndigheden om dispensation til at
anmelde krav om betaling for værditab og salgsoption.
Stk. 2. Anmeldelsen af krav på værditabsbetaling og
salgsoption indsendes til klima-, energi- og forsyningsmini-
steren senest 14 dage efter, at ejeren har modtaget dispensa-
tionen efter stk. 1. Skal ejeren indbetale gebyr for anmeldel-
se af kravet, jf. § 9, stk. 8, skal dette indbetales samtidig
med anmeldelse af kravet om betaling for værditab og salgs-
option. Indbetales gebyr ikke senest efter påkrav, er opstille-
ren ikke forpligtet til at betale for værditab eller tilbyde
salgsoption efter denne lov.«
11. I § 11, stk. 1, indsættes efter »værditabsbetaling«: », el-
ler hvor opstiller skal tilbyde salgsoption«.
12. I § 11, stk. 2, ændres »§ 9, stk. 5« til: »§ 9, stk. 8«.
13. I § 12, stk. 1, ændres »§ 9, stk. 3« til: »§ 9, stk. 6«.
14. I § 12, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »værditab«: »eller
indfriet en salgsoption«.
15. I § 12, stk. 3, indsættes efter »værditab«: »eller salgsop-
tion«.
3
16. Overskriften efter § 12 og før § 13 affattes således:
»VE-bonus til beboere, der er naboer til vindmøller,
solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker, grøn
pulje og opstillers oplysningspligt vedrørende
gennemførelse og evaluering af værditabs-, salgsoptions- og
VE-bonusordningen samt grøn pulje«.
17. § 13 affattes således:
Ȥ 13. Opstiller skal tilbyde beboere, der er naboer til an-
læg efter nr. 1-4 en årlig VE-bonus ved opstilling af følgen-
de:
1) En eller flere vindmøller.
2) Solcelleanlæg omfattet af § 6, stk. 1, nr. 2-4.
3) Bølgekraftanlæg og vandkraftværker, der har vundet
ret til pristillæg i et teknologineutralt udbud efter § 50
d.
4) Hybridanlæg.
Stk. 2. Stk. 1, nr. 1 omfatter ikke vindmøller på under 25
m, vindmøller opstillet på de nationale testcentre for store
vindmøller og havvindmøller, der etableres efter udbud i et
område, som er udpeget til store havvindmølleparker, jf. §
22, stk. 3, nr. 1, og § 23.
Stk. 3. VE-bonus, som er udbetalt eller udbetales af opstil-
ler efter regler fastsat i medfør af stk. 4, indgår ikke ved vur-
dering af, om en person har ret til ydelser fra det offentlige,
og medfører ikke reduktion af sådanne ydelser.
Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
regler om, hvem der er omfattet af pligten til at tilbyde VE-
bonus, herunder om kredsen af berettigede modtagere, be-
regningsgrundlaget og størrelsen af VE-bonus, udbetalings-
tidspunkt, fastsættelse af sanktion, udbetalingsperiode, fris-
ter, renter.«
18. § 14 affattes således:
»§ 14. Opstiller skal senest 14 hverdage efter første pro-
duceret kWh indbetale et beløb efter stk. 4 til en kommunal
grøn pulje ved opstilling af følgende:
1) En eller flere vindmøller.
2) Solcelleanlæg omfattet af § 6, stk. 1, nr. 2-4.
3) Vandkraftværker, der har vundet ret til pristillæg i et
teknologineutralt udbud efter § 50 d.
4) Hybridanlæg.
Stk. 2. Hvis et anlæg er opstillet på tværs af flere kommu-
ner, skal beløbet efter stk. 4 fordeles forholdsmæssigt mel-
lem kommunerne i forhold til den kapacitet i MW, der op-
stilles i hver enkelt kommune.
Stk. 3. Stk. 1, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse på hav-
vindmøller, hvor en kommunalbestyrelse kan gøre indsigel-
se efter § 22 b. Stk. 1, nr. 1, omfatter ikke vindmøller på
under 25 m, vindmøller opstillet på de nationale testcentre
for store vindmøller og havvindmøller, der etableres efter
udbud i et område, som er udpeget til store havvindmølle-
parker, jf. § 22, stk. 3, nr. 1, og § 23. Kan flere kommunal-
bestyrelser gøre indsigelse efter § 22 b, skal opstiller fordele
og indbetale beløbet efter stk. 4 ligeligt mellem de berettige-
de kommuner. Der skal betales et beløb efter stk. 4 svarende
til de VE-teknologier omfattet af stk. 1-3, som er omfattet af
hybridanlægget efter stk. 1, nr. 4.
Stk. 4. Opstillere omfattet af stk. 1-3 skal betale et beløb,
som svarer til
1) 88.000 kr. pr. MW ved landvindmøller,
2) 115.000 kr. pr. MW ved havvindmøller,
3) 30.000 kr. pr. MW ved solcelleanlæg og
4) 67.000 kr. pr. MW ved vandkraftværker.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen yder tilskud fra grøn pulje.
Er midlerne i grøn pulje ikke allokeret til projekter 3 år efter
indbetaling, skal kommunalbestyrelsen overføre det af op-
stiller indbetalte beløb til statskassen.
Stk. 6. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
nærmere regler om grøn pulje, herunder om følgende:
1) Kommunalbestyrelsens oprettelse og administration af
grøn pulje.
2) Ansøgningsprocedure for tilskud fra grøn pulje.
3) Kredsen af ansøgningsberettigede.
4) Tildeling af midler i prioriteret rækkefølge.
5) Bagatelgrænse for overførsel til statskassen.«
19. § 14 a affattes således:
»§ 14 a. Opstillere af vindmøller, solcelleanlæg, bølge-
kraftanlæg og vandkraftværker skal efter anmodning medde-
le klima-, energi- og forsyningsministeren de oplysninger,
der er nødvendige for
1) administration af og tilsyn med værditabs-, salgsopti-
ons- og VE-bonusordningens gennemførelse og
2) evaluering af værditabs-, salgsoptions- og VE-bonus-
ordningen samt grøn pulje.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om oplysningspligtens omfang og op-
fyldelse.«
20. §§ 15-17 ophæves.
21. I § 21 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Stk. 1-5 gælder også for bølgekrafts- og vand-
kraftslav, som ikke er tilsluttet i egen forbrugsinstallation.
Opstilles flere bølgekraftanlæg, beregnes afstanden fra nær-
meste bølgekraftanlæg.«
22. I § 30, stk. 1, ændres »vindmøllers og solcelleanlægs«
til: »vindmøllers, solcelleanlægs, bølgekraftanlægs og vand-
kraftsværkers«.
23. I § 30, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »fra havvindmølle-
parker«: » og bølgekraftanlæg« og efter »solcelleejeren«: »,
bølgekraftanlægsejeren, vandkraftværksejeren«.
24. I § 30, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »vindmølleejerens«:
» og bølgekraftanlægsejerens«.
25. I § 30, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »solcelleejeren«: »,
bølgekraftanlægsejeren, vandkraftværksejeren«.
26. I § 33, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »om«: »suspension
og«.
4
27. § 33, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om, at vindmølleejeren efter påbud fra
ministeren har pligt til at standse og sikre vindmøllen, hvis
denne er ulovligt opstillet, ikke har fået udført vedligehol-
delse og service, eller hvis vindmøllen vurderes farlig, her-
under på grund af dårlig vedligehold eller skade, samt regler
om, at vindmølleejeren har pligt til at være ansvarsforsik-
ret.«
28. I § 41, stk. 5, indsættes som 3.-5. pkt.:
»For tilsagn ydet i 2016 og 2017 er det en betingelse for
udbetaling af pristillæg efter stk. 4, at klima-, energi- og for-
syningsministeren har modtaget ansøgning om udbetaling af
pristillæg senest den 30. september 2020. For tilsagn ydet i
2018 er det en betingelse for udbetaling af pristillæg efter
stk. 4, at klima-, energi- og forsyningsministeren har modta-
get ansøgning om udbetaling af pristillæg senest den 30.
september 2021. For tilsagn ydet i 2019 er det en betingelse
for udbetaling af pristillæg efter stk. 4, at klima-, energi- og
forsyningsministeren har modtaget ansøgning om udbetaling
af pristillæg senest den 30. september 2022.«
29. I § 47, stk. 8, indsættes efter 2. pkt.:
»Udbetaling af pristillæg efter stk. 7, er betinget af, at kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren har modtaget ansøg-
ning om udbetaling af pristillæg senest den 30. september
2020.«
3. pkt. bliver herefter 4. pkt.
30. Efter § 50 c indsættes før overskriften før § 51:
Ȥ 50 d. Denne bestemmelse omhandler udbud af pristil-
læg for elektricitet produceret på havvindmøller omfattet af
§ 25, jf. § 23, stk. 4, landvindmøller, solcelleanlæg, bølge-
kraftanlæg og vandkraftværker, bortset fra anlæg, som er til-
sluttet i egen forbrugsinstallation.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan afhol-
de udbud i perioden 2020-2024.«
31. § 54, stk. 1, affattes således:
»For vindmøller omfattet af værditabs- og salgsoptions-
ordningen i §§ 6-12 og VE-bonusordningen i § 13, kan ud-
betaling af pristillæg eller andre ydelser efter denne lov kun
finde sted, hvis
1) klima-, energi- og forsyningsministeren har godkendt
den skriftlige meddelelse og materiale til brug for det
offentlige møde om værditabs-, salgsoptions- og VE-
bonusordningen efter § 9, stk. 6, og
2) opstilleren har gennemført det offentlige møde om vær-
ditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningen, jf. § 9,
stk. 1.«
32. § 54, stk. 3, ophæves.
33. I § 60, indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om, at internationale vedtagelser og tekniske
specifikationer efter stk. 1 skal være gældende, selv om de
ikke foreligger på dansk.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
34. § 72, nr. 1-4, ophæves og i stedet indsættes:
»1) undlader at betale for værditab efter § 6, stk. 1, jf. stk.
6,
2) undlader at tilbyde salgsoption efter § 6 a, stk. 1,
3) undlader at afholde møde efter § 9, stk. 1,«.«
Nr. 5-9 bliver herefter nr. 4-8.
35. I § 72, nr. 6, der bliver nr. 5, udgår »2, 4 eller«, og »5«
ændres til: »4«.
§ 2
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 6.
februar 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 466 af 18. maj
2011 og ved § 1 i lov nr. 704 af 8. juni 2018, foretages
følgende ændring:
1. I § 67, stk. 3, ændres »vindmøller og solcelleanlæg« til:
»vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraft-
værker«.
§ 3
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 8. august
2019, som ændret senest ved lov nr. 93 af 31. januar 2020,
foretages følgende ændringer:
1. Efter § 7 Q indsættes:
Ȥ 7 R. Udbetaling af VE-bonus fastsat i regler udstedt i
medfør af § 13, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende ener-
gi medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst.«
2. I § 8 P, stk. 1, 1. og 2. pkt., udgår »eller andele i vedva-
rende energi-anlæg«.
3. I § 8 P, stk. 1, 5. pkt., udgår »og andele i vedvarende
energi-anlæg«.
4. I § 8 P, stk. 4, udgår »eller andelene i det vedvarende
energi-anlæg«.
5. § 8 P, stk. 5 og 6, affattes således:
»Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 omfatter vedvarende
energi-anlæg, der er knyttet til en husstand, og som ikke har
et erhvervsmæssigt formål.
Stk. 6. Ejere af andele i vedvarende energi-anlæg, der er
udbudt til og med den 1. juni 2020, og hvor den skattepligti-
ge indkomst for indkomståret 2020 er opgjort efter stk. 2,
skal fortsat opgøre den skattepligtige indkomst efter stk. 2 i
resten af det vedvarende energi-anlægs levetid. I det omfang
de i 1. pkt. nævnte andele sælges videre til nye ejere, kan
også disse ejere vælge at anvende den skematiske ordning
efter stk. 2 ved indkomstopgørelsen.«
6. § 8 P, stk. 7 og 8, ophæves.
5
Stk. 9 bliver herefter stk. 7.
7. I § 8 P, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres
»stk. 1-8« til: »stk. 1-6«.
8. I § 29, stk. 4, udgår »eller andele i vedvarende energi-an-
læg«.
§ 4
I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 7.
august 2019, som ændret ved § 19 i lov nr. 551 af 7. maj
2019, § 5 i lov nr. 1576 af 27. december 2019 og § 6 i lov
nr. 1583 af 27. december 2019, foretages følgende ændring:
1. I § 4, stk. 9, udgår »eller andele i vedvarende energi-an-
læg«.
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2020, jf. dog stk.
2-11.
Stk. 2. § 1, nr. 21-29 og 33, og § 2, træder i kraft den 1.
juli 2020.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 30.
Stk. 4. De projekter, der på tidspunktet for lovens ikraft-
trædelse er nået så langt i planlægningsprocessen, at projek-
topstiller ikke kan overholde fristerne for afholdelse af of-
fentlig møde i § 1, nr. 9, skal afholde det offentlige møde se-
nest 5 uger inden nettilslutning.
Stk. 5. § 1, nr. 22-25, og § 2 finder ikke anvendelse for
bølgekraftanlæg og vandkraftværker, hvor der er indgået en
aftale om nettilslutning inden den 1. juli 2020. For sådanne
anlæg finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 6. § 1, nr. 1-20, 31, 32, 34 og 35, om den reviderede
værditabsordning, ophævelse af køberetsordning, salgsopti-
onsordning, VE-bonusordning og grøn pulje finder ikke an-
vendelse for projekter, hvor den pågældende kommune har
udstedt en byggetilladelse efter byggeloven før den 1. juni
2020 eller for havvindmølleprojekter i et område udpeget til
kystnære havvindmølleparker, jf. § 22, stk. 3, nr. 2, i lov om
fremme af vedvarende energi eller havvindmøller uden for
udbud efter § 23, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende
energi, hvis Energistyrelsen har udstedt en forundersøgel-
sestilladelse efter § 23, stk. 1, eller § 23, stk. 4, før den 1.
juni 2020. For sådanne projekter finder de hidtil gældende
regler om værditab og køberet i lov om fremme af vedvaren-
de energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 7. februar 2020,
anvendelse, jf. dog stk. 8.
Stk. 7. § 1, nr. 1-20, 31, 32, 34 og 35, om den reviderede
værditabsordning, ophævede køberetsordning, salgsoptions-
ordning, VE-bonusordning og grøn pulje finder ikke anven-
delse for projekter, der har opnået tilsagn om pristillæg i
2018 og 2019, jf. § 35 d i lov om fremme af vedvarende
energi, og projekter, der har vundet ret til pristillæg efter
solcelleudbud i 2018, jf. § 50 b i lov om fremme af vedva-
rende energi og efter teknologineutrale udbud i 2018 og
2019, jf. § 50 c i lov om fremme af vedvarende energi, jf.
lovbekendtgørelse nr. 125 af 7. februar 2020. For sådanne
projekter finder de hidtil gældende regler i lov om fremme
af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 7. fe-
bruar 2020, anvendelse.
Stk. 8. Projekter, der efter stk. 6, er omfattet af de hidtil
gældende regler om værditab og køberet i lov om fremme af
vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 7. febru-
ar 2020, og som vinder ret til pristillæg efter teknologineu-
trale udbud i 2020-2024, jf. § 1, nr. 30, er også omfattet af
denne lovs § 1, nr. 1, 2, 6-20, 31, 34 og 35, om salgsoption,
VE-bonus, og grøn pulje. Opstillere af disse projekter, der
på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse er nået så langt i
planlægningsprocessen, at projektopstiller ikke kan overhol-
de fristerne for afholdelse af offentlig møde i § 1, nr. 9 for
salgsoption og VE-bonus, skal afholde det offentlige møde
senest 5 uger inden nettilslutning.
Stk. 9. § 1, nr. 1-5, og 7-15, om den reviderede værditabs-
ordning, finder ikke anvendelse for projekter, hvor taksati-
onsmyndigheden har truffet afgørelse om værditab efter §§
6-12 i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 125 af 7. februar 2020 før den 1. juni 2020, eller
hvor projektopstiller og ejer af beboelsesejendommen har
indgået aftale om beløbets størrelse før den 1. juni 2020, og
hvor den pågældende kommune har udstedt en byggetilla-
delse efter byggeloven den 1. juni 2020 eller senere, eller
hvor Energistyrelsen har udstedt en etableringstilladelse den
1. juni 2020 eller senere. For sådanne projekter finder de
hidtil gældende regler om værditab i lov om fremme af ved-
varende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 7. februar
2020, anvendelse. For sådanne projekter finder § 1, nr. 1, 2,
6-20, 31, 32, 34 og 35, om salgsoption, dog ikke hvis der er
indgået aftale om beløbets størrelse før den 1. juni 2020, op-
hævelse af køberetsordning, VE-bonus, og grøn pulje, også
anvendelse.
Stk. 10. § 3, nr. 2-9, og § 4 har virkning for andele i ved-
varende energi-anlæg, der udbydes den 1. juni 2020 eller se-
nere. Dette gælder dog ikke projekter, der efter stk. 7 og 8 er
omfattet af ordning om køberet efter §§ 13-17 i lov om
fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 125
af 7. februar 2020.
Stk. 11. Regler fastsat i medfør af § 7, stk. 5, og §§ 33 og
60 i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 125 af 7. februar 2020, forbliver i kraft, indtil de
ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 7,
stk. 5, og §§ 33 og 60 i lov om fremme af vedvarende ener-
gi.
6
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Bemyndigelse til afholdelse af teknologineutrale udbud 2020-2024
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Revision af værditabsordningen
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.2.1. Flytning af vurderingstidspunkt
2.2.2.2. Forøgelse af radius/område for modtagere af individuelt brev
2.2.2.3. Pligt for taksationsmyndigheden til at offentliggøre afgørelser
2.2.2.4. Krav til taksationsformænd, beskikkelsens varighed og bemyndigelse til fastsættelse af regler
for beskikkelse af taksationsformænd og sagkyndige
2.2.2.5. Oplysningspligt og sanktionsmuligheder
2.3. Oprettelse af en salgsoptionsordning
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Afskaffelse af køberetsordningen
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Oprettelse af en VE-bonusordning
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6. Ikke-støttede solcelleanlæg samt bølgekraftanlæg og vandkraftværker, der vinder ret til pristillæg efter teknolo-
gineutralt udbud, omfattes af værditabs-, salgsoptions og VE-bonusordningen
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.7. Grøn pulje
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.8. Udvidelse af garantifonden
2.8.1. Gældende ret
2.8.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.9. Ensretning af reglerne for nettilslutning
2.9.1. Gældende ret
2.9.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.10. Suspendering af godkendelser af virksomheder og personer, der certificerer og servicerer vindmøller samt påbud
til ejere om standsning og sikring af vindmøller
2.10.1. Gældende ret
2.10.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.11. Bemyndigelse til at henvise til standarder, der ikke foreligger på dansk
2.11.1. Gældende ret
2.11.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.12. Indsættelse af frist for ansøgning om udbetaling af forhøjet pristillæg i støtteordninger for husstandsvindmøller
installeret i egen forbrugsinstallation
2.12.1. Gældende ret
2.12.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.13. Indsættelse af frist for ansøgning om udbetaling af forhøjet pristillæg i støtteordninger for solcelleanlæg installe-
ret i egen forbrugsinstallation
2.13.1. Gældende ret
2.13.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
7
2.14. Skattemæssig behandling af VE-bonus m.v. og beskatning af vedvarende energi-anlæg og andele i vedvarende
energi-anlæg
2.14.1. Gældende ret
2.14.1.1. Skattemæssig behandling af VE-bonus m.v.
2.14.1.2. Beskatning af vedvarende energi-anlæg og andele i vedvarende energi-anlæg
2.14.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.14.2.1. Skattemæssig behandling af VE-bonus m.v.
2.14.2.2. Beskatning af vedvarende energi-anlæg og andele i vedvarende energi-anlæg
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
6.1. Indhentning af oplysninger og registersamkøring
6.2. Videregivelse af oplysninger til opstiller
6.3. Pligt for taksationsmyndigheden til at offentliggøre afgørelser
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
8.1. Bemyndigelse til afholdelse af teknologineutrale udbud
8.2. Garantifonden
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget indeholder forslag til ændringer af lov om
fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 125
af 7. februar 2020 (i det følgende benævnt VE-loven), lov
om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 6. februar
2020 (i det følgende benævnt elforsyningsloven), ligningslo-
ven, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 8. august 2019 og per-
sonskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 7. august
2019.
Den 29. juni 2018 blev der indgået en energiaftale mellem
den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Fol-
keparti, Enhedslisten, Alternativet, Det Radikale Venstre og
Socialistisk Folkeparti. Med aftalen blev det bl.a. besluttet at
afsætte 4,2 mia. kr. til teknologineutrale udbud af støtte til
solceller, landvindmøller, kystnære havvindmøller samt bøl-
ge- og vandkraft i perioden 2020-2024.
Der blev endvidere som led i aftalen afsat finansiering, med
det formål at nå en VE-andel af energiforbruget på ca. 55
procent i 2030. I aftalen lægges der således vægt på fortsat
udbygning af vedvarende energi (i det følgende VE). Lov-
forslaget udmønter således energiaftalen fra 2018.
Lovforslaget skaber grundlag for, at der kan afholdes tekno-
logineutrale udbud af pristillæg for elektricitet produceret på
solcelleanlæg, landvindmøller, åben dør-havvindmøller, bøl-
gekraftanlæg og vandkraftværker i perioden 2020-2024.
Dette vil være med til at sikre den fortsatte udbygning med
VE og det vil bidrage til regeringens målsætning om at redu-
cere drivhusgasudledningerne med 70 procent i 2030.
Landvindmøller og solceller er den billigste form for VE i
Danmark i dag. Den lokale og kommunale opbakning til
fremtidens udbygning med VE er et væsentligt element i at
sikre Danmarks fortsatte grønne omstilling. Men de er ikke
altid populære naboer. Parterne bag energiaftalen 2018 var
derfor enige om at forbedre forholdene for naboerne til
fremtidens vindmølle- og solcelleprojekter.
På baggrund af analyser med udspring i energiaftalen 2018
indgik partierne bag aftalen i november 2019 aftale om ord-
ninger til fremme af lokal og kommunal opbakning til VE.
Med aftalen forbedres vilkårene for naboer til fremtidige
vindmøller og solcelleanlæg. Aftalen sikrer også bedre for-
hold for de kommuner, der medvirker til opstilling af vind-
møller og solcelleanlæg. Med aftalen oprettes tre nye ord-
ninger: for det første en salgsoptionsordning til ejere af be-
boelsesejendomme nær VE-anlæg, for det andet en VE-bo-
nus til nære naboer og for det tredje en grøn pulje med mid-
ler til lokalsamfundet i en kommune med VE-anlæg. Endvi-
dere er det aftalt at afskaffe køberetsordningen, fordi den ik-
ke virker efter hensigten, og at revidere værditabsordningen.
Det foreslås, at værditabsordningen skal gælde for solcelle-
anlæg uanset om de får pristillæg samt for vandkraftværker
og bølgekraftanlæg, som får pristillæg. Derudover foreslås
det at flytte tidspunktet for vurdering af værditab af en bebo-
elsesejendom til efter VE-anlæggets første producerede
kWh og en sanktionsmulighed ved manglende gennemførel-
se af ordningen.
Den foreslåede nye salgsoptionsordning skal gælde for ejere
af beboelsesejendomme inden for seks gange møllehøjde fra
vindmøller og 200 m fra solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og
vandkraftværker. Ordningen vil gælde for vindmøller og
solcelleanlæg uanset om de får pristillæg og for bølgekraf-
tanlæg og vandkraftværker, som får pristillæg. De pågæl-
dende ejere, som har opnået værditab på over 1 procent af
8
beboelsesejendommens værdi, kan anmode om, at opstiller
tilbyder dem en option på, at opstiller køber ejendommen.
Det foreslås, at opstillere af landvindmøller, kystnære hav-
vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraft-
værker skal tilbyde nære naboer til anlægget en årlig skatte-
fri VE-bonus. Ordningen vil gælde for vindmøller og solcel-
leanlæg uanset om de får pristillæg og bølgekraftanlæg og
vandkraftværker, der får pristillæg.
Det foreslås endvidere, at opstillere af landvindmøller, kyst-
nære havvindmøller underlagt kommunal indsigelsesret, sol-
celleanlæg og vandkraftværker skal betale et engangsbeløb
svarende til 88.000 kr. pr. MW landvindækvivalenter til
grøn pulje i den kommune, hvor VE-anlægget opstilles.
Ordningen vil gælde for vindmøller og solcelleanlæg uanset
om de får pristillæg og for vandkraftværker, som får pristil-
læg.
Det foreslås desuden at harmonisere vilkårene for VE-an-
læg, der deltager i teknologineutrale udbud 2020-2024, hvil-
ket indebærer en udvidelse af garantifonden til at omfatte
vandkraftværker og bølgekraftanlæg.
Reglerne for fordeling af nettilslutningsomkostninger er for-
skellige for VE-anlæg. Det foreslås at harmonisere reglerne
ved at udvide bemyndigelsesbestemmelsen i VE-loven,
hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
regler om vindmøllers og solcelleanlægs nettilslutning, til at
omfatte bølgekraftanlæg og vandkraftværker.
Det foreslås desuden, at klima-, energi- og forsyningsmini-
sterens bemyndiges til at udstede regler om suspendering af
godkendelser til virksomheder, der certificerer eller service-
rer vindmøller og regler om standsningspåbud af vindmøl-
ler, der vurderes farlige.
Det foreslås endelig at indsætte en ansøgningsfrist for udbe-
taling af pristillæg for elektricitet produceret på husstands-
vindmøller og solcelleanlæg.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Bemyndigelse til afholdelse af teknologineutrale udbud
2020-2024
2.1.1. Gældende ret
Der er i VE-lovens § 50 c hjemmel til, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan afholde teknologineutrale udbud
af statsstøtte for elektricitet produceret på kystnære havvind-
møller, landvindmøller, og solcelleanlæg i 2018 og 2019.
Klima-, energi- og forsyningsministeren har således ikke no-
gen bemyndigelse til fremadrettet at afholde flere teknologi-
neutrale udbud.
2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Der er med energiaftale af 29. juni 2018 mellem den davæ-
rende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konserva-
tive Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, En-
hedslisten, Alternativet, Det Radikale Venstre og Sociali-
stisk Folkeparti indgået aftale om, at der afsættes 4,2 mia.
kr. (2018-priser) til blandt andet teknologineutrale udbud af
pristillæg for elektricitet fra solcelleanlæg, landvindmøller,
kystnære havvindmøller, bølgekraft og vandkraftværker i
perioden 2020-2024.
Formålet med de teknologineutrale udbud er at lade VE-tek-
nologierne konkurrere imod hinanden og på den måde fort-
sat sikre, at Danmark får mest vedvarende energi for penge-
ne. Dette skal gøre udbygningen med vedvarende energi
mere markedsbaseret, hvilket har til formål at skabe den
samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige grønne omstil-
ling.
Det foreslås derfor, at der indsættes en ny bestemmelse i
VE-lovens § 50 d, hvor klima-, energi- og forsyningsmini-
steren bemyndiges til at afholde udbud af pristillæg for elek-
tricitet produceret på havvindmøller omfattet af § 25, jf. §
23, stk. 4, landvindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg
og vandkraftværker (teknologineutrale udbud) i 2020-2024.
Det foreslås, at udbuddet ikke gælder for anlæg, som er til-
sluttet i egen forbrugsinstallation. Udbuddene vil derfor ale-
ne omfatte anlæg, som tilsluttes det kollektive elforsynings-
net, hvor hele anlæggets elproduktion sælges på elmarkedet.
Dette er begrundet i, at muligheden for egetforbrug ville
kunne skævvride konkurrencen i udbuddene.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren, så-
fremt ministeren afholder udbud i perioden, fastsætter betin-
gelser for de teknologineutrale udbud i kommende udbuds-
materiale, indgår kontrakter med de vindende tilbudsgivere,
administrerer kontrakterne og udbetaler pristillæg i overens-
stemmelse med disse.
Udbud af pristillæg for elektricitet udgør statsstøtte, jf. EUF-
Traktatens artikel 107, stk. 1. De teknologineutrale udbud
vil derfor blive tilrettelagt i overensstemmelse med Europa-
Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyt-
telse og energi 2014-2020, og udbuddene skal statsstøttean-
meldes og godkendes af Europa-Kommissionen, før mini-
steren kan afholde udbud. Europa-Kommissionen har tilken-
degivet, at det er hensigten, at retningslinjernes gyldigheds-
periode vil blive forlænget indtil udgangen af 2022. Afhol-
delse af udbud, kontrakter med de vindende tilbudsgivere og
udbetaling af pristillæg m.v. skal ske i overensstemmelse
med de betingelser, som følger af EU’s statsstøtteregler og
Europa-Kommissionen statsstøttegodkendelse. Når og i det
omfang Europa-Kommissionen godkender udbuddene, vil
bemyndigelsesbestemmelsen herefter blive sat i kraft.
Information vedrørende de teknologineutrale udbud kommer
til at fremgå af Energistyrelsens hjemmeside, og derudover
vil der blive udsendt en nyhed vedrørende udbuddene. Selve
proceduren for tildelingen af pristillæg skal være gennem-
sigtig, hvilket medfører en vis grad af offentlighed. Alle til-
9
budsgivere vil blive behandlet lige i forbindelse med ud-
budsprocessen og valg af tilbud.
De betingelser, der stilles i de teknologineutrale udbud, vil
blandt andet have en overordnet hensigt om opnåelse af la-
vest mulig pristillæg og en vis sikkerhed for realisering af de
projekter, der vinder del i de teknologineutrale udbud. Pro-
jekter, der deltager i de teknologineutrale udbud, må ikke
være påbegyndt, dvs. arbejdet på investeringsprojektet ikke
må være påbegyndt, eller der må ikke være indgået binden-
de tilsagn om køb af udstyr eller indgåelse af andre forplig-
telser, som gør investeringen irreversibel. Kravet skyldes, at
Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte for mil-
jøbeskyttelse og energi 2014-2020 generelt forudsætter, at
der skal foreligge en ansøgning om støtte forud for, at pro-
jektet er påbegyndt, jf. bl.a. pkt. 50 i retningslinjerne. Da
klima-, energi- og forsyningsministerens kompetencer efter
VE-loven er delegeret til Energistyrelsen efter VE-lovens §
70, vil Energistyrelsen afholde de teknologineutrale udbud,
herunder evaluere de indkomne tilbud på baggrund af ud-
budsmaterialet og indgå kontrakter med de vindende til-
budsgivere. Opgaven med at administrere sådanne kontrak-
ter, der indgås med de vindende tilbudsgivere, herunder ud-
betaling af pristillæg, vil desuden blive varetaget af Energi-
styrelsen.
De endelige udbudsbetingelser og kontraktvilkår m.v. vil
fremgå af det udbudsmateriale, som offentliggøres forud for
afholdelse af de teknologineutrale udbud.
2.2. Revision af værditabsordningen
2.2.1. Gældende ret
Efter det gældende afstandskrav skal vindmøller opstilles i
en afstand svarende til minimum fire gange vindmøllehøjde
fra nærmeste beboelse. Afstandskravet er fastsat i bekendt-
gørelse nr. 923 af 6. september 2019 om planlægning for og
tilladelse til opstilling af vindmøller, der henhører under Er-
hvervsministeriet. Afstandskravet mellem beboelsesejen-
domme og vindmøller har til formål at forebygge, at naboer
til vindmøller oplever væsentlige visuelle gener som skyg-
gekast, glimt og lysafmærkning. Støj fra vindmøller regule-
res endvidere af støjbegrænsninger, som er uden sammen-
hæng med afstandskravet og reguleres efter en separat be-
kendtgørelse, bekendtgørelse nr. 135 af 7. februar 2019 om
støj fra vindmøller, som henhører under Miljø- og Fødevare-
ministeriet. Afstandskravet tjener således sammen med støj-
begrænsningerne til at mindske gener for lokalbefolkningen
ved udbygning med vindmøller.
Naboer i beboelsesejendomme, der ligger længere væk end
fire gange møllehøjde, kan dog opleve gener fra vindmøller.
Det samme kan naboer i tæt nærhed af solcelleanlæg, hvor
der ikke gælder tilsvarende afstandskrav eller støjkrav som
ved vindmøller.
Værditabsordningen er den ene af de tre gældende ordninger
i VE-loven, som har til hensigt at fremme udbygningen af
vindmøller og solcelleanlæg ved at øge den lokale accept i
nye vindmølle- og solcelleprojekter. De to øvrige er købe-
retsordningen og garantifonden.
Klima-, energi- og forsyningsministeren har delegeret kom-
petencen til at administrere værditabsordningen, køberets-
ordningen og garantifonden til Energistyrelsen ved bekendt-
gørelse nr. 1068 af 25. oktober 2019 om Energistyrelsens
opgaver og beføjelser.
Det fremgår af VE-lovens § 6, stk. 1-4, at opstillere skal be-
tale for det værditab, som forårsages på en beboelsesejen-
dom ved opstilling af et solcelleanlæg, der har vundet ret til
pristillæg efter udbud eller ved opstilling af vindmøller på
25 m eller derover. Havvindmøller, der etableres efter udbud
i et område, som er udpeget til store havvindmølleparker ef-
ter de gældende bestemmelser i VE-lovens § 22, stk. 3, nr.
1, og § 23, er dog undtaget. Kravet om betaling af værditab
kan dog nedsættes eller bortfalde, såfremt ejeren har med-
virket til tabet. Kravet bortfalder endvidere, såfremt værdita-
bet udgør 1 pct. eller derunder af beboelsesejendommens
værdi.
Krav om betaling af værditab forfalder til betaling ved op-
stilling af vindmøllens tårn eller montering af første solcel-
lepanel, og hvis der opstilles flere solceller eller vindmøller
omfattet af samme projekt, forfalder kravet ved opstilling af
det første mølletårn eller første solcellepanel i projektet, jf.
de gældende bestemmelser i VE-lovens § 6, stk. 5 og 6.
Afgørelsen om værditabets størrelse træffes af taksations-
myndigheden på baggrund af en individuel vurdering, jf.
VE-lovens § 7, stk. 1. Taksationsmyndigheden har mulighed
for at pålægge opstilleren at fremskaffe nødvendige visuali-
seringer og skyggekast- og støjberegninger til brug for vur-
deringen af værditabet, jf. VE-lovens § 7, stk. 2. Det er tak-
sationsmyndighedens praksis, ligesom det fremgik af be-
mærkninger til hovedloven fra 2008, jf. Folketingstidende
2008-09, tillæg A, side 1564, at tidspunktet for vurderingen
af værditabet er tidspunktet for det offentlige møde. Det
fremgår af VE-lovens § 9, stk. 1, at den, der ønsker at opstil-
le vindmøller, som kræver VVM-tilladelse efter lov om mil-
jøvurdering af planer og programmer og af konkrete projek-
ter (VVM), skal i høringsperioden og inden 4 uger før udlø-
bet af høringsfristen for miljøkonsekvensrapporten afholde
et offentligt møde om vindmølleopstillingens konsekvenser
for de omkringliggende beboelsesejendomme. Energistyrel-
sen deltager på mødet og orienterer om både værditabs- og
køberetsordningen. For vindmøller, der ikke kræver VVM-
tilladelse, afholdes det offentlige møde inden 4 uger efter, at
kommunen har offentliggjort afgørelse om, at VVM-tilladel-
se ikke er påkrævet. For havvindmøller afholdes det offent-
lige møde på en lokalitet, som Energistyrelsen anviser, og
senest 8 uger efter udstedelse af etableringstilladelse. For
solcelleanlæg afholdes det offentlige møde inden 4 uger ef-
ter, at der er indgået kontrakt om pristillæg. Indkaldelse og
materiale til møderne skal forhåndsgodkendes af Energisty-
relsen, jf. VE-lovens § 9, stk. 3.
10
Mødet om værditabsordningen skal indkaldes med rimeligt
varsel gennem annoncering i lokale aviser. Opstilleren skal
samtidig med annonceringen med brev give individuel og
skriftlig meddelelse om mødet til ejere af bygninger, som
helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til seks gan-
ge møllehøjden fra den eller de planlagte placeringer af
vindmøller eller i en afstand af op til 200 m fra den eller de
planlagte placeringer af solcelleanlæg, jf. VE-lovens § 9,
stk. 2. Energistyrelsen indhenter adresseoplysninger på de
relevante ejere. Opstilleren afholder styrelsens udgifter her-
til.
Det fremgår af VE-lovens § 9, stk. 4, at ejere af beboelses-
ejendomme, der ønsker at anmelde krav om betaling af vær-
ditab, skal gøre dette inden 8 uger efter mødets afholdelse,
ellers bortfalder kravet. Der findes dog en undtagelse i VE-
lovens § 10, hvoraf det fremgår, at ejere, som ikke har an-
meldt krav inden udløbet af fristen, kan, såfremt særlige om-
stændigheder taler herfor, inden 6 uger efter vindmøllens el-
ler solcelleanlæggets tilslutning til det kollektive elforsy-
ningsnet anmode taksationsmyndigheden om tilladelse til at
anmelde krav om betaling for værditab.
Det fremgår af VE-lovens § 9, stk. 5, at ejere ikke betaler
sagsomkostninger for behandling af krav for værditab, hvis
deres beboelsesejendom ligger helt eller delvis i en afstand
af seks gange møllehøjden fra den eller de planlagte vind-
mølleplaceringer eller i en afstand af op til 200 m fra den el-
ler de planlagte placeringer af solcelleanlæg. Opstilles flere
vindmøller i en gruppe, beregnes afstanden fra den nærme-
ste vindmølle. Opstilles flere solcelleanlæg, beregnes afstan-
den fra det nærmeste solcelleanlæg. Det følger endvidere af
bestemmelsen, at enhver har ret til at anmelde krav, men
ejere, der bor længere væk end seks gange møllehøjden eller
200 m fra solcelleanlægget, skal indbetale et gebyr på 4.000
kr., som kun tilbagebetales, såfremt der aftales eller tilken-
des værditabsbetaling.
Ejer og opstiller har også mulighed for at indgå aftale om
værditabets størrelse i stedet for, at taksationsmyndigheden
træffer afgørelse om størrelsen af værditabet. Har parterne
indgået en sådan aftale, kan spørgsmål herom ikke indbrin-
ges for taksationsmyndigheden, jf. VE-lovens § 9, stk. 7.
I sager, hvor der tilkendes værditabsbetaling, afholdes sags-
omkostningerne til taksationsmyndigheden og dennes sekre-
tariat af opstilleren. Hvor der ikke tilkendes værditabsbeta-
ling, betales omkostningerne af indbetalte gebyrer efter de
gældende bestemmelser i VE-lovens § 9, stk. 5, og § 10, stk.
2. Øvrige sagsomkostninger afholdes af Energistyrelsen, jf.
VE-lovens § 11.
Det fremgår af VE-lovens § 12, at taksationsmyndighedens
afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ myndig-
hed, men kan indbringes for domstolene. Har opstilleren be-
talt for værditab i overensstemmelse med taksationsmyndig-
hedens afgørelse, eller er der tale om søgsmål om processu-
elle spørgsmål, herunder afvisning af anmeldelse, afslag på
dispensation, genoptagelse el.lign., skal indbringelse for
domstolene ske inden 3 måneder fra henholdsvis betalings-
tidspunktet eller taksationsmyndighedens afgørelse. Taksati-
onsmyndighedens afgørelse om processuelle spørgsmål ind-
bringes for domstolene som et søgsmål mod taksationsmyn-
digheden. Sager om betaling for værditab kan først indbrin-
ges for domstolene, når taksationsmyndighedens afgørelse
foreligger.
2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Værditabsordningen har eksistereret i ca. 10 år, og i forbin-
delse med de analyser, der er aftalt i energiaftalen, af eksi-
sterende og foreslåede ordninger, blev det vurderet nyttigt
også at efterse værditabsordningen. Klima-, Energi- og For-
syningsministeriet har foretaget dette eftersyn, og eftersynet
har vist, at værditabsordningen som udgangspunkt fungerer
efter formålet. Det skal bemærkes, at det er ministeriets vur-
dering, at det ikke har været relevant på ny at gennemføre en
dybdegående analyse af størrelsen på kompensationen i vær-
ditabsordningen. Baggrunden er, at en sådan analyse blev
gennemført for Energistyrelsen i 2016 i form af ”Analyse af
vindmøllers påvirkning af priser på beboelsesejendomme”
og kompensationerne har ikke ændret sig væsentlig siden
da.
Ministeriets eftersyn af værditabsordningen har dog vist, at
der er et behov for at gennemføre visse forbedringer af ord-
ningen for så vidt angår vurderingstidspunktet for værditab,
radius for modtagere af individuelle breve om det offentlige
møde om bl.a. værditabsordningen, offentliggørelse af tak-
sationsmyndighedens afgørelser om værditab og beskikkelse
af taksationsmyndighedens formænd og sagkyndige.
Se i øvrigt også afsnit 2.6. vedrørende udvidelse af værdi-
tabsordningen til også at omfatte ikke-støttede solcelleanlæg
samt bølgekraftanlæg og vandkraftværker, der vinder ret til
pristillæg efter teknologineutralt udbud.
2.2.2.1. Flytning af vurderingstidspunkt
Med lovforslaget foreslås det at ændre tidspunktet for taksa-
tionsmyndighedens vurdering af værditabet til efter, at vind-
møllerne eller solcelleanlægget (herefter VE-anlægget) er
opstillet og har produceret den første kWh. Som en konse-
kvens heraf foreslås det også at ændre tidspunktet for opstil-
lers udbetaling af værditab til ejer til 8 uger efter, at taksati-
onsmyndighedens afgørelse om værditab er truffet.
Ændringen af tidspunktet for taksationsmyndighedens vur-
dering af værditabet til efter opstillingen af et VE-anlæg
skal sikre, at der er sammenhæng mellem den faktiske æn-
dring i landskabet nær en beboelsesejendom, der sker som
konsekvens af opstilling af VE-anlæg, og det eventuelle
værditab, der vurderes af taksationsmyndigheden. Der vil
således fremover som udgangspunkt blive vurderet ud fra de
reelle visuelle gener fra anlægget m.m. i stedet for ud fra vi-
sualiseringer af gener som i dag. Samtidig vil værditabsvur-
deringen kun skulle gennemføres, hvis VE-anlægget reelt
opstilles. På den måde undgår både opstiller, ejer, Energisty-
11
relsen og taksationsmyndigheden at anvende tid og ressour-
cer på projekter, som ikke realiseres. Det vurderes, at beho-
vet for at udarbejde visualiseringer m.v. vil være af mindre
omfang fremover med ændringen af tidspunktet for taksati-
onsmyndighedens vurdering af værditab. Visualiseringer og
beregninger af gener kan dog i visse tilfælde stadig være
nødvendige fx med hensyn til støj, skyggekast eller glimt, li-
gesom det kan være nødvendigt at dokumentere de visuelle
gener. Dette gælder også, såfremt der fx er sket væsentlige
ændringer i landskabet i forhold til ejendommens værdi på
tidspunktet for det offentlige møde om opstillingens konse-
kvenser for de omkringliggende beboelsesejendomme. En
ændring kan eksempelvis være, at en vindmølle nær ejen-
dommen er blevet fjernet. Hvis der allerede stod vindmøller
i nærheden af ejendommen på tidspunktet for det offentlige
møde, kan værditabet ved nye vindmøller blive mindre end
ellers. Dette gælder også, selvom de eksisterende vindmøller
fjernes i forbindelse med opstillingen af de nye vindmøller.
Samlet set vurderes det dog, at behovet for at udarbejde vi-
sualiseringer m.v. vil være af mindre omfang end i dag.
Herudover forventes det, at antallet af sager, der anmodes
genoptaget, vil falde, da vurderingen vil ske på baggrund af
de konkrete VE-anlæg.
Omvendt vil ændringen dog betyde, at der går længere tid,
førend opstiller kender de faktiske omkostninger ved værdi-
tabsordningen, og ligeledes går der længere tid, førend en
nabo til et VE-anlæg får vished for, om der kan tilkendes
værditab på en beboelsesejendom.
I sin tid blev tidspunktet for værditabsvurderingen fastsat for
at tilgodese opstiller, der havde behov for tidlige vurderin-
ger af projektets omkostninger til værditab. Der findes dog i
dag et så stort offentligt register af afgørelser om værditab
ved opstilling af vindmøller, at vindmøllebranchen selv vur-
derer, at der er tilpas grundlag til at opstiller selv kan vurde-
re, hvor store omkostningerne vil være.
Samlet vurderes det, at det er en fordel at flytte tidspunktet
for værditabsvurderingen til efter, at VE-anlægget er stillet
op, samt at dette vil være til fordel for både naboer og for
opstiller.
2.2.2.2. Forøgelse af radius/område for modtagere af indivi-
duelt brev
Med lovforslaget foreslås det at fjerne kravet om at annon-
cere i lokalaviserne om det offentlige møde om opstillingen
af VE-anlægget, dets konsekvenser for de omkringliggende
beboelsesejendomme og de mulige kompensationsordninger
som fx betaling af værditab samt tidsfrister for fx anmeldel-
se af krav om værditab. I stedet foreslås det at udvide zonen,
hvori der udsendes et individuelt brev.
I dag modtager kun de nærmeste ejere af bygninger – inden
for seks gange møllehøjden eller 200 m fra solcelleanlægget
- et individuelt brev om det offentlige møde. Resten af nabo-
erne til vindmøllerne eller solcelleanlægget informeres via
annoncering i lokalaviser. Efter de gældende regler er det
Energistyrelsen, som vurderer, om der er oplyst tilfredsstil-
lende om det offentlige møde. For så vidt angår fx opstilling
af vindmøller har Energistyrelsen en praksis for, at de loka-
laviser, som der annonceres i, skal nå ud til 16 km fra vind-
møllerne. Baggrunden for de 16 km er, at den gældende kø-
beretsordning kan være relevant for beboere helt ud til 16
km fra vindmøllerne.
Lokalaviser har imidlertid formentlig en begrænset læse-
rskare, og mange ejere af udlejningsboliger, fx sommerhuse,
har ofte ikke nem adgang til lokalaviser og vil derfor ikke
nødvendigvis blive bekendt med det offentlige møde. An-
nonceringen af det offentlige møde kan således ses som util-
strækkelig – særligt fordi det offentlige mødes tidspunkt har
betydning for fristen for anmeldelse af krav om betaling af
værditab, der skal anmeldes inden 8 uger efter det offentlige
møde. Det forekommer disproportionalt og mindre rimeligt,
at manglende gennemlæsning af en lokalavis kan resultere i
bortfald af retten til at anmelde værditab.
Med lovforslaget foreslås det derfor at udvide zonen, hvori
der udsendes et individuelt brev om det offentlige møde om
opstillingen af VE-anlægget og fjerne kravet om at annonce-
re i lokalaviserne om det offentlige møde.
For så vidt angår vindmøller foreslås det, at brevet skal sen-
des ud til bygninger på matrikler i nær- og mellemzonen for
vindmøller. Nærzonen vil være det område, hvor vindmøl-
lerne er det dominerende element i landskabsbilledet og de-
res proportioner tydeligt overgår andre landskabselementer.
Rotationen vil medvirke til at øge vindmøllernes synlighed.
Mellemzonen vil være det område, hvor vindmøllerne er
fremtrædende elementer i landskabet, men der er en skala-
mæssig balance med de øvrige landskabselementer. Møller-
nes tilstedeværelse transformerer omgivelserne til et mølle-
landskab, da møllernes størrelse fortsat tydeligt fornemmes,
og rotationen af vingerne fortsat fanger opmærksomheden.
Der foreslås således en zone for udsendelse af individuelle
breve, der defineres på baggrund af møllens højde. Det vil i
praksis betyde, at zonens størrelse forøges i forhold til møl-
lens højde. Afstanden vil således være afhængig af mølle-
højden, og kan findes ved brug af formlen:
x = y/0,0125 – 25/0,0125
hvor x = mellemzonens ydre grænse [meter] og y = vind-
møllen højde [meter].
Ifølge denne formel beregnes den ydre grænse for mellem-
zonen for en 150 m høj vindmølle til at være 10 km, for en
200 m vindmølle vil grænsen være 14 km og for en 250 m
vindmølle vil grænsen være 18 km.
Den længste afstand fra et VE-anlæg, hvor der i dag er ble-
vet tilkendt værditab, er 5.439 m. Hvis det individuelle brev
fremadrettet skulle sendes ud til alle ejere af bygninger in-
den for 16 km, kunne det give anledning til en uberettiget
forhåbning om tilkendelse af værditab for fjerntliggende be-
boelsesejendomme, som næppe kan få tilkendt værditab.
Med en begrænsning på en 10 km zone for en 150 m høj
12
vindmølle, hvori brevet sendes ud, vil der også være borge-
re, som bor for langt væk til at kunne have forhåbning om at
modtage værditabsbetaling. Det er dog væsentligt, at brevet
sendes ud i en zone, hvor alle borgere, hvor værditabsord-
ningen er relevant, modtager brevet. Dette er baggrunden
for, at anvende mellemzonen som grænse for det areal, hvori
brevet udsendes. Herudover må det forventes, at borgere,
der er bosat i mellemzonen, kan have en interesse i at blive
oplyst om, at vindmøllerne vil blive bygget.
Det bemærkes, at højdebegrænsningen på 150 m for land-
vindmøller er blevet fjernet ved bekendtgørelse nr. 923 af 6.
september 2019 om planlægning for og tilladelse til opstil-
ling af vindmøller. Det vil muligvis betyde, at der vil kunne
tilkendes værditab på længere afstande fra møllerne, end det
ses i dag. En anvendelse af nær- og mellemzonen som den
zone, hvori der udsendes et individuelt brev, vil derfor også
fremtidssikre værditabsordningen, idet en udregning af mel-
lemzonen baseret på ovenstående formel i praksis vil bety-
de, at zonens størrelse forøges i forhold til vindmøllens høj-
de. I en miljørapport udarbejdet til Erhvervsstyrelsen frem-
går det fx, at ved en mølle på 250 m udvides mellemzonen
eksempelvis til 7-16 km.
For solcelleanlæg og andre VE-anlæg foreslås det endvide-
re, at det individuelle brev bliver udsendt i en radius af 1,5
km.
For havvindmøller, foreslås det endeligt, at det individuelle
brev bliver udsendt til bygninger på matrikler i en afstand af
op til 5 km fra de kyststrækninger, der ligger indenfor 20 km
fra den eller de planlagte havvindmølleplaceringer. Herved
tages højde for varierende afstand til kyst og geografisk va-
riation i kystens udformning. At brevene skal sendes i en af-
stand af op til 5 km ind i landet fra kysten, sikrer en tilstræk-
kelig rækkevidde af brevene i forhold til de hidtidige erfa-
ringer med hvilke afstande, der er tilkendt værditab inden
for, på land. At der skal sendes breve for havvindmøller, der
ligger inden for 20 fra kysten skyldes dels den forventede
teknologiske udvikling og dels havvindmøllers synlighed.
Den nuværende teknologiske udvikling peger mod, at hav-
vindmøller med tiden vil blive større. Pt. forventes havvind-
møller med totalhøjde på 250 m. Ved et sådan projekt vil
mellemzonen svare til en afstand på 18 km, men øges høj-
den til 275 m, vil mellemzonen svare til en afstand på 20
km. De 20 km er således derfor valgt ud fra, at vindmøller
på havet generelt er synlige på større afstande end på land,
så længe udsigten dertil er uforstyrret af terræn, bevoksning,
bebyggelse m.v. samt at afstanden som minimum skal dæk-
ke den kommunale indsigelsesret. Endelig bemærkes, at tak-
sationsmyndigheden endnu ikke har offentliggjort værditab-
safgørelser i tilknytning til havvindmølleprojekter og der så-
ledes ikke er en kendt praksis herfor.
Udvidelsen af zonen, hvori der udsendes et individuelt brev,
og behovet for, at brevet udsendes med Digital Post med
henblik på at sikre en billig, pålidelig og sikker udsendelse,
vil gøre det nødvendigt, at klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren (i praksis Energistyrelsen) udsender brevet til både
boligens ejer og beboere med Digital Post. Det bemærkes i
øvrigt, at ejeren vil skulle orienteres om muligheden for at
anmelde krav om værditab og de salgsoptions- og VE-bo-
nusordninger, der foreslås med dette lovforslag, jf. forslaget
til § 6 a om salgsoption og forslaget til § 13 om VE-bonus,
jf. afsnit 2.3. og 2.5. Beboeren skal desuden orienteres om
VE-bonusordningen. Det er nødvendigt, at ministeren (Ener-
gistyrelsen) er afsender, da det kræver modtagerens accept
på forhånd, hvis de skal modtage Digital Post fra private, og
dermed kan det ikke garanteres, at informationen om det of-
fentlige møde når ud til alle ejere og beboere, hvis det er op-
stiller selv, der sender brevet ud. Eventuelle omkostninger
betales af opstiller ved fakturering fra Energistyrelsen, lige-
som opstiller efter den gældende VE-lov afholder Energisty-
relsens udgifter til at indhente adresseoplysninger på ejere af
bygninger, der helt eller delvis er beliggende i en afstand af
op til seks gange møllehøjden for vindmølleplaceringer eller
i en afstand af op til 200 m for solcelleanlæg og registreret i
BBR.
Det forventes, at ændringen vil forbedre udbredelsen af in-
formationen om værditabsordningen og de foreslåede salgs-
options- og VE-bonusordninger.
2.2.2.3. Pligt for taksationsmyndigheden til at offentliggøre
afgørelser
Med lovforslaget foreslås det, at det bliver en pligt for taksa-
tionsmyndigheden at offentliggøre taksationsmyndighedens
afgørelser for at sikre gennemsigtighed med hensyn til afgø-
relser og værditab og salgsoption som følge af opstilling af
VE-anlæg, og at de relevante oplysninger er tilgængelige for
opstilleren af et VE-anlæg. Offentliggørelsen vil ske på tak-
sationsmyndighedens hjemmeside.
I dag findes en praksis, hvor taksationsmyndigheden offent-
liggør alle afgørelser under værditabsordningen på taksati-
onsmyndighedens hjemmeside. Dette vurderes at være en
god praksis, som skaber gennemsigtighed i taksationsmyn-
dighedens arbejde. Samtidig er offentliggørelse af afgørelser
nødvendig for at give opstiller det nødvendige grundlag til
at foretage skøn over værditabsberegninger i forbindelser
med finansielle beregninger i et givent projekt om opstilling
af et VE-anlæg. Dette bliver endog mere aktuelt og relevant,
når tidspunktet for værditabsvurderingen foreslås flyttet til
efter VE-anlæggets første producerede kWh. Sekretariatet
for taksationsmyndigheden anonymiserer afgørelserne, in-
den de offentliggøres.
De offentliggjorte afgørelser indeholder i dag adressen på
den beboelsesejendom, som afgørelsen vedrører; en kort be-
skrivelse af beboelsesejendommen, der har relevans for fast-
sættelsen af værditabet, dvs. inklusive udendørsarealer, der
anvendes som en naturlig del af beboelsen; taksationsmyn-
digheden vurdering af beboelsesejendommens værdi og
værditabet; en kort gengivelse af ejers bemærkninger og en-
delig en begrundet afgørelse om værditabet, der også tager
stilling til ejers bemærkninger samt en klagevejledning.
Navnene på ejeren af ejendommen samt dennes repræsen-
13
tant ved taksationsmyndighedens vurderingsbesøg offentlig-
gøres ikke uden samtykke og er derfor oftest overstreget i de
offentliggjorte afgørelser.
Den foreslåede offentliggørelsespligt forventes ikke at ænd-
re i typen af oplysninger, der vil blive offentliggjort med af-
gørelserne fremover.
Set i lyset af personoplysningernes karakter vurderer Kli-
ma-, Energi- og Forsyningsministeriet, at de samfundsmæs-
sige hensyn, som varetages ved offentliggørelsen, er til-
strækkeligt tungtvejende til at indføre en pligt for taksations-
myndigheden til systematisk at offentliggøre taksationsmyn-
dighedens afgørelser. Disse tungtvejende hensyn er hensy-
net til gennemsigtighed for opstillere, der skal beregne ud-
gifter til værditab i forbindelse med et VE-projekt, og hen-
synet til gennemsigtighed for naboer til kommende VE-an-
læg, der bør kende størrelsen af udbetalte værditab i forbin-
delse med lignende VE-projekter. De offentliggjorte oplys-
ninger vurderes endvidere at være proportionelle med beho-
vet for offentliggørelse.
2.2.2.4. Krav til taksationsformænd, beskikkelsens varighed
og bemyndigelse til fastsættelse af regler for beskikkelse af
taksationsformænd og sagkyndige
Med lovforslaget foreslås det, at taksationsformænd skal ha-
ve en juridisk kandidateksamen i stedet for at opfylde betin-
gelserne for at kunne udnævnes som dommer, og at klima-,
energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte
regler for beskikkelse af taksationsformænd og sagkyndige.
Forslaget skal sikre, at det fremover vil være muligt at be-
skikke taksationsformænd, der har den nødvendige viden
om og erfaring med forvaltnings- og erstatningsret med hen-
syn til at kunne træffe afgørelser om værditab og salgsopti-
on på beboelsesejendomme – uagtet, at disse ikke nødven-
digvis opfylder betingelserne til at kunne udnævnes som
dommer. Kravet om en juridisk kandidateksamen svarer til
kravene ved beskikkelse af formændene for de taksations-
kommissioner og overtaksationskommissionerne, der ned-
sættes i medfør af lov om offentlige veje (vejloven) til at ta-
ge stilling til erstatningsspørgsmål, der falder under vejl-
ovens område – eller erstatningsspørgsmål, som i medfør af
andre love henvises til taksationskommissionerne under
vejloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1520 af 27. december
2014.
For så vidt angår forslaget om bemyndigelse til ministeren
til at fastsætte regler om beskikkelse af taksationsformænd
og sagkyndige, så findes der i dag kun begrænsede regler for
beskikkelse af taksationsformænd og sagkyndige. Det frem-
går således blot af den gældende bestemmelse i VE-lovens §
7, stk. 4, at formændene skal opfylde kravet for at kunne ud-
nævnes som dommer, og at de sagkyndige skal være sag-
kyndige i vurderingen af værdien af en beboelsesejendom.
Det forventes med bemyndigelsen at fastsætte regler på be-
kendtgørelsesniveau, der dels kan sikre den kontinuerlige
faglighed samt habilitet i taksationsmyndigheden, og dels
kan sikre klarhed og ensartethed i sagsbehandlingen af ud-
nævnelsen og aftrædelser af formænd og sagkyndige. Dette
skal sikre, at taksationsformændene har den relevante viden
om forvaltnings- og erstatningsret, og at de sagkyndige er
ansat i et relevant job og har den nødvendige erfaring. Det
forventes endvidere at fastsætte regler om indberetningspro-
cedurer for medlemmer af taksationsmyndigheden ved æn-
dringer, der kan have betydning for medlemmets virke i tak-
sationsmyndigheden – herunder hjemmel til at trække be-
skikkelsen tilbage, ifald medlemmet ikke længere opfylder
de i reglerne fastsatte betingelser for at være beskikket som
medlem af taksationsmyndigheden.
2.2.2.5. Oplysningspligt og sanktionsmuligheder
Med lovforslaget foreslås det, at opstillere af VE-anlæg på-
lægges en oplysningspligt med hensyn til, om de har gen-
nemført værditabsordningen. Opstillerne skal således efter
anmodning meddele klima-, energi- og forsyningsministeren
de oplysninger, der er nødvendige for, at ministeren kan føre
tilsyn og kontrol med, at værditabsordningen gennemføres.
Med lovforslaget foreslås det endvidere, at der indsættes en
sanktionsbestemmelse, der kan finde anvendelse ved en op-
stillers manglende gennemførelse af værditabsordningen i
forbindelse med opstilling af et VE-anlæg.
Der findes i dag ikke sanktionsmuligheder, såfremt opstiller
ikke gennemfører værditabsordningen ved opstilling af et
VE-anlæg. Det har indtil videre ikke været en udfordring,
idet værditabsordningen med de nuværende regler gennem-
føres førend nettilslutning og tilsagn om pristillæg. Tilsagnet
om pristillæg har hidtil fungeret som en tilskyndelsesvirk-
ning, idet der ikke gives tilsagn om pristillæg, hvis værdi-
tabsordningen ikke er gennemført.
Med forslaget om at flytte tidspunktet for værditabsvurde-
ringen, jf. forslaget til § 7, stk. 1, i dette lovforslag, jf. afsnit
2.2.2.1., opstår imidlertid et behov for også at kunne sank-
tionere manglende gennemførsel af værditabsordningen, da
tilskyndelseselementer som godkendelse af støtteudbetaling
bortfalder, idet der i så fald allerede udbetales støtte til VE-
anlægget på gennemførselstidspunktet for værditabsordnin-
gen. Desuden gælder værditabsordningen for flere typer af
VE-anlæg, der ikke modtager støtte.
Hvis en opstiller ikke betaler de værditab, opstillingen af
VE-anlægget har forårsaget, vil Energistyrelsen kunne med-
dele et påbud efter den gældende bestemmelse i § 71 i VE-
loven til opstiller om straks – eller inden for en nærmere an-
givet frist – at betale værditabet. Såfremt påbuddet ikke ef-
terleves, foreslås det, at Energistyrelsen herefter vil kunne
anmelde opstiller til politiet med henblik på udstedelse af
bødeforlæg for manglende betaling af værditab i medfør af
forslaget til § 72, nr. 1, i dette lovforslag.
2.3. Oprettelse af en salgsoptionsordning
2.3.1. Gældende ret
14
VE-loven indeholder ikke i dag en mulighed for nære nabo-
er til VE-anlæg til at anmode opstiller af VE-anlægget om at
købe deres ejendom i tilfælde af et værditab på beboelses-
ejendommen som følge af VE-anlæggets opstilling.
Muligheden findes kun for de nære naboer til de to nationale
testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild, der
under visse betingelser kan anmode den driftsansvarlige for
testcenteret (Danmarks Tekniske Universitet) om et købstil-
bud på deres ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1069 af
21. august 2018 om testentre for store vindmøller ved Høvs-
øre og Østerild (herefter benævnt testcenterloven).
Efter testcenterlovens § 15, stk. 6, kan ejere af en beboelses-
ejendom, der er beliggende inden for 1.500 m fra nye vind-
møller på nye standpladser - eller vindmøller, der får forøget
deres maksimale højde - på Testcenter Østerild, anmode den
driftsansvarlige om at købe ejendommen til en pris svarende
til den offentlige ejendomsvurdering fratrukket udbetalt
værditab efter de gældende bestemmelser i testcenterlovens
§§ 17-20. Tilsvarende gælder for ejere af en beboelsesejen-
dom, der er beliggende inden for 900 m fra nye vindmøller
på nye standpladser - eller vindmøller, der får forøget deres
maksimale højde - på Testcenter Høvsøre.
Forudsætningen er, at ejeren er berettiget til værditab efter
den gældende VE-lov. Ejeren kan endvidere kun anmode
om overtagelse, såfremt ejeren har fremsat krav om betaling
for værditab efter VE-lovens § 9, stk. 4, og testcenterlovens
§§ 17-20. Anmodning om overtagelse afskærer ejeren fra
retten til at modtage værditabsbetaling efter VE-loven for
den pågældende ejendom og den driftsansvarlige indtræder i
krav på værditabsbetaling for ejendomme, den driftsansvar-
lige har overtaget, jf. de gældende bestemmelser i testcenter-
lovens § 15, stk. 10 og 11.
Ejeren skal anmode den driftsansvarlige om overtagelse af
ejendommen senest 4 uger efter, at taksationsmyndigheden
har taget stilling til kravet om værditabsbetaling efter § 7 i
VE-loven, jf. testcenterlovens § 15, stk. 7. Den driftsansvar-
lige kan dog tillade, at ejeren indgiver sin anmodning om
overtagelse senere, hvis der foreligger særlige omstændighe-
der, jf. testcenterlovens § 15, stk. 8.
Hvis ejeren har indgået en aftale med den driftsansvarlige
om værditabets størrelse efter VE-lovens § 9, stk. 7, er eje-
ren derimod afskåret fra at anmode om overtagelse efter
testcenterlovens § 15, stk. 7. Det samme gælder, hvis er-
hvervsministeren beslutter at ekspropriere ejendomsretten til
hele ejendommen, jf. testcenterlovens § 15, stk. 9. Ekspro-
priation kan fx ske, hvis beboelsesejendommen ligger inden
for støjkonsekvensområdet for et af testcentrene.
2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Der er i energiaftalen fra 2018 enighed om at indføre en
salgsoptionsordning efter den model, der blev anvendt ved
testcentrene i Østerild og Høvsøre.
Med lovforslaget foreslås der derfor oprettet en justeret
salgsoptionsordning i forhold til modellen for testcentrene
for nære naboer til VE-anlæg. Ligesom det er tilfældet i test-
centerloven, foreslås det, at muligheden for at få en salgsop-
tion bliver knyttet til muligheden for at få værditabserstat-
ning. Det foreslås således, at opstillere af VE-anlæg, der
skal betale for et værditab på en beboelsesejendom i medfør
af den foreslåede § 6, stk. 1, i VE-loven fremover også skal
tilbyde ejere af ejendommen beliggende i en nærmere angi-
vet zone en mulighed for at sælge ejendommen til opstiller
(en salgsoption).
Det foreslås, at salgsoptionen skal omfatte beboelsesejen-
domme, der er helt eller delvis beliggende i en afstand af op
til seks gange møllehøjde fra vindmøller eller op til 200 m
fra et solcelleanlæg, vandkraftværk og bølgekraftanlæg, og
som i begge tilfælde i taksationsmyndighedens afgørelse får
tildelt værditab på over 1 pct. af beboelsesejendommens
værdi. Det bemærkes i øvrigt, at ikke-støttede solcelleanlæg
samt bølgekraftanlæg og vandkraftværker, der vinder ret til
pristillæg efter teknologineutralt udbud, foreslås omfattet af
værditabsordningen i medfør af den foreslåede § 6, stk. 1, i
VE-loven.
Det foreslås, at taksationsmyndigheden skal træffe afgørelse
om salgsoptionens størrelse samtidig med afgørelsen om
værditab, efter VE-anlæggets første producerede kWh. Hvis
værditabet nedsættes eller bortfalder på grund af ejerens
medvirken til værditabet, kan salgsoptionen beløbsmæssigt
nedsættes eller salgsoptionen kan bortfalde. Opstilleren og
ejeren vil endvidere – ligesom ved værditabsordningen -
kunne indgå en aftale om salgsoptionens størrelse.
Opstilleren vil i indkaldelsen til det offentlige møde efter
den forslåede § 9, stk. 1, i VE-loven skulle oplyse om salgs-
optionsordningen sammen med værditabsordningen, og kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren vil skulle redegøre på
selve mødet for salgsoptionsordningen sammen med redegø-
relsen for værditabsordningen. Ejeren skal anmelde et krav
om betaling af værditab og salgsoption samtidig, dvs. senest
8 uger efter det offentlige møde. Betalte gebyrer og gebyr-
frihed for anmeldte krav om betaling af værditab vil også
dække anmeldte krav om salgsoption.
Ejeren vil først skulle meddele opstiller, om ejeren ønsker at
benytte salgsoptionen, efter at taksationsmyndigheden har
truffet afgørelse om værditabets og salgsoptionens størrelse.
Dog vil opstiller skulle have ejers meddelelse senest et år ef-
ter VE-anlæggets første producerede kWh. Hvis taksations-
myndighedens afgørelse foreligger senere end 9 måneder ef-
ter første producerede kWh (således at ejer med 1-års fristen
vil have mindre end 3 måneder til at beslutte sig), vil tidsfri-
sten dog være 3 måneder efter afgørelsen og 6 måneder efter
afgørelsen for landbrugsejendomme. Hvis en ejer vælger at
benytte salgsoptionen, vil ejeren og opstiller derefter selv
skulle aftale tidspunktet og vilkår for indfrielsen af salgsop-
tionen. Allerede udbetalt værditab på beboelsesejendommen
vil skulle fraregnes ved indfrielse af salgsoptionen.
15
Den foreslåede ordning skal være med til at øge accepten af
VE-anlæg i lokalområdet. Formålet med ordningen skal væ-
re at give naboer til nye VE-anlæg mulighed for at afprøve
naboskabet til VE-anlægget i et år og opleve anlægget gen-
nem årstidernes skiften og de ændringer i lokalmiljøet, som
anlægget medfører, samtidig med, at de vil have en sikker-
hed for at kunne afsætte deres ejendom, såfremt de tilkendes
værditab.
Med lovforslaget foreslås det endvidere, at opstillere af VE-
anlæg pålægges en oplysningspligt med hensyn til, om de
har gennemført salgsoptionsordningen. Opstillerne skal såle-
des efter anmodning meddele klima-, energi- og forsynings-
ministeren de oplysninger, der er nødvendige for, at ministe-
ren kan føre tilsyn med, at salgsoptionsordningen gennemfø-
res.
Det foreslås endelig, at der indsættes en sanktionsbestem-
melse, der kan finde anvendelse ved en opstillers manglende
gennemførelse af salgsoptionsordningen i forbindelse med
opstilling af et VE-anlæg. Hvis en opstiller undlader at tilby-
de salgsoptioner til de berettigede ejere, vil Energistyrelsen
kunne meddele først et påbud efter den gældende bestem-
melse i § 71 i VE-loven til opstiller om straks – eller inden
for en nærmere angivet frist – at tilbyde salgsoptionerne. Så-
fremt påbuddet ikke efterleves, foreslås det, at Energistyrel-
sen herefter vil kunne anmelde opstiller til politiet med hen-
blik på udstedelse af bødeforlæg for manglende tilbud om
salgsoption i medfør af forslaget til § 72, nr. 2, i dette lov-
forslag.
Det bemærkes, at med hensyn til landbrugsejendomme, der
er underlagt bestemmelserne i lov om landbrugsejendomme,
jf. lovbekendtgørelse nr. 27 af 4. januar 2017, vil der være
flere forhold, som en lodsejer skal være opmærksom på ved
brug af salgsoptionen. For landbrugsejendomme gælder
salgsoptionen således kun den landbrugsejendom, der får til-
kendt et krav på betaling af værditab, og ikke eventuelle an-
dre af lodsejeren ejede eller medejede landbrugsejendomme.
Lov om landbrugsejendomme definerer, hvad der udgør en
landbrugsejendom. Når opstiller køber en landbrugsejendom
i medfør af salgsoptionsordningen, vil opstiller ikke være
forpligtet til også at opkøbe den tilhørende landbrugsjord på
andre matrikler og eventuelle øvrige bygninger på disse ma-
trikler. Det vil alene være lodsejerens ansvar at sikre og do-
kumentere, at det er muligt og lovligt at sælge landbrugse-
jendommen til opstiller. Det vil således være lodsejers an-
svar at indhente de nødvendige tilladelser efter øvrig gæl-
dende lovgivning (dokumentation) og underrette relevante
myndigheder (kommune og Landbrugsstyrelsen) om de æn-
drede forhold for landbrugsejendommen. Opstiller har ingen
pligt til at undersøge, hvilke muligheder lodsejeren fremad-
rettet har for at forvalte sine jorde.
Hvis en lodsejer benytter salgsoptionen til at sælge sin bebo-
elsesbygning til opstiller, kan kravet om bopælspligt på
landbrugsejendomme efter lov om landbrugsejendomme be-
grænse lodsejerens mulighed for at fortsætte sin landbrugs-
mæssige drift. Der kan dog typisk opnås midlertidig dispen-
sation, og ved ejerskab af flere landbrugsejendomme er det
nok at opfylde bopælspligten på én af ejendommene.
Der skal være mindst én beboelsesbygning på en landbrugs-
ejendom, og det er i udgangspunktet ikke muligt at udstykke
en landbrugsejendom med kun én registreret beboelsesbyg-
ning til to selvstændige landbrugsejendomme. Skulle en
lodsejer ønske at benytte salgsoptionen, hvorved der ikke
fremadrettet vil være beboelsesbygning til ejendommen
(landbrugsjorden), vil lodsejer have ansvaret for at bringe
forholdene i orden. Afhængig af de konkrete omstændighe-
der vil boligkravet eksempelvis kunne løses ved bygning af
bolig et andet sted på ejendommen, ved at nedlægge ejen-
dommen, ved at sælge jorden eller gennemføre arealoverfø-
relse. Endelig vil jorden efter omstændighederne kunne ud-
stykkes og oprettes som landbrugsejendom uden beboelse.
En landbrugsejendom uden beboelse skal være på mindst 2
ha og ejes lovligt sammen med en anden landbrugsejendom
med beboelse. En række af disse ændringer kræver i sig selv
tilladelse eller dispensation fra kommune og Landbrugssty-
relsen.
Kravene om, at der som udgangspunkt skal være en beboel-
sesejendom på en landbrugsejendom, og at der kan være bo-
pælspligt, kan således gøre, at salgsoptionen i praksis vil
være mindre attraktiv for ejere af landbrugsejendomme med
kun én beboelsesbygning.
2.4. Afskaffelse af køberetsordningen
2.4.1 Gældende ret
Køberetsordningen er den anden af de tre eksisterende ord-
ninger i VE-loven, som har til hensigt at fremme udbygnin-
gen af vindmøller og solcelleanlæg ved at øge den lokale in-
teresse i nye vindmølle- og solcelleprojekter. De to øvrige er
værditabsordningen og garantifonden.
Klima-, energi- og forsyningsministeren har delegeret kom-
petencen til at administrere køberetsordningen til Energisty-
relsen.
Køberetsordningen forpligter opstillere af nye vindmølle-
projekter til at udbyde minimum 20 pct. af projektet til loka-
le borgere. Ordningen gælder for alle solcelleanlæg, der har
vundet pristillæg igennem de teknologineutrale udbud og al-
le vindmøller på mindst 25 m med undtagelse af udbudte
havvindmøller, der etableres efter udbud i et område, som er
udpeget til store havvindmølleparker, vindmøller, der indgår
i en havvindmøllepark, der etableres mere end 16 km fra
kystlinjen, forsøgsvindmøller og husstandsvindmøller (dvs.
møller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation med en
maksimal effekt på 25 kW), jf. VE-lovens § 13.
Det fremgår af VE-lovens § 13, stk. 3, at udbuddet af ejeran-
dele skal ske i det samlede vindmølle- eller solcelleprojekt.
Det er dog muligt for opstillere af vindmøller på land i ste-
det at udskille vindmøller eller solcelleanlæg svarende til 20
pct. af det samlede vindmølleprojekt i en selvstændig jurid-
isk enhed. Opstillere af havvindmølleprojekter har ikke den-
16
ne mulighed, da disse møller altid bør drives samlet for at
opnå størst mulige stordriftsfordele.
De 20 pct. af projektet, som skal udbydes, beregnes på bag-
grund af den samlede beregnede gennemsnitlige elprodukti-
on i en 20-årig periode, jf. VE-lovens § 13, stk. 4.
Det fremgår af VE-lovens § 13, stk. 6, at udbud efter købe-
retsordningen af vindmølleandele på land tidligst kan finde
sted, når vindmølleopstilleren har sikret sig, at vindmøllerne
lovligt kan opføres efter byggeloven, mens udbud efter kø-
beretsordningen af havvindmølleandele tidligst kan finde
sted, efter projektet har modtaget etableringstilladelse. Det
fremgår endvidere af bestemmelsen, at for både havvind-
møller og landvindmøller skal udbuddet ske inden nettilslut-
ning af vindmøllen. Inden udbuddet efter køberetsordningen
afholdes, skal Energistyrelsen orientere om udbuddet efter
køberetsordningen på mødet om værditabsordningen, hvor
opstilleren også deltager. Hvad angår solcelleprojekter kan
udbuddet af køberetsandele til solcelleanlæg først finde sted,
efter der er indgået kontrakt om pristillæg. Denne konstruk-
tion er valgt for at undgå at pålægge opstiller omkostninger
til gennemførelse af køberetsordningen, hvis opstiller ikke
senere forpligtes til at gennemføre ordningen. Det er derud-
over også først på tidspunktet for kontrakt om pristillæg, at
den korrekte pris for andelene kan fastsættes.
Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 1, at VE-opstilleren skal
udarbejde et udbudsmateriale, som skal beskrive projektet
og bl.a. mindst indeholde oplysninger om et specificeret an-
lægs- og driftsbudget, oplysninger om finansiering og hæf-
telse, antal og pris på de udbudte ejerandele, frister og betin-
gelser for afgivelse af købstilbud m.v. Herudover skal ud-
budsmaterialet efter køberetsordningen være ledsaget af en
revisorerklæring.
Energistyrelsen skal efter VE-lovens § 13, stk. 8, godkende,
at udbudsmaterialet efter køberetsordningen er udarbejdet,
og at udbuddet af ejerandele er sket i overensstemmelse med
reglerne herom.
Udbuddet efter køberetsordningen af de 20 pct. skal ske på
en sådan måde, at provenuet fra udbuddet efter køberetsord-
ningen dækker en forholdsmæssig andel af opstillerens om-
kostninger til projektet, således at opstilleren og køberen
indskyder samme beløb pr. ejerandel. Prisen pr. andel bereg-
nes ud fra en produktion på 1000 kWh pr. år pr. andel. Hvis
opstilleren af vindmøllerne vælger at udskille de 20 procents
ejerandele i en selvstændig juridisk enhed, må prisen på
ejerandelene ikke være højere, end hvis opstilleren havde
valgt at udbyde ejerandele i det samlede vindmølleprojekt,
jf. VE-lovens § 14, stk. 4.
De personer, som har ret til at deltage i udbuddet af købe-
retsandele, kan inddeles i to grupper. Den første gruppe, jf.
VE-lovens § 15, stk. 1, omfatter enhver person, som er over
18 år, og har fast bopæl inden for 4,5 km fra opstillingsste-
det på det tidspunkt, hvor udbuddet af køberetsandele afhol-
des. Denne persongruppe har, jf. VE-lovens § 15, stk. 4, for-
trinsret til køb af op til 50 andele pr. person.
Den anden persongruppe fremgår af VE-lovens § 15, stk. 2,
og omfatter personer, der har fast bopæl i den kommune,
hvor VE-anlægget opstilles. For havvindmøller gælder det
for personer, der har fast bopæl i en kommune, som har
kyststrækning inden for 16 km fra opstillingsstedet. Denne
persongruppe kan kun købe andele efter, at fortrinsretten for
den første persongruppe er opfyldt.
Det fremgår endvidere af de gældende bestemmelser i VE-
lovens § 15, stk. 1 og 2, at for udbud af køberetsandele i
åben dør-havvindmøller gælder, at også personer, som ejer
en fritidsbolig og har ejet fritidsboligen i mindst to år forud
for udbuddet, kan deltage i udbuddet. Dette gælder i begge
persongrupper.
Personer, som direkte eller indirekte ejer andele i hele eller
dele af vindmølle- eller solcelleprojektet, må ikke købe an-
dele igennem køberetsordningen, jf. VE-lovens § 15, stk. 3.
Det fremgår af VE-lovens § 15, stk. 5, at udbuddet skal an-
nonceres i enten to lokale aviser eller en lokal og en regional
avis i de købsberettigedes områder. Ved udbud efter købe-
retsordningen af ejerandele i havvindmøller etableret uden
for udbud (åben dør-havvindmøller) skal annoncering ske i
mindst en lokal og en regional avis i de købsberettigedes
områder. Det er fastsat i loven, hvilke oplysninger annoncen
som minimum skal indeholde, herunder antal og pris på de
ejerandele, som skal udbydes.
Ved overtegning er der i VE-lovens § 16 indført en særlig
fordelingsmodel, som afsluttes med lodtrækning, hvis der er
budt på flere andele, end der er indeholdt i udbuddet. Lod-
trækningen foretages af Energistyrelsen. Hvis der er ejeran-
dele, som ikke er blevet afsat gennem udbuddet, kan vind-
mølleopstilleren frit råde over disse. Fristen for at afgive
købstilbud skal være mindst 8 uger fra det tidspunkt, hvor
udbuddet annonceres.
Andele, som er afsat gennem udbuddet efter køberetsordnin-
gen, må ikke stilles dårligere and andre andele i virksomhe-
den og kan ikke tvangsindløses, jf. VE-lovens § 17, stk. 1.
Det gælder desuden efter VE-lovens § 17, stk. 2, at den virk-
somhed, som ejer en eller flere vindmøller eller solcellean-
læg, hvori der er afsat andele gennem udbuddet, kun kan
overdrage vindmøllerne efter forudgående godkendelse fra
Energistyrelsen. En sådan godkendelse vil kun kunne gives
under særlige omstændigheder.
2.4.2 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Det foreslås med lovforslaget, at køberetsordningen nedlæg-
ges. Med opdrag i energiaftalen 2018 har Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet gennemført en analyse af køberets-
ordningen, hvori en række uhensigtsmæssigheder er identifi-
ceret. Helt overordnet viser analysen, at der kan sættes
17
spørgsmålstegn ved, om køberetsordningen lever op til hen-
sigten om at bidrage til øget lokal accept af vindmøllepro-
jekter og dermed udbygning af VE.
Mere specifikt peger analysen på, at ordningen kun i be-
grænset omfang har lokal interesse, at det ikke er lokale bor-
gere, der køber andele, at ordningen ikke benyttes efter hen-
sigten af opstiller, at andelene købes af få andelskøbere, som
investerer store beløb samtidig med, at det er blevet en mere
usikker investering som følge af lavere støtteniveau til VE-
anlæg generelt.
Det vurderes, at mulige justeringer ikke kan sikre en ord-
ning, der fremadrettet vil leve op til hensigten om at skabe
lokal opbakning, samtidig med at der udbygges med nye
VE-anlæg, idet justeringerne vil have en så stor påvirkning
på VE-projekterne, at der formentlig vil ske et stop for ud-
bygningen med landvind. Omvendt vil mindre indgribende
justeringer ikke have den ønskede effekt.
Det bemærkes desuden, at flere af de problemstillinger, der
er påpeget med analysen, også blev påpeget med en evalue-
ring af ordningen fra 2011. Problemstillinger som en række
justeringer skulle rette op på. Når nærværende analyse af
køberetsordningen identificerer de samme udfordringer som
i 2011, kunne det tyde på, at de implementerede løsninger
ikke har haft den ønskede effekt.
Der er således flere forhold, der peger på, at selv med en el-
ler flere justeringer af køberetsordningen er det usikkert, om
den ønskede sammenhæng mellem hensigt og udmøntning
opnås. På denne baggrund foreslås det med lovforslaget, at
køberetsordningen udfases. Som erstatning for køberetsord-
ningen oprettes en VE-bonusordning.
2.5. Oprettelse af en VE-bonusordning
2.5.1. Gældende ret
VE-loven indeholder ikke i dag en VE-bonusordning eller
nogen tilsvarende ordning.
2.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Med lovforslaget foreslås det, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at op-
stillere af VE-anlæg skal tilbyde de beboere, der er naboer
til et VE-anlæg, en årlig udbetaling svarende til en del af
VE-anlæggets kapacitet i hele anlæggets levetid (VE-bo-
nus).
Bemyndigelsen forventes anvendt til udstedelse af en be-
kendtgørelse om VE-bonus.
Det forventes, at VE-bonussen skal være baseret på anlæg-
gets produktion fra 5 kW og elmarkedsprisen. VE-bonussen
vil således variere fra år til år afhængigt af både produktion
og elpris. Det forventes, at den årlige udbetaling gennem-
snitligt for en vindmølle vil være omkring 5.000 kr. per hus-
stand og 2.000 kr. per husstand for et solcelleanlæg. VE-bo-
nussen vil blive udbetalt bagudrettet hvert år i hele anlæg-
gets levetid.
Det forventes, at den foreslåede ordning skal gælde for be-
boere i husstande, der er helt eller delvis beliggende inden
for otte gange møllehøjden fra vindmøller eller ud til 200 m
fra lokalplanlagte solcelleanlæg som afgrænset ved forslaget
til ny § 6, stk. 1, i dette lovforslag, samt bølgekraftanlæg og
vandkraftværker, som vinder ret til pristillæg i teknologineu-
trale udbud 2020-2024. VE-bonussen skal tilskrives disse
beboere. Omvendt skal bonussen ikke følge med beboerne
ved fraflytning væk fra husstanden. Størrelsen på VE-bonus-
sen er uden relation til antallet af myndige personer i hus-
standen, og det foreslås, at det skal være op til husstanden
selv at definere en eventuel intern fordeling blandt husstan-
dens beboere.
Det forventes endvidere, at det skal være opstiller af VE-an-
læggets ansvar at sikre, at udbetalingerne af VE-bonus er
korrekte. De VE-bonusberettigede skal dog være forpligtet
til at oplyse opstiller om fraflytning.
Det bemærkes, at det forventes, at ordningen kun skal gælde
husstande i beboelsesejendomme, som allerede er opført –
eller var byggeprojekter med gyldig byggetilladelse - på
tidspunktet for det offentlige møde, dvs. det offentlige mø-
de, som opstiller har pligt til at afholde efter gældende ret
vedrørende bl.a. værditabsordningen. Det er endvidere hen-
sigten, at husstande, hvor der bor personer, der er medejere
af VE-projektet m.v. samt deres nærtbeslægtede undtages
ordningen, og disse husstande skal således ikke være beretti-
get til at modtage VE-bonus.
Sammenlignet med den nuværende køberetsordning forven-
tes VE-bonusordningen at have en højere tilslutning blandt
naboer end køberetsordningen, hvor kun få andelsejere bor
nær VE-anlæg. Tiltaget vurderes ligeledes at give naboer et
økonomisk incitament til at bakke op om effektive VE-an-
læg. Den direkte tildeling vil sikre ensartet fordeling blandt
naboer.
Ved at tilbyde en VE-bonus svarende til produktionen fra 5
kW til naboerne vil VE-opstillerens investering for et land-
vindmølleprojekt blive forringet med en nutidsværdi på ca.
60.000 kr. pr. bonusmodtager. Den samlede økonomiske
byrde for opstiller vil afhænge af mange faktorer, men en af
de afgørende faktorer vil være, hvor mange husstande der
befinder sig i afstandszonen. Det forventes derfor, at der i
bekendtgørelsen indføres et loft på 1,5 pct. af anlæggets ka-
pacitet over, hvor meget opstiller skal have pligt til at udby-
de som VE-bonus, såfremt der ligger mange boliger nær
VE-anlægget.
I et gennemsnits landvindmølleprojekt forventes ordningen
fx at medføre omkostninger i omegnen af 1.200.000 kr. år-
ligt. For projekter med mange husstande inden for en af-
stand af otte gange møllehøjden vil et loft på 1,5 pct. af pro-
duktionen sikre, at omkostningerne for opstiller ikke bliver
så store, at projektet droppes som følge af ordningens byrde-
18
virkning. Et loft på 1,5 pct. af produktionen svarer til maksi-
male omkostninger på 3.400.000 kr. årligt for et gennem-
snitligt landvindmølleprojekt (30 MW). Omkostningerne vil
dog kunne variere betydeligt fra år til år og vindmøllepro-
jekterne imellem.
Det foreslås med lovforslaget, at udbetalingen af VE-bonus-
sen vil være skattefri, og lovforslaget indeholder derfor også
et forslag om ændring af ligningsloven. Ligeledes foreslås
det med lovforslaget, at udbetalinger af VE-bonussen ikke
skal modregnes i sociale ydelser for at sikre, at ordningen
ikke rammer naboerne til VE-anlæg skævt. Ved at gøre ord-
ningen skattefri og sikre, at der ikke modregnes i sociale
ydelser, undgås denne udfordring.
Det forventes, at det som udgangspunkt skal være opstillers
ansvar, at ordningen overholdes. Med lovforslaget foreslås
det derfor, at opstillere pålægges en oplysningspligt med
hensyn til, om de har gennemført VE-bonusordningen. Op-
stillere skal efter anmodning meddele klima-, energi- og for-
syningsministeren de oplysninger, der er nødvendige for, at
ministeren kan føre tilsyn med, at VE-bonusordningen gen-
nemføres, herunder at ministeren kan foretage stikprøvekon-
trol, fx med hensyn til oplysninger om antal husstande, der
får VE-bonus, og størrelsen af den udbetalte bonus pr. hus-
stand.
Energistyrelsen vil kunne meddele påbud efter den gælden-
de bestemmelse i § 71 i VE-loven til opstiller om straks –
eller inden for en nærmere angivet frist – at efterleve ordnin-
gen. Såfremt påbuddet ikke efterleves, vil Energistyrelsen
herefter kunne anmelde opstiller til politiet med henblik på
udstedelse af bødeforlæg for manglende overholdelse af reg-
lerne om VE-bonusordningen efter den gældende bestem-
melse i § 72, nr. 7, i VE-loven.
Forslaget om en VE-bonusordning giver de nærmeste nabo-
er del i den økonomiske gevinst, som følger af opstilling af
VE-anlæg i et område. Tiltaget vil ligeledes give de nærme-
ste naboer et økonomisk incitament til at støtte effektive
VE-anlæg. Den direkte tildeling vil sikre ensartet fordeling
blandt naboer. Tiltaget vil ikke medvirke til højere grad af
inddragelse i mølleprojektets udformning eller driften af an-
lægget, hvilket derfor ikke vil skabe de samme udfordringer,
som køberetsordningen har vist sig at have i praksis.
2.6. Ikke-støttede solcelleanlæg samt bølgekraftanlæg og
vandkraftværker, der vinder ret til pristillæg efter teknologi-
neutralt udbud, omfattes af værditab-, salgsoptions- og VE-
bonusordningen
2.6.1. Gældende ret
Værditabsordningen efter § 6 i VE-loven giver mulighed for
at anmelde krav om erstatning for værditab, hvis der opstil-
les VE-anlæg i nærheden af en beboelsesejendom, jf. afsnit
2.2.1. Hvis der tilkendes værditabserstatning, skal beløbet
betales af opstilleren. Værditabsordningen administreres af
Energistyrelsen, mens vurderingen af værditabet foretaget af
taksationsmyndigheden, som er en selvstændig myndighed
med kompetence i vurdering af ejendomsværdier. Der kan
alene tildeles værditabserstatning på fast ejendom, og ved
vurderede værditab af ejendommens værdi på 1 pct. eller
derunder, bortfalder retten til værditabserstatning.
I dag gælder værditabsordningen for opstillere af alle vind-
møller over 25 m, undtagen havvindmøller etableret efter
udbud i et område, som er udpeget til store havvindmølle-
parker, jf. de gældende bestemmelser i VE-lovens § 22, stk.
3, nr. 1, og § 23, uanset om de modtager pristillæg eller ej,
samt solcelleanlæg, som har vundet ret til pristillæg efter et
teknologineutralt udbud efter VE-lovens § 50 c, jf. § 6.
2.6.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Det foreslås med lovforslaget at udvide værditabsordningen
til også at omfatte ikke-støttede solcelleanlæg, dvs. uanset
om de vinder ret til et pristillæg i et teknologineutralt udbud
i 2020-2024 eller ej.
Den foreslåede salgsoptionsordning, jf. forslaget til § 6 a i
dette lovforslag, jf. afsnit 2.3. og den foreslåede VE-bonus-
ordning, jf. forslaget til § 13 i dette lovforslag, jf. afsnit 2.5.,
vil også blive udarbejdet, så ordningerne finder anvendelse
på ikke-støttede solcelleanlæg.
Det foreslås dog med lovforslaget, at det alene er solcellean-
læg, der nettilsluttes på: 1) terræn og har en installeret effekt
på 500 kW eller derover, 2) terræn og har en installeret ef-
fekt på 50 kW eller derover og under 500 kW, og som ligger
i en afstand på 500 m eller derunder fra et andet solcellean-
læg på terræn på 50 kW eller derover, der enten er nettilslut-
tet eller har opnået en byggetilladelse , og hvor disse anlæg
har en samlet installeret effekt på 500 kW eller derover eller
3) taget af bygninger eller integreret i bygninger, som er op-
ført med henblik på opsætning af solceller og uanset, om de
får støtte eller ej, som er omfattet af de tre ordninger.
Det foreslås endvidere med lovforslaget at udvide værdi-
tabsordningen og udarbejde den foreslåede salgsoptionsord-
ning og VE-bonusordning således, at alle tre ordninger gæl-
der samtlige teknologier, der kan deltage og vinder pristil-
læg efter de teknologineutrale udbud i 2020-2024. De tekno-
logier, der kan deltage i udbuddene er landvindmøller, sol-
celleanlæg, åben dør-havvindmøller, vandkraftværker og
bølgekraftanlæg.
Opstiller af bølgekraftanlæg og vandkraftværker vil skulle
afholde et offentligt møde om anlægget inden 8 uger efter,
at der er indgået kontrakt om pristillæg. Opstiller vil skulle
sende individuel og skriftlig meddelelse om dette møde m.v.
til ejerne af bygninger på matrikler, som helt eller delvis er
beliggende i en afstand af op til 1,5 km fra den eller de plan-
lagte placeringer af vandkraftværker eller bølgekraftanlæg.
Af orienteringsmaterialet på mødet vil endvidere skulle
fremgå, hvilke beboelsesejendomme, der er beliggende i en
afstand af op til 200 m fra den eller de planlagte placeringer
af vandkraftværket eller bølgekraftanlæg. Ejerne af beboel-
sesejendomme inden for en afstand på 200 m vil endvidere
19
gebyrfrit kunne anmelde krav om betaling af værditab og
salgsoption. Endelig vil muligheden for at få tilbudt en
salgsoption fra opstiller omfatte beboelsesejendomme, som
helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til 200 m fra
den eller de planlagte vandkraftværker eller bølgekraftan-
læg, og som i medfør af en afgørelse fra taksationsmyndig-
heden om værditab har fået tildelt et værditab på over 1 pct.
af beboelsesejendommens værdi.
Forslaget om at udvide værditabsordningen, salgsoptions-
ordningen og VE-bonusordningen til også at omfatte ikke-
støttede solcelleanlæg vil skabe lige vilkår for støttede og
ikke-støttede solcelleanlæg, da der forventes at ville ske en
betragtelig udbygning med ikke-støttede solcelleanlæg i de
kommende år. Forslaget vil endvidere skabe mere lige kon-
kurrencevilkår for solcelle-, landvindmølle- og åben dør-
havvindmølleprojekter uanset, om de opstilles via kommen-
de teknologineutrale udbud i 2020-2024 eller på markedsvil-
kår.
Køberetsordningen og værditabsordningen gælder kun for
støttede solcelleanlæg. I forbindelse med udarbejdelse af
teknologineutralt udbud 2018 blev ordningerne udvidet til
også at omfatte solcelleanlæg, der vandt pristillæg i medfør
af teknologineutrale udbud 2018-2019. Det skete for at ska-
be lige og harmoniserede konkurrencevilkår. Ordningerne
blev imidlertid ikke udvidet til at omfatte ikke-støttede sol-
celleanlæg, fordi de oprindeligt blev oprettet i forbindelse
med etablering af den nu udløbne støtteordning på 25
øre/kWh og som følge af lokalmodstand på vindmøller.
Den seneste markedsudvikling tyder dog på, at der er mange
store lokalplanlagte, ikke-støttede solcelleanlæg på vej. En
udvidelse af værditabsordningen til også at omfatte ikke-
støttede solceller vurderes derfor at være en fremtidssikker
løsning for at sikre, at kommunerne også har et incitament
til udbygning med ikke-støttede solcelleanlæg under et
fremtidigt støttefrit regime. Herudover kan der argumenteres
for, at værditabsordningen, salgsoptionsordningen og VE-
bonusordningen bør gælde både vindmøller og solceller
uanset støtte eller ej af hensyn til lige konkurrencevilkår.
Herudover er det fra et borgerhensyn irrelevant om et solcel-
leanlæg får støtte eller ej, og det kan således skabe uklarhed
hos borgerne, hvis reglerne er forskellige.
Forslaget om, at værditabsordningen, salgsoptionsordningen
og VE-bonusordningen også finder anvendelse ved opstil-
ling af vandkraftværker og bølgekraftanlæg, der vinder ret
til pristillæg efter et teknologineutralt udbud i 2020-2024 i
medfør af den foreslåede § 50 d, jf. afsnit 2.1. om bemyndi-
gelse til at afholde teknologineutrale udbud, skal sikre, at
der skabes lige vilkår for alle teknologier, der deltager i ud-
buddene.
Herudover er forslaget om, at bølgekraftanlæg og vandkraft-
værker integreres i ordningerne fortrinsvis en fremtidssik-
ring af reglerne om ordningerne. Der findes fire aktive bøl-
gekraftanlæg på forsøgs- og demonstrationsstadiet i Dan-
mark i dag, som tester forskellige teknologier i danske far-
vande. Ingen af disse projekter producerer strøm til elnettet.
For så vidt angår vandkraft viser en opgørelse fra medio
2018, at der er kendskab til 35 værker i drift med en samlet
kapacitet på 6,65 MW. Tallet dækker over flere ældre vær-
ker med en meget lille produktion samt Danmarks største
vandkraftværk med en produktion på 3,9 MW (Tangevær-
ket).
Bølgekraftanlæg er på nuværende tidspunkt på demonstrati-
onsstadie, og der er ikke opsat vandkraftværker i Danmark
siden 1942. De tre ordninger vil derfor ikke også gælde for
ikke-støttede bølgekraftanlæg og ikke-støttede vandkraft-
værker.
Men hensyn til afstandskrav til naboer er der i dag - ligesom
for solcelleanlæg - ikke krav om afstand til beboelse ved
placering af bølgekraftanlæg eller vandkraftværker. Med
hensyn til mulige gener for naboer må generne ved bølge-
kraftanlæg og vandkraftværker - ligesom ved solcelleanlæg
- forventes at være anlæggets synlighed og støj, fx. lyden af
brusende vand ved vandkraftværkerne. Det vurderes, at bøl-
gekraftanlæg og vandkraftværker - på trods af teknologierne
og anlæggenes forskellige udformning – i det hele taget
nærmere kan sidestilles med solcelleanlæg end med vind-
møller i forhold til højde, volumen, synlighed og mulige
indvirkning på landskabet.
På den baggrund foreslås det, at de samme afstande anven-
des for bølgekraftanlæg og vandkraftværker som for solcel-
leanlæg for så vidt angår værditabsordningen og salgsopti-
onsordningen.
For så vidt angår den forslåede VE-bonusordning er det tilli-
ge hensigten, at de samme afstande skal gælde for bølge-
kraftanlæg og vandkraftværker som for solcelleanlæg. Det
vil sige, at det er hensigten, at ordningen skal gælde for be-
boere i husstande beliggende ud til 200 m fra solcelleanlæg,
bølgekraftanlæg og vandkraftværker.
Nedenfor er en oversigt over, hvilke statsstøttede og ikke-
statsstøttede teknologier der vil være omfattet af de tre ord-
ninger:
Teknologier Støttede
anlæg
Ikke-støttede
anlæg
Landvindmøller √ √
Åben dør-havvindmøl-
ler uden for udbud
√ √
Kystnære havvindmøl-
ler efter udbud
√ √
Solceller √ √
Vandkraftværker √ ÷
Bølgekraft √ ÷
2.7. Grøn pulje
2.7.1. Gældende ret
20
VE-loven indeholder ikke i dag en grøn puljeordning.
2.7.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Det foreslås med lovforslaget at forpligte opstillere af land-
vindmøller, visse solcelleanlæg, jf. afsnit 2.6, og vandkraft-
værker, der har vundet ret til pristillæg i et teknologineutralt
udbud efter § 50 d, til at indbetale midler direkte til den
kommune, hvor de opstiller VE-anlæg eller den eller de
kommuner, der har indsigelsesret ved åben dør-havvindmøl-
ler. Ved indsigelsesret forstås en ret for kommunen til at gø-
re indsigelse mod, at der gives tilladelse til forundersøgelser
til områder, hvor udnyttelse af energi vurderes relevant for
så vidt angår havvindmøller, der planlægges placeret op til
15 km fra kommunens kyststrækning. Ved åben dør-proce-
duren er det en projektudvikler, der selv tager initiativ til at
etablere en havvindmøllepark af en selvvalgt størrelse og på
en selvvalgt placering. Et projektforløb starter ved, at Ener-
gistyrelsen modtager en uopfordret ansøgning fra projektud-
vikleren. I første omgang er det ansøgning om tilladelse til
at udføre forundersøgelser i det selvvalgte område. Energi-
styrelsen kan give tilladelse til at foretage forundersøgelser i
henhold til § 23, stk. 4. Den næste tilladelse, der skal opnås,
er en etableringstilladelse, der gives i medfør af en gældende
bestemmelse i VE-lovens § 25, og endelig en tilladelse til
udnyttelse af energien, der gives i medfør af den gældende
bestemmelse i VE-lovens § 29. Projektudvikler kan få tilla-
delserne, efterhånden som projektet skrider frem. Dermed er
hver enkelt tilladelse en forudsætning for den næste. Kom-
munen administererer midlerne og indkalder til ansøgning
om tildeling af midler gennem annoncering. Midlerne kan
anvendes til lovlige kommunale formål. Kommunerne skal
have en mulighed for at prioritere at midlerne tildeles pro-
jekter nær lokale naboer til VE-projekterne samt til grønne
tiltag. Kommunalbestyrelsen vil i forbindelse med admini-
stration af midlerne være underlagt almindelige offentligret-
lige, herunder styrelsesretlige regler, der gælder for kommu-
nens virksomhed. Det påregnes, at 8 procent af de indbetalte
midler skal udgå til administration af midlerne hos kommu-
nen. Betalingen af midlerne skal ske direkte fra opstiller til
kommunen. Beløbet, der skal indbetales som et engangsbe-
løb efter nettilslutning, tilsvarer den tidligere grøn ordning,
dvs. 88.000 kr. pr. MW landvindsækvivalenter. Ved denne
beløbsstørrelse estimeres det, at omkostningerne for opstil-
lere af vindmøller og solceller, samt andre VE-anlæg, der
vinder støtte i de teknologineutrale udbud, årligt vil beløbe
sig til samlet ca. 35 mio. kr. En kommunalbestyrelse, som
ikke har allokeret midler i grøn pulje senest 3 år efter indbe-
taling, skal overføre det indbetalte beløb til statskassen.
Beløbet som projektopstiller vil skulle betale til kommunen,
vil være forskelligt for de fire teknologier, fordi fuldlastti-
merne, dvs. antallet af timer på et år, hvor produktionskapa-
citeten producerer ved maksimal effekt, er forskellige. Beta-
lingsniveauet er fastsat svarende til 88.000 kr. pr. MW land-
vindækvivalenter. Der er taget udgangspunkt i følgende
fuldlasttimer for de fire forskellige teknologier i forbindelse
med beregningen af beløbet:
Teknologi Fuldlasttimer
Landvindmøller 3400
Havvindmøller etableret
uden for udbud og
4500
Solcelleanlæg 1150
Vandkraftværker 2600
Oprettelse af en ordning med økonomiske goder for naboer
og kommuner ved opstilling af VE er på mange måder unik.
Der er ikke kendskab til lignende konstruktioner ved kom-
munale godkendelser af andre typer af nye anlæg, der kan
opfattes som en gene af naboer. Udviklingen har dog de se-
neste år tydet på mindre villighed generelt til acceptere, at
der opstilles særligt vindmøller tæt på naboer, ved kysten el-
ler på land, men også solceller i kommunerne møder lokal
modstand. Der har ved flere VE-projekter været lokale pro-
tester, og der er mange eksempler på, at et projekt ikke op-
når kommunal godkendelse i de sidste faser af godkendel-
sesprocessen. Der skal således findes løsninger, som kan
imødegå og løse op for, at borgere ønsker den grønne om-
stilling, men de ikke nødvendigvis ønsker at være nabo til et
VE-anlæg. Dette giver anledning til at oprette særlige foran-
staltninger, så det politiske ønske om at fremme den grønne
omstilling i Danmark kan realiseres i bedre harmoni med
naboerne og med større grad af lokal accept. Det er således
forventningen, at oprettelsen af en grøn pulje ved opstilling
af VE kan være med til at sikre bredere lokal og kommunal
opbakning. En sådan opbakning forventes at være med til at
sikre, at der godkendes flere lokalplaner for opstilling af
VE-anlæg i kommunerne, og at der dermed kan opføres fle-
re VE-anlæg i Danmark.
Nedenfor er en oversigt over, hvilke statsstøttede og ikke-
statsstøttede teknologier der vil være omfattet af de tre ord-
ninger:
Teknologier Støttede
anlæg
Ikke-støttede
anlæg
Landvindmøller √ √
Åben dør-havvind-
møller uden for ud-
bud
√ √
Kystnære havvind-
møller efter udbud
√ √
Solcelleanlæg √ √
Vandkraftværker √ ÷
Bølgekraft ÷ ÷
2.8. Udvidelse af garantifonden
2.8.1. Gældende ret
Garantifonden er en ordning i VE-loven, som har til hensigt
at fremme udbygningen af vindmøller og solcelleanlæg ved
at øge den lokale interesse i nye vindmølle- og solcellepro-
jekter.
21
Klima-, energi- og forsyningsministeren har delegeret kom-
petencen til at administrere garantifonden til Energistyrel-
sen. Det er derfor Energistyrelsen, der administrerer ordnin-
gerne.
Garantifonden blev indført med VE-loven i 2008, jf. lov nr.
1392 af 27. december 2008. Formålet med garantifonden er
at lette finansieringsmulighederne for lokale vindmølle- og
solcellelav og dermed forbedre mulighederne for lokalt for-
ankrede vindmølle- og solcelleprojekter.
Det fremgår af VE-lovens § 21, at fonden støtter finansie-
ring af lokale vindmølle- og solcellelav eller andre lokale
initiativgruppers forundersøgelser, herunder undersøgelse af
placeringer, tekniske og økonomiske vurderinger og forbe-
redelse af ansøgninger til myndigheder, med henblik på at
opstille en eller flere vindmøller eller solcelleanlæg.
Det fremgår af VE-lovens § 21, stk. 2, at ydelse af garanti er
betinget af en række krav. For at få en garanti skal initiativ-
gruppen bl.a. bestå af mindst 10 personer, hvor flertallet skal
være bopælsregistreret på en adresse i den kommune, hvor
projektet planlægges etableret, eller uden for opstillings-
kommunen, men i en afstand af højst 4,5 km fra opstillings-
stedet. For projekter med havvindmøller etableret uden for
udbud (åben dør-havvindmøller) skal bopælsregistreringen
være i en kommune, som har en kyststrækning, der ligger
inden for 16 km fra opstillingsstedet. Opstilles flere møller i
en gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste mølle. Op-
stilles flere solcelleanlæg, beregnes afstanden fra nærmest
solcelleanlæg.
Det fremgår af VE-lovens § 21, stk. 3, at garantien omfatter
hovedstolen af lån optaget på markedsbestemte vilkår. Ga-
rantien bortfalder ved nettilslutningen af vindmøllen, dog
senest 3 måneder efter at vingerne er sat på møllen.
Det fremgår af VE-lovens § 21, stk. 4, at hvis et projekt ikke
gennemføres, kræves udløste garantier ikke tilbagebetalt,
medmindre projektet helt eller delvis overdrages til andre.
Energistyrelsen kan maksimalt udstede garantier for en sam-
let sum på 10 mio. kr. Der stilles garanti inden for den til en-
hver tid disponible sum. Der kan maksimalt stilles garanti på
500.000 kr. pr. projekt, jf. VE-lovens § 21, stk. 5.
Ordningen administreres i medfør af Europa-Kommissio-
nens forordning om de minimis-støtte (Kommissionens for-
ordning nr. 1407/2013/EU af 18. december 2013 om anven-
delse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske
Unions Funktionsmåde på de minimis-støtte, EU-Tidende
2013, nr. L 352, side 1), jf. afsnit 7.2.
2.8.2. Klima-, energi- og forsyningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Garantifonden foreslås udvidet til også at omfatte lokale
bølgekraft- eller vandkraftlav.
Garantifonden udvides til at omfatte bølgekraft- eller vand-
kraftlav, der lever op til kriterierne for at få stillet garanti
igennem garantifonden. Udvidelse af garantifonden omfatter
således alle bølgekraftanlæg og vandkraftværker uanset om
opstiller af anlæggene vinder ret til pristillæg efter et tekno-
logineutrale udbud i 2020-2024 eller ej. Dette skyldes, at ga-
rantien stilles på et tidspunkt, hvor det endnu ikke er muligt
at vide, om opstiller vil deltage i et teknologineutralt udbud
med VE-anlægget, og om opstiller ender med at vinde ret til
pristillæg.
Forslaget vil sikre at vilkårene for alle de teknologier, der
kan deltage i teknologineutrale udbud 2020-2024, ensrettes.
Ved at udvide garantifonden forventes det, at mindre lokale
bølgekraft- eller vandkraftlav får bedre mulighed for at del-
tage i de teknologineutrale udbud i 2020-2024.
Nedenfor er en oversigt over, hvilke statsstøttede og ikke-
statsstøttede teknologier der vil være omfattet af de tre ord-
ninger:
Teknologier Støttede
anlæg
Ikke-støttede
anlæg
Landvindmøller √ √
Åben dør-havvind-
møller uden for ud-
bud
√ √
Kystnære havvind-
møller efter udbud
√ √
Solceller √ √
Vandkraftværker √ √
Bølgekraft √ √
2.9. Ensretning af reglerne for nettilslutning
2.9.1. Gældende ret
Regler om nettilslutning og sikkerhedsmæssige krav til
vindmøller og solcelleanlæg fremgår af VE-lovens § 30,
mens regler for nettilslutning af bølgeanlæg og vandkraftan-
læg fremgår af § 67 i lov nr. 119 af 6. februar 2020 om el-
forsyning.
Af VE-lovens § 30 fremgår det, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren fastsætter nærmere regler om vindmøllers
og solcellers tilslutning til elforsyningsnettet. Ministeren
fastsætter endvidere regler om, hvordan omkostningerne ved
etablering af nettilslutning skal fordeles mellem vindmøllee-
jeren, solcelleejeren og de kollektive elforsyningsvirksom-
heder.
Reglerne om nettilslutning er udmøntet i nettilslutningsbe-
kendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1128 af 7. september
2018.
Af elforsyningslovens § 67, stk. 1, fremgår det, at ejere af
decentrale kraft-varme-anlæg og elproduktionsanlæg, der
anvender affald eller producerer VE-elektricitet, kun skal af-
22
holde den udgift, der ville være forbundet med at lade sig
tilslutte 10-20 kV-nettet, uanset om netvirksomheden ud fra
objektive kriterier vælger et andet tilslutningspunkt. Hvis
valget af andet tilslutningspunkt berører transmissionsnettet,
skal netvirksomheden indgå aftale om dette med transmissi-
onsvirksomheden. Øvrige omkostninger, herunder til netfor-
stærkning og netudbygning, der vedrører distributionsnettet
afholdes af netvirksomheden, mens omkostninger vedrøren-
de transmissionsnettet afholdes af transmissionsvirksomhe-
den.
Det fremgår af § 67, stk. 2, at ejere af anlæg, der ønsker at
levere elektricitet på et højere spændingsniveau end 10-20
kV, selv skal afholde den udgift, der er forbundet med at la-
de sig tilslutte et net med det tilsvarende højere spændings-
niveau. Øvrige omkostninger vedrørene distributionsnettet,
herunder til netforstærkning og netudbygning, afholdes af
netvirksomheden, mens omkostningerne vedrører transmis-
sionsnettet afholdes af transmissionsvirksomheden.
2.9.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Den foreslåede ændring indebærer, at bølgeanlæg og vand-
kraftanlæg også omfattes af VE-lovens § 30, i stedet for som
hidtil af elforsyningslovens § 67. Klima-, energi- og forsy-
ningsministeren vil derfor skulle fastsætte regler om bølge-
anlægs og vandkraftanlægs tilslutning til elforsyningsnettet i
henhold til VE-lovens § 30.
Dette indebærer, at der i nettilslutningsbekendtgørelsen, jf.
bekendtgørelse nr. 1128 af 7. september 2018skal fastsættes
regler om, hvorledes omkostninger ved etablering af nettil-
slutning og omkostninger ved at være nettilsluttet fordeles
mellem ejeren og de kollektive elforsyningsvirksomheder,
og hvorledes omkostninger, der påhviler de kollektive elfor-
syningsvirksomheder, indregnes i priserne for elektricitet.
Med ændringen kan klima-, energi- og forsyningsministeren
herudover fastsætte nærmere regler om betaling til dækning
af net- eller transmissionsvirksomhedens omkostninger ved
behandling af ansøgning om nettilslutning for bølgeanlæg
og vandkraftværker.
Der er med energiaftale af 29. juni 2018 mellem den davæ-
rende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konserva-
tive Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, En-
hedslisten, Alternativet, Det Radikale Venstre og Sociali-
stisk Folkeparti indgået aftale om, at der afsættes 4,2 mia.
kr. (2018-priser) til teknologineutrale udbud af solceller,
landvind, kystnær havvind samt bølge- og vandkraft i perio-
den 2020-2024.
I forbindelse med afholdelse af de teknologineutrale udbud
skal reglerne for nettilslutning af vindmøller, solcelleanlæg,
bølgeanlæg og vandkraftværker så vidt muligt harmoniseres.
Det forventes derfor, at reglerne for nettilslutning indrettes,
så der ved planlægning af nye anlæg tages højde for de sam-
lede omkostninger ved opsætning af anlæg, herunder i for-
hold til nettilslutningen og den efterfølgende drift af nettet.
Dermed sikres en mere samfundsøkonomisk hensigtsmæssig
udbygning med vedvarende energi samt udvidelse af elnet-
tet.
2.10. Suspendering af godkendelser af virksomheder og per-
soner, der certificerer og servicerer vindmøller samt påbud
til ejere om standsning og sikring af vindmøller
2.10.1. Gældende ret
I medfør af VE-lovens § 33, stk. 1, 1. pkt., kan klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren fastsætte nærmere regler om
vindmøllers konstruktion, fremstilling, opstilling, drift, ved-
ligeholdelse og service samt om krav til certificering, god-
kendelse og prøvning. I medfør af VE-lovens § 33, stk. 1, 2.
pkt., kan klima-, energi- og forsyningsministeren endvidere
fastsætte regler om tilbagekaldelse af godkendelser udstedt i
medfør af regler fastsat medfør af 1. pkt.
I medfør af VE-lovens § 33, stk. 2, kan klima-, energi- og
forsyningsministeren fastsætte nærmere regler om, at vind-
mølleejeren efter påbud fra klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren har pligt til at standse vindmøllen, hvis denne er
ulovligt opstillet eller ikke har fået udført vedligeholdelse og
service, samt regler om, at vindmølleejeren har pligt til at
være ansvarsforsikret.
Bemyndigelsen i § 33, stk. 1, 1. pkt., er været anvendt til at
udstede bekendtgørelse nr. 73 af 25. januar 2013 om teknisk
certificeringsordning for vindmøller. Bekendtgørelsen inde-
holder bl.a. krav om, at en vindmølle skal have et certifikat,
der bekræfter, at vindmøllen overholder en række internatio-
nale standarder for sikkerhed, energiproduktion og støj in-
den vindmøllen idriftsættes, og at vindmøllen skal serviceres
regelmæssigt af en certificeret eller godkendt servicevirk-
somhed. Vindmøllecertificerende virksomheder kan enten
være akkrediteret af Den Danske Akkrediteringsfond (DA-
NAK) eller en tilsvarende anerkendt udenlandsk akkredit-
eringsvirksomhed, der er medunderskriver i den europæiske
samarbejdsorganisation for samarbejdsorganers, EA’s, mul-
tilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Energistyrelsen
kan også i visse tilfælde godkende vindmøllecertificerende
virksomheder. Ligeledes kan vindmølleservicevirksomheder
enten være certificeret af en akkrediteret virksomhed eller
en tilsvarende anerkendt udenlandsk (europæisk) akkredit-
eringsvirksomhed eller i visse tilfælde godkendt af Energi-
styrelsen. Fysiske personer (fx ejeren af en vindmølle) vil
også under særlige omstændigheder kunne godkendes af
Energistyrelsen til at udføre vedligeholdelse og service.
Bemyndigelsen i VE-lovens § 33, stk. 1, 2. pkt. til at fast-
sætte regler om tilbagekaldelse af godkendelser har hidtil ik-
ke været anvendt.
Bemyndigelsen i VE-lovens § 33, stk. 2, til at meddele på-
bud er tillige anvendt til at udstede bekendtgørelse nr. 73 af
25. januar 2013 om teknisk certificeringsordning for vind-
møller. Bekendtgørelsen indeholder bl.a. krav om, at hvis en
ejer af en vindmølle ikke efterkommer et påbud fra Energi-
styrelsen om, at vindmøllen skal være certificeret, eller at
23
manglende service og vedligeholdelse skal udføres inden for
påbuddets frist, så kan Energistyrelsen påbyde ejeren af
vindmøllen at standse vindmøllen, indtil forholdene er bragt
i orden.
Bemyndigelsen i VE-lovens § 33, stk. 2, til at fastsætte reg-
ler om pligt for vindmølleejere til at tegne ansvarsforsikring
har hidtil ikke været anvendt.
2.10.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
I forbindelse med Energistyrelsens revision af bekendtgørel-
se nr. 73 af 25. januar 2013 om teknisk certificeringsordning
for vindmøller forventes det, at bemyndigelsen i § 33, stk. 1,
2. pkt. vil blive anvendt til at udstede regler om tilbagekal-
delse af Energistyrelsens egne godkendelser af virksomhe-
der og personer, der certificerer eller servicerer vindmøller,
som der træffes afgørelse om efter den nye bekendtgørelse.
Det er imidlertid Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
vurdering, at det vil være en fordel, at Energistyrelsen også
får mulighed for at suspendere en godkendelse til en virk-
somhed eller en person til at certificere eller servicere vind-
møller i stedet for, at Energistyrelsen kun har mulighed for
endegyldigt at tilbagekalde en godkendelse. Ved en suspen-
sion vil en virksomhed eller en person midlertidigt miste sin
godkendelse til at certificere eller servicere vindmøller.
Virksomheden eller personen vil dog have mulighed for at
få godkendelsen tilbage, såfremt virksomheden eller perso-
nen retter op på de forhold, der har givet anledning til sus-
pensionen, uden at skulle igennem en ny fuld ansøgnings-
proces igen som ved tilbagekaldelse. Suspension vil således
være et tiltag, der vil kunne tjene som en advarsel.
Det foreslås, at bemyndigelsen i VE-lovens § 33, stk. 1, 2.
pkt. udvides, således at ministeren også kan fastsætte regler
om suspension af en godkendelse. Det forudsættes, at en su-
spension vil skulle ske ud fra de samme betingelser, som vil
blive krævet opfyldt for at iværksætte en tilbagekaldelse.
Reglerne om suspension og tilbagekaldelse vil skulle fast-
sættes under hensyn til proportionalitetsprincippet, således
at det kun er ved grove eller gentagne overtrædelser af reg-
ler og vilkår for godkendelsen, at en suspension eller tilba-
gekaldelse kan blive aktuel. Som eksempel på en grov over-
trædelse, som vil kunne medføre suspension eller tilbagekal-
delse af en godkendelse til certificering, er den situation,
hvor den godkendte virksomhed ikke tilbagekalder et ud-
stedt certifikat, når der er konstateret alvorlige fejl ved den
opstillede vindmølle eller vindmølletype. Et andet eksempel,
hvor det kan blive aktuelt med en suspension eller tilbage-
kaldelse, er ved en godkendt servicevirksomheds grove eller
gentagne overtrædelse af reglerne om udførelse af vedlige-
holdelse og service.
Det er endvidere Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
vurdering, at der er behov for, at der kan meddeles påbud til
vindmøllens ejer om standsning af vindmøllen i andre tilfæl-
de, end hvor vindmøllen er ulovligt opstillet, eller hvor
vindmøllen ikke har fået udført vedligeholdelse og service,
som det er tilfældet efter den gældende bestemmelse i VE-
lovens § 33, stk. 2. Det bør således også være muligt at
meddele et påbud om standsning for eksempel i tilfælde,
hvor en vindmølle vurderes som farlig, herunder fx fordi
vindmøllen er blevet skadet på grund af uforudsete hændel-
ser trods regelmæssig vedligehold og service; hvor en vind-
mølle vurderes som farlig, fordi det viser sig, at servicerin-
gen og vedligeholdelsen af vindmøllen har været stærkt
mangelfuld, eller hvor vindmølletypen efterfølgende viser
sig at være farlig, m.v. Klima-, Energi- og Forsyningsmini-
steriet vurderer også, at det bør fremgå tydeligt af VE-lo-
vens § 33, stk. 2, at en vindmølle skal sikres i forbindelse
med standsningen. En standset mølle kan i sig selv være til
fare for sikkerheden, hvis den ikke er behørigt sikret.
Det foreslås derfor, at bemyndigelsen i VE-lovens § 33, stk.
2, affattes således, at ministeren kan fastsætte nærmere reg-
ler om, at vindmølleejeren efter påbud fra ministeren har
pligt til at standse og sikre vindmøllen, hvis denne er ulov-
ligt opstillet, ikke har fået udført vedligeholdelse og service,
eller hvis vindmøllen vurderes farlig, herunder på grund af
dårlig vedligehold eller skade. Bemyndigelsen til at fastsæt-
te regler om, at vindmølleejeren har pligt til at være ansvars-
forsikret, fastholdes endvidere i den nyaffattede bestemmel-
se.
Det forventes, at klima-, energi og forsyningsministeren vil
anvende bemyndigelsen ved den igangværende revision af
bekendtgørelse nr. 73 af 25. januar 2013 om teknisk certifi-
ceringsordning for vindmøller. Der forventes således indsat
en bestemmelse i den reviderede bekendtgørelse om, at
Energistyrelsen kan påbyde ejeren af en vindmølle at stand-
se og sikre vindmøllen, indtil forholdene er bragt i orden, så
den ikke er til fare for formuegoder og personers og husdyrs
sikkerhed og sundhed, hvis vindmølleejeren ikke har efter-
kommet et påbud om korrekt certifikat, service og vedlige-
holdelse, udbedring af skader på vindmøllen, m.v.
2.11. Bemyndigelse til at henvise til standarder, der ikke
foreligger på dansk
2.11.1. Gældende ret
I medfør af VE-lovens § 60, stk. 1, kan klima-, energi- og
forsyningsministeren fastsætte nærmere regler om, at nær-
mere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifi-
kationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretnin-
ger, produkter m.v., som der henvises til i regler fastsat i
medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende. Efter VE-
lovens § 60, stk. 2, kan ministeren fastsætte nærmere regler
om, hvorledes oplysning om de internationale vedtagelser
og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende,
jf. stk. 1, kan fås.
Bemyndigelsen har fx været anvendt til at udstede bekendt-
gørelse nr. 73 af 25. januar 2013 om teknisk certificerings-
ordning for vindmøller. Bekendtgørelsen indeholder bl.a.
krav om, at en vindmølle skal have et certifikat, der bekræf-
24
ter, at vindmøllen som minimum overholder en række be-
stemte internationale tekniske standarder for bl.a. sikkerhed,
udarbejdet af internationale standardiseringsudvalg, inden
vindmøllen opstilles, samt at virksomheder, der servicerer
vindmøller, skal være certificeret efter internationale stan-
darder for bl.a. virksomhedernes kvalitetsstyring. Det frem-
går således af bekendtgørelsen, at de pågældende internatio-
nale standarder ikke kundgøres i Lovtidende, men vil være
tilgængelig til gennemsyn hos Energistyrelsen.
2.11.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at der i særlige tilfælde kan være behov for, at klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren udsteder regler, der henviser til
internationale vedtagelser og tekniske standarder, der ikke
foreligger på dansk, men kun på engelsk. Et sådan behov
kan opstå, hvor standarderne indeholder detaljerede tekniske
krav til virksomheder, anlæg, produkter m.v. og hvor de, der
skal anvende og overholde reglerne og standarderne, er en
snæver kreds af professionelle, der under alle omstændighe-
der orienterer sig mod de originale engelsksprogede standar-
der og ikke en eventuel dansk oversættelse. Hertil kan hyp-
pige revisioner af disse standarder gøre det yderligere uhen-
sigtsmæssigt at oversætte dem. Det er imidlertid en alminde-
lig gældende forudsætning, at love og bekendtgørelser er på
dansk. Det gælder også de tekniske standarder, reglerne hen-
viser til. Henvisning til engelsksprogede tekniske standarder
kræver således særskilt hjemmel.
Det foreslås derfor, at klima-, energi- og forsyningsministe-
ren bemyndiges til også at kunne udstede regler, der henvi-
ser til internationale vedtagelser og tekniske specifikationer,
der ikke foreligger på dansk. Bemyndigelsen forventes dog
alene anvendt, når der er tale om engelsksprogede standar-
der, som indeholder detaljerede tekniske krav, og som retter
sig mod en snæver, internationalt orienteret gruppe af pro-
fessionelle.
Bemyndigelsen forventes anvendt til revisionen af bekendt-
gørelse nr. 73 af 25. januar 2013 om teknisk certificerings-
ordning for vindmøller. Efter den gældende bekendtgørelse
er den certificeringsstandard, der pt. skal anvendes til certifi-
cering af vindmøller med et rotorareal over 40 m2, standar-
den DS/EN 61400-22, der foreligger på dansk. Denne stan-
dard bliver dog ikke længere vedligeholdt. Standarden er pt.
trukket tilbage på internationalt plan, men dog fastholdt som
en europæisk standard frem til medio 2023. I den reviderede
udgave af bekendtgørelsen forventes det, at standarden vil
blive erstattet med de engelsksprogede IECRE procedurer
for certificering af vindmøller henholdsvis OD-501 og
OD-502, der udvikles i regi af IECRE (International Elec-
trotechnical Commission Renewable Energy), der er en un-
derorganisation for overensstemmelsesvurdering for vedva-
rende energi under The International Electrotechnical Com-
mission (IEC). Hertil kommer, at den reviderede udgave af
bekendtgørelsen forventes at ville specificere en lang række
tekniske standarder i regi af IEC, der vil skulle efterleves.
Disse er også engelsksprogede. Procedurerne for certifice-
ring og standarderne anvendes af vindmøllefabrikanter og
vindmøllecertificerende virksomheder, som må betegnes
som en snæver kreds af professionelle, der er internationalt
orienteret, og som primært har engelsk som deres arbejds-
sprog. Procedurerne for certificering og standarderne for-
ventes i øvrigt at gennemgå hyppige revisioner i de kom-
mende år på grund af den hastige udvikling i vindmølleindu-
strien.
2.12. Indsættelse af frist for ansøgning om udbetaling af for-
højet pristillæg i støtteordninger for husstandsvindmøller in-
stalleret i egen forbrugsinstallation
2.12.1. Gældende ret
Det følger af VE-lovens § 41, stk. 4, at klima-, energi-, og
forsyningsministeren forud for et projekts begyndelse kan
yde tilsagn om pristillæg i perioden 2016-2019 for elektrici-
tet fra vindmøller, der er tilsluttet i egen forbrugsinstallation.
I perioden 2016-2019 kunne der ydes tilsagn om pristillæg
inden for en pulje på 1 MW for vindmøller, hvor den samle-
de installerede effekt af vindmøller tilsluttet i forbrugsinstal-
lationen udgjorde 10 kW eller derunder, eller for vindmøl-
ler, hvor den samlede installerede effekt af vindmøller til-
sluttet i forbrugsinstallationen udgjorde over 10 kW, dog
højst 25 kW.
Det ydede pristillæg for vindmøller med en effekt på maksi-
malt 10 kW fastsættes, således at pristillægget og den efter
VE-lovens § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsam-
men udgør 212 øre pr. kWh ved tilsagn fra Energinet i 2016.
For vindmøller, hvor der er ydet tilsagn om pristillæg efter
1. januar 2017, fastsættes pristillægget på samme måde, dog
således at det fastsatte pristillæg nedsættes årligt med 38 øre
pr. kWh fra og med den 1. januar 2017 til og med den 1. ja-
nuar 2019.
For vindmøller med en effekt på mere end 10 kW, dog hø-
jest 25 kW, fastsættes pristillægget således, at pristillægget
og den efter VE-lovens § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markeds-
pris udgør 132 øre pr. kWh ved tilsagn fra Energinet i 2016.
For vindmøller, hvor der er ydet tilsagn om pristillæg efter
1. januar 2017, fastsættes pristillægget på samme måde, dog
således at det fastsatte pristillæg nedsættes årligt med 18 øre
pr. kWh fra og med den 1. januar 2017 til og med den 1. ja-
nuar 2019
Pristillæg efter VE-lovens § 41, stk. 4, ydes i 12 år fra nettil-
slutningstidspunktet.
Efter VE-lovens § 41, stk. 5, er det en betingelse for pristil-
læg efter VE-lovens § 41, stk. 4, at vindmøllen er nettilslut-
tet inden 2 år efter afgivelse af tilsagn om pristillæg. Er an-
lægget ikke nettilsluttet inden 2 år, bortfalder tilsagnet. Der-
udover følger det af bestemmelsen, at for projekter, hvor der
er truffet afgørelse om tilsagn om pristillæg den 1. januar
2017 eller senere, kan den samlede støtte pr. virksomhed pr.
projekt maksimalt udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro.
25
2.12.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at fristen for ansøgning om udbetaling af pris-
tillæg for husstandsvindmøller fastsættes til den 30. septem-
ber 2020 for de husstandsvindmøller, hvortil der er ydet til-
sagn om mulighed for udbetaling af pristillæg i perioden fra
2016 til 2017. Derudover foreslås det, at der fastsættes en
frist for ansøgning om udbetaling af pristillæg den 30. sep-
tember 2021 for de husstandsvindmøller, hvortil der er ydet
tilsagn i 2018, og endelig foreslås det, at der fastsættes en
frist for ansøgning om udbetaling af pristillæg den 30. sep-
tember 2022 for de husstandsvindmøller, hvortil der er ydet
et tilsagn i 2019.
Der findes i de gældende regler ikke nogen frist for, hvornår
anlægsejer senest skal have ansøgt om udbetaling af pristil-
læg efter nettilslutning. Da ordningen er en åben ordning
uden nogen seneste frist for ansøgning om udbetaling af
pristillæg, foreslås det, at der indsættes en seneste frist for
ansøgning om udbetaling af pristillæg for, at der kan opnås
pristillæg efter ordningen. Ordningen med pristillæg for hus-
standsvindmøller er lukket med udgangen af 2019. Det se-
neste tilsagn blev ydet til husstandsvindmøller i juni 2019
med krav om nettilslutning senest i juni 2021.
Formålet med at indsætte en frist for ansøgning om udbeta-
ling af pristillæg som betingelse for at opnå støtte er at tids-
begrænse muligheden for at ansøge om udbetaling af pristil-
læg efter ordningen, således at der ikke længe efter, at det
seneste tilsagn er givet, og ordningen er lukket, fortsat kan
ansøges om udbetaling af pristillæg. Samtidig med indsæt-
telse af tidsbegrænsningen gøres potentielle støttemodtage-
re, der har fået meddelt tilsagn om pristillæg opmærksomme
på, at ansøgning om udbetaling skal være sket senest på an-
søgningsfristen, hvis de skal kunne opnå pristillæg efter
støtteordningen for husstandsvindmøller i medfør af den
gældende bestemmelse i VE-lovens § 41, stk. 4.
2.13. Indsættelse af frist for ansøgning om udbetaling af for-
højet pristillæg i støtteordninger for solcelleanlæg installe-
ret i egen forbrugsinstallation
2.13.1. Gældende ret
Det fremgår af VE-lovens § 47, stk. 7, at klima-, energi-, og
forsyningsministeren forud for et projekts begyndelse kan
give tilsagn om muligheden for forhøjet pristillæg for elek-
tricitet fremstillet på solcelleanlæg inden for en pulje på 20
MW årligt i 4 år fra og med 2013. For 2016 kunne der alene
gives tilsagn om muligheden for forhøjet pristillæg for elek-
tricitet fremstillet på solcelleanlæg med en installeret effekt
på under 500 kW.
For at være omfattet af ordningen skal der være tale om en
af følgende typer solcelleanlæg: et solcelleanlæg tilsluttet i
egen forbrugsinstallation, hvor den samlede installerede ef-
fekt fra solcelleanlægget tilsluttet i forbrugsinstallationen
udgør 6 kW eller derunder pr. husstand, et fælles solcellean-
læg etableret på taget af bygninger eller integreret i bygnin-
ger, som ikke er opført med henblik på opsætning af solcel-
ler, eller et fælles solcelleanlæg, som ikke er omfattet af nr.
2, og som ikke er tilsluttet i egen forbrugsinstallation.
For elektricitet fremstillet på solcelleanlæg installeret i egen
forbrugsinstallation med en maksimal effekt på 6 kW ydes
et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter
VE-lovens § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsam-
men udgør 130 øre pr. kWh ved tilsagn fra klima-, energi-,
og forsyningsministeren i 2013. For anlæg, der er givet til-
sagn om den 1. januar 2014 eller senere, fastsættes pristil-
lægget på samme måde, dog således at det fastsatte pristil-
læg nedsættes årligt med 14 øre pr. kWh fra og med den 1.
januar 2014.
For elektricitet fremstillet på fælles solcelleanlæg etableret
på taget af bygninger eller integreret i bygninger, som ikke
er opført med henblik på opsætning af solceller, ydes et pris-
tillæg, som fastsættes således, at dette og den efter VE-lo-
vens § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen ud-
gør 145 øre pr. kWh ved tilsagn fra klima-, energi-, og for-
syningsministeren i 2013. For anlæg, der er givet tilsagn om
den 1. januar 2014 eller senere, fastsættes pristillægget på
samme måde, dog således at det fastsatte pristillæg nedsæt-
tes årligt med 17 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2014.
For elektricitet fremstillet på fælles anlæg, der ikke er om-
fattet af anlæg nævnt i nr. 2 og ikke er installeret i egen for-
brugsinstallation, ydes et pristillæg, som fastsættes således,
at dette og den efter VE-lovens § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte
markedspris tilsammen udgør 90 øre pr. kWh ved tilsagn fra
klima-, energi-, og forsyningsministeren i 2013. For anlæg,
der er givet tilsagn om den 1. januar 2014 eller senere, fast-
sættes pristillægget på samme måde, dog således at det fast-
satte pristillæg nedsættes årligt med 6 øre pr. kWh fra og
med den 1. januar 2014.
Pristillæg efter VE-lovens § 47, stk. 7, ydes i 10 år fra nettil-
slutningstidspunktet.
Efter VE-lovens § 47, stk. 8, er det en betingelse for forhøjet
pristillæg efter VE-lovens § 47, stk. 7, at anlægget er nettil-
sluttet senest 2 år efter, at der er givet tilsagn om forhøjet
pristillæg. Er anlægget ikke nettilsluttet inden 2 år bortfalder
tilsagnet. Derudover følger det af bestemmelsen, at for pro-
jekter, hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om forhøjet
pristillæg den 1. januar 2017 eller senere, kan den samlede
støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt udgøre et beløb
svarende til 15 mio. euro. Det følger endvidere af VE-lovens
§ 47, stk. 8, at ministeren kan fastsætte regler om ansøg-
ningsproceduren og fordeling af puljen efter VE-lovens §
47, stk. 7, efter forskellige kategorier af anlæg og kriterier
for udvælgelse, herunder lodtrækning, hvis antallet af an-
søgninger overstiger mængden af megawatt i puljen. Ende-
lig følger det af VE-lovens § 47, stk. 8, at ministeren kan
fastsætte regler om forhøjelse af puljen, hvis den årlige pulje
ikke er blevet fuldt udnyttet i de foregående år.
26
2.13.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Der findes i de gældende regler ikke nogen frist for, hvornår
en potentiel støttemodtager senest skal have ansøgt om ud-
betaling af pristillæg efter nettilslutning. Da ordningen er en
åben ordning uden nogen seneste frist for ansøgning om ud-
betaling af forhøjet pristillæg, foreslås det, at der indsættes
en seneste frist for ansøgning om udbetaling af forhøjet pris-
tillæg for, at der kan opnås forhøjet pristillæg efter ordnin-
gen. Ordningen med forhøjet pristillæg for solcelleanlæg
blev lukket med udgangen af 2016, hvor det seneste tilsagn
blev ydet.
Det foreslås, at fristen for ansøgning om udbetaling af for-
højet pristillæg fastsættes til den 30. september 2020. På det
tidspunkt vil potentielle støttemodtagere efter de gældende
regler have haft mere end 1½ år, fra solcelleanlægget senest
skal være nettilsluttet til at ansøge om udbetaling af forhøjet
pristillæg efter ordningen.
Formålet med at indsætte en frist for ansøgning om udbeta-
ling af forhøjet pristillæg som betingelse for at opnå støtte er
at tidsbegrænse muligheden for at ansøge om udbetaling af
forhøjet pristillæg efter ordningen, således at der ikke længe
efter, at det seneste tilsagn er givet, og ordningen er lukket,
fortsat kan ansøges om udbetaling af forhøjet pristillæg.
Samtidig med indsættelse af tidsbegrænsningen gøres poten-
tielle støttemodtagere, der har fået meddelt tilsagn om for-
højet pristillæg opmærksomme på, at ansøgning om udbeta-
ling skal være sket senest den 30. september 2020, hvis de
skal kunne opnå forhøjet pristillæg efter støtteordningen for
solcelleanlæg i medfør af den gældende bestemmelse i VE-
lovens § 47, stk. 7.
2.14. Skattemæssig behandling af VE-bonus m.v. og beskat-
ning af vedvarende energi-anlæg og andele i vedvarende
energi-anlæg
2.14.1. Gældende ret
2.14.1.1. Skattemæssig behandling af VE-bonus m.v.
Med lovforslaget foreslås oprettet en ny VE-bonusordning
til naboer til vindmøller, solcelleanlæg og andre vedvarende
energi-anlæg. VE-bonussen skal udbetales årligt til de
nævnte naboer. VE-bonus skal udregnes på baggrund af pro-
duktionen fra det pågældende vedvarende energi-anlæg.
VE-bonusordningen skal erstatte den hidtidige køberetsord-
ning i VE-loven.
En modtager af udbetalt VE-bonus er som udgangspunkt
skattepligtig, medmindre der i skattelovgivningen er indsat
en særlig bestemmelse, der fritager modtageren for beskat-
ning. Skattepligten indtræder på det tidspunkt, hvor modta-
geren har erhvervet endelig ret til udbetalingen.
For ejeren af det vedvarende energi-anlæg, der skal udbetale
VE-bonus, kan de udgifter, der relaterer sig til udbetalingen
af VE-bonus, fradrages ved indkomstopgørelsen som en
driftsomkostning. Det gælder både de beløb, der årligt udbe-
tales som VE-bonus til naboen, men også de udgifter, der er
forbundet med administrationen af ordningen, herunder ud-
gifter til identifikation af modtagere af VE-bonus og udgif-
ter til information om VE-bonus. Der er tale om en omkost-
ning, der er pålagt opstilleren ved lov, og som er nødvendig
at afholde for at kunne udøve virksomhed med vedvarende
energi-anlæg som vindmøller, solceller, bølgekraft- og
vandkraftanlæg. Det er også en forudsætning for at kunne
bevare retten til at få udbetalt tillæg til elprisen fra det of-
fentlige.
For ejere af vedvarende energi-anlæg, der er pålagt betaling
af værditabserstatning, gælder, at disse udgifter tillægges
ved beregningen af den anskaffelsespris af anlægget, der ud-
gør afskrivningsgrundlaget. Samme fremgangsmåde er an-
vendt for de udgifter, der er forbundet med udbuddet af an-
dele efter køberetsordningen.
2.14.1.2. Beskatning af vedvarende energi-anlæg og andele
i vedvarende energi-anlæg
Producenter af energi produceret på vedvarende energi-an-
læg, som ikke sælger elektricitet til el-nettet, er ikke skatte-
pligtige eller afgiftspligtige af den producerede energi. Det
betyder, at produktionen af energi til eget forbrug ikke be-
skattes, og at udgifter til opstilling og drift ikke kan fradra-
ges ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Fysiske personer, der ejer vedvarende energi-anlæg, som er
tilsluttet nettet, er som udgangspunkt indkomstskattepligtige
af indkomst ved salg af energi, medmindre andet følger af
lovgivningen. Fysiske personer, der investerer i vedvarende
energi-anlæg eller i andele i disse, skal også som udgangs-
punkt medregne indkomsten herved ved indkomstopgørel-
sen.
Er der tale om erhvervsmæssig virksomhed, og er indkom-
sten ikke omfattet af anpartsreglerne i personskatteloven,
kan investor anvende virksomhedsordningen eller kapitalaf-
kastordningen. Er der derimod flere end 10 ejere, gælder de
såkaldte anpartsregler, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr.
9. Disse regler indebærer, at indkomst ved selvstændig er-
hvervsvirksomhed beskattes som kapitalindkomst for de
ejere, der ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt
omfang. Underskud fra erhvervsmæssig virksomhed, der er
omfattet af anpartsreglerne, kan ikke modregnes i anden
indkomst.
Antallet af ejere af vedvarende energi-anlæg eller andele i
vedvarende energi-anlæg, der anvender reglerne i de gæl-
dende bestemmelser i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, med-
regnes dog ikke ved opgørelsen af antallet af ejere efter an-
partsreglerne, jf. personskattelovens § 4, stk. 9.
Fysiske personer, der ejer vedvarende energi-anlæg eller an-
dele i vedvarende energi-anlæg, kan i stedet for de alminde-
lige skatteregler én gang for alle vælge at opgøre indkom-
sten fra driften af de vedvarende energi-anlæg efter en ske-
matisk ordning, jf. ligningslovens § 8 P, hvis de opfylder be-
27
tingelserne herfor i bestemmelsen. Vælges dette, anses det
vedvarende energi-anlæg eller andelen i det vedvarende
energi-anlæg for udelukkende benyttet til private formål.
Den skematiske ordning går ud på, at ejeren af det vedva-
rende energi-anlæg ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst alene skal medregne 60 pct. af den del af bruttoind-
komsten fra driften af det vedvarende energi-anlæg, der
overstiger 7.000 kr. Der er ikke adgang til nogen form for
fradrag, idet de 40 pct. af indkomsten, der er skattefri, mod-
svarer den manglende adgang til fradrag. Hvis ejeren af det
vedvarende energi-anlæg ikke vælger at anvende den ske-
matiske ordning, afgøres den skattemæssige behandling ef-
ter skattelovgivningens almindelige regler.
For andele i vindmølleanlæg er det en forudsætning for at
kunne anvende reglerne i ligningslovens § 8 P, at andelene
er prisfastsat efter de regler, der gælder for andele i vind-
møller, der er omfattet af køberetsordningen i VE-loven.
Køberetsordningen betyder, at en opstiller af en landvind-
mølle har pligt til at udbyde 20 pct. af andelene i vindmøllen
til kostprisen til naboerne til møllen og til andre borgere i
kommunen, hvor vindmøller er opstillet.
For at give mulighed for, at andele i andre vedvarende ener-
gi-anlæg end vindmøller kunne anvende den skematiske
ordning, blev der i ligningslovens § 8 P givet mulighed her-
for, hvis udbudsprisen af andelen blev fastsat efter de
samme principper, som gjorde sig gældende for fastsættel-
sen af udbudsprisen for vindmølleandele efter VE-lovens §
14, stk. 4. Disse regler er dog aldrig i praksis blevet udnyt-
tet.
2.14.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.14.2.1. Skattemæssig behandling af VE-bonus m.v.
Af aftalen mellem partierne bag energiaftalen 2018 om ord-
ninger til fremme af lokal og kommunal opbakning til ved-
varende energi fra november 2019 indeholder aftale om, at
den udbetalte VE-bonus gøres skattefri for modtageren.
Det foreslås derfor at skattefritage VE-bonus, der efter for-
slaget til § 13 i VE-loven udbetales til naboer til vindmøller,
solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftanlæg. Skatte-
friheden foreslås for at sikre lokal opbakning til vedvarende
energi-anlæg, og at ordningen ikke rammer naboerne til
vedvarende energi-anlæg skævt. Der henvises i øvrigt til
nærmere beskrivelse af VE-bonusordningen i afsnit 2.5.2.
Udbetaling af VE-bonus er skattepligtig i det år, hvor mod-
tageren erhverver endelig ret til udbetalingen, medmindre
der i skattelovgivningen er indsat en særlig bestemmelse,
der fritager modtageren for beskatning. Med den foreslåede
ændring indsættes en sådan fritagelsesbestemmelse. Derved
undgår naboer til de nævnte vedvarende energi-anlæg efter
forslaget at blive beskattet af den udbetalte VE-bonus.
2.14.2.2. Beskatning af vedvarende energi-anlæg og andele
i vedvarende energi-anlæg
Aftalen mellem partierne bag energiaftalen 2018 om ordnin-
ger til fremme af lokal og kommunal opbakning til vedva-
rende energi fra november 2019 indeholder aftale om, at kø-
beretsordningen for vindmølle- og solcelleandele afskaffes
og erstattes af en VE-bonusordning.
Efter de gældende regler er muligheden for at kunne anven-
de den skematiske opgørelsesmetode ved opgørelse af den
skattepligtige indkomst fra vindmølleandele knyttet til, at de
nævnte andele er prisfastsat efter køberetsordningen. Når
køberetsordningen afskaffes er det ikke længere muligt at
anvende denne prisfastsættelse.
Som følge af den foreslåede ophævelse af køberetsordnin-
gen for vindmølle- og solcelleandele i VE-loven foreslås
muligheden for, at ejere af vindmølleandele kan anvende
den skematiske ordning ved opgørelse af indkomst ved
vindmøllevirksomhed, ophævet.
Den foreslåede ophævelse gælder alene for andele i vind-
møller, der opføres efter, at pligten til at udbyde andele efter
køberetsordningen er ophørt. Det drejer sig om andele i
vindmølleanlæg, der udbydes den 1. juni 2020 eller senere.
Herefter er det skattelovgivningens almindelige regler, der
vil være gældende ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst for vindmøllevirksomhed. Det betyder, at det må for-
ventes, at ejere af vindmølleandele fremover vil vælge at op-
gøre den skattepligtige indkomst efter de såkaldte anparts-
regler, jf. den gældende bestemmelse i personskattelovens §
4, stk. 1, nr. 9.
De ejere af andele i vindmøller, der i dag anvender den ske-
matiske ordning, kan fortsætte med at anvende denne ord-
ning ved indkomstopgørelsen i resten af vindmøllens leve-
tid. I det omfang disse andele sælges videre til nye ejere,
kan også disse ejere vælge at anvende den skematiske ord-
ning ved indkomstopgørelsen.
Den gældende bestemmelse i ligningslovens § 8 P, stk. 7,
indeholder også regler, der giver mulighed for at anvende
den skematiske ordning ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst for ejere af andre andele i vedvarende energi-an-
læg end vindmølle, hvis anskaffelsesprisen er opgjort efter
regler, der svarer til køberetsordningen i VE-loven. Disse
regler er aldrig sat i kraft.
Da køberetsordningen foreslås ophævet, findes det ikke hen-
sigtsmæssigt at opretholde disse regler. Det foreslås derfor
at ophæve de regler i ligningsloven, der giver mulighed for
at udvide den skematiske ordning til andre vedvarende ener-
gi-anlæg end vindmøller, hvis salgsprisen af andelene fast-
sættes til kostprisen.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
28
Folketingets partier indgik i januar 2018 en aftale om digita-
liseringsklar lovgivning, som skal sikre et mere enkelt og
klart lovgrundlag, som er let at forstå og omsætte til sikre og
brugervenlige digitale løsninger. Digitaliseringsstyrelsens
vejledning herom fra maj 2018 indeholder syv principper,
som er blevet vurderet for dette lovforslag.
Med revisionen af værditabsordningen foreslås det, at vur-
deringstidspunktet flyttes til efter VE-anlæggene første pro-
ducerede kWh. Flytning af vurdereringstidspunktet til efter
anlægget er etableret, og naboerne selv kan vurdere den vi-
suelle og støjmæssige påvirkning, vurderes at medføre færre
taksationsvurderinger og dermed færre vurderinger, hvor der
ikke konstateres værditab. Dette skønnes at medføre en be-
sparelse på 0,1 årsværk for staten svarende til 0,1 mio. kr.
årligt.
I forbindelse med forslaget om oprettelse af en salgsoptions-
ordning forventes det, at staten vil have mindre opstartsom-
kostninger. Derefter forventes det, at den løbende admini-
stration af salgsoptionsordningen sammen med værditabs-
ordningen kan holdes inden for de bestående bevillingsmæs-
sige rammer.
Som følge af forslaget om oprettelse af salgsoptionsordnin-
gen skal taksationsmyndigheden ud over vurderingen af
værditabet på beboelsesejendommen efter værditabsordnin-
gen, fremover også vurdere resten af ejendommens værdi og
således også fx hestestalde eller et skovstykke på ejendom-
men. Det forventes dog kun sjældent at blive aktuelt, hvor-
for der over tid ikke forventes at være en nævneværdig forø-
gelse af økonomiske konsekvenser for det offentlige.
Den foreslåede afskaffelse af køberetsordningen forventes at
medføre en reduktion af arbejdsopgaver, da der ikke længe-
re skal godkendes køberetsmateriale. Reduktionen af ar-
bejdsopgaver skønnes at medføre en besparelse på 0,5 års-
værk for staten svarende til 0,4 mio. kr. årligt.
Forslaget om indførelse af en VE-bonusordning forventes
ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser,
når den gennemføres i kombination med afskaffelse af købe-
retsordningen.
Den foreslåede skattefritagelse af modtageren af VE-bonus-
sen har karakter af en skatteudgift svarende til skatteværdien
af den modtagne VE-bonus. Skatteudgiften skønnes til ca.
15 mio. kr. årligt.
Den foreslåede oprettelse af en VE-bonusordning forventes
at medføre nye arbejdsopgaver som følge af bl.a. vejledning
samt udlevering af lister over husstande omfattet af ordnin-
gen til opstillerne og stikprøvekontrol med hensyn til gen-
nemførelse af ordningen og eventuelle klager fra borgere
over opstilleres mangelfulde gennemførelse af ordningerne.
Forøgelsen af arbejdsopgaver skønnes at medføre en forø-
gelse af 0,5 årsværk for staten svarende til 0,4 mio. kr. år-
ligt.
Der vurderes ikke at være administrative omkostninger hos
Skatteforvaltningen ved indførelse af VE-bonusordning. Da
VE-bonus foreslås skattefritaget, og da VE-bonus ikke skal
medregnes ved fastsættelse af sociale ydelser, er det ikke
nødvendigt at foretage registrering af ejer af det vedvarende
energi-anlæg eller modtager af VE-bonus hos Skatteforvalt-
ningen.
Med forslaget om oprettelse af grøn pulje vil der skulle op-
rettes særskilte grønne puljer i alle de kommuner, hvor der
opstille VE-anlæg, og som opstillerne skal indbetale til. Op-
rettelsen af grønne puljer forventes ikke at medføre økono-
miske konsekvenser for de kommuner, hvor puljerne opret-
tes, da kommunerne får mulighed for at benytte op til 8 pct.
af de indbetalte midler til administration af puljerne.
Forslaget om at udvide værditabs-, salgsoptions- og VE-bo-
nusordningen til at omfatte vandkraftværker og bølgekraf-
tanlæg (sidstnævnte dog ikke for så vidt angår grøn pulje),
der vinder ret til pristillæg efter de teknologineutrale udbud,
samt ikke-støttede solcelleanlæg, jf. afsnit 2.6., forventes ik-
ke at medføre økonomiske konsekvenser for det offentlige.
For bølge- og vandkraft skyldes dette særligt, at der kun
skønnes at være en meget lille sandsynlighed for, at bølge-
eller vandkraftanlæg vinder i de teknologineutrale udbud.
Omfanget af økonomiske konsekvenser for det offentlige i
forbindelse med forslaget om indførelse af en bemyndigelse
til afholdelse af teknologineutrale udbud i 2020-2024 af-
hænger af antallet og størrelsen af udbudsrunder. Antal og
størrelse af udbudsrunder udmøntes på et senere tidspunkt i
udbudsmaterialet. Med energiaftalen af 29. juni 2018 er der
samlet afsat 4,2 mia. kr. til teknologineutrale udbud af sol-
celler, landvind, kystnær havvind samt bølge- og vandkraft i
perioden 2020-2024.
Den foreslåede harmonisering af reglerne om nettilslutning
forventes ikke at medføre økonomiske konsekvenser for det
offentlige.
Den forslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om su-
spension af godkendelser og standsning og sikring af vind-
møller forventes ikke at medføre økonomiske omkostninger
for det offentlige.
Den foreslåede offentliggørelsespligt for taksationsmyndig-
heden af myndighedens afgørelser om værditab og salgsop-
tion forventes at have begrænsede administrative konse-
kvenser, idet taksationsmyndigheden allerede offentliggør
sine afgørelser.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
De foreslåede ændringer vurderes ikke at påvirke virksom-
hedernes mulighed for at udvikle, teste og anvende digitale
teknologier og forretningsmodeller. Energistyrelsen vurde-
rer derfor ikke, at principperne for agil erhvervsrettet lov-
givning er relevant for lovforslaget. Erhvervsstyrelsens Om-
råde for Bedre Regulering vurderer, at lovforslaget medfører
29
administrative konsekvenser for erhvervslivet. Disse konse-
kvenser vurderes at være under 4 mio. kr. årligt, hvorfor de
ikke kvantificeres nærmere.
Med den foreslåede revision af værditabsordningen foreslås
det, at vurderingstidspunktet flyttes til efter VE-anlæggenes
første producerede kWh. Dette forventes at medføre en be-
sparelse for opstillerne på udgifter til visualiseringsmateriale
svarende til 3 mio. kr. årligt.
Med den foreslåede revision vil opstillerne endvidere kom-
me til at betale for, at Energistyrelsen skal udsende breve til
alle relevante borgere om det offentlige møde, der skal af-
holdes i forbindelse med et nyt VE-anlæg. Udgiften forven-
tes dog at blive modsvaret af den besparelse, opstillerne vil
have ved ikke selv at skulle afholde udgifterne til at udsende
brevene eller annoncere i lokale aviser.
Det skønnes, at med forslaget om oprettelse af salgsoptions-
ordningen, vil opstillerne have udgifter på op til 8 mio. kr.
årligt som følge af tab i forbindelse med videresalg af ejen-
domme eller nedrivning af ejendomme.
Den foreslåede afskaffelse af køberetsordningen forventes at
medføre en besparelse for opstillerne. Dels er der besparel-
sen ved, at opstillerne ikke behøver at frasælge andele i VE-
anlæggene til kostpris, men i stedet kan frasælge andele til
markedspris. Dels er der de administrative besparelser ved,
at opstillerne ikke skal oprette køberetsselskaber samt lø-
bende at afholde generalforsamlinger m.m. Med en afskaf-
felse af køberetsordningen vil opstillerne få besparelser på
51 mio. kr. årligt.
Forslaget om oprettelse af en VE-bonusordning forventes at
medføre økonomiske og administrative konsekvenser for
opstillerne. I medfør af VE-bonusordningen skal opstillerne
udbetale en årlig VE-bonus til de nærmeste naboer til de op-
stillede VE-anlæg. Det skønnes, at opstillerne vil have ud-
gifter på 18 mio. kr. årligt til administration og udbetalinger
som følge af VE-bonusordningen. De 18 mio. kr. skal ses
som samtlige nyopstillede anlægs omkostninger på et år til
VE-bonusordningen.
Forslaget om oprettelse af grøn pulje forventes at medføre
omkostninger for opstiller. Grøn pulje vil medføre et krav
om, at opstiller indbetaler til de kommuner, hvor VE-anlæg-
gene etableres. Det skønnes, at opstillerne vil have udgifter
på 35 mio. kr. årligt i medfør af grøn pulje. Det vurderes, at
det lovfæstede krav om betaling til kommunerne helt eller
delvis afløser lokalt aftalte betalinger fra opstillerne til kom-
muner og lokale fonde, og at nettopåvirkningen for opstiller-
ne derfor vil være mindre end 35 mio. kr. årligt.
Forslaget om at udvide værditabs-, salgsoptions- og VE-bo-
nusordningen og grøn pulje til at omfatte vandkraftværker
og bølgekraftanlæg (sidstnævnte dog ikke for så vidt angår
grøn pulje), der vinder ret til pristillæg efter de teknologi-
neutrale udbud, forventes ikke at medføre økonomiske kon-
sekvenser for erhvervslivet. Det skyldes, at der kun skønnes
at være en meget lille sandsynlighed for, at bølge- eller
vandkraftanlæg deltager i de teknologineutrale udbud. Udvi-
delsen til at omfatte ikke-støttede solcelleanlæg, jf. afsnit
2.6., skønnes at medføre en konsekvens for erhvervslivet.
Disse konsekvenser beskrives samlet for hele erhvervslivet i
de enkelte afsnit.
Omfanget af økonomiske konsekvenser for erhvervslivet i
forbindelse med forslaget om indførelse af en bemyndigelse
til afholdelse af teknologineutrale udbud i 2020-2024 af-
hænger af antallet og størrelsen af udbudsrunder samt af
markedsudviklingen for vedvarende energianlæg. Antal og
størrelse af udbudsrunder udmøntes på et senere tidspunkt i
udbudsmaterialet. Med energiaftalen af 29. juni 2018 er der
samlet afsat 4,2 mia. kr. blandt andet til teknologineutrale
udbud af solceller, landvind, kystnær havvind samt bølge-
og vandkraft i perioden 2020-2024. Det bemærkes, at også
andre VE-tiltag skal finansieres inden for denne ramme.
Den foreslåede harmonisering af reglerne om nettilslutning
forventes ikke at medføre økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet, da det vurderes, at der kun er en meget lille
sandsynlighed for, at der bliver nettilsluttet nye bølge- eller
vandkraftanlæg.
Den foreslåede oplysningspligt for opstillere, om hvorvidt
salgsoptions-, værditabs-, og VE-bonusordningerne samt
grøn pulje er gennemført, vil være en administrativ byrde
for erhvervslivet. Byrden er dog begrænset, idet det ikke er
en fast oplysningspligt, men kun efter anmodning fra klima-,
energi-, og forsyningsministeren (i praksis Energistyrelsen).
Den forslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om su-
spension af godkendelser og standsning og sikring af vind-
møller forventes ikke at medføre økonomiske omkostninger
for erhvervslivet.
Den foreslåede bemyndigelse til at udstede regler om vind-
møllers certificering og service, der henviser til internationa-
le standarder, vil styrke virksomhederne i branchens konkur-
renceevne, idet der skabes sammenfald mellem dansk lov-
givning og de relevante standarder, som virksomhederne i
forvejen følger, fordi det er et krav i det marked, de opererer
på.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Den foreslåede offentliggørelsespligt for taksationsmyndig-
heden af myndighedens afgørelser om værditab og salgsop-
tion vil betyde, at borgerne fortsat kan orientere sig i allere-
de trufne afgørelser på beboelsesejendomme, der ligner bor-
gernes egne.
Den forslåede udvidede bemyndigelse til at påbyde stands-
ning og sikring af vindmøller kan have betydning for de bor-
gere, der har private husstandsmøller.
Derudover har lovforslaget ingen administrative konsekven-
ser for borgerne.
30
6. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyt-
telsesloven
6.1. Indsamling og samkøring af oplysninger m.v.
Det fremgår af forslaget til VE-lovens § 9, stk. 1, at opstiller
af VE-anlæg skal indkalde til et offentligt møde om opstil-
lingens konsekvenser for de omkringliggende beboelses-
ejendomme. Det fremgår af forslaget til § 9, stk. 3, at ind-
kaldelsen skal ske ved brev til ejere og beboere. I brevet og
på mødet skal opstiller bl.a. oplyse om værditabs-, salgsopti-
ons- og VE-bonusordningerne og frister for ejerne og bebo-
ernes anmeldelse af krav om betaling af værditab og salgs-
option m.v. Det foreslås med forslaget til § 9, stk. 5, at brev-
et skal sendes af klima-, energi- og forsyningsministeren.
Opgaven forventes delegeret til Energistyrelsen. Det forven-
tes, at brevet vil blive sendt med Digital Post. Ejere og be-
boere, som er fritaget fra Digital Post, vil dog kunne modta-
ge brevet pr. brevpost.
Energistyrelsens udsendelse af breve om det offentlige mø-
de samt den efterfølgende sagsbehandling af anmeldelser af
krav om betaling af værditab og salgsoption forudsætter, at
Energistyrelsen indhenter en række oplysninger hos andre
offentlige myndigheder. Der vil dels være tale om offentligt
tilgængelige oplysninger, fx oplysninger fra den offentlige
ejendomsservice drevet af Udviklings- og Forenklingsstyrel-
sen (OIS) om hvem, der er de registrerede ejere af beboel-
sesejendomme i nærheden af et kommende VE-anlæg og
oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR)
om, hvilke ejendomme der anvendes til erhverv og ikke be-
boelse. Der vil endvidere være tale om ikke-offentligt til-
gængelige oplysninger som fx den digitale tinglysning (ting-
bogen) og fra Det Centrale Personregister (CPR), fx om
hvem der er ejere og lejere af beboelsesejendomme i nærhe-
den af et kommende VE-anlæg og deres nøjagtige adresser.
Energistyrelsen vil håndtere stamdata om anmeldere, som
anmelderne selv leverer med deres anmeldelse af krav om
værditab og salgsoption, såvel som stamdata Energistyrelsen
selv indhenter om de anmeldte adresser, hvor disse oplys-
ninger mangler ved anmeldelsen. Der kan også være tale om
registeropslag med henblik på kontrol af indkomne oplys-
ninger fra en anmelder, fx den situation, hvor Energistyrel-
sen modtager en anmeldelse om krav på betaling af værditab
fra en anden end ejeren af beboelsesejendommen – eller den
situation, at taksationsmyndigheden har brug for at indhente
CPR-nummer til fremsendelse med Digital Post, fordi an-
melderen ikke har oplyst dette selv.
Energistyrelsen vil sammenstille og samkøre indhentede op-
lysninger fra de forskellige registre med Energistyrelsens
egne oplysninger med henblik på fx at kunne kvalificere
indkomne anmeldelser af krav om betaling af fx værditab
hurtigere og erstatte tidskrævende manuelle opslag og
krydstjek i de omtalte registre og således effektivisere sags-
behandlingen. Samkøringen forventes endvidere at blive
koblet med et forventet fremtidig krav om digital anmeldel-
se af krav om bl.a. værditab, der kan fastsættes efter den
gældende bestemmelse i § 58 b i VE-loven om digital kom-
munikation. Dette vil give mulighed for, at Energistyrelsen
allerede ved selve anmeldelsen kan give ejeren besked om,
hvorvidt ejeren har ret til at anmelde krav, fx om salgsopti-
on. Dette vil tillige lette sagsbehandlingen i Energistyrelsen,
og samtidig vil det øge gennemsigtigheden for ejere og op-
stillere. Ejere, som er fritaget fra Digital Post samt ejere, der
ikke kan anvende digital selvbetjening, vil fortsat kunne an-
melde krav om betaling af værditab på anden vis, fx på en
skriftlig blanket og indsende den pr. brevpost.
Energistyrelsen er dataansvarlig i forhold til behandlingerne
af oplysningerne.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at ind-
samlingen, sagsbehandlingen og kontrollen af disse person-
data er nødvendige for administrationen af de foreslåede
ordninger vedrørende værditab, salgsoption og VE-bonus,
og at behandlingerne kan ske med hjemmel i databeskyttel-
sesforordningen artikel 6, stk. 1, litra e, idet behandlingerne
er nødvendige af hensyn til udførelsen af en opgave som
henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som Energi-
styrelsen er blevet pålagt. Det vurderes desuden, at behand-
lingerne er i overensstemmelse med databeskyttelsesforord-
ningens artikel 5, herunder proportionalitetsprincippet og
princippet om formålsbegrænsning.
Bestemmelsen i forslaget til § 9, stk. 5, vedrørende udsen-
delse af breve om det offentlige møde er en national særre-
gel for behandling af personoplysninger inden for databe-
skyttelsesforordningens anvendelsesområde. Databeskyttel-
sesforordningen giver mulighed for, at medlemsstaternes
kan indføre sådanne mere specifikke bestemmelser for be-
handling af personoplysninger. Særreglerne skal dog opfyl-
de en række krav i forordningen, jf. databeskyttelsesforord-
ningens artikel 6, stk. 2 og 3.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at be-
handlingerne af personoplysninger forbundet med den fore-
slåede § 9, stk. 5, kan fastsættes på grundlag af databeskyt-
telsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra e, idet behandlinger-
ne er nødvendige af hensyn til udførelsen af en opgave i
samfundets interesse eller som henhører under offentlig
myndighedsudøvelse, som Energistyrelsen er blevet pålagt,
jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer endvide-
re, at bestemmelserne lever op til kravet i forordningens arti-
kel 6, stk. 2, om at være mere specifikke bestemmelser om
anvendelsen af forordningen. Reglerne er således specifikt
afgrænset til at vedrøre en specifik myndigheds behandling
af personoplysninger i forbindelse med udsendelse af breve
vedrørende offentlige møder i relation tre ordninger i VE-lo-
ven.
Det vurderes desuden, at behandlingerne er i overensstem-
melse med databeskyttelsesforordningens artikel 5, herunder
proportionalitetsprincippet.
31
I forhold til den omtalte samstilling og samkøring af perso-
noplysninger bemærkes det i øvrigt, at der ikke foreslås en
særregel vedrørende disse behandlinger, da det er Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet vurdering, at behandlin-
gerne kan ske med hjemmel direkte i databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 6, stk. 1, litra e, og da der i øvrigt ikke
findes relevant at indføre en særlig bestemmelse. For så vidt
der er tale om samstilling og samkøring i kontroløjemed, be-
mærkes det, at det med vedtagelsen af databeskyttelsesloven
ikke længere er et krav om direkte lovhjemmel til sådanne
behandlinger.
6.2. Videregivelse af oplysninger til opstiller
Det fremgår af forslaget til VE-lovens § 9, stk. 5, at klima-,
energi- og forsyningsministeren skal udarbejde to lister til
opstiller. Opgaven forventes at blive delegeret til Energisty-
relsen. For det første skal Energistyrelsen således udarbejde
en liste til opstiller over bygninger, som helt eller delvis er
beliggende i nær- og mellemzonen fra den eller de planlagte
vindmølleplaceringer, i en afstand af op til 1,5 km fra den
eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg, bølgekraftan-
læg eller vandkraftværker eller i en afstand af op til 5 km fra
de kyststrækninger, der ligger inden for en afstand af 20 km
fra den eller de planlagte havvindmølleplaceringer. Det er
ejerne og beboerne af disse bygninger, som Energistyrelsen
sender en skriftlig, individuel meddelelse om det offentlige
møde, som opstiller har pligt til afholde, hvor der skal infor-
meres om værditabsordningen og den foreslåede salgsopti-
ons- og VE-bonusordning. For det andet skal Energistyrel-
sen udarbejde en liste til opstiller over beboelsesejendomme,
som helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til seks
gange højden fra den eller de planlagte vindmølleplacerin-
ger eller 200 m fra den eller de planlagte placeringer af sol-
celleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker. Bag-
grunden er, at disse beboelsesejendomme er omfattet af
salgsoptionsordningen og skal endvidere ikke betale gebyr
for anmeldelse af krav om betaling af værditab og krav om
tilbud fra opstiller på salgsoption.
De personoplysninger, Energistyrelsen således efter lovfor-
slaget har pligt til at videregive til opstiller, er adresseoplys-
ninger på bygninger og oplysninger om beboelsesejendom-
mes placering. Der videregives ikke oplysninger om hvilke
personer, der er tilknyttet adressen. Beskyttede navne og
adresser vil således være beskyttet.
Bestemmelsen i forslaget til § 9, stk. 5, om videregivelse af
oplysninger til opstiller er en national særregel for behand-
ling af personoplysninger inden for databeskyttelsesforord-
ningens anvendelsesområde. Databeskyttelsesforordningen
giver mulighed for, at medlemsstaternes kan indføre sådan-
ne mere specifikke bestemmelser for behandling af persono-
plysninger. Særreglerne skal dog opfylde en række krav i
forordningen, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6,
stk. 2 og 3.
Energistyrelsen er dataansvarlig i forhold til Energistyrel-
sens behandlinger af oplysningerne, og opstiller er dataan-
svarlig i forhold til opstillers behandlinger af oplysningerne.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at denne
videregivelsespligt for så vidt angår de to lister med adresse-
oplysninger på bygninger vil være i overensstemmelse med
databeskyttelsesforordningen.
Databeskyttelsesforordningen giver mulighed for, at med-
lemsstaternes kan indføre mere specifikke bestemmelser for
behandling af personoplysninger. Sådanne særregler skal
dog opfylde en række krav i forordningen, jf. databeskyttel-
sesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3.
Der er efter Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet opfat-
telse behov for at videregive begge lister til opstiller. Kli-
ma-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer derfor, at vi-
deregivelsespligten kan fastsættes på grundlag af databe-
skyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c og e, hvoref-
ter videregivelsen er lovlig, hvis den er nødvendig af hensyn
til overholde en retlig forpligtelse eller udførelse af en opga-
ve i samfundets interesse eller som henhører under offentlig
myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået på-
lagt, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer således,
at der for så vidt angår opstiller er tale om behandlinger,
som er nødvendige for overholdelse af de retlige forpligtel-
ser, der påhviler opstiller i henhold til værditabsordningen
og den foreslåede salgsoptions- og VE-bonusordning. Det er
således af væsentlig betydning for opstiller at få oplyst, hvil-
ke bygninger Energistyrelsen sender breve til ejerne og be-
boerne af vedrørende det offentlige møde, og at få oplyst,
hvilke ejendomme, opstiller potentielt kan blive pålagt at
købe på grund af salgsoptionsordningen.
For så vidt angår Energistyrelsen er der tale om behandlin-
ger, som er nødvendige af hensyn til udførelse af en opgave
i samfundets interesse eller som henhører under offentlig
myndighedsudøvelse.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer endvide-
re, at bestemmelserne lever op til kravet i forordningens arti-
kel 6, stk. 2, om at være mere specifikke bestemmelser om
anvendelsen af forordningen.
Reglerne er således specifikt afgrænset til at vedrøre en spe-
cifik myndigheds videregivelse af særlige oplysninger i
form af adresseoplysninger på bygninger, hvis ejere og be-
boere vil modtage breve om det offentlige møde samt ejen-
domme omfattet af salgsoptionsordningen og gebyrfrihed
med hensyn til anmeldelse af krav.
Det vurderes desuden, at videregivelsespligten er i overens-
stemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 5, her-
under proportionalitetsprincippet.
6.3. Pligt for taksationsmyndigheden til at offentliggøre af-
gørelser
32
Det fremgår af forslaget til VE-lovens § 7, stk. 4, at taksati-
onsmyndigheden skal offentliggøre myndighedens afgørel-
ser om værditab og salgsoption.
I dag findes en fast praksis, hvor taksationsmyndigheden of-
fentliggør alle afgørelser under værditabsordningen på tak-
sationsmyndighedens hjemmeside. Dette vurderes at være
en god praksis, som skaber gennemsigtighed i taksations-
myndighedens arbejde. Samtidig er offentliggørelse af afgø-
relser nødvendig for at give opstiller det nødvendige grund-
lag til at foretage skøn over værditabsberegninger i forbin-
delser med finansielle beregninger i et givent projekt om op-
stilling af et VE-anlæg. Dette bliver endog mere aktuelt og
relevant, når tidspunktet for værditabsvurderingen foreslås
flyttet til efter VE-anlæggets første producerede kWh i med-
før af forslaget til § 7, stk. 1, i dette lovforslag og forslaget
til § 6 a i dette lovforslag, hvorefter der foreslås en pligt for
opstiller til også at tilbyde salgsoption til naboer, der får til-
kendt værditab, såfremt deres beboelsesejendom ligger in-
den for seks gange møllehøjde fra vindmøller eller 200 m
fra solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker. Se-
kretariatet for taksationsmyndigheden anonymiserer afgørel-
serne, inden de offentliggøres.
De offentliggjorte afgørelser vil bl.a. indeholde adressen på
den beboelsesejendom, som afgørelsen vedrører, en kort be-
skrivelse af beboelsesejendommen, taksationsmyndighedens
vurdering af beboelsesejendommens værdi og værditabet, en
kort gengivelse af ejers bemærkninger og endelig en begrun-
det afgørelse om værditabet. Navnene på ejeren af ejendom-
men samt dennes repræsentant ved taksationsmyndighedens
vurderingsbesøg offentliggøres ikke uden samtykke, og vil
derfor oftest blive overstreget i de offentliggjorte afgørelser.
Forslaget til § 7, stk. 4, er en national særregel for behand-
ling af personoplysninger inden for databeskyttelsesforord-
ningens anvendelsesområde. Databeskyttelsesforordningen
giver mulighed for, at medlemsstaternes kan indføre sådan-
ne mere specifikke bestemmelser for behandling af persono-
plysninger. Særreglerne skal dog opfylde en række krav i
forordningen, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6,
stk. 2 og 3.
Set i lyset af personoplysningernes karakter vurderer Kli-
ma-, Energi- og Forsyningsministeriet, at de samfundsmæs-
sige hensyn, som varetages ved offentliggørelsen, er til-
strækkeligt tungtvejende til at indføre en pligt for taksations-
myndigheden til systematisk at offentliggøre taksationsmyn-
dighedens afgørelser. Disse tungtvejende hensyn er hensy-
net til gennemsigtighed for opstillere, der skal beregne ud-
gifter til værditab i forbindelse med et VE-projekt, og hen-
synet til gennemsigtighed for naboer til kommende VE-an-
læg, der bør kende størrelsen af udbetalte værditab i forbin-
delse med lignende VE-projekter. De offentliggjorte oplys-
ninger vurderes endvidere at være proportionelle med beho-
vet for offentliggørelse.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer således,
at behandlingerne af personoplysninger forbundet med den
foreslåede § 7, stk. 4, kan fastsættes på grundlag af databe-
skyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra e, idet behand-
lingerne er nødvendige af hensyn til udførelsen af en opgave
i samfundets interesse, jf. databeskyttelsesforordningens ar-
tikel 6, stk. 2 og 3. Det vurderes desuden, at offentliggørel-
sen er i overensstemmelse med databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 5, herunder proportionalitetsprincippet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer endvide-
re, at bestemmelserne lever op til kravet i forordningens arti-
kel 6, stk. 2, om at være mere specifikke bestemmelser om
anvendelsen af forordningen. Reglerne er således specifikt
afgrænset til at vedrøre en specifik myndigheds offentliggø-
relse af myndighedens afgørelser om værditab og salgsopti-
on.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget forventes at være medvirkende til opfyldelse af
energiaftalen af 29. juni 2018 om en VE-andel på ca. 55
procent af det samlede energiforbrug i 2030. Det forventes
ligeledes at være medvirkende til opfyldelse af regeringens
mål om 70 procent reduktion af drivhusgasser i 2030 sam-
menlignet med 1990.
8. Forholdet til EU-retten
8.1. Bemyndigelse til afholdelse af teknologineutrale udbud
Lovforslaget etablerer hjemmel til, at klima-, energi- og for-
syningsministeren kan afholde teknologineu‐ trale udbud af
pristillæg for elektricitet produceret på vindmøller, solcelle-
anlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker i perioden
2020-2024. Udbud af pristillæg for elektricitet udgør stats-
støtte, jf. EUF-Traktatens artikel 107, stk. 1. De teknologi-
neutrale udbud vil således blive tilrettelagt i overensstem-
melse med Europa-Kommissionens meddelelse om Ret-
ningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi
2014-2020,EU-Tidende 2014, nr. C 200, side 1, og skal an-
meldes til og godkendes af Europa-Kommissionen, før mini-
steren kan afholde udbud. Europa-Kommissionen har tilken-
degivet, at det er hensigten, at retningslinjernes gyldigheds-
periode vil blive forlænget indtil udgangen af 2022. Afhol-
delse af udbud, kontrakter med de vindende tilbudsgivere og
udbetaling af pristillæg m.v. skal overholde de betingelser,
som følger af EU’s statsstøtteregler og Europa-Kommissio-
nen statsstøttegodkendelse. Bemyndigelsen til klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren vil først kunne træde i kraft, når
og i det omfang Europa-Kommissionen godkender afholdel-
se af og udbudsbetingelserne for teknologineutrale udbud af
pristillæg for elektricitet i 2020-2024. Der tages således
blandt andet forbehold for, at Europa-Kommissionen kan
stille vilkår i forhold til indretning af udbuddene. Det fore-
slås derfor, at klima-, energi- og forsyningsministeren fast-
sætter tidspunktet for bemyndigelsens ikrafttræden.
8.2. Udvidelse af garantifonden
Udvidelsen af garantifonden forbedrer finansieringsmulig-
hederne for lokale bølgekraft- og vandkraftværkslav og kan
33
eventuelt reducere låneomkostningerne i den forberedende
fase af lokale projekter. Der er dog indført et loft for garanti-
er på 500.000 kr. pr. projekt. Under henvisning til støttens
begrænsede størrelse administreres ordningen inden for ram-
merne af Europa-Kommissionens forordning om de mini-
mis-støtte (Kommissionens forordning nr. 1407/2013/EU af
18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i
traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde på de
minimis-støtte, EU-Tidende 2013, nr. L 352, side 1). Støtte,
som tildeles i medfør af Europa-Kommissionens forordning
om de minimis-støtte, skal overholde de betingelser, som
følger af forordningen, men skal ikke anmeldes til Europa-
Kommissionen.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 3. december
2019 til den 14. januar 2020 været i høring hos nedenståen-
de myndigheder og organisationer:
Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet, Aarhus Univer-
sitet, Advokatrådet – Advokatsamfundet, Akademisk Arki-
tektforening, Ankenævnet på Energiområdet, Antennefor-
eningen Vejen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejds-
tilsynet, Asfaltindustrien, ATP, Billund Vand A/S, Biofos
A/S, Bornholms Energi og Forsyning (BOEF), Bopa Law,
Brancheforeningen Dansk Luftfart, Brancheforeningen for
Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Husstands-
vindmøller, Brintbranchen, Bryggeriforeningen, Bygge-,
Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum,
Byggeskadefonden, CEPOS, Cerius, Cevea, Chevron Dan-
mark, Codan, CO-industri, Copenhagen Merchants, Dana
Petroleum, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Me-
trologifond), DANICA RESOURCES APS, Danmarks Al-
mene Boliger (BL), Danmarks Jægerforbund, Danmarks Na-
turfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks
Tekniske Universitet (DTU), Danoil Exploration A/S,
Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA),
Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Center for Lys, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv,
Dansk Facilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme,
Dansk Gartneri, Dansk Gas Distribution, Dansk Gas Fore-
ning, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Miljøteknolo-
gi, Dansk Shell A/S, Dansk Solcelleforening, Dansk Stan-
dard, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk Varefak-
ta Nævn, Dansk Ventilation, Danske Advokater, Danske Ar-
kitektvirksomheder (DANSKE ARK), Danske Commodities
A/S, Danske Maritime, Danske Mediedistributører, Danske
Regioner, Danske Tegl, Danske Udlejere, DANVA (Dansk
Vand- og Spildevandsforening), DANVAK, De frie Energi-
selskaber, DEA Deutsche Erdoel AG, DELTA Dansk Elek-
tronik, DENFO Danske Energiforbrugere, Det Økologiske
Råd, DI – Organisation for erhvervslivet, DKCPC, DLA Pi-
per Danmark, DNV GL Renewables, Dommerfuldmægtig-
foreningen, Drivkraft Danmark, DTU – Institut for Vinde-
nergi, DTU – Myndighedsbetjening, DVCA, Ejendomsfor-
eningen Danmark, E. ON Danmark A/S, Energi Danmark,
Energi Fyn, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet,
Energinet, Energisammenslutningen, Energitjenesten, Eniig,
Equinor, Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES-DAA),
European Energy, Eurowind Energy A/S, EWE Energie AG,
FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles
Forbund (3F), Finansrådet, Realkreditforeningen og Real-
kreditrådet - FinansDanmark, Fjernvarme Fyn, Fonden Kra-
ka, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske El-bilister
(FDEL), Foreningen af fabrikanter og importører af elektri-
ske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter
og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA),
Foreningen Biogasbranchen, Foreningen af Rådgivende In-
geniører (FRI), Foreningen Danske Kraftvarmeværker, For-
eningen for Platformsøkonomi i Danmark (FPD), Forsikring
og Pension, Foreningen for Slutbrugere af Energi, Fredericia
Spildevand A/S, FSR Danske revisorer, Greenpeace, Green-
Tech Advisor, GreenWays, GTS (Godkendt Teknologisk
service), Havarikommissionen, Hess ApS, HMN GasNet,
HOFOR A/S, HOFOR El og varme, HOFOR Fjernkøling
A/S, HOFOR Vind A/S, Håndværksrådet, Ingeniørforenin-
gen i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU),
Intelligent Energi, Intertek DIC, Ineos Danmark, IT-Bran-
chen, Justitia, Kjærgaard A/S, KlimaEnergi A/S, Kommu-
nernes Landsforening, Kooperationen (Den Kooperative ar-
bejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark), Køben-
havns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen, Køben-
havns Kommune – Økonomiforvaltningen, Københavns
Kulturcenter, Københavns Universitet, Landbrug & Fødeva-
rer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsbyggefonden, Lands-
foreningen af Solcelleejere, Landsforeningen Naboer til
Kæmpevindmøller, LCA Center, Lillebælt Vind, Lundsby
Biogas, Mærsk Drilling, Maabjerg Energy Center – MEC,
NEAS Energy A/S, NGF Nature Energy, NOAH Energi og
Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Noreco,
Nordic Wind Consultants, Offshoreenergy.dk, Olie Gas
Danmark, Plastindustrien, Radius Elnet A/S, Reel Energi
Oplysning (REO), Regstrup Natur og miljøforening, SEAS-
NVE, SEGES, Siemens Gamesa, Solar Elements A/S, Solar
Lightning Consultants ApS, Solaropti, Solenergi Danmark
A/S, Spirit Energi, Spyker Energy ApS, SRF - Skattefaglig
Forening, Statens Byggeforskningsinstitut, Syd Energi (SE),
Synergi, Tekniq, Teknologisk Institut, Total S. A., T-REGS,
TREFOR/EWII, Varmepumpefabrikantforeningen, Vatten-
fall A/S, Vedvarende Energi, Vejle Spildevand, VELTEK –
VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Ver-
dens Skove, Vestas Wind systems A/S, Viking Wind, Vind-
energi Danmark, VNG Danmark AS, Wind Denmark, Wind
Estate A/S, Wintershall Nordszee B. V., WWF Verdensna-
turfonden, Økologisk Landsforening og Ørsted.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
34
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Indførsel af grøn pulje forventes at
medføre positive økonomiske konse-
kvenser for kommunerne i form af et
skønnet årligt tilskud på 35 mio. kr.
Ingen
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Lovforslaget forventes samlet at frem-
me mulighederne for at etablere nye
VE-anlæg, hvilket forventes at medføre
positive økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet.
Afskaffelse af køberetsordningen, op-
rettelse af salgsoption, VE-bonus og
grøn pulje og revisionen af værditabs-
ordningen forventes netto at medføre
negative konsekvenser for erhvervsli-
vet, hvilket under betydelig usikkerhed
skønnes at svare til 7 mio. kr. årligt.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Afskaffelse af køberetsordningen og
oprettelse af VE-bonusordningen for-
ventes netto at medføre positive admi-
nistrative konsekvenser for erhvervsli-
vet.
Konsekvenserne vurderes at være
under 4 mio. kr. årligt, hvorfor de ikke
kvantificeres nærmere.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Udmøntningen af den udvidede be-
myndigelse til at påbyde standsning og
sikring af vindmøller kan have betyd-
ning for de borgere, der har private
husstandsmøller.
Regionale konsekvenser, herunder for
landdistrikter
Oprettelse af grøn pulje medfører mu-
lighed for, at der gives tilskud til nær-
mere definerede projekter i landdistrik-
terne.
Ingen
Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget forventes at medføre en
reduktion af den nationale udledning af
drivhusgasser.
Ingen
Forholdet til EU-retten Udbud af pristillæg for elektricitet produceret på vindmøller, solcelleanlæg,
bølgekraftanlæg og vandkraftværker i perioden udgør statsstøtte, jf. EUF-Trak-
tatens artikel 107, stk. 1. De teknologineutrale udbud 2020-2024 vil derfor bli-
ve tilrettelagt i overensstemmelse med Europa-Kommissionens meddelelse om
Retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (EU-Ti-
dende 2014, nr. C 200, side 1) og skal anmeldes til og godkendes af Europa-
Kommissionen, før ministeren kan afholde udbud. Bemyndigelsen til klima-,
energi- og forsyningsministeren til at afholde teknologineutrale udbud i
2020-2024 vil således først kunne træde i kraft, når og i det omfang Europa-
Kommissionen godkender udbudsbetingelserne for teknologineutrale udbud af
pristillæg for elektricitet i 2020-2024 som forventes at blive forlænget indtil
udgangen af 2022. Det foreslås derfor, at klima-, energi- og forsyningsministe-
ren fastsætter tidspunktet for bemyndigelsens ikrafttræden.
Udvidelsen af garantifonden forbedrer finansieringsmulighederne for lokale
bølgekraft- og vandkraftværkslav og kan eventuelt reducere låneomkostninger-
ne i den forberedende fase af lokale projekter. Der er dog indført et loft for ga-
rantier på 500.000 kr. pr. projekt. Under henvisning til støttens begrænsede
størrelse administreres ordningen inden for rammerne af Europa-Kommissio-
nens forordning om de minimis-støtte (Kommissionens forordning nr.
1407/2013/EU af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i
traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde på de minimis-støtte,
EU-Tidende 2013, nr. L 352, side 1). Støtte, som tildeles i medfør af Europa-
35
Kommissionens forordning om de minimis-støtte, skal overholde de betingel-
ser, som følger af forordningen, men skal ikke anmeldes til Europa-Kommissi-
onen.
Er i strid med de fem
principper for
implementering af
erhvervsrettet
EU-regulering/Går videre
end minimumskrav i EU-regulering
JA NEJ
x
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1.
Den gældende overskrift til VE-lovens kapitel 2, der omfat-
ter §§ 6-21 i loven vedrørende den gældende værditabsord-
ning, køberetsordning, grøn ordning og garantifond, har ord-
lyden ”Foranstaltninger til fremme af udbygningen af vind-
møller og solcelleanlæg. ”
Det foreslås, at overskriften til kapitel 2 affattes som: Foran-
staltninger til fremme af udbygningen med vindmøller, sol-
celleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker
Med ændringen af overskriften til kapitel 2 udvides over-
skriften til også at omfatte bølgekraftanlæg og vandkraft-
værker.
Begrundelsen for ændringen er, at det med dette lovforslag
foreslås, at den gældende værditabsordning, den forslåede
salgsoptionsordning, den foreslåede ordning om VE-bonus,
den foreslåede grøn pulje og den gældende garantifond tilli-
ge skal omfatte naboer til bølgekraftanlæg og vandkraftvær-
ker.
Til nr. 2.
Den gældende overskrift før § 6 i VE-lovens kapitel 2, dvs.
den tekstoverskrift, der omfatter §§ 6–12 i loven vedrørende
værditabsordningen, har ordlyden ”værditab på beboelses-
ejendomme ved opstilling af vindmøller og solcelleanlæg”.
Det foreslås, at overskriften før § 6 affattes som: Værditab
og salgsoption på beboelsesejendomme ved opstilling af
vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraft-
værker.
Med ændringen udvides overskriften til at omfatte både vær-
ditab og salgsoption på beboelsesejendomme ved opstilling
af både vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vand-
kraftværker.
Begrundelsen for ændringen er, at det med dette lovforslag
foreslås, at der oprettes en salgsoptionsordning, samt at den
gældende værditabsordning og den forslåede salgsoptions-
ordning begge skal omfatte naboer til bølgekraftanlæg og
vandkraftværker.
Til nr. 3.
(§ 6, stk. 1)
Det fremgår af VE-lovens § 6, stk. 1, at den, der ved opstil-
ling af en eller flere vindmøller og tilknyttede lysmarkerin-
gsmaster eller ved opstilling af solcelleanlæg, der har vundet
ret til pristillæg efter udbud, jf. § 50 c, forårsager et værditab
på en beboelsesejendom, skal betale herfor, jf. dog stk. 3 og
4. Har ejeren af beboelsesejendommen medvirket til tabet,
kan beløbet nedsættes eller bortfalde.
Det foreslås, at § 6, stk. 1, nyaffattes med følgende ordlyd:
Opstiller skal betale for værditab på en beboelsesejendom,
jf. dog stk. 4 og 5, som forårsages ved opstilling af:
1) En eller flere vindmøller og tilknyttede lysmarkeringsma-
ster.
2) Solcelleanlæg, som nettilsluttes på terræn og har en in-
stalleret effekt på 500 kW eller derover.
3) Solcelleanlæg, som nettilsluttes på terræn og har en in-
stalleret effekt på 50 kW eller derover og under 500 kW, og
som ligger i en afstand på 500 m eller derunder fra et andet
solcelleanlæg på terræn på 50 kW eller derover, der enten er
nettilsluttet eller har opnået en byggetilladelse, og hvor disse
anlæg har en samlet installeret effekt på 500 kW eller dero-
ver.
4) Solcelleanlæg, som nettilsluttes på taget af bygninger el-
ler integreret i bygninger, som er opført med henblik på op-
sætning af solceller.
5) Bølgekraftanlæg eller vandkraftværker, der har vundet ret
til pristillæg efter et teknologineutralt udbud efter § 50 d.
6) Hybridanlæg.
36
Med den foreslåede § 6, stk. 1, skal opstillere af en eller fle-
re vindmøller og tilknyttede lysmarkeringsmaster, uanset
om de modtager pristillæg, opstillere af solcelleanlæg, som
nettilsluttes på terræn, dvs. markanlæg, der har en installeret
effekt på 500 kW eller derover, uanset om de modtager pris-
tillæg, solcelleanlæg, som nettilsluttes på terræn, dvs. mark-
anlæg, og har en installeret effekt på 50 kW eller derover og
under 500 kW, og som ligger i en afstand på 500 m eller
derunder fra et andet solcelleanlæg på terræn, dvs. markan-
læg, på 50 kW eller derover, der enten er nettilsluttet eller
har opnået en byggetilladelse, og hvor disse anlæg har en
samlet installeret effekt på 500 kW eller derover, uanset om
de modtager pristillæg, solcelleanlæg, som nettilsluttes på
taget af bygninger eller integreret i bygninger, som er opført
med henblik på opsætning af solceller, uanset om de modta-
ger pristillæg, opstillere af bølgekraftanlæg eller vandkraft-
værker, der har vundet ret til pristillæg efter et teknologineu-
tralt udbud i 2020-2024 efter § 50 d, og opstillere af hybri-
danlæg, alle betale for værditab på beboelsesejendomme,
som beboelsesejendommene bliver påført ved opstilling af
de pågældende VE-anlæg.
I forhold til opstilling af vindmøller omfatter det landvind-
møller og åben dør-havvindmøller.
I forhold til nettilslutning af solcelleanlæg på taget af byg-
ninger eller integreret i bygninger, som er opført med hen-
blik på opsætning af solceller, jf. § 6, stk. 1, nr. 4, omhand-
ler bestemmelsen solcelleanlæg, som nettilsluttes på taget af
bygninger eller integreret i bygninger, hvor hele bygningen
opføres med det ene formål at opsætte solceller.
Det vil være taksationsmyndigheden, der vurderer og afgør
værditabet, jf. § 7 i VE-loven, der foreslås nyaffattet i med-
før af dette lovforslag.
Ejeren skal endvidere anmelde sit krav om værditab inden
for den frist, der er fastsat i § 9, stk. 7, der forslås nyaffattet i
medfør af dette lovforslag.
Der kan opstå spørgsmål om, hvilke accessoriske anlæg til
et VE-anlæg, der kan betragtes som en del af et VE-anlæg,
der kan påføre beboelsesejendomme værditab.
For så vidt angår vindmøller, vil der i forbindelse med eta-
blering af vindmøller også etableres adgangsveje, skure og
eventuelt lysmarkeringsmaster. Når møllerne overstiger en
bestemt højde, stilles der krav om lysafmærkning, eventuelt
ved en særlig lysmarkeringsmast, hvilket indebærer, at den
visuelle dominans bliver mere markant og også udgør en
lysgene. På baggrund af den nære sammenhæng mellem dis-
se lysmarkeringsmaster og høje vindmøller fremgår det der-
for udtrykkeligt af forslaget til § 6, stk. 1, nr. 1, at lysmar-
keringsmaster, men ikke andre accessoriske anlæg, omfattes
af værditabsordningen. Dette er en videreførelse af gælden-
de ret og fremgår tillige af Folketingstidende 2012-13, A, L
135 som fremsat, side 23.
Det bemærkes, at vindmøller på under 25 m og havvindmøl-
ler etableret efter udbud i et område, som er udpeget til store
havvindmølleparker, jf. § 22, stk. 3, nr. 1, og § 23, ikke er
omfattet af værditabsordningen, jf. den gældende bestem-
melse i VE-lovens § 6, stk. 3, der bliver stk. 4, i medfør af
dette lovforslag.
Forsøgsmøller, der opstilles uden for og inden for de natio-
nale testcentre ved Høvsøre og Østerild, er omfattet af vær-
ditabsordningen. Dette er en videreførelse af gældende ret.
At forsøgsmøller inden for de nationale testcentre er omfat-
tet af værditabsordningen, fremgår endvidere af den gælden-
de bestemmelse i testcenterlovens § 18, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 1069 af 21. august 2018 om testentre for store vind-
møller ved Høvsøre og Østerild, der bestemmer, at den
driftsansvarlige for testcenteret (Danmarks Tekniske Uni-
versitet) indtræder i opstillers rettigheder og pligter, der er
tillagt opstilleren efter §§ 6-12 i lov om fremme af vedva-
rende energi.
For så vidt angår solcelleanlæg i forslaget til § 6, stk. 1, nr.
2-4, omfattes også paneler, stativer, invertere og transforme-
re af værditabsordningen. Hvis inverter og transformer er
placeret i en teknikbygning, vil denne udgøre en del af an-
lægget, for så vidt angår dette lovforslag. Omgivende hegn
vil til gengæld ikke kunne regnes som en del af anlægget.
For så vidt angår bølgekraftanlæg og vandkraftværker i for-
slaget til § 6, stk. 1, nr. 5, kan bølgekraftanlæg udformes på
forskellig vis og være mere eller mindre direkte forankret på
land. Nogle anlæg består af flydende turbiner i vandet, mens
andre anlæg er forankret på havbunden. Nogle anlæg er ho-
vedsagelig under havoverfladen, mens andre har en byg-
ningsdel over vandoverfladen. De elementer, der er synlige
fra land, vil udgøre en del af anlægget og være omfattet af
værditabsordningen, for så vidt angår dette lovforslag. For
så vidt angår vandkraftværker i Danmark, vil disse endelig
typisk bestå af en bygningsdel (typisk 2-3 etagers højde),
der indeholder turbineanlæg og generator m.v. Opføres der
øvrige fritliggende teknikbygninger, vil disse også udgøre
en del af anlægget og være omfattet af værditabsordningen,
for så vidt angår dette lovforslag.
Med hybridanlæg i forslaget til § 6, stk. 1, nr. 6, menes, for
det første, en eller flere vindmøller, solcelleanlæg, bølge-
kraftanlæg eller vandkraftværk, der er koblet til et batteri el-
ler et kraftvarmeanlæg, herunder biogas- eller biomassean-
læg eller, for det andet, vindmøller, solcelleanlæg, bølge-
kraftanlæg og vandkraftværk, der er tilsluttet i samme nettil-
slutning.
Det bemærkes, at ved begrebet opstiller forstås den person
eller juridiske person, der står som ejer til de i § 6, stk. 1, nr.
1-6 omhandlede VE-anlæg. Dette er en videreførelse af gæl-
dende ret og fremgår tillige af Folketingstidende 2008-09,
tillæg A, side 1564.
Det bemærkes endvidere, at der ved en beboelsesejendom
efter den gældende bestemmelse i VE-lovens § 6, stk. 2, der
bliver stk. 3, i medfør af dette lovforslag, forstås fast ejen-
dom, der lovligt kan anvendes til permanent eller midlerti-
37
dig beboelse herunder udendørsarealer, som anvendes som
en naturlig del af beboelsen. Det er taksationsmyndigheden,
som tager stilling til i hvilket omfang, der er tale om en be-
boelsesejendom.
Det bemærkes endelig, at der er en bagatelgrænse på værdi-
tabet på 1 pct. efter den gældende bestemmelse i VE-lovens
§ 6, stk. 4, der bliver stk. 5, i medfør af dette lovforslag.
Krav på betaling af værditab efter § 6, stk. 1, bortfalder såle-
des fortsat, hvis værditabet udgør 1 pct. eller derunder af be-
boelsesejendommens værdi.
Med hensyn til værditabets udregning, vil det være det fulde
værditab, der kan kræves betaling for. Herved adskiller vær-
ditabsordningen sig fra de gældende naboretlige regler, hvor
der alene kan kræves erstatning for det tab, som vedrører de
ulemper, der ligger ud over, hvad man som led i den almin-
delige samfundsudvikling må tåle.
Der fastlægges ikke i medfør af lovforslaget kriterier i VE-
loven for udmåling af værditabet, men det er forudsat, at
taksationsmyndigheden ved sin vurdering af værditabet bl.a.
skal tage hensyn til områdets karakter og områdets huspri-
ser. Det kan ligeledes have betydning, for så vidt angår vur-
deringen af værditabet ved opstilling af vindmøller, om der i
forvejen er opstillet vindmøller i området, eller om der er
andre tekniske anlæg i nærheden. I bedømmelsen vil det til-
lige være naturligt at tage hensyn til vindmøllens afstand fra
bebyggelsen og til møllens højde og forventede genevirk-
ninger. Det vil dog samtidig være forudsat, at fastsættelsen
af værditabet foretages på baggrund af et konkret, individu-
elt skøn baseret på de konkrete lokale forhold. Dette er en
videreførelse af gældende ret og fremgår tillige af Folke-
tingstidende 2012-13, A, L 135 som fremsat, side 23.
I forbindelse med vurdering af værditab ved opstilling af
solceller, bølgekraftanlæg og vandkraftanlæg kan der fx
lægges vægt på synlighed, genskin fra solceller, støj fra tek-
nikanlæg som fx transformere og invertere, lavfrekvensstøj
eller lyden af brusende vand fra vandkraftværker.
Til nr. 4.
(§ 6, stk. 2)
Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 6,
stk. 1, 2. pkt., at har ejeren af beboelsesejendommen med-
virket til tabet, kan beløbet nedsættes eller bortfalde.
Det foreslås, at i § 6 indsættes et nyt stykke, efter stk. 1,
med følgende ordlyd: har ejeren af beboelsesejendommen
medvirket til værditabet, kan beløbet nedsættes eller bortfal-
de.
Med den foreslåede § 6, stk. 2, vil skadelidtes medvirken til
påførelsen af et værditab på en beboelsesejendom, kunne
medføre, at en eventuel betaling af værditabet nedsættes el-
ler bortfalder som følge af skadelidtes egen skyld, herunder
accept af risiko. Egen skyld vil kunne foreligge i det tilfæl-
de, hvor skadelidte fx har frasolgt eller udlejet et jordstykke
til opstilling af en vindmølle. Ved en sådan aftale har skade-
lidte umiddelbart accepteret vindmøllens opstilling, og det
vil ikke kunne udelukkes, at værditabsbetalingen derfor kan
nedsættes eller bortfalde i et sådant tilfælde. Det vil dog og-
så afhænge af de konkrete omstændigheder i en given sag.
Dette er en videreførelse af gældende ret og fremgår tillige
af Folketingstidende 2012-13, A, L 135 som fremsat, side
23.
For så vidt angår dette lovforslag vil egen skyld ligeledes
kunne foreligge i det tilfælde, hvor skadelidte har frasolgt
eller udlejet et jordstykke til opstilling af det solcelleanlæg,
bølgekraftanlæg eller vandkraftværk, som har medført vær-
ditabet på skadelidtes beboelsesejendom.
Hvis skadelidte har nedrevet sin beboelsesejendom efter af-
holdelsen af det offentlige møde efter VE-lovens § 9, som
nyaffattes i medfør af dette lovforslag, og derefter bygget en
ny beboelsesejendom med en højere værdi, vil dette ligele-
des kunne betragtes som medvirken til værditabet. Det vil
dog også afhænge af de konkrete omstændigheder i en given
sag.
Til nr. 5.
(§ 6, stk. 6 og 7)
Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 6,
stk. 5, at for vindmøller forfalder krav efter § 6, stk. 1, til be-
taling ved opstilling af vindmøllens tårn. Opstilles flere
vindmøller omfattet af samme projekt, jf. § 9, stk. 1, forfal-
der kravet ved opstilling af det første mølletårn i projektet.
Det fremgår endvidere af den gældende bestemmelse i VE-
lovens § 6, stk. 6, at for solcelleanlæg forfalder krav efter §
6, stk. 1, til betaling ved montering af det første solcellepa-
nel i projektet.
Det foreslås, at § 6, stk. 5 og 6, der bliver stk. 6 og 7, i med-
før af dette lovforslag, ophæves, og i stedet indsættes et nyt
stk. 6, hvorefter krav på betaling af værditab efter § 6, stk. 1,
forfalder til betaling 8 uger efter taksationsmyndighedens
afgørelse, jf. § 7, stk. 1.
Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt stk. 7, hvoref-
ter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om værditabsordningen.
Den foreslåede § 6, stk. 6, er en ændring som følge af den
foreslåede nyaffattelse af lovens § 7, stk. 1, i dette lovfor-
slag, hvorefter taksationsmyndigheden fremover vil træffe
afgørelse om en beboelsesejendoms værditab efter tidspunk-
tet for VE-anlæggets første producerede kWh. Det foreslås
på den baggrund at ændre tidspunktet for udbetaling af det
værditab til 8 uger efter afgørelse om værditab er truffet.
Med ændringen vil der fremover være en ganske tæt tids-
mæssig sammenhæng mellem taksationsmyndighedens af-
gørelse om værditab og opstillers udbetaling af værditab -
modsat efter gældende ret, hvor der kan være et ganske
langt tidsrum mellem afgørelsen efter den gældende bestem-
melse i VE-lovens § 7, stk. 1, der sker før opstillingen af
38
VE-anlægget, og udbetalingen efter de gældende bestem-
melser i VE-lovens § 6, stk. 5 og 6, der først finder sted efter
opstillingen af VE-anlægget.
Med den foreslåede § 6, stk. 7, bemyndiges klima-, energi-
og forsyningsministeren til at fastsætte nærmere regler for
værditabsordningen. Bemyndigelsen forventes at blive an-
vendt i forbindelse med revisionen af bekendtgørelse nr. 279
af 3. april 2009 om værditab på fast ejendom ved opstilling
af vindmøller. Den reviderede bekendtgørelsen vil indehol-
de regler om bl.a. krav til form og indhold af ejeres anmel-
delse af krav om betaling af værditab, opstillers oplysnings-
pligter, varsling af ejere og opstillere om taksationsmyndig-
hedens besigtigelsesbesøg med hensyn til vurdering af vær-
ditab, fremsendelse af taksationsmyndighedens afgørelser
om værditab, beskikkelse af taksationsmedlemmer, de se-
kretariatsopgaver, som Energistyrelsen varetager for taksati-
onsmyndigheden, taksationsmyndighedens arbejde, honore-
ring og dækning af taksationsmyndighedens rejseomkost-
ninger m.v. Det vil endvidere blive præciseret i bekendtgø-
relsen, at for at der kan være tale om en beboelsesejendom,
der lovligt kan anvendes til beboelse, jf. den gældende be-
stemmelse i VE-lovens § 6, stk. 2, der bliver stk. 3, i medfør
af dette lovforslag, så vil taksationsmyndigheden lægge
vægt på, at beboelsen skal være registreret i BBR. Dette
skyldes, at taksationsmyndigheden ikke har kompetencerne
til at vurdere om en eventuelt ikke registreret del af en bebo-
elsen eventuelt kan anvendes til lovlig beboelse. Det er der-
for i dag taksationsmyndighedens praksis at lægge vægt på,
at beboelsen er registreret i BBR. Det bemærkes, at det kun
er i de tilfælde, der er tvivl om, hvad beboelsen omfatter i
forhold til vurderingen af værditabet, at denne definition vil
skulle finde anvendelse.
Til nr. 6.
(§ 6 a)
Bestemmelsen er ny. Der findes ikke gældende bestemmel-
ser i VE-loven, der giver nære naboer til et VE-anlæg mu-
lighed for at anmode opstiller af VE-anlægget om at købe
deres ejendom i tilfælde af et værditab på beboelsesejen-
dommen som følge af VE-anlæggets opstilling.
Det foreslås med § 6 a, stk. 1, at opstillere, der forårsager et
værditab på en beboelsesejendom og skal betale herfor, jf. §
6, skal tilbyde ejeren af beboelsesejendommen at købe ejen-
dommen ved salgsoption, jf. dog stk. 2 og 3. Har ejeren af
beboelsesejendommen medvirket til værditabet, jf. § 6, stk.
2, kan salgsoptionen beløbsmæssigt nedsættes eller salgsop-
tionen kan bortfalde.
Med den foreslåede § 6 a, stk. 1, oprettes en salgsoptions-
ordning for nære naboer til VE-anlæg. Opstillere af VE-an-
læg, der forårsager et værditab på de nære naboers beboel-
sesejendomme, vil således være forpligtet til at tilbyde at
købe de nære naboers ejendomme. Salgsoptionen gælder
kun selve ejendommen. For landbrugsejendomme gælder
salgsoptionen således kun den landbrugsejendom, der får til-
kendt et krav på betaling af værditab, og ikke eventuelle an-
dre af lodsejeren ejede eller medejede landbrugsejendomme.
Lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 27
af 4. januar 2017, definerer, hvad der udgør en landbrugs-
ejendom.
Har ejeren af beboelsesejendommen medvirket til værdita-
bet, vil salgsoptionen beløbsmæssigt kunne nedsættes eller
bortfalde, ligesom det er tilfældet med betalingen for værdi-
tabet, jf. forslaget til § 6, stk. 2, i dette lovforslag.
Det vil være taksationsmyndigheden, der vurderer og afgør
værditabets og salgsoptionens størrelse, jf. § 7 i VE-loven,
der foreslås nyaffattet i medfør af dette lovforslag.
Ejeren skal endvidere anmelde sit krav om værditab og
salgsoption inden for den frist, der er fastsat i § 9, stk. 7, der
forslås nyaffattet i medfør af dette lovforslag.
For så vidt angår skadelidtes medvirken til påførelsen af et
værditab på en beboelsesejendom, vil det ikke kunne ude-
lukkes, at en eventuel salgsoption beløbsmæssigt kan ned-
sættes eller bortfalde som følge af skadelidtes egen skyld,
herunder accept af risiko. Egen skyld kunne foreligge i det
tilfælde, hvor skadelidte fx har frasolgt eller udlejet et jord-
stykke til opstilling af den vindmølle eller det solcelleanlæg,
bølgekraftanlæg eller vandkraftværk, som har medført vær-
ditabet. Ved en sådan aftale har skadelidte umiddelbart ac-
cepteret anlæggets opstilling, og det kan ikke udelukkes, at
salgsoptionen derfor beløbsmæssigt kan nedsættes eller
bortfalde i et sådant tilfælde. Det vil dog også afhænge af de
konkrete omstændigheder i en given sag.
Hvis skadelidte har nedrevet sin beboelsesejendom efter af-
holdelsen af det offentlige møde efter VE-lovens § 9, som
nyaffattes i medfør af dette lovforslag, og derefter bygget en
ny beboelsesejendom med en højere værdi, vil dette ligele-
des kunne betragtes som medvirken til værditabet. Det vil
dog også afhænge af de konkrete omstændigheder i en given
sag.
Det foreslås med § 6 a, stk. 2, nr. 1, at retten til at få tilbudt
en salgsoption fra opstiller omfatter ejere af beboelsesejen-
domme, som helt eller delvis er beliggende i en afstand af
op til seks gange vindmøllehøjden fra en vindmølle, og som
i medfør af en afgørelse fra taksationsmyndigheden om vær-
ditab efter § 7, stk. 1, har fået tildelt et krav på betaling af
værditab på over 1 pct. af beboelsesejendommens værdi.
Det foreslås med § 6 a, stk. 2, nr. 2, at retten til at få tilbudt
en salgsoption fra opstiller omfatter ejere af beboelsesejen-
domme som helt eller delvis er beliggende i en afstand af op
til 200 m fra et solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vand-
kraftværk, og som i medfør af en afgørelse fra taksations-
myndigheden om værditab efter § 7, stk. 1, har fået tildelt et
krav på betaling af værditab på over 1 pct. af beboelsesejen-
dommens værdi.
Med de foreslåede § 6 a, stk. 2, nr. 1 og 2, afgrænses nær-
mere hvilke naboer, opstiller har pligt til at tilbyde en mulig-
39
hed for at sælge deres ejendomme. Der skal for det første
være tale om naboer, der af taksationsmyndigheden bliver
tilkendt et krav på betaling af værditab på over 1 pct. af be-
boelsesejendommens værdi på grund af opstillingen af VE-
anlægget. For det andet skal selve beboelsesejendommen
være beliggende inden for 6 gange vindmøllehøjden ved op-
stilling af vindmøller – eller inden for 200 m fra solcellean-
lægget, bølgekraftanlægget eller vandkraftværket ved opstil-
ling af disse anlæg. Det vil sige, at det ikke er tilstrækkeligt,
at de nære opholdsarealer, carporte, staldbygninger m.v. er
beliggende inden for grænsen.
Ved beregningen af vindmøllehøjde lægges til grund, at der
ved vindmøllens højde forstås dennes totalhøjde fra vind-
møllens fod til toppen af den øverste vingespids, når denne
er højest. Opstilles flere vindmøller i en gruppe, beregnes
afstanden til beboelsesejendommen fra den nærmeste vind-
mølle. Opstilles flere solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller
vandkraftværker, beregnes afstanden fra det nærmeste an-
læg.
Det bemærkes, at hvorvidt en beboelsesejendom er inden for
seks gange møllehøjde fra et vindmølleanlæg eller inden for
200 m fra et solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraft-
værk, vil fremgå af den liste, klima-, energi- og forsynings-
ministeren (i praksis Energistyrelsen) skal udarbejde til brug
for det offentlige møde efter § 9, stk. 1, der forslås nyaffattet
i medfør af dette lovforslag. Idet de forskellige anlæg kan
have forskellige former, vil Energistyrelsen anmode opstil-
ler af anlægget om at angive koordinaterne for anlægget og
på denne baggrund afklare, hvilke beboelsesejendomme, der
er inden for henholdsvis seks gange møllehøjde og 200 m.
Det foreslås med § 6 a, stk. 3, at stk. 1 ikke omfatter opstil-
lere af vindmøller opstillet på de nationale testcentre for sto-
re vindmøller.
Med den foreslåede § 6 a, stk. 3, vil opstillere af forsøgs-
møller på de nationale testcentre ikke skulle tilbyde en
salgsoption efter VE-loven til de nære naboer til forsøgs-
møllerne på testcentrene.
Begrundelsen for forslaget er, at testcenterloven, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1069 af 21. august 2018 om testentre for
store vindmøller ved Høvsøre og Østerild, allerede indehol-
der en mulighed for de nære naboer til de to nationale test-
centre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild, for at
anmode den driftsansvarlige for testcenteret (Danmarks
Tekniske Universitet) om et købstilbud på deres ejendom-
me. Der henvises til redegørelsen for den gældende salgsop-
tion i testcenterloven i de almindelige bemærkninger i dette
lovforslag, afsnit 2.3.1.
Det foreslås med § 6 a, stk. 4, at krav på at få tilbudt en
salgsoption efter stk. 1 bortfalder, hvis ejer af beboelsesejen-
dommen indgår aftale med opstiller om værditabets størrelse
efter § 7, stk. 1.
Med den foreslåede § 6 a, stk. 4, fastsættes, at ejeren af en
beboelsesejendoms krav på at få tilbudt en salgsoption og
taksationsmyndighedens afgørelse om salgsoption og salgs-
optionens størrelse er knyttet til taksationsmyndighedens
vurdering af værditabet på beboelsesejendommen efter lo-
vens § 7, stk. 1, der foreslås nyaffattet i medfør af dette lov-
forslag, og ikke til individuelle aftaler om værditab mellem
ejer og opstiller. Taksationsmyndigheden vil således ved en
og samme besigtigelse vurdere og afgøre værditab, værdita-
bets størrelse, retten til salgsoption og salgsoptionens stør-
relse. Hvis ejer i stedet indgår en aftale med opstiller om
værditabets størrelse, bortfalder kravet på at få tilbudt en
salgsoption efter den foreslåede § 6 a, stk. 1.
Det foreslås med § 6 a, stk. 5, at ejeren først skal meddele
opstiller, om ejeren ønsker at benytte den tilbudte salgsopti-
on, efter taksationsmyndigheden har truffet afgørelse om
værditabets og salgsoptionens størrelse efter § 7, dog senest
et år efter VE-anlæggets første producerede kWh. Hvis tak-
sationsmyndighedens afgørelse efter § 7 foreligger senere
end 9 måneder efter første producerede kWh, er tidsfristen
dog 6 måneder efter afgørelsen for landbrugsejendomme og
3 måneder efter afgørelsen for øvrige ejendomme.
Men den foreslåede § 6 a, stk. 5, vil naboer til nye VE-an-
læg, der i medfør taksationsmyndighedens afgørelse har
krav på en salgsoption, kunne afprøve naboskabet til VE-an-
lægget i op til et år efter VE-anlæggets første producerede
kWh, før de tager stilling til om de vil benytte den tilbudte
salgsoption. Får de først taksationsmyndighedens afgørelse
9 måneder eller senere efter første producerede kWh, vil
ejere af landbrugsejendomme endvidere i det mindste have 6
måneder efter taksationsmyndighedens afgørelse til at be-
slutte sig, mens ejere af øvrige ejendomme vil have mindst 3
måneder efter taksationsmyndighedens afgørelse til at be-
slutte sig. De skal således ikke straks meddele opstiller, at
de ønsker at sælge ejendommen til opstilleren til det beløb,
taksationsmyndigheden har vurderet, salgsoptionen skal ud-
gøre.
Begrundelsen for, at ejere af landbrugsejendomme i det
mindste skal have 6 måneders tid til at beslutte sig, er, at der
for landbrugsejendomme, der er underlagt bestemmelserne i
lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 27 af
4. januar 2017, vil der være flere forhold, som en lodsejer
skal være opmærksom på ved brug af salgsoptionen. For
landbrugsejendomme gælder salgsoptionen således kun den
landbrugsejendom, der får tilkendt et krav på betaling af
værditab, og ikke eventuelle andre af lodsejeren ejede eller
medejede landbrugsejendomme. Lov om landbrugsejendom-
me definerer, hvad der udgør en landbrugsejendom. Når op-
stiller køber en landbrugsejendom i medfør af salgsoptions-
ordningen, vil opstiller ikke være forpligtet til også at opkø-
be den tilhørende landbrugsjord på andre matrikler og even-
tuelle øvrige bygninger på disse matrikler. Det vil alene væ-
re lodsejerens ansvar at sikre og dokumentere, at det er mu-
ligt og lovligt at sælge landbrugsejendommen til opstiller.
Det vil således være lodsejers ansvar at indhente de nødven-
dige tilladelser efter øvrig gældende lovgivning og underret-
te relevante myndigheder (kommune og Landbrugsstyrel-
sen) om de ændrede forhold for landbrugsejendommen. Op-
40
stiller har ingen pligt til at undersøge, hvilke muligheder
lodsejeren fremadrettet har for at forvalte sine jorde.
Det bemærkes, at hvis en lodsejer benytter salgsoptionen til
at sælge sin beboelsesbygning til opstiller, kan kravet om
bopælspligt på landbrugsejendomme efter lov om landbrug-
sejendomme begrænse lodsejerens mulighed for at fortsætte
sin landbrugsmæssige drift. Der kan dog typisk opnås mid-
lertidig dispensation, og ved ejerskab af flere landbrugsejen-
domme er det nok at opfylde bopælspligten på én af ejen-
dommene.
Der skal være mindst én beboelsesbygning på en landbrugs-
ejendom, og det er i udgangspunktet ikke muligt at udstykke
en landbrugsejendom med kun én registreret beboelsesbyg-
ning til to selvstændige landbrugsejendomme. Skulle en
lodsejer ønske at benytte salgsoptionen, hvorved der ikke
fremadrettet vil være beboelsesbygning til ejendommen
(landbrugsjorden), vil lodsejer have ansvaret for at bringe
forholdene i orden. Afhængig af de konkrete omstændighe-
der vil boligkravet eksempelvis kunne løses ved bygning af
bolig et andet sted på ejendommen, ved at nedlægge ejen-
dommen, ved at sælge jorden eller gennemføre arealoverfø-
relse. Endelig vil jorden efter omstændighederne kunne ud-
stykkes og oprettes som landbrugsejendom uden beboelse.
En landbrugsejendom uden beboelse skal være på mindst 2
ha og ejes lovligt sammen med en anden landbrugsejendom
med beboelse. En række af disse ændringer kræver i sig selv
tilladelse eller dispensation fra kommune og Landbrugssty-
relsen.
Det foreslås med § 6 a, stk. 6, at opstiller og ejer af beboel-
sesejendommen aftaler tidspunktet og vilkår for indfrielsen
af den tilbudte salgsoption, når ejeren har meddelt opstiller,
at ejeren ønsker at benytte salgsoptionen, jf. stk. 5. Allerede
udbetalt værditab på beboelsesejendommen fraregnes ved
indfrielse af salgsoptionen.
Med den foreslåede § 6 a, stk. 6, skal en opstiller og en ejer,
der har besluttet sig at tage imod salgsoptionen, selv aftale
tidspunkt og vilkår for opstillerens indfrielse af salgsoptio-
nen.
Begrundelsen for forslaget er, at til forskel fra udbetalingen
af værditab, hvor ejeren fortsat bliver boende i beboelses-
ejendommen, vil det, at ejer tager imod en salgsoption, inde-
bære, at ejer skal fraflytte beboelsesejendommen og finde et
nyt sted at bo. Formålet med den foreslåede § 6 a, stk. 6, er
derfor at give parterne maksimal fleksibilitet til at aftale fra-
flytning og overtagelse m.v. selv.
Det foreslås med forslaget til § 6 a, stk. 7, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
salgsoptionsordningen.
Med den foreslåede § 6 a, stk. 7, bemyndiges klima-, energi-
og forsyningsministeren til at fastsætte nærmere regler for
salgsoptionsordningen. Bemyndigelsen forventes at blive
anvendt i forbindelse med revisionen af bekendtgørelse nr.
279 af 3. april 2009 om værditab på fast ejendom ved opstil-
ling af vindmøller. Den reviderede bekendtgørelsen vil inde-
holde regler om bl.a. krav til form og indhold af ejeres an-
meldelse af krav om betaling af værditab og anmodning om
salgsoption, opstillers oplysningspligter, varsling af ejere og
opstillere om taksationsmyndighedens besigtigelsesbesøg
med hensyn til vurdering af værditab og salgsoption, frem-
sendelse af taksationsmyndighedens afgørelser om værditab
og salgsoption, beskikkelse af taksationsmedlemmer, de se-
kretariatsopgaver, som Energistyrelsen varetager for taksati-
onsmyndigheden, taksationsmyndighedens arbejde, honore-
ring og dækning af taksationsmyndighedens rejseomkost-
ninger m.v. Der vil også blive fastsat regler i bekendtgørel-
sen om, at opstiller er forpligtet til at oplyse Energistyrelsen
om koordinaterne på den faktiske placering at et VE-anlæg,
hvis denne placering afviger fra den planlagte placering, der
blev oplyst på det offentlige møde efter § 9, der foreslås ny-
affattet ved dette lovforslag. Energistyrelsen vil på den bag-
grund kunne udarbejde en liste på ny over hvilke beboelses-
ejendomme, der er inden for henholdsvis seks gange mølle-
højde og 200 m fra VE-anlægget til brug for taksationsmyn-
dighedens vurdering under salgsoptionsordningen.
Til nr. 7.
(§ 7)
Det foreslås, at § 7 nyaffattes.
(§ 7, stk. 1)
Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 7,
stk. 1, at taksationsmyndigheden træffer afgørelse om vær-
ditabets størrelse på baggrund af en individuel vurdering
heraf. Opstilleren og ejeren af beboelsesejendommen kan
uanset 1. pkt. indgå aftale om beløbets størrelse.
Taksationsmyndigheden er en uafhængig offentlig myndig-
hed, der vurderer værditab på beboelsesejendomme som føl-
ge af opstilling af vindmøller eller solcelleanlæg i overens-
stemmelse med de til en hver tid gældende regler i lov om
fremme af vedvarende energi.
I dag sker taksationsmyndighedens vurdering af værditabets
størrelse på baggrund af en besigtigelse af beboelsesejen-
dommen, før VE-anlægget er opstillet. Taksationsmyndig-
heden vurderer derfor værditabet på baggrund af visualise-
ringer, som opstiller af anlægget har udarbejdet på taksati-
onsmyndighedens anmodning efter den gældende bestem-
melse i VE-lovens § 7, stk. 2. Det er fast praksis, at vurde-
ringen af værditabet sker på baggrund af den værdi, beboel-
sesejendommen havde på tidspunktet for det offentlige mø-
de, der afholdes i medfør af den gældende bestemmelse i
VE-lovens § 9, stk. 1.
Det foreslås, at § 7, stk. 1, nyaffattes med følgende ordlyd:
taksationsmyndigheden træffer afgørelse om værditabets og
salgsoptionens størrelse på baggrund af en individuel vurde-
ring heraf. Taksationsmyndigheden foretager vurderingen
og træffer afgørelsen efter vindmøllerne, solcelleanlægget,
bølgekraftanlægget eller vandkraftværkets første producere-
41
de kWh. Opstilleren og ejeren af beboelsesejendommen kan
uanset 1. pkt. indgå aftale om beløbenes størrelse, jf. § 9,
stk. 10.
Med den foreslåede § 7, stk. 1, 1. pkt., vil taksationsmyndig-
heden besigtige den konkrete beboelsesejendom med hensyn
til værditab og hele den konkrete ejendom med hensyn til
salgsoption og træffe en afgørelse om værditabets og salgs-
optionens størrelse på baggrund af en individuel vurdering.
At taksationsmyndigheden træffer afgørelse ved en indivi-
duel vurdering er en videreførelse af gældende ret.
Med den foreslåede § 7, stk. 1, 2. pkt., flyttes tidspunktet for
besigtigelsen, vurderingen og afgørelsen om værditab og
salgsoption til efter, at VE-anlægget har produceret den
første kWh. Dermed vil der være sammenhæng mellem den
faktiske ændring i landskabet nær en beboelsesejendom,
som sker ved opstillingen af VE-anlæg, og det eventuelle
værditab og mulighed for salgsoption på beboelsesejendom-
men, som vurderes af taksationsmyndigheden.
Det vil fremover, som udgangspunkt, være en beboelses-
ejendoms værdi på tidspunktet for besigtigelsen, der udgør
grundlaget for vurderingen af ejerens værditab og salgsopti-
on efter opstillingen af VE-anlægget – i stedet for som hidtil
beboelsesejendommens værdi på tidspunktet for det offentli-
ge møde, der afholdes efter § 9, stk. 1, der nyaffattes i med-
før af dette lovforslag. Med det nye besigtigelsestidspunkt
efter VE-anlæggets opstilling, kan der være gået adskillige
år mellem det offentlige møde og taksationsmyndighedens
besigtigelse. Dette vil forringe taksationsmyndighedens mu-
lighed for at vurdere beboelsesejendommens værdi på tids-
punktet for det offentlige møde. Information om beboelses-
ejendommens værdi på tidspunktet for det offentlige møde
vil dog i konkrete tilfælde stadig kunne have indflydelse på
vurderingen. Hvis opstiller ved besigtigelsen fx kan doku-
mentere at den opstillede vindmølle erstatter en anden vind-
mølle på samme opstillingssted, som stod der på det offent-
lige mødes tidspunkt - så vil det være beboelsesejendom-
mens værdi med udsigten til møllen på det offentlige møde-
tidspunkt, som vil udgøre grundlaget for vurderingen af
værditabet.
Det bemærkes, at det forventes, at ejeren af beboelsesejen-
dommen, der besigtiges, er til stede ved besigtigelsen. Det
vil være nødvendigt for taksationsmyndigheden at kunne gå
rundt på matriklen og komme ind i beboelsesejendommen
for nøjagtigt at kunne vurdere de gener, som VE-anlæggets
opførelse påfører beboelsesejendommen og dermed værdita-
bets størrelse – og for at kunne vurdere ejendommens værdi
til brug for salgsoptionen. Vælger ejer ikke at være til stede,
hverken selv eller ved en repræsentant – eller nægter ejeren
taksationsmyndigheden adgang - vil taksationsmyndigheden
kun kunne besigtige og vurdere beboelsesejendommens
værditab og salgsoption på afstand fra offentligt tilgængeli-
ge steder og ikke inde på ejers matrikel. Dette kan betyde en
lavere værditabs- og salgsoptionsvurdering, hvilket er den
processuelle skadesvirkning, ejer må acceptere, ved ikke at
være til stede eller ved at nægte adgang.
Med den foreslåede § 7, stk. 1, 3. pkt., kan opstiller og ejer
af beboelsesejendommen i stedet indgå en aftale om værdi-
tabets og salgsoptionens størrelse. Det bemærkes, at indgås
en sådan aftale, vil værditabet og salgsoptionen være ende-
lig afklaret; anmeldte krav om betaling af værditab og salgs-
option efter § 9, stk. 7, der nyaffattes i medfør af dette lov-
forslag, vil bortfalde, og spørgsmål om værditabets og salgs-
optionens størrelse kan i så fald hverken indbringes for tak-
sationsmyndighederne eller domstolene, jf. § 9, stk. 10, der
nyaffattes i medfør af dette lovforslag. Dette er en viderefø-
relse af gældende ret med hensyn til opstiller og ejers afta-
ler.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit
2.2.2.1.
(§ 7, stk. 2)
Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 7,
stk. 2, at taksationsmyndigheden kan pålægge opstilleren at
fremskaffe de nødvendige visualiseringer og skyggekast- og
støjberegninger til brug for vurderingen efter stk. 1.
Visualiseringerne m.v. kan være nødvendige for, at taksati-
onsmyndigheden kan vurdere et værditab på en konkret be-
boelsesejendom i forbindelse med et konkret planlagt VE-
anlæg. Et pålæg til opstiller efter den gældende bestemmelse
i VE-lovens § 7, stk. 2, kan indbringes for domstolene efter
den gældende bestemmelse i VE-lovens § 12, stk. 2.
Det foreslås, at § 7, stk. 2, nyaffattes med følgende ordlyd:
opstiller meddeler taksationsmyndigheden det forventede
tidspunkt for første producerede kWh og aftaler tidspunktet
for vurderingen efter § 7, stk. 1, med taksationsmyndighe-
den. Taksationsmyndigheden kan pålægge opstilleren at
fremskaffe det nødvendige materiale til brug for vurderin-
gen efter § 7, stk. 1.
Med den foreslåede § 7, stk. 2, 1. pkt., pålægges opstiller en
pligt til at meddele taksationsmyndigheden det forventede
tidspunkt for første producerede kWh fra VE-anlægget og
aftale tidspunktet for taksationsmyndighedens besigtigelse
af en beboelsesejendom med henblik på at vurdere beboel-
sesejendommens værditab og salgsoption efter § 7, stk. 1.
Ved at pålægge opstiller at meddele det forventede tidspunkt
for første producerede kWh og aftale besigtigelsestidspunkt
med taksationsmyndigheden sikres, at processen omkring
besigtigelse iværksættes, og taksationsmyndigheden får mu-
lighed for at planlægge sine besigtigelser og varsle ejeren af
beboelsesejendommen i rimelig tid.
Med den foreslåede § 7, stk. 2, 2. pkt., kan taksationsmyn-
digheden pålægge opstilleren at fremskaffe de nødvendige
visualiseringer og skyggekast- og støjberegninger m.v., som
taksationsmyndigheden finder nødvendige til brug for vur-
deringen af konkrete genevirkninger fra konkrete VE-anlæg
på konkrete beboelsesejendomme. Dette er en videreførelse
af gældende ret. Opstilleren vil normalt skulle lade visuali-
seringer og støjberegninger udføre i forbindelse med den fy-
siske planlægning, herunder VVM-vurderingen af projektet.
42
Desuden vil opstilleren skulle redegøre for VE-anlæggets
konsekvenser for de omkringliggende beboelsesejendomme,
på det offentlige møde, som opstiller skal afholde efter § 9,
der nyaffattes i medfør af dette lovforslag. Praksis viser
imidlertid, at dette materiale ofte ikke er tilstrækkeligt til at
taksationsmyndigheden kan vurdere et værditab på de kon-
kret omfattede beboelsesejendomme. Taksationsmyndighe-
den kan derfor tillige få behov for andet materiale, der illu-
strerer genevirkninger fra VE-anlæg, for at kunne vurdere et
værditab på en konkret beboelsesejendom som følge af op-
stillingen af konkrete vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraf-
tanlæg eller vandkraftværker, som fx støjberegninger og vi-
sualiseringer af lysglimt fra vindmøller, visualiseringer af
genskin fra solceller ved forskellige årstider og tidspunkter
på dagen, støjberegninger på lavfrekvensstøj fra et solcelle-
anlægs inverter, støjberegninger på lyden af brusende vand
ved forskellige vindretninger m.v.
Det bemærkes, at et pålæg om at fremskaffe sådan materiale
fortsat vil kunne indbringes for domstolene efter bestemmel-
sen i VE-lovens § 12, stk. 2.
(§ 7, stk. 3)
Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 7,
stk. 3, at ved opstilling af vindmøller i et område, der i en
VVM-tilladelse er godkendt til opstilling af prototypevind-
møller, skal taksationsmyndigheden i sin vurdering lægge til
grund, at der opstilles det maksimale antal vindmøller af de
maksimale dimensioner, som VVM-tilladelsen for området
giver mulighed for. Dette skal endvidere fremgå af annonce-
ring efter § 9. Opstilling af nye vindmøller eller ændringer
af eksisterende vindmøller inden for samme område giver
kun mulighed for at pålægge opstilleren yderligere værdi-
tabsbetaling, hvis ændringerne sker på baggrund af ny
VVM-tilladelse. Tilsvarende gælder ved vurdering af værdi-
tab for prototypehavvindmøller, dog således, at det er etab-
leringstilladelsen efter § 25, som fastsætter rammerne for
opstillingen af vindmøller.
Det foreslås, at § 7, stk. 3, nyaffattes med følgende ordlyd:
ved opstilling af vindmøller i et område, der i en VVM-tilla-
delse er godkendt til opstilling af prototypevindmøller, skal
taksationsmyndigheden i sin vurdering lægge til grund, at
der opstilles det maksimale antal vindmøller af de maksima-
le dimensioner, som VVM-tilladelsen for området giver mu-
lighed for. Dette skal endvidere fremgå af indkaldelsen og
orienteringsmaterialet efter reglerne i § 9. Opstilling af nye
vindmøller eller ændringer af eksisterende vindmøller inden
for samme område giver kun mulighed for at pålægge op-
stilleren yderligere værditabsbetaling og krav om at tilbyde
salgsoption, hvis ændringerne sker på baggrund af ny VVM-
tilladelse. Tilsvarende gælder ved vurdering af værditab og
salgsoption for prototypehavvindmøller, dog således at det
er etableringstilladelsen efter § 25, som fastsætter rammerne
for opstillingen af vindmøller.
Områder, der er udlagt til forsøg med og afprøvning og de-
monstration af nye typer vindmøller, er områder, hvor der
må forventes at ske udskiftning og ændring af en eller flere
vindmøller over tid. Der kan derfor opstå tvivl om, under
hvilke betingelser ejerne af de omkringliggende beboelses-
ejendomme kan kræve, at taksationsmyndigheden foretager
en ny vurdering af værditab og salgsoption for beboelses-
ejendommene.
Forslaget til § 7, stk. 3, vil indebære, at krav på værditabsbe-
taling og mulighed for salgsoption ved opstilling af prototy-
pevindmøller i et forsøgsområde gøres op ved opstilling af
første mølle i området, og at der ikke kan tilkendes yderlige
værditabsbetaling og salgsoption, så længe efterfølgende op-
stillinger og ændringer finder sted inden for rammerne af
den oprindelige VVM-tilladelse. Når »ændringer« er udtryk-
keligt nævnt i forslaget til § 7, stk. 3, skyldes dette, at om-
bygninger af eksisterende møller eller udskiftning af væ-
sentlige dele heraf ikke skal udløse ny værditabsbetaling, så
længe disse ændringer kan udføres inden for rammerne af
den gældende VVM-tilladelse. Af VVM-tilladelsen for et
forsøgsområde vil maksimale rammer i forhold til højde,
støj m.v., inden for hvilke udskiftninger og ændringer kan
finde sted, fremgå.
Ved vurderingen af værditab og salgsoption ved opstilling af
prototypevindmøller i et sådant område skal taksationsmyn-
digheden således efter forslaget lægge til grund, at der op-
stilles det maksimale antal vindmøller af de maksimale di-
mensioner, som VVM-tilladelsen for området giver mulig-
hed for. En regel efter samme principper findes i testcenter-
loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1069 af 21. august 2018 om
testentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild.
Kræver opstilling af nye prototypemøller eller ændring af
eksisterende prototypemøller, at der gives en ny VVM-tilla-
delse, vil der efter forslaget være mulighed for, at ejere kan
få vurderet værditabet og salgsoption på baggrund af ram-
merne i den nye VVM-tilladelse.
Ved opstilling af prototypemøller på havet, hvor der også
udarbejdes en VVM-redegørelse som led i forundersøgelser-
ne, som ligger til grund for etableringstilladelsen efter § 25,
vil tilsvarende regler gælde efter forslaget. Det vil her frem-
gå af etableringstilladelsen, hvad der gives tilladelse til.
Dette er en videreførelse af gældende ret og fremgår tillige
af Folketingstidende 2012-13, tillæg B, betænkning over L
135, side 2 f.
(§ 7, stk. 4)
Taksationsmyndigheden er efter de gældende bestemmelser
i VE-loven ikke forpligtet til at offentliggøre sine afgørelser
om værditab. Taksationsmyndigheden offentliggør dog i dag
efter fast praksis alle afgørelser under værditabsordningen
på taksationsmyndighedens hjemmeside.
Det foreslås med § 7, stk. 4, at taksationsmyndigheden of-
fentliggør myndighedens afgørelser om værditab og salgs-
option.
43
Med den foreslåede § 7, stk. 4, vil taksationsmyndigheden
være forpligtet til systematisk at offentliggøre alle taksati-
onsmyndighedens afgørelser om værditab og salgsoption.
Det forventes, at offentliggørelsen vil ske på taksationsmyn-
dighedens hjemmeside.
Taksationsmyndighedens praksis i dag med at offentliggøre
alle afgørelser under værditabsordningen på taksationsmyn-
dighedens hjemmeside skaber gennemsigtighed i taksations-
myndighedens arbejde. Samtidig er offentliggørelse af afgø-
relser nødvendig for at give opstillere af VE-anlæg det nød-
vendige grundlag til at foretage skøn over værditabsbereg-
ninger i forbindelser med deres finansielle beregninger i et
givent projekt om opstilling af et VE-anlæg. Behovet vil bli-
ve endog mere aktuelt og relevant med forslaget om nyaffat-
telse af § 7, stk. 1, i dette lovforslag, hvorefter det foreslås at
flytte tidspunktet for værditabsvurderingen til efter VE-an-
lægget er nettilsluttet, og forslaget til § 6 a i dette lovforslag,
hvorefter der foreslås en pligt for opstiller til også at tilbyde
salgsoption til naboer, der får tilkendt værditab, såfremt de-
res beboelsesejendom ligger inden for seks gange møllehøj-
de fra vindmøller eller 200 m fra solcelleanlæg, bølgekraf-
tanlæg og vandkraftværker.
Med hensyn til hvilke personoplysninger, der vil indgå i de
offentliggjorte afgørelser, skal det bemærkes, at de offent-
liggjorte afgørelser i dag indeholder adressen på den beboel-
sesejendom, som afgørelsen vedrører; en kort beskrivelse af
de dele af beboelsesejendommen, der har relevans for fast-
sættelsen af værditabet; taksationsmyndighedens vurdering
af ejendommens værdi og værditabet; en kort gengivelse af
ejers bemærkninger og endelig en begrundet afgørelse om
værditabet, der også tager stilling til ejers bemærkninger
samt en klagevejledning. Navnene på ejeren af ejendommen
samt dennes repræsentant ved taksationsmyndighedens be-
sigtigelse offentliggøres aldrig og er derfor altid overstreget
i de offentliggjorte afgørelser, ligesom følsomme persono-
plysninger om fx sygdomsforløb eller tilsvarende er over-
streget.
Den foreslåede offentliggørelsespligt ændrer ikke i typen af
oplysninger, der vil blive offentliggjort med afgørelserne
fremover.
Set i lyset af personoplysningernes karakter, vurderes det, at
de samfundsmæssige hensyn som varetages ved offentliggø-
relsen er tilstrækkeligt tungtvejende til at indføre en pligt for
taksationsmyndigheden til systematisk at offentliggøre tak-
sationsmyndighedens afgørelser. Disse tungtvejende hensyn
er hensynet til gennemsigtighed for opstillere, der skal be-
regne udgifter til værditab i forbindelse med et VE-projekt,
og hensynet til gennemsigtighed for naboer til kommende
VE-anlæg, der bør kende størrelsen af udbetalte værditab i
forbindelse med lignende VE-projekter. De offentliggjorte
oplysninger er endvidere proportionelle med behovet for of-
fentliggørelse.
Ejer vil blive orienteret om offentliggørelsen af afgørelsen;
at afgørelsen fremover vil være tilgængelig på taksations-
myndighedens hjemmeside, og at ejers navn vil blive anony-
miseret i afgørelsen, inden afgørelsen offentliggøres.
(§ 7, stk. 5)
Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 7,
stk. 4, at taksationsmyndigheden består af 1 formand, der
opfylder betingelserne for at kunne udnævnes som dommer,
og 1 sagkyndig i vurdering af værdien af ejendomme. I til-
fælde af uenighed er formandens stemme afgørende. Den
sagkyndige kan i disse tilfælde anmode om, at dennes vur-
dering af ejendommens værditab fremgår af afgørelsen. Kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren beskikker et antal tak-
sationsformænd og sagkyndige.
Der er i dag beskikket et antal taksationsformænd og sag-
kyndige. Taksationsformænd beskikkes af Klima-, Energi-
og Forsyningsministeriet, mens beskikkelsen af de sagkyn-
dige er delegeret til Energistyrelsen. Det er praksis, at både
formænd og sagkyndige beskikkes for 2 år ad gangen. De
sagkyndige er normalt ejendomsmæglere. De sagkyndige
oplyses i deres beskikkelsesbreve om, at såfremt de i beskik-
kelsesperioden ophører med at virke som ejendomsmæglere,
så bedes de meddele dette til sekretariatet for taksations-
myndigheden. Sekretariatet varetages af Energistyrelsen, jf.
den gældende bestemmelse i VE-lovens § 8, stk. 1.
Det foreslås med § 7, stk. 5, at taksationsmyndigheden be-
står af 1 formand, der skal have en juridisk kandidateksa-
men, og 1 sagkyndig i vurdering af værdien af ejendomme. I
tilfælde af uenighed er formandens stemme afgørende. Den
sagkyndige kan i disse tilfælde anmode om, at dennes vur-
dering af ejendommens værditab og salgsoptions størrelse
fremgår af afgørelsen. Klima-, energi- og forsyningsministe-
ren beskikker et antal taksationsformænd og sagkyndige.
Med den foreslåede § 7, stk. 5, 1. pkt., vil det fremover være
et krav, at en formand skal have en juridisk kandidateksa-
men i stedet for at opfylde betingelserne for at kunne ud-
nævnes som dommer, som det er tilfældet efter gældende
ret. Ændringen skal sikre, at det fremover vil være muligt at
beskikke taksationsformænd, der har den nødvendige viden
om og erfaring med forvaltningsret, boligret og eventuelt er-
statningsret med hensyn til at kunne træffe afgørelser om
værditab på beboelsesejendomme og salgsoption på ejen-
domme – uagtet, at disse ikke nødvendigvis opfylder betin-
gelserne til at kunne udnævnes som dommer.
Det bemærkes, at der ligeledes alene er krav om en juridisk
kandidateksamen ved beskikkelse af formændene for de tak-
sationskommissionerne og overtaksationskommissionerne,
der nedsættes af i medfør af lov om offentlige veje til at tage
stilling til erstatningsspørgsmål, der falder under denne lovs
område – eller som i medfør af andre love henvises til disse
kommissioner, jf. §§ 105 og 106 i lov om offentlige veje
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1520 af 27. december 2014.
Med de foreslåede § 7, stk. 5, 2. og 3. pkt., vil formandens
stemme være afgørende ved uenighed mellem taksations-
myndighedens formand og sagkyndig om en afgørelse om
44
værdien af en beboelsesejendom, men den sagkyndige kan
anmode om, at dennes vurdering af en ejendoms værditab
fremgår af afgørelsen. Det samme vil være tilfældet ved ue-
nighed om en salgsoptions størrelse. Dette er en videreførel-
se af gældende ret.
Med den foreslåede § 7, stk. 5, 4. pkt., er det klima-, energi-
og forsyningsministeren, der beskikker taksationsformænd
og sagkyndige. Dette er en videreførelse af gældende ret.
I den konkrete taksationssag om værditab og salgsoption vil
den juridiske formand anmode en af de udpegede sagkyndi-
ge om at deltage i den konkrete sag. Ved udpegningen af
den konkrete sagkyndige vil der blive lagt vægt på, at den
pågældende ikke driver virksomhed i det pågældende områ-
de, således at eventuelle interessekonflikter undgås. Det er
dog samtidig vigtigt at sikre, at den pågældende har kend-
skab til priser og prisudvikling for ejendomme i området.
(§ 7, stk. 6)
Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 7,
stk. 5, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om taksationsmyndighedens virksom-
hed og honorering.
Der er med hjemmel i den gældende bestemmelse i VE-lo-
vens § 7, stk. 5, udstedt en bekendtgørelse om værditab på
fast ejendom ved opstilling af vindmøller, jf. bekendtgørelse
nr. 279 af 3. april 2009 om værditab på fast ejendom ved op-
stilling af vindmøller. Bekendtgørelsen indeholder regler om
sekretariatets arbejde for taksationsmyndigheden. Bekendt-
gørelsen indeholder også en bestemmelse om, at de udpege-
de formænd samlet skal mødes med sekretariatet for taksati-
onsmyndigheden 2 gange årligt med henblik på drøftelser af
generel karakter og opnåelse af fælles forståelse omkring
generelle problemstillinger. Hensigten er især at sikre no-
genlunde ensartet praksis over hele landet. Der kan ikke
træffes afgørelse vedrørende konkrete sager på disse møder.
Endelig indeholder bekendtgørelsen regler om honorering af
medlemmerne af taksationsmyndigheden.
Det foreslås med § 7, stk. 6, at klima-, energi-, og forsy-
ningsministeren kan fastsætte nærmere regler om beskikkel-
se af taksationsformænd og sagkyndige og taksationsmyn-
dighedens virksomhed og honorering.
Med den foreslåede § 7, stk. 6, bemyndiges klima-, energi-
og forsyningsministeren til at fastsætte nærmere regler om
taksationsmyndighedens virksomhed og honorering. Dette
er en videreførelse af gældende ret. Endvidere bemyndiges
ministeren til at fastsætte regler om beskikkelse af taksati-
onsformænd og sagkyndige. Bemyndigelsen forventes at
blive anvendt i forbindelse med revisionen af bekendtgørel-
se nr. 279 af 3. april 2009 om værditab på fast ejendom ved
opstilling af vindmøller. Den reviderede bekendtgørelsen vil
indeholde regler, der kan sikre den kontinuerlige faglighed
og habilitet i taksationsmyndigheden, og klarhed og ensar-
tethed i sagsbehandlingen af udnævnelser og aftrædelser af
formænd og sagkyndige. Det er således hensigten at sikre
med de reviderede regler i bekendtgørelsen, at taksationsfor-
mændene kontinuerligt har den relevante viden om forvalt-
ningsret, boligret og erstatningsret, og at de sagkyndige er
ansat i et relevant job og har den nødvendige erfaring. Be-
kendtgørelsen vil endvidere indeholde regler om, at med-
lemmerne af taksationsmyndigheden beskikkes for 2 år ad
gangen. Endelig vil bekendtgørelsen indeholde regler om
indberetningsprocedurer for medlemmer af taksationsmyn-
digheden ved ændringer, der kan have betydning for med-
lemmets virke i taksationsmyndigheden – herunder hjemmel
til at trække beskikkelsen tilbage, ifald medlemmet ikke
længere opfylder de i reglerne fastsatte betingelser for at
være beskikket som medlem af taksationsmyndigheden.
Til nr. 8.
(§ 8, stk. 2)
Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 8,
stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren giver vind-
mølleopstillere, opstillere af solcelleanlæg, ejere af beboel-
sesejendomme og andre vejledning om værditabsordningen,
herunder om fremgangsmåden og det materiale, som skal
anvendes til orientering af ejere, og om muligheden for at
opnå betaling for værditab, jf. §§ 9 og 10.
Vejledningspligten i § 8, stk. 2, er delegeret til Energistyrel-
sen.
Det foreslås, at § 8, stk. 2, nyaffattes med følgende ordlyd:
klima-, energi- og forsyningsministeren giver vejledning om
værditabsordningen og salgsoptionsordningen, herunder om
fremgangsmåden og det materiale, som skal anvendes til
orientering af ejere, og om muligheden for at opnå betaling
for værditab og salgsoption, jf. §§ 9 og 10.
Med den foreslåede § 8, stk. 2, vil klima-, energi- og forsy-
ningsministerens (i praksis Energistyrelsens) have pligt til at
yde vejledning af opstillere af VE-anlæg, ejere af beboelses-
ejendomme og andre om værditabsordningen og salgsopti-
onsordningen, herunder om fremgangsmåden og om det ma-
teriale, som skal anvendes til orientering af ejere. Ministeren
(Energistyrelsen) vil endvidere have pligt til at yde vejled-
ning til ejere af beboelsesejendomme i nærheden af planlag-
te VE-anlæg med hensyn til muligheden for at opnå betaling
for værditab og salgsoption. Denne vejledningspligt er en
videreførelse af gældende ret.
Det bemærkes, at dette ikke ændrer den almindelige vejled-
ningspligt efter forvaltningslovens § 7. Vejledningspligten
efter § 8, stk. 2, forventes fortsat delegeret til Energistyrel-
sen.
Til nr. 9.
(§ 9)
Det foreslås, at § 9 nyaffattes.
(§ 9, stk. 1)
45
Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 9,
stk. 1, i VE-loven at den, der ønsker at opstille vindmøller,
som kræver VVM-tilladelse efter lov om miljøvurdering af
planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), skal
i høringsperioden og inden 4 uger før udløbet af høringsfri-
sten for miljøkonsekvensrapporten afholde et offentligt mø-
de. På mødet redegør opstilleren for opstillingens konse-
kvenser for de omkringliggende beboelsesejendomme, og
klima-, energi- og forsyningsministeren redegør for værdi-
tabs- og køberetsordningerne, jf. også § 13, stk. 6. For møl-
ler, der ikke kræver VVM-tilladelse, afholdes det offentlige
møde, inden 4 uger efter at kommunen har offentliggjort af-
gørelse om, at VVM-tilladelse ikke er påkrævet. For hav-
vindmøller afholdes det offentlige møde på en lokalitet, som
klima-, energi- og forsyningsministeren anviser, og senest 8
uger efter udstedelse af etableringstilladelse efter § 25. For
solcelleanlæg afholdes det offentlige møde, inden 4 uger ef-
ter der er indgået kontrakt om pristillæg. Tid og sted for mø-
derne aftales med klima-, energi- og forsyningsministeren.
Det bemærkes, at opgaverne er delegeret til Energistyrelsen.
Det er gældende praksis med hensyn til valg af sted for det
offentlige møde, at mødet afholdes i den kommune, hvori
opstillingen finder sted. Sker opstillingen i to kommuner, af-
holdes mødet der, hvor den største del af møllerne opstilles.
For havvindmøller er det gældende praksis at stedet for mø-
det aftales mellem opstiller og Energistyrelsen.
Det foreslås, at § 9, stk. 1, nyaffattes med følgende ordlyd:
Den, der ønsker at opstille anlæg omfattet af § 6, stk. 1, skal
afholde et offentligt møde. På mødet redegør opstilleren for
opstillingens konsekvenser for de omkringliggende beboel-
sesejendomme, og klima-, energi- og forsyningsministeren
redegør for værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordnin-
gen. Opstiller aftaler tid og sted for mødet med klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren.
Klima-, energi- og forsyningsministerens opgaver med at af-
tale tid og sted for det offentlige møde og redegøre for vær-
ditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningen på det offentli-
ge møde forventes fortsat delegeret til Energistyrelsen.
Med den foreslåede § 9, stk. 1, skal opstillere af VE-anlæg,
der er omfattet af § 6, stk. 1, der nyaffattes i medfør af dette
lovforslag, afholde et offentligt møde for naboer m.fl. til
VE-anlægget. På dette offentlige møde skal opstiller redegø-
re for opstillingens konsekvenser for de omkringliggende
beboelsesejendomme, og klima-, energi- og forsyningsmini-
steren (i praksis Energistyrelsen) skal redegøre for værdi-
tabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningen. Dette er en vi-
dereførelse af gældende ret. En opstiller af vindmøller skal
således fx redegøre for vurderingerne af den forventede støj
og skyggekast fra vindmøllerne og for resultatet af de visua-
liseringer, der måtte være foretaget. Klima-, energi- og for-
syningsministeren (i praksis Energistyrelsen) skal endvidere
redegøre for værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordnin-
gens muligheder for naboerne til vindmøllerne. Hensigten
med at lade Energistyrelsen varetage denne del af redegørel-
sen er, at sikre, at gennemgangen foretages af en neutral in-
stans, der ikke har konkrete interesser i projektet.
Opstiller skal aftale tid og sted for mødet med klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren (Energistyrelsen). Dette er også
en videreførelse af gældende ret. Den gældende praksis med
hensyn til valg af sted for det offentlige møde, forventes så-
ledes fortsat, så mødet vil blive afholdt i den kommune,
hvori opstillingen finder sted. Sker opstillingen i to kommu-
ner, vil mødet blive afholdt der, hvor den største del af møl-
lerne opstilles. For havvindmøller vil stedet for mødet blive
aftalt mellem opstiller og Energistyrelsen.
(§ 9, stk. 2)
Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 9,
stk. 1, i VE-loven at den, der ønsker at opstille vindmøller,
som kræver VVM-tilladelse efter lov om miljøvurdering af
planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), skal
i høringsperioden og inden 4 uger før udløbet af høringsfri-
sten for miljøkonsekvensrapporten afholde et offentligt mø-
de. På mødet redegør opstilleren for opstillingens konse-
kvenser for de omkringliggende beboelsesejendomme, og
klima-, energi- og forsyningsministeren redegør for værdi-
tabs- og køberetsordningerne, jf. også § 13, stk. 6. For møl-
ler, der ikke kræver VVM-tilladelse, afholdes det offentlige
møde, inden 4 uger efter at kommunen har offentliggjort af-
gørelse om, at VVM-tilladelse ikke er påkrævet. For hav-
vindmøller afholdes det offentlige møde på en lokalitet, som
klima-, energi- og forsyningsministeren anviser, og senest 8
uger efter udstedelse af etableringstilladelse efter § 25. For
solcelleanlæg afholdes det offentlige møde, inden 4 uger ef-
ter der er indgået kontrakt om pristillæg. Tid og sted for mø-
derne aftales med klima-, energi- og forsyningsministeren.
Det foreslås med forslaget til § 9, stk. 2, at opstillere skal
overholde de tidsfrister, der fastsættes i § 9, stk. 2, nr. 1-5,
for afholdelse af de offentlige møder, som opstillerne har
pligt til at afholde efter § 9, stk. 1, medmindre klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren dispenserer herfor.
Det foreslås således med § 9, stk. 2, nr. 1, at opstillere af
vindmøller og solcelleanlæg, der kræver VVM-tilladelse ef-
ter lov om miljøvurdering af planer og programmer og af
konkrete projekter, skal afholde det offentlige møde i hø-
ringsperioden og inden 4 uger før udløbet af høringsfristen
for miljøkonsekvensrapporten. Hvis der er tale om havvind-
møller, skal opstiller dog i stedet overholde fristen i § 9, stk.
2, nr. 4.
Det foreslås med § 9, stk. 2, nr. 2, at opstillere af vindmøller
og solcelleanlæg, hvor kommunen efter miljøvurderingslo-
ven træffer afgørelse om, at projektet ikke kræver VVM-til-
ladelse, skal afholde det offentlige møde inden 8 uger efter,
at kommunen har offentliggjort afgørelsen om, at VVM-til-
ladelse ikke er påkrævet.
Det foreslås med § 9, stk. 2, nr. 3, at opstillere af solcellean-
læg, der ikke er omfattet af miljøvurderingsloven, skal af-
46
holde det offentlige møde senest 8 uger efter, at opstiller har
indgivet ansøgning om byggetilladelse.
Det foreslås med § 9, stk. 2, nr. 4, at opstillere af havvind-
møller skal afholde det offentlige møde senest 8 uger efter
udstedelse af etableringstilladelse efter VE-lovens § 25.
Det foreslås endelig med § 9, stk. 2, nr. 5, at opstillere af
bølgekraftanlæg eller vandkraftværker, der har vundet ret til
pristillæg efter et teknologineutralt udbud efter forslaget til §
50 d i medfør af dette lovforslag, skal afholde det offentlige
møde inden 8 uger efter, at der er indgået kontrakt om pris-
tillæg.
Det bemærkes, at begrundelsen for at fristerne i § 9, stk. 2,
nr. 2-5, foreslås at være 8 uger for afholdelse af mødet, er, at
en kortere frist vil være særdeles svær at overholde for både
opstiller, der skal indkalde til det offentlige møde i rimelig
tid af hensyn til deltagerne med fyldestgørende materiale, og
for Energistyrelsen, der skal godkende frist og materiale før
det udsendes.
Endvidere foreslås det med forslaget til § 9, stk. 2, at klima-,
energi- og forsyningsministeren med forslaget kunne dis-
pensere med hensyn til tidsfristerne for afholdelse af møde-
rne.
Kompetencen til at kunne dispensere fra fristerne forventes
delegeret til Energistyrelsen.
Energistyrelsen vil således have mulighed for i konkrete til-
fælde at kunne tillade, at et offentligt møde kan lægges se-
nere end de frister, som er fastsat i § 9, stk. 2, nr. 1-5. En
dispensation kan fx være relevant i tilfælde, hvor fristerne
betyder, at et møde skal lægges i en sommerferieuge, hvor
ganske få naboer må forventes at være hjemme. En dispen-
sation kan også være relevant, hvor der er tale om fx et hy-
bridanlæg, der består af flere typer VE-anlæg, fx både sol og
vind, og hvor fristerne kan være forskellige for de to typer
anlæg.
(§ 9, stk. 3)
Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 9,
stk. 2, at mødet indkaldes med rimeligt varsel gennem an-
noncering i lokale aviser. Indkaldelsen skal indeholde de op-
lysninger, som fremgår af stk. 3-6, og oplysninger om købe-
retsordningen. Opstilleren skal samtidig med annonceringen
med brev give individuel og skriftlig meddelelse om tids-
punktet for afholdelse af det offentlige møde og om fristen
for anmeldelse af krav m.v., jf. stk. 4 og § 10, til ejere af
bygninger, som helt eller delvis er beliggende i en afstand af
op til seks gange møllehøjden fra den eller de planlagte
vindmølleplaceringer eller i en afstand af op til 200 m fra
den eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg. Medde-
lelsen skal sendes til ejerens bopælsadresse i CPR. Klima-,
energi- og forsyningsministeren indhenter adresseoplysnin-
ger på ejere af bygninger, der helt eller delvis er beliggende
i en afstand af op til seks gange møllehøjden for vindmølle-
placeringer eller i en afstand af op til 200 m for solcellean-
læg og registreret i BBR, og videregiver disse til opstilleren.
Opstilleren afholder energi, forsynings- og klimaministerens
udgifter hertil.
Det foreslås med forslaget til § 9, stk. 3, at opstiller indkal-
der til det offentlige møde, jf. stk. 1, med rimeligt varsel.
Indkaldelsen skal ske ved, at opstiller ved brev giver indivi-
duel og skriftlig meddelelse om tidspunktet for afholdelse af
mødet og om fristen for anmeldelse af krav, jf. stk. 7, § 10
og regler udstedt i medfør af § 13, stk. 4. Indkaldelsen skal
indeholde de oplysninger, som fremgår af stk. 7-10, oplys-
ninger om salgsoptionsordningen, jf. § 6 a, og oplysninger
om VE-bonusordningen, jf. § 13.
Med den foreslåede § 9, stk. 3, skal opstiller af et VE-anlæg,
der er omfattet af § 6, stk. 1, der nyaffattes i medfør af dette
lovforslag, indkalde til det offentlige møde om opstillingens
konsekvenser for de omkringliggende beboelsesejendomme
med et rimeligt varsel. Ved et rimeligt varsel forstås i dag
ca. 14 dage før det offentlige møde, som skal sikre, at nabo-
erne har en realistisk mulighed for at deltage i mødet. Dette
er en videreførelse af gældende ret.
Opstiller skal indkalde ejere og beboere af bygninger i nær-
heden af VE-anlægget individuelt og skriftligt ved brev til
det offentlige møde. Brevet skal indeholde relevante oplys-
ninger om tid og sted for mødet. Endvidere skal det nøje re-
degøre for fremgangsmåden for opnåelse af betaling for
værditab på beboelsesejendomme, herunder især, at krav på
værditabsbetaling skal anmeldes inden 8 uger fra mødets af-
holdelse, ligesom der inden for samme frist for ejere, hvis
ejendom ligger længere væk end seks gange møllens højde
eller 200 m fra andre VE-anlæg, skal betales et gebyr på
4.000 kr. ved anmeldelse af et krav. Dette er en videreførel-
se af gældende ret. Desuden skal brevet indeholde oplysnin-
ger om salgsoptionsordningen og VE-bonusordningen, der
foreslås indført med dette lovforslag.
Det bemærkes, at efter forslaget til § 9, stk. 7, sidste punk-
tum, er der konsekvenser for opstiller ved manglende over-
holdelse af kravene i § 9 til indkaldelsen til det offentlige
møde. Overholdes disse krav til indkaldelsen ikke, følger det
af forslaget til § 9, stk. 7, sidste punktum, at fristen for an-
meldelse af krav først løber fra det tidspunkt, hvor kravene
er opfyldt. Har indkaldelsen derimod været korrekt, er eje-
ren som udgangspunkt afskåret fra at gøre krav gældende ef-
ter fristens udløb, jf. dog bestemmelsen i § 10, der foreslås
nyaffattet i medfør af dette lovforslag, om adgangen til at
opnå dispensation til fremsættelse af krav på et senere tids-
punkt. Dette er en videreførelse af gældende ret.
(§ 9, stk. 4)
Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 9,
stk. 2, at mødet indkaldes med rimeligt varsel gennem an-
noncering i lokale aviser. Indkaldelsen skal indeholde de op-
lysninger, som fremgår af stk. 3-6, og oplysninger om købe-
retsordningen. Opstilleren skal samtidig med annonceringen
med brev give individuel og skriftlig meddelelse om tids-
47
punktet for afholdelse af det offentlige møde og om fristen
for anmeldelse af krav m.v., jf. stk. 4 og § 10, til ejere af
bygninger, som helt eller delvis er beliggende i en afstand af
op til seks gange møllehøjden fra den eller de planlagte
vindmølleplaceringer eller i en afstand af op til 200 m fra
den eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg. Medde-
lelsen skal sendes til ejerens bopælsadresse i CPR. Klima-,
energi- og forsyningsministeren indhenter adresseoplysnin-
ger på ejere af bygninger, der helt eller delvis er beliggende
i en afstand af op til seks gange møllehøjden for vindmølle-
placeringer eller i en afstand af op til 200 m for solcellean-
læg og registreret i BBR, og videregiver disse til opstilleren.
Opstilleren afholder energi, forsynings- og klimaministerens
udgifter hertil.
Det foreslås med forslaget til § 9, stk. 4, at opstiller skal sen-
de indkaldelsen til det offentlige møde til ejere og beboere
af bygninger på matrikler, som helt eller delvis er beliggen-
de i de zoner, der fastsættes i § 9, stk. 4, nr. 1-3.
Det foreslås således med forslaget til § 9, stk. 4, nr. 1, for
opstilling af vindmøller på land, at indkaldelsen skal sendes
til ejere og beboere af bygninger på matrikler, som helt eller
delvis er beliggende i nær- og mellemzonen fra den eller de
planlagte vindmølleplaceringer.
Nærzonen vil være de områder, som strækker sig fra vind-
møllen eller vindmøllerne til 4,5 km, mens mellemzonen vil
være 4,5-10 km for en 150 m høj vindmølle. Nærzonen vil
være det område, hvor vindmøllerne er det dominerende ele-
ment i landskabsbilledet og deres proportioner tydeligt over-
går andre landskabselementer. Rotationen vil medvirke til at
øge vindmøllernes synlighed. Mellemzonen vil være det
område, hvor vindmøllerne er fremtrædende elementer i
landskabet, men der er en skalamæssig balance med de øvri-
ge landskabselementer. Møllernes tilstedeværelse transfor-
merer omgivelserne til et møllelandskab, da møllernes stør-
relse fortsat tydeligt fornemmes, og rotationen af vingerne
fortsat fanger opmærksomheden.
Der foreslås således en zone for udsendelse af individuelle
breve, der defineres på baggrund af møllens højde. Det vil i
praksis betyde, at zonens størrelse forøges i forhold til møl-
lens højde. Afstanden vil således være afhængig af mølle-
højden, og kan findes ved brug af formlen:
x = y/0,0125 – 25/0,0125
hvor x = mellemzonens ydre grænse [meter] og y = vind-
møllen højde [meter].
Ifølge denne formel beregnes den ydre grænse for mellem-
zonen for en 150 m høj mølle til at være 10 km. For en 200
m mølle vil grænsen være 14 km og for en 250 m mølle vil
grænsen være 18 km.
Det bemærkes, at ved beregningen af møllehøjde lægges til
grund, at der ved vindmøllens højde forstås dennes totalhøj-
de fra vindmøllens fod til toppen af den øverste vingespids,
når denne er højest. Opstilles flere vindmøller i en gruppe,
beregnes afstanden fra den nærmeste vindmølle.
Det foreslås med § 9, stk. 4, nr. 2, for opstilling af solcelle-
anlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker, at indkaldelsen
skal sendes til ejere og beboere af bygninger på matrikler,
som helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til 1,5
km fra den eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg,
bølgekraftanlæg eller vandkraftværker.
Opstilles flere solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vand-
kraftværker, beregnes afstanden fra det nærmeste anlæg.
Det foreslås med § 9, stk. 4, nr. 3, at for opstilling af hav-
vindmøller, at indkaldelsen skal sendes til ejere og beboere
af bygninger på matrikler, som helt eller delvis er beliggen-
de i en afstand af op til 5 km fra de kyststrækninger, der lig-
ger inden for en afstand af 20 km fra den eller de planlagte
havvindmølleplaceringer.
Herved tages højde for varierende afstand til kyst og geogra-
fisk variation i kystens udformning. At brevene skal sendes i
en afstand af op til 5 km ind i landet fra kysten, vil sikre en
tilstrækkelig rækkevidde af brevene i forhold til de hidtidige
erfaringer med hvilke afstande, der er tilkendt værditab in-
den for, på land. At der skal sendes breve for havvindmøller,
der ligger inden for 20 fra kysten skyldes dels den forvente-
de teknologiske udvikling og dels havvindmøllers synlig-
hed. Den nuværende teknologiske udvikling peger mod, at
havvindmøller med tiden vil blive større. Pt. forventes hav-
vindmøller med totalhøjde på 250 m. Ved et sådan projekt
vil mellemzonen svare til en afstand på 18 km, men øges
højden til 275 m, vil mellemzonen svare til en afstand på 20
km. De 20 km er således derfor valgt ud fra, at vindmøller
på havet generelt er synlige på større afstande end på land,
så længe udsigten dertil er uforstyrret af terræn, bevoksning,
bebyggelse m.v. samt at afstanden som minimum skal dæk-
ke den kommunale indsigelsesret. Endelig bemærkes, at tak-
sationsmyndigheden endnu ikke har offentliggjort værditab-
safgørelser i tilknytning til havvindmølleprojekter og der så-
ledes ikke er en kendt praksis herfor.
Det bemærkes, at begrundelsen for, at indkaldelsen skal sen-
des til ejere af »bygninger« på matrikler, der er omfattet af
zonerne i forslaget til § 9, stk. 4, nr. 1–3, og ikke af »beboel-
sesbygninger«, er, at det kan være vanskeligt ud fra de IT-
programmer, som adresselisterne skal trækkes fra, og kort-
materiale m.v. at afgøre om en given bygning må anses for
at være en beboelsesbygning eller en anden bygning samt,
hvor den er beliggende på matriklen. Det vil derfor være
mest hensigtsmæssigt at udstrække orienteringspligten til
ejere og beboere af alle bygninger inden for grænsen.
Det bemærkes endeligt, at med de foreslåede zoner i § 9,
stk. 4, nr. 1-3, for indkaldelse ved brev, vil de naboer, der er
omfattet af den salgsoptionsordning, der foreslås i medfør af
dette lovforslag, dvs. naboer inden for seks gange møllehøj-
de fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer eller 200
m fra andre VE-anlæg, få meddelelse ved brev om tidspunk-
48
tet for afholdelse af det offentlige møde og om fristen for
anmeldelse af krav m.v. De foreslåede zoner vil også dække
den zone på otte gange møllehøjde og 200 m til solcellean-
læg, bølgekraftanlæg og bølgekraftværker, hvori beboere
skal tilbydes den VE-bonus af opstiller, der foreslås med
dette lovforslag.
(§ 9, stk. 5)
Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 9,
stk. 2, at mødet indkaldes med rimeligt varsel gennem an-
noncering i lokale aviser. Indkaldelsen skal indeholde de op-
lysninger, som fremgår af stk. 3-6, og oplysninger om købe-
retsordningen. Opstilleren skal samtidig med annonceringen
med brev give individuel og skriftlig meddelelse om tids-
punktet for afholdelse af det offentlige møde og om fristen
for anmeldelse af krav m.v., jf. stk. 4 og § 10, til ejere af
bygninger, som helt eller delvis er beliggende i en afstand af
op til seks gange møllehøjden fra den eller de planlagte
vindmølleplaceringer eller i en afstand af op til 200 m fra
den eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg. Medde-
lelsen skal sendes til ejerens bopælsadresse i CPR. Klima-,
energi- og forsyningsministeren indhenter adresseoplysnin-
ger på ejere af bygninger, der helt eller delvis er beliggende
i en afstand af op til seks gange møllehøjden for vindmølle-
placeringer eller i en afstand af op til 200 m for solcellean-
læg og registreret i BBR, og videregiver disse til opstilleren.
Opstilleren afholder energi, forsynings- og klimaministerens
udgifter hertil. Det bemærkes at, klima-, energi- og forsy-
ningsministerens opgaver er delegeret til Energistyrelsen.
Det foreslås med forslaget til § 9, stk. 5, at brevet med den
skriftlige meddelelse, jf. stk. 3, sendes af klima-, energi- og
forsyningsministeren til ejere og beboere. Klima-, energi- og
forsyningsministeren videregiver en liste over adresser på
bygninger omfattet af § 9, stk. 4, nr. 1-3, til opstiller. Kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren videregiver endvidere
en liste til opstiller over beboelsesejendomme, som er helt
eller delvis beliggende i en afstand af op til seks gange høj-
den fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer eller i en
afstand af op til 200 m fra den eller de planlagte placeringer
af solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker.
Opstilleren afholder klima-, energi- og forsyningsministe-
rens udgifter til udarbejdelse af listerne samt udsendelse af
den skriftlige meddelelse.
Klima-, energi- og forsyningsministerens opgaver efter for-
slaget til § 9, stk. 5, forventes fortsat delegeret til Energisty-
relsen.
Med den foreslåede § 9, stk. 5, vil klima-, energi-, og forsy-
ningsministeren (i praksis Energistyrelsen), indhente adres-
seoplysninger på ejere og beboere af bygninger, som skal
have brevet med den skriftlige, individuelle meddelelse om
det offentlige møde. Opstiller vil afholde Energistyrelsens
udgifter hertil. Denne løsning tager højde for, at Energisty-
relsen vil have adgang til Det Centrale Personregister, mens
opstiller ikke vil have en sådan adgang.
Klima-, energi- og forsyningsministeren (i praksis Energi-
styrelsen), vil udsende brevet med Digital Post. Digital post
er både en sikker, pålidelig og billig udsendelsesform. Be-
grundelsen for, at det skal være klima-, energi- og forsy-
ningsministeren, der udsender brevet er, at det kræver det
modtagernes accept på forhånd, hvis de skal modtage Digi-
tal Post fra private virksomheder, og dermed vil det ikke
kunne garanteres, at brevet med informationen om det of-
fentlige møde vil nå ud til alle ejere og beboere, hvis det er
opstiller selv, der skal sende brevet ud. Derfor foreslås det,
at Energistyrelsen sender brevet ud. Ejere og beboere, som
er fritaget fra Digital Post, vil fortsat kunne modtage brevet
pr. brevpost.
Klima-, energi- og forsyningsministeren (i praksis Energi-
styrelsen) skal videregive listen over bygninger omfattet af §
9, stk. 4, nr. 1-3, til opstiller sammen med listen over bebo-
elsesejendomme, som er helt eller delvis beliggende i en af-
stand af op til seks gange højden fra den eller de planlagte
vindmølleplaceringer eller i en afstand af op til 200 m fra
den eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg, bølge-
kraftanlæg eller vandkraftværker. Listerne vil give opstiller
overblik over dels størrelsen af det offentlige møde og om-
fanget af ejendomme, der kan være omfattet værditabs- og
salgsoptionsordningen. Opstilleren skal afholde klima-,
energi- og forsyningsministerens udgifter til udarbejdelse af
listerne samt udsendelse af den skriftlige meddelelse.
Det bemærkes, at med forslaget til § 9, stk. 11, foreslås, at
klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nær-
mere regler om, hvor oplysninger indhentes, og hvilke op-
lysninger, der videregives til opstiller.
Det er hensigten, at Energistyrelsen vil anvende en system-
understøttelse og teknisk løsning, der ud fra anlægskoordi-
nater kan være i stand til at udarbejde lister over bygninger
omfattet af § 9, stk. 4, nr. 1-3, samt lister over beboelses-
ejendomme, som er helt eller delvis beliggende i en afstand
af op til seks gange højden fra den eller de planlagte vind-
mølleplaceringer eller i en afstand af op til 200 m fra den el-
ler de planlagte placeringer af solcelleanlæg, bølgekraftan-
læg eller vandkraftværker. Systemunderstøttelsen skal lige-
ledes kunne sammenkøre listen over bygninger omfattet af §
9, stk. 4, nr. 1-3, med hvem der ejer og bor på adresserne.
Denne liste over ejere og beboeres bopælsadresse vil ligele-
des skulle indeholde CPR-numre og CVR-numre, som skal
anvendes ved udsendelsen af den skiftlige meddelelse via
Digital Post.
Listen over ejere og beboeres bopælsadresse i Det Centrale
Personregister, som anvendes ved udsendelsen via Digital
Post vil ikke blive videregivet til opstiller. Beskyttede navne
og adresser vil således være beskyttet.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 6.1. om indhentning af oplysninger og registersamkø-
ring og afsnit 6.2. om videregivelse af oplysninger til opstil-
ler.
49
Det bemærkes, at det forventes, at opstillers udgifter til
Energistyrelsens udsendelse af den skriftlige meddelelse og
udarbejdelse af listerne, vil svare til de omkostninger, opstil-
ler efter de gældende regler har i dag til at udsende breve om
det offentlige møde. Efter de gældende regler afholder op-
stiller for det første Energistyrelsens udgifter til indhentning
af de adresseoplysninger, som opstiller har brug for, for at
kunne sende brevene. For det andet har opstiller udgifter til
selve udsendelsen af brevene på ca. 100 kr. pr. brev, idet op-
stiller efter Energistyrelsens opfordring sender brevene an-
befalet for at sikre, at opstiller kan dokumentere, at brevene
er udsendt. Endelig har opstiller efter de gældende regler og-
så udgifter til annoncering om det offentlige møde i lokale
aviser. Opstillers udgifter fremover til Energistyrelsens ud-
sendelse af breve og udarbejdelse af lister, forventes at blive
omkring 3.000-4.000 kr. Baggrunden for beregningen af
denne udgift er, at Energistyrelsen forventer, at der skal bru-
ges omkring 5 timer på udarbejdelse af oversigtskort, ind-
hentelse af adresseoplysninger og udsendelse af brevet med
information om det offentlige møde, via Digital Post, til alle
ejere og beboere i bygninger på matrikler som er helt eller
delvis beliggende i områder omfattet af stk. 4, nr. 1-3. Der
vil således ikke længere blive opkrævet op til 50 kr. pr. ejen-
dom, som det er tilfældet i dag, men på baggrund af et time-
forbrug med en timesats á 628,57 kr., prisreguleret med
virkning fra den 1. januar hvert år. Energistyrelsen forven-
ter, at tidsforbruget vil være det samme, om der sendes 100
eller 100.000 breve, idet udsendelsen vil blive automatiseret.
(§ 9, stk. 6)
Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 9,
stk. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren skal god-
kende annonceringens og den skriftlige meddelelses form og
indhold og tidsfristen for indkaldelsen, inden annonceringen
iværksættes og den skriftlige meddelelse udsendes. Klima-,
energi- og forsyningsministeren skal tillige godkende det
orienteringsmateriale om køberets- og værditabsordningen,
som skal anvendes på mødet, og kan pålægge opstilleren at
udarbejde yderligere materiale, herunder visualiseringer,
hvis dette skønnes nødvendigt. Af orienteringsmaterialet
skal fremgå, hvilke bygninger der er beliggende i en afstand
af op til seks gange højden fra den eller de planlagte vind-
mølleplaceringer eller i en afstand af op til 200 m fra den el-
ler de planlagte placeringer af solcelleanlæg, jf. stk. 5. Det
bemærkes, at klima-, energi- og forsyningsministerens opga-
ver er delegeret til Energistyrelsen.
Det foreslås med forslaget til § 9, stk. 6, at klima-, energi-
og forsyningsministeren skal godkende den skriftlige med-
delelses form og indhold og tidsfristen for indkaldelsen, in-
den den skriftlige meddelelse efter stk. 3 udsendes. Klima-,
energi- og forsyningsministeren skal tillige godkende det
orienteringsmateriale om værditabs-, salgsoptions- og VE-
bonusordningen, som opstiller skal udlevere på det offentli-
ge møde, jf. stk. 1, og kan pålægge opstilleren at udarbejde
yderligere materiale, herunder visualiseringer, hvis dette
skønnes nødvendigt. Af orienteringsmaterialet skal fremgå,
hvilke beboelsesejendomme, der er beliggende i en afstand
af op til seks gange højden fra den eller de planlagte vind-
mølleplaceringer eller i en afstand af op til 200 m fra den el-
ler de planlagte placeringer af solcelleanlæg, bølgekraftan-
læg eller vandkraftværker, jf. stk. 8.
klima-, energi- og forsyningsministerens opgaver forventes
fortsat delegeret til Energistyrelsen.
Med den foreslåede § 9, stk. 6, skal det sikres, at opstiller
sender en tilstrækkelig og korrekt indkaldelse til det offentli-
ge møde om VE-anlæggets konsekvenser for de omkringlig-
gende beboelsesejendomme. Der stilles således krav om, at
indkaldelsens form, indhold og indkaldelsesfrist skal god-
kendes på forhånd af klima-, energi- og forsyningsministe-
ren (i praksis Energistyrelsen). Endvidere skal ministeren
(Energistyrelsen) godkende opstillerens orienteringsmateria-
le om værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningen, som
opstiller skal udlevere til selve mødet og ministeren kan på-
lægge opstiller at udarbejde yderligere materiale. Dette er en
videreførelse af gældende ret.
Det bemærkes, at det i praksis kun vil være det skriftlige
materiale til mødet, der godkendes – ikke opstillers redegø-
relse for opstillingens konsekvenser for de omkringliggende
beboelsesejendomme, powerpoint præsentationer og taler til
mødet. Det bemærkes, at der forsat ikke vil være nogen frist
for, hvornår Energistyrelsens godkendelse efter bestemmel-
sen skal foreligge, men det er forudsat, at Energistyrelsen
fremskynder sagsbehandlingen mest muligt, så VE-projektet
ikke forsinkes unødigt. Dette vil være en videreførelse af
gældende praksis.
Materialet til det offentlige møde skal endvidere indeholde
den af Energistyrelsen udarbejdede liste over hvilke beboel-
sesejendomme, der er beliggende i en afstand af op til seks
gange højden på den planlagte vindmølle eller gruppe af
vindmøller eller i en afstand på op til 200 m fra andre VE-
anlæg. Disse oplysninger vil være særligt vigtige, idet ejere
af beboelsesejendomme inden for disse afstande gebyrfrit
kan anmelde krav på værditabsbetaling og salgsoption for
beboelsesejendommen, jf. stk. 8.
(§ 9, stk. 7)
Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 9,
stk. 4, at ejere, der vurderer, at en vindmølleopstilling eller
opstilling af solcelleanlæg påfører deres beboelsesejendom
et værditab, skal anmelde et krav på betaling herfor til kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren inden 8 uger efter af-
holdelse af mødet, jf. stk. 1. Er reglerne om orientering m.v.
i stk. 2 og 3 ikke opfyldt, løber anmeldelsesfristen dog først
fra det tidspunkt, hvor kravene i disse regler er opfyldt.
Det foreslås med forslaget til § 9, stk. 7, at ejere, der vurde-
rer, at en vindmølleopstilling eller opstilling af solcellean-
læg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker påfører deres
beboelsesejendom et værditab, skal anmelde et krav på beta-
ling af værditab og salgsoption til klima-, energi- og forsy-
ningsministeren inden 8 uger efter afholdelse af det offentli-
ge møde, jf. stk. 1. Er reglerne om orientering i stk. 3-6 ikke
50
overholdt, løber anmeldelsesfristen dog først fra det tids-
punkt, hvor kravene i disse regler er opfyldt.
Med den foreslåede § 9, stk. 7, skal sikre, at anmeldere af
krav om værditabsbetaling og salgsoption vil have tilstræk-
kelig tid til at anmelde deres krav, selv når det offentlige
møde har været afholdt i en ferieperiode. Kravene skal såle-
des kunne anmeldes inden 8 uger efter mødets afholdelse.
Endvidere vil der være ret til at anmelde krav senere, så-
fremt reglerne om indkaldelse til det offentlig møde og reg-
lerne om indkaldelsen indhold m.v. ikke er opfyldt. I så fald
vil anmeldelsesfristen først løbe fra det tidspunkt, hvor reg-
lerne er opfyldt. Dette er en videreførelse af gældende ret.
(§ 9, stk. 8)
Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 9,
stk. 5, at ejere ikke betaler sagsomkostninger for behandling
af krav efter stk. 4 for værditab på beboelsesejendomme,
som helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til seks
gange højden fra den eller de planlagte vindmølleplacerin-
ger eller i en afstand af op til 200 m fra den eller de planlag-
te placeringer af solcelleanlæg. Opstilles flere møller i en
gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste vindmølle.
Opstilles flere solcelleanlæg, beregnes afstanden fra det
nærmeste solcelleanlæg. Andre ejere betaler samtidig med
anmeldelsen af krav efter stk. 4 et gebyr på 4.000 kr. pr.
ejendom. Gebyret, der indbetales til klima-, energi- og for-
syningsministeren, tilbagebetales, såfremt der aftales eller
tilkendes værditabsbetaling.
Det foreslås med forslaget til § 9, stk. 8, at ejere betaler ikke
sagsomkostninger for behandling af krav efter stk. 7 for
værditab og salgsoption på beboelsesejendomme, som helt
eller delvis er beliggende i en afstand af op til seks gange
højden fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer eller i
en afstand af op til 200 m fra den eller de planlagte placerin-
ger af solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker.
Opstilles flere møller i en gruppe, beregnes afstanden fra
den nærmeste vindmølle. Opstilles flere solcelleanlæg, bøl-
gekraftanlæg eller vandkraftværker beregnes afstanden fra
det nærmeste anlæg. Andre ejere betaler samtidig med an-
meldelsen af krav efter stk. 7 et gebyr på 4.000 kr. pr. bebo-
elsesejendom til klima-, energi- og forsyningsministeren.
Gebyret tilbagebetales, såfremt der aftales eller tilkendes
værditabsbetaling, eller sagen bortfalder.
Med den foreslåede § 9, stk. 8, skal ejere ikke betale sags-
omkostninger for behandling af anmeldelser af betaling for
værditab og salgsoption på beboelsesejendomme, som helt
eller delvis er beliggende i en afstand af op til seks gange
højden fra det eller de planlagte vindmølleplaceringer eller
200 m fra den eller de planlagte placeringer af andre VE-an-
læg. Enhver, hvis beboelsesejendom ligger længere væk end
disse afstande, skal indbetale 4.000 kr. til dækning af sags-
omkostningerne ved vurdering af kravene samtidig med an-
meldelsen. De 4.000 kr. tilbagebetales, såfremt kravet med-
fører udbetaling af et beløb for værditab og salgsoption ved
aftale eller tilkendt værditabserstatning og salgsoption - eller
sagen bortfalder fx fordi opstillingen af VE-anlægget opgi-
ves eller flyttes. Ved en sådan tilbagebetaling af gebyret skal
opstilleren i så fald afholde sagsomkostningerne. Den, der
rejser et berettiget krav, skal således fortsat ikke betale sags-
omkostninger. Den, der rejser et ikke-berettiget krav, skal
fortsat heller ikke betale yderligere end gebyret. Gebyret vil
blive anvendt til dækning af taksationsmyndighedens og
dettes sekretariats sagsomkostninger. Gebyret på de 4.000
kr. skal indbetales til Energistyrelsen, som vil varetage det
samlede regnskab for afholdelse af sagsomkostningerne.
Dette er en videreførelse af gældende ret.
Det bemærkes, at det forsat vil være en betingelse for frita-
gelse for gebyr, at det er selve beboelsesejendommen, der
ligger inden for grænsen på de seks gange møllehøjden eller
200 m fra VE-anlægget. Det vil således ikke være tilstræk-
keligt, at ejeren har jord eller lignende inden for grænsen.
Det vil omvendt være tilstrækkeligt, at det blot er en del af
beboelsesejendommen, der ligger inden for grænsen.
Ved beregningen af møllehøjde lægges til grund, at der ved
møllens højde forstås dennes totalhøjde fra vindmøllens fod
til toppen af den øverste vingespids, når denne er højest.
Det bemærkes endvidere, at anmeldelser, der var gebyrfri
som følge af den planlagte placering af vindmøller eller sol-
celleanlæg på tidspunktet for det offentlige møde, vil fort-
sætte med at være gebyrfri, selvom den efterfølgende fakti-
ske placering af vindmøllerne eller solcelleanlægget afviger
fra denne planlagte placering.
(§ 9, stk. 9)
Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 9,
stk. 6, at overskrides fristen i stk. 4, eller indbetales gebyr
efter stk. 5 ikke senest efter påkrav, er opstilleren ikke for-
pligtet til at betale for værditab efter denne lov, medmindre
der foreligger særlige omstændigheder, jf. § 10.
Det foreslås med forslaget til § 9, stk. 9, at overskrides fri-
sten i stk. 7, eller indbetales gebyr efter stk. 8 ikke senest ef-
ter påkrav, er opstilleren ikke forpligtet til at betale for vær-
ditab eller tilbyde salgsoption efter denne lov, medmindre
der foreligger særlige omstændigheder, jf. § 10.
Med den foreslåede § 9, stk. 9, vil det have konsekvenser,
hvis en ejer af en beboelsesejendom, der ønsker at anmelde
krav om betaling af værditab og salgsoption, overskrider fri-
sten på de 8 uger for anmeldelse - eller ikke indbetaler gebyr
selv efter påkrav. Dette vil medføre, at opstilleren ikke læn-
gere vil være forpligtet til at betale for værditab eller salgs-
option efter lovens bestemmelser, medmindre der foreligger
særlige omstændigheder, der kan give adgang til en dispen-
sation efter VE-lovens § 10. Udgangspunktet vil være, at an-
meldere, der skal betale gebyr ved anmeldelsen efter § 9,
stk. 8, skal betale gebyret samtidig med anmeldelsen. Sker
dette ikke, vil Energistyrelsen fremsende én skriftlig rykker,
forventelig med 14 dages betalingsfrist. Betales gebyret her-
efter ikke inden den i rykkeren angivne frist, vil kravet på
betaling af værditab og salgsoption bortfalde, medmindre
51
anmelder herefter får dispensation til at anmelde efter § 10,
der foreslås nyaffattet i medfør af dette lovforslag. Det be-
mærkes, at afskæring af adgangen til at anmelde krav vil
forudsætte, at oplysning om vilkår i form af frist og gebyr-
betaling udtrykkeligt fremgår af orienteringerne efter § 9,
stk. 3-4. Dette er en videreførelse af gældende ret.
(§ 9, stk. 10)
Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 9,
stk. 7, at indgår opstilleren og ejeren aftale om værditabets
størrelse, kan spørgsmål herom ikke indbringes for taksati-
onsmyndigheden. Har klima-, energi- og forsyningsministe-
ren ikke inden 4 uger efter fremsættelse af et krav modtaget
underretning om en aftale, anmoder klima-, energi- og for-
syningsministeren taksationsmyndigheden om snarest mu-
ligt at træffe afgørelse vedrørende værditabet.
Det foreslås med forslaget til § 9, stk. 10, at indgår opstille-
ren og ejeren aftale om værditabets og salgsoptionens stør-
relse, kan spørgsmål herom ikke indbringes for taksations-
myndigheden. Ejeren skal anmelde aftalen til klima-, energi-
og forsyningsministeren snarest muligt efter aftalens indgå-
else. En aftale medfører, at anmeldte krav om betaling af
værditab og salgsoption bortfalder.
Med den foreslåede § 9, stk. 10, skal ejeren anmelde en afta-
le med opstiller om værditabet og salgsoptionens størrelse til
klima-, energi- og forsyningsministeren snarest muligt efter
aftalens indgåelse. En sådan aftale vil medføre, at anmeldte
krav om betaling af værditab og salgsoption bortfalder. Mi-
nisterens modtagelse af anmeldelsen forventes at blive dele-
geret til Energistyrelsen. Denne anmeldelsespligt skal sikre,
at Energistyrelsen vil blive orienteret om aftaler om værdi-
tabs- og salgsoptionsbetaling for beboelsesejendomme, og
dermed kan undgå at iværksætte unødvendig sagsbehandling
af anmeldte krav vedrørende samme beboelsesejendom.
Det bemærkes at, hvis en opstiller og en ejer indgår en aftale
om værditab og salgsoption, vil spørgsmålet om værditabets
og salgsoptionens størrelse ikke kunne indbringes for taksa-
tionsmyndigheden og dermed heller ikke for domstolene i
medfør af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 12, stk.
3. Det bemærkes dog, at eventuelle tvister vedrørende en
indgået aftale vil dog kunne afklares ved domstolene efter
de almindeligt gældende regler herom.
Det bemærkes, at opstilleren og ejerens mulighed for at kun-
ne indgå aftale om betaling af værditab og salgsoption frem-
går af § 7, stk. 1, der foreslås nyaffattet i medfør af dette
lovforslag. Begge parter vil ofte have en interesse i en hurtig
afklaring, såfremt de kan blive enige herom. Indgås en afta-
le, der indebærer betaling for værditab og salgsoption, vil et
eventuelt betalt gebyr på 4.000 kr. skulle tilbagebetales til
ejeren, jf. forslaget til § 9, stk. 8 i medfør af dette lovforslag.
Der er efter de gældende bestemmelser i VE-lovens § 9 in-
gen bemyndigelse til, at klima-, energi- og forsyningsmini-
steren kan fastsætte nærmere regler om, hvor oplysninger
indhentes, og hvilke oplysninger, der videregives til opstil-
ler.
Med den foreslåede § 9, stk. 11, kan klima-, energi- og for-
syningsministeren fastsætte nærmere regler om, hvor oplys-
ninger indhentes, og hvilke oplysninger, der videregives til
opstiller.
Med forslaget til § 9, stk. 11, bemyndiges klima-, energi- og
forsyningsministeren til at fastsætte nærmere regler om,
hvor oplysninger indhentes, og hvilke oplysninger, der vide-
regives til opstiller. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at
udstede supplerende regler til forslaget til § 9, stk. 5, vedrø-
rende klima-, energi- og forsyningsministerens indhentning
af oplysninger og videregivelse af oplysninger til opstiller.
Bemyndigelsen forventes at blive anvendt i forbindelse med
revisionen af bekendtgørelse nr. 279 af 3. april 2009 om
værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller samt
ved udstedelsen af regler om den VE-bonusordning, der gi-
ves til beboere af naboejendomme til et nyt VE-anlæg, efter
forslaget om en VE-bonusordning i medfør af dette lovfor-
slag.
Til nr. 10.
(§ 10)
Det foreslås, at § 10 nyaffattes.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens §
10, stk. 1, at ejere, som ikke har anmeldt krav inden udløbet
af fristen angivet i § 9, stk. 4, kan, såfremt særlige omstæn-
digheder taler herfor, inden 6 uger efter møllens eller solcel-
leanlæggets tilslutning til det kollektive elforsyningsnet an-
mode taksationsmyndigheden om tilladelse til at anmelde
krav om betaling for værditab. Gives tilladelse, behandles
kravet som angivet i § 9, stk. 7, 2. pkt.
Det foreslås, at § 10, stk. 1, nyaffattes med følgende ordlyd:
ejere, som ikke har anmeldt krav inden udløbet af fristen an-
givet i § 9, stk. 7, kan, såfremt særlige omstændigheder taler
herfor, inden 6 uger efter første producerede kWh, anmode
taksationsmyndigheden om dispensation til at anmelde krav
om betaling for værditab og salgsoption.
Med den foreslåede § 10, stk. 1, kan ejere, som ikke har an-
meldt krav inden udløbet af den 8 ugers frist, som fremgår
af § 9, stk. 7, der foreslås nyaffattet i medfør af dette lovfor-
slag, anmode taksationsmyndigheden om dispensation til at
anmelde krav om betaling for værditab, såfremt særlige om-
stændigheder taler herfor. Anmodningen om dispensation
skal ske inden 6 uger efter første VE-anlæggets producerede
kWh.
De særlige omstændigheder kan være situationer, hvor det
må skønnes, at kravet ikke med rimelighed burde være rejst
på et tidligere tidspunkt. Det kan fx skyldes, at en ejer ikke
har modtaget det lovpligtige orienteringsbrev; genevirknin-
gen er væsentligt større, end man måtte antage på baggrund
af orienteringsmaterialet eller opstillers redegørelse for op-
52
stillingens konsekvenser, som blev fremlagt på det offentli-
ge møde, eller såfremt der ved opstillingen optræder gener,
fx skyggekast eller støj, som ikke var forudset i planfasen af
VE-anlægget. Hvis opstilleren har redegjort tilstrækkeligt
for opstillingens konsekvenser for de omkringliggende be-
boelsesejendomme og hvis orienteringsmaterialet er meget
fyldestgørende, vil opstilleren normalt kunne sikre sig mod,
at denne situation opstår. Dispensationsadgangen vil fx også
kunne anvendes, såfremt ejeren af beboelsesejendommen af
særlige grunde ikke havde mulighed for at blive opmærk-
som på meddelelsen om det offentlige møde eller ikke kun-
ne fremsætte krav inden for 8 ugers fristen på grund af syg-
dom, længere tids bortrejse eller lignende – eller hvis ejeren
ved IT-fejl eller af andre årsager slet ikke har fået meddelel-
sen om det offentlige møde.
Det vil fortsat være taksationsmyndigheden, der træffer af-
gørelse om, hvorvidt der bør meddeles dispensation, og af-
gørelsen vil forsat kunne indbringes af begge parter for
domstolene, jf. § 12, stk. 2.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens §
10, stk. 2, at kravet på værditabsbetaling indsendes til kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren senest 14 dage efter, at
ejeren har modtaget tilladelsen efter stk. 1. Såfremt ejeren
skal indbetale gebyr for anmeldelse af kravet, jf. § 9, stk. 5,
skal dette indbetales samtidig med anmeldelse af kravet om
betaling for værditab. Indbetales gebyr ikke senest efter på-
krav, er opstilleren ikke forpligtet til at betale for værditab
efter denne lov. Klima-, energi- og forsyningsministerens
opgaver efter den gældende bestemmelse i VE-lovens § 10,
stk. 2, er delegeret til Energistyrelsen.
Det foreslås, at § 10, stk. 2, nyaffattes med følgende ordlyd:
anmeldelsen af krav på værditabsbetaling og salgsoption
indsendes til klima-, energi- og forsyningsministeren senest
14 dage efter at ejeren har modtaget dispensationen efter stk.
1. Skal ejeren indbetale gebyr for anmeldelse af kravet, jf. §
9, stk. 8, skal dette indbetales samtidig med anmeldelse af
kravet om betaling for værditab og salgsoption. Indbetales
gebyr ikke senest efter påkrav, er opstilleren ikke forpligtet
til at betale for værditab eller tilbyde salgsoption efter denne
lov.
Med den foreslåede § 10, stk. 2, fastsættes, at hvis ejeren
opnår dispensation efter § 10, stk. 1, til at anmelde et forsin-
ket krav om værditab og salgsoption, så skal ejeren anmelde
sine krav til klima-, energi- og forsyningsministeren senest
14 dage efter modtagelsen af dispensationen. For så vidt an-
går gebyr for ejere, der opnår dispensation til at anmelde
forsinkede krav, skal ejeren kun indbetale et gebyr, hvis be-
boelsesejendommen ligger længere væk end seks gange
møllehøjden eller 200 m fra solcelleanlægget, bølgekraftan-
lægget eller vandkraftværket, jf. § 9, stk. 8, der foreslås ny-
affattet i medfør af dette lovforslag. Betales gebyret ikke –
senest efter påkrav – vil retten til at modtage værditabsbeta-
ling og salgsoption bortfalde. Det bemærkes, at påkrav al-
mindeligvis vil være 14 dage.
Klima-, energi- og forsyningsministerens opgaver efter den
nyaffattede § 10, stk. 2, forventes fortsat delegeret til Ener-
gistyrelsen.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens §
10, stk. 3, i VE-loven at har opstilling af vindmøllen eller
solcelleanlægget ikke fundet sted inden for 3 år efter afhol-
delse af det offentlige orienteringsmøde, jf. § 9, stk. 1, kan
en ejer af en beboelsesejendom eller en opstiller anmode
taksationsmyndigheden om at foretage en ny vurdering af
værditabets størrelse på baggrund af forholdene på opstil-
lingstidspunktet. § 9, stk. 5 og 6, finder tilsvarende anven-
delse.
Med den foreslåede nyaffattelse af § 10, ophæves § 10, stk.
3.
§ 10, stk. 3, ophæves som en følge af ændringen af tids-
punktet, hvorefter taksationsmyndigheden skal træffe afgø-
relse om værditab og salgsoption på beboelsesejendomme,
hvis ejer har anmeldt sådanne krav, jf. § 7, stk. 1, der fore-
slås nyaffattet i medfør af dette lovforslag. Efter forslaget til
§ 7, stk. 1, skal taksationsmyndighedens fremover først træf-
fe sin afgørelse om værditab, efter VE-anlægget er opstillet.
Der vil på den baggrund ikke længere være behov for en be-
stemmelse om, at en ejer af en beboelsesejendom eller en
opstiller kan anmode taksationsmyndigheden om at foretage
en ny vurdering af et værditabs størrelse, fordi der er gået
for lang tid mellem vurderingen af værditabet før VE-anlæg-
gets opstilling og selve opstillingen af VE-anlægget.
Til nr. 11.
(§ 11, stk. 1)
Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 11
stk. 1, at i sager, hvor taksationsmyndigheden tilkender vær-
ditabsbetaling, afholder opstilleren sagsomkostningerne til
taksationsmyndigheden og dennes sekretariat.
Det foreslås, at der i § 11, stk. 1, efter »værditabsbetaling«:
indsættes »eller hvor opstiller skal tilbyde salgsoption«.
Ændringen er en følge af forslaget om en ny § 6 a om salgs-
option i medfør af dette lovforslag. Med den foreslåede æn-
dring af § 11, stk. 1, skal opstilleren af et VE-anlæg fremo-
ver afholde sagsomkostningerne til taksationsmyndigheden
og dennes sekretariats arbejde både for så vidt angår arbej-
det med tilkendelsen af værditabsbetaling såvel som arbej-
det med vurdering af en ejendom med hensyn til salgsoptio-
nen. Opstiller skal afholde omkostningerne også, hvis der
alene tilkendes værditab, fordi der fx kun er anmeldt krav
om betaling af værditab, eller beboelsesejendommen ligger
uden for de zoner, hvor der er ret til et tilbud om salgsopti-
on.
Til nr. 12.
(§ 11, stk. 2)
53
Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens §
11, stk. 2, at i sager, hvor der ikke tilkendes værditabsbeta-
ling, anvendes indbetalte gebyrer efter § 9, stk. 5, og § 10,
stk. 2, til dækning af taksationsmyndighedens og sekretaria-
tets omkostninger. Øvrige sagsomkostninger afholdes af kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren.
Det foreslås, at i § 11, stk. 2, ændres »§ 9, stk. 5« til: »§ 9,
stk. 8«.
Ændringen er en følge af forslaget om en nyaffattelse af § 9
i medfør af dette lovforslag, hvorefter bestemmelsen om
indbetaling af gebyrer ved anmeldelse af krav om betaling
af værditab vil komme til at stå i § 9, stk. 8 i stedet for § 9,
stk. 5.
Til nr. 13.
(§ 12, stk. 1)
Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens §
12, stk. 1, at taksationsmyndighedens afgørelse og energi,
forsynings- og klimaministerens afgørelse efter § 9, stk. 3,
ikke kan indbringes for en administrativ myndighed.
Det foreslås, at i § 12, stk. 1, ændres »§ 9, stk. 3« til: »§ 9,
stk. 6«.
Ændringen er en følge af forslaget om en nyaffattelse af § 9
i medfør af dette lovforslag, hvorefter bestemmelsen om kli-
ma-, energi- og forsyningsministerens godkendelse af ind-
kaldelse og orienteringsmateriale til det offentlige møde om
VE-projektet, vil komme til at stå i § 9, stk. 6, i stedet for §
9, stk. 3.
Til nr. 14.
(§ 12, stk. 2)
Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens §
12, stk. 2, at taksationsmyndighedens afgørelse kan af ejeren
eller af opstilleren indbringes for domstolene som et søgs-
mål mellem disse. Har opstilleren betalt for værditab i over-
ensstemmelse med taksationsmyndighedens afgørelse, eller
er der tale om søgsmål om processuelle spørgsmål, herunder
afvisning af anmeldelse, afslag på dispensation, genoptagel-
se el.lign., skal indbringelse for domstolene dog ske inden 3
måneder fra henholdsvis betalingstidspunktet eller taksati-
onsmyndighedens afgørelse. Taksationsmyndighedens afgø-
relse om processuelle spørgsmål indbringes for domstolene
som et søgsmål mod taksationsmyndigheden.
Det foreslås at, i § 12, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »værdi-
tab«: » eller indfriet en salgsoption«.
Ændringen er en følge af forslaget om en ny § 6 a om salgs-
option i medfør af dette lovforslag. Med forslaget om salgs-
option vil en opstiller fremover betale både værditab og
salgsoption i overensstemmelse med taksationsmyndighe-
dens afgørelser. Med den foreslåede ændring af § 12, stk. 2,
2. pkt., vil reglerne i § 12, stk. 2, bl.a. om fristen for indbrin-
gelse for domstolene inden 3 måneder fra betalingstidspunk-
tet, fremover omfatte både værditabs- og salgsoptionsafgø-
relser.
Til nr. 15
(§ 12, stk. 3)
Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens §
12, stk. 3, at sager om betaling for værditab først kan ind-
bringes for domstolene, når taksationsmyndighedens afgø-
relse foreligger.
Det foreslås, at i § 12, stk. 3, indsættes efter »værditab«: »el-
ler salgsoption«.
Ændringen er en følge af forslaget om en ny § 6 a om salgs-
option i medfør af dette lovforslag. Med forslaget om salgs-
option vil en opstiller fremover betale både værditab og
salgsoption i overensstemmelse med taksationsmyndighe-
dens afgørelser. Med den foreslåede ændring af § 12, stk. 3,
vil sager om betaling af salgsoption ligesom sager om beta-
ling af værditab først kunne indbringes for domstolene, når
taksationsmyndighedens afgørelse foreligger.
Til nr. 16.
Den gældende overskrift efter § 12 i VE-loven, dvs. den
overskrift, der omfatter §§ 13-16 vedrørende køberetsord-
ningen, har ordlyden: ”køberet til andele i vindmølle- eller
solcelleprojekter for lokale borgere”.
Det foreslås, at overskriften efter § 12 og før § 13 affattes
som: VE-bonus til beboere, der er naboer til vindmøller, sol-
celleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker, grøn pulje
og opstillers oplysningspligt vedrørende gennemførelse og
evaluering af værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordnin-
gen samt grøn pulje
Den foreslåede tekstoverskrift er en ændring som følge af
introduktionen af VE-bonusordningen med § 13, der fore-
slås nyaffattet i medfør af dette lovforslag, grøn pulje med §
14, der foreslås nyaffattet i medfør af dette lovforslag, og
opstillers oplysningspligt med § 14 a, der foreslås nyaffattet
i medfør af dette lovforslag.
Til nr. 17.
(§ 13)
Det fremgår af VE-lovens § 13, stk. 1, at den der opstiller en
eller flere vindmøller på mindst 25 m, skal udbyde mindst
20 pct. af ejerandelene heri til personer, som efter § 15 er
berettiget til at afgive købstilbud.
Det fremgår af VE-lovens § 13, stk. 2, at pligten til at udby-
de ejerandele efter stk. 1 gælder ikke for vindmøller, som 1)
etableres efter udbud i et område, som er udpeget til store
havvindmølleparker, jf. § 22, stk. 3, nr. 1, og § 23, 2) indgår
i en havvindmøllepark, der etableres mere end 16 km fra
kystlinjen på enten søterritoriet eller i den eksklusive økono-
54
miske zone, 3) indgår i forsøgsprojekter omfattet af § 35 b,
4) er tilsluttet i egen forbrugsinstallation omfattet af § 41, 5)
er prototypecertificeret efter regler fastsat af klima-, energi-
og forsyningsministeren eller 6) efter klima-, energi- og for-
syningsministerens afgørelse må betegnes som prototype-
møller, hvis der ikke er fastsat regler om certificering, jf. nr.
5.
Det fremgår af VE-lovens § 13, stk. 3, at udbuddet af ejeran-
delene efter stk. 1 sker i det samlede projekt. En opstiller af
vindmøller på land eller af solcelleanlæg kan dog vælge i
stedet at udbyde ejerandelene i vindmøller eller solcellean-
læg, som mindst udgør 20 pct. af det samlede projekt.
Det fremgår af VE-lovens § 13, stk. 4, at ved beregningen i
stk. 3 anvendes vindmølle- eller solcelleprojektets samlede
beregnede gennemsnitlige elproduktion i en 20-årig periode.
Det fremgår af VE-lovens § 13, stk. 5, at vindmøller og sol-
celleanlæg, der er omfattet af udbudspligten efter stk. 1, skal
drives i en selvstændig juridisk enhed. Hvis vindmøllen op-
stilles på søterritoriet eller i den eksklusive økonomiske zo-
ne, må der ikke være personlig hæftelse knyttet til de udbud-
te andele. Hvis vindmøllen eller solcelleanlægget skal drives
i en virksomhed med personlig hæftelse, skal det fremgå af
virksomhedens vedtægter, i hvilket omfang virksomheden
kan stifte gæld. Hvis vindmøllen eller solcelleanlægget skal
drives i et aktieselskab, skal det endvidere fremgå af selska-
bets vedtægter, at aktierne ikke er omsætningspapirer.
Det fremgår af VE-lovens § 13, stk. 6, at udbud af vindmøl-
ler på land kan tidligst finde sted, efter at vindmølleopstille-
ren har sikret sig, at vindmøllerne lovligt kan opføres efter
byggeloven og regler udstedt i medfør heraf, og skal ske in-
den nettilslutning af vindmøllerne. Udbud af havvindmøller
kan tidligst finde sted, efter at projektet har fået etablerings-
tilladelse efter § 25, og skal ske inden nettilslutning af vind-
møllerne. Udbud af solcelleanlæg kan tidligst finde sted, ef-
ter at der er indgået kontrakt om pristillæg, og skal ske inden
nettilslutning af anlægget. Inden udbuddet afholdes, skal kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren orientere om udbuddet
på det i § 9, stk. 1 og 2, nævnte møde om værditab, hvor og-
så opstilleren deltager.
Det fremgår af VE-lovens § 13, stk. 7, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan bestemme, at opstilleren skal del-
tage i og orientere om udbuddet på andre møder. Klima-,
energi- og forsyningsministeren skal godkende orienterings-
materialet.
Det fremgår af VE-lovens § 13, stk. 8, at klima-, energi- og
forsyningsministeren godkender, at udbudsmateriale er ud-
arbejdet og udbud af ejerandele er sket i overensstemmelse
med stk. 1-7, §§ 14 og 15 og § 17, stk. 1, og regler fastsat i
medfør heraf. Afgørelser, som klima-, energi- og forsy-
ningsministeren træffer inden udløbet af perioden, som er
nævnt i § 15, stk. 7, kan ikke indbringes for en administrativ
myndighed.
For så vidt angår baggrunden for ophævelsen af VE-lovens
§ 13 henvises til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger
vedrørende ophævelse af den gældende køberetsordning.
Det foreslås, at § 13 nyaffattes.
Det fremgår af forslaget til en ny § 13, stk. 1, at opstiller
skal tilbyde beboere, der er naboer til anlæg efter nr. 1-4 en
årlig VE-bonus ved opstilling af følgende:
1) En eller flere vindmøller.
2) Solcelleanlæg omfattet af § 6, stk. 1, nr. 2-4.
3) Bølgekraftanlæg og vandkraftværker, der har vundet ret
til pristillæg i et teknologineutralt udbud efter § 50 d.
4) Hybridanlæg.
Med den foreslåede § 13, stk. 1, nr. 1-3 skal opstillere af en
eller flere vindmøller, uanset om de modtager pristillæg, op-
stillere af solcelleanlæg, som nettilsluttes på terræn og har
en installeret effekt på 500 kW eller derover, uanset om de
modtager pristillæg, opstillere af solcelleanlæg, som nettil-
sluttes på terræn og har en installeret effekt på 50 kW eller
derover og under 500 kW, og som ligger i en afstand på 500
m eller derunder fra et andet solcelleanlæg på terræn på 50
kW eller derover, der enten er nettilsluttet eller har opnået
en byggetilladelse, og hvor disse anlæg har en samlet instal-
leret effekt på 500 kW eller derover, uanset om de modtager
pristillæg, opstillere af solcelleanlæg, som nettilsluttes på ta-
get af bygninger eller integreret i bygninger, som er opført
med henblik på opsætning af solceller, uanset om de modta-
ger pristillæg, opstillere af bølgekraftanlæg eller vandkraft-
værker, der har vundet ret til pristillæg efter et teknologineu-
tralt udbud i 2020-2024 efter § 50 d, og opstillere af hybri-
danlæg, uanset om de modtager pristillæg, alle betale for
værditab på beboelsesejendomme, som beboelsesejendom-
mene bliver påført ved opstilling af de pågældende VE-an-
læg.
De vindmøller, der vil være omfattet af VE-bonusordningen,
vil være landvindmøller og åben-dør havvindmøller. Ved
åben dør-proceduren er det en projektudvikler, der selv tager
initiativ til at etablere en havvindmøllepark af en selvvalgt
størrelse og på en selvvalgt placering. Et projektforløb star-
ter ved, at Energistyrelsen modtager en uopfordret ansøg-
ning fra projektudvikleren. I første omgang er det ansøgning
om tilladelse til at udføre forundersøgelser i det selvvalgte
område. Energistyrelsen kan give tilladelse til at foretage
forundersøgelser i henhold til § 23, stk. 4. Den næste tilla-
delse, der skal opnås, er en etableringstilladelse, der gives i
medfør af en gældende bestemmelse i VE-lovens § 25, og
endelig en tilladelse til udnyttelse af energien, der gives i
medfør af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 29.
Projektudvikler kan få tilladelserne, efterhånden som pro-
jektet skrider frem. Dermed er hver enkelt tilladelse en for-
udsætning for den næste.
55
I forhold til nettilslutning af solcelleanlæg på taget af byg-
ninger eller integreret i bygninger, som er opført med hen-
blik på opsætning af solceller, omhandler bestemmelsen sol-
celleanlæg, som nettilsluttes på taget af bygninger eller inte-
greret i bygninger, hvor hele bygningen opføres med det ene
formål at opsætte solceller, jf. de specielle bemærkninger til
§ 6, stk. 1, nr. 4.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 2.6. om, at ikke-støttede solcelleanlæg samt bølgekraf-
tanlæg og vandkraftværker, der vinder ret til pristillæg efter
teknologineutralt udbud, omfattes af værditab-, salgsopti-
ons- og VE-bonusordningen.
Med hybridanlæg i den forslåede § 13, stk. 1, nr. 4, menes,
for det første, en eller flere vindmøller, solcelleanlæg, bøl-
gekraftanlæg eller vandkraftværk, der er koblet til et batteri
eller et kraftvarmeanlæg, herunder biogas- eller biomassean-
læg eller, for det andet, vindmøller, solcelleanlæg, bølge-
kraftanlæg og vandkraftværk, der er tilsluttet i samme nettil-
slutning.
Det bemærkes, at ved begrebet opstiller forstås den person
eller juridiske person, der står som ejer til de i § 13, stk. 1,
nr. 1-4 omhandlede VE-anlæg.
Det fremgår af forslaget til § 13, stk. 2, at stk. 1, nr. 1 omfat-
ter ikke vindmøller på under 25 m, vindmøller opstillet på
de nationale testcentre for store vindmøller og havvindmøl-
ler, der etableres efter udbud i et område, som er udpeget til
store hav-vindmølleparker, jf. § 22, stk. 3, nr. 1, og § 23.
Med den foreslåede § 13, stk. 2, sikres det, at stk. 1, nr. 1
ikke omfatter vindmøller på under 25 m, målt fra vindmøl-
lens fod til toppen af den øverste vingespids, når denne er
højest, og vindmøller opstillet på de nationale testcentre for
store vindmøller samt havvindmøller, der etableres efter ud-
bud i et område, som er udpeget til store havvindmøllepar-
ker, jf. § 22, stk. 3, nr. 1, og § 23. Begrundelsen for, at vind-
møller på under 25 m og havvindmøller etableret efter ud-
bud i et område, som er udpeget til store havvindmøllepar-
ker, jf. § 22, stk. 3, nr. 1, og § 23, ikke er omfattet af værdi-
tabsordningen, jf. VE-lovens § 6, stk. 3, eller den med dette
lovforslag foreslåede salgsoptionsordning. Vindmøller op-
stillet på de nationale testcentre for store vindmøller er end-
videre undtaget fra salgsoptionsordningen, jf. den foreslåede
§ 6 a, stk. 3, i dette lovforslag. For at sikre ensartethed mel-
lem ordningerne, undtages disse vindmøller derfor også fra
VE-bonusordningen.
Det fremgår af forslaget til § 13, stk. 3, at VE-bonus, som er
udbetalt eller udbetales af opstiller efter regler fastsat i med-
før af stk. 4, indgår ikke ved vurdering af, om en person har
ret til ydelser fra det offentlige, og medfører ikke reduktion
af sådanne ydelser.
Med den foreslåede § 13, stk. 3, sikres det, at VE-bonus
ydet efter regler fastsat i medfør af § 13, stk. 4, som er udbe-
talt eller udbetales af opstiller, ikke indgår ved vurdering af,
om en person har ret til ydelser fra det offentlige, og medfø-
rer ikke reduktion af sådanne ydelser. Bestemmelsen skal
sikre, at VE-bonusordningen ikke rammer naboer til de af
bestemmelsen omfattede VE-anlæg skævt. Bestemmelsen
indebærer, at der ved vurdering af om en person har ret til
ydelser fra det offentlige efter den øvrige lovgivning samt
ved beregningen af disses størrelse skal ses bort fra beløb,
der er modtaget som VE-bonus. Bestemmelsen medfører
desuden, at der ikke skal foretages fradrag i offentlige ydel-
ser for beløb, der er modtaget som VE-bonus. Bestemmel-
sen omfatter alle offentlige ydelser og indebærer, at der skal
ses bort fra VE-bonus ved tilkendelse, beregning af størrelse
og udbetaling af disse ydelser.
Det fremgår af forslaget til § 13, stk. 4, at klima-, energi- og
forsyningsministeren fastsætter regler om pligten til at tilby-
de VE-bonus, herunder om kredsen af berettigede modtage-
re, beregningsgrundlaget og størrelsen af VE-bonus, udbeta-
lingstidspunkt, fastsættelse af sanktion, udbetalingsperiode,
frister, renter.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil udstede en be-
kendtgørelse om VE-bonusordningen på baggrund af be-
myndigelsen i stk. 4.
For så vidt angår kredsen af berettigede forventes det, at kun
beboere i husstande helt eller delvis beliggende inden for ot-
te gange møllehøjden fra vindmøller og ud til 200 m for sol-
celleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker skal være
berettigede til at modtage VE-bonus. Ved beregning af møl-
lehøjde lægges til grund, at der ved vindmøllens højde for-
stås dennes totalhøjde fra vindmøllens fod til toppen af den
øverste vingespids, når denne er højest. Opstilles flere vind-
møller i en gruppe, beregnes afstanden til husstanden fra den
nærmeste vindmølle. Opstilles flere solcelleanlæg, bølge-
kraftanlæg eller vandkraftværker, beregnes afstanden fra det
nærmeste anlæg.
Det forventes endvidere, at VE-bonusordningen kun skal
omfatte boliger, som allerede er opført på tidspunktet for det
offentlige møde, der afholdes i henhold til VE-lovens § 9,
stk. 1, der nyaffattes i dette lovforslag. For så vidt angår
husstande i beboelsesejendomme, der på tidspunktet for det
offentlige møde kun var byggeprojekter med gyldig bygge-
tilladelse, forventes det dog, at disse også skal være omfattet
af VE-bonusordningen, fra det tidspunkt, hvor beboelses-
ejendommen er færdigbygget og husstanden er flyttet ind.
Det forventes, at beboere, der fraflytter boligen, mister ret-
ten til VE-bonus. Retten til VE-bonus overgår til nye beboe-
re, der flytter ind i boligen. Det forventes derfor, at beboere
med ret til VE-bonus forpligtes til at oplyse opstiller om fra-
flytning.
Der forventes at blive fastsat regler om, at personer, der er
medejere af VE-anlægget, som medvirker til VE-anlæggets
opstilling eller driver anlægget, skal undtages VE-bonusord-
ningen, og disse skal således ikke kunne modtage VE-bo-
nus. Der kan for eksempel være tale om lodsejere, der udle-
jer jord til VE-anlæggets opstilling. Undtagelsen vil også
omfatte de øvrige personer i husstanden i sådanne tilfælde
56
samt nærtbeslægtede. Der udbetales således ikke VE-bonus
til husstande, der er nært beslægtede med de personer, der er
medejere af VE-anlægget, medvirker til VE-anlæggets op-
stilling eller driver VE-anlægget. Som nærtstående anses
den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre
samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer
efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold side-
stilles med ægte slægtskabsforhold.
For så vidt angår størrelsen af beløb, der udbetales som VE-
bonus forventes det, at der vil skulle udbetales en økono-
misk bonus baseret på en del af VE-anlæggets kapacitet. Det
er således hensigten, at VE-bonussen skal beregnes på bag-
grund af anlæggets produktion fra 5 kW og elmarkedspri-
sen. VE-bonus vil således kunne variere fra år til år afhæn-
gigt af produktion og elpris. Det forventes, at den årlige bo-
nus gennemsnitligt vil være omkring 5.000 kr. til en hus-
sstand, der er nabo til en landvindmølle og ca. 2.000 kr. til
en husstand, der er nabo til et solcelleanlæg. Det forventes,
at størrelsen på VE-bonus skal være uden relation til antallet
af myndige personer i en husstand, og det forventes derfor,
at det skal være op til husstanden selv at definere en eventu-
el fordeling blandt personerne i husstanden. Det forventes
endeligt, at retten til VE-bonus ikke vil kunne overdrages til
tredjemand.
Bonussen baseres på produktionen fra en del af anlæggets
kapacitet. Det vil sige, at hver husstand får del i anlæggets
produktion. For at sikre, at en opstiller i princippet ikke skal
give hele VE-anlægges produktion væk, forventes det , at
der indføres et loft på 1,5 pct. af anlæggets kapacitet over,
hvor meget opstiller vil have pligt til at udbyde som VE-bo-
nus, såfremt der ligger mange boliger nær projektet. Det
skal begrænse den samlede økonomiske byrde for opstiller i
tilfælde af, at der er mange ejendomme i afstandszonen på
otte gange vindmøllehøjde eller op til 200 m fra solcellean-
læg, bølgekraftanlæg og vandkraftværk.
For så vidt angår udbetalingsperioden forventes det, at VE-
bonus skal udbetales bagudrettet hvert år i hele anlæggets
levetid. Det forventes endvidere, at det skal være anlæggets
opstillers ansvar, at udbetalingerne er korrekte.
Det forventes endeligt at klima-, energi- og forsyningsmini-
steren vil fastsætte regler om den praktiske tilrettelæggelse
af VE-bonusordningen, herunder den information opstiller
skal levere om ordningen; krav til de oplysninger beboere
skal indsende for at opnå VE-bonus; krav om underskrift og
legitimation; frister for at acceptere tilbud; den praktiske ud-
betaling af VE-bonus; sanktion for ikke at betale VE-bonus
m.v.
Det bemærkes, at det i medfør af § 9, der foreslås nyaffattet
i medfør af dette lovforslag, vil fremgå af selve loven, at op-
stiller også skal oplyse om VE-bonusordningen i den indivi-
duelle, skriftlige indkaldelse til det offentlige møde, som op-
stiller skal afholde vedrørende opstillingen af anlæggets
konsekvenser for de omkringliggende beboelsesejendomme,
frister for anmeldelse af krav m.v. Indkaldelsen bliver ud-
sendt til alle ejere og beboere af bygninger, som med hensyn
til vindmøller er helt eller delvis beliggende i nær- og mel-
lemzonen fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer,
som defineret i Miljøministeriets vejledning om store vind-
møller i det åbne land – en vurdering af de landskabelige
konsekvenser, eller med hensyn til solcelleanlæg, bølgekraf-
tanlæg og vandkraftværker i en afstand af op til 1,5 km fra
den eller de planlagte placeringer af solcelleanlægget, bølge-
kraftanlægget eller vandkraftværket. Klima-, energi- og for-
syningsministeren (i praksis Energistyrelsen) skal godkende
indkaldelsens form og indhold m.v. - og det skriftlige orien-
teringsmateriale om VE-bonusordningen til mødet - og
Energistyrelsen vil endvidere også selv på selve mødet rede-
gøre for VE-bonusordningen.
Det forventes at klima-, energi- og forsyningsministeren vil
indsætte en sanktionsbestemmelse i bekendtgørelsen om
VE-bonusordningen for manglende gennemførelse af VE-
bonusordningen efter regler udstedt i medfør af § 13, stk. 4.
Sanktionsbestemmelsen kan fastsættes i medfør af den gæl-
dende bestemmelse i VE-lovens § 73, stk. 1, hvorefter der i
regler, som udstedes i henhold til VE-loven, kan fastsættes
bødestraf for overtrædelse af reglerne eller vilkår og påbud
fastsat i medfør af reglerne.
Til nr. 18
(§ 14)
Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 1, at opstilleren skal ud-
arbejde et udbudsmateriale, som skal beskrive projektet og
mindst indeholde følgende oplysninger:
1) Virksomhedens vedtægter.
2) Et specificeret anlægs- og driftsbudget.
3) Finansiering.
4) Hæftelsens omfang pr. andel.
5) Antal og pris på de udbudte ejerandele.
6) Frister og betingelser for afgivelse af købstilbud.
7) Ansvarserklæring med oplysninger om de ansvarlige for
udbudsmaterialet, jf. stk. 2.
8) Klima-, energi- og forsyningsministerens afgørelse, jf. §
13, stk. 8.
Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 2, at de ansvarlige for
udbudsmaterialet skal erklære, at oplysningerne i udbuds-
materialet dem bekendt er rigtige, og at udbudsmaterialet ef-
ter deres overbevisning indeholder de oplysninger, der anses
for fornødne for, at købsberettigede og deres rådgivere kan
danne sig et velbegrundet skøn over udstederens aktiver og
passiver, finansielle stilling, resultater og fremtidsudsigter
samt over en eventuel garant og over de rettigheder, der er
knyttet til de andele, der udbydes. Er udbuddet omfattet af
57
lov om kapitalmarkeder, kan erklæringen efter 1. pkt. i ste-
det afgives efter prospektreglerne.
Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 3, at i det i stk. 1 nævn-
te udbudsmateriale skal de oplysninger, som fremgår af stk.
1, nr. 4-6, særlig fremhæves. Hvis vindmøllen eller solcelle-
anlægget skal drives i en virksomhed med personlig hæftel-
se, skal det tillige fremhæves, i hvilket omfang vedtægterne
giver mulighed for at stifte gæld.
Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 4, at provenuet fra ud-
buddet skal dække en forholdsmæssig andel af opstillerens
omkostninger til projektet, således at opstilleren og køberen
indskyder samme beløb pr. ejerandel. Hvis opstilleren væl-
ger at udbyde ejerandele i vindmøller på land eller solcelle-
anlæg, som mindst udgør 20 pct. af det samlede projekt, jf. §
13, stk. 3, 2. pkt., må prisen på ejerandelene ikke være høje-
re, end hvis opstilleren havde valgt at udbyde ejerandelene i
det samlede projekt. Ejerandelene udbydes til en pris bereg-
net ud fra en produktion på 1.000 kWh pr. år pr. andel, jf.
dog stk. 6. Opstilleren kan ikke fastsætte krav om køb af et
bestemt antal ejerandele.
Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 5, at udbudsmaterialet
skal ledsages af en erklæring fra en statsautoriseret revisor
om,
1) at projektet opfylder betingelserne i § 13, stk. 5,
2) at omfanget af hæftelsen pr. andel er oplyst, jf. stk. 1,
3) at prisen på ejerandelene er fastsat som angivet i stk. 4 el-
ler som angivet i modellen efter stk. 6,
4) at andele afsat gennem udbuddet ikke stilles dårligere end
andre andele i virksomheden, jf. § 17, stk. 1, og
5) økonomiske forhold i øvrigt.
Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 6, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan tillade, at ejerandele udbydes efter
en anden model end den, som er angivet i stk. 4, 3. pkt.
Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 7, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om kra-
vene til udbudsmaterialet, herunder om beregning og doku-
mentation for omkostninger og indtægter og om afgivelse af
revisorerklæring.
Det foreslås, at § 14 nyaffattes.
Det forslås at lave en ny § 14, stk. 1, hvorefter opstiller se-
nest 14 hverdage efter første produceret kWh skal indbetale
et beløb efter stk. 4 til en kommunal grøn pulje ved opstil-
ling af følgende:
1) En eller flere vindmøller.
2) Solcelleanlæg omfattet af § 6, stk. 1, nr. 2-4.
3) Vandkraftværker, der har vundet ret til pristillæg i et tek-
nologineutralt udbud efter § 50 d.
4) Hybridanlæg.
Med den foreslåede § 14, stk. 1, nr. 1-3 skal opstillere af en
eller flere vindmøller, uanset om de modtager pristillæg, op-
stillere af solcelleanlæg, som nettilsluttes på terræn og har
en installeret effekt på 500 kW eller derover, uanset om de
modtager pristillæg, opstillere af solcelleanlæg, som nettil-
sluttes på terræn og har en installeret effekt på 50 kW eller
derover og under 500 kW, og som ligger i en afstand på 500
m eller derunder fra et andet solcelleanlæg på terræn på 50
kW eller derover, der enten er nettilsluttet eller har opnået
en byggetilladelse, og hvor disse anlæg har en samlet instal-
leret effekt på 500 kW eller derover, uanset om de modtager
pristillæg, opstillere af solcelleanlæg, som nettilsluttes på ta-
get af bygninger eller integreret i bygninger, som er opført
med henblik på opsætning af solceller, uanset om de modta-
ger pristillæg, opstillere af vandkraftværker, der har vundet
ret til pristillæg efter et teknologineutralt udbud i 2020-2024
efter § 50 d, og opstillere af hybridanlæg, uanset om de
modtager pristillæg, senest 14 hverdage efter første produce-
ret kWh indbetale et beløb efter § 14, stk. 4 til en kommunal
grøn pulje i den kommune hvor det pågældende anlæg og
værk opstilles.
De vindmøller, der vil være omfattet af grøn pulje, vil være
landvindmøller og åben dør-havvindmøller. Ved åben dør-
proceduren er det en projektudvikler, der selv tager initiativ
til at etablere en havvindmøllepark af en selvvalgt størrelse
og på en selvvalgt placering. Et projektforløb starter ved, at
Energistyrelsen modtager en uopfordret ansøgning fra pro-
jektudvikleren. I første omgang er det ansøgning om tilla-
delse til at udføre forundersøgelser i det selvvalgte område.
Energistyrelsen kan give tilladelse til at foretage forundersø-
gelser i henhold til § 23, stk. 4. Den næste tilladelse, der skal
opnås, er en etableringstilladelse, der gives i medfør af en
gældende bestemmelse i VE-lovens § 25, og endelig en tilla-
delse til udnyttelse af energien, der gives i medfør af den
gældende bestemmelse i VE-lovens § 29. Projektudvikler
kan få tilladelserne, efterhånden som projektet skrider frem.
Dermed er hver enkelt tilladelse en forudsætning for den
næste.
I forhold til nettilslutning af solcelleanlæg på taget af byg-
ninger eller integreret i bygninger, som er opført med hen-
blik på opsætning af solceller, omhandler bestemmelsen sol-
celleanlæg, som nettilsluttes på taget af bygninger eller inte-
greret i bygninger, hvor hele bygningen opføres med det ene
formål at opsætte solceller, jf. de specielle bemærkninger til
§ 6, stk. 1, nr. 4.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 2.7. om grøn pulje for baggrunden for, hvilke statsstøt-
tede og ikke statsstøttede vindmøller, solcelleanlæg og
vandkraftværker, der omfattes af grøn pulje.
Med hybridanlæg i den forslåede § 14, stk. 1, nr. 4, menes,
for det første, en eller flere vindmøller, solcel-leanlæg, bøl-
gekraftanlæg eller vandkraftværk, der er koblet til et batteri
eller et kraftvarmeanlæg, herunder biogas- eller biomassean-
58
læg eller, for det andet, vindmøller, solcelleanlæg, bølge-
kraftanlæg og vandkraftværk, der er tilsluttet i samme nettil-
slutning.
Det bemærkes, at ved begrebet opstiller forstås den person
eller juridiske person, der står som ejer til de i § 14, stk. 1,
nr. 1-4 omhandlede VE-anlæg.
Det fremgår af forslaget til § 14, stk. 2, hvis et anlæg er op-
stillet på tværs af flere kommuner, skal beløbet efter stk. 4
fordeles forholdsmæssigt mellem kommunerne i forhold til
den kapacitet i MW, der opstilles i hver enkelt kommune.
Med den foreslåede § 14, stk. 2, vil et anlæg, der er omfattet
af flere lokalplaner, fordi det opstilles på tværs af flere kom-
muner, vil opstiller skulle betale til alle de kommuner, hvor
anlægget opstilles, med et beløb efter stk. 4 i forhold til den
kapacitet i MW, der opstilles i hver enkelt kommune. Hvis
der fx opstilles to vindmøller på 8 MW i alt i en kommune,
og en vindmøller på 4 MW i en anden kommune, vil opstil-
ler skulle betale 704.000 kr. svarende til 8 x 88.000 kr. pr.
MW til grøn pulje i den ene kommune og 352.000 kr. sva-
rende til 4 x 88.000 kr. pr. MW til grøn pulje i den anden
kommune.
Det fremgår af forslaget til § 14, stk. 3, at stk. 1, nr. 1, finder
tilsvarende anvendelse på havvindmøller, hvor en kommu-
nalbestyrelse kan gøre indsigelse efter § 22 b. Stk. 1, nr. 1,
omfatter ikke vindmøller på under 25 m, vindmøller opstil-
let på de nationale testcentre for store vindmøller og hav-
vindmøller, der etableres efter udbud i et område, som er ud-
peget til store havvindmølleparker, jf. § 22, stk. 3, nr. 1, og
§ 23. Kan flere kommunalbestyrelser gøre indsigelse efter §
22 b, skal opstiller fordele og indbetale beløbet efter stk. 4
ligeligt mellem de berettigede kommuner. Der skal betales
et beløb efter stk 4 svarende til de VE-teknologier omfattet
af stk. 1-3, som er omfattet af hybridanlægget efter stk. 1,
nr. 4.
Med den foreslåede § 14, stk. 3, 1. pkt. finder grøn pulje ale-
ne anvendelse på de åben dør-havvindmøller, hvor en kom-
munalbestyrelsen kan gøre indsigelse mod, at der gives tilla-
delse til forundersøgelse til områder, hvor udnyttelse af
energi vurderes relevant for så vidt angår havvindmøller, der
planlægges placeret op til 15 km fra kommunens kyststræk-
ning, jf. § 22 b.
Med den foreslåede § 14, stk. 3, 2. pkt. vil vindmøller på
under 25 m, målt fra vindmøllens fod til toppen af den øver-
ste vingespids, når denne er højest, vindmøller opstillet på
de nationale testcentre for store vindmøller og havvindmøl-
ler etableret efter udbud i et område, som er udpeget til store
havvindmølleparker, jf. § 22, stk. 3, nr. 1, og § 23, ikke være
omfattet af grøn pulje. Det skyldes, at de pågældende vind-
møller heller ikke vil være omfattet af den reviderede værdi-
tabsordning og de nye salgsoptions- og VE-bonusordninger.
For at sikre ensartethed mellem alle fire ordninger, undtages
disse vindmøller derfor også fra grøn pulje.
Med den foreslåede § 14, stk. 3, 3. pkt. kan der opstå en si-
tuation, hvor to kommuner har kyststrækning op til 15 km
fra en havvindmøllepark, men hvor der alene er udsigt til en
lille del af parken fra den ene kommune, mens der er udsigt
til hele parken fra den anden kommune. Risikoen for dette
scenarie vurderes dog at være meget lille. De fleste havvind-
mølleprojekter har desuden en vis størrelse, hvilket medfø-
rer, at puljen forventes at være relativt stor, og hver kommu-
ne får derfor gode muligheder for at etablere projekter efter
grøn pulje. Det vurderes, at en ligelig fordeling er admini-
strativt mest hensigtsmæssig, da det ikke på forhånd er mu-
ligt at opstille en model, der tager højde for alle mulige sce-
narier i fremtiden.
Med den foreslåede § 14, stk. 3, 4. pkt. vil opstiller skulle
betale et beløb efter stk. 4 svarende til de teknologier, der er
omfattet af et hybridanlæg. Hvis et hybridanlæg fx består af
en vindmølle på 1 MW og et solcelleanlæg på 1 MW skulle
betale 118.000 kr. svarende til henholdsvis 88.000 kr. og
30.000 kr. til grøn pulje i den kommune eller kommuner,
hvor anlæggene opstilles.
Det fremgår af forslaget til § 14, stk. 4, at opstillere omfattet
af stk. 1-3 skal betale et beløb, som svarer til:
1) 88.000 kr. pr. MW ved landvindmøller,
2) 115.000 kr. pr. MW ved havvindmøller,
3) 30.000 kr. pr. MW ved solcelleanlæg og
4) 67.000 kr. pr. MW ved vandkraftværker.
Med den foreslåede § 14, stk. 4 vil størrelsen af det beløb,
som opstiller vil skulle betale afhænge af, hvilken VE-tek-
nologi, der opstilles. Beløbet er forskelligt for de fire tekno-
logier, fordi fuldlasttimerne, dvs. antallet af timer på et år,
hvor produktionskapaciteten producerer ved maksimal ef-
fekt, er forskellige, jf. afsnit 2.7 om grøn pulje.
Det fremgår af forslaget til § 14, stk. 5, at kommunalbesty-
relsen yder tilskud fra grøn pulje. Er midlerne i grøn pulje
ikke allokeret til projekter 3 år efter indbetaling, skal kom-
munalbestyrelsen overføre det af opstiller indbetalte beløb
til statskassen.
Med den foreslåede § 14, stk. 5 vil en kommunalbestyrelse
kunne yde tilskud fra grøn pulje. Midlerne i grøn pulje vil
komme fra opstiller i forbindelse med opstilling af VE-an-
læg i en kommune, og vil kunne anvendes til lovlige kom-
munale formål til fordel for fx nære naboer til VE-projekter
til fx grønne tiltag.
Det fremgår af forslaget til § 14, stk. 6, at klima-, energi- og
forsyningsministeren fastsætter regler om grøn pulje, herun-
der om følgende:
1) Kommunalbestyrelsens oprettelse og administration af
grøn pulje.
2) Ansøgningsprocedure for tilskud fra grøn pulje.
59
3) Kredsen af ansøgningsberettigede.
4) Tildeling af midler i prioriteret rækkefølge.
5) Bagatelgrænse for overførsel til statskassen.
Med den foreslåede § 14, stk. 6, bemyndiges klima-, energi-
og forsyningsministeren til at fastsætte regler om grøn pulje,
herunder om, at kommunalbestyrelsen opretter og admini-
strerer grøn pulje, at ansøgningsproceduren for tilskud fra
grøn pulje, at kredsen af ansøgningsberettigede, tildeling af
midler i prioriteret rækkefølge og en bagatelgrænse for tilba-
gebetalinger til statskassen.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil udstede en be-
kendtgørelse om grøn pulje på baggrund af bemyndigelsen i
stk. 6.
For så vidt angår ansøgningsproceduren forventes det, at der
vil blive fastsat enkle regler for ansøgningsproceduren for at
yde tilskud fra grøn pulje. For så vidt angår kredsen af an-
søgningsberettigede forventes det, at der vil blive fastsat
regler om, at ansøgningsberettigede som udgangspunkt er
alle i kommunen, hvor VE-teknologierne opstilles. For så
vidt angår tildeling af midler i prioriteret rækkefølge forven-
tes det, at der vil blive fastsat regler om hvilke projekter og
naboer, lokale mv., der prioriteres. Der forventes at blive
fastsat regler om en bagatelgrænse for tilbagebetaling til
statskassen på 10.000 kr.
Til nr. 19.
(§ 14 a)
Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 14
a, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren vejleder
opstilleren, købsberettigede og andre interesserede om købe-
retsordningen. Det fremgår af den gældende bestemmelse i
VE-lovens § 14 a, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren opretter og driver en hjemmeside, som bl.a. oplyser
om de konkrete udbud.
Forslaget indeholder en nyaffattelse af § 14 a, stk. 1, hvoref-
ter opstillere af vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg
og vandkraftværker efter anmodning skal meddele klima-,
energi- og forsyningsministeren de oplysninger, der er nød-
vendige for, for det første, administration af og tilsyn med
værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningens gennem-
førelse og, for det andet, evaluering af værditabs-, salgsopti-
ons- og VE-bonusordningen samt grøn pulje.
Kompetencen til at anmode om oplysninger forventes dele-
geret til Energistyrelsen.
Med den foreslåede § 14 a, stk. 1, nr. 1, pålægges opstillere
af VE-anlæg en oplysningspligt, der sikrer, at klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren (i praksis Energistyrelsen) kan
indhente oplysninger til brug for administrationen med og
tilsyn af værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningens
gennemførelse og foretage stikprøver med hensyn til at kon-
trollere, om opstillere af VE-anlæg har gennemført værdi-
tabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningen, som de er for-
pligtet til efter reglerne i VE-lovens §§ 6–13. Energistyrel-
sen vil også kunne anvende de indhentede oplysninger i
medfør af oplysningspligten til at udarbejde statistik med
hensyn til fx opstillernes omkostninger ved at gennemføre
værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningen, og om-
kostningernes fordeling og størrelse m.v. Med oplysnings-
pligt menes enhver oplysning om ordningernes gennemfø-
relse, eventuelt i en bestemt form. Oplysningspligten vil til-
lige omfatte- efter ministerens anmodning - en bekræftelse
af rigtigheden af oplysningerne fra en revisor til brug for til-
synet med ordningernes gennemførelse. Det er ikke hensig-
ten, at Energistyrelsen skal føre tilsyn med grøn puljes gen-
nemførelse.
Med den foreslåede § 14 a, stk. 1, nr. 2, pålægges opstillere
af VE-anlæg en oplysningspligt, der sikrer, at klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren (i praksis Energistyrelsen) end-
videre kan indhente de nødvendige oplysninger fra opstillere
af VE-anlæg med hensyn til evalueringen af værditabs-,
salgsoptions- og VE-bonusordningen samt grøn pulje, her-
under ved den evaluering af VE-bonus og grøn pulje, der
forventes at ske i 2024.
Forslaget indeholder en nyaffattelse af § 14 a, stk. 2, med
følgende ordlyd: klima-, energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte nærmere regler om oplysningspligtens omfang
og opfyldelse.
Med den foreslåede § 14 a, stk. 2, kan ministeren fastsætte
nærmere regler om oplysningspligten i stk. 1, nr. 1 og 2.
Denne bemyndigelse forventes bl.a. anvendt, når der vurde-
res at være behov for at følge implementeringen af en be-
stemt ordning tæt – og Energistyrelsen ikke ad anden vej har
adgang til oplysninger om ordningens implementering. Det
vil fx kunne være tilfældet med VE-bonus, hvor udbetalin-
gen vil ske fra opstiller direkte til beboerne i de husstande,
der er omfattet af den zone, hvori opstiller skal udbetale VE-
bonus. Det forventes således bl.a. at anvende denne bemyn-
digelse til at udstede regler i den bekendtgørelsen om VE-
bonusordningen, der forventes udstedt i medfør af forslaget
til § 13 i dette lovforslag, om at opstiller skal oplyse Energi-
styrelsen om forhold vedrørende modtagere af VE-bonus
samt størrelsen af den udbetalte bonus pr. bonusmodtager.
Det bemærkes, at hvis en opstiller ikke meddeler klima-,
energi- og forsyningsministeren de oplysninger, som mini-
steren (i praksis Energistyrelsen) anmoder om i medfør af
den foreslåede § 14 a, vil Energistyrelsen kunne meddele
først et påbud efter den gældende bestemmelse i § 71 i VE-
loven til opstiller om straks – eller inden for en nærmere an-
givet frist – at meddele oplysningerne. Såfremt påbuddet ik-
ke efterleves, vil Energistyrelsen herefter kunne anmelde
opstiller til politiet med henblik på udstedelse af bødeforlæg
for manglende overholdelse af oplysningspligten efter den
gældende bestemmelse i VE-lovens § 72, nr. 9, der bliver til
§ 72, nr. 8, i medfør af dette lovforslag.
Til nr. 20
60
(§§ 15 – 17)
Det fremgår af VE-lovens § 15, stk. 1, at enhver person over
18 år, jf. dog stk. 3, som er bopælsregistreret i CPR på en
adresse eller ejer en fritidsbolig, der ligger højest 4,5 km fra
opstillingsstedet i den periode, hvor udbuddet afholdes, er
berettiget til at afgive købstilbud. Ved ejerskab af fritidsbo-
liger skal den pågældende have ejet fritidsboligen, i mindst
2 år før udbuddet annonceres, jf. stk. 5, og fritidsboligen må
ikke anvendes til erhvervsmæssig udlejning. Opstilles flere
møller i en gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste
mølle. Opstilles flere solcelleanlæg, beregnes afstanden fra
nærmeste solcelleanlæg.
Det fremgår af VE-lovens § 15, stk. 2, at berettiget til at af-
give købstilbud er endvidere enhver person over 18 år, jf.
dog stk. 3, som er bopælsregistreret i CPR på en adresse el-
ler ejer en fritidsbolig i den kommune, hvori vindmøllen el-
ler solcelleanlægget opstilles, i den periode, hvor udbuddet
afholdes. Ved ejerskab af fritidsboliger skal den pågældende
have ejet fritidsboligen, i mindst 2 år før udbuddet annonce-
res, jf. stk. 5, og fritidsboligen må ikke anvendes til er-
hvervsmæssig regulering. Ved havvindmøller etableret uden
for udbud og havvindmøller etableret efter udbud i et områ-
de, som er udpeget til kystnære havvindmølleparker, skal
bopælsregistreringen efter 1. pkt. være i en kommune, som
har en kyststrækning, der ligger inden for 16 km fra opstil-
lingsstedet. Opstilles flere møller i en gruppe, beregnes af-
standen fra den nærmeste mølle.
Det fremgår af VE-lovens § 15, stk. 3, at personer, som di-
rekte eller indirekte ejer andele i hele eller dele af vindmøl-
le- eller solcelleprojektet, ikke er berettiget til at afgive
købstilbud efter stk. 1 og 2.
Det fremgår af VE-lovens § 15, stk. 4, at enhver person om-
fattet af stk. 1 har fortrinsret til køb af op til 50 andele. Per-
sonkredsen i stk. 2 kan kun købe andele, efter at fortrinsret-
ten efter 1. pkt. er opfyldt.
Det fremgår af VE-lovens § 15, stk. 5, at udbud af ejerande-
le til de købsberettigede som minimum skal ske ved tydelig
annoncering i mindst en lokal og en regional avis i de købs-
berettigedes områder. Annoncen, hvori udbuddet sker, skal
indeholde følgende oplysninger:
1) Antal og pris på de ejerandele, der skal udbydes.
2) Selskabsform og omfanget af hæftelsen pr. andel.
3) Frister og betingelser for afgivelse af købstilbud.
4) Tid og sted for afholdelse af møde om udbuddet.
5) Hvor købsberettigede skal henvende sig for at få tilsendt
eller udleveret udbudsmaterialet.
6) En henvisning til den i § 14 a, stk. 2, nævnte hjemmeside.
Det fremgår af VE-lovens § 15, stk. 6, at tidligst 2 uger efter
indsættelsen af annoncen, jf. stk. 5, og senest 4 uger inden
fristen for afgivelse af købstilbud skal der efter aftale med
klima-, energi- og forsyningsministeren afholdes et offent-
ligt møde, hvor der redegøres for udbuddet. For havvind-
møller anviser klima-, energi- og forsyningsministeren loka-
liteten.
Det fremgår af VE-lovens § 15, stk. 7, at fristen for at afgive
købstilbud skal mindst være 8 uger fra det tidspunkt, udbud-
det annonceres. Forlænges fristen, efter at annonceringen i
stk. 5 er sket, skal forlængelsen annonceres på samme måde
som den oprindelige annoncering.
Det fremgår af VE-lovens § 15, stk. 8, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan dispensere fra kravet i stk. 5 om
annoncering i en lokal og en regional avis, såfremt der fore-
ligger særlige grunde. Dispensationen kan være ledsaget af
vilkår om anden annoncering. Klima-, energi- og forsy-
ningsministerens afgørelse kan ikke indbringes for en admi-
nistrativ myndighed.
Det fremgår af VE-lovens § 15 a, stk. 1, at opstilleren er for-
pligtet til at afslutte udbuddet ved accept af købstilbud fra
købsberettigede personer.
Det fremgår af VE-lovens § 15 a, stk. 2, at hvis de indkom-
ne bud ved budfristens udløb overstiger antallet af udbudte
ejerandele, og der er tvivl om, hvorvidt en person er købsbe-
rettiget efter § 15, foretages en beregning efter § 16. I bereg-
ningen indgår de købstilbud, hvorom der er tvivl. Opstille-
ren reserverer de ejerandele, hvorom der er tvivl, indtil det
er afklaret, om personen er købsberettiget. Er personen
købsberettiget, accepteres købstilbuddet. Er personen ikke
købsberettiget, tilbyder opstilleren de reserverede andele til
de købsberettigede personer, som har afgivet købstilbud,
som ikke er blevet accepteret efter fordelingen i § 16. Forde-
lingen af de reserverede andele, som i øvrigt sker efter køb-
stilbuddenes størrelse og § 16, forudsætter, at de købsberet-
tigede personer helt eller delvis ønsker at opretholde deres
købstilbud.
Det fremgår af VE-lovens § 15 a, stk. 3, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan give opstilleren påbud om ac-
cept af købstilbud fra købsberettigede personer.
Det fremgår af VE-lovens § 16, stk. 1, at overstiger de ind-
komne bud ved budfristens udløb antallet af udbudte ejeran-
dele, imødekommes først alle, der har afgivet bud inden for
fortrinsretten i § 15, stk. 4, med op til 50 ejerandele hver.
Hvis der er afgivet flere bud inden for fortrinsretten, end der
er udbudte ejerandele, anvendes fordelingsprincippet i stk.
2. Fordelingsprincippet i stk. 2 anvendes tillige på den del af
buddene fra personer omfattet af fortrinsretten, som oversti-
ger 50 ejerandele, og på bud fra personer, som ikke er om-
fattet af fortrinsretten.
Det fremgår af VE-lovens § 16, stk. 2, at andelene fordeles
således, at først imødekommes alle, der har afgivet bud på
mindst én ejerandel, med en ejerandel. Herefter imødekom-
mes alle, der har afgivet bud på mindst to ejerandele, med
yderligere en ejerandel osv., indtil alle bud på et givet antal
61
ejerandele eventuelt ikke kan imødekommes. De andele, der
herefter ikke kan fordeles efter det beskrevne princip, forde-
les efter lodtrækning, som foretages af klima-, energi- og
forsyningsministeren.
Det fremgår af VE-lovens § 16, stk. 3, at opstilleren frit kan
råde over ejerandele, som ikke afsættes gennem udbuddet.
Det fremgår af VE-lovens § 17, stk. 1, at ejerandele afsat
gennem udbuddet, jf. § 13, ikke må stilles dårligere end an-
dre andele i virksomheden og kan ikke tvangsindløses.
Det fremgår af VE-lovens § 17, stk. 2, at den virksomhed,
som ejer en eller flere vindmøller eller solcelleanlæg, hvori
der er afsat andele gennem udbuddet, jf. § 13, kun kan over-
drage vindmøllerne eller solcelleanlæggene efter forudgåen-
de godkendelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren.
En sådan godkendelse vil alene kunne gives under særlige
omstændigheder.
Det foreslås, at §§ 15-17 ophæves.
Forslaget om at ophæve §§ 15-17, er en konsekvens af, at
det i dette lovforslag foreslås at ophæve den gældende købe-
retsordning, herunder §§ 15-17.
Til nr. 21.
(§ 21, stk. 6)
Det fremgår af § 21, stk. 1, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren kan træffe afgørelse om ydelse af garanti til loka-
le vindmølle- og solcellelav eller andre lokale initiativgrup-
per for lån, som optages til finansiering af forundersøgelser,
herunder til undersøgelse af placeringer, tekniske og økono-
miske vurderinger og forberedelse af ansøgninger til myn-
digheder, med henblik på at opstille en eller flere vindmøller
eller solcelleanlæg. Dette gælder dog ikke møller, som er til-
sluttet i egen forbrugsinstallation som nævnt i § 41, solcelle-
anlæg tilsluttet i egen forbrugsinstallation eller havvindmøl-
ler, der etableres efter udbud, jf. § 23.
Det fremgår af § 21, stk. 2, at ydelse af garanti er betinget
af, at nedenstående krav er opfyldt på ansøgningstidspunktet
og det tidspunkt, hvor garantien stilles:
1) Vindmøllelavet, solcellelavet eller initiativgruppen har
mindst ti deltagere.
2) Flertallet af vindmøllelavets, solcellelavets eller initiativ-
gruppens deltagere er bopælsregistreret i CPR på en adresse
i den kommune, hvor møllen eller solcelleanlægget planlæg-
ges opstillet, eller uden for kommunen i en afstand af højst
4,5 km fra det sted, hvor møllen eller solcelleanlægget plan-
lægges opstillet. Ved havvind-møller etableret uden for ud-
bud skal bopælsregistreringen efter 1. pkt. være i en kom-
mune, som har en kyststrækning, der ligger inden for 16 km
fra opstillingsstedet. Opstilles flere møller i en gruppe, be-
regnes afstanden fra den nærmeste mølle. Opstilles flere sol-
celleanlæg, beregnes afstanden fra nærmeste solcelleanlæg.
3) Deltagerne nævnt i nr. 2 har bestemmende indflydelse i
lavet eller i initiativgruppen.
4) Lavets eller initiativgruppens gennemførelse af projektet
vurderes som realistisk.
Det fremgår af § 21, stk. 3, at garantien omfatter hovedsto-
len af lån optaget på markedsbestemte vilkår til formål som
nævnt i stk. 1. Garantien bortfalder ved nettilslutningen af
anlægget, ved møller dog senest 3 måneder efter at vingerne
er opsat på møllen.
Det fremgår af § 21, stk. 4, at hvis et projekt ikke gennemfø-
res, kræves udløste garantier ikke tilbagebetalt, medmindre
projektet helt eller delvis overdrages til andre.
Det fremgår af § 21, stk. 5, at inden for en ramme på 10
mio. kr. træffer klima-, energi- og forsyningsministeren af-
gørelse om ydelse af garanti efter ansøgning fra vindmølle-
lavet, solcellelavet eller initiativgruppen. Der ydes garanti
inden for den til enhver tid disponible sum. Der kan maksi-
malt ydes garanti på 500.000 kr. pr. projekt.
Det foreslås med lovforslaget, at der i § 21 i VE-loven, ind-
sættes et nyt stykke, efter stk. 5.
Det fremgår af forslaget til § 21, stk. 6, at stk. 1-5 også gæl-
der for bølgekraft- og vandkraftslav, som ikke er tilsluttet i
egen forbrugsinstallation. Opstilles flere bølgekraftanlæg,
beregnes afstanden fra nærmeste bølgekraftanlæg.
Den foreslåede § 21, stk. 6 indebærer, at bølgekraft- og
vandkraftslav også kan ansøge om at få stillet garanti for
lån, som optages til finansiering af forundersøgelser, herun-
der til undersøgelse af placeringer, tekniske og økonomiske
vurderinger og forberedelse af ansøgninger til myndigheder,
med henblik på at opstille bølgekraftanlæg eller vandkraft-
værker.
Begrundelsen for den foreslåede ændring er, at forholdene
for de fem teknologier (landvind, havvind, sol, bølgekraft og
vandkraftværker) der kan deltage i teknologineutrale udbud
afholdt efter forslaget til § 50 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 30,
harmoniseres.
Under henvisning til ordningens begrænsede størrelse admi-
nistreres ordningen inden for rammerne af de minimis-for-
ordningen (Kommissionens forordning (EU) Nr. 1407/2013
af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de
minimisstøtte), jf. afsnit 7.2 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 22-25.
(§ 30, stk. 1)
Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens §
30, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren fast-
sætter nærmere regler om vindmøllers og solcellers tilslut-
ning til elforsyningsnettet. Det fremgår af stk. 1, nr. 1, at der
fastsættes regler om, hvilke kategorier af anlæg og installati-
62
oner, herunder ilandføringsanlæg fra havvindmølleparker,
som det påhviler henholdsvis vindmølleejeren, solcelleeje-
ren og de kollektive elforsyningsvirksomheder at udføre.
Af stk. 1, nr. 2, fremgår det, at der fastsættes regler om vind-
mølleejerens adgang til benyttelse af ilandføringsanlæg, som
er etableret af den elforsyningsvirksomhed, som varetager
ilandføringen, og om betaling herfor.
Ved ilandføringsanlæg forstås elnet der transporterer elektri-
citet fra havvindmølleparker til land.
Det fremgår af stk. 1, nr. 3, at der fastsættes regler om hvor-
ledes omkostninger ved etablering af nettilslutning og om-
kostninger ved at være nettilsluttet fordeles mellem vind-
mølleejeren, solcelleejeren og de kollektive elforsynings-
virksomheder.
Endelig fremgår det af stk. 1, nr. 4, at der fastsættes regler
om hvorledes omkostninger, der påhviler de kollektive el-
forsyningsvirksomheder, indregnes i priserne for elektricitet,
jf. § 8, stk. 1 og 2, i lov om elforsyning.
Det foreslås, at § 30, stk. 1, ændres til også at omfatte bølge-
kraftanlæg og vandkraftværker, § 30, stk. 1, nr. 1 ændres til
også at omfatte ilandføringsanlæg fra bølgekraftanlæg, § 30,
stk. 1, nr. 1 og nr. 3, ændres til at omfatte bølgekraftanlægs-
ejere og vandkraftværksejere, og § 30, stk. 1, nr. 2, ændres
til at omfatte bølgekraftanlægsejere.
Baggrunden for forslaget til ændringen er at sikre, at regler-
ne for tilslutning til det kollektive elnet så vidt muligt har-
moniseres for vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og
vandkraftværker (VE-elproduktionsanlæg).
Ændringerne indebærer, at klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren forpligtes til at fastsætte nærmere regler om bølge-
kraftanlægs og vandkraftværkers nettilslutning efter VE-lo-
ven fremfor efter elforsyningslovens bestemmelser herom.
Med lovændringen vil klima-, energi- og forsyningsministe-
ren udstede en ny bekendtgørelse, der både indeholder reger
om vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vand-
kraftværkers nettilslutning. Det vil ske ved, at klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren vil udvide de gældende regler til
også at omfatte bølgekraftanlæg og vandkraftværker.
Til nr. 26.
(§ 33, stk. 1)
Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens §
33, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om vindmøllers konstruktion,
fremstilling, opstilling, drift, vedligeholdelse og service
samt om krav til certificering, godkendelse og prøvning.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere fast-
sætte regler om tilbagekaldelse af godkendelser udstedt i
medfør af regler fastsat i medfør af 1. pkt.
Bemyndigelsen i § 33, stk. 1, 1. pkt., har været anvendt til at
udstede bekendtgørelse nr. 73 af 25. januar 2013 om teknisk
certificeringsordning for vindmøller. Bekendtgørelsen inde-
holder bl.a. krav om, at en vindmølle skal have et certifikat,
der bekræfter, at vindmøllen overholder en række internatio-
nale standarder for sikkerhed, energiproduktion og støj in-
den vindmøllen idriftsættes, og at vindmøllen skal serviceres
regelmæssigt af en certificeret eller godkendt servicevirk-
somhed. Vindmøllecertificerende virksomheder kan enten
være akkrediteret af Den Danske Akkrediteringsfond (DA-
NAK) eller en tilsvarende anerkendt udenlandsk akkredit-
eringsvirksomhed, der er medunderskriver i den europæiske
samarbejdsorganisation for samarbejdsorganer, EA’s, multi-
laterale aftale om gensidig anerkendelse. Energistyrelsen
kan også i visse tilfælde godkende vindmøllecertificerende
virksomheder. Ligeledes kan vindmølleservicevirksomheder
enten være certificeret af en akkrediteret virksomhed eller
en tilsvarende anerkendt udenlandsk (europæisk) akkredit-
eringsvirksomhed eller i visse tilfælde godkendt af Energi-
styrelsen. Fysiske personer (fx ejeren af en vindmølle) vil
også under særlige omstændigheder kunne godkendes af
Energistyrelsen til at udføre vedligeholdelse og service.
Bemyndigelsen i § 33, stk. 1, 2. pkt., til at fastsætte regler
om tilbagekaldelse af godkendelser har hidtil ikke har været
anvendt.
Det foreslås, at ordene »suspension og« indsættes efter ordet
»om« i § 33, stk. 1, 2. pkt.
Den foreslåede ændring vil indebære, at bemyndigelsen i §
33, stk. 1, 2. pkt., vil blive udvidet således, at klima-, energi-
og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om både
suspension og tilbagekaldelse af godkendelser udstedt i
medfør af regler fastsat i medfør af § 33, stk. 1, 1. pkt.
Det forventes, at klima-, energi og forsyningsministeren vil
anvende bemyndigelsen ved den igangværende revision af
bekendtgørelse nr. 73 af 25. januar 2013 om teknisk certifi-
ceringsordning for vindmøller. Der forventes således indsat
en bestemmelse i den reviderede bekendtgørelse om, at
Energistyrelsen kan suspendere eller tilbagekalde de god-
kendelser, som Energistyrelsen udsteder til virksomheder til
at certificere eller servicere vindmøller efter den reviderede
bekendtgørelse. Eksisterende godkendelser udstedt efter den
gældende bekendtgørelse vil kun kunne tilbagekaldes, hvis
vilkår eller betingelser i godkendelserne selv muliggør dette,
eller efter almindelige forvaltningsretlige grundsætninger.
Ved en suspension vil en virksomhed eller en person midler-
tidigt miste sin godkendelse til at certificere eller servicere
vindmøller, men virksomheden eller personen vil dog have
mulighed for at få godkendelsen tilbage, såfremt virksomhe-
den eller personen retter op på de forhold, der har givet an-
ledning til suspensionen uden at skulle igennem en ny fuld
ansøgningsproces igen som ved tilbagekaldelse. Suspension
vil således være et tiltag, der vil kunne tjene som en advar-
sel.
63
Det forudsættes, at en suspension vil skulle ske ud fra de
samme betingelser, som vil blive krævet opfyldt for at
iværksætte en tilbagekaldelse.
For det første vil reglerne om suspension og tilbagekaldelse
skulle fastsættes under hensyn til proportionalitetsprincip-
pet, således at det kun er ved grove eller gentagne overtræ-
delser af regler og vilkår for godkendelsen, at en suspension
eller tilbagekaldelse vil kunne blive aktuel. Som eksempel
på en grov overtrædelse, som vil kunne medføre suspension
eller tilbagekaldelse af en godkendelse til certificering, er
den situation, hvor den godkendte virksomhed ikke tilbagek-
alder et udstedt certifikat, når der er konstateret alvorlige fejl
ved den opstillede vindmølle. Et andet eksempel, hvor det
vil kunne blive aktuelt med en suspension eller tilbagekal-
delse, er, ved en godkendt servicevirksomheds grove eller
gentagne overtrædelse af reglerne om udførelse af vedlige-
holdelse og service.
Det bemærkes i den forbindelse, at reglerne om Energisty-
relsens godkendelse vil skulle ses i sammenhæng med de
regler, der gælder for de virksomheder, der er akkrediteret af
DANAK eller en tilsvarende anerkendt udenlandsk (europæ-
isk) akkrediteringsvirksomhed til at certificere vindmøller. I
henhold til § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 913 af 25. sep-
tember 2009 om akkreditering af virksomheder, kan DA-
NAK tilbagetrække en akkreditering, hvis forudsætningerne
for akkrediteringen ikke længere er opfyldt, eller i tilfælde
af grov eller gentagen overtrædelse af bestemmelser i nær-
mere angivne dokumenter eller vilkår for akkrediteringen.
For det andet, forudsættes det - i lighed med hvad der frem-
går for akkrediterede virksomheder i den gældende bestem-
melse i § 20, stk. 3, i lov om erhvervsfremme, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1518 af 18. december 2018 - at der fastsæt-
tes regler om, at en virksomhed, som har fået tilbagekaldt
sin godkendelse, kan anmode Energistyrelsen om en ny vur-
dering af sagen. Endvidere vil klima-, energi- og forsynings-
ministerens afgørelser efter loven og regler fastsat i medfør
af loven fortsat kunne påklages til Energiklagenævnet i hen-
hold til den gældende bestemmelse i VE-lovens § 66, stk. 1.
Denne klagemulighed vil bestå ved udnyttelse af bemyndi-
gelsen i VE-lovens § 33, stk. 1, 2. pkt., for virksomheder,
der får suspenderet eller tilbagekaldt deres godkendelse.
Det bemærkes endvidere, for så vidt angår domstolsprøvelse
af Energiklagenævnets afgørelser, at det fremgår af den gæl-
dende bestemmelse i VE-lovens § 66, stk. 5, at søgsmål til
prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet efter lo-
ven eller regler, der udstedes efter loven, skal være anlagt,
inden 6 måneder efter afgørelsen er meddelt den pågælden-
de.
Til nr. 27.
(§ 33, stk. 2)
Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens §
33, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om, at vindmølleejeren efter påbud
fra klima-, energi- og forsyningsministeren har pligt til at
standse vindmøllen, hvis denne er ulovligt opstillet eller ik-
ke har fået udført vedligeholdelse og service samt regler om,
at vindmølleejeren har pligt til at være ansvarsforsikret.
Den gældende § 33, stk. 2, indeholder hjemmel til at kræve
vindmøllen standset, såfremt vindmølleejeren ikke trods på-
krav herom har fået lovliggjort opstillingen af vindmøllen
eller fået udført service og vedligeholdelse af vindmøllen.
Endvidere indeholder den gældende § 33, stk. 2, hjemmel til
at kunne stille krav om, at vindmølleejeren skal være an-
svarsforsikret. Den gældende bestemmelse blev indsat i lo-
ven som følge af de indtrufne møllehavarier i foråret 2008
og den kendsgerning, at vindmøller er blevet store anlæg.
Konsekvenserne af havarier kan blive tilsvarende store.
Hjemmelen i den gældende § 33, stk. 2, til at kræve at vind-
mølleejeren skal være ansvarsforsikret, skyldes også de po-
tentielt store skader, som de store vindmølleanlæg kan forår-
sage i forbindelse med et havari. Gennem en tvungen an-
svarsforsikring kan det sikres, at det økonomiske grundlag
for udbetaling af erstatning altid vil være til stede. I pligten
til at være ansvarsforsikret ligger ikke nødvendigvis et krav
om, at der skal tegnes særskilt forsikring herom. Det er mu-
ligt at kravet kan være opfyldt i tilfælde, hvor erstatnings-
kravet er dækket af en anden bredere form for forsikring.
Bemyndigelsen i § 33, stk. 2, til at meddele påbud om
standsning har været anvendt til at udstede bekendtgørelse
nr. 73 af 25. januar 2013 om teknisk certificeringsordning
for vindmøller. Med hensyn til reglerne om ministerens på-
bud er kompetencen delegeret til Energistyrelsen. Bekendt-
gørelsen indeholder bl.a. krav om, at hvis en ejer af en vind-
mølle ikke efterkommer et påbud fra Energistyrelsen om at
vindmøllen skal være certificeret, eller at manglende service
og vedligeholdelse skal udføres inden for påbuddets frist, så
kan Energistyrelsen påbyde ejeren af vindmøllen at standse
vindmøllen indtil, forholdene er bragt i orden.
Bemyndigelsen i § 33, stk. 2, til at fastsætte regler om en
pligt for vindmølleejere til at tegne ansvarsforsikring har
hidtil ikke har været anvendt.
Forslaget indeholder en nyaffattelse af § 33, stk. 2, med føl-
gende ordlyd: klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om, at vindmølleejeren efter påbud
fra ministeren har pligt til at standse og sikre vindmøllen,
hvis denne er ulovligt opstillet, ikke har fået udført vedlige-
holdelse og service, eller hvis vindmøllen vurderes farlig,
herunder på grund af dårlig vedligehold eller skade, samt
regler om, at vindmølleejeren har pligt til at være ansvars-
forsikret.
Med forslaget til § 33, stk. 2, vil klima-, energi- og forsy-
ningsministeren kunne fastsætte nærmere regler om, at vind-
mølleejeren efter påbud fra klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren har pligt til at standse og sikre vindmøllen, hvis
denne er ulovligt opstillet, ikke har fået udført vedligehol-
delse og service, eller hvis vindmøllen vurderes farlig, her-
under på grund af dårlig vedligehold, skade m.v. Ministeren
64
vil endvidere fortsat kunne fastsætte regler om, at vindmøl-
leejeren har pligt til at være ansvarsforsikret.
Forslaget indebærer, at bemyndigelsen i § 33, stk. 2, vil bli-
ve udvidet. Med udvidelsen af bemyndigelsen vil det for det
første også kunne udløse et påbud om standsning af vind-
møllen, hvis vindmøllen vurderes farlig, herunder på grund
af dårlig vedligeholdelse, en skade m.v. For det andet vil ud-
videlsen indebære, at vindmølleejeren vil få meddelt et på-
bud om både at standse vindmøllen og sikre denne, mens
den er standset.
Det forventes, at klima-, energi og forsyningsministeren vil
anvende bemyndigelsen ved den igangværende revision af
bekendtgørelse nr. 73 af 25. januar 2013 om teknisk certifi-
ceringsordning for vindmøller. Der forventes således indsat
en bestemmelse i den reviderede bekendtgørelse om, at
Energistyrelsen kan påbyde ejeren af en vindmølle at stand-
se og sikre vindmøllen indtil forholdene er bragt i orden, så
den ikke er til fare for formuegoders sikkerhed og personers
og husdyrs sikkerhed og sundhed. Påbuddet om standsning
vil kunne udstedes, hvis vindmølleejeren ikke har efterkom-
met et påbud om korrekt certifikat, service og vedligeholdel-
se, udbedring af skader på vindmøllen, eller hvor vindmøl-
letypen efterfølgende viser sig at være farlig m.v.
Ministeren vil endvidere med bemyndigelsen § 33, stk. 2, til
at fastsætte regler om vindmølleejers pligt til at være an-
svarsforsikret, kunne fastsætte nærmere regler om forsik-
ringspligtens omfang, herunder hvem der er omfattet af for-
sikringspligten, og om forsikringspligtens gennemførelse.
Ministeren vil herunder kunne fastsætte regler om forsik-
ringsselskabet umiddelbare hæftelse overfor skadelidte. Det-
te er en videreførelse af gældende ret og fremgår tillige af
Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side 1578. Efter det
oplyste, har de fleste vindmølleejere allerede i dag en forsik-
ring, der dækker de skader, som måtte blive forårsaget i for-
bindelse med et vindmøllehavari.
Begrundelsen for udvidelsen af bemyndigelsen i § 33, stk. 2,
er, at det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vur-
dering, at der er behov for at kunne meddele påbud til vind-
møllens ejer om standsning af vindmøllen i andre tilfælde,
end hvor vindmøllen er ulovligt opstillet, eller hvor vind-
møllen ikke har fået udført vedligeholdelse og service, som
det er tilfældet efter den gældende bestemmelse i VE-lovens
§ 33, stk. 2. Det er også behov for, at kunne meddele et på-
bud om standsning for eksempel i tilfælde, hvor en vindmøl-
le vurderes som farlig, herunder fx fordi vindmøllen er ble-
vet skadet på grund af uforudsete hændelser trods regelmæs-
sig vedligehold og service; hvor en vindmølle vurderes som
farlig, fordi det viser sig, at serviceringen og vedligeholdel-
sen af vindmøllen har været stærkt mangelfuld, eller hvor
vindmølletypen efterfølgende viser sig at være farlig m.v.
Endvidere vurderer Klima-, Energi- og Forsyningsministeri-
et, at der er behov for, at det fremgår tydeligt af § 33, stk. 2,
at en vindmølle skal sikres i forbindelse med standsningen.
En standset mølle kan i sig selv være til fare for sikkerhe-
den, hvis den ikke er behørigt sikret.
Til nr. 28.
(§ 41, stk. 5)
Det fremgår af VE-lovens § 41, stk. 5, at det er en betingelse
for at få statsstøtte i form af pristillæg efter den gældende
bestemmelse i VE-lovens § 41, stk. 4, at vindmøllen er net-
tilsluttet inden 2 år efter afgivelse af tilsagn om pristillæg.
Det fremgår desuden af VE-lovens § 41, stk. 5, at for pro-
jekter, hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om pristillæg
den 1. januar 2017 eller senere, kan den samlede støtte pr.
virksomhed pr. projekt maksimalt udgøre et beløb svarende
til 15 mio. euro.
Der findes ikke i VE-lovens § 41, stk. 5, nogen frist for,
hvornår anlægsejer senest skal have ansøgt om udbetaling af
pristillæg efter nettilslutning.
Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i §
41, stk. 5, i VE-loven, at for tilsagn givet i 2016 og 2017 er
det en betingelse for udbetaling af pristillæg, at ansøgningen
om udbetaling af pristillæg er indgivet til klima-, energi- og
forsyningsministeren senest den 30. september 2020. For til-
sagn givet i 2018 er det en betingelse for udbetaling af pris-
tillæg, at ansøgningen om udbetaling af pristillæg er indgi-
vet til klima-, energi- og forsyningsministeren senest den 30.
september 2021, og for tilsagn givet i 2019 er det en betin-
gelse for udbetaling af pristillæg, at ansøgningen om udbeta-
ling af pristillæg er indgivet til klima-, energi- og forsy-
ningsministeren senest den 30. september 2022.
Begrundelsen for den foreslåede ændring af § 41, stk. 5, er,
at støtteordningen efter § 41, stk. 4, er en åben ordning uden
nogen seneste frist for ansøgning om udbetaling af pristil-
læg. Formålet med ændringen er at tidsbegrænse mulighe-
den for at ansøge om udbetaling af pristillæg efter ordnin-
gen, så der ikke længe efter tilsagnet blev givet og ordnin-
gen blev lukket kan ansøges om udbetaling af pristillæg.
Med ændringen har potentielle husstandsvindmølleejere, der
har modtaget tilsagn i 2016 og 2017 haft rimelig tid til at an-
søge om udbetaling af pristillæg i og med, at de sidste an-
læg, der har fået ydet tilsagn om pristillæg senest skulle væ-
re nettilsluttet i september 2018.
De potentielle husstandsvindmøllerejere, der har fået tilsagn
i 2018 får ved den foreslåede ændring mere end 1 år, fra an-
lægget senest skal være nettilsluttet til at ansøge om udbeta-
ling af pristillæg, da tilsagn i 2018 blev ydet i august. For
tilsagn givet i 2019 får de potentielle støttemodtagere ved
den foreslåede ændring mere end 1 år, fra anlægget senest
skal være nettilsluttet til at ansøge om udbetaling af pristil-
læg, da tilsagn i 2019 blev ydet i juni.
De potentielle støttemodtagere vil blive orienteret direkte af
Energistyrelsen om den relevante ansøgningsfrist.
Konsekvensen af ændringen er, at der ikke kan ydes pristil-
læg for elektricitet, som leveres til elforsyningsnettet fra
husstandsvindmøller, der er omfattet af § 41, stk. 4, hvis an-
65
søgning om udbetaling af pristillæg indgives til klima-,
energi- og forsyningsministeren senere end den 30. septem-
ber 2020 for tilsagn givet i 2016 og 2017, senere end den 30.
september 2021 for tilsagn givet i 2018 og senere end den
30. september 2022 for tilsagn givet i 2019.
Til nr. 29.
(§ 47, stk. 8)
Det fremgår af VE-lovens § 47, stk. 8, at det en betingelse
for forhøjet pristillæg efter den gældende bestemmelse i VE-
lovens § 47, stk. 7, at anlægget er nettilsluttet senest 2 år ef-
ter, at der er givet tilsagn om forhøjet pristillæg, dvs. et pris-
tillæg der er højere end 60 øre/kWh.
Derudover følger det af den gældende bestemmelse i VE-lo-
vens § 47, stk. 8, at for projekter, hvor der er truffet afgørel-
se om tilsagn om forhøjet pristillæg den 1. januar 2017 eller
senere, kan den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt
maksimalt udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro.
Det følger endvidere af den gældende bestemmelse i VE-lo-
vens § 47, stk. 8, at klima-, energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte regler om ansøgningsproceduren og fordeling
af puljen efter den gældende bestemmelse i VE-lovens § 47,
stk. 7, efter forskellige kategorier af anlæg og kriterier for
udvælgelse, herunder lodtrækning, hvis antallet af ansøgnin-
ger overstiger mængden af megawatt i puljen.
Endelig følger det af den gældende bestemmelse i VE-lo-
vens § 47, stk. 8, at ministeren kan fastsætte regler om for-
højelse af puljen, hvis den årlige pulje ikke er blevet fuldt
udnyttet i de foregående år.
Der findes ikke i den gældende bestemmelse i VE-lovens §
47, stk. 8, nogen frist for, hvornår anlægsejer senest skal ha-
ve ansøgt om udbetaling af pristillæg efter nettilslutning.
Det fremgår af den foreslåede ændring af VE-lovens § 47,
stk. 8, at udbetaling af pristillæg efter stk. 7, er betinget af,
at klima-, energi- og forsyningsministeren modtager ansøg-
ning om udbetaling af pristillæg senest den 30. september
2020.
Begrundelsen for den foreslåede ændring af § 47, stk. 8, er,
at støtteordningen efter § 47, stk. 7, er en åben ordning uden
nogen seneste frist for ansøgning om udbetaling af pristil-
læg, jf. afsnit 2.13. i de almindelige bemærkninger. Formå-
let med ændringen er at tidsbegrænse muligheden for at an-
søge om udbetaling af pristillæg efter ordningen, så der ikke
længe efter tilsagnet blev givet og ordningen blev lukket kan
ansøges om udbetaling af pristillæg. Den 30. september
2020, har potentielle solcelleanlægsejere haft minimum 1 og
9 måneder, fra anlægget senest skulle være nettilsluttet til at
ansøge om udbetaling af pristillæg.
De potentielle støttemodtagere vil blive orienteret direkte af
Energistyrelsen om ansøgningsfristen.
Konsekvensen af ændringen er, at der ikke kan ydes pristil-
læg for elektricitet, som leveres til elforsyningsnettet fra sol-
celleanlæg, der er omfattet af § 47, stk. 7, hvis ansøgning
om udbetaling af pristillæg indgives til klima-, energi- og
forsyningsministeren senere end den 30. september 2020.
Til nr. 30.
(§ 50 d)
Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 50
c, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan afholde ud-
bud af pristillæg for elektricitet produceret på havvindmøller
omfattet af § 25, jf. § 23, stk. 4, landvindmøller og solcelle-
anlæg (teknologineutrale udbud). Det fremgår af § 50 c, stk.
2, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan afholde
maksimalt to udbud i perioden 2018-2019.
Havvindmøller etableret uden for udbud, jf. den gældende
bestemmelse i VE-lovens § 25, jf. § 23, stk. 4, er såkaldte
åben dør-havvindmøller. Ved åben dør-proceduren er det en
projektudvikler, der selv tager initiativ til at etablere en hav-
vindmøllepark af en selvvalgt størrelse og på en selvvalgt
placering. Et projektforløb starter ved, at Energistyrelsen
modtager en uopfordret ansøgning fra projektudvikleren. I
første omgang er det ansøgning om tilladelse til at udføre
forundersøgelser i det selvvalgte område. Energistyrelsen
kan give tilladelse til at foretage forundersøgelser i henhold
til § 23, stk. 4. Den næste tilladelse, der skal opnås, er en
etableringstilladelse, der gives i medfør af en gældende be-
stemmelse i VE-lovens § 25, og endelig en tilladelse til ud-
nyttelse af energien, der gives i medfør af den gældende be-
stemmelse i VE-lovens § 29. Projektudvikler kan få tilladel-
serne, efterhånden som projektet skrider frem. Dermed er
hver enkelt tilladelse en forudsætning for den næste.
VE-loven indeholder ikke regler om udbud af pristillæg for
elektricitet produceret på havvindmøller omfattet af § 25, jf.
§ 23, stk. 4, landvindmøller, solcelleanlæg bølgeanlæg og
vandkraftværker i perioden 2020-2024.
Det foreslås derfor at indføre en ny bestemmelse § 50 d, stk.
1, der omhandler udbud af pristillæg for elektricitet på hav-
vindmøller omfattet af § 25, jf. § 23, stk. 4, landvindmøller
og solcelleanlæg, bølgeanlæg og vandkraftværker, bortset
fra anlæg, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation.
Det foreslås, at udbud efter § 50 d ikke gælder for anlæg,
som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation. Udbud efter be-
stemmelsen vil derfor alene omfatte anlæg, som tilsluttes det
kollektive elforsyningsnet, og hvor hele anlæggets elproduk-
tion sælges på elmarkedet. Dette er begrundet i, at mulighe-
den for egetforbrug ville kunne skævvride konkurrencen i
udbud efter bestemmelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren, så-
fremt ministeren afholder udbud i perioden, fastsætter betin-
gelser for de teknologineutrale udbud i kommende udbuds-
materiale, indgår kontrakter med de vindende tilbudsgivere,
66
administrerer kontrakterne og udbetaler pristillæg i overens-
stemmelse med disse.
Det foreslås i stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministe-
ren kan afholde udbud i perioden 2020-2024.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil i medfør af lov-
forslagets § 50 d, stk. 2, have mulighed for at afholde ét el-
ler flere udbud af pristillæg for elektricitet fra solcelleanlæg,
landvindmøller, kystnær havvindmøller, bølgeanlæg og
vandkraftværker hvert år i perioden 2020-2024. Klima-,
energi- og forsyningsministeren bestemmer, hvor mange ud-
bud der afholdes hvert år i perioden 2020-2024, samt hvor-
når disse afholdes inden for den angivne periode. Ministeren
er ikke forpligtet til at afholde udbud i hele perioden og har
mulighed for at afholde et eller flere udbud i ét år, og ikke at
holde udbud i et andet år. Gennemførelse af udbuddene er
afhængige af, at Europa-Kommissionen godkender disse. På
baggrund af udbuddene vil klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren indgå kontrakter med de vindende tilbudsgivere, ad-
ministrere kontrakterne og udbetale pristillæg på baggrund
af kontrakterne. Bestemmelsen indeholder således også
hjemmel til accept af indkomne bud og udbetaling af pristil-
læg.
Der er som følge af Energiaftale af 29. juni 2018 afsat 4,2
mia. kr. (2018-priser) til blandt andet teknologineutrale ud-
bud af pristillæg for elektricitet fra solcelleanlæg, landvind-
møller, kystnære havvindmøller, bølgekraft og vandkraft-
værker i perioden 2020-2024. For udbud afholdt i 2020,
2021, 2022, 2023 og 2024 vil budgettet blive indekseret til
henholdsvis 2020-, 2021-, 2022-, 2023 og 2024-priser.
Udbud af pristillæg for elektricitet udgør statsstøtte, jf. EUF-
Traktatens artikel 107, stk. 1. De teknologineutrale udbud
vil blive tilrettelagt i overensstemmelse med Europa-Kom-
missionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse
og energi 2014-2020, og udbuddene skal statsstøtteanmeldes
og godkendes af Europa-Kommissionen, før ministeren kan
afholde udbud. Europa-Kommissionen har tilkendegivet, at
det er hensigten, at retningslinjernes gyldighedsperiode vil
blive forlænget indtil udgangen af 2022. Afholdelse af ud-
bud, kontrakter med de vindende tilbudsgivere og udbeta-
ling af pristillæg m.v. skal ske i overensstemmelse med de
betingelser, som følger af EU’s statsstøtteregler og Europa-
Kommissionen statsstøttegodkendelse. Når og i det omfang
Europa-Kommissionen godkender udbuddene vil bemyndi-
gelsesbestemmelsen herefter blive sat i kraft.
Det vil fremgå af udbudsmaterialet, at udbuddet kun vil gæl-
de for etablering af fabriksnye anlæg. Projekter, der deltager
i de teknologineutrale udbud, må derfor ikke være påbe-
gyndt, dvs. arbejdet på investeringsprojektet ikke må være
påbegyndt, eller der må ikke være indgået bindende tilsagn
om køb af udstyr eller indgåelse af andre forpligtelser, som
gør investeringen irreversibel.
Pristillægget for anlæggets faktiske produktion ydes i 20 år
fra nettilslutningstidspunktet, og det forventes, at udbudsbe-
tingelserne vil indeholde regler om, at landvindmøller, sol-
celleanlæg, bølgeanlæg og vandkraftværker omfattet af de
vindende bud som udgangspunkt skal være nettilsluttet se-
nest to år fra underskrivelse af kontrakten, mens realise-
ringsperioden for åben dør-havvindmøller forventes fastsat
til fire år fra underskrivelse af kontrakten. Endvidere vil det
i udbuddene blive forudsat, at anlæg, der indgår i et vinden-
de tilbud, ikke modtager anden støtte. Denne betingelse skal
være med til at sikre en ikke-diskriminerende udbudspro-
cedure.
Der forventes, at være et vilkår i udbudsbetingelserne om, at
åben dør-havvindmøller, der ikke er omfattet af de gældende
regler om kommunal indsigelsesret i VE-loven, og som øn-
sker at deltage i de teknologineutrale udbud, skal underlæg-
ge sig kommunal indsigelsesret. Dette gøres ved, at tilbuds-
giver i sit tilbud skal medsende dokumentation fra relevante
kommuner om, at kommunerne er positive over for opstil-
ling af projektet.
De endelige udbudsbetingelser og kontraktvilkår m.v. vil
fremgå af det udbudsmateriale, som offentliggøres forud for
afholdelse af de teknologineutrale udbud.
Efter § 70 i VE-loven kan klima-, energi- og forsyningsmi-
nisterens kompetencer delegeres til Energistyrelsen. Efter §
3 i bekendtgørelse nr. 1068 af 25. oktober 2019 om Energi-
styrelsens opgaver og beføjelser er ministerens kompetencer
til bl.a. at afholde de teknologineutrale udbud, herunder eva-
luere de indkomne tilbud på baggrund af udbudsmaterialet,
og indgå kontrakter med de vindende tilbudsgivere delegeret
til Energistyrelsen. Opgaven med at administrere sådanne
kontrakter, der indgås med de vindende tilbudsgivere, her-
under at udbetale pristillæg, vil desuden blive varetaget af
Energistyrelsen.
Information vedrørende de teknologineutrale udbud kommer
til at fremgå af Energistyrelsens hjemmeside, og derudover
vil der blive udsendt en nyhed vedrørende udbuddene. Selve
proceduren for tildelingen af pristillæg skal være gennem-
sigtig, hvilket medfører en vis grad af offentlighed. Alle til-
budsgivere vil blive behandlet lige i forbindelse med ud-
budsprocessen og valg af tilbud.
Det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren fast-
sætter tidspunktet for ikrafttræden af den foreslåede § 50 d.
Dette skyldes, at ordningen skal anmeldes til Europa-Kom-
missionen i medfør af EU’s statsstøtteregler, jf. afsnit 7.1 i
de almindelige bemærkninger. Bestemmelsen vil derfor
først kunne træde i kraft når og i det omfang, at Europa-
Kommissionen godkender ordningen.
Til nr. 31.
(§ 54, stk. 1)
Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens §
54, stk. 1, at for vindmøller og solcelleanlæg omfattet af
værditabsordningen i §§ 6-12 og køberetsordningen i §§
67
13-17 kan udbetaling af pristillæg eller andre ydelser efter
denne lov kun finde sted, såfremt
1) Klima-, energi- og forsyningsministeren har godkendt an-
noncering og materiale til brug for det offentlige møde om
værditabsordningen efter § 9, stk. 2,
2) opstilleren har gennemført det offentlige møde om værdi-
tabsordningen jf. § 9, stk. 1, og
3) Klima, energi- og forsyningsministeren har godkendt, at
udbudsmateriale er udarbejdet og udbud af ejerandele er
sket i overensstemmelse med § 13, stk. 1-7, §§ 14 og 15 og
§ 17, stk. 1, og regler udstedt i medfør heraf, jf. § 13, stk. 8.
Klima-, energi- og forsyningsministerens opgaver efter gæl-
dende bestemmelse i VE-lovens § 54, stk. 1, er delegeret til
Energistyrelsen.
Bestemmelsen sikrer, at kun de opstillere af vindmøller og
solcelleanlæg, der er omfattet af de gældende værditabs- og
køberetsordninger, som overholder reglerne om indkaldelse
og afholdelse af møder vedrørende værditabs- og køberets-
ordningen, kan få udbetalt pristillæg m.v. Overholdes regler-
ne ikke mister opstilleren pristillæggene m.v., og der kan ik-
ke efterfølgende rettes op herpå.
Det foreslås, at § 54, stk. 1, nyaffattes med følgende ordlyd:
for vindmøller omfattet af værditabs- og salgsoptionsordnin-
gen i §§ 6-12 og VE-bonusordningen i § 13, kan udbetaling
af pristillæg eller andre ydelser efter denne lov kun finde
sted, hvis, for det første, klima-, energi- og forsyningsmini-
steren har godkendt den skriftlige meddelelse og materiale
til brug for det offentlige møde om værditabs-, salgsoptions-
og VE-bonusordningen efter § 9, stk. 6, og, for det andet,
opstilleren har gennemført det offentlige møde om værdi-
tabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningen, jf. § 9, stk. 1.
Klima-, energi- og forsyningsministerens opgaver efter den
nyaffattede § 54, stk. 1, forventes fortsat delegeret til Ener-
gistyrelsen.
Med den foreslåede § 54, stk. 1, vil opstillere af VE-anlæg,
der er omfattet af værditabs-, salgsoptions- og VE-bonus-
ordningen, kun kunne få udbetalt pristillæg m.v. efter VE-
lovens øvrige bestemmelser, hvis de overholder reglerne i
VE-lovens § 9, der foreslås nyaffattet i medfør af dette lov-
forslag, om indkaldelse og afholdelse af det offentlige møde
om VE-anlæggets konsekvenser for de omkringliggende be-
boelsesejendomme. Det vil således være en betingelse for at
modtage pristillæg eller andre ydelser efter VE-loven, at kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren (i praksis Energistyrel-
sen) har godkendt indkaldelsen til – og materialet til brug
for - det offentlige møde i overensstemmelse med § 9. Det
vil endvidere være en betingelse for at modtage pristillæg, at
mødet rent faktisk har været afholdt i overensstemmelse
med § 9. Der vil ikke blive stillet formkrav til Energistyrel-
sens godkendelse, men opstilleren bør i egen interesse sikre
sig, at godkendelsen har en form, så der ikke senere kan rej-
ses tvivl om, hvorvidt fornøden godkendelse foreligger. Det-
te er en videreførelse af gældende ret.
Konsekvensen af manglende overholdelse af reglerne i § 9
vil være at opstilleren, eller en senere erhverver af vindmøl-
lerne, ikke vil kunne modtage pristillæg for anlæggets elpro-
duktion. Dette er også en videreførelse af gældende ret. Det
bemærkes dog, at efter den gældende bestemmelse i VE-lo-
vens § 54, stk. 2, der ikke ændres, vil Energistyrelsen -
grundet de vidtgående konsekvenser af manglende overhol-
delse af stk. 1 – have mulighed for at se bort fra mindre væ-
sentlige overtrædelser af reglerne. Energistyrelsen vil orien-
tere opstillere om konsekvenserne af manglende overholdel-
se af stk. 1 i forbindelse med drøftelser med opstilleren om
det konkrete projekt.
Det vil være Energistyrelsen, der træffer afgørelse om, hvor-
vidt betingelserne for at modtage pristillæg m.v. er opfyldt,
herunder om kravene i henhold til værditabs-, salgsoptions-
og VE-bonusordningen er opfyldt. Dette er en videreførelse
af gældende ret. Energistyrelsens afgørelse om retten til
pristillæg m.v. kan ikke indbringes for ministeren, men kan
indbringes for Energiklagenævnet, jf. den gældende bestem-
melse i VE-lovens § 66, stk. 1.
Det bemærkes, for så vidt angår vindmøller og solcellean-
læg, der får udbetalt pristillæg som følge af, at anlægget har
vundet ret til pristillægget efter et udbud, at det for disse an-
læg vil være udbudsbetingelserne og den efterfølgende kon-
trakt om pristillæg og ikke § 54, stk. 1, der indeholder betin-
gelser om udbetaling af pristillæg til opstiller. Det vil såle-
des være udbudsbetingelserne og kontrakten om pristillæg,
der bestemmer, at opstiller kun kan få udbetalt pristillæg og
andre ydelser efter have vundet udbuddet, hvis opstiller har
overholdt reglerne i VE-lovens § 9 om indkaldelse og afhol-
delse af et offentlige møde om VE-anlæggets konsekvenser
for de omkringliggende beboelsesejendomme og klima-,
energi- og forsyningsministeren (i praksis Energistyrelsen)
har godkendt indkaldelsen til – og materialet til brug for -
det offentlige møde i overensstemmelse med § 9, samt at
mødet rent faktisk har været afholdt i overensstemmelse
med § 9. Dette er en videreførelse af gældende ret. Det
samme vil være gældende fremover for så vidt angår bølge-
kraftanlæg og vandkraftværker, der vinder ret til pristillæg
efter et udbud, afholdt i medfør af forslaget til § 50 d i dette
lovforslag.
Til nr. 32.
(§ 54, stk. 3)
Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens §
54, stk. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan til-
bageholde udbetaling af pristillæg eller andre ydelser efter
denne lov, hvis ikke påbud efter § 15 a, stk. 3, overholdes,
eller hvis vindmøller overdrages uden godkendelse fra kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren efter § 17, stk. 2.
Det foreslås, at § 54, stk. 3, ophæves.
68
Forslaget om at ophæve § 54, stk. 3, er en konsekvens af, at
det i dette lovforslag foreslås at ophæve den gældende købe-
retsordning, herunder § 15 a og § 17, som den gældende be-
stemmelse i VE-lovens § 54, stk. 3, henviser til. Med ophæ-
velsen af køberetsordningen vil der ikke længere være be-
hov for at tilbageholde udbetaling af pristillæg med henblik
på at sikre overholdelse af påbud efter § 15 a, stk. 3, eller
overholdelse af godkendelseskravet efter § 17, stk. 2.
Til nr. 33.
(§ 60, stk. 1)
Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens §
60, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om, at nærmere angivne internatio-
nale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav
til virksomheder, anlæg, indretninger, produkter m.v., som
der henvises til i regler fastsat i medfør af VE-loven, ikke
indføres i Lovtidende.
Bemyndigelsen har fx været anvendt til at udstede bekendt-
gørelse nr. 73 af 25. januar 2013 om teknisk certificerings-
ordning for vindmøller. Bekendtgørelsen indeholder bl.a.
krav om, at en vindmølle skal have et certifikat, der bekræf-
ter, at vindmøllen som minimum overholder en række be-
stemte internationale tekniske standarder for bl.a. sikkerhed,
udarbejdet af internationale standardiseringsudvalg, inden
vindmøllen opstilles, samt at virksomheder, der servicerer
vindmøller, skal være certificeret efter internationale stan-
darder for bl.a. virksomhedernes kvalitetsstyring. Det frem-
går således af bekendtgørelsen, at de pågældende internatio-
nale standarder ikke kundgøres i Lovtidende, men vil være
tilgængelige til gennemsyn hos Energistyrelsen.
Den gældende bestemmelse i § 60, stk. 1, indeholder ikke
bemyndigelse til at klima-, energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte regler om, at internationale vedtagelser og tek-
niske specifikationer skal være gældende, selv om de ikke
foreligger på dansk.
Det foreslås, at i § 60 indsættes et nyt stykke, efter stk. 1,
med følgende ordlyd: klima-, energi- og forsyningsministe-
ren kan fastsætte regler om, at internationale vedtagelser og
tekniske specifikationer efter stk. 1 skal være gældende, selv
om de ikke foreligger på dansk.
Med den foreslåede § 60, stk. 2, vil klima-, energi og forsy-
ningsministeren efter en konkret vurdering også kunne ud-
stede regler, der henviser til internationale vedtagelser og
tekniske specifikationer, der fx kun foreligger på engelsk.
Bemyndigelsen forventes alene anvendt, når der er tale om
engelsksprogede standarder, som indeholder detaljerede tek-
niske krav og som retter sig mod en snæver, internationalt
orienteret gruppe af professionelle.
Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil
anvende bemyndigelsen ved den igangværende revision af
bekendtgørelse nr. 73 af 25. januar 2013 om teknisk certifi-
ceringsordning for vindmøller. Efter den gældende bekendt-
gørelse er den certificeringsstandard, der pt. skal anvendes
til certificering af vindmøller med et rotorareal over 40 m2,
standarden DS/EN 61400-22, der foreligger på dansk. Den-
ne standard bliver dog ikke længere vedligeholdt. Standar-
den er trukket tilbage på internationalt plan, men dog fast-
holdt som en europæisk standard frem til medio 2023. I den
reviderede udgave af bekendtgørelse forventes det, at stan-
darden vil blive erstattet med de engelsksprogede IECRE
procedurer for certificering af vindmøller, henholdsvis
OD-501 og OD-502, der udvikles i regi af IECRE, der er en
underorganisation for overensstemmelsesvurdering for ved-
varende energi under The International Electrotechnical
Commission (IEC). Hertil kommer, at den reviderede udga-
ve af bekendtgørelsen forventes at ville specificere en lang
række tekniske standarder i regi af IEC, der vil skulle efter-
leves. Disse er også engelsksprogede. Det forventes derfor,
at klima-, energi- og forsyningsministeren bl.a. vil anvende
bemyndigelsen til at fastsætte bestemmelser i den reviderede
bekendtgørelse om, at de engelsksprogede IECRE procedu-
rer for certificering af vindmøller, henholdsvis OD-501 og
OD-502, skal anvendes ved certificering af vindmøller med
et rotorareal over 40 m2. OD-501 og OD-502 anvendes af
vindmøllefabrikanter og vindmøllecertificerende virksomhe-
der, som må betegnes som en snæver kreds af professionel-
le, der er internationalt orienteret, og som primært har en-
gelsk som deres arbejdssprog. OD-501 og OD-502 forventes
i øvrigt at gennemgå hyppige revisioner i det certificerende
organ i de kommende år på grund af den hastige udvikling i
vindmølleindustrien.
Det bemærkes, at § 60, stk. 1, også indeholder en bemyndi-
gelse til klima-, energi- og forsyningsministeren til af op-
havsretlige årsager, at kunne undtage nærmere angivne in-
ternationale vedtagelser og tekniske specifikationer, som der
henvises til i regler udstedt i medfør af loven, fra kravet om
indførelse i Lovtidende, jf. lovforslaget bag VE-lovens
fremsættelse, jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side
1582. Dette lovforslag indebærer ingen ændringer til denne
del af ministerens bemyndigelse i § 60, stk. 1.
Til nr. 34.
(§ 72, nr. 1-4)
Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens §
72, nr. 1 – 4, at medmindre højere straf er forskyldt efter an-
den lovgivning, straffes med bøde den, der
1) undlader at udbyde ejerandele efter § 13, stk. 1,
2) iværksætter udbud af ejerandele uden at indhente godken-
delse efter § 13, stk. 8,
3) undlader at afgive erklæring eller afgiver urigtig erklæ-
ring efter § 14, stk. 2,
4) overdrager vindmøller uden forudgående tilladelse efter §
17, stk. 2.
69
Det foreslås, at § 72, nr. 1 – 4, ophæves, og i stedet indsæt-
tes nye nr. 1 – 3, hvorefter, at medmindre højere straf er for-
skyld efter anden lovgivning, straffes med bøde den der
1) undlader at betale værditab efter § 6, stk. 1 eller stk. 6,
2) undlader at tilbyde salgsoption efter § 6 a, stk. 1,
3) undlader at afholde møde efter § 9, stk. 1,
Nr. 5-9 bliver herefter til nr. 4-8.
Med den foreslåede § 72, nr. 1, kan opstillere af VE-anlæg
straffes med bøde, såfremt de undlader at betale et værditab
efter taksationsmyndighedens afgørelse om værditabets stør-
relse - eller undlader at betale værditabet senest 8 uger efter
taksationsmyndighedens afgørelse, jf. de foreslåede § 6, stk.
1 og 6, i dette lovforslag.
Med den foreslåede § 72, nr. 2, kan opstillere af VE-anlæg
straffes med bøde, såfremt de undlader at tilbyde en salgsop-
tion til ejere af beboelsesejendomme, der efter taksations-
myndighedens afgørelse har ret til at få tilbudt salgsoption
på deres ejendom efter den foreslåede § 6 a, stk. 1, i dette
lovforslag.
Med den foreslåede § 72, nr. 3, kan opstillere af VE-anlæg
straffes med bøde, såfremt de undlader at afholde det offent-
lige møde efter den § 9, stk. 1, hvor VE-anlæggets naboer
ifølge lovforslaget skal informeres om værditabs-, salgsopti-
ons- og VE-bonusordningen.
Det bemærkes i øvrigt, at det følger af den gældende be-
stemmelse i VE-lovens § 72, nr. 7, at den der undlader at ef-
terkomme påbud efter loven, herunder påbud om at berigti-
ge et ulovligt forhold, straffes med bøde. Opstillere vil såle-
des også kunne straffes med bøde, hvis klima-, energi- og
forsyningsministeren har meddelt en opstiller et påbud om at
gennemføre værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordnin-
gen, og opstilleren ikke har efterkommet dette påbud.
Til nr. 35.
(§ 72, nr. 6)
Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens §
72, nr. 6, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning, straffes med bøde den, der tilsidesætter vilkår i
en godkendelse eller tilladelse efter de i nr. 2, 4 eller 5
nævnte bestemmelser.
Det foreslås, at i § 72, nr. 6, der bliver til nr. 5, udgår »2, 4
eller« og »5« ændres til: »4«.
Forslaget om at henvisningen til § 72, nr. 2 og 4, i den gæl-
dende bestemmelse i VE-lovens § 72, nr. 6, udgår, er en
konsekvens af, at § 72, nr. 2 og 4, foreslås ophævet i dette
lovforslag, og i stedet foreslås indsat nye nr. 2 og 4, med et
andet indhold end de gældende nr. 2 og 4.
Til § 2
Til nr. 1.
Den gældende bestemmelse § 67 i lov om elforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 119 af 6. februar 2020 (elforsynings-
loven), omhandler tilslutning m.m. af miljøvenlige el- og
kraft-varme-produktionsanlæg. Det fremgår af § 67, stk. 1,
at Ved tilslutning til elforsyningsnettet af decentrale kraft-
varme-anlæg og elproduktionsanlæg, der anvender af-fald
eller producerer VE-elektricitet, skal ejeren af anlægget ale-
ne afholde den udgift, der ville være forbundet med at lade
sig tilslutte 10-20 kV-nettet, uanset om netvirksomheden ud
fra objektive kriterier vælger et andet tilslutningspunkt. Hvis
valg af andet tilslutningspunkt berører transmissionsnettet,
skal netvirksomheden indgå aftale med transmissionsvirk-
somheden herom. Øvrige omkostninger, herunder til netfor-
stærkning og netud-bygning, afholdes af netvirksomheden,
hvis omkostningerne vedrører distributionsnettet, eller af
transmissions-virksomheden, hvis omkostningerne vedrører
transmissionsnettet.
Af den gældende bestemmelse i § 67, stk. 2, i lov om elfor-
syning, fremgår det, at ejere af anlæg som nævnt i stk. 1, der
ønsker at levere elektricitet på et højere spændingsniveau
end 10-20 kV, selv skal afholde den udgift, der er forbundet
med at lade sig tilslutte et net med det tilsvarende højere
spændingsniveau. Øvrige omkostninger, herunder til netfor-
stærkning og netudbygning, afholdes af netvirksomheden,
hvis omkostningerne vedrører distributionsnettet, eller af
transmissionsvirksomheden, hvis omkostningerne vedrører
transmissionsnettet.
Af den gældende bestemmelse i § 67, stk. 3, i lov om elfor-
syning, fremgår det, at § 67, stk. 1 og 2, ikke gælder for
vindmøller og solcelleanlæg.
Det foreslås, at det indsættes i § 67, stk. 3, at bestemmelser-
ne i stk. 1 og stk. 2 heller ikke gælder for bølgeanlæg og
vandkraftanlæg.
Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets for-
slag til ændring af VE-lovens § 30, hvor det foreslås at ænd-
re bestemmelsen, så nettilslutning af bølgeanlæg og vand-
kraftanlæg reguleres i VE-lovens § 30.
Til § 3
Til nr. 1.
Der findes i dag ikke en gældende bestemmelse i ligningslo-
vens § 7 R.
Det fremgår af forslaget til § 7 R, at VE-bonus foreslås frita-
get for beskatning.
Udbetalinger som VE-bonus er efter de gældende skattereg-
ler skattepligtige hos modtageren.
For at sikre, at VE-bonus er fritaget for beskatning, foreslås
indsat en bestemmelse i ligningsloven om, at VE-bonus, der
udbetales efter regler udstedt i medfør af den foreslåede §
70
13, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 17, skal være fritaget for beskatning.
Det bemærkes, at det kun er VE-bonus efter regler udstedt i
medfør af den foreslåede § 13, stk. 4, i lov om fremme af
vedvarende energi, jf. lovforslagets § 1, nr. 17, der skal være
fritaget for beskatning. Eventuel VE-bonus, der udbetales på
baggrund af en aftale mellem opstiller og naboer til VE-an-
lægget, vil ikke være fritaget for beskatning.
VE-bonusordningen går ud på, at lokale borgere, der bebor
en helårsbolig nær vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftan-
læg eller vandkraftværker, får udbetalt en andel af vedvaren-
de energi-anlæggets resultat. Bonus udbetales i vindmøllens
eller solcelle-anlæggets levetid. Bonus er knyttet til boligen.
Det er derfor ikke muligt efter en flytning fortsat at være be-
rettiget til at modtage bonus, medmindre ejeren af boligen
køber en ny bolig i samme område. Der henvises vedrørende
VE-bonus i øvrigt til afsnit 2.5.
Det bemærkes i øvrigt, at det er ejeren af anlægget, der årlig
skal udbetale VE-bonus til de lokale borgere, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 17, og bemærkningerne hertil. Udgifter til VE-
bonus kan ejeren fradrage som driftsomkostninger ved ind-
komstopgørelsen eller afskrive på. Der er tale om en om-
kostning, der er pålagt ejeren ved lov, og som er nødvendig
at afholde for at kunne opstille selve det vedvarende energi-
anlæg og udøve vindmølle-, solcelle-, bølgekraft- eller
vandkraftvirksomheden. Det er også en forudsætning for at
kunne bevare retten til at få udbetalt tillæg til elprisen fra det
offentlige efter lov om fremme af vedvarende energi.
Til nr. 2-4.
Fysiske personer, der ejer andele i vedvarende energi-anlæg,
kan efter den gældende bestemmelse i ligningslovens § 8 P,
stk. 1, i stedet for de almindelige skatteregler én gang for al-
le vælge at opgøre indkomsten fra driften af det vedvarende
energi-anlæg efter en skematisk ordning, hvis betingelserne
i bestemmelsen i øvrigt er opfyldt. Vælges den skematiske
ordning, anses andelen i det vedvarende energi-anlæg for
udelukkende benyttet til private formål.
Efter den skematiske ordning medregnes 60 pct. af den del
af bruttoindkomsten fra driften af det vedvarende energi-an-
læg, der overstiger 7.000 kr., ved opgørelsen af den skatte-
pligtige indkomst. Der er ikke adgang til nogen form for fra-
drag, idet de 40 pct. af indkomsten, der er skattefri, modsva-
rer den manglende adgang til fradrag.
Hvis den skattepligtige anvender den skematiske ordning i
ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, anses det vedvarende ener-
gi-anlæg eller andelene i det vedvarende energi-anlæg for
udelukkende benyttet til private formål, jf. ligningslovens §
8 P, stk. 4.
Antallet af ejere af vedvarende energi-anlæg eller andele i
vedvarende energi-anlæg, der anvender reglerne i den gæl-
dende bestemmelse i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, med-
regnes dog ikke ved opgørelsen af antallet af ejere efter an-
partsreglerne, jf. den gældende bestemmelse i personskatte-
lovens § 4, stk. 9.
For andele i vindmølleanlæg er det en forudsætning for at
kunne anvende reglerne, at andelene er prisfastsat efter de
regler, der gælder for andele i vindmøller, der er omfattet af
køberetsordningen i VE-loven.
Som følge af den foreslåede afskaffelse af køberetsordnin-
gen, jf. lovforslagets § 1, nr. 17, foreslås det, at ændre be-
stemmelserne i ligningslovens § 8 P, stk. 1 og 4, så ejere af
andele i vindmølleanlæg, der udbydes efter køberetsordnin-
gen er afskaffet den 1. juni 2020, ikke længere kan vælge at
opgøre den skattepligtige indkomst efter reglerne i lignings-
lovens § 8 P. Den skattepligtige indkomst for disse ejere vil
herefter skulle opgøres efter skattelovgivningens almindeli-
ge regler. Vindmølleandele, der er omfattet af de gældende
regler, og hvor ejeren har valgt at anvende den skematiske
ordning ved indkomstopgørelse, vil dog fortsat kunne an-
vende denne ordning i resten af vindmøllens levetid.
Med ophævelsen af køberetsordningen er det ikke længere
muligt at lade andele i nye vindmølleanlæg være omfattet af
den skematiske ordning i ligningslovens § 8 P.
Ejere af andele, der er prisfastsat efter de regler, der gælder
for andele af vindmøller, der er omfattet af køberetsordnin-
gen, vil fortsat kunne vælge at opgøre den skattepligtige ind-
komst efter den skematiske ordning. Det gælder også for
ejere af andele i vindmøller, der efter den foreslåede lovs
ikrafttræden køber en sådan andel i et vindmølleanlæg. Det
gælder også for ejere af vindmølleandele, der er udbudt før
de gældende regler trådte i kraft i 2010.
Til nr. 5.
Efter den gældende bestemmelse i ligningslovens § 8 P, stk.
5, nr. 2, omfatter bestemmelserne i ligningslovens § 8 P, stk.
1-4, vedvarende energi-anlæg og andele i vedvarende ener-
gi-anlæg, hvor anlægget eller andelenes udbudspris er fast-
sat efter de samme principper som udbudsprisen for vind-
mølleandele i § 14, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende
energi.
Som følge af den foreslåede ophævelse af køberetsordnin-
gen foreslås bestemmelsen i ligningslovens § 8 P, stk. 5
ændret, så bestemmelserne i ligningslovens § 8 P fremover
alene vil kunne anvendes af vedvarende energi-anlæg, der er
knyttet til en husstand, og som ikke har et erhvervsmæssigt
formål.
Andele, der er udstedt før ophævelsen af køberetsordningen,
vil dog fortsat kunne anvende den skematiske ordning ved
indkomstopgørelsen, så længe vindmølle-anlægget eksiste-
rer. Tilsvarende gælder også for andele i vindmølleanlæg,
der er udstedt før 2010, hvor prisfastsættelsen af andelene
ikke var knyttet til køberetsordningen. Andele, der er ud-
stedt før den skematiske ordning blev gennemført i 1996,
kan også fortsat anvende de regler, der var gældende, før
71
den skematiske ordning blev gennemført, så længe anlægget
eksisterer.
Efter den gældende bestemmelse i ligningslovens § 8 P, stk.
6, skal der ved overdragelse af vedvarende energi-anlæg el-
ler andele i sådanne anlæg, hvor indkomsten inden overdra-
gelsen blev beskattet efter den skematiske ordning, ikke
fastsættes nogen udbudspris efter køberetsordningen.
Som følge af ophævelsen af køberetsordningen foreslås be-
stemmelsen i ligningslovens § 8 P, stk. 6, ændret, så den
skattepligtige indkomst for andele i vedvarende energi-an-
læg, hvor andelen er udbudt før den 1. juni 2020, og hvor
den skattepligtige indkomst for indkomståret 2020 er op-
gjort efter den skematiske ordning, fortsat skal opgøres efter
den skematiske ordning. Den foreslåede regel omfatter kun
andele i vindmølleanlæg, da det efter de gældende regler i
ligningslovens § 8 P kun er ejere af andele i vindmøller, der
kan vælge at opgøre den skattepligtige indkomst efter den
skematiske ordning.
Den skattepligtige indkomst for andele, der oprindelig er ud-
budt før ophævelsen af køberetsordning vil derfor fortsat
kunne anvende den skematiske opgørelse metode for ind-
komsten fra det vedvarende energi-anlæg, såfremt andelen
opfyldte betingelserne for at kunne anvende denne opgørel-
sesmetode på tidspunktet for udbuddet af andelen. Det gæl-
der også for sådanne andele, der efterfølgende sælges til en
anden ejer.
Til nr. 6 og 7.
Efter de gældende bestemmelser i ligningslovens § 8 P, stk.
7 og 8, er der mulighed for, at Energinet.dk kan fastsætte en
udbudspris for andre andele i vedvarende energi-anlæg end
vindmøller. Det er en forudsætning at udbudsprisen for an-
dele i disse vedvarende energi-anlæg ansættes til kostprisen
efter de samme principper, hvorefter vindmølleandele pris-
fastsættes efter køberetsordningen. Ved en sådan prisfast-
sættelse skal udbyderen betale et gebyr, der dækker Energi-
net.dk’s omkostninger ved at foretage en sådan prisfastsæt-
telse. Der er ikke udstedt nogen bekendtgørelse efter disse
bestemmelser.
Det foreslås at ophæve bestemmelserne i ligningslovens § 8
P, stk. 7 og 8. Da køberetsordningen foreslås ophævet, fin-
des det ikke længere hensigtsmæssigt at opretholde disse
regler.
Ligningslovens § 8 P, stk. 9, bliver herefter § 8 P, stk. 7, og
henvisningen i bestemmelsen til ligningslovens § 8 P, stk.
1-8, foreslås herefter ændret til ligningslovens § 8 P, stk.
1-6.
Til nr. 8.
Har en selvstændig virksomhed flere end 10 personer som
ejere, hvor af nogle ikke deltager i virksomhedens drift i væ-
sentlig omfang, skal virksomheden for sidstnævnte ejere ef-
ter den gældende bestemmelse i ligningslovens § 29, stk. 1,
udarbejde et fælles skatteregnskab efter skattelovgivningens
regler. Efter ligningslovens § 29, stk. 4, medregnes ejere af
vedvarende energi-anlæg, der anvender reglerne i lignings-
lovens § 8 P, stk. 2 og 3 om opgørelse af indkomsten fra et
vedvarende energi-anlæg, ikke ved opgørelse af antallet af
ejere.
Det foreslås, at ændre ligningslovens § 29, stk. 4, så henvis-
ningen til ”andele i vedvarende energi-anlæg” udgår. Efter
de foreslåede ændringer af ligningslovens § 8 P vil ejere af
andele i vedvarende energi-anlæg, der udbydes den 1. juli
2020 og senere, ikke længere kunne vælge opgørelse efter
ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3. Der er tale om en konse-
kvensrettelse.
Til § 4
Til nr. 1.
Efter personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9, anses indkomst
ved selvstændig erhvervsvirksomhed, når antallet af ejere er
større end 10, og den skattepligtige ikke deltager i virksom-
hedens drift i væsentligt omfang, for at være kapitalind-
komst. Ejere af vedvarende energi-anlæg eller andele i ved-
varende energi-anlæg, der anvender reglerne i ligningslo-
vens § 8 P, stk. 2 og 3 om opgørelse af indkomsten fra et
vedvarende energi-anlæg, medregnes dog efter personskatte-
lovens § 4, stk. 9, ikke ved opgørelsen af antallet af ejere ef-
ter personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9.
Det foreslås, at henvisningen i personskattelovens § 4, stk.
9, til ”andele i vedvarende energi-anlæg ” udgår, jf. lovfor-
slagets § 4, nr.1.
Efter de foreslåede ændringer af ligningslovens § 8 P vil
ejere af andele i vedvarende energi-anlæg, der udbydes den
1. juni 2020 og senere, ikke længere kunne vælge opgørelse
efter ligningslovens § 8 P.
Som en følge heraf er det ikke længere nødvendigt at henvi-
se til ”andele i vedvarende energi-anlæg” udgår af bestem-
melsen i personskattelovens § 4, stk. 9. Der er tale om en
konsekvensrettelse.
Til § 5
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juni 2020, jf. dog
stk. 2-11.
Det foreslås i stk. 2, at udvidelse af garantifonden til også at
omfatte bølgekraftanlæg og vandkraftværker, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 21, ændring af bemyndigelse til kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte nærme-
re regler om nettilslutning i VE-lovens, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 22-25, ændring af bestemmelsen om tek-
niske og sikkerhedsmæssige krav til vindmøller, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 26 og 27, indsættelse af frist for an-
søgning om udbetaling af pristillæg for elektrictet produce-
ret på husstandsvindmøller og solcelleanlæg, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 28 og 29, indsættelse af ny bemyndi-
72
gelse om at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler om, at internationale vedtagelser og tekniske
specifikationer, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 33, og
ændring af bemyndigelse til klima-, energi- og forsynings-
ministeren til at fastsætte nærmere regler om nettilslutning i
lov om elforsyning, som affattet ved denne lovs § 2, træder i
kraft den 1. juli 2020.
Det foreslås i stk. 3, at klima-, energi- og forsyningsministe-
ren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 30, som
vedrører de teknologineutrale udbud i 2020-2024, som er
betinget af, at udbuddet godkendes af Europa-Kommissio-
nen. Bestemmelsen kan derfor tidligst træde i kraft, når Eu-
ropa-Kommissionens afgørelse i forhold til statsstøtteret-
ningslinjerne foreligger.
Det foreslås i stk. 4, at de projekter, der på tidspunktet for
lovens ikrafttrædelse, dvs. den 1. juni 2020, er nået så langt i
planlægningsprocessen, at projektopstiller ikke kan overhol-
de fristerne for afholdelse af offentlig møde i § 1, nr. 9, skal
afholde det offentlige møde senest 5 uger inden nettilslut-
ning. Dette kan fx være tilfældet, hvis en opstiller har af-
holdt offentligt møde før den 1. juni 2020, og kommunen
udsteder en byggetilladelse efter den 1. juni 2020. I dette til-
fælde vil opstiller blive omfattet af den reviderede værdi-
tabsordning, salgsoptionsordning, VE- bonusordning, og
grøn pulje og vil skulle afholde et nyt offentligt møde om
værditab, salgsoption og VE-bonus.
Det foreslås i stk. 5, at VE-lovens § 30 og lov om elforsy-
nings § 67, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22-25 og § 2
ikke finder anvendelse for bølgekraftanlæg og vandkraft-
værker, hvor der er indgået en aftale om nettilslutning inden
den 1. juli 2020. For sådanne anlæg finder de hidtil gælden-
de regler anvendelse. Den foreslåede bestemmelse sikrer, at
ejere af bølgekraftanlæg og vandkraftværk, der har indgået
nettilslutningsaftaler inden den 1. juli 2020 i tiltro til de da-
gældende regler, fortsat kan nettilslutte efter de hidtil gæl-
dende regler.
Det foreslås i stk. 6, at den reviderede værditabsordning, op-
hævelse af køberetsordning, salgsoptionsordning, VE-bo-
nusordning og grøn pulje, som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 1-20, 31, 32, 34 og 35 ikke finder anvendelse for projek-
ter, hvor den pågældende kommune har udstedt en byggetil-
ladelse efter byggeloven før den 1. juni 2020 eller for hav-
vindmølleprojekter i et område udpeget til kystnære hav-
vindmølleparker, jf. § 22, stk. 3, nr. 2, i lov om fremme af
vedvarende energi eller havvindmøller uden for udbud efter
§ 23, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende energi, hvor
Energistyrelsen har udstedt en forundersøgelsestilladelse ef-
ter § 23, stk. 1, eller § 23, stk. 4, før den 1. juni 2020. For
sådanne projekter finder de hidtil gældende regler om værdi-
tab og køberet i lov om fremme af vedvarende energi, jf.
lovbekendtgørelse nr. 125 af 7. februar 2020, anvendelse, jf.
dog stk. 8.
Det foreslås i stk. 7, den reviderede værditabsordning, op-
hævelse af køberetsordning, salgsoptionsordning, VE-bo-
nusordning og grøn pulje, som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 1-20, 31, 32, 34 og 35, finder ikke anvendelse for projek-
ter, der har opnået tilsagn om pristillæg i 2018 og 2019, jf. §
35 d i lov om fremme af vedvarende energi, og projekter der
har vundet ret til pristillæg efter solcelleudbud i 2018, jf. §
50 b i lov om fremme af vedvarende energi og efter teknolo-
gineutrale udbud i 2018 og 2019, jf. § 50 c i lov om fremme
af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 7. fe-
bruar 2020. For sådanne projekter finder de hidtil gældende
regler i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 125 af 7. februar 2020, anvendelse.
Det foreslås i stk. 8, at projekter, der efter stk. 6, er omfattet
af de hidtil gældende regler om værditab og køberet i lov
om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr.
125 af 7. februar 2020, og som vinder ret til pristillæg efter
teknologineutrale udbud i 2020-2024, jf. § 1, nr. 30, er også
omfattet af denne lovs § 1, nr. 1, 2, 6-20, 31, 34 og 35 om
salgsoption, VE-bonus, og grøn pulje. Opstillere af disse
projekter, der på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse er nået
så langt i planlægningsprocessen, at projektopstiller ikke
kan overholde fristerne for afholdelse af offentlig møde i §
1, nr. 9, skal afholde det offentlige møde senest 5 uger inden
nettilslutning.
Det foreslås i stk. 9, at den reviderede værditabsordning,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1-5, og 7-15, finder ikke
anvendelse for projekter, hvor taksationsmyndigheden har
truffet afgørelse om værditab efter §§ 6-12 i lov om fremme
af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 7. fe-
bruar 2020 før den 1. juni 2020, eller hvor projektopstiller
og ejer af beboelsesejendommen har indgået aftale om belø-
bets størrelse, dvs. værditabets størrelse, før den 1. juni
2020, og hvor den pågældende kommune har udstedt en
byggetilladelse efter byggeloven den 1. juni 2020 eller sene-
re, eller hvor Energistyrelsen har udstedt en etableringstilla-
delse den 1. juni 2020 eller senere. For sådanne projekter
finder de hidtil gældende regler om værditab i lov om frem-
me af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 7.
februar 2020, anvendelse. For sådanne projekter finder § 1,
nr. 1, 2, 6-20, 31, 32, 34 og 35 om salgsoption, dog ikke
hvis der er indgået aftale om beløbets størrelse, dvs. værdi-
tabets størrelse, før den 1. juni 2020, ophævelse af køberets-
ordning, VE-bonus, og grøn pulje også anvendelse.
Bestemmelsen indebærer, at hvis taksationsmyndigheden
har truffet afgørelse om værditab efter de nugældende regler
før den 1. juni 20202, lægges det allerede opgjorte værditab
til grund og adgang til salgsoption. Dette betyder, at det ale-
ne er naboer, der har anmeldt krav om betaling af værditab,
og hvor taksationsmyndigheden har tilkendt værditabsbeta-
ling, som vil kunne anmode om salgsoption. Dette gælder
dog ikke, hvis der er indgået aftale om beløbets størrelse før
den 1. juni 2020.
Det foreslås i stk. 10, at de foreslåede ændringer af reglerne
i ligningslovens § 8 P om beskatning af andele i vedvarende
energi-anlæg og personskattelovens § 4, som affattet ved
denne lovs § 3, nr. 2-9, og § 4, får virkning for andele i ved-
73
varende energi-anlæg, der udbydes den 1. juni 2020 eller se-
nere. De gældende regler vil således fortsat gælde for andele
i vedvarende energi-anlæg, der er udbudt før den 1. juni
2020, og på tidspunktet for udbuddet opfyldte betingelserne
for at kunne anvende reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2
og 3. Dog undtages projekter, der er omfattet af stk. 7 og 8.
Det foreslås i stk. 11, at regler fastsat i medfør af § 7, stk. 5,
og §§ 33, og 60 i lov om fremme af vedvarende energi, jf.
lovbekendtgørelse nr. 125 af 7. februar 2020, forbliver i
kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i
medfør af § 7, stk. 5, § 33, og § 60 i lov om fremme af ved-
varende energi. Bekendtgørelse nr. 73 af 25. januar 2013 om
teknisk certificeringsordning for vindmøller, der er udstedt i
medfør af de gældende §§ 33 og 60 i VE-loven, og bekendt-
gørelse nr. 279 af 3. april 2009 om værditab på fast ejendom
ved opstilling af vindmøller og solcelleanlæg, der er udstedt
efter den gældende § 7, stk. 5, i VE-loven, forbliver dermed
i kraft, indtil de ophæves i forbindelse med udstedelse af re-
viderede bekendtgørelser eller afløses af forskrifter udstedt i
medfør af § 7, stk. 5, § 33, og § 60 i lov om fremme af ved-
varende energi.
Dette lovforslag vil ikke gælde for Færøerne og Grønland,
da lov om fremme af vedvarende energi, elforsyningsloven,
personskatteloven og ligningsloven ikke gælder for Færøer-
ne og Grønland.
74
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 125 af 7. februar 2020, som ænd-
ret ved § 1 i lov nr. 504 af 23. maj 2018 og senest
ved § 1 i lov nr. 1566 af 27. december 2019, fore-
tages følgende ændringer:
1. Overskriften til kapitel 2 affattes således:
Kapitel 2 »Kapitel 2
Foranstaltninger til fremme af udbygningen med
vindmøller og solcelleanlæg
Foranstaltninger til fremme af udbygningen med
vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og
vandkraftværker«
2. Overskriften før § 6 affattes således:
Værditab på beboelsesejendomme ved opstilling
af vindmøller og solcelleanlæg
»Værditab og salgsoption på beboelsesejendomme
ved opstilling af vindmøller, solcelleanlæg, bølge-
kraftanlæg og vandkraftværker«
3. § 6, stk. 1, affattes således:
§ 6. Den, der ved opstilling af en eller flere
vindmøller og tilknyttede lysmarkeringsmaster el-
ler ved opstilling af solcelleanlæg, der har vundet
ret til pristillæg efter udbud, jf. § 50 c, forårsager
et værditab på en beboelsesejendom, skal betale
herfor, jf. dog stk. 3 og 4. Har ejeren af beboelses-
ejendommen medvirket til tabet, kan beløbet ned-
sættes eller bortfalde.
»Opstiller skal betale for værditab på en beboel-
sesejendom, jf. dog stk. 4 og 5, som forårsages
ved opstilling af:
1) En eller flere vindmøller og tilknyttede lys-
markeringsmaster.
2) Solcelleanlæg, som nettilsluttes på terræn og
har en installeret effekt på 500 kW eller dero-
ver.
3) Solcelleanlæg, som nettilsluttes på terræn og
har en installeret effekt på 50 kW eller derover
og under 500 kW, og som ligger i en afstand
på 500 m eller derunder fra et andet solcelle-
anlæg på terræn på 50 kW eller derover, der
enten er nettilsluttet eller har opnået en bygge-
tilladelse, og hvor disse anlæg har en samlet
installeret effekt på 500 kW eller derover.
4) Solcelleanlæg, som nettilsluttes på taget af
bygninger eller integreret i bygninger, som er
opført med henblik på opsætning af solceller.
5) Bølgekraftanlæg eller vandkraftværker, der
har vundet ret til pristillæg efter et teknologi-
neutralt udbud efter § 50 d.
6) Hybridanlæg.«
75
4. I § 6 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
Stk. 2. Ved en beboelsesejendom forstås fast
ejendom, der lovligt kan anvendes til permanent
eller midlertidig beboelse, herunder udendørsarea-
ler, som anvendes som en naturlig del af beboel-
sen. Taksationsmyndigheden, jf. § 7, tager stilling
til, i hvilket omfang der er tale om en beboelses-
ejendom.
»Stk. 2. Har ejeren af beboelsesejendommen
medvirket til værditabet, kan beløbet nedsættes el-
ler bortfalde.«
Stk. 3.-4. --- Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.
Stk. 5. For vindmøller forfalder krav efter stk. 1
til betaling ved opstilling af vindmøllens tårn. Op-
stilles flere vindmøller omfattet af samme projekt,
jf. § 9, stk. 1, forfalder kravet ved opstilling af det
første mølletårn i projektet.
5. § 6, stk. 5 og 6, der bliver stk. 6 og 7 affattes
således:
Stk. 6. For solcelleanlæg forfalder krav efter stk.
1 til betaling ved montering af det første solcelle-
panel i projektet.
»Stk. 6. Krav på betaling af værditab efter stk. 1
forfalder til betaling 8 uger efter taksationsmyn-
dighedens afgørelse, jf. § 7, stk. 1.
Stk. 7. Klima-, energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte nærmere regler om værditabsordnin-
gen.«
6. Efter § 6 indsættes:
»§ 6 a. Opstiller, der forårsager et værditab på
en beboelsesejendom og skal betale herfor, jf. § 6,
skal tilbyde ejeren af beboelsesejendommen at kø-
be ejendommen ved slagsoption, jf. dog stk. 2 og
3. Har ejeren af beboelsesejendommen medvirket
til værditabet, jf. § 6, stk. 2, kan salgsoptionen be-
løbsmæssigt nedsættes eller salgsoptionen kan
bortfalde.
Stk. 2. Retten til at få tilbudt en salgsoption fra
opstiller omfatter ejere af følgende beboelsesejen-
domme:
1) Beboelsesejendomme, som helt eller delvis er
beliggende i en afstand af op til seks gange
vindmøllehøjden fra en vindmølle, og som i
medfør af en afgørelse fra taksationsmyndig-
heden om værditab efter § 7, stk. 1, har fået
tildelt et krav på betaling af værditab på over 1
pct. af beboelsesejendommens værdi.
2) Beboelsesejendomme, som helt eller delvis er
beliggende i en afstand af op til 200 m fra et
solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vand-
kraftværk, og som i medfør af en afgørelse fra
taksationsmyndigheden om værditab efter § 7,
stk. 1, har fået tildelt et krav på betaling af
76
værditab på over 1 pct. af beboelsesejendom-
mens værdi.
Stk. 3. Stk. 1 omfatter ikke opstillere af vindmøl-
ler opstillet på de nationale testcentre for store
vindmøller.
Stk. 4. Krav på at få tilbudt en salgsoption efter
stk. 1 bortfalder, hvis ejer af beboelsesejendom-
men indgår aftale med opstiller om værditabets
størrelse efter § 7, stk. 1.
Stk. 5. Ejeren skal først meddele opstiller, om
ejeren ønsker at benytte den tilbudte salgsoption,
efter taksationsmyndigheden har truffet afgørelse
om værditabets og salgsoptionens størrelse efter §
7, dog senest et år efter første producerede kWh.
Foreligger taksationsmyndighedens afgørelse efter
§ 7 senere end 9 måneder efter første producerede
kWh, er tidsfristen dog 6 måneder efter afgørelsen
for landbrugsejendomme og 3 måneder efter afgø-
relsen for øvrige ejendomme.
Stk. 6. Opstiller og ejer af beboelsesejendommen
aftaler tidspunktet og vilkår for indfrielsen af den
tilbudte salgsoption, når ejeren har meddelt opstil-
ler, at ejeren ønsker at benytte salgsoptionen, jf.
stk. 5. Allerede udbetalt værditab på beboelses-
ejendommen fraregnes ved indfrielse af salgsopti-
onen.
Stk. 7. Klima-, energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte nærmere regler om salgsoptionsord-
ningen.«
7. § 7 affattes således:
§ 7. Taksationsmyndigheden træffer afgørelse om
værditabets størrelse på baggrund af en individuel
vurdering heraf. Opstilleren og ejeren af beboel-
sesejendommen kan dog i stedet indgå aftale om
beløbets størrelse, jf. § 9, stk. 7.
»§ 7. Taksationsmyndigheden træffer afgørelse
om værditabets og salgsoptionens størrelse på
baggrund af en individuel vurdering heraf. Taksa-
tionsmyndigheden foretager vurderingen og træf-
fer afgørelsen efter vindmøllerne, solcelleanlæg-
get, bølgekraftanlægget eller vandkraftværkets
første producerede kWh. Opstilleren og ejeren af
beboelsesejendommen kan uanset 1. pkt. indgå af-
tale om værditabets og salgsoptionens størrelse, jf.
§ 9, stk. 10.
Stk. 2. Taksationsmyndigheden kan pålægge op-
stilleren at fremskaffe de nødvendige visualiserin-
ger og skyggekast- og støjberegninger til brug for
vurderingen efter stk. 1.
Stk. 2. Opstiller meddeler taksationsmyndighe-
den det forventede tidspunkt for første producere-
de kWh og aftaler tidspunktet for vurderingen ef-
ter stk. 1 med taksationsmyndigheden. Taksations-
myndigheden kan pålægge opstilleren at fremskaf-
fe det nødvendige materiale til brug for vurderin-
gen efter stk. 1.
77
Stk. 3. Ved opstilling af vindmøller i et område,
der i en VVM-tilladelse er godkendt til opstilling
af prototypevindmøller, skal taksationsmyndighe-
den i sin vurdering lægge til grund, at der opstilles
det maksimale antal vindmøller af de maksimale
dimensioner, som VVM-tilladelsen for området
giver mulighed for. Dette skal endvidere fremgå
af annoncering m.v. efter § 9. Opstilling af nye
vindmøller eller ændringer af eksisterende vind-
møller inden for samme område giver kun mulig-
hed for at pålægge opstilleren yderligere værdi-
tabsbetaling, såfremt ændringerne sker på bag-
grund af ny VVM-tilladelse. Tilsvarende gælder
ved vurdering af værditab for prototypehavvind-
møller, dog således, at det er etableringstilladelsen
efter § 25, som fastsætter rammerne for opstillin-
gen af vindmøller.
Stk. 3. Ved opstilling af vindmøller i et område,
der i en VVM-tilladelse er godkendt til opstilling
af prototypevindmøller, skal taksationsmyndighe-
den i sin vurdering lægge til grund, at der opstilles
det maksimale antal vindmøller af de maksimale
dimensioner, som VVM-tilladelsen for området
giver mulighed for. Dette skal endvidere fremgå af
indkaldelsen og orienteringsmaterialet efter regler-
ne i § 9. Opstilling af nye vindmøller eller ændrin-
ger af eksisterende vindmøller inden for samme
område giver kun mulighed for at pålægge opstil-
leren yderligere værditabsbetaling og krav om at
tilbyde salgsoption, hvis ændringerne sker på bag-
grund af ny VVM-tilladelse. Tilsvarende gælder
ved vurdering af værditab og salgsoption for pro-
totypehavvindmøller, dog således at det er etable-
ringstilladelsen efter § 25, som fastsætter ramme-
rne for opstillingen af vindmøller.
Stk. 4. Taksationsmyndigheden består af 1 for-
mand, der opfylder betingelserne for at kunne ud-
nævnes som dommer, og 1 sagkyndig i vurdering
af værdien af beboelsesejendomme. I tilfælde af
uenighed er formandens stemme afgørende. Den
sagkyndige kan i disse tilfælde anmode om, at
dennes vurdering af ejendommens værditab frem-
går af afgørelsen. Klima-, energi- og forsynings-
ministeren beskikker et antal taksationsformænd
og sagkyndige.
Stk. 4. Taksationsmyndigheden offentliggør
myndighedens afgørelser om værditab og salgsop-
tion.
Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte nærmere regler om taksationsmyn-
dighedens virksomhed og honorering.
Stk. 5. Taksationsmyndigheden består af 1 for-
mand, der skal have en juridisk kandidateksamen,
og 1 sagkyndig i vurdering af værdien af ejendom-
me. I tilfælde af uenighed er formandens stemme
afgørende. Den sagkyndige kan i disse tilfælde an-
mode om, at dennes vurdering af ejendommens
værditab og salgsoptionens størrelse fremgår af af-
gørelsen. Klima-, energi- og forsyningsministeren
beskikker et antal taksationsformænd og sagkyn-
dige.
Stk. 6. Klima-, energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte nærmere regler om beskikkelse af
taksationsformænd og sagkyndige og taksations-
myndighedens virksomhed og honorering.«
§ 8. --- 8. § 8, stk. 2, affattes således:
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren
giver vindmølleopstillere, opstillere af solcellean-
læg, ejere af beboelsesejendomme og andre vej-
ledning om værditabsordningen, herunder om
»Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren
giver vejledning om værditabsordningen og salgs-
optionsordningen, herunder om fremgangsmåden
og det materiale, som skal anvendes til orientering
78
fremgangsmåden og det materiale, som skal an-
vendes til orientering af ejere, og om muligheden
for at opnå betaling for værditab, jf. §§ 9 og 10.
af ejere, og om muligheden for at opnå betaling
for værditab og få tilbudt salgsoption, jf. §§ 9 og
10.«
9. § 9 affattes således:
§ 9. Den, der ønsker at opstille vindmøller, som
kræver VVM-tilladelse efter lov om miljøvurde-
ring af planer og programmer og af konkrete pro-
jekter (VVM), skal i høringsperioden og inden 4
uger før udløbet af høringsfristen for miljøkonse-
kvensrapporten afholde et offentligt møde. På mø-
det redegør opstilleren for opstillingens konse-
kvenser for de omkringliggende beboelsesejen-
domme, og klima-, energi- og forsyningsministe-
ren redegør for værditabs- og køberetsordninger-
ne, jf. også § 13, stk. 6. For møller, der ikke kræ-
ver VVM-tilladelse, afholdes det offentlige møde,
inden 4 uger efter at kommunen har offentliggjort
afgørelse om, at VVM-tilladelse ikke er påkrævet.
For havvindmøller afholdes det offentlige møde
på en lokalitet, som klima-, energi- og forsynings-
ministeren anviser, og senest 8 uger efter udste-
delse af etableringstilladelse efter § 25. For solcel-
leanlæg afholdes det offentlige møde, inden 4
uger efter der er indgået kontrakt om pristillæg.
Tid og sted for møderne aftales med klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren.
»§ 9. Den, der ønsker at opstille anlæg omfattet
af § 6, stk. 1, skal afholde et offentligt møde. På
mødet redegør opstilleren for opstillingens konse-
kvenser for de omkringliggende beboelsesejen-
domme, og klima-, energi- og forsyningsministe-
ren redegør for værditabs-, salgsoptions- og VE-
bonusordningen. Opstiller aftaler tid og sted for
mødet med klima-, energi- og forsyningsministe-
ren.
Stk. 2. Mødet indkaldes med rimeligt varsel gen-
nem annoncering i lokale aviser. Indkaldelsen skal
indeholde de oplysninger, som fremgår af stk. 3-6,
og oplysninger om køberetsordningen. Opstilleren
skal samtidig med annonceringen med brev give
individuel og skriftlig meddelelse om tidspunktet
for afholdelse af det offentlige møde og om fristen
for anmeldelse af krav m.v., jf. stk. 4 og § 10, til
ejere af bygninger, som helt eller delvis er belig-
gende i en afstand af op til seks gange møllehøj-
den fra den eller de planlagte vindmølleplacerin-
ger eller i en afstand af op til 200 m fra den eller
de planlagte placeringer af solcelleanlæg. Medde-
lelsen skal sendes til ejerens bopælsadresse i CPR.
Klima-, energi- og forsyningsministeren indhenter
adresseoplysninger på ejere af bygninger, der helt
eller delvis er beliggende i en afstand af op til
seks gange møllehøjden for vindmølleplaceringer
eller i en afstand af op til 200 m for solcelleanlæg
og registreret i BBR, og videregiver disse til op-
Stk. 2. Mødet skal afholdes inden for følgende
frister, medmindre klima-, energi- og forsynings-
ministeren dispenserer herfor:
1) For vindmøller og solcelleanlæg, der kræver
VVM-tilladelse efter lov om miljøvurdering af
planer og programmer og af konkrete projek-
ter, skal opstiller afholde mødet i høringspe-
rioden og inden 4 uger før udløbet af hørings-
fristen for miljøkonsekvensrapporten, jf. dog
nr. 4.
2) For vindmøller og solcelleanlæg, hvor kom-
munen efter miljøvurderingsloven træffer af-
gørelse om, at projektet ikke kræver VVM-til-
ladelse, skal opstiller afholde mødet inden 8
uger efter, at kommunen har offentliggjort af-
gørelsen om, at VVM-tilladelse ikke er påkræ-
vet.
3) For solcelleanlæg, der ikke er omfattet af mil-
jøvurderingsloven, skal opstiller afholde mø-
det senest 8 uger efter, at opstiller har indgivet
ansøgning om byggetilladelse.
79
stilleren. Opstilleren afholder energi, forsynings-
og klimaministerens udgifter hertil.
4) For havvindmøller skal opstiller afholde mø-
det senest 8 uger efter udstedelse af etable-
ringstilladelse efter § 25.
5) For bølgekraftanlæg eller vandkraftværker,
der har vundet ret til pristillæg efter et tekno-
logineutralt udbud efter § 50 d, skal opstiller
afholde mødet inden 8 uger efter, at der er ind-
gået kontrakt om pristillæg
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren
skal godkende annonceringens og den skriftlige
meddelelses form og indhold og tidsfristen for
indkaldelsen, inden annonceringen iværksættes og
den skriftlige meddelelse udsendes. Klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren skal tillige godkende
det orienteringsmateriale om køberets- og værdi-
tabsordningen, som skal anvendes på mødet, og
kan pålægge opstilleren at udarbejde yderligere
materiale, herunder visualiseringer, hvis dette
skønnes nødvendigt. Af orienteringsmaterialet
skal fremgå, hvilke bygninger der er beliggende i
en afstand af op til seks gange højden fra den eller
de planlagte vindmølleplaceringer eller i en af-
stand af op til 200 m fra den eller de planlagte pla-
ceringer af solcelleanlæg, jf. stk. 5.
Stk. 3. Opstiller indkalder til det offentlige mø-
de, jf. stk. 1, med rimeligt varsel. Indkaldelsen
skal ske ved, at opstiller ved brev giver individuel
og skriftlig meddelelse om tidspunktet for afhol-
delse af mødet og om fristen for anmeldelse af
krav, jf. stk. 7, § 10 og regler udstedt i medfør af §
13, stk. 4. Indkaldelsen skal indeholde de oplys-
ninger, som fremgår af stk. 7-10, oplysninger om
salgsoptionsordningen, jf. § 6 a, og oplysninger
om VE-bonusordningen, jf. § 13.
Stk. 4. Ejere, der vurderer, at en vindmølleopstil-
ling eller opstilling af solcelleanlæg påfører deres
beboelsesejendom et værditab, skal anmelde et
krav på betaling herfor til klima-, energi- og for-
syningsministeren inden 8 uger efter afholdelse af
mødet, jf. stk. 1. Er reglerne om orientering m.v. i
stk. 2 og 3 ikke opfyldt, løber anmeldelsesfristen
dog først fra det tidspunkt, hvor kravene i disse
regler er opfyldt.
Stk. 4. Indkaldelsen skal sendes til ejere og be-
boere af bygninger på matrikler, som helt eller
delvis er beliggende i:
1) Nær- og mellemzonen fra den eller de planlag-
te vindmølleplaceringer.
2) En afstand af op til 1,5 km fra den eller de
planlagte placeringer af solcelleanlæg, bølge-
kraftanlæg eller vandkraftværker.
3) En afstand af op til 5 km fra de kyststræknin-
ger, der ligger inden for en afstand af 20 km
fra den eller de planlagte havvindmølleplace-
ringer.
Stk. 5. Ejere betaler ikke sagsomkostninger for
behandling af krav efter stk. 4 for værditab på be-
boelsesejendomme, som helt eller delvis er belig-
gende i en afstand af op til seks gange højden fra
den eller de planlagte vindmølleplaceringer eller i
en afstand af op til 200 m fra den eller de planlag-
te placeringer af solcelleanlæg. Opstilles flere
møller i en gruppe, beregnes afstanden fra den
nærmeste vindmølle. Opstilles flere solcelleanlæg,
beregnes afstanden fra det nærmeste solcellean-
læg. Andre ejere betaler samtidig med anmeldel-
sen af krav efter stk. 4 et gebyr på 4.000 kr. pr.
Stk. 5. Brevet med den skriftlige meddelelse, jf.
stk. 3, sendes af klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren til ejere og beboere. Klima-, energi- og
forsyningsministeren videregiver en liste over
adresser på bygninger omfattet af § 9, stk. 4, nr.
1-3, til opstiller. Klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren videregiver endvidere en liste til opstiller
over beboelsesejendomme, som er helt eller delvis
beliggende i en afstand af op til seks gange højden
fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer el-
ler i en afstand af op til 200 m fra den eller de
planlagte placeringer af solcelleanlæg, bølgekraf-
80
ejendom. Gebyret, der indbetales til klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren, tilbagebetales, så-
fremt der aftales eller tilkendes værditabsbetaling.
tanlæg eller vandkraftværker. Opstilleren afholder
klima-, energi- og forsyningsministerens udgifter
til udarbejdelse af listerne samt udsendelse af den
skriftlige meddelelse.
Stk. 6. Overskrides fristen i stk. 4, eller indbeta-
les gebyr efter stk. 5 ikke senest efter påkrav, er
opstilleren ikke forpligtet til at betale for værditab
efter denne lov, medmindre der foreligger særlige
omstændigheder, jf. § 10.
Stk. 6. Klima-, energi- og forsyningsministeren
skal godkende den skriftlige meddelelses form og
indhold og tidsfristen for indkaldelsen, inden den
skriftlige meddelelse efter stk. 3 udsendes. Kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren skal tillige
godkende det orienteringsmateriale om værdi-
tabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningen, som
opstiller skal udlevere på det offentlige møde, jf.
stk. 1, og kan pålægge opstilleren at udarbejde
yderligere materiale, herunder visualiseringer,
hvis dette skønnes nødvendigt. Af orienteringsma-
terialet skal fremgå, hvilke beboelsesejendomme,
der er beliggende i en afstand af op til seks gange
højden fra den eller de planlagte vindmølleplace-
ringer eller i en afstand af op til 200 m fra den el-
ler de planlagte placeringer af solcelleanlæg, bøl-
gekraftanlæg eller vandkraftværker, jf. stk. 8.
Stk. 7. Indgår opstilleren og ejeren aftale om
værditabets størrelse, kan spørgsmål herom ikke
indbringes for taksationsmyndigheden. Har kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren ikke inden 4
uger efter fremsættelse af et krav modtaget under-
retning om en aftale, anmoder klima-, energi- og
forsyningsministeren taksationsmyndigheden om
snarest muligt at træffe afgørelse vedrørende vær-
ditabet.
Stk. 7. Ejere, der vurderer, at en vindmølleopstil-
ling eller opstilling af solcelleanlæg, bølgekraftan-
læg eller vandkraftværker påfører deres beboelses-
ejendom et værditab, skal anmelde et krav på be-
taling af værditab og salgsoption til klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren inden 8 uger efter af-
holdelse af det offentlige møde, jf. stk. 1. Er reg-
lerne om orientering i stk. 3-6 ikke overholdt, lø-
ber anmeldelsesfristen dog først fra det tidspunkt,
hvor kravene i disse regler er opfyldt.
Stk. 8. Ejere betaler ikke sagsomkostninger for
behandling af krav efter stk. 7 for værditab og
salgsoption på beboelsesejendomme, som helt el-
ler delvis er beliggende i en afstand af op til seks
gange højden fra den eller de planlagte vindmølle-
placeringer eller i en afstand af op til 200 m fra
den eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg,
bølgekraftanlæg eller vandkraftværker. Opstilles
flere møller i en gruppe, beregnes afstanden fra
den nærmeste vindmølle. Opstilles flere solcelle-
anlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker be-
regnes afstanden fra det nærmeste anlæg. Andre
ejere betaler samtidig med anmeldelsen af krav ef-
ter stk. 7 et gebyr på 4.000 kr. pr. beboelsesejen-
dom til klima-, energi- og forsyningsministeren.
Gebyret tilbagebetales, såfremt der aftales eller til-
kendes værditabsbetaling, eller sagen bortfalder.
81
Stk. 9. Overskrides fristen i stk. 7, eller indbeta-
les gebyr efter stk. 8 ikke senest efter påkrav, er
opstilleren ikke forpligtet til at betale for værditab
eller tilbyde salgsoption efter denne lov, medmin-
dre der foreligger særlige omstændigheder, jf. §
10.
Stk. 10. Indgår opstilleren og ejeren aftale om
værditabets og salgsoptionens størrelse, kan
spørgsmål herom ikke indbringes for taksations-
myndigheden. Ejeren skal anmelde aftalen til kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren snarest mu-
ligt efter aftalens indgåelse. En aftale medfører, at
anmeldte krav om betaling af værditab og salgsop-
tion bortfalder.
Stk. 11. Klima-, energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte nærmere regler om, hvor oplysnin-
ger indhentes, og hvilke oplysninger, der videregi-
ves til opstiller.«
10. § 10 affattes således:
§ 10. Ejere, som ikke har anmeldt krav inden
udløbet af fristen angivet i § 9, stk. 4, kan, såfremt
særlige omstændigheder taler herfor, inden 6 uger
efter møllens eller solcelleanlæggets tilslutning til
det kollektive elforsyningsnet anmode taksations-
myndigheden om tilladelse til at anmelde krav om
betaling for værditab. Gives tilladelse, behandles
kravet som angivet i § 9, stk. 7, 2. pkt.
Ȥ 10. Ejere, som ikke har anmeldt krav inden
udløbet af fristen angivet i § 9, stk. 7, kan, såfremt
særlige omstændigheder taler herfor, inden 6 uger
efter første producerede kWh anmode taksations-
myndigheden om dispensation til at anmelde krav
om betaling for værditab og salgsoption.
Stk. 2. Kravet på værditabsbetaling indsendes til
klima-, energi- og forsyningsministeren senest 14
dage, efter at ejeren har modtaget tilladelsen efter
stk. 1. Såfremt ejeren skal indbetale gebyr for an-
meldelse af kravet, jf. § 9, stk. 5, skal dette indbe-
tales samtidig med anmeldelse af kravet om beta-
ling for værditab. Indbetales gebyr ikke senest ef-
ter påkrav, er opstilleren ikke forpligtet til at beta-
le for værditab efter denne lov.
Stk. 2. Anmeldelsen af krav på værditabsbetaling
og salgsoption indsendes til klima-, energi- og for-
syningsministeren senest 14 dage efter, at ejeren
har modtaget dispensationen efter stk. 1. Skal eje-
ren indbetale gebyr for anmeldelse af kravet, jf. §
9, stk. 8, skal dette indbetales samtidig med an-
meldelse af kravet om betaling for værditab og
salgsoption. Indbetales gebyr ikke senest efter på-
krav, er opstilleren ikke forpligtet til at betale for
værditab eller tilbyde salgsoption efter denne
lov.«
Stk. 3. Har opstilling af vindmøllen eller solcel-
leanlægget ikke fundet sted inden for 3 år efter af-
holdelse af det offentlige orienteringsmøde, jf. §
9, stk. 1, kan en ejer af en beboelsesejendom eller
en opstiller anmode taksationsmyndigheden om at
foretage en ny vurdering af værditabets størrelse
på baggrund af forholdene på opstillingstidspunk-
tet. § 9, stk. 5 og 6, finder tilsvarende anvendelse.
82
§ 11. I sager, hvor taksationsmyndigheden til-
kender værditabsbetaling, afholder opstilleren
sagsomkostningerne til taksationsmyndigheden og
dennes sekretariat.
11. I § 11, stk. 1, indsættes efter »værditabsbeta-
ling«: », eller hvor opstiller skal tilbyde salgsopti-
on«.
Stk. 2. I sager, hvor der ikke tilkendes værdi-
tabsbetaling, anvendes indbetalte gebyrer efter §
9, stk. 5, og § 10, stk. 2, til dækning af taksations-
myndighedens og sekretariatets omkostninger.
Øvrige sagsomkostninger afholdes af klima-,
energi- og forsyningsministeren.
12. I § 11, stk. 2, ændres »§ 9, stk. 5« til: »§ 9, stk.
8«.
§ 12. Taksationsmyndighedens afgørelse og kli-
ma-, energi- og forsyningsministerens afgørelse
efter § 9, stk. 3, kan ikke indbringes for en admi-
nistrativ myndighed.
13. I § 12, stk. 1, ændres »§ 9, stk. 3« til: »§ 9, stk.
6«.
Stk. 2. Taksationsmyndighedens afgørelse kan af
ejeren eller af opstilleren indbringes for domstole-
ne som et søgsmål mellem disse. Har opstilleren
betalt for værditab i overensstemmelse med taksa-
tionsmyndighedens afgørelse, eller er der tale om
søgsmål om processuelle spørgsmål, herunder af-
visning af anmeldelse, afslag på dispensation,
genoptagelse el.lign., skal indbringelse for dom-
stolene dog ske inden 3 måneder fra henholdsvis
betalingstidspunktet eller taksationsmyndighedens
afgørelse. Taksationsmyndighedens afgørelse om
processuelle spørgsmål indbringes for domstolene
som et søgsmål mod taksationsmyndigheden.
14. I § 12, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »værdi-
tab«: »eller indfriet en salgsoption«.
Stk. 3. Sager om betaling for værditab kan først
indbringes for domstolene, når taksationsmyndig-
hedens afgørelse foreligger.
15. I § 12, stk. 3, indsættes efter »værditab«: »eller
salgsoption«.
16. Overskriften efter § 12 og før § 13 affattes så-
ledes:
Køberet til andele i vindmølle- eller solcellepro-
jekter for lokale borgere
»VE-bonus til beboere, der er naboer til vind-
møller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vand-
kraftværker, grøn pulje og opstillers oplysnings-
pligt vedrørende gennemførelse og evaluering af
værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningen
samt grøn pulje«.
17. § 13 affattes således:
§ 13. Den, der opstiller en eller flere vindmøller
på mindst 25 m eller solcelleanlæg, der har vundet
ret til pristillæg efter udbud, jf. § 50 c, skal udby-
de mindst 20 pct. af ejerandelene heri til de perso-
§ 13. Opstiller skal tilbyde beboere, der er nabo-
er til anlæg efter nr. 1-4 en årlig VE-bonus ved
opstilling af følgende:
1) En eller flere vindmøller.
2) Solcelleanlæg omfattet af § 6, stk. 1, nr. 2-4.
83
ner, som efter § 15 er berettiget til at afgive købs-
tilbud.
3) Bølgekraftanlæg og vandkraftværker, der har
vundet ret til pristillæg i et teknologineutralt
udbud efter § 50 d.
4) Hybridanlæg.
Stk. 2. Pligten til at udbyde ejerandele efter stk.
1 gælder ikke for vindmøller, som
Stk. 2. Stk. 1, nr. 1 omfatter ikke vindmøller på
under 25 m, vindmøller opstillet på de nationale
testcentre for store vindmøller og havvindmøller,
der etableres efter udbud i et område, som er ud-
peget til store havvindmølleparker, jf. § 22, stk. 3,
nr. 1, og § 23.
1) etableres efter udbud i et område, som er ud-
peget til store havvindmølleparker, jf. § 22,
stk. 3, nr. 1, og § 23
2) indgår i en havvindmøllepark, der etableres
mere end 16 km fra kystlinjen på enten søter-
ritoriet eller i den eksklusive økonomiske zo-
ne,
3) indgår i forsøgsprojekter omfattet af § 35 b,
4) er tilsluttet i egen forbrugsinstallation omfat-
tet af § 41,
5) er prototypecertificeret efter regler fastsat af
klima-, energi- og forsyningsministeren eller
6) efter klima-, energi- og forsyningsministerens
afgørelse må betegnes som prototypemøller,
hvis der ikke er fastsat regler om certificering,
jf. nr. 5.
Stk. 3. Udbuddet af ejerandelene efter stk. 1 sker
i det samlede projekt. En opstiller af vindmøller
på land eller af solcelleanlæg kan dog vælge i ste-
det at udbyde ejerandelene i vindmøller eller sol-
celleanlæg, som mindst udgør 20 pct. af det sam-
lede projekt
Stk. 3. VE-bonus, som er udbetalt eller udbetales
af opstiller efter regler fastsat i medfør af stk. 4,
indgår ikke ved vurdering af, om en person har ret
til ydelser fra det offentlige, og medfører ikke re-
duktion af sådanne ydelser.
Stk. 4. Ved beregningen i stk. 3 anvendes vind-
mølle- eller solcelleprojektets samlede beregnede
gennemsnitlige elproduktion i en 20-årig periode.
Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren
fastsætter regler om, hvem der er omfattet af plig-
ten til at tilbyde VE-bonus, herunder om kredsen
af berettigede modtagere, beregningsgrundlaget
og størrelsen af VE-bonus, udbetalingstidspunkt,
fastsættelse af sanktion, udbetalingsperiode, fris-
ter, renter.«
Stk. 5. Vindmøller og solcelleanlæg, der er om-
fattet af udbudspligten efter stk. 1, skal drives i en
selvstændig juridisk enhed. Hvis vindmøllen op-
stilles på søterritoriet eller i den eksklusive økono-
miske zone, må der ikke være personlig hæftelse
knyttet til de udbudte andele. Hvis vindmøllen el-
ler solcelleanlægget skal drives i en virksomhed
med personlig hæftelse, skal det fremgå af virk-
somhedens vedtægter, i hvilket omfang virksom-
heden kan stifte gæld. Hvis vindmøllen eller sol-
celleanlægget skal drives i et aktieselskab, skal
84
det endvidere fremgå af selskabets vedtægter, at
aktierne ikke er omsætningspapirer.
Stk. 6. Udbud af vindmøller på land kan tidligst
finde sted, efter at vindmølleopstilleren har sikret
sig, at vindmøllerne lovligt kan opføres efter byg-
geloven og regler udstedt i medfør heraf, og skal
ske inden nettilslutning af vindmøllerne. Udbud af
havvindmøller kan tidligst finde sted, efter at pro-
jektet har fået etableringstilladelse efter § 25, og
skal ske inden nettilslutning af vindmøllerne. Ud-
bud af solcelleanlæg kan tidligst finde sted, efter
at der er indgået kontrakt om pristillæg, og skal
ske inden nettilslutning af anlægget. Inden udbud-
det afholdes, skal klima-, energi- og forsynings-
ministeren orientere om udbuddet på det i § 9, stk.
1 og 2, nævnte møde om værditab, hvor også op-
stilleren deltager.
Stk. 7. Klima-, energi- og forsyningsministeren
kan bestemme, at opstilleren skal deltage i og ori-
entere om udbuddet på andre møder. Klima-,
energi- og forsyningsministeren skal godkende
orienteringsmaterialet.
Stk. 8. Klima-, energi- og forsyningsministeren
godkender, at udbudsmateriale er udarbejdet og
udbud af ejerandele er sket i overensstemmelse
med stk. 1-7, §§ 14 og 15 og § 17, stk. 1, og regler
fastsat i medfør heraf. Afgørelser, som klima-,
energi- og forsyningsministeren træffer inden ud-
løbet af perioden, som er nævnt i § 15, stk. 7, kan
ikke indbringes for en administrativ myndighed.
18. § 14 affattes således:
§ 14. Opstilleren skal udarbejde et udbudsmate-
riale, som skal beskrive projektet og mindst inde-
holde følgende oplysninger:
Ȥ 14. Opstiller skal senest 14 hverdage efter
første produceret kWh indbetale et beløb efter stk.
4 til en kommunal grøn pulje ved opstilling af føl-
gende:
1) Virksomhedens vedtægter. 1) En eller flere vindmøller.
2) Et specificeret anlægs- og driftsbudget. 2) Solcelleanlæg omfattet af § 6, stk. 1, nr. 2-4.
3) Finansiering. 3) Vandkraftværker, der har vundet ret til pristil-
læg i et teknologineutralt udbud efter § 50 d.
4) Hæftelsens omfang pr. andel. 4) Hybridanlæg.
5) Antal og pris på de udbudte ejerandele.
6) Frister og betingelser for afgivelse af købstil-
bud.
7) Ansvarserklæring med oplysninger om de an-
svarlige for udbudsmaterialet, jf. stk. 2.
8) Klima-, energi- og forsyningsklimaministe-
rens afgørelse, jf. § 13, stk. 8.
85
Stk. 2. De ansvarlige for udbudsmaterialet skal
erklære, at oplysningerne i udbudsmaterialet dem
bekendt er rigtige, og at udbudsmaterialet efter
deres overbevisning indeholder de oplysninger,
der anses for fornødne for, at købsberettigede og
deres rådgivere kan danne sig et velbegrundet
skøn over udstederens aktiver og passiver, finan-
sielle stilling, resultater og fremtidsudsigter samt
over en eventuel garant og over de rettigheder, der
er knyttet til de andele, der udbydes. Er udbuddet
omfattet af lov om kapitalmarkeder, kan erklærin-
gen efter 1. pkt. i stedet afgives efter prospektreg-
lerne.
Stk. 2. Hvis et anlæg er opstillet på tværs af flere
kommuner, skal beløbet efter stk. 4 fordeles for-
holdsmæssigt mellem kommunerne i forhold til
den kapacitet i MW, der opstilles i hver enkelt
kommune.
Stk. 3. I det i stk. 1 nævnte udbudsmateriale skal
de oplysninger, som fremgår af stk. 1, nr. 4-6,
særlig fremhæves. Hvis vindmøllen eller solcelle-
anlægget skal drives i en virksomhed med person-
lig hæftelse, skal det tillige fremhæves, i hvilket
omfang vedtægterne giver mulighed for at stifte
gæld.
Stk. 3. Stk. 1, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse
på havvindmøller, hvor en kommunalbestyrelse
kan gøre indsigelse efter § 22 b. Stk. 1, nr. 1, om-
fatter ikke vindmøller på under 25 m, vindmøller
opstillet på de nationale testcentre for store vind-
møller og havvindmøller, der etableres efter ud-
bud i et område, som er udpeget til store havvind-
mølleparker, jf. § 22, stk. 3, nr. 1, og § 23. Kan
flere kommunalbestyrelser gøre indsigelse efter §
22 b, skal opstiller fordele og indbetale beløbet ef-
ter stk. 4 ligeligt mellem de berettigede kommu-
ner. Der skal betales et beløb efter stk. 4 svarende
til de VE-teknologier omfattet af stk. 1-3, der er
omfattet af hybridanlægget efter stk. 1, nr. 4.
Stk. 4. Provenuet fra udbuddet skal dække en
forholdsmæssig andel af opstillerens omkostnin-
ger til projektet, således at opstilleren og køberen
indskyder samme beløb pr. ejerandel. Hvis opstil-
leren vælger at udbyde ejerandele i vindmøller på
land eller solcelleanlæg, som mindst udgør 20 pct.
af det samlede projekt, jf. § 13, stk. 3, 2. pkt., må
prisen på ejerandelene ikke være højere, end hvis
opstilleren havde valgt at udbyde ejerandelene i
det samlede projekt. Ejerandelene udbydes til en
pris beregnet ud fra en produktion på 1.000 kWh
pr. år pr. andel, jf. dog stk. 6. Opstilleren kan ikke
fastsætte krav om køb af et bestemt antal ejeran-
dele.
Stk. 4. Opstillere omfattet af stk. 1-3 skal betale
et beløb, som svarer til
1) 88.000 kr. pr. MW ved landvindmøller,
2) 115.000 kr. pr. MW ved havvindmøller,
3) 30.000 kr. pr. MW ved solcelleanlæg og
4) 67.000 kr. pr. MW ved vandkraftværker.
Stk. 5. Udbudsmaterialet skal ledsages af en er-
klæring fra en statsautoriseret revisor om,
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen yder tilskud fra
grøn pulje. Er midlerne i grøn pulje ikke allokeret
til projekter 3 år efter indbetaling, skal kommunal-
bestyrelsen overføre det af opstiller indbetalte be-
løb til statskassen.
1) at projektet opfylder betingelserne i § 13, stk.
5,
86
2) at omfanget af hæftelsen pr. andel er oplyst,
jf. stk. 1,
3) at prisen på ejerandelene er fastsat som angi-
vet i stk. 4 eller som angivet i modellen efter
stk. 6,
4) at andele afsat gennem udbuddet ikke stilles
dårligere end andre andele i virksomheden, jf.
§ 17, stk. 1, og
Stk. 6. Klima-, energi- og forsyningsministeren
kan tillade, at ejerandele udbydes efter en anden
model end den, som er angivet i stk. 4, 3. pkt.
Stk. 6. Klima-, energi- og forsyningsministeren
fastsætter nærmere regler om grøn pulje, herunder
om følgende:
1) Kommunalbestyrelsens oprettelse og admini-
stration af grøn pulje.
2) Ansøgningsprocedure for tilskud fra grøn pul-
je.
3) Kredsen af ansøgningsberettigede.
4) Tildeling af midler i prioriteret rækkefølge.
5) Bagatelgrænse for overførsel til statskassen.«
Stk. 7. Klima-, energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte nærmere regler om kravene til ud-
budsmaterialet, herunder om beregning og doku-
mentation for omkostninger og indtægter og om
afgivelse af revisorerklæring.
19. § 14 a affattes således:
§ 14 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren
vejleder opstilleren, købsberettigede og andre in-
teresserede om køberetsordningen.
»§ 14 a. Opstillere af vindmøller, solcelleanlæg,
bølgekraftanlæg og vandkraftværker skal efter an-
modning meddele klima-, energi- og forsynings-
ministeren de oplysninger, der er nødvendige for
1) administration af og tilsyn med værditabs-,
salgsoptions- og VE-bonusordningens gen-
nemførelse og
2) evaluering af værditabs-, salgsoptions- og VE-
bonusordningen samt grøn pulje.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren
opretter og driver en hjemmeside, som bl.a. oply-
ser om de konkrete udbud.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte nærmere regler om oplysningsplig-
tens omfang og opfyldelse.«
§ 15. Enhver person over 18 år, jf. dog stk. 3,
som er bopælsregistreret i CPR på en adresse eller
ejer en fritidsbolig, der ligger højest 4,5 km fra
opstillingsstedet i den periode, hvor udbuddet af-
holdes, er berettiget til at afgive købstilbud. Ved
ejerskab af fritidsboliger skal den pågældende ha-
ve ejet fritidsboligen, i mindst 2 år før udbuddet
annonceres, jf. stk. 5, og fritidsboligen må ikke
anvendes til erhvervsmæssig udlejning. Opstilles
flere møller i en gruppe, beregnes afstanden fra
20. §§ 15-17 ophæves.
87
den nærmeste mølle. Opstilles flere solcelleanlæg,
beregnes afstanden fra nærmeste solcelleanlæg.
Stk. 2. Berettiget til at afgive købstilbud er end-
videre enhver person over 18 år, jf. dog stk. 3,
som er bopælsregistreret i CPR på en adresse eller
ejer en fritidsbolig i den kommune, hvori vind-
møllen eller solcelleanlægget opstilles, i den peri-
ode, hvor udbuddet afholdes. Ved ejerskab af fri-
tidsboliger skal den pågældende have ejet fritids-
boligen, i mindst 2 år før udbuddet annonceres, jf.
stk. 5, og fritidsboligen må ikke anvendes til er-
hvervsmæssig regulering. Ved havvindmøller
etableret uden for udbud og havvindmøller etable-
ret efter udbud i et område, som er udpeget til
kystnære havvindmølleparker, skal bopælsregi-
streringen efter 1. pkt. være i en kommune, som
har en kyststrækning, der ligger inden for 16 km
fra opstillingsstedet. Opstilles flere møller i en
gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste møl-
le.
Stk. 3. Personer, som direkte eller indirekte ejer
andele i hele eller dele af vindmølle- eller solcel-
leprojektet, er ikke berettiget til at afgive købstil-
bud efter stk. 1 og 2.
Stk. 4. Enhver person omfattet af stk. 1 har for-
trinsret til køb af op til 50 andele. Personkredsen i
stk. 2 kan kun købe andele, efter at fortrinsretten
efter 1. pkt. er opfyldt.
Stk. 5. Udbud af ejerandele til de købsberettige-
de skal som minimum ske ved tydelig annonce-
ring i mindst en lokal og en regional avis i de
købsberettigedes områder. Annoncen, hvori ud-
buddet sker, skal indeholde følgende oplysninger:
1) Antal og pris på de ejerandele, der skal udby-
des.
2) Selskabsform og omfanget af hæftelsen pr.
andel.
3) Frister og betingelser for afgivelse af købstil-
bud.
4) Tid og sted for afholdelse af møde om udbud-
det.
5) Hvor købsberettigede skal henvende sig for at
få tilsendt eller udleveret udbudsmaterialet.
6) En henvisning til den i § 14 a, stk. 2, nævnte
hjemmeside.
Stk. 6. Tidligst 2 uger efter indsættelsen af an-
noncen, jf. stk. 5, og senest 4 uger inden fristen
88
for afgivelse af købstilbud skal der efter aftale
med klima-, energi- og forsyningsministeren af-
holdes et offentligt møde, hvor der redegøres for
udbuddet. For havvindmøller anviser klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren lokaliteten.
Stk. 7. Fristen for at afgive købstilbud skal
mindst være 8 uger fra det tidspunkt, udbuddet an-
nonceres. Forlænges fristen, efter at annoncerin-
gen i stk. 5 er sket, skal forlængelsen annonceres
på samme måde som den oprindelige annonce-
ring.
Stk. 8. Klima-, energi- og forsyningsministeren
kan dispensere fra kravet i stk. 5 om annoncering i
en lokal og en regional avis, såfremt der foreligger
særlige grunde. Dispensationen kan være ledsaget
af vilkår om anden annoncering. Energi, forsy-
nings- og klimaministerens afgørelse kan ikke
indbringes for en administrativ myndighed.
§ 15 a. Opstilleren er forpligtet til at afslutte ud-
buddet ved accept af købstilbud fra købsberettige-
de personer.
Stk. 2. Hvis de indkomne bud ved budfristens
udløb overstiger antallet af udbudte ejerandele og
der er tvivl om, hvorvidt en person er købsberetti-
get efter § 15, foretages en beregning efter § 16. I
beregningen indgår de købstilbud, hvorom der er
tvivl. Opstilleren reserverer de ejerandele, hvorom
der er tvivl, indtil det er afklaret, om personen er
købsberettiget. Er personen købsberettiget, accep-
teres købstilbuddet. Er personen ikke købsberetti-
get, tilbyder opstilleren de reserverede andele til
de købsberettigede personer, som har afgivet
købstilbud, som ikke er blevet accepteret efter for-
delingen i § 16. Fordelingen af de reserverede an-
dele, som i øvrigt sker efter købstilbuddenes stør-
relse og § 16, forudsætter, at de købsberettigede
personer helt eller delvis ønsker at opretholde de-
res købstilbud.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren
kan give opstilleren påbud om accept af købstil-
bud fra købsberettigede personer.
§ 16. Overstiger de indkomne bud ved budfri-
stens udløb antallet af udbudte ejerandele, imøde-
kommes først alle, der har afgivet bud inden for
fortrinsretten i § 15, stk. 4, med op til 50 ejerande-
le hver. Hvis der er afgivet flere bud inden for for-
89
trinsretten, end der er udbudte ejerandele, anven-
des fordelingsprincippet i stk. 2. Fordelingsprin-
cippet i stk. 2 anvendes tillige på den del af bud-
dene fra personer omfattet af fortrinsretten, som
overstiger 50 ejerandele, og på bud fra personer,
som ikke er omfattet af fortrinsretten.
Stk. 2. Andelene fordeles således, at først imø-
dekommes alle, der har afgivet bud på mindst én
ejerandel, med en ejerandel. Herefter imødekom-
mes alle, der har afgivet bud på mindst to ejeran-
dele, med yderligere en ejerandel osv., indtil alle
bud på et givet antal ejerandele eventuelt ikke kan
imødekommes. De andele, der herefter ikke kan
fordeles efter det beskrevne princip, fordeles efter
lodtrækning, som foretages af klima-, energi- og
forsyningsministeren.
Stk. 3. Opstilleren kan frit råde over ejerandele,
som ikke afsættes gennem udbuddet.
§ 17. Ejerandele afsat gennem udbuddet, jf. §
13, må ikke stilles dårligere end andre andele i
virksomheden og kan ikke tvangsindløses.
Stk. 2. Den virksomhed, som ejer en eller flere
vindmøller eller solcelleanlæg, hvori der er afsat
andele gennem udbuddet, jf. § 13, kan kun over-
drage vindmøllerne eller solcelleanlæggene efter
forudgående godkendelse fra klima-, energi- og
forsyningsministeren. En sådan godkendelse vil
alene kunne gives under særlige omstændigheder.
§ 21. Klima-, energi- og forsyningsministeren
kan træffe afgørelse om ydelse af garanti til lokale
vindmølle- og solcellelav eller andre lokale initia-
tivgrupper for lån, som optages til finansiering af
forundersøgelser, herunder til undersøgelse af pla-
ceringer, tekniske og økonomiske vurderinger og
forberedelse af ansøgninger til myndigheder, med
henblik på at opstille en eller flere vindmøller el-
ler solcelleanlæg. Dette gælder dog ikke møller,
som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation som
nævnt i § 41, solcelleanlæg tilsluttet i egen for-
brugsinstallation eller havvindmøller, der etable-
res efter udbud, jf. § 23.
Stk. 2-5. ---
21. I § 21 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Stk. 1-5 gælder også for bølgekrafts- og
vandkraftslav, som ikke er tilsluttet i egen for-
90
brugsinstallation. Opstilles flere bølgekraftanlæg,
beregnes afstanden fra nærmeste bølgekraftan-
læg.«
§ 30. Klima-, energi- og forsyningsministeren
fastsætter nærmere regler om vindmøllers og sol-
celleanlægs tilslutning til elforsyningsnettet, her-
under regler om,
22. I § 30, stk. 1, ændres »vindmøllers og solcelle-
anlægs« til: »vindmøllers, solcelleanlægs, bølge-
kraftanlægs og vandkraftsværkers«.
1) hvilke kategorier af anlæg og installationer,
herunder ilandføringsanlæg fra havvindmøl-
leparker, som det påhviler henholdsvis vind-
mølleejeren, solcelleejeren og de kollektive
elforsyningsvirksomheder at udføre,
23. I § 30, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »fra hav-
vindmølleparker«: » og bølgekraftanlæg« og efter
»solcelleejeren«: », bølgekraftanlægsejeren, vand-
kraftværksejeren«.
2) vindmølleejerens adgang til benyttelse af
ilandføringsanlæg, som er etableret af den el-
forsyningsvirksomhed, som varetager iland-
føringen, og om betaling herfor,
24. I § 30, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »vindmøl-
leejerens«: » og bølgekraftanlægsejerens«.
3) hvorledes omkostninger ved etablering af net-
tilslutning og omkostninger ved at være net-
tilsluttet fordeles mellem vindmølleejeren,
solcelleejeren og de kollektive elforsynings-
virksomheder, og
25. I § 30, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »solcellee-
jeren«: », bølgekraftanlægsejeren, vandkraft-
værksejeren«.
4) hvorledes omkostninger, der påhviler de kol-
lektive elforsyningsvirksomheder, indregnes i
priserne for elektricitet, jf. § 8, stk. 1 og 2, i
lov om elforsyning.
Stk. 2. ---
§ 33. Klima-, energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte nærmere regler om vindmøllers kon-
struktion, fremstilling, opstilling, drift, vedlige-
holdelse og service samt om krav til certificering,
godkendelse og prøvning. Klima-, energi- og for-
syningsministeren kan endvidere fastsætte regler
om tilbagekaldelse af godkendelser udstedt efter
regler fastsat i medfør af 1. pkt.
26. I § 33, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »om«:
»suspension og«.
27. § 33, stk. 2, affattes således:
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte nærmere regler om, at vindmølleeje-
ren efter påbud fra klima-, energi- og forsynings-
ministeren har pligt til at standse vindmøllen, hvis
denne er ulovligt opstillet eller ikke har fået udført
vedligeholdelse og service, samt regler om, at
vindmølleejeren har pligt til at være ansvarsfor-
sikret.
»Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte nærmere regler om, at vindmølleeje-
ren efter påbud fra ministeren har pligt til at stand-
se og sikre vindmøllen, hvis denne er ulovligt op-
stillet, ikke har fået udført vedligeholdelse og ser-
vice, eller hvis vindmøllen vurderes farlig, herun-
der på grund af dårlig vedligehold eller skade,
samt regler om, at vindmølleejeren har pligt til at
være ansvarsforsikret.«
Stk. 3-4. ---
91
§ 41. --- 28. I § 41, stk. 5, indsættes som 3.-5. pkt.:
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Det er en betingelse for pristillæg efter
stk. 4, at vindmøllen nettilsluttes inden 2 år efter
afgivelse af tilsagn om pristillæg. For projekter,
hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om pristil-
læg den 1. januar 2017 eller senere, kan den sam-
lede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt
udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro.
Stk. 6-7. ---
»For tilsagn ydet i 2016 og 2017 er det en betin-
gelse for udbetaling af pristillæg efter stk. 4, at
klima-, energi- og forsyningsministeren har mod-
taget ansøgning om udbetaling af pristillæg senest
den 30. september 2020. For tilsagn ydet i 2018 er
det en betingelse for udbetaling af pristillæg efter
stk. 4, at klima-, energi- og forsyningsministeren
har modtaget ansøgning om udbetaling af pristil-
læg senest den 30. september 2021. For tilsagn
ydet i 2019 er det en betingelse for udbetaling af
pristillæg efter stk. 4, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren har modtaget ansøgning om udbe-
taling af pristillæg senest den 30. september
2022.«
§ 47. ---
Stk. 2-7. --- 29. I § 47, stk. 8, indsættes efter 2. pkt.:
Stk. 8. Det er en betingelse for forhøjet pristil-
læg efter stk. 7, at anlægget nettilsluttes inden 2 år
efter afgivelse af tilsagn om forhøjet pristillæg.
For projekter, hvor der er truffet afgørelse om til-
sagn om pristillæg den 1. januar 2017 eller senere,
kan den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt
maksimalt udgøre et beløb svarende til 15 mio.
euro. Klima-, energi- og forsyningsministeren
fastsætter regler om ansøgningsproceduren og om
fordelingen af puljen efter stk. 7 på forskellige ka-
tegorier af anlæg og kriterier for udvælgelse, her-
under eventuel lodtrækning, hvis antallet af an-
søgninger overstiger mængden af megawatt i pul-
jen. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om
forhøjelse af puljen, hvis den årlige pulje ikke er
blevet fuldt udnyttet i de foregående år.
»Udbetaling af pristillæg efter stk. 7, er betinget
af, at klima-, energi- og forsyningsministeren har
modtaget ansøgning om udbetaling af pristillæg
senest den 30. september 2020.«
3. pkt. bliver herefter 4. pkt.
Stk. 9-12. ---
30. Efter § 50 c indsættes før overskriften før §
51:
Ȥ 50 d. Denne bestemmelse omhandler udbud
af pristillæg for elektricitet produceret på havvind-
møller omfattet af § 25, jf. § 23, stk. 4, landvind-
møller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vand-
kraftværker, bortset fra anlæg, som er tilsluttet i
egen forbrugsinstallation.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren
kan afholde udbud i perioden 2020-2024.«
92
31. § 54, stk. 1, affattes således:
§ 54. For vindmøller og solcelleanlæg omfattet
af værditabsordningen i §§ 6-12 og køberetsord-
ningen i §§ 13-17 kan udbetaling af pristillæg el-
ler andre ydelser efter denne lov kun finde sted,
såfremt
»For vindmøller omfattet af værditabs- og salgs-
optionsordningen i §§ 6-12 og VE-bonusordnin-
gen i § 13, kan udbetaling af pristillæg eller andre
ydelser efter denne lov kun finde sted, hvis
1) Klima-, energi- og forsyningsministeren har
godkendt annoncering og materiale til brug
for det offentlige møde om værditabsordnin-
gen efter § 9, stk. 2,
1) klima-, energi- og forsyningsministeren har
godkendt den skriftlige meddelelse og materi-
ale til brug for det offentlige møde om værdi-
tabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningen ef-
ter § 9, stk. 6, og
2) opstilleren har gennemført det offentlige mø-
de om værditabsordningen jf. § 9, stk. 1, og
2) opstilleren har gennemført det offentlige møde
om værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusord-
ningen, jf. § 9, stk. 1.«.
3) Klima-, energi- og forsyningsministeren har
godkendt, at udbudsmateriale er udarbejdet
og udbud af ejerandele er sket i overensstem-
melse med § 13, stk. 1-7, §§ 14 og 15 og §
17, stk. 1, og regler udstedt i medfør heraf, jf.
§ 13, stk. 8.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren
kan tilbageholde udbetaling af pristillæg eller an-
dre ydelser efter denne lov, hvis ikke påbud efter
§ 15 a, stk. 3, overholdes, eller hvis vindmøller
overdrages uden godkendelse fra klima-, energi-
og forsyningsministeren efter § 17, stk. 2.
32. § 54, stk. 3, ophæves.
33. I § 60, indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
§ 60. Klima-, energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte nærmere regler om, at nærmere an-
givne internationale vedtagelser og tekniske speci-
fikationer vedrørende krav til virksomheder, an-
læg, indretninger, produkter m.v., som der henvi-
ses til i regler fastsat i medfør af denne lov, ikke
indføres i Lovtidende.
»Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte regler om, at internationale vedtagel-
ser og tekniske specifikationer efter stk. 1 skal væ-
re gældende, selv om de ikke foreligger på
dansk.«
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren
fastsætter nærmere regler om, hvorledes oplys-
ning om de internationale vedtagelser og tekniske
specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf.
stk. 1, kan fås.
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 72. Medmindre højere straf er forskyldt efter
anden lovgivning, straffes med bøde den, der
34. § 72, nr. 1-4, ophæves og i stedet indsættes:
1) undlader at udbyde ejerandele efter § 13, stk.
1,
»1) undlader at betale for værditab efter § 6, stk. 1,
jf. stk. 6,
2) iværksætter udbud af ejerandele uden at ind-
hente godkendelse efter § 13, stk. 8,
2) undlader at tilbyde salgsoption efter § 6 a, stk.
1,
93
3) undlader at afholde møde efter § 9, stk. 1,«.
3) undlader at afgive erklæring eller afgiver
urigtig erklæring efter § 14, stk. 2,
Nr. 5-9 bliver herefter nr. 4-8.
4) overdrager vindmøller uden forudgående til-
ladelse efter § 17, stk. 2,
5) etablerer eller driver anlæg efter §§ 22, 24, 25
eller 29 uden tilladelse,
6) tilsidesætter vilkår i en godkendelse eller til-
ladelse efter de i nr. 2, 4 eller 5 nævnte be-
stemmelser,
35. I § 72, nr. 6, der bliver nr. 5, udgår »2, 4 el-
ler«, og »5« ændres til: »4«.
7) undlader at efterkomme påbud eller forbud
efter loven, herunder påbud om at berigtige et
ulovligt forhold,
8) undlader at afgive oplysninger som omhand-
let i § 59 eller
9) meddeler klima-, energi- og forsyningsmini-
steren, Forsyningstilsynet eller Energiklage-
nævnet urigtige eller vildledende oplysninger
eller efter anmodning undlader at afgive op-
lysninger.
§ 2
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr.
119 af 6. februar 2020, som ændret ved § 1 i lov
nr. 466 af 18. maj 2011 og ved § 1 i lov nr. 704 af
8. juni 2018, foretages følgende ændring:
§ 67. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke
for vindmøller og solcelleanlæg.
1. I § 67, stk. 3, ændres »vindmøller og solcellean-
læg« til: »vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftan-
læg og vandkraftværker«.
§ 3
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af
8. august 2019, som ændret senest ved lov nr. 93
af 31. januar 2020, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 7 Q indsættes:
§ 7 R. (Ophævet) »§ 7 R. Udbetaling af VE-bonus fastsat i regler
udstedt i medfør af § 13, stk. 4, i lov om fremme
af vedvarende energi medregnes ikke ved opgørel-
sen af den skattepligtige indkomst.«
94
§ 8 P. Fysiske personer, der ejer vedvarende
energi-anlæg eller andele i vedvarende energi-an-
læg omfattet af § 2, stk. 2 eller 3, i lov om fremme
af vedvarende energi, kan ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst vælge at medregne ind-
komst ved driften af energi-anlægget efter regler-
ne i stk. 2 og 3. Valget har virkning for alle ved-
varende energi-anlæg eller andele i vedvarende
energi-anlæg, som den fysiske person ejer og ef-
terfølgende erhverver, og er bindende til og med
det indkomstår, hvor det sidste anlæg eller de
sidste andele afstås. Ejere af vedvarende energi-
anlæg, der for indkomståret 2012 ved indkomst-
opgørelsen har valgt ikke at anvende reglerne i
stk. 2 og 3, kan ikke i senere indkomstår vælge at
opgøre den skattepligtige indkomst efter stk. 2 og
3. For ejere af vedvarende energi-anlæg, hvor der
senest den 19. november 2012 er indgået binden-
de aftale om køb af et vedvarende energi-anlæg,
og hvor anlægget er nettilsluttet i indkomståret
2013 eller i indkomståret 2014, er valget ved op-
gørelsen af den skattepligtige indkomst for ind-
komståret 2013 henholdsvis indkomståret 2014
dog afgørende. Kravet i 2. pkt. om, at valget skal
omfatte alle vedvarende energi-anlæg og andele i
vedvarende energi-anlæg, omfatter ikke vedvaren-
de energi-anlæg, hvor der den 20. november 2012
eller senere er indgået bindende aftale om køb af
anlægget, og hvor ejeren senest den 19. november
2012 indgik bindende aftale om køb af et andet
vedvarende energi-anlæg og for dette anlæg har
valgt ikke at anvende stk. 2 og 3.
2. I § 8 P, stk. 1, 1. og 2. pkt., udgår »eller andele i
vedvarende energi-anlæg«.
3. I § 8 P, stk. 1, 5. pkt., udgår »og andele i vedva-
rende energi-anlæg«.
Stk. 2. Af den del af bruttoindkomsten ved drif-
ten af det vedvarende energi-anlæg for hver ejer,
der overstiger 7.000 kr., medregnes 60 pct. til den
skattepligtige indkomst.
Stk. 3. Såfremt bruttoindkomsten ved driften af
det vedvarende energi-anlæg medregnes til den
skattepligtige indkomst efter reglen i stk. 2, kan
der ikke foretages fradrag for udgifter forbundet
med driften af det vedvarende energi-anlæg, her-
under afskrivninger.
Stk. 4. Hvis den skattepligtige vælger at anvende
reglerne i stk. 2 og 3, anses det vedvarende ener-
gi-anlæg eller andelene i det vedvarende energi-
anlæg for udelukkende benyttet til private formål.
4. I § 8 P, stk. 4, udgår »eller andelene i det ved-
varende energi-anlæg«.
5. § 8 P, stk. 5 og 6, affattes således:
95
Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 omfatter: »Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 omfatter ved-
varende energi-anlæg, der er knyttet til en hus-
stand, og som ikke har et erhvervsmæssigt formål.
1) Vedvarende energi-anlæg, der er knyttet til en
husstand, og som ikke har et erhvervsmæssigt
formål, og
2) vedvarende energi-anlæg og andele i vedva-
rende energi-anlæg, hvor anlægget eller ande-
lenes udbudspris er fastsat efter de samme
principper som udbudsprisen for vindmølle-
andele i § 14, stk. 4, i lov om fremme af ved-
varende energi.
Stk. 6. Ved overdragelse af vedvarende energi-
anlæg eller andele i sådanne anlæg, hvor indkom-
sten inden overdragelsen blev beskattet efter stk.
2, skal der dog ikke fastsættes nogen udbudspris
efter stk. 5, nr. 2.
Stk. 6. Ejere af andele i vedvarende energi-an-
læg, der er udbudt til og med den 1. juni 2020, og
hvor den skattepligtige indkomst for indkomståret
2020 er opgjort efter stk. 2, skal fortsat opgøre den
skattepligtige indkomst efter stk. 2 i resten af det
vedvarende energi-anlægs levetid. I det omfang de
i 1. pkt. nævnte andele sælges videre til nye ejere,
kan også disse ejere vælge at anvende den skema-
tiske ordning efter stk. 2 ved indkomstopgørel-
sen.«
Stk. 7. Skatteministeren kan bestemme, at Ener-
ginet.dk eller en offentlig myndighed afgør sager
om fastsættelse af udbudsprisen for vedvarende
energi-anlæg eller andele i vedvarende energi-an-
læg efter stk. 5, nr. 2.
6. § 8 P, stk. 7 og 8, ophæves.
Stk. 9 bliver herefter stk. 7.
Stk. 8. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler for betaling af et gebyr i forbindelse med
behandling af sager om fastsættelse af udbudspri-
sen for vedvarende energi-anlæg eller andele i
vedvarende energi-anlæg efter stk. 5, nr. 2. Geby-
ret skal dække de omkostninger hos Energinet.dk
eller en offentlig myndighed, der er forbundet
med behandlingen af sagen.
Stk. 9. Ejere af vedvarende energi-anlæg omfat-
tet af stk. 1-8 beskattes ikke af værdien af den
energi, der produceres og anvendes af ejeren i
dennes private ejendom. Hvis en erhvervsdriven-
de anvender elektricitet, der er produceret af et
vedvarende energi-anlæg i den erhvervsdrivendes
virksomhed, til forsyning af den erhvervsdriven-
des private beboelsesejendom, beskattes den er-
hvervsdrivende af værdien af den leverede elektri-
citet med en værdi svarende til den værdi, som
den erhvervsdrivende skulle have betalt inklusive
skatter og afgifter, hvis elektriciteten var blevet
leveret fra elforsyningsnettet. 2. pkt. omfatter også
leverancer af elektricitet til private ejendomme,
der bebos af nærtstående, jf. boafgiftslovens § 22,
7. I § 8 P, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt.,
ændres »stk. 1-8« til: »stk. 1-6«.
96
eller bebos af medarbejdere i virksomheden. Vær-
dien af elektricitet efter 2. pkt. fastsættes i 2013 til
2,20 kr. pr. kWh og reguleres årligt efter udviklin-
gen i nettoprisindekset, som offentliggøres af
Danmarks Statistik, jf. lov om beregning af et net-
toprisindeks. Reguleringen foretages på grundlag
af nettoprisindeksets årsgennemsnit i året forud
for det kalenderår, i hvilket satsen skal gælde.
Den procentvise ændring beregnes med én deci-
mal. De satser, der fremkommer efter procentre-
guleringen, afrundes
§ 29. --- 8. I § 29, stk. 4, udgår »eller andele i vedvarende
energi-anlæg«.
Stk. 2.-3. ---
Stk. 4. Ejere af vedvarende energi-anlæg eller
andele i vedvarende energi-anlæg, der anvender
reglerne i § 8 P, stk. 2 og 3, medregnes ikke ved
opgørelsen af antallet af ejere i stk. 1.
§ 4
I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
799 af 7. august 2019, som ændret ved § 19 i lov
nr. 551 af 7. maj 2019, § 5 i lov nr. 1576 af 27.
december 2019 og § 6 i lov nr. 1583 af 27. decem-
ber 2019, foretages følgende ændring:
§ 4. --- 1. I § 4, stk. 9, udgår »eller andele i vedvarende
energi-anlæg«.
Stk. 2.-8. ---
Stk. 9. Ejere af vedvarende energi-anlæg eller
andele i vedvarende energi-anlæg, der anvender
reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, med-
regnes ikke ved opgørelsen af antallet af ejere i
stk. 1, nr. 9.
97