Fremsat den 26. februar 2020 af justitsministeren (Nick Hækkerup)

Tilhører sager:

Aktører:


    AA11785

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20191/lovforslag/l113/20191_l113_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 26. februar 2020 af justitsministeren (Nick Hækkerup)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af straffeloven
    (Ophævelse af udløbsklausul for skærpelse af straffen for utryghedsskabende tiggeri)
    § 1
    I lov nr. 753 af 19. juni 2017 om ændring af straffeloven
    (Skærpelse af straffen for utryghedsskabende tiggeri)
    foretages følgende ændringer:
    1. I § 2, stk. 1, udgår », jf. dog stk. 2«.
    2. § 2, stk. 2, ophæves.
    § 2
    Loven træder i kraft den 30. juni 2020.
    Lovforslag nr. L 113 Folketinget 2019-20
    Justitsmin., j.nr. 2019-731-0049
    AA011785
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    1. Indledning
    Folketinget vedtog den 14. juni 2017 lov nr. 753 af 19. juni
    2017 om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for
    utryghedsskabende tiggeri).
    Med loven blev kravet om forudgående advarsel fra politiets
    side som en betingelse for straf for tiggeri afskaffet i tilfæl-
    de, hvor tiggeriet er begået i gågader, ved stationer, i eller
    ved supermarkeder eller i offentlige transportmidler. Derud-
    over blev straffen for tiggeri begået de nævnte steder skær-
    pet.
    Det følger af lovens § 2, stk. 2, at de ovennævnte ændringer
    af straffelovens bestemmelse om tiggeri (betleri) ophæves
    den 1. juli 2020. Denne udløbsklausul indebærer, at der efter
    den 1. juli 2020 igen vil gælde et krav om forudgående ad-
    varsel som betingelse for straf for tiggeri, når forholdet er
    begået de nævnte steder, og at strafskærpelsen for tiggeri,
    der begås et af de nævnte steder, vil ophøre den 1. juli 2020.
    Det betyder, at straffen for tiggeri, der begås et af de nævnte
    steder, herefter igen skal udmåles i henhold til den praksis,
    som var gældende, før ændringsloven trådte i kraft.
    Det er Justitsministeriets vurdering, at loven har haft en po-
    sitiv effekt i forhold til bekæmpelse af utryghedsskabende
    tiggeri, og at en tilbagerulning af lovens ændringer vil kunne
    øge omfanget af tiggeri i gågader, ved stationer, i eller ved
    supermarkeder eller i offentlige transportmidler.
    Det foreslås derfor at ophæve udløbsklausulen, således at af-
    skaffelsen af kravet om forudgående advarsel fra politiets si-
    de og strafskærpelsen opretholdes efter den 1. juli 2020.
    2. Lovforslagets indhold
    2.1 Gældende ret
    Efter straffelovens § 197, stk. 1, 1. og 2. pkt., straffes den,
    der imod politiets advarsel gør sig skyldig i betleri, eller
    som tillader, at nogen under 18 år, der hører til hans hus-
    stand, betler, med fængsel indtil 6 måneder. Under
    formildende omstændigheder kan straffen bortfalde.
    Ved lov nr. 753 af den 19. juni 2017 om ændring af straffe-
    loven (ændringsloven), blev bestemmelsen udvidet med et
    stk. 2 og stk. 3.
    Efter straffelovens § 197, stk. 2, gælder kravet om advarsel
    ikke, når forholdet er begået i gågader, ved stationer, i eller
    ved supermarkeder eller i offentlige transportmidler.
    Efter straffelovens § 197, stk. 3, skal det ved straffens fast-
    sættelse indgå som en skærpende omstændighed, at
    forholdet er begået et af de steder, der er nævnt i stk. 2. Det-
    te gælder, både når gerningsmanden er ansvarlig efter § 197,
    stk. 1, 1. pkt., 1. led, jf. stk. 2, og når gerningsmanden
    tillader, at nogen under 18 år, der hører til den pågældendes
    husstand, tigger et af de steder, der er nævnt i det foreslåede
    stk. 2.
    Det fremgår af de almindelige bemærkninger til ændringslo-
    ven, at der blev lagt op til, at straffen i førstegangstilfælde
    som udgangspunkt fastsættes til ubetinget fængsel i 14 dage,
    når tiggeri begås et af de steder, der er nævnt i straffelovens
    § 197, stk. 2, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 215 som
    fremsat, side 3.
    Endvidere fremgår det af bemærkningerne til straffelovens §
    197, stk. 3, at strafudmålingen fortsat vil bero på
    domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af
    samtlige omstændigheder i sagen, og at det angivne strafni-
    veau derfor vil kunne fraviges i op- eller nedadgående ret-
    ning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller
    formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige reg-
    ler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10, jf.
    Folketingstidende 2016-17, A, L 215 som fremsat, side 4.
    I forbindelse med Folketingets 3. behandling af lovforslaget
    den 14. juni 2017 stillede justitsministeren et ændringsfor-
    slag (ændringsforslag nr. 3), jf. Folketingstidende 2016-17,
    B, L 215. Med ændringsforslaget blev det foreslået, at der i
    § 2, stk. 2, i lovforslaget blev indsat en udløbsklausul, såle-
    des at lovforslagets foreslåede ændringer af straffelovens
    bestemmelse om tiggeri (betleri) automatisk ophæves den 1.
    juli 2020. Ændringsforslaget blev vedtaget sammen med
    lovforslaget.
    Udløbsklausulen i § 2, stk. 2, indebærer således, at der efter
    den 1. juli 2020 igen vil gælde et krav om forudgående ad-
    varsel som betingelse for straf for tiggeri, når forholdet er
    begået i gågader, ved stationer, i eller ved supermarkeder el-
    ler i offentlige transportmidler, og at strafskærpelsen for tig-
    geri, der begås et af de nævnte steder, vil ophøre den 1. juli
    2020. Det betyder, at straffen for tiggeri, der begås et af de
    nævnte steder, herefter igen skal udmåles efter den praksis,
    som var gældende, før loven trådte i kraft.
    Det bemærkes, at Folketinget siden vedtagelsen af æn-
    dringsloven har behandlet to beslutningsforslag om tilbage-
    2
    rulning af lovændringen om skærpelse af straffen for tiggeri,
    jf. Folketingstidende 2017-18, A, B 33 samt
    Folketingstidende 2018-19, 1. samling, A, B 92. Ingen af
    beslutningsforslagene blev vedtaget.
    2.2 Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede
    ordning
    Baggrunden for ændringsloven var, at der efter den davæ-
    rende regerings (V, LA, KF) opfattelse var behov for at styr-
    ke indsatsen mod udenlandske tilrejsende, som slår lejr på
    offentlige steder og skaber utryghed. Der var derfor et behov
    for at sætte ind over for utryghedsskabende tiggeri begået i
    gågader, ved stationer, i eller ved supermarkeder eller i of-
    fentlige transportmidler.
    Det er Rigspolitiets vurdering, at afskaffelsen af kravet om
    forudgående advarsel fra politiets side samt strafskærpelsen
    har været med til at sikre, at der i dag er længere imellem, at
    borgere udsættes for utryghedsskabende tiggeri. En eventuel
    ophævelse af lovændringen fra 2017 vil således kunne have
    en negativ effekt på denne udvikling.
    Det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at poli-
    tiets mulighed for at gribe ind over for tiggeri på de nævnte
    steder uden først at skulle udstede og registrere en advarsel
    for derefter at konstatere et nyt tilfælde af tiggeri bør opret-
    holdes også efter den 1. juli 2020. Ligeledes bør udgangs-
    punktet om, at straffen i førstegangstilfælde fastsættes til
    ubetinget fængsel i 14 dage, når tiggeri begås et af de nævn-
    te steder, opretholdes efter den 1. juli 2020.
    Det foreslås derfor at ophæve udløbsklausulen i lov nr. 753
    af 19. juni 2017, således at afskaffelsen af kravet om forud-
    gående advarsel fra politiets side og strafskærpelsen opret-
    holdes efter den 1. juli 2020.
    3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
    kvenser for det offentlige
    Lovforslaget viderefører den hidtidige ordning og medfører
    derfor ikke økonomiske konsekvenser i forhold til i dag.
    Omkostningerne for kriminalforsorgen og domstolene er og-
    så fra den 1. juli 2020 og frem finansieret i forbindelse med
    den bevilling, der blev afsat til strafskærpelsen på finanslo-
    ven for 2018.
    Lovforslaget har ingen implementeringsmæssige konse-
    kvenser for stat, regioner og kommuner.
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet mv.
    Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-
    sekvenser for erhvervslivet mv.
    5. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
    borgerne.
    6. Miljømæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
    7. Forholdet til EU-retten
    Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
    8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
    Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 9. januar 2020
    til den 6. februar 2020 været sendt i høring hos følgende
    myndigheder og organisationer mv.:
    Advokatrådet, Amnesty International, Dansk Detail, Dansk
    Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Dansk
    Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Regio-
    ner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Juridi-
    ske Fakultet – Københavns Universitet, Det Kriminalpræ-
    ventive Råd, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtig-
    foreningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Kommunale
    Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark,
    Foreningen af Offentlige Anklagere, Frederiksberg Kommu-
    ne, Gadejuristen, HORESTA, Institut for Menneskerettighe-
    der, Juridisk Institut – Copenhagen Business School, Jurid-
    isk Institut – Syddansk Universitet, Juridisk Institut – Aal-
    borg Universitet, Juridisk Institut– Aarhus Universitet, Justi-
    tia, KFUK’s sociale arbejde, KL, Københavns Kommune,
    Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen
    KRIM, Politidirektørforeningen, Politiforbundet, Retspoli-
    tisk Forening, Rigsadvokaten, Rådet for Socialt Udsatte,
    Rigspolitiet, samtlige byretter, SAND, Vestre Landsret og
    Østre Landsret.
    9. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/mindreudgifter
    (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
    »Ingen«)
    Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
    angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
    3
    Økonomiske konsekvenser for
    stat, kommuner og regioner
    Ingen Ingen
    Implementeringskonsekvenser
    for stat, kommuner og regioner
    Ingen Ingen
    Økonomiske konsekvenser for
    erhvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for
    erhvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for
    borgerne
    Ingen Ingen
    Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
    Er i strid med de fem principper
    for implementering af erhvervs-
    rettet EU-regulering/Overimple-
    mentering af EU-retlige mini-
    mumsforpligtelser
    JA NEJ
    X
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Det følger af § 2, stk. 1, i lov nr. 753 af 19. juni 2017, at lo-
    ven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende,
    jf. dog stk. 2.
    Som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvor det fore-
    slås, at udløbsklausulen i § 2, stk. 2, i lov nr. 753 af 19. juni
    2017 ophæves, foreslås det, at ”jf. dog stk. 2” udgår af § 2,
    stk. 1, i lov nr. 753 af 19. juni 2017.
    Det bemærkes, at der således udelukkende er tale om en
    konsekvensændring.
    Til nr. 2
    Det følger af § 2, stk. 2, i lov nr. 753 af 19. juni 2017, at
    straffelovens § 197, stk. 2 og 3, som affattet ved § 1, nr. 1, i
    lov nr. 753 af 19. juni 2017, ophæves den 1. juli 2020.
    Denne udløbsklausul betyder, at lovens ændringer af straffe-
    lovens § 197 om tiggeri (betleri) automatisk ophæves den 1.
    juli 2020, medmindre Folketinget forinden har vedtaget at
    forlænge gyldigheden af ændringerne i § 1, nr. 1, i lov nr.
    753 af 19. juni 2017.
    Det foreslås at ophæve denne udløbsklausul, således at lo-
    vens ændringer af straffelovens bestemmelse om tiggeri
    (betleri) opretholdes efter den 1. juli 2020.
    Det indebærer for det første, at kravet i straffelovens § 197,
    stk. 1, om forudgående advarsel fra politiets side som
    betingelse for straf fortsat ikke vil gælde efter den 1. juli
    2020, når tiggeri (betleri) begås i gågader, ved stationer, i
    eller ved supermarkeder eller i offentlige transportmidler, jf.
    § 197, stk. 2.
    For en nærmere definition af gågader, ved stationer, i eller
    ved supermarkeder eller i offentlige transportmidler henvi-
    ses til bemærkningerne til § 1, nr. 1, i lov nr. 753 af 19. juni
    2017, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 215 som fremsat,
    side 4, samt til Folketingets Retsudvalgs betænkning over
    lovforslaget af 13. juni 2017, side 3, jf. Folketingstidende
    2016-17, B, L 215.
    For det andet indebærer lovforslaget, at det også efter den 1.
    juli 2020 skal indgå som en skærpende omstændighed ved
    straffens fastsættelse, at tiggeri begås et af de steder, der er
    nævnt i straffelovens § 197, stk. 2. Dette gælder, både når
    gerningsmanden er ansvarlig efter stk. 1, 1. pkt., 1. led, jf.
    stk. 2, og når gerningsmanden tillader, at nogen under 18 år,
    der hører til den pågældendes husstand, tigger et af de ste-
    der, der er nævnt i stk. 2.
    Der er herved lagt op til, at straffen i førstegangstilfælde
    som udgangspunkt også efter den 1. juli 2020 skal fastsættes
    til ubetinget fængsel i 14 dage, når tiggeri begås et af de
    nævnte steder.
    Der kan om strafudmålingen i øvrigt henvises til bemærk-
    ningerne til § 1, nr. 1, i lov nr. 753 af 19. juni, jf. Folketings-
    tidende 2016-17, A, L 215 som fremsat, side 4.
    Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
    krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
    4
    heder i sagen, og de angivne strafniveauer vil kunne fraviges
    i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag
    foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
    herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
    straffelovens kapitel 10.
    Der er ikke i øvrigt tilsigtet ændringer af den gældende rets-
    tilstand.
    Til § 2
    Udløbsklausulen i § 2, stk. 2, i lov nr. 753 af 19. juni 2017
    har virkning fra den 1. juli 2020. Den foreslåede ophævelse
    af udløbsklausulen bør derfor ske inden dette tidspunkt.
    Det foreslås derfor, at loven træder i kraft den 30. juni 2020.
    Det bemærkes, at loven ikke gælder for Færøerne og Grøn-
    land. Færøerne har pr. 1. marts 2010 overtaget lovgivnings-
    kompetencen på det strafferetlige område. For Grønland
    gælder en særlig kriminallov. Der er derfor ikke foreslået
    hjemmel til at sætte lovforslaget i kraft for Færøerne og
    Grønland.
    5