Fremsat den 26. februar 2020 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen)

Fremsat den 26. februar 2020 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om
fremme af energibesparelser i bygninger, afskrivningsloven og ligningsloven
samt ophævelse af en række love under Klima-, Energi- og Forsy-
ningsministeriets område
(Tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer m.v.)
§ 1
I lov om fremme af besparelser i energiforbruget, jf.
lovbekendtgørelse nr. 881 af 23. august 2019, foretages
følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel ophæves og i stedet indsættes:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører de-
le af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af
25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af di-
rektiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af
direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L
315, side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2013/12/EU af
13. maj 2013 om tilpasning af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet på baggrund
af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr.
L 141, side 28 og ved Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2018/2002 af 11. december 2018 om ændring af direktiv
2012/27/EU om energieffektivitet, EU-Tidende 2018, nr. L
328, side 210.
2) Loven indeholder bestemmelser, der har været notifi-
ceret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2015/1535/EU af 9. september 2015 om en in-
formationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter
samt forskrifter for informationssamfundets tjenester, EU-
Tidende 2015, nr. L 241, side 1.«
2. I § 1, stk. 1, § 2, stk. 1, og § 3 ændres »forbrugerne« til:
»energiforbrugerne«.
3. I § 1, stk. 2, nr. 2, ændres »aktiviteterne og« til: »aktivite-
terne,«.
4. I § 1, stk. 2, nr. 3, ændres »information.« til: »information
og«.
5. I § 1, stk. 2, indsættes som nr. 4:
»4) fremme energibesparelser og energieffektiviseringer
gennem tilskud.«
6. I § 2 a ændres »kapitel 5« til: »lovens område«.
7. Efter kapitel 2 indsættes:
»Kapitel 3
Tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer
§ 7. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan forud
for påbegyndelse af et projekt om energibesparelser og ener-
gieffektiviseringer og efter ansøgning give tilsagn om til-
skud til følgende:
1) Private bygningsejere, der gennemfører projekter med
henblik på at opnå energibesparelser og energieffektivi-
seringer i deres bygninger, hvor hovedanvendelsen er
helårsbeboelse, samt til energimærkning af bygninger
anvendt som dokumentation ved ansøgning om tilskud
til sådanne energibesparelses- og energieffektivise-
ringsprojekter.
2) Virksomheder, der gennemfører projekter med henblik
på at opnå energibesparelser og energieffektiviseringer
i bygninger, hvor hovedanvendelsen er helårsbeboelse.
3) Virksomheder, der gennemfører projekter med henblik
på at opnå energibesparelser og energieffektiviseringer
overvejende i procesenergi.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud
efter stk. 1, herunder om følgende:
Lovforslag nr. L 116 Folketinget 2019-20
Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,
Energistyrelsen, j.nr. 2019-89852
DB000113
1) Tilskudsberettigede foranstaltninger, herunder gennem
udformning af en positivliste og negativliste.
2) Tilskudsberettigede omkostninger, tilskudsprocenter,
tilskudsloft, tilskuddets størrelse og beregning.
3) Den dokumentation, der skal tilvejebringes for at kunne
opnå tilsagn og for at kunne få udbetalt tilskud efter
dette kapitel, herunder om krav til ansøger om ekstern
kvalitetssikring af ansøgningen.
4) Betingelser for at kunne opnå tilsagn om tilskud.
5) Vilkår i tilsagn.
6) Kriterier for prioritering af ansøgninger om tilskud.
Stk. 3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om an-
søgning om tilsagn og udbetaling af tilskud, herunder om:
1) Ansøgningsproceduren.
2) Ansøgningsperioder.
3) Tilskudspuljernes størrelse pr. ansøgningsrunde.
§ 8. Det er en betingelse for udbetaling af tilskud, at pro-
jektet om energibesparelser og energieffektiviseringer er
gennemført, og at omkostninger til projektet er afholdt forud
for ansøgning om udbetaling.
§ 9. Klima-, energi- og forsyningsministeren fører kontrol
med, at reglerne i dette kapitel og regler udstedt i medfør
heraf samt eventuelle vilkår i tilsagn overholdes.
Stk. 2. Ministeren og de, der er særligt bemyndiget dertil,
jf. § 19, har, hvis det skønnes nødvendigt for at tilvejebringe
oplysninger til brug for kontrolopgaver i henhold til dette
kapitel eller regler udstedt i medfør heraf, mod behørig legi-
timation og uden retskendelse adgang til fysiske installatio-
ner og konstruktioner i virksomheder, hvortil der er givet til-
sagn om tilskud til energibesparelser eller energieffektivise-
ringer efter denne lov. På tilsvarende måde har ministeren
og de, der er særligt bemyndiget dertil, jf. § 19, adgang til
virksomheders regnskaber, forretningsbøger, papirer m.v.,
herunder materiale, der opbevares i elektronisk form.
Stk. 3. Tilsagnsmodtager og af denne bemyndigede perso-
ner skal yde den fornødne vejledning og hjælp ved kontrol-
lens gennemførelse og skal på begæring udlevere eller ind-
sende det i stk. 2 nævnte materiale til ministeren eller de,
der er særligt bemyndiget dertil.
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om kon-
trol af de foranstaltninger, der ydes tilskud til efter dette ka-
pitel eller regler udstedt i medfør heraf.
§ 10. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan be-
stemme, at tilsagn om tilskud efter § 7, stk. 1, kan bortfalde
helt eller delvist, hvis
1) tilsagnsmodtageren eller af denne bemyndigede perso-
ner har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger
eller har fortiet oplysninger af betydning for ansøgnin-
gen om tilsagn eller udbetaling af tilskud,
2) betingelserne for tilskuddet eller vilkår i tilsagnet ikke
længere opfyldes eller
3) tilsagnsmodtageren eller af denne bemyndigede perso-
ner tilsidesætter sine pligter i medfør af § 9, stk. 3, eller
regler fastsat i medfør af § 9, stk. 4.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan ved
afgørelse om helt eller delvist bortfald af tilsagn, jf. stk. 1,
bestemme, at ydede tilskud skal tilbagebetales.
Stk. 3. Ministeren kan i særlige tilfælde efter ansøgning
ændre et allerede meddelt tilsagn.«
8. I § 13, stk. 2, nr. 3, indsættes efter »projektering«: », tje-
nesteydelser«.
9. I § 15, stk. 3, udgår », dog som præciseret i regler udstedt
i medfør af § 16, stk. 1, nr. 1«.
10. § 16, stk. 1, nr. 1, ophæves.
Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 1 og 2.
11. I § 17, stk. 2, ændres »nr. 2 og 3.« til: »nr. 1 og 2«.
12. I § 21, stk. 1, indsættes efter »energiforsyningsvirksom-
heder,«: »tilsagnsmodtagere omfattet af kapitel 3,«.
13. I § 22, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »undlader at afgive
oplysninger«: »af betydning for afgørelser truffet i henhold
til lovens § 7, stk. 2, eller § 9, stk. 3, eller«.
§ 2
I lov om fremme af energibesparelser i bygninger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 841 af 21. august 2019 foretages
følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2005/36/EF
af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæs-
sige kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255, side
22, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013 om
ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af er-
hvervsmæssige kvalifikationer og forordning (EU) nr.
1024/2012 om det administrative samarbejde ved hjælp
af informationssystemet for det indre marked (»IMI-
forordningen«), EU-Tidende 2013, nr. L 354, side 132,
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendel-
sen af energi fra vedvarende energikilder og om æn-
dring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF, EU-
Tidende 2009, nr. L 140, side 16, som ændret ved Rå-
dets direktiv 2013/18/EU af 13. maj 2013 om tilpas-
ning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra
vedvarende energikilder på grund af Republikken
Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side
230, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energi-
mæssige ydeevne (omarbejdning), EU-Tidende 2010,
nr. L 153, side 13, som ændret ved Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2018/844/EU af 30. maj 2018,
EU-Tidende 2018, nr. L 156, side 75, og dele af Euro-
pa- Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25.
2
oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af di-
rektiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse
af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende
2012, nr. L 315, side 1, som ændret ved Rådets direktiv
2013/12/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU om ener-
gieffektivitet på baggrund af Republikken Kroatiens til-
trædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 141, side 28, som
ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2018/2002/EU af 11. december 2018, EU-Tidende
2018, nr. L 328, side 210.«
2. § 4, stk. 3, 2. pkt., affattes således:
»Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nær-
mere regler om, hvornår energimærkningen mister sin gyl-
dighed.«
3. I § 12, stk. 1, ændres »energikonsulent« til: »virksomhed
eller person«.
4. I § 21, stk. 1, nr. 7, udgår »privatejede«.
5. I § 21, stk. 1, indsættes efter nr. 7 som nye numre:
»8) ved køb af bygninger eller dele af bygninger inden for
den statslige forvaltning, skal sikre, at bygninger opfyl-
der visse energikrav,
9) ved køb af bygninger eller dele af bygninger uden for
den statslige forvaltning tilskyndes til at sikre, at byg-
ninger opfylder visse energikrav,«.«
Nr. 8 og 9 bliver herefter nr. 10 og 11.
6. I § 25, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »energikonsulenter«:
»samt virksomheder, der beskæftiger dem,«.
7. Efter § 25 indsættes:
Ȥ 25 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om, at kommunikation om forhold, som er om-
fattet af denne lov, af bestemmelser fastsat i henhold til lo-
ven eller af EU-retsakter om forhold omfattet af loven, skal
ske digitalt. Ministeren kan herunder udstede regler om an-
vendelse af et bestemt digitalt system. Ved fastsættelse af
regler efter 1. pkt. skal der fastsættes regler om fritagelse for
obligatorisk anvendelse for visse personer og virksomheder.
Der kan endvidere fastsættes regler om klageadgang, der af-
viger fra den klageadgang, der i øvrigt gælder på det enkelte
område.
Stk. 2. En digital ansøgning anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for myndigheden.«
8. I § 28, stk. 2, nr. 1, ændres »energikonsulenter« til: »virk-
somheder eller personer«.
§ 3
Lov nr. 129 af 25. februar 1998 om statstilskud til
produktrettede energibesparelser ophæves.
§ 4
Lov om statstilskud til energibesparelser m.v. i
erhvervsvirksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 84 af 3.
februar 2000, ophæves.
§ 5
Lov nr. 3 af 3. januar 1992 om statstilskud til fremme af
decentral kraftvarme og udnyttelse af biobrændsler
ophæves.
§ 6
Lov nr. 4 af 3. januar 1992 om statstilskud til
færdiggørelse af fjernvarmenet ophæves.
§ 7
Lov nr. 5 af 3. januar 1992 om statstilskud til omstilling
af ældre boliger til kraftvarme ophæves.
§ 8
Lov nr. 1050 af 23. december 1992 om statstilskud til
energibesparende foranstaltninger i pensionisters boliger
ophæves.
§ 9
Lov nr. 420 af 1. juni 1994 om statstilskud til fremme af
tilslutning til kulkraftvarme ophæves.
§ 10
Lov nr. 407 af 14. juni 1995 om statstilskud til omstilling
af elopvarmede bygninger ophæves.
§ 11
Lov nr. 1024 af 23. december 1998 om statstilskud til
forskning og teknologisk udvikling på energiområdet
ophæves.
§ 12
I afskrivningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 29.
august 2016, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 1577 af 27.
december 2019, foretages følgende ændring:
1. § 44, stk. 1, nr. 4, ophæves.
Nr. 5-9 bliver herefter nr. 4-8.
§ 13
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 8. august
2019, som ændret senest ved lov nr. 93 af 31. januar 2020,
foretages følgende ændringer:
1. § 7 F, stk. 1, nr. 3, affattes således:
3
»3) tilskud til private bygningsejere, der gennemfører pro-
jekter om energibesparelser og energieffektiviseringer i
deres bygninger, hvor hovedanvendelsen er helårsbebo-
else, samt til energimærkning af bygninger anvendt
som dokumentation ved ansøgning om tilskud til så-
danne energibesparelses- og energieffektiviseringspro-
jekter efter § 7, stk. 1, nr. 1, i lov om fremme af bespa-
relser i energiforbruget,«.«
2. § 7 F, stk. 1, nr. 4 og 5 ophæves.
Nr. 6 og 7 bliver herefter nr. 4 og 5.
3. § 7 F, stk. 1, nr. 8, ophæves.
Nr. 9-11 bliver herefter nr. 6-8.
4. § 7 F, stk. 3, ophæves.
§ 14
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2020, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 5 og 7, og § 13, nr.
1. Ministeren kan herunder fastsætte, at bestemmelserne
træder i kraft på forskellige tidspunkter.
4
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forslag til ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget (energispareloven)
2.1.1 Udvidelse og tydeliggørelse af energisparelovens formålsbestemmelse
2.1.1.1. Gældende ret
2.1.1.2. Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.2. Tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i bygninger
2.1.2.1. Gældende ret
2.1.2.1.1. Energispareordningen i forhold til bygninger
2.1.2.1.2. Abonnementsordning for varmepumper i helårshuse
2.1.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.2.2.1. Tilskudspulje til energibesparelser og energieffektiviseringer i bygninger (bygningspuljen)
2.1.2.2.2. Tilskudspulje til individuelle varmepumper ved skrotning af oliefyr (skrotningsordningen)
2.1.3. Tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i produktionserhverv og i privat handels og service
(erhvervspuljen)
2.1.3.1. Gældende ret
2.1.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.4. Præcisering af hjemmel til fastsættelse af regler med henblik på at fremme energibesparelser ved offentlige
institutioners m.v. køb af tjenesteydelser
2.1.4.1. Gældende ret
2.1.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.5. Ophævelse af ministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om definitionen af store virksomheder, der skal
gennemføre energisyn
2.1.5.1. Gældende ret
2.1.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Forslag til ændring af lov om fremme af energibesparelser i bygninger
2.2.1. Udvidelse af hjemmel til at gøre energimærke ugyldigt
2.2.1.1. Gældende ret
2.2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.2. Pligtmæssig digital kommunikation
2.2.2.1. Gældende ret
2.2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.3. Energikrav ved indgåelse, forlængelse eller genforhandling af lejeaftaler med offentlige institutioner og virk-
somheder m.v.
2.2.3.1. Gældende ret
2.2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.4. Hjemmel til fastsættelse og tilskyndelse til overholdelse af energikrav ved offentlige institutioner og virksom-
heders m.v. køb af bygninger
2.2.4.1. Gældende ret
2.2.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Love under Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriets ressort, der foreslås ophævet
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
2.4. Forslag til ændringer i afskrivningsloven og ligningsloven
5
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Skatteministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
3. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget indeholder en udmøntning af energiaftalen af
29. juni 2018 (i det følgende benævnt energiaftalen af
2018), som er indgået mellem den daværende regering
(Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti)
og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Al-
ternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.
Lovforslaget indeholder således forslag til ændring af lov
om fremme af besparelser i energiforbruget, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 881 af 23. august 2019 (i det følgende benævnt
energispareloven).
Med energiaftalen af 2018 er der enighed om ikke at forlæn-
ge den nuværende energispareordning, der udløber i 2021. I
henhold til energiaftalen af 2018 indføres i stedet en mar-
kedsbaseret tilskudspulje i 2021-2024, som målrettes bespa-
relser i procesenergi i industri- og serviceerhverv og energi-
forbrug i bygninger. Puljen udmøntes via udbud, hvor aktø-
rer byder ind med en given mængde besparelser til en given
pris. Der fastsættes et årligt loft for puljen på 500 mio. kr.
(2018-priser) samt et tilskudsloft. Af den samlede pulje mål-
rettes 200 mio. kr. til energibesparelser i bygninger. For be-
sparelser i erhverv gælder det, at der kan søges om tilskud til
projekter, hvor over 50 pct. af besparelserne findes inden for
procesenergi.
Efter folketingsvalget den 5. juni 2019 blev principperne for
udmøntning af energiaftalen af 2018 for så vidt angår puljen
på 500 mio. kr. årligt, forelagt forligskredsen den 26. sep-
tember 2019. Forligskredsen tilsluttede sig disse principper,
som dermed ligger til grund for lovforslaget. Med henblik
på at opnå så høj additionalitet som muligt målrettes støtten
energibesparelser og energieffektiviseringer, der ikke ville
være blevet gennemført eller gennemført i et mindre omfang
i fravær af et tilskud. I henhold til energiaftalen af 2018 skal
indsatsen indrettes således, så der sikres så høj additionalitet
som mulig.
Det fremgår endvidere af energiaftalen af 2018, at parterne
ønsker at udfase oliefyr og i stedet fremme brugen af indivi-
duelle varmepumper til opvarmning af bygninger uden for
de kollektive fjernvarme- og gasnet. Videre fremgår, at der
derfor etableres en pulje i 2021-2024 på 20 mio. kr. årligt
med tilskud til installation af individuelle varmepumper i
forbindelse med skrotning af oliefyr.
For at kunne udmønte energiaftalen af 2018 skal der tilveje-
bringes et nyt hjemmelsgrundlag for at kunne iværksætte til-
skudsordninger med det formål at fremme energibesparelser
og energieffektivisering. Da energispareloven i dag ikke in-
deholder hjemmel til at kunne yde tilskud, foreslås loven
ændret, herunder lovens formålsbestemmelse udvidet.
Energiaftalen af 2018, som er grundlag for lovforslaget for
så vidt angår energieffektiviseringer og energibesparelser,
udløber ved udgangen af 2024. Den foreslåede hjemmel er
udformet således, at den i videst muligt omfang også vil
kunne anvendes til udmøntning af fremtidige tilskud til
energibesparelser og energieffektiviseringer, hvis der fremo-
ver indgås politiske aftaler om tilskud til energibesparelser
eller energieffektiviseringer, herunder om finansieringen
heraf. Sådanne fremtidige ordninger vil dog også skulle væ-
re forenelige med de statsstøtteretlige krav.
Endvidere foreslås der indsat enkelte ændringer i energispa-
reloven og lov om fremme af energibesparelser i bygninger,
jf. lovbekendtgørelse nr. 841 af 21. august 2019, for at til-
passe visse bestemmelser i lovene, der udgør hjemmel til
implementering af direktivforpligtelser, således at hjemmel
til at gennemføre direktivets forpligtelser udtrykkeligt vil
fremgå af lovgivningen.
Herudover foreslås det at etablere hjemmel i lov om fremme
af energibesparelser i bygninger til at kunne fastsætte regler
om at gøre energimærket ugyldigt i bestemte tilfælde, hvor
en berigtigelse ikke vil være tilstrækkeligt retvisende, samt
at indsætte hjemmel til at kunne fastsætte regler om, at kom-
munikation skal ske digitalt.
Desuden indeholder lovforslaget ud fra et ønske om regelsa-
nering forslag om ophævelse af en række forskellige love,
som tidligere har hjemlet specifikke tilskudsordninger til
energibesparelser m.v. Disse love vurderes at have udtjent
deres formål og foreslås ophævet som led i en regelsanering
på området.
Endvidere foreslås, at tilskud til private bygningsejere bliver
fritaget for beskatning. Endelig foreslås en række ændringer
6
i skattelovgivningen som følge af de foreslåede ændringer i
energispareloven og ophævelsen af en række tilskudslove.
De foreslåede tilskudsordninger vil i vid udstrækning udgø-
re statsstøtte og vil skulle godkendes af, henholdsvis anmel-
des til Europa-Kommissionen i overensstemmelse med Eu-
ropa-Kommissionens statsstøtteregler. Der henvises i øvrigt
til lovforslagets kapitel 8 om forholdet til EU-retten.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forslag til ændring af lov om fremme af besparelser i
energiforbruget (energispareloven)
2.1.1. Udvidelse og tydeliggørelse af energisparelovens for-
målsbestemmelse
2.1.1.1. Gældende ret
Den gældende energisparelov har i henhold til § 1, stk. 1, til
formål at fremme energibesparelser og energieffektivisering
hos forbrugere i overensstemmelse med klima- og miljø-
mæssige hensyn og hensyn til forsyningssikkerhed og sam-
fundsøkonomi. Besparelsesindsatsen skal medvirke til at op-
fylde såvel nationale som internationale energi- og miljøpo-
litiske målsætninger og rammer for energibesparelsesindsat-
sen. Efter lovens § 1, stk. 2, skal loven inden for de i stk. 1
nævnte målsætninger særligt sikre prioriteringen af energi-
besparelsesaktiviteter, fremme samarbejde og koordinering
om udførelsen af aktiviteterne og fremme en effektiv anven-
delse af energi gennem kampagner, markedssituation og in-
formation. Loven indeholder imidlertid ikke hjemmel til at
yde tilskud til de energibesparende og energieffektiviseren-
de foranstaltninger, som ønskes støttet med tilskud.
I forhold til tilgrænsende lovgivning er der en grænseflade
mellem energispareloven og lov om fremme af energibespa-
relser i bygninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 841 af 21. au-
gust 2019 (i det følgende benævnt lov om fremme af energi-
besparelser i bygninger). Lov om fremme af energibesparel-
ser i bygninger har til formål at fremme energibesparelser
og øge effektiviteten inden for al anvendelse af energi i byg-
ninger og øge andelen af energi fra vedvarende energikilder.
Herudover har loven til formål at medvirke til at reducere
vandforbruget i bygninger. Selvom lov om fremme af ener-
gibesparelser i bygninger indeholder reguleringen af energi-
besparelser m.v. i bygninger, indeholder den ikke hjemmel
til at yde tilskud.
2.1.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har overvejet, i
hvilken lovmæssig sammenhæng, der kan foreslås et hjem-
melsgrundlag for at kunne yde tilskud til energibesparelser
og energieffektiviseringer.
Lov om fremme af energibesparelser i bygninger indeholder
ikke hjemmel til at yde tilskud, mens energispareloven tidli-
gere har indeholdt hjemmel til at yde tilskud til projekter og
demonstrationsprogrammer og til aktiviteter, der havde til
formål at bidrage til at fremme realiseringen af omkost-
ningseffektive energibesparelser gennem kampagner, viden-
formidling, markedsintroduktion og udvikling og formidling
af standardiserede energibesparende produkter og løsninger.
Hjemlen blev indført ved lov om ændring af lov om fremme
af besparelser i energiforbruget, lov om statstilskud til pro-
duktrettede energibesparelser og lov om afgift af elektricitet
og om ophævelse af lov om Elsparefonden, jf. lov nr. 1516
af 27. december 2009, hvor ”Center for Energibesparelser”
blev etableret i et selvstændigt kapitel 3 i loven, som skulle
bidrage til fremme af energibesparelser og varetage de gene-
relle energispareopgaver. Ved lov om ændring af lov om
fremme af energibesparelser, jf. lov nr. 574 af 18. juni 2012,
blev bl.a. lovens kapitel 3 ophævet og ”Center for Energibe-
sparelser” dermed nedlagt som følge af Energiaftalen af 22.
marts 2012 om den danske energipolitik 2012-2020, hvoref-
ter en række konkrete tiltag, som blev gennemført af ”Cen-
ter for Energibesparelser”, blev omprioriteret.
Da energispareloven tidligere har indeholdt hjemmel til til-
skud til energibesparelser, som dengang dog fokuserede på
kampagner m.v., foreslås, at energisparelovens formålsbe-
stemmelse fremover tydeligt vil angive, at den også omfatter
hjemmel til at kunne yde tilskud til energibesparelser og
energieffektivisering for at kunne fremme lovens målsætnin-
ger, herunder gennem tilskud til energibesparelser og ener-
gieffektiviseringer i bygninger, til produktionserhverv og i
privat handel og service.
Samtidig foreslås en præcisering af, at loven omfatter ener-
gibesparelser og energieffektiviseringer hos energiforbruge-
re, hvilket er mere retvisende end den nuværende formule-
ring ”hos forbrugere” i lovens § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1, og §
3.
Tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i
bygninger og virksomheder foreslås derfor hjemlet ved den
foreslåede ændring af energispareloven. Med en udtrykkelig
udvidelse af energisparelovens formålsbestemmelse til også
at omfatte tilskud vil det være tydeligt, at tilskudshjemlen
også for så vidt angår bygninger henhører under energispa-
reloven.
2.1.2. Tilskud til energibesparelser og energieffektiviserin-
ger i bygninger
2.1.2.1. Gældende ret
Der er i dag og frem til udgangen af 2020 mulighed for øko-
nomisk understøttelse af energibesparelser og energieffekti-
viseringer i bygninger, jf. afsnittene 2.1.2.1.1 og 2.1.2.1.2
nedenfor.
2.1.2.1.1. Energispareordningen i forhold til bygninger
Den gældende energispareordning bygger på en særlig regu-
lering, hvor net- og distributionsselskaber forpligtes til at
sikre realiseringen af energibesparelser for at bidrage til må-
let om at nedbringe energiforbruget i overensstemmelse med
7
nationale og EU-målsætninger, herunder gennem energispa-
reprojekter i bygninger.
I 1999 blev det indført i lov om elforsyning, at elselskaberne
skulle fremme energibesparelser, herunder udføre energiråd-
givning, information m.v., jf. lov nr. 375 af 2. juni 1999. I
2000 blev tilsvarende bestemmelser indført i lov om natur-
gasforsyning, jf. lov nr. 449 af 31. maj 2000, og i lov om
varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 24. juli
2000. Disse bestemmelser indeholder ikke mål for årlige
energibesparelser.
Den nuværende model for regulering af energispareforplig-
telsen stammer fra 2006. Her blev der ved lov om ændring
af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om
varmeforsyning, lov om Energinet Danmark, lov om plan-
lægning, lov om kommunal udligning og generelle tilskud
til kommuner og amtskommuner og lov om kuldioxidafgift
af visse energiprodukter, jf. lov nr. 520 af 7. juni 2006, fore-
taget en række ændringer i bl.a. lov om elforsyning, lov om
naturgasforsyning og lov om varmeforsyning. Ændringerne
var en opfølgning af en politisk aftale fra juni 2005 om den
fremtidige energispareindsats. Ændringerne betød, at net- og
distributionsvirksomhederne fik konkrete energisparefor-
pligtelser med årlige sparemål. Forsyningsselskabernes for-
pligtelse til at gennemføre energibesparelser fremgår i dag
af § 22, stk. 1, nr. 5, i lov om elforsyning, af § 14, stk. 1, nr.
4, i lov om naturgasforsyning og af § 28 b, stk. 1, i lov om
varmeforsyning. Disse bestemmelser indeholder ikke kon-
krete mål for årlige energibesparelser. Af disse bestemmel-
ser fremgår således, at net- og distributionsvirksomheder
skal sikre realiseringen af dokumenterbare energibesparel-
ser, der gennemføres ved konkrete energispareprojekter.
Energispareordningen er tariffinansieret ud fra et hvile-i-sig-
selv-princip, som indebærer, at energiselskaberne kan få
dækket alle deres omkostninger til energispareindsatsen hos
deres energiforbrugere.
Lovændringerne blev fulgt op af energispareaftalen af 22.
august 2006 mellem transport- og energiministeren og el-,
naturgas- og oliebrancherne. Denne energispareaftale fra
2006 er siden blevet afløst af energispareaftalerne fra 2009
og 2012 og senest af den nugældende energispareaftale fra
2016. Aftalerne fra 2009, 2012 og 2016 omfatter også fjern-
varmebranchen. Aftalen indgået med brancherne er en så-
kaldt offentligretlig aftale, som bl.a. er karakteriseret ved, at
aftalen er indgået til delvis erstatning for offentligretlig re-
gulering. Det er desuden karakteristisk for en offentligretlig
aftale, at det offentlige i et vist omfang typisk vil kunne føl-
ge op på aftalevilkårene.
Som følge af lov om ændring af lov om elforsyning, lov om
naturgasforsyning, lov om varmeforsyning, lov om Energi-
net Danmark, lov om planlægning, lov om kommunal udlig-
ning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner
og lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lov
nr. 520 af 7. juni 2006, fremgår det ligeledes af de nævnte
forsyningslove, at ministeren kan udstede regler, som regu-
lerer energispareindsatsen. Adgangen til at udstede en be-
kendtgørelse blev anvendt i 2006, hvor bekendtgørelse om
energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder
(energisparebekendtgørelsen) trådte i kraft. Bemyndigelser-
ne er i dag udmøntet i bekendtgørelse nr. 864 af 26. august
2019 om energispareydelser i net- og distributionsvirksom-
heder, hvor disse forpligtes til realisering af energibesparel-
ser i slutforbruget, som ikke ville være blevet realiseret uden
net- og distributionsvirksomhedernes indsats. Herudover in-
deholder bekendtgørelsen regler om net- og distributions-
virksomhedernes dokumentations- og opgørelsesmetoder
samt krav til samarbejdet om energispareaktiviteter og net-
og distributionsvirksomhederne, suppleret med krav til de
virksomheder, der vælger at være uden for samarbejdet og
aftalen.
Det er ministeriets vurdering, at den reguleringsmodel, som
anvendes i Danmark, er i overensstemmelse med EU-regler-
ne, der følger af Energieffektivitetsdirektivet, jf. Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober
2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv
2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv
2004/8/EF og 2006/32/EF. Direktivet indeholder en række
minimumskrav til medlemsstaternes energibesparelser, her-
under krav til ordninger for energispareforpligtelser og de
mulige politiktiltag, som medlemsstaterne kan anvende for
at opfylde deres forpligtelser til at opnå energibesparelser,
jf. direktivets artikel 7.
Af direktivets artikel 7, stk. 9, litra c, fremgår, at sådanne
politiktiltag bl.a. kan omfatte regler eller frivillige aftaler,
der fører til anvendelse af energieffektiv teknologi eller
energieffektive teknikker og har den virkning, at de reduce-
rer energiforbruget i slutanvendelserne.
Energieffektivitetsdirektivet er bl.a. gennemført ved udste-
delse af energisparebekendtgørelsen, som er blevet notifice-
ret til Europa-Kommissionen.
2.1.2.1.2. Abonnementsordning for varmepumper i helårs-
huse
Ud over net- og distributionsselskabernes energisparefor-
pligtelse og støtte til energispareprojekter gennem energis-
pareordningen ydes der frem til udgangen af 2020 gennem
en abonnementsordning tilskud til varmepumper til byg-
ningsopvarmning i helårshuse. Der er tale om varmepumper
til hel eller delvis erstatning af eksisterende fossilt baserede
opvarmningssystemer, som er registreret i Bygnings- og Bo-
ligregisteret (BBR).
Der har med hjemmel i akt nr. 109 af 15. juni 2016 været
udbetalt tilskud i henhold til bekendtgørelse nr. 807 af 23.
juni 2016 om tilskud til nye forretningskoncepter for varme-
pumper. Hjemlen er siden videreført i de fortløbende finans-
love som tekstanmærkning nr. 120 ad 29.11.07 og 29.24.18.
Bekendtgørelse nr. 807 af 23. juni 2016 om tilskud til nye
forretningskoncepter for varmepumper er fastsat som et led i
udmøntningen af Aftale om den danske energipolitik
2012-2020.
8
Abonnementsordningen er baseret på en varmeløsning, hvor
en virksomhed (energitjenesteleverandøren) påtager sig ejer-
skabet og ansvaret for installationen, vedligeholdelsen og
driften af varmepumpen, mens boligejeren betaler et en-
gangsbeløb for tilslutning samt en løbende fast betaling og
en betaling for den leverede varme. Den enkelte varmekun-
de undgår derved en stor investering, usikkerhed om varme-
økonomi, teknisk valg af varmepumpemodel og vedligehol-
delse.
Efter gældende ordning ydes støtten til delvis dækning af fi-
re energitjenesteleverandørers omkostninger til indkøb af
varmepumper, der installeres hos tredjepart, dvs. energitje-
nesteleverandørerne kan ikke modtage tilskud til varmepum-
per, der installeres hos dem selv.
Støtten er givet på baggrund af en offentlig indkaldelse af
ansøgninger og efterfølgende tilsagn er blevet prioriteret ef-
ter en objektiv pointmodel med vægt på kriterier, der skal
understøtte udbredelsen af forretningskonceptet.
Ordningen udløber med udgangen af 2020.
2.1.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
Der er med energiaftalen af 2018 indgået aftale om ikke at
forlænge den nuværende energispareordning, der udløber
med udgangen af 2020, men i stedet etablere en tilskudspul-
je til energibesparelser målrettet bygninger, der er beskrevet
nedenfor under afsnit 2.1.2.2.1 Endvidere er der med ener-
giaftalen af 2018 indgået aftale om at etablere en støttepulje
til individuelle varmepumper ved skrotning af oliefyr, den
såkaldte skrotningsordning, som er beskrevet nedenfor
under afsnit 2.1.2.2.2. Under afsnit 2.1.3 beskrives udmønt-
ningen af tilskudspuljen, der følger af energiaftalen af 2018
for så vidt angår tilskud til energibesparelser og energieffek-
tiviseringer i produktionserhverv og i privat handel og servi-
ce.
2.1.2.2.1. Tilskudspulje til energibesparelser og energieffek-
tiviseringer i bygninger (bygningspuljen)
Det fremgår af energiaftalen af 2018, at der skal foretages
en modernisering af energispareindsatsen med henblik på at
forøge indsatsens effekt og målrette indsatsen til områder,
hvor energieffektiviseringer giver større nytte for forbruger-
ne og samfundet end i dag. Som led i udmøntningen af ener-
giaftalen af 2018 foreslås det at indføre en tilskudspulje,
hvor 200 mio. kr. årligt (2018-priser) i perioden 2021-2024
skal målrettes energibesparelser i bygninger, og som i lov-
forslaget benævnes bygningspuljen.
Med lovforslaget foreslås det, at klima, energi og forsy-
ningsministeren kan meddele tilsagn om tilskud og udbetale
tilskud til private bygningsejere og virksomheder, der gen-
nemfører energibesparelses- og energieffektiviseringspro-
jekter i deres bygninger, samt til energimærkning af bygnin-
ger anvendt til dokumentation. Det foreslås endvidere, at til-
skudsordningen målrettes bygninger, hvor hovedanvendel-
sen er helårsbeboelse. Det er hensigten, at der med hjemlen
vil blive fastsat regler om at afgrænse disse bygninger med
udgangspunkt i Bygnings- og Boligregistrets systematik, jf.
bekendtgørelse nr. 1010 af 24. oktober 2012 om ajourføring
af Bygnings- og Boligregistret med senere ændringer. End-
videre forventes det, at der i forhold til afgrænsningen af
bygningsejerne vil blive taget udgangspunkt i de oplysnin-
ger, der fremgår af registreret i Bygnings- og Boligregistret
om ejerforhold.
Det foreslås, at erhvervsbygninger og offentlige bygninger
ikke falder ind under ordningens anvendelsesområde. I for-
hold til erhvervsbygninger begrundes dette med, at ejere af
erhvervsbygninger forventes at kunne ansøge om tilskud
under den foreslåede erhvervspulje, hvis over 50 pct. af
energibesparelserne i henhold til energiaftalen af 2018 bli-
ver fundet inden for procesenergi, jf. nedenfor under afsnit
2.1.3.2. I forhold til offentlige bygninger begrundes det bl.a.
med, at statslige institutioner er underlagt energikrav, der
følger af cirkulære om energieffektivisering i statens institu-
tioner og kommuners og regioners låneadgang gennem
kommunekredit.
Med lovforslaget forudsættes det, at klima-, energi- og for-
syningsministeren kan fastsætte regler om tilskud, og regler
om ansøgning om tilsagn og udbetaling. Det foreslås endvi-
dere, at der kan fastsættes regler om udformning af en posi-
tivliste. Det er forventningen, at der vil blive fastsat regler,
så der alene vil blive ydet tilskud til de energiforbedrings-
projekter, der baseres på tiltag, der kommer til at fremgå af
en særligt udarbejdet liste kaldet positivliste. Det er vurde-
ringen, at anvendelsen af en positivliste kan være med til at
understøtte en så høj additionalitet som mulig og store ener-
gibesparelser, målrettet de energibesparelser, der ikke ville
være blevet gennemført eller gennemført i mindre omfang i
fravær af et tilskud.
Endvidere er det forventningen, at der vil blive fastsat reg-
ler, så de støttede energiforbedringsprojekter vil blive af-
grænset, således at de kun vil omfatte projekter over et fast-
lagt minimumsstøtteniveau, herunder for at fremme højst
mulig additionalitet og reducere antallet af støttede energi-
forbedringsprojekter, der fører til små energibesparelser. Det
forventes, at der vil kunne fastsættes supplerende kriterier,
som f.eks. om CO2 reduktion.
I forhold til at fastsætte regler vedrørende kriterier for prio-
ritering er det hensigten at udmønte bygningspuljen som en
konkurrencebaseret tilskudsordning, hvor ansøgninger prio-
riteres ud fra de enkelte projekters samlede energibesparelse
pr. m2 opvarmet boligareal, således at de projekter, der op-
når størst energibesparelse, vil blive prioriteret frem for dem
med mindre besparelser. Det er forventningen, at en sådan
konkurrencemodel både understøtter de omfattende, såkaldt
dybe renoveringer og en så høj additionalitet som mulig. Det
forventes endvidere, at de regler, der vil blive fastlagt, un-
derstøtter, at tilskudsordningen målrettes de energimæssigt
mest ineffektive bygninger og bygningsdele.
9
For så vidt angår dokumentationskrav er det forventningen,
at der i medfør af bemyndigelsen vil blive fastsat regler om
dokumentation både i forbindelse med ansøgning om tilsagn
og udbetaling. Det forventes, at det bl.a. skal dokumenteres,
hvilket energimæssigt udgangspunkt bygningen har, og at
energirenoveringsprojekterne gennemføres som forudsat i
ordningens krav og betingelser, herunder som fastsat i ord-
ningens positivliste. Det er forventningen, at dokumentatio-
nen bl.a. vil kunne omfatte tro- og loveerklæringer og faktu-
raer for gennemførte energiforbedringsprojekter. Endvidere
er det forventningen, at der som dokumentation af bygnin-
gens energimæssige udgangspunkt bl.a. vil kunne tages af-
sæt i den pågældende bygnings energimærkning, som udar-
bejdet i overensstemmelse med regler i eller fastsat i medfør
af regler i lov om fremme af energibesparelser i bygninger.
Udgifterne til udarbejdelse af energimærker vil for visse
bygningsejere, herunder ejere af enfamiliehuse, kunne for-
ventes at udgøre et relativt stort beløb set i forhold til til-
skuddet til den udførte renovering. Derfor foreslås det med
lovforslaget, at der kan gives tilsagn om tilskud til energi-
mærkning af bygninger anvendt som dokumentation på til-
skudsordningen. Med udgangspunkt i denne bemyndigelse
forventes det, at der vil blive fastsat regler, således at der i
nærmere afgrænsede tilfælde vil kunne ydes tilskud til udar-
bejdelse af et energimærke. Der henvises til lovforslagets
specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 7, for så
vidt angår forslag til § 7, stk. 1, nr. 1, i energispareloven.
Det er i forbindelse med udmøntning af ordningen hensig-
ten, at der vil være flere ansøgningsrunder hvert år. Fastlæg-
gelsen af ansøgningsrundernes antal vil både skulle tage
hensyn til, at bygningsejere skal have mulighed for at ansø-
ge relativt hyppigt, og tage hensyn til administrationen af
ordningen. Tilskudsordningen forventes at blive tilrettelagt
med henblik på at gøre det enkelt for bygningsejere at ansø-
ge om tilskud, korte sagsbehandlingstider, samt at gøre det
enkelt at få et overblik over, hvad der kan søges om tilskud
til. Det foreslås med lovforslaget, at ansøgning som ud-
gangspunkt vil skulle ske digitalt.
Idet tilskudsordningens effekt afhænger af, at bygningsejere
og interessenter har kendskab til ordningen, vil de blive søgt
inddraget i forbindelse med tilskudspuljens udmøntning og
der vil blive etableret partnerskaber med centrale aktører.
Det forventes, at regeringen på finansloven vil lægge op til
at anvende en mindre del af tilskudspuljens midler til under-
støttende aktiviteter. Disse midler forventes bl.a. anvendt til
målrettet information til bygningsejere, kampagneaktivite-
ter, samarbejde og partnerskaber med relevante parter, her-
under brancheforeninger, forsyningsselskaber og kommu-
ner, samt udvikling af simple værktøjer, som kan anvendes
understøttende.
Tilskudsordningen forventes at indeholde elementer af stats-
støtte, og da der kun vil blive ydet tilskud til bestemte pro-
jekter, der er baseret på tiltag, der kommer til at fremgå af
en positivliste, kan ordningen endvidere udgøre en skjult
handelshindring. Der vil således ved positivlistens udarbej-
delse skulle tages højde for de regler, der gælder for tekni-
ske handelshindringer på det indre marked inden for ramme-
rne af informationsproceduredirektivet. Der henvises til lov-
forslagets afsnit 8 om forholdet til EU-retten.
Energiaftalen af 2018, som er grundlag for lovforslaget for
så vidt angår energibesparelser og energieffektivisering, ud-
løber ved udgangen af 2024. Lovforslaget er søgt udformet
på en sådan måde, at det i videst muligt omfang kan anven-
des, hvis der fremover indgås politiske aftaler om tilskud til
energibesparelser og energieffektiviseringer, herunder om
finansiering heraf. Derfor foreslås hjemlen i det omfang, det
er muligt, at kunne anvendes til udmøntning af sådanne
fremtidige politiske aftaler. Dette kan være til udmøntningen
af fremtidige energiaftaler, nationale klimaplaner el.lign.
Dog vil det skulle sikres, at sådanne fremtidige ordninger
også er forenelige med de statsstøtteretlige krav.
2.1.2.2.2. Tilskudspulje til individuelle varmepumper ved
skrotning af oliefyr (skrotningsordningen)
Der er med energiaftalen af 2018 indgået aftale om at frem-
me brugen af varmepumper ved udfasningen af oliefyr til
opvarmning af bygninger uden for de kollektive fjernvarme-
og gasnet. I henhold til energiaftalen af 2018 indføres skrot-
ningsordningen, som er en pulje i 2021-2024 på 20 mio. kr.
årligt (2018-priser) med tilskud til installation af individuel-
le varmepumper i forbindelse med skrotning af oliefyr.
Det foreslås, at tilskudsmodellen for skrotningsordningen
udmøntes som en abonnementsordning, der bygger videre
på erfaringerne fra den gældende ordning ”varmepumper på
abonnement”, som udløber med udgangen af 2020. Varme-
pumper udbudt som abonnementsløsning er den model, der
forventes at medføre den højeste additionalitet og dermed
størst effekt af tilskudsmidlerne. Med henblik på at opnå en
geografisk udbredelse af ordningen, som samtidig er fleksi-
bel for virksomhederne, forventes en del af puljens midler
reserveret til de enkelte regioner.
Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet har efter indgåel-
sen af energiaftalen af 2018 konkretiseret udmøntningen af
initiativet med henblik på at opnå så høj additionalitet for
udmøntningen af puljen som mulig. Det er tanken, at skrot-
ningsordningen skal baseres på en varmeløsning, hvor en
virksomhed (energitjenesteleverandøren) vil skulle påtage
sig ejerskabet og ansvaret for installationen, vedligeholdel-
sen og driften af varmepumpen, mens boligejeren vil skulle
betale et engangsbeløb for tilslutning og derefter et fast
abonnement samt en betaling for den leverede varme. Den
enkelte varmekunde vil derved undgå en stor investering,
usikkerhed om varmeøkonomi, teknisk valg af varmepum-
pemodel samt drift og vedligehold.
Med den foreslåede skrotningsordning reduceres initialom-
kostningen hos energiforbrugeren, som i 2019-tal antages at
udgøre mellem 90.000 og 150.000 kr. til køb og installation
af en varmepumpe. De stadigt aktive oliefyr er hovedsage-
ligt placeret i tyndere befolkede områder, som ofte oplever
10
lavere ejendomsværdier. Her kan lånefinansiering, der gives
med sikkerhed i ejendommen, og som optages til brug for
indkøb og installation af varmepumpen, være vanskelig at
opnå. Denne barriere vil blive reduceret med skrotningsord-
ningen. Den foreslåede ordning vil også fremme en effektiv
installation af varmepumperne og dermed en optimering af
virkningsgraden, idet energileverandørens økonomiske ren-
tabilitet vil afhænge af, at varmepumpen drives effektivt.
Med henblik på at opnå så mange konverteringer af oliefyr
til varmepumper som muligt forventes tilskudsmidlerne at
blive tildelt efter en konkurrencebaseret model, hvor en ræk-
ke prækvalificerede virksomheder kan opnå tilsagn i takt
med antallet af abonnementer, der tegnes. Det samlede til-
sagn for den enkelte energitjenesteleverandør vil derfor væ-
re afhængigt af antallet af kontrakter med energiforbrugerne.
Da tilsagnene således ikke vil blive reserverede til de enkel-
te energitjenesteleverandører, vil der blive tale om, at ener-
gitjenesteleverandørerne konkurrerer om de tilsagn, der vil
blive til rådighed. En energitjenesteleverandør, som ønsker
at kunne opnå tilskud til levering af varmepumper på abon-
nement efter den foreslåede skrotningsordning, vil skulle an-
søge om at blive prækvalificeret. Herefter vil der foretages
en vurdering af, om energitjenesteleverandøren opfylder be-
tingelser, vilkår og kriterier for ordningen, hvorefter der
træffes afgørelse om, hvorvidt energitjenesteleverandøren
kan blive prækvalificeret. Prækvalificeringen vil svare til at
blive forhåndsgodkendt til at kunne opnå tilsagn fra tilskud-
spuljen for konkrete projekter om skrotning af oliefyr mod
installation af varmepumper på abonnement. Prækvalifice-
ring vil ikke betyde, at energitjenesteleverandøren vil have
krav på en andel af tilskudsmidlerne, men den vil blive en
forudsætning for at kunne søge om konkrete tilsagn inden
for tilskudspuljen. Formålet med prækvalifikationen vil bli-
ve at identificere leverandører, der har kompetencer og risi-
kovilligt kapital, samt et tilstrækkeligt set-up til effektivt at
kunne installere varmepumper på abonnement.
Når en energitjenesteleverandøren er blevet prækvalificeret
efter den foreslåede skrotningsordning, vil energitjenestele-
verandøren kunne indgå kontrakter med oliefyrsejere om le-
verance af varmepumper på abonnement mod skrotning af
oliefyret. Efter kontraktindgåelse mellem oliefyrsejeren og
energitjenesteleverandøren vil energitjenesteleverandøren
kunne ansøge om tilsagn, og kontrakten mellem oliefyrseje-
ren og energitjenesteleverandøren vil blive betinget af, at
energitjenesteleverandøren opnår konkret tilsagn. Når tilsag-
net er givet til energitjenesteleverandøren til den enkelte
konvertering fra oliefyr til varmepumper på abonnement, vil
energitjenesteleverandøren kunne foretage installationen af
varmepumpen. Tilsagnet vil blive betinget af, at konverte-
ringen opfylder ordningens betingelser og vilkår, samt at der
kommer til at være midler til rådighed i puljen. Udbetaling
af tilskud vil ske ved indsendelse af dokumentation for kon-
verteringen.
Det er således energitjenesteleverandøren, der vil blive til-
skudsmodtager, idet tilskuddet ydes til energitjenesteleve-
randørens indkøb af varmepumpen. Det forventes, at virk-
somheder løbende vil kunne ansøge om at blive prækvalifi-
ceret.
Tilskudsmidlerne vil blive opdelt i henholdsvis en tilskud-
spulje, som ikke er geografisk reserveret, samt i en pulje til
hver af de fem regioner. Udbetalingen af tilskudsmidlerne
vil først foregå fra de reserverede regionale puljemidler, og
når en regionalt reserveret andel er opbrugt, vil fremtidige
udbetalinger i den pågældende region foregå fra den tilskud-
spulje, som ikke er geografisk reserveret. På den måde vil
størstedelen af tilskudsmidlerne have mulighed for at blive
brugt, hvor efterspørgslen er størst, mens der sikres, at en
mindre andel af tilskudsmidlerne vil blive reserveret til hver
region.
Da ordningen skal fremme brugen af varmepumper ved
skrotning af oliefyr i bygninger uden for de kollektive fjern-
varme- og gasnet, foreslås det, at skrotningsordningen vil
kunne tilbydes helårshuse, sommerhuse, som lovligt anven-
des som helårshuse, samt helårshuse med liberalt erhverv, så
længe bygningerne er uden for de kollektive fjernvarme- og
gasnet.
Den foreslåede tilskudsordning vil udgøre statsstøtte og skal
anmeldes til Europa-Kommissionen i overensstemmelse
med EU’s statsstøtteregler. Der henvises i øvrigt til lovfor-
slagets afsnit 8 om forholdet til EU-retten.
Energiaftalen af 2018, som er grundlag for lovforslaget for
så vidt angår energibesparelser og energieffektivisering, ud-
løber ved udgangen af 2024. Lovforslaget er søgt udformet
på en sådan måde, at det i videst muligt omfang kan anven-
des, hvis der fremover indgås politiske aftaler om tilskud til
energibesparelser og energieffektiviseringer, herunder om
finansiering heraf. Derfor foreslås hjemlen i det omfang, det
er muligt at kunne anvendes til udmøntning af sådanne
fremtidige politiske aftaler. Dette kan være til udmøntningen
af fremtidige energiaftaler, nationale klimaplaner el.lign.
Dog vil det skulle sikres, at sådanne fremtidige ordninger
også er forenelige med de statsstøtteretlige krav.
2.1.3. Tilskud til energibesparelser og energieffektivisering i
produktionserhverv og i privat handel og service (erhvervs-
puljen)
2.1.3.1. Gældende ret
Den gældende energispareordning bygger på en særlig regu-
lering, hvor net- og distributionsvirksomheder inden for el,
fjernvarme og naturgas forpligtes til at sikre realiseringen af
energibesparelser for at bidrage til målet om at nedbringe
energiforbruget i overensstemmelse med nationale og EU-
målsætninger for 2020, herunder gennem energispareprojek-
ter til procesenergi i industri- og serviceerhverv.
Net- og distributionsvirksomhedernes energispareforpligtel-
ser blev indført i de såkaldte forsyningslove i 2006, og den
gældende energispareordning og den gældende energispare-
bekendtgørelse er udførligt beskrevet ovenfor under afsnit
2.1.2.1. Hovedprincippet er, at forsyningsselskaberne skal
11
sikre realiseringen af dokumenterbare energibesparelser, der
gennemføres ved konkrete energispareprojekter. Energispa-
reordningen er finansieret ud fra et hvile-i-sig-selv-princip,
som indebærer, at energiselskaberne kan få dækket alle de-
res omkostninger til energispareindsatsen hos deres energi-
forbrugere.
Energispareaftalen fra 2012, og senest den nu gældende
energispareaftale fra 2016, er en såkaldt offentligretlig afta-
le, som bl.a. er karakteriseret ved, at aftalen er indgået til
delvis erstatning for offentligretlig regulering.
Som følge af lov om ændring af lov om elforsyning, lov om
naturgasforsyning, lov om varmeforsyning, lov om Energi-
net Danmark, lov om planlægning, lov om kommunal udlig-
ning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner
og lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lov
nr. 520 af 7. juni 2006, kan ministeren udstede regler, som
regulerer energispareindsatsen. Adgangen til at udstede en
bekendtgørelse blev anvendt i 2006, hvor energisparebe-
kendtgørelsen trådte i kraft. Bemyndigelserne er i dag ud-
møntet i bekendtgørelse nr. 864 af 26. august 2019 om ener-
gispareydelser i net- og distributionsvirksomheder, hvor dis-
se forpligtes til realisering af energibesparelser i slutforbru-
get, som ikke ville være blevet realiseret uden net- og distri-
butionsvirksomhedernes indsats. Herudover indeholder be-
kendtgørelsen regler om net- og distributionsvirksomheder-
nes dokumentations- og opgørelsesmetoder samt krav til
samarbejdet om energispareaktiviteter og net- og distributi-
onsvirksomhederne, suppleret med krav til de virksomheder,
der vælger at være uden for samarbejdet og aftalen.
Den reguleringsmodel, som anvendes i Danmark, er i over-
ensstemmelse med EU-reglerne, der følger af Energieffekti-
vitetdirektivet, jf. Europaparlamentets og Rådets direktiv
2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om
ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om
ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF. Direktivet
indeholder en række minimumskrav til medlemsstaternes
energieffektiviseringer, herunder en række krav til ordninger
for energiforpligtelser og de mulige politiktiltag, som med-
lemsstaterne kan anvende.
Af direktivets art. 7, stk. 9, litra c, fremgår, at sådanne poli-
tiktiltag bl.a. kan omfatte regler eller frivillige aftaler, der
fører til anvendelse af energieffektiv teknologi eller ener-
gieffektive teknikker og har den virkning, at de reducerer
energiforbruget i slutanvendelserne.
Energieffektivitetsdirektivet er bl.a. gennemført ved udste-
delse af energisparebekendtgørelsen, som er blevet notifice-
ret til Europa-Kommissionen.
2.1.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
I henhold til energiaftalen af 2018 foreslås en markedsbase-
ret tilskudspulje i 2021-2024, som målrettes besparelser i
procesenergi i industri- og serviceerhverv og energiforbrug i
bygninger. Det fremgår således af energiaftalen af 2018, at
der skal etableres en markedsbaseret tilskudspulje med et
loft på 500 mio. kr. årligt (2018-priser), hvor 200 mio. kr.
årligt målrettes energibesparelser i bygninger (bygningspul-
jen), og 300 mio. kr. årligt målrettes procesenergi i industri-
og serviceerhverv (erhvervspuljen).
Det fremgår af energiaftalen af 2018, at der skal foretages
en modernisering af energispareindsatsen med henblik på at
forøge indsatsens effekt og målrette indsatsen til områder,
hvor energieffektiviseringer er mere nyttige for forbrugerne
og samfundet end i dag.
Med lovforslaget forudsættes det derfor, at erhvervspuljen
udmøntes som en konkurrencebaseret tilskudsmodel, hvor
slutbrugerne (de omfattede virksomheder) ansøger om til-
skud på baggrund af konkrete energispareprojekter. Projek-
terne vil konkurrere om de midler, der er afsat til puljen ud
fra et primært tildelingskriterium om færrest støttemidler per
sparet kWh over projektets (energibesparelsernes) levetid
med henblik på at opnå flest mulige besparelser for pulje-
midlerne. Der vil kunne fastsættes sekundære tildelingskri-
terier, som eksempelvis størrelsen af den samlede besparel-
se, besparelsernes levetid eller fortrængt CO2 over projek-
tets levetid, der vil kunne anvendes i tilfælde af eksempelvis
prislighed mellem to eller flere projekter.
I henhold til energiaftalen af 2018 vil der kunne søges om
tilskud til projekter, hvor over 50 pct. af besparelsen findes i
procesenergi. Ved procesenergi forstås som udgangspunkt
den andel af virksomhedens energiforbrug, der ikke anven-
des til rumopvarmning, opvarmning af brugsvand eller til
komfortkøling. Virksomheders procesenergiforbrug er gene-
relt pålagt lave afgifter sammenlignet med øvrigt energifor-
brug. Der er dermed som udgangspunkt et mindsket økono-
misk incitament til at gennemføre energibesparende tiltag i
procesenergi. Denne barriere søger erhvervspuljen at over-
komme. Med erhvervspuljen skal der som udgangspunkt
kunne gives tilskud til energispareprojekter i private virk-
somheder inden for produktionserhvervene for landbrug,
skovbrug, gartneri, fiskeri og fremstillingsvirksomheder
samt desuden i bygge- og anlægsvirksomheder, engroshan-
del, detailhandel og privat service. Indsatsen vil som ud-
gangspunkt blive rettet mod besparelser i alle anvendelser af
alle energiformer i de ovenfor nævnte sektorer, dvs. fossile
brændsler, fjernvarme, el og vedvarende energiformer. I for-
bindelse med konverteringer, herunder også fra fossile
brændsler til vedvarende energi, vil der udelukkende kunne
medregnes en eventuel energibesparelse i forbindelse med
konverteringen.
Ordningen foreslås afgrænset, således at offentlige virksom-
heder, tiltag inden for transportområdet eller i kollektiv
energiforsyning og energikonvertering ikke vil falde ind
under ordningens anvendelsesområde. Denne foreslåede af-
grænsning skal sikre, at der ikke ydes støtte til områder, der
enten er underlagt krav om opnåelse af energibesparelser i
henhold til Energieffektiviseringsdirektivet eller til områder,
hvor energibesparelser eller energieffektiviseringer sikres
via andre tiltag.
12
Med forslaget vil der være mulighed for gennem en såkaldt
negativliste at undtage visse aktiviteter fra at kunne få til-
sagn om tilskud på baggrund af blandt andet erfaringer fra
den eksisterende energispareordning. Dette vil bl.a. skulle
kunne understøtte og sikre, at det vil være muligt at undtage
besparelser på de områder, hvor der er ringe mulighed for på
tilstrækkelig vis at kontrollere eller dokumentere projekter-
ne, herunder eksempelvis energiforbruget før projektets på-
begyndelse (før-situationen). Endvidere vil der kunne undta-
ges projekttyper, hvor den teknologiske udvikling gør, at ad-
ditionaliteten af besparelserne vil være lav.
Midlerne i puljen vil blive udbudt i en eller flere årlige run-
der. Hyppigheden af udbudsrunder vil både skulle tage hen-
syn til, at afviste ansøgere skal kunne have mulighed for, in-
den for en overskuelig tidshorisont at søge igen, evt. med en
revideret ansøgning, samt ud fra hensyn til administrationen
af ordningen. Det er hensigten, at der vil blive fastlagt klare
kriterier og krav for realisering, opgørelse og indberetning
af besparelserne, jf. de specielle bemærkninger.
Den foreslåede støtteordning vil udgøre statsstøtte og skal
godkendes af Europa-Kommissionen i overensstemmelse
med EU’s statsstøtteregler. Der henvises i øvrigt til lovfor-
slagets afsnit 8 om forholdet til EU-retten.
Energiaftalen af 2018, som er grundlag for lovforslaget for
så vidt angår energibesparelser og energieffektivisering, ud-
løber ved udgangen af 2024. Lovforslaget er søgt udformet
på en sådan måde, at det i videst muligt omfang kan anven-
des, hvis der fremover indgås politiske aftaler om tilskud til
energibesparelser og energieffektiviseringer, herunder om
finansiering heraf. Derfor foreslås hjemlen i det omfang, det
er muligt at kunne anvendes til udmøntning af sådanne
fremtidige politiske aftaler. Dette kan være til udmøntningen
af fremtidige energiaftaler, nationale klimaplaner el.lign.
Dog vil det skulle sikres, at sådanne fremtidige ordninger
også er forenelige med de statsstøtteretlige krav.
2.1.4. Præcisering af hjemmel til fastsættelse regler med
henblik på at fremme energibesparelser ved offentlige insti-
tutioners m.v. køb af tjenesteydelser
2.1.4.1. Gældende ret
Af energieffektiviseringsdirektivets artikel 6, stk. 1, følger,
at medlemsstaterne skal sikre, at deres statslige forvaltning
kun køber produkter, tjenesteydelser og bygninger, samt
indgår nye lejeaftaler om bygninger, der opfylder høje krav
til energieffektivitet, for så vidt det er i overensstemmelse
med omkostningseffektivitet, økonomisk gennemførlighed,
bæredygtighed generelt, teknisk egnethed, og at der på om-
rådet er tilstrækkelig konkurrence. Artikel 6, stk. 1, henviser
til direktivets bilag III om energieffektivitetskrav ved statsli-
ge indkøb af produkter, tjenesteydelser og bygninger.
Endvidere fremgår af direktivets artikel 6, stk. 3, at med-
lemsstaterne skal tilskynde offentlige organer, herunder på
regionalt og lokalt niveau, til under behørig hensyntagen til
deres respektive beføjelser og administrative struktur og
med den statslige forvaltning som forbillede kun at købe
produkter, tjenesteydelser og bygninger, der opfylder høje
krav til energieffektivitet.
I medfør af § 13, stk. 2, i energispareloven kan klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren fastsætte regler om, at offentlige
institutioner m.v. nævnt i lovens § 14 skal udføre en række
nærmere angivne energibesparelsesaktiviteter vedrørende
bygninger, anlæg, udstyr og lign., som de ejer eller lejer.
Af § 13, stk. 2, nr. 3, fremgår, at ministeren kan fastsætte
regler om, at offentlige institutioner m.v. skal udføre energi-
besparelsesaktiviteter til fremme af energibesparelser i for-
bindelse med indkøb, projektering og vedligeholdelse. Be-
stemmelsen er udmøntet i cirkulære nr. 9015 af 10. januar
2020 om energieffektivisering i statens institutioner, hvoraf
der fremgår, at statens institutioner ved indkøb af produkter
og tjenesteydelser skal overholde de energikrav, der er fast-
sat i cirkulæret.
Bemyndigelserne forudsættes alene anvendt, hvor der efter
forhandlinger i henhold til lovens § 13, stk. 1, med oven-
nævnte offentlige institutioner m.v. eller deres repræsentan-
ter om energibesparelsesaktiviteter ikke er opnået de ønske-
de resultater.
2.1.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
Bestemmelsen i § 13, stk. 2, nr. 3, i energispareloven relate-
rer sig til implementering af den del af energieffektivitetsdi-
rektivets artikel 6, der omhandler energikrav ved indkøb af
produkter.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at formuleringen af §13, stk. 2, nr. 3, kan give anledning til
tvivl om bemyndigelsens rækkevidde. Med lovforslaget
foreslås derfor, at bestemmelsen præciseres, således at det af
bestemmelsen udtrykkeligt fremgår, at bemyndigelsen til at
fastsætte regler om udførelse af energibesparelsesaktiviteter
for bygninger, anlæg, udstyr og lign., også omfatter køb af
tjenesteydelser. Det bemærkes endvidere, at den brede kreds
af omfattede offentlige institutioner m.v., jf. lovens § 14, op-
retholdes, herunder for at fastholde det brede anvendelses-
område, der følger af cirkulære om energieffektivisering i
statens institutioner, således at energikrav ved indkøb af tje-
nesteydelser fortsat gælder for cirkulærets omfattede statsin-
stitutioner. Der fastholdes således i hjemmelsbestemmelsen
et bredere anvendelsesområde end forudsat i energieffektivi-
tetsdirektivets artikel 6.
2.1.5. Ophævelse af ministerens bemyndigelse til at fastsætte
regler om definitionen af store virksomheder, der skal gen-
nemføre energisyn
2.1.5.1. Gældende ret
Energispareloven og bekendtgørelse nr. 1146 af 20. novem-
ber 2019 om obligatorisk energisyn i store virksomheder in-
13
deholder regler om obligatorisk energisyn for store virksom-
heder.
Bestemmelserne om energisyn er fastsat som led i gennem-
førelsen af forpligtigelser i energieffektivitetsdirektivets ar-
tikel 8, stk. 4, om, at medlemsstaterne skal sikre, at virksom-
heder, der ikke er små og mellemstore virksomheder
(SMV᾽er), foretager energisyn.
Det følger af § 15, stk. 1, i energispareloven, at store virk-
somheder som minimum hvert fjerde år beregnet fra datoen
for det foregående energisyn dels skal lade foretage energi-
syn på en uafhængig måde ved kvalificerede eksperter, dels
skal indsende dokumentation til klima-, energi- og forsy-
ningsministeren om det foretagne energisyn.
Det fremgår af § 15, stk. 3, i loven, at der ved store virksom-
heder forstås virksomheder, som ikke falder ind under kate-
gorierne mikrovirksomheder eller små og mellemstore virk-
somheder i henhold til Kommissionens henstilling
2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirk-
somheder og små og mellemstore virksomheder. Dog kan
klima-, energi- og forsyningsministeren i medfør af § 16,
stk. 1, nr. 1, fastsætte regler om præcisering af, hvornår en
virksomhed er omfattet af definitionen af store virksomhe-
der. Det fremgår af forarbejderne til § 16, stk. 1, nr. 1, jf.
Folketingstidende 2013-2014, A, L121 som fremsat, side
21, at det vurderedes mest hensigtsmæssigt at fastsætte de
nærmere kriterier for, hvornår en virksomhed er “stor” ved
bekendtgørelse. Det var således ministeriets opfattelse, at
Kommissionens forståelse af en stor virksomhed ikke var
entydig. Da den nærmere fastlæggelse heraf i et vist omfang
ville basere sig på nationale regler, var vurderingen derfor,
at der var behov for at bemyndige ministeren til at kunne
fastlægge præcise kriterier.
Afgrænsningen i bekendtgørelsen af, hvilke virksomheder
der er underlagt krav om energisyn, er dog ændret med be-
kendtgørelse nr. 1146 af 20. november 2019 om obligatorisk
energisyn i store virksomheder, således at den samme af-
grænsning, der fremgår af § 15, stk. 3, i loven, nu også
fremgår af bekendtgørelsen, som dermed bringes i overens-
stemmelse med kravet i artikel 8, stk. 4, i energieffektivitets-
direktivet og Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6.
maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, og små og
mellemstore virksomheder. Det henvises navnlig til, at der
af præciseringen i den tidligere bekendtgørelse fremgik, at
store virksomheder skulle afgrænses til virksomheder, der
samlet set både opfyldte kravet til antal ansatte og årlig om-
sætning eller kravet til antal ansatte og årlig balance. Af-
grænsningen i loven sammenholdt med præciseringen i be-
kendtgørelsen afveg således fra direktivets afgrænsning af,
hvornår en virksomhed skal underlægges krav om energi-
syn. Kommissionens henstilling 2003/361/EF, sammenholdt
med kravet i direktivets artikel 8, opstiller to alternative kri-
terier for, hvornår en virksomhed skal underlægges krav om
energisyn, nemlig enten antal ansatte eller årlig omsætning
eller balance. Virksomhederne kan vælge, om de vil lægge
den årlige omsætning eller den årlige balance til grund. Op-
fylder en virksomhed enten kriteriet om årligt ansatte eller
det finansielle kriterium (årlig omsætning eller årlig balan-
ce), skal det underlægges krav om energisyn. Med den tidli-
gere bekendtgørelse var det lagt til grund, at begge kriterier
skulle være opfyldt.
Bekendtgørelse nr. 1146 af 20. november 2019 om obligato-
riske energisyn i store virksomheder trådte i kraft den 1. ja-
nuar 2020, hvorefter afgrænsningen af store virksomheder,
der skal undergives energisyn, bringes i overensstemmelse
med kravet og den afgrænsning, der følger af artikel 8 i
energieffektivitetsdirektivet.
2.1.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at den afgrænsning af virksomheder, som ikke er omfattet af
krav om energisyn, jf. lovens § 15, stk. 3, er i overensstem-
melse med den afgræsning, der er fastsat i energieffektivi-
tetsdirektivet. Det er på baggrund heraf ministeriets vurde-
ring, at afgrænsningen derfor ikke bør kunne præciseres ved
bekendtgørelse.
Det foreslås derfor, at bemyndigelsen til klima-, energi- og
forsyningsministeren i § 16, stk. 1. nr. 1, hvorefter ministe-
ren kan fastsætte regler om præcisering af, hvornår en virk-
somhed er omfattet af definitionen af store virksomheder,
ophæves. Den foreslåede ophævelse vil indebære, at af-
grænsning af virksomheder, der ikke vil være omfattet af
krav om energisyn, således vil følge af lovens § 15, stk. 3,
og ikke fremover vil kunne præciseres ved bekendtgørelse.
2.2. Forslag til ændring af lov om fremme af energibespa-
relser i bygninger
2.2.1. Udvidelse af hjemmel til at gøre energimærke ugyl-
digt
2.2.1.1. Gældende ret
Energimærkning udarbejdes for bygninger. Energimærkning
består af tre elementer: et energimærke, en energiplan og
dokumentation for energimærkningen og anden relevant in-
formation. Energimærker er en standardiseret og dokumen-
teret opgørelse over en bygnings energimæssige tilstand be-
regnet ud fra en normal brug af bygningen. Heri indgår
energiforbruget til opvarmning, varmt brugsvand, køling,
ventilation og eventuelt belysning. Energimærket udtrykkes
på en skala fra A2020 til G, hvor A2020 er bedst. Energipla-
nen er en dokumenteret oversigt over forslag til energibe-
sparende foranstaltninger og råd om, hvordan energiforbru-
get kan reduceres. Dokumentationen indeholder de væsent-
ligste forudsætninger for energimærkningen og de registre-
ringer fra gennemgangen af bygningen og dens installatio-
ner, der er brugt ved beregningen af energimærket og ved
vurderingen af energibesparelser i energiplanen.
14
I medfør af den gældende bestemmelse i § 4, stk. 2, i lov om
fremme af energibesparelser i bygninger fastsætter klima-,
energi- og forsyningsministeren regler om gyldigheden af
energimærkninger. Der kan fastsættes forskellige gyldig-
hedsperioder for forskellige kategorier af energimærkninger.
Bestemmelsen indeholder hjemmel til, at Energistyrelsen
kan fastsætte gyldighedsperioden for energimærkning på op
til 10 år. Den gældende § 4, blev indsat i lov nr. 585 af 24.
juni 2005 om fremme af energibesparelser i bygninger. Af
forarbejderne fremgår det, at formålet med § 4, stk. 2, er at
fastsætte, hvor lang en tidsperiode energimærkningen skal
gælde, jf. Folketingstidende 2004-05, tillæg A, L136 som
fremsat, side 5806. Derimod fremgår det ikke, at der er be-
myndigelse til at fastsætte betingelser for gyldigheden ud
over det der fremgår af § 4, stk. 3 og 4.
Det følger af § 4, stk. 3, at en energimærkning mister sin
gyldighed, såfremt der er gennemført tilbygninger eller an-
dre ændringer, som i væsentligt omfang påvirker bygnin-
gens energimæssige ydeevne. Ministeren fastsætter nærmere
regler herom.
Formålet er at sikre, at energimærkningen afspejler bygnin-
gens energimæssige tilstand.
Efter de gældende regler vil en energimærkning således ikke
være gyldig, hvis der efter udarbejdelsen af energimærknin-
gen er gennemført ændringer, som i væsentligt omfang på-
virker bygningens energimæssige ydeevne.
Det følger endvidere af § 4, stk. 4, at klima-, energi- og for-
syningsministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder
og personer, der er berettigede til at udarbejde energimærk-
ninger efter regler udstedt i medfør af § 3, stk. 6, eller §§ 24
eller 24 a, skal indberette udarbejdede energimærkninger til
et register, jf. § 25, og at energimærkningens gyldighed kan
gøres afhængig af, at energimærkningen er indberettet til re-
gisteret.
En energimærkning får gyldighed, når det certificerede ener-
gimærkningsfirma har indberettet de oplysninger, der indgår
i energimærkningen, til Energistyrelsen, og Energistyrelsen
derefter har sendt energimærkningsrapporten med energi-
mærkningsnummer til det certificerede energimærkningsfir-
ma.
Viser det sig efterfølgende, at der er fejl og mangler i en
energimærkning, kan Energistyrelsen påbyde det certificere-
de energimærkningsfirma at berigtige energimærkningen.
Ved berigtigelse retter det certificerede energimærkningsfir-
ma fejl og mangler i det eksisterende energimærkning, hvor-
for den oprindelige gyldighedsdato ikke ændrer sig.
2.2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
Det følger af den forslåede ændring, at klima-, energi- og
forsyningsministeren vil blive bemyndiget til at fastsætte
regler om, hvornår energimærkningen mister sin gyldighed.
Lovforslaget lægger ikke op til at ændre på klima-, energi-
og forsyningsministerens bemyndigelse til at fastlægge,
hvornår tilbygninger eller ændringer i væsentligt omfang på-
virker bygningens energimæssige ydeevne, så det medfører
at energimærkningen mister sin gyldighed. Forslaget er der-
for tiltænkt som en udvidelse af bemyndigelsesbestemmel-
sen.
Formålet er at sikre tilliden til kvaliteten i energimærknings-
ordningen samt sikre retvisende energimærkninger, og at da-
ta fra energimærkningsordningen er af høj kvalitet. Mangel-
fulde eller misvisende energimærkninger kan i dag ikke gø-
res ugyldige, men alene berigtiges af certificeret energi-
mærkningsfirmaer. Ved berigtigelse retter det certificerede
energimærkningsfirma fejl og mangler i det eksisterende
energimærke.
Med den forslåede udvidelse vil det være muligt at fastsætte
nærmere regler om, at allerede indberettede og offentliggjor-
te energimærkninger kan gøres ugyldige. Det vil bl.a. gøre
sig gældende i forhold til indholdet af energimærkningerne,
også i de tilfælde, hvor der hverken er sket tilbygninger eller
andre ændringer på bygningen. Særligt i de tilfælde, hvor
energimærker er mangelfulde eller giver et misvisende bille-
de af bygningens energimæssige tilstand, og hvor energi-
mærkningen ikke kan bringes til at give et retvisende bille-
de, f.eks. fordi det certificerede energimærkningsfirma ikke
længere eksisterer og dermed ikke kan berigtige energimær-
ket. Energimærkninger, som ikke er retvisende, vil først for-
søges rettet gennem berigtigelse.
2.2.2. Pligtmæssig digital kommunikation
2.2.2.1. Gældende ret
Lov om fremme af energibesparelser i bygninger har ingen
bestemmelser vedrørende pligtmæssig digital kommunika-
tion, herunder om obligatorisk brug af selvbetjeningsløsnin-
ger.
Det er således efter gældende ret muligt at indgive ansøg-
ninger, anmeldelser, indberetning m.v. til myndighederne på
papir, telefonisk eller ved personligt fremmøde. Dette gæl-
der dog kun i det omfang, der ikke gælder særlige formkrav
og lignende. I en række bekendtgørelser udstedt med hjem-
mel i loven, findes der således regler om, at særlige ansøg-
ningsblanketter m.v. skal udfyldes, hvilket indebærer et krav
om skriftlighed.
2.2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
For at kunne pålægge borgere og virksomheder pligt til at
kommunikere digitalt med myndigheder, herunder ved an-
vendelse af digitale selvbetjeningsløsninger, skal dette være
hjemlet i lov.
Folketingets partier indgik i januar 2018 en aftale om digita-
liseringsklar lovgivning, som skal sikre et mere enkelt og
klart lovgrundlag, som er let at forstå og omsætte til sikre og
15
brugervenlige digitale løsninger. Som følge af den politiske
aftale foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministe-
ren får en bemyndigelse til at fastsætte regler om pligtmæs-
sig digital kommunikation inden for lov om fremme af ener-
gibesparelser i bygningers områder, herunder bestemmelser
fastsat i henhold til lovene samt EU-retsakter om forhold
omfattet af lovene. Klima-, energi- og forsyningsministeren
kan herunder fastsætte regler om pligtmæssig brug af selv-
betjeningsløsninger i ansøgningssager mv.
Der findes allerede i dag en række bestemmelser i lovgiv-
ningen vedrørende pligtmæssig digital kommunikation, her-
under obligatorisk brug af selvbetjeningsløsninger.
Med lov om Digital Post fra offentlige afsendere er der ind-
ført krav om brug af digital post ved direkte kommunikation
med borgere og virksomheder. Der er dog fastsat mulighed
for fritagelse for digital kommunikation.
Dette lovforslag lægger sig op ad den fremgangsmåde, der
blev fulgt bl.a. ved ovennævnte lovforslag med de fornødne
tilpasninger, så bestemmelserne er tilpasset lov om fremme
af energibesparelser i bygningers områder.
I lovforslaget lægges der op til, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren får en bemyndigelse til at udstede regler om
pligtmæssig digital kommunikation inden for lov om frem-
me af energibesparelser i bygninger, herunder bestemmelser
fastsat i henhold til loven, samt EU-retsakter om forhold
omfattet af lovene. Dette betyder, at der ved bekendtgørelse
vil kunne fastsættes regler om, at borgere og virksomheder
har pligt til at kommunikere digitalt med den ansvarlige
myndighed, herunder via bestemte digitale systemer som
f.eks. ved selvbetjeningsløsninger mv., ved forespørgsler,
ansøgninger, anmeldelser, indberetning m.v., og at svaret fra
myndigheden sendes digitalt.
De ansvarlige myndigheder er de myndigheder, som er til-
lagt kompetencer efter lov om fremme af energibesparelser i
bygningers områder. Dette er i første omgang klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren. Endvidere er det Energistyrel-
sen, som i medfør af bekendtgørelse nr. 1068 af 25. oktober
2019 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser har fået til-
lagt en række af ministerens kompetencer efter lov om frem-
me af energibesparelser i bygninger.
Endvidere omfattes kommunikation mellem borgere eller
virksomheder og Energiklagenævnet.
Det er i første omgang hensigten at udnytte bestemmelsen
på området for lov om fremme af energibesparelser i byg-
ninger til at fastætte regler om pligtmæssig brug af digitale
selvbetjeningsløsninger på ansøgning om registrering som
certificeret energimærkningsfirma, som Energistyrelsen ad-
ministrerer. Bemyndigelserne vil kunne anvendes på alle
områder inden for lov om fremme af energibesparelser i
bygningers områder, hvor det er hensigtsmæssigt at etablere
selvbetjeningsløsninger.
Generelt gælder det for bemyndigelserne, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at en fore-
spørgsel, ansøgning m.v. fra virksomheder og borgere til
myndigheder, som ikke indgives digitalt, skal afvises, dog
efter behørig vejledning efter forvaltningsloven.
Bemyndigelserne omfatter også ministerens svar på henven-
delser m.v. fra borgere og virksomheder. Det er her hensig-
ten i vidt muligt omfang at anvende borgernes og virksom-
hedernes e-Boks til brug for meddelelser m.v. fra myndighe-
der, da der ikke findes et centralt register over e-mailadres-
ser. Ministeren kan endvidere med bemyndigelsen fastsætte
regler for digital kommunikation fra ministeren eller institu-
tioner under ministeriet. Dette kunne f.eks. være, at et svar
på en henvendelse i den digitale selvbetjeningsløsning sen-
des tilbage til afsenderen via den digitale selvbetjeningsløs-
ning.
Ved indførelsen af regler om digital kommunikation vil der
samtidigt blive fastsat regler om muligheden for at opnå fri-
tagelse, når borgeren ikke må forventes at kunne anvende
den digitale selvbetjeningsløsning, samt i andre ekstraordi-
nære situationer. Hvis særlige forhold gør sig gældende, vil
borgeren eller virksomheden således kunne ansøge m.v. på
anden vis. Dette gælder f.eks. i forhold til borgere, der sav-
ner digitale kompetencer.
Lovforslaget ændrer ikke på borgernes eller virksomheder-
nes rettigheder efter anden lovgivning eller efter de love, der
er omfattet af lovforslaget. Det er alene måden, hvorpå bor-
geren skal ansøge, anmelde, indberette m.v., der slås fast
som digital kommunikation, i det omfang ministeren udnyt-
ter bemyndigelsen. Det betyder f.eks., at forvaltningsloven
gælder fuldt ud. Selvbetjeningsløsningen vil blive udarbej-
det, så der tages højde for forvaltningslovens regler om vej-
ledningspligt, partsrepræsentation, partshøring m.v.
Udvekslingen af personoplysninger vurderes at kunne rum-
mes inden for databeskyttelseslovgivningen og databeskyt-
telseslovens regler, herunder regler for datasikkerhed. Ud-
veksling af øvrige oplysninger kan rummes inden for for-
valtningslovens videregivelsesregler.
Endelig foreslås det, at der kan fastsættes regler om klagead-
gang, der afviger fra den klagestruktur, der i øvrigt gælder
på det enkelte område. Der vil bl.a. kunne fastsættes regler
om, at klagen først skal sendes til myndigheden, der har
truffet afgørelse, med henblik på, at myndigheden vurderer,
om afgørelsen skal ændres, eller om afgørelsen skal over-
sendes til den overordnede myndighed med en udtalelse.
2.2.3. Energikrav ved indgåelse, forlængelse eller genfor-
handling af lejeaftaler med offentlige institutioner og virk-
somheder m.v.
2.2.3.1. Gældende ret
Det følger af artikel 6, stk. 1, i energieffektiviseringsdirekti-
vet, at medlemsstaterne skal sikre, at deres statslige forvalt-
ning kun køber produkter, tjenesteydelser og bygninger samt
16
indgår nye lejeaftaler om bygninger, der opfylder høje krav
til energieffektivitet, for så vidt det er i overensstemmelse
med omkostningseffektivitet, økonomisk gennemførlighed,
bæredygtighed generelt, teknisk egnethed, og at der på om-
rådet er tilstrækkelig konkurrence. Artikel 6, stk. 1, henviser
til direktivets bilag III om energieffektivitetskrav ved statsli-
ge indkøb af produkter, tjenesteydelser og bygninger, hvoraf
bl.a. energikrav vedrørende køb af bygninger og indgåelse
af nye lejeaftaler for bygninger fremgår, jf. energieffektivi-
tetsdirektivets bilag III, litra f.
Endvidere fremgår det af direktivets artikel 6, stk. 3, at med-
lemsstaterne skal tilskynde offentlige organer, herunder på
regionalt og lokalt niveau, til under behørig hensyntagen til
deres respektive beføjelser og administrative struktur og
med den statslige forvaltning som forbillede kun at købe
produkter, tjenesteydelser og bygninger, der opfylder høje
krav til energieffektivitet.
I medfør af § 21 i lov om fremme af energibesparelser i byg-
ninger kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte
regler med krav til offentlige institutioner og virksomheder
m.v. nævnt i lovens § 22, stk. 1, om at gennemføre rentable
energibesparelser og om at udføre andre nærmere angivne
energibesparelsesaktiviteter m.v.
Af lovens § 21, stk. 1, nr. 7, fremgår, at ministeren kan fast-
sætte regler om, at offentlige institutioner og virksomheder
m.v. ved indgåelse, forlængelse eller genforhandling af leje-
aftale for privatejede bygninger eller dele heraf skal sikre, at
det pågældende lejemål opfylder visse energikrav.
Bestemmelsen er udmøntet i cirkulære nr. 9015 af 10. januar
2020 om energieffektivisering i statens institutioner, hvoraf
det fremgår, at der ved statens institutioners indgåelse af le-
jeaftaler om bygninger skal overholde de energikrav, der er
fastsat i cirkulæret.
2.2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
Bestemmelsen i § 21, stk. 1, nr. 7, i lov om fremme af ener-
gibesparelser i bygninger relaterer sig til implementeringen
af den del af energieffektivitetsdirektivets artikel 6, der om-
handler energikrav ved indgåelse af lejeaftaler.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at bemyndigelsen i § 21, stk. 1, nr. 7, er mangelfuld i for-
hold til at kunne gennemføre energieffektivitetsdirektivets
forpligtelser om at fastsætte høje energikrav ved den statsli-
ge forvaltnings indgåelse af lejeaftaler om bygninger. Den
gældende bestemmelse er afgrænset til privatejede bygnin-
ger, hvilket er en begrænsning i forhold til de forpligtelser,
der følger af energieffektivitetsdirektivets artikel 6 sammen-
holdt med direktivets bilag III, der finder anvendelse i for-
hold til indgåelse af lejeaftaler om bygninger generelt.
Med lovforslaget foreslås derfor, at begrænsningen til pri-
vatejede bygninger udgår af energisparelovens § 21, stk. 1,
nr. 7, i loven. Den foreslåede ændring vil indebære, at be-
myndigelsen til at fastsætte regler i relation til offentlige in-
stitutioner og virksomheders indgåelse af lejeaftaler omfat-
ter fastsættelse af regler om energikrav ved indgåelse af le-
jeaftaler om bygninger generelt og ikke kun de privatejede.
Den foreslåede ændring vil indebære korrekt gennemførelse
på dette punkt af artikel 6 i energieffektivitetsdirektivet.
Samtidigt bemærkes det, at den brede kreds af omfattede of-
fentlige institutioner og virksomheder m.v., jf. § 22, stk. 1,
opretholdes, herunder for at opretholde det brede anvendel-
sesområde, der følger af cirkulære om energieffektivisering i
statens institutioner, således at energikrav ved indgåelse af
lejeaftale fortsat gælder i forhold til cirkulærets omfattede
statsinstitutioner. Der fastholdes således i hjemmelsbestem-
melsen et bredere anvendelsesområde, end forudsat i ener-
gieffektivitetsdirektivets artikel 6.
2.2.4. Hjemmel til fastsættelse og tilskyndelse til overholdel-
se af energikrav ved offentlige institutioner og virksomhe-
ders m.v. køb af bygninger
2.2.4.1. Gældende ret
Det følger af energieffektivitetsdirektivets artikel 6, stk. 1, at
medlemsstaterne skal sikre, at deres statslige forvaltning kun
køber produkter, tjenesteydelser og bygninger samt indgår
nye lejeaftaler om bygninger, der opfylder høje krav til ener-
gieffektivitet, for så vidt det er i overensstemmelse med om-
kostningseffektivitet, økonomisk gennemførlighed, bære-
dygtighed generelt, teknisk egnethed, og at der på området
er tilstrækkelig konkurrence. Artikel 6, stk. 1, henviser til
direktivets bilag III om energieffektivitetskrav ved statslige
indkøb af produkter, tjenesteydelser og bygninger, hvoraf
bl.a. energikrav vedrørende køb af bygninger og indgåelse
af nye lejeaftaler for bygninger fremgår, jf. energieffektivi-
tetsdirektivets bilag III, litra f.
Endvidere fremgår det af direktivets artikel 6, stk. 3, at med-
lemsstaterne skal tilskynde offentlige organer, herunder på
regionalt og lokalt niveau, til under behørig hensyntagen til
deres respektive beføjelser og administrative struktur og
med den statslige forvaltning som forbillede kun at købe
produkter, tjenesteydelser og bygninger, der opfylder høje
krav til energieffektivitet.
Den forpligtelse, der følger af energieffektivitetsdirektivets
artikel 6, om at sikre, at den statslige forvaltning kun køber
bygninger, der opfylder høje krav til energieffektivitet, samt
om at tilskynde øvrige statslige institutioner med den statsli-
ge forvaltning som forbillede at overholde de samme energi-
krav, er gennemført i dansk ret ved cirkulære nr. 9015 af 10.
januar 2020 om energieffektivisering i statens institutioner
med hjemmel i lovens § 2 a. Der kan med hjemmel i denne
bestemmelse fastsættes regler med henblik på opfyldelse af
Danmarks forpligtelser i henhold til EU-retten inden for lo-
vens område.
2.2.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
17
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at der af ordensmæssige grunde ud over lovens § 2 a bør
indsættes en bemyndigelse til klima-, energi- og forsynings-
ministeren i § 21, stk. 1, i lov om fremme af energibesparel-
ser i bygninger, således at det af loven vil fremgå, at der er
hjemmel til at gennemføre energieffektivitetsdirektivets arti-
kel 6 for så vidt angår energikrav ved køb af bygninger.
Det foreslås derfor, at der i loven indsættes en bemyndigelse
til ministeren til at kunne fastsætte regler om, at offentlige
institutioner og virksomheder m.v., som er nævnt i lovens §
22, stk. 1, ved køb af bygninger eller dele af bygninger in-
den for den statslige forvaltning, skal sikre, at bygningen
opfylder visse energikrav.
Af samme grunde foreslås det, at ministeren bemyndiges til
at fastsætte regler om, at offentlige institutioner og virksom-
heder m.v. ved køb af bygninger eller dele af bygninger, der
ikke er en del af den statslige forvaltning, tilskyndes til at
sikre, at bygningen opfylder visse energikrav, således at det
af loven også udtrykkeligt fremgår, at der er hjemmel til at
gennemføre energieffektivitetsdirektivets artikel 6, for den-
ne del af bygningsmassen.
2.3. Love under Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriets
ressort, der foreslås ophævet
Idet der med lovforslaget foreslås hjemmel til at etablere en
række tilskudsordninger, har Klima-, Energi og Forsynings-
ministeriet gennemgået en række ældre love med samme el-
ler lignende målsætninger. Ministeriet har identificeret en
række love, der har været hjemmelsgrundlag for tilskudsord-
ninger i perioder helt tilbage fra 1990’erne, men som i en år-
række ikke har været bragt i anvendelse. Det skyldes, at lo-
vene ikke har haft tilknyttede bevillinger. Da disse love har
udtømt deres indhold og ikke længere vurderes at være
knyttet til et politisk mandat og dermed tidssvarende, og da
der ikke er aktive tilskudsordninger eller bevillinger knyttet
til dem mere, foreslås de ophævet ud fra et regelsanerings-
hensyn. De enkelte love og ministeriets overvejelser fremgår
nedenfor.
2.3.1. Gældende ret
Lov nr. 129 af 25. februar 1998 om statstilskud til produkt-
rettede energibesparelser, som ændret ved lov nr. 1516 af
27. december 2009, var et led i opfølgningen af den davæ-
rende energihandlingsplan Energi21, indeholdende mål for
CO2 reduktion i 2005, og senere ændringer som følge af
energiaftalen fra 2008. Der har været givet tilskud til udvik-
ling, udbredelse og anvendelse af produkter, som er egnede
til at fremme varme- og elbesparelser i alle typer bygninger.
I henhold til lov om statstilskud til produktrettede energibe-
sparelser kunne der i finansårene 2009-2011 ydes tilskud til
fremme af varmepumper, kampagner til fremme af energi-
besparelser i bygninger og til en skrotningsordning, hvori
ineffektive oliefyr blev skrottet og erstattet med mere effek-
tive opvarmningssystemer.
Efter lov om statstilskud til energibesparelser m.v. i er-
hvervsvirksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 84 af 3. fe-
bruar 2000, kunne der frem til finansåret 2001 ydes tilskud
op til 30 pct. af investeringsomkostningerne til projekter, der
førte til mere effektiv energiudnyttelse eller energibesparel-
ser i erhvervslivets energianvendelse. Tilskud kunne ydes til
alle landplacerede erhvervsvirksomheder og fiskefartøjer,
men dog ikke transportmidler. Loven blev vedtaget som en
del af en lovpakke, der i 1992 fulgte op på beslutningsfor-
slag B 52, jf. Folketingstidende 1990-91 (1. samling), tillæg
A, side 3607, som pålagde regeringen en række tiltag, der
havde til formål at nedbringe CO2-udledningen.
Efter lov om statstilskud til fremme af decentral kraftvarme
og udnyttelse af biobrændsler, jf. lov nr. 3 af 3. januar 1992,
som ændret ved lov om ændring af visse ikrafttrædelses-
punkter i CO2-pakken, jf. lov nr. 143 af 3. marts 1992, kun-
ne der som udgangspunkt i finansårene 1992-1996 ydes til-
skud til anlægsaktiviteter som led i omstillingen fra kulfyre-
de fjernvarmeværker til naturgasbaseret decentral kraftvar-
me og til fremme af anvendelsen af biobrændsler i områder,
hvor der ikke er udlagt til kul- eller naturgasbaseret kraftvar-
me eller affaldsforbrænding. Af bemærkninger til loven
fremgår, at tilskudsordningen var forventet at gælde i en pe-
riode på 5 år fra projektets begyndelse, jf. Folketingstidende
1991-92, tillæg A, spalte 2067, men blev forlænget, primært
med fokus på støtte til fremme af biobrændsler.
Loven blev vedtaget som en del af en lovpakke, der i 1992
fulgte op på et beslutningsforslag B 52, som pålagde rege-
ringen en række tiltag, der havde til formål at nedbringe
CO2-udledningen.
Lov om statstilskud til færdiggørelse af fjernvarmenet, jf.
lov nr. 4 af 3. januar 1992, blev vedtaget som en del af en
lovpakke til opfølgning på beslutningsforslag B 52 i 1992.
Lovens formål er at fremskynde færdiggørelsen af fjernvar-
menettet. Efter loven kunne der ydes tilskud til projekter
forbundet med udbygningen af fjernvarmenettet. Tilskuddet
kunne ydes til selskaber, der ejer eller driver fjernvarmenet,
herunder også kommunale forsyningsselskaber med op til
50 pct. for renovering af anlæg og op til 100 pct. ved nyan-
læg. Efter bemærkninger til loven var ordningen tiltænkt en
varighed på 6 år, jf. Folketingstidende 1991-92, tillæg A,
spalte 2075, og havde senest bevilling på finansloven 1998.
Lov nr. 5 af 3. januar 1992 om statstilskud til omstilling af
ældre boliger til kraftvarme blev vedtaget som en del af en
lovpakke til opfølgning af beslutningsforslag B 52 i 1992.
Loven hjemler, at der kan gives tilskud til installation af
centralvarme og varmt brugsvand i boliger opført før 1950
uden vandbaseret opvarmningssystem med henblik på at gø-
re det muligt at tilslutte boligen til kraftvarmeforsyning. Til-
skud kunne kun ydes til boliger anvendt som helårsbeboelse,
og det var betinget af, at boligen var beliggende i et område
udlagt til kraftvarmeforsyning efter bestemmelser i lov om
varmeforsyning.
18
Efter bemærkningerne til loven er støtteordningen tidsbe-
grænset til 10 år, jf. Folketingstidende 1991-92, tillæg A,
spalte 2085, og den seneste bevilling til loven er fra 2001.
Der ydes således ikke længere tilskud efter loven.
Lov nr. 1050 af 23. december 1992 om statstilskud til ener-
gibesparende foranstaltninger i pensionisters boliger, som
ændret ved lov nr. 128 af 25. februar 1998, om ændring af
lov om statstilskud til energibesparende foranstaltninger i
pensionisters boliger og lov om statstilskud til omstilling af
ældre boliger til kraftvarme (Tilskudsudbetaling, arbejdets
igangsættelse m.v.) og lov nr. 1087 af 13. december 2000,
om ændring af lov om social pension, lov om aktiv socialpo-
litik og forskellige andre love, har til formål at gennemføre
energibesparende foranstaltninger i boliger, der bebos af
pensionister, som modtager personligt tillæg til betaling af
varmeudgifter (varmetillæg) efter lov om social pension.
Tilskuddet udgør 50 pct. af udgifterne til de energibesparen-
de foranstaltninger i pensionisten bolig. Tilskudsberettiget
modtager kan både være pensionisten selv eller ejeren af bo-
ligen, som udlejes til pensionisten. Det er en betingelse for
tilskuddet, at der anbefales en energibesparende foranstalt-
ning om rumopvarmning og varmt brugsvand i en energi-
plan for bygning efter lov om fremme energi- og vandbespa-
relser i bygninger.
Der har ikke været afsat bevillinger til loven på finansloven
siden år 2003. Der ydes således ikke længere tilskud efter
loven.
Lov nr. 420 af 1. juni 1994 om statstilskud til fremme af til-
slutning til kulkraftvarme har til formål at øge rentabiliteten
af kraftvarmeforsyningsvirksomhederne. Loven hjemler, at
der kan gives tilskud til forsyningsvirksomhederne, som skal
benytte tilskuddet til at give forbrugerne en besparelse. Til-
skuddet er givet som en kompensation for forhøjelsen af
kulafgiften. Det fremgår af bemærkninger til loven, at ord-
ningen forventes at ophøre ved udgangen af år 2000, jf. Fol-
ketingstidende 1993-94 (1. samling), tillæg A, spalte 7465.
Der har ikke været afsat bevillinger til loven på finansloven
siden år 2000 Der ydes således ikke længere tilskud efter lo-
ven.
Lov nr. 407 af 14. juni 1995 om statstilskud til omstilling af
elopvarmede bygninger indførte et tilskud til at fremme om-
stillingen af elopvarmede bygninger til centralvarme i områ-
der, hvor der ikke er mulighed for kollektiv forsyning. Til-
skuddet kan bl.a. andet gives ved installering af centralvar-
meanlæg, vandbaseret radiatorsystem og varmt vand i byg-
ninger, som er elopvarmede. Tilskuddet kan gives til energi-
forbrugeren, som eksempelvis kunne være ejere af privat
bolig eller staten, hvis bygningen er til offentlig brug. Det
fremgår af bemærkninger til loven, at ordningen forventedes
at ophøre 1999 og dermed vare i alt fem år, jf. Folketingsti-
dende 1994-95, tillæg A, side 2802.
Der har ikke været afsat bevillinger til loven på finansloven
siden år 1999. Der ydes således ikke længere tilskud efter
loven.
Lov nr. 1024 af 23. december 1998 statstilskud til forskning
og teknologisk udvikling på energiområdet hjemler en til-
skudsordning, som yder tilskud til energiforskningsprojekter
og teknologiske udviklingsprojekter inden for energiområ-
det. Tilskud er ydet særligt med henblik til udvikling af nye
energikilder, fremme bedre og renere energiudnyttelse, for-
bedring af efterforsknings- og energiindvindingsmetoder
samt energibesparelser.
Der har senest været bevilling til loven på finansloven i
2007. Efter samme anmærkning på efterfølgende finanslove
er der givet bevillinger efter lov nr. 555 af 6. juni 2007 om
et Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationspro-
gram. Der er således ikke bevilling til lov om statstilskud til
forskning og teknologisk udvikling på energiområdet, og der
gives midler til energiforskning efter anden lovgivning.
2.3.2. Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriets overvejel-
ser og lovforslagets indhold
For så vidt angår lov nr. 129 af 25. februar 1998 om statstil-
skud til produktrettede energibesparelser, som ændret ved
lov nr. 1516 af 27. december 2009, er det er Klima-, Ener-
gi-, og Forsyningsministeriets vurdering, at loven har ud-
tømt sit indhold af flere årsager. Loven var et direkte led i
opfølgningen af den daværende regerings energihandlings-
plan Energi21, som indeholdt mål for CO2 reduktionen i
2005 og ændringer som følge af energiaftale fra 2008. Her-
udover er den tilskudsordning, som loven danner ramme
om, ikke blevet forlænget ud over finansåret 2011. Målsæt-
ningen for dele af loven vil med forslaget til ændring af
energispareloven til opfølgning af energiaftalen 2018 blive
erstattet af nye bestemmelser, der vil give mulighed for bl.a.
at give tilskud til varmepumper i forbindelse med skrotning
af oliefyr.
Det foreslås derfor, at lov om statstilskud til produktrettede
energibesparelser med tilhørende forskrifter af regelsane-
ringshensyn ophæves den 1. juli 2020, jf. lovforslagets § 3.
For så vidt angår lov om statstilskud til energibesparelser
m.v. i erhvervsvirksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 84 af
3. februar 2000, er det Klima-, Energi-, og Forsyningsmini-
steriets vurdering, at loven, der har været koblet til tidligere
politiske aftaler og delvist erstattes af forslaget om ændrin-
gen af energispareloven, har udtømt sit indhold, bl.a. fordi
der ikke har været bevillinger til loven på finanslove siden
finansloven 2001.
Det foreslås derfor, at lov om statstilskud med energibespa-
relser m.v. i erhvervsvirksomheder med tilhørende forskrif-
ter af regelsaneringshensyn ophæves den 1. juli 2020, jf.
lovforslagets § 4.
19
For så vidt angår lov om statstilskud til fremme af decentral
kraftvarme og udnyttelse af biobrændsler, jf. lov nr. 3 af 3.
januar 1992, som ændret ved lov nr. 143 af 3. marts 1992, er
det Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriets vurdering, at
loven i dag energipolitisk ikke længere er tidssvarende og
har udtømt sit indhold, herunder også fordi der ikke har væ-
ret bevillinger til loven på finanslove siden finansloven
2002.
Det foreslås derfor, at lov om statstilskud til fremme af de-
central kraftvarme og udnyttelse af biobrændsel med tilhø-
rende forskrifter af regelsaneringshensyn ophæves den 1. ju-
li 2020, jf. lovforslagets § 5.
For så vidt angår lov nr. 4 af 3. januar 1992 om statstilskud
til færdiggørelse af fjernvarmenettet er det Klima-, Energi-,
og Forsyningsministeriets vurdering, at loven har udtømt sit
indhold, da der ikke har været bevillinger til loven på fi-
nanslove siden finansloven 1998, da disse i henhold til den
bagvedliggende politiske aftale skulle være tidsbegrænsede
til 6 år.
Det foreslås derfor, at lov om statstilskud til færdiggørelse
af fjernvarmenet med tilhørende forskrifter af regelsane-
ringshensyn ophæves den 1. juli 2020, jf. lovforslagets § 6.
For så vidt angår lov nr. 5 af 3. januar 1992 om statstilskud
til omstilling af ældre boliger til kraftvarme er det Klima-,
Energi-, og Forsyningsministeriets vurdering, at loven har
udtømt sit indhold, da disse i henhold til den bagvedliggen-
de politiske aftale skulle være tidsbegrænsede til 10 år og
der ikke har været bevillinger til loven på finanslove siden
finansloven 2001.
Det foreslås derfor, at lov om statstilskud til omstilling af
ældre boliger til kraftvarme med tilhørende forskrift af re-
gelsaneringshensyn ophæves den 1. juli 2020, jf. lovforsla-
gets § 7.
For så vidt angår lov nr. 1050 af 23. december 1992 om
statstilskud til energibesparende foranstaltninger i pensioni-
sters boliger, som ændret ved lov nr. 128 af 25. februar 1998
og lov nr. 1087 af 13. december 2000, er det Klima-, Ener-
gi-, og Forsyningsministeriets vurdering, at loven delvist er-
stattes med muligheden for med hjemmel i forslaget om æn-
dringen af energispareloven at kunne søge tilskud til energi-
besparende foranstaltninger. Loven vurderes desuden at ha-
ve udtømt sit umiddelbare indhold, da der ikke har været be-
villinger til loven på finanslove siden finansloven 2003,
samt fordi loven synes at have haft et socialpolitisk sigte,
som i dag kan håndteres i anden lovgivning.
Det foreslås derfor, at lov om statstilskud til energibesparen-
de foranstaltninger i pensionisters boliger med tilhørende
forskrifter af regelsaneringshensyn ophæves den 1. juli
2020, jf. lovforslagets § 8.
For så vidt angår lov nr. 420 af 1. juni 1994 om statstilskud
til fremme af tilslutning til kulkraftvarme er det Klima-,
Energi-, og Forsyningsministeriets vurdering, at loven har
udtømt sit indhold, da der ikke har været bevillinger til lo-
ven på finanslove siden finansloven 2000 og den ikke ligger
inden for rammerne af regeringens politiske målsætninger.
Det foreslås derfor, at lov om statstilskud til fremme af til-
slutning til kulkraftvarme med tilhørende forskrifter af re-
gelsaneringshensyn ophæves den 1. juli 2020, jf. lovforsla-
gets § 9.
For så vidt angår lov nr. 407 af 14. juni 1995 om statstilskud
til omstilling af elopvarmede bygninger er det Klima-, Ener-
gi-, og Forsyningsministeriets vurdering, at loven har ud-
tømt sit indhold og ikke rammer regeringens politiske mål-
sætninger i dag, og fordi der ikke har været bevillinger til lo-
ven på finanslove siden finansloven 1999.
Det foreslås derfor, at lov om statstilskud til omstilling af
elopvarmede bygninger med tilhørende forskrifter af regel-
saneringshensyn ophæves den 1. juli 2020, jf. lovforslagets
§ 10.
For så vidt angår lov nr. 1024 af 23. december 1998 statstil-
skud til forskning og teknologisk udvikling på energiområ-
det er det Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriets vurde-
ring, at loven har udtømt sit indhold, da der ikke har været
bevillinger til loven på finanslove siden finansloven 2007,
og der ydes tilskud til udvikling, demonstration og markeds-
introduktion efter anden lovgivning.
Det foreslås derfor, at lov om statstilskud til forskning og
teknologisk udvikling på energiområdet med tilhørende for-
skrifter af regelsaneringshensyn ophæves den 1. juli 2020,
jf. lovforslagets § 11.
2.4. Forslag til ændringer i afskrivningsloven og ligningslo-
ven
2.4.1. Gældende ret
Efter afskrivningslovens § 44, stk. 1, nr. 4, kan udgifter til
anskaffelse af aktiver straksafskrives, hvis udgiften er helt
eller delvist betalt af tilskud, der er ydet efter lov om statstil-
skud til energibesparelser m.v. i erhvervsvirksomheder, jf.
bekendtgørelse nr. 1147 af 29. august 2016 af lov om skatte-
mæssige afskrivninger (afskrivningsloven).
Offentlig støtte er efter gældende ret som udgangspunkt
skattepligtig indkomst, medmindre der er særskilt hjemmel
til skattefritagelse.
Det følger af ligningslovens § 7 F, stk. 1, nr. 3, 4, 5 og 8, og
stk. 3, at følgende tilskud ikke medregnes til den skatteplig-
tige indkomst, dvs. tilskud efter lov om statstilskud til om-
stilling af ældre boliger til kraftvarme,tilskud efter lov om
statstilskud til energibesparende foranstaltninger i pensioni-
sters boliger, tilskud efter lov om statstilskud til omstilling
af elopvarmede bygninger, tilskud til forbrugere til køb og
installation af energieffektive produkter og til fjernvarmetil-
slutning, som nævnt i § 1, stk. 2, nr. 2 og 5, i lov om statstil-
skud til produktrettede energibesparelser, og kompensation i
20
henhold til lov om statstilskud til fremme af tilslutning til
kulkraftvarme, jf. bekendtgørelse nr. 806 af 8. august 2019
af lov om påligningen af indkomstskat til staten.
2.4.2. Skatteministeriets overvejelser og lovforslagets ind-
hold
Som en konsekvens af, at lov om statstilskud til omstilling
af ældre boliger til kraftvarme, lov om statstilskud til energi-
besparende foranstaltninger i pensionisters boliger, lov om
statstilskud til omstilling af elopvarmede bygninger, lov om
statstilskud til produktrettede energibesparelser samt lov om
statstilskud til fremme af tilslutning til kulkraftvarme fore-
slås ophævet, foreslås bestemmelser i afskrivningsloven, jf.
bekendtgørelse nr. 1147 af 29. august 2016 af lov om skatte-
mæssige afskrivninger (afskrivningsloven) og ligningsloven,
jf. bekendtgørelse nr. 806 af 8. august 2019 af lov om pålig-
ningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), der henvi-
ser til de nævnte love, ophævet.
Som følge af, at lov om statstilskud til energibesparelser
m.v. i erhvervsvirksomheder foreslås ophævet, jf. lovforsla-
gets § 4, foreslås som konsekvens af lovforslaget en ændring
i afskrivningsloven.
Samtidig foreslås indsat en bestemmelse i ligningsloven,
hvorefter tilskud til private bygningsejere, der gennemfører
projekter om energibesparelser og energieffektiviseringer i
deres bygninger til helårsbeboelse samt til energimærkning
af bygningen anvendt som dokumentation ved ansøgning
om tilskud til sådanne energibesparelses- og energieffektivi-
seringsprojekter, efter den foreslåede § 7, stk. 1, nr. 1, i lov
om fremme af besparelser i energiforbruget, ikke skal med-
regnes til den skattepligtige indkomst. Det foreslåede tilskud
ydes som led i en tilskudsordning, der udmønter energiafta-
len af 2018, for så vidt angår bygninger, der ejes af private
bygningsejere og som anvendes til helårsbeboelse.
Baggrunden for den foreslåede skattefritagelse er et ønske
om at tilskynde private bygningsejere til gennemførelse af
energiforbedringsprojekter. En beskatning af tilskuddet må
forventes at forringe tilskyndelsen hertil. Tilskuddet fastsæt-
tes således ud fra en forudsætning om, at det ikke skal med-
regnes til den skattepligtige indkomst. Der henvises i øvrigt
til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 13.
3. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter
Lovforslaget vurderes ikke at have direkte regionale konse-
kvenser, herunder for landdistrikter.
Den foreslåede hjemmel til etableringen af skrotningsord-
ningen for oliefyr forventes at have en afledt positiv effekt
for landdistrikterne, da målgruppen for ordningen er områ-
der uden for de kollektive fjernvarme- og naturgasnet. I ly-
set af puljens størrelse forventes dog ikke væsentlige effek-
ter for landdistrikterne.
Med henblik på at opnå geografisk udbredelse af skrotnings-
ordningen, som samtidig skal være fleksibel for virksomhe-
derne, forventes en del af puljens midler reserveret til de en-
kelte regioner.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringsomkostnin-
ger for det offentlige
Der forventes i overensstemmelse med energiaftalen af 2018
i perioden 2021-2024 årligt afsat 500 mio. kr. (2018-priser),
hvoraf 300 mio. kr. årligt målrettet energibesparelser i er-
hverv (erhvervspuljen) og 200 mio. kr. om året er målrettet
energibesparelser i bygninger (bygningspuljen). Af de 200
mio. kr., der årligt målrettes bygninger, forventes der med
hjemmel i en bemærkning i finansloven bevilling til at an-
vende en mindre del til understøttende aktiviteter, herunder
til målrettet information til bygningsejere, kampagneaktivi-
teter og samarbejde og partnerskaber med relevante parter.
Derudover etableres en tilskudspulje med henblik på at kun-
ne yde tilskud til varmepumper (skrotningsordningen), hvor-
til der forventes afsat 20 mio. kr. årligt (2018-priser) i perio-
den 2021-2024.
Den foreslåede skattefritagelse af tilskud til private byg-
ningsejere efter lov om fremme af besparelser i energifor-
bruget vil ikke medføre et egentligt mindreprovenu, da de
aktuelle tilskudsbeløb udmåles under forudsætning af, at de
fritages for indkomstbeskatning. Skattefritagelsen vil dog
have karakter af en skatteudgift svarende til skatteværdien af
den del af den afsatte tilskudspulje, der er skattefritaget.
Skatteudgiften skønnes til ca. 60 mio. kr.
Endvidere er der i lovforslaget foreslået enkelte ændringer i
energispareloven og lov om fremme af energibesparelser i
bygninger for at tilpasse visse bestemmelser i lovene, der vil
udgøre hjemmel til implementering af energieffektivitetsdi-
rektivets artikel 6 om offentlige organers indkøb.
I energisparelovens foreslås indsat en præcisering, der vil
indebære, at det udtrykkeligt vil fremgå af bemyndigelses-
bestemmelsen i § 13, stk. 2, nr. 3, at klima-, energi- og for-
syningsministeren også vil kunne fastsætte regler med krav
til offentlige institutioner m.v. om energikrav ved køb af tje-
nesteydelser.
I lov om fremme af energibesparelser i bygninger foreslås
en ændring, der indebærer, at det vil fremgå af bemyndigel-
sesbestemmelsen i § 21, stk. 1, nr. 7, at ministeren vil kunne
fastsætte regler med krav til offentlige institutioner og virk-
somheder m.v., om energikrav ved indgåelse af lejeaftale
om bygninger generelt, således at bemyndigelsen ikke vil
være begrænset til privatejede bygninger. Endvidere foreslås
en bemyndigelse til ministeren, således at ministeren i med-
før af lovens § 21 også vil kunne fastsætte regler med krav
til offentlige institutioner og virksomheder m.v., om køb af
bygninger eller dele af bygninger inden for den statslige for-
valtningen, hvorefter det skal sikres, at bygningen opfylder
visse energikrav. Samtidigt foreslås en bemyndigelse til mi-
nisteren, hvorefter ministeren vil kunne fastsætte regler med
krav til offentlige institutioner og virksomheder m.v. køb af
bygninger eller dele af bygninger, der ikke er en del af den
21
statslige forvaltning, hvorefter det tilskyndes til at sikre, at
bygningen opfylder visse energikrav.
De foreslåede lovændringer vil ikke som sådan føre til øko-
nomiske konsekvenser for det offentlige, da udmøntningen
af energieffektivitetsdirektivets krav til offentlige organer,
sker ved administrative forskrifter, herunder ved cirkulære
om energieffektivisering i statens institutioner.
Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske konsekven-
ser for regioner og kommuner.
Med hensyn til de implementeringsmæssige konsekvenser
for det offentlige forventes lovforslaget at omfatte admini-
strative og it-relaterede omstillings- og driftskonsekvenser
og omkostninger.
Folketingets partier indgik i januar 2018 en aftale om digita-
liseringsklar lovgivning, som skal sikre et mere enkelt og
klart lovgrundlag, som er let at forstå og omsætte til sikre og
brugervenlige digitale løsninger. Digitaliseringsstyrelsens
vejledning herom fra maj 2018 indeholder syv principper,
som er vurderet. Lovforslaget baseres på en udbygning af et
eksisterende tilskudsadministrationssystem (TAS-sagsbe-
handlingssystemet), der vil skulle kunne omfatte elektroni-
ske ansøgninger og dermed tage højde for behovet for sikre
og brugervenlige digitale løsninger og med en mere direkte
adgang til digitalt at indberette og dokumentere nødvendige
oplysninger. Automatisk sagsbehandling vil kun kunne fore-
gå i begrænset omfang som følge af tilskudsordningernes
natur. Der vil i forbindelse med sagsbehandlingen blive an-
vendt data fra offentligt tilgængelige registre. De fleste op-
lysninger, der vil blive lagt til grund i sagsbehandlingen, vil
i et vist omfang være undtaget fra partshøringspligten i med-
før af forvaltningslovens § 19, stk. 1, nr. 1, da ansøgerne
selv meddeler dem, eller fordi det er oplysninger af auten-
tisk præg omfattet af undtagelsen til partshøring, jf. forvalt-
ningslovens § 19, stk. 2. Det vil eksempelvis kunne være
oplysning fra folkeregisteroplysninger eller uomtvistede op-
lysninger fra skattemyndighederne om skattepligtig ind-
komst, og i det hele taget oplysninger, der som følge af, at
de hidrører fra vedkommende offentlige myndighed, har et
tilsvarende autentisk præg. Eventuelle øvrige oplysninger,
der ikke falder ind under ovennævnte, vil være underlagt
partshøringspligten efter gældende forvaltningsretlig regler.
Efter forvaltningslovens § 20 vil myndigheden efter anmod-
ning fra en part kunne ændre afgørelsen, og myndigheden
kan undlade at foretage partshøring, hvis sagens karakter og
hensynet til parten selv taler for det. Efter disse regler vil
den myndighed, der har truffen afgørelse i en sag, efter an-
modning fra en part som altovervejende hovedregel kunne
ændre en truffen afgørelse til fordel for parten, når der frem-
kommer nye oplysninger om afgørelsesgrundlagets faktiske
omstændigheder. I sådanne tilfælde kan myndigheden i al-
mindelighed ændre afgørelsen med virkning fra det tids-
punkt, hvor den oprindelige afgørelse blev truffet.
For så vidt angår anvendelsen af oplysninger fra offentligt
tilgængelige registre gælder i udgangspunktet forvaltnings-
lovens § 28 om videregivelse af oplysninger fra en forvalt-
ningsmyndighed, og for så vidt angår videregivelse af oplys-
ninger om fysiske personer gælder herudover særligt per-
sondatareglerne. Udvekslingen af personoplysninger vurde-
res at kunne rummes inden for databeskyttelseslovgivningen
og databeskyttelseslovens regler, herunder regler for data-
sikkerhed. Udveksling af øvrige oplysninger kan rummes in-
den for forvaltningslovens videregivelsesregler.
Der foreslås desuden i lighed med anden lovgivning indsat
en generel hjemmel til at fastsætte regler om digital kommu-
nikation i lov om fremme af energibesparelser i bygninger,
jf. lovforslagets § 2, nr. 8, der muliggør, at der kan fastsæt-
tes nærmere regler om pligtmæssig digital kommunikation
mellem myndigheder og borgere eller virksomheder.
Da størstedelen af kommunikationen med myndigheder alle-
rede i dag sker digitalt, vurderes bestemmelserne ikke at vil-
le medføre administrative konsekvenser for det offentlige.
På denne baggrund vurderes lovforslaget digitaliserings-
klart.
Der bliver ingen implementeringsomkostninger for kommu-
ner eller regioner.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
I relation til de foreslåede tilskudsordninger er tilskuddene
bl.a. målrettet de direkte omstillingsomkostninger forbundet
med de frivillige energieffektiviserende foranstaltninger. Ef-
terfølgende, løbende efterlevelsesomkostninger forventes at
ligge under 10 mio. kr. årligt og vil delvist blive kompense-
ret af løbende energibesparelser og dermed færre udgifter.
Det forventes, at de omfattede virksomheder på sigt vil kun-
ne høste besparelser i forhold til et mere effektivt energifor-
brug og reducere energiomkostninger og dermed medvirke
til en øget konkurrenceevne.
Administrative krav i forbindelse med ansøgning om tilsagn
om tilskud og efterfølgende krav om dokumentation med
henblik på udbetaling af støtten antages i forhold til væsent-
lige omstillingsomkostninger og/eller løbende konsekvenser
for virksomhederne for hver ordning ikke at overstige 4 mio.
kr. årligt på samfundsplan.
Der stilles som udgangspunkt ikke specifikke krav til særli-
ge teknologier til realiseringen af energibesparelser. Dog
kan der forventes fastsat specifikke krav, som bl.a. af hen-
syn til dokumenterbarhed af energibesparelserne vil medfø-
re, at kun enkelte teknologiske løsninger i praksis er anven-
delige.
Lovforslaget vurderes følgelig ikke at ville påvirke virksom-
hedernes muligheder for at teste, udvikle og anvende nye di-
gitale teknologier og forretningsmodeller. Principperne for
22
agil erhvervsrettet regulering rettet mod virksomhedernes
anvendelse af nye teknologier vurderes derfor ikke at være
relevante. I relation til de digitale erhvervsrettede løsninger
vil ansøgnings-, indberetnings- og dokumentationssystemer
blive udformet så enkle som muligt.
Herudover er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ble-
vet opmærksom på at der har været en uoverensstemmelse
mellem på den ene side afgrænsningen af kredsen af små og
mellemstore virksomheder, som i henhold til energieffekti-
vitetsdirektivet kan undtages fra krav om energisyn, og på
den anden side dansk lovgivnings afgrænsning af energi-
synsforpligtelsens anvendelsesområde, der indebærer, at
virksomheder, der i henhold til direktivet forudsættes under-
givet energisyn, ved bekendtgørelse har været undtaget her-
fra med hjemmel i lov om fremme af besparelser i energifor-
bruget. Der er rettet op herpå ved bekendtgørelse nr. 1146 af
20. november 2019 med hjemmel i gældende bestemmelse i
lov om fremme af besparelser i energiforbruget med henblik
på at sikre, at energisynsforpligtelsen pålægges i overens-
stemmelse med direktivets krav.
Loven henviser allerede som udgangspunkt til den afgræns-
ning og definition af små og mellemstore virksomheder,
som energieffektivitetsdirektivet forudsætter. Med lovforsla-
get foreslås det, at ministerens bemyndigelse til ved be-
kendtgørelse at præcisere, hvornår en virksomhed er omfat-
tet af definitionen af store virksomheder, udgår, således at
det af loven utvetydigt vil fremgå, at den kreds af ”store
virksomheder”, der er forpligtede til at få foretaget energi-
syn, er i overensstemmelse med den afgrænsning, der følger
af energieffektivitetsdirektivet. Lovændringen vil ikke som
sådan føre til økonomiske konsekvenser for erhvervet, da
udmøntningen af energieffektivitetsdirektivets krav til ener-
gisyn, som nævnt, er sket ved bekendtgørelse med hjemmel
i gældende ret og med ikrafttræden den 1. januar 2020. Der
er ved bekendtgørelsens udarbejdelse foretaget en vurdering
af de erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Der foreslås indsat bestemmelser i lov om fremme af energi-
besparelser i bygninger, som vil muliggøre, at der kan fast-
sættes nærmere regler om pligtmæssig digital kommunika-
tion inden for anvendelsesområdet for lov om fremme af
energibesparelser i bygninger. Da størstedelen af kommuni-
kationen med virksomheder allerede i dag sker digitalt, vur-
deres de foreslåede bestemmelser ikke at ville medføre øko-
nomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
I forbindelse med etablering af den foreslåede hjemmel til at
kunne yde tilskud til energibesparelser og energieffektivise-
ringer til private bygningsejere vil lovforslaget have admini-
strative konsekvenser for borgere. Der vil blive stillet admi-
nistrative krav i forbindelse med såvel ansøgning om tilsagn
om tilskud som i forbindelse med dokumentation med hen-
blik på udbetaling af støtten.
Der foreslås indsat bestemmelser i lov om fremme af energi-
besparelser i bygninger, der muliggør, at der kan fastsættes
nærmere regler om pligtmæssig digital kommunikation in-
den for anvendelsesområdet for lov om fremme af energibe-
sparelser i bygninger. Da næsten al kommunikation med
borgere inden for området for lov om energibesparelser i
bygninger i forvejen foregår via e-mail og lign., vurderes
lovforslaget ikke at ville have omstillingsmæssige konse-
kvenser for borgere. Hvis særlige forhold gør sig gældende,
vil borgeren dog kunne ansøge m.v. på anden vis. Dette gæl-
der f.eks. i forhold til borgere, der savner digitale kompeten-
cer.
7. Miljømæssige konsekvenser
Idet lovforslagets formål er at give mulighed for at støtte
energibesparelser i såvel erhverv som i boliger, forventes
det at have positive miljømæssige konsekvenser, herunder
for klimaet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at til-
skudspuljerne vil bidrage positivt til regeringens målsætning
om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct.
frem mod 2030, da tilskudspuljerne vil bidrage til at reduce-
re Danmarks energiforbrug. Den endelige reduktion af driv-
husgasser som følge heraf afhænger af de enkelte projekter.
Herudover medfører reduktion af energiforbruget et mindre
træk på de vedvarende energiressourcer og begrænser beho-
vet for udbygning med vind og sol og dermed behovet for
lokaliteter til nye vindmøller på land og kystnært vedvaren-
de energi. Derudover vil en del af reduktionen af energifor-
bruget være i fossile brændsler, hvilket har en direkte klima-
effekt.
Miljøeffekten af abonnementsordningen for varmepumper
er at reducere CO2 udledningerne og andre partikler fra af-
brænding af fyringsolie. Reduktionen af energiforbruget vil
være i fossile brændsler, hvilket har en direkte klimaeffekt.
Forslaget forventes i mindre grad at understøtte delmål 7.3.
under FN᾽s verdensmål om fordobling af den globale hastig-
hed for forbedring af energieffektiviteten inden 2030 posi-
tivt ved bl.a. at underbygge udviklingen og udbredelsen af
energieffektive løsninger i Danmark.
8. Forholdet til EU-retten
Med lovforslaget foreslås fastsat bestemmelser i energispa-
reloven for at tilvejebringe hjemmel for tilskudsordninger,
der vil bidrage til opfyldelse af energisparemålet, der følger
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2002
af 11. december 2018 om ændring af direktiv 2012/27/EU
om energieffektivitet. Retsakten reviderer en række artikler i
energieffektivitetsdirektivet, herunder direktivets artikler 7,
7a og 7b om medlemsstaternes energispareforpligtelse. I
henhold hertil skal alle medlemslande i perioden 2021-2030
årligt opnå nye kumulative energibesparelser svarende til
0,8 pct. af det nuværende endelige energiforbrug.
23
De tre tilskudsordninger kommer alle til at indeholde ele-
menter af statsstøtte, i det omfang tilskuddet opfylder betin-
gelserne for statsstøtte, jf. TEUF artikel 107, stk. 1.
For så vidt angår tilskudsordningen, der udmønter tilskud-
spuljen i energiaftalen af 2018 i forhold til bygninger (byg-
ningspuljen), vil der med en målretning mod boliger i ud-
gangspunktet ikke være tale om statsstøtte omfattet af TEUF
artikel 107, stk. 1, stk. 1, i de situationer, hvor der alene
ydes tilskud til private bygningsejere, og hvor der hverken
direkte eller indirekte er knyttet erhvervsmæssige aktiviteter
til bygningen. Tilskudsordningen vil derimod indebære
statsstøtte i de situationer, hvor der ydes tilskud til energibe-
sparelser og energieffektiviseringer i udlejningsbygninger,
der udlejes til boligformål, og hvor der ydes tilskud til priva-
te boliger, der udlejer lokaler til erhverv eller værelser til
boligformål. Idet en række af de tilskud, som ydes under
ordningen, vil opfylde betingelserne for statsstøtte, jf. TEUF
artikel 107, stk. 1, notificeres ordningen til Europa-Kommis-
sionen. Den foreslåede ordning forventes at blive indrettet
under henholdsvis Europa-Kommissionens generelle grup-
pefritagelsesforordning for statsstøtte (Kommissionens for-
ordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse katego-
rier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold
til traktatens artikel 107 og 108), herunder forordningens ar-
tikel 38, og Europa-Kommissionens de minimis-forordning
(Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. de-
cember 2013), eller kun under Europa-Kommissionens de
minimis-forordning. Der vil alene være behov for at notifi-
cere ordningen til Europa-Kommissionen for så vidt angår
den del, der indrettes under gruppefritagelsesforordningen,
idet de minimis-støtte gennemføres uden forudgående an-
meldelse og uden egentlig notificering. Gruppefritagelses-
forordningen er tidsbegrænset til udgangen af 2020, men
Europa-Kommissionen har tilkendegivet, at forordningens
gyldighedsperiode formentlig vil blive forlænget indtil ud-
gangen af 2022.
Da der gennem bygningspuljen kun vil blive ydet tilskud til
bestemte projekter, der er baseret på tiltag, der fremgår af en
særligt udarbejdet positivliste, kan ordningen endvidere ud-
gøre en skjult handelshindring. Der vil således ved positivli-
stens udarbejdelse skulle tages højde for de regler, der gæl-
der for tekniske handelshindringer på det indre marked in-
den for rammerne af informationsproceduredirektivet.
For så vidt angår skrotningsordningen vil der blive ydet til-
skud til en energitjenesteleverandørs indkøb af varmepum-
pe, når denne erstatter opvarmning med oliefyr i bygninger
uden for de kollektive fjernvarme- og gasnet. Den foreslåe-
de ordning udgør statsstøtte, jf. TEUF artikel 107, stk. 1, og
skal derfor som udgangspunkt anmeldes til Europa-Kom-
missionen. Den foreslåede ordning forventes dog at kunne
indrettes under Europa-Kommissionens generelle gruppefri-
tagelsesforordning for statsstøtte (Kommissionens forord-
ning (EU) Nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier
af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til
traktatens artikel 107 og 108), herunder forordningens arti-
kel 41, hvorfor en notificering til Europa-Kommissionen
samtidigt med ordningens ikrafttrædelse vil være tilstrække-
lig. Gruppefritagelsesforordningen er tidsbegrænset til ud-
gangen af 2020, men Europa-Kommissionen har tilkendegi-
vet, at det er hensigten, at forordningens gyldighedsperiode
vil blive forlænget indtil udgangen af 2022.
For så vidt angår erhvervspuljen vil der blive ydet tilskud til
energispareprojekter til procesenergi i industri- og serviceer-
hverv. Den foreslåede ordning vil udgøre statsstøtte, jf.
TEUF artikel 107, stk. 1, og vil derfor som udgangspunkt
skulle anmeldes til Europa-Kommissionen. Den foreslåede
ordning forventes enten at kunne anmeldes til Europa-Kom-
missionen i medfør af Europa-Kommissionens retningslinjer
for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020
(2014/C 200/01), herunder retningslinjernes afsnit 13 og 18
f., eller indrettes under Europa-Kommissionens generelle
gruppefritagelsesforordning for statsstøtte. Europa-Kommis-
sionen har tilkendegivet, at såvel retningslinjernes gyldig-
hedsperiode som gruppefritagelsesforordningen formentlig
vil blive forlænget indtil udgangen af 2022. Det undersøges
for øjeblikket, hvorvidt det vil være muligt at tilrettelægge
ordningen efter gruppefritagelsesforordningen. Indretningen
af ordningen efter enten gruppefritagelsesforordningen eller
retningslinjerne vil blandt andet få betydning for tidshori-
sonten. Hvis tilskudsordningen anmeldes til Europa-Kom-
missionen efter retningslinjerne, vil den først kunne træde i
kraft, når og i det omfang Europa-Kommissionen godkender
ordningen. I tilfælde af anmeldelse under retningslinjerne
tages således blandt andet forbehold for, at Europa-Kom-
missionen kan stille vilkår i forhold til indretning af støtte-
ordningen, herunder hvilke anlæg der kan omfattes af ord-
ningen og beregningsgrundlaget for støttesatsen. Det fore-
slås i givet fald, at klima-, energi-, og forsyningsministeren
fastsætter tidspunktet for ordningens ikrafttræden under hen-
syntagen til Europa-Kommissionens godkendelse. Det for-
ventes, at ordningen kan træde i kraft den 1. juli 2020 med
henblik på at kunne få virkning senest den 1. januar 2021,
når den nugældende energispareordning udløber.
I forhold til erhvervspuljen bemærkes endvidere, at det er
hensigten at fastsætte regler, hvorefter der ikke vil blive ydet
tilskud til bestemte projekttyper, der er medtaget på en nega-
tivliste. En sådan negativliste vil kunne udgøre en skjult
handelshindring. Der vil således ved negativlistens udarbej-
delse skulle tages højde for de regler, der gælder for tekni-
ske handelshindringer i det indre marked inden for ramme-
rne af informationsproceduredirektivet.
Endvidere foreslås med lovforslaget en præcisering af hjem-
melsgrundlaget i energispareloven og ændring af hjemmels-
grundlaget i lov om fremme af energibesparelser i bygninger
med henblik på at sikre en udtrykkelig hjemmel til imple-
mentering af forpligtelser, der følger af energieffektivitetsdi-
rektivets artikel 6 om offentlige organers indkøb for så vidt
angår køb af tjenesteydelser, samt om energieffektivitets-
krav ved køb af bygninger og indgåelse af lejeaftale om
bygninger.
24
Med lovforslaget foreslås det ligeledes at ændre en bestem-
melse i energispareloven, hvorefter afgrænsningen af virk-
somheder, der er forpligtede til at foretage energisyn efter
energieffektivitetsdirektivets artikel 8 implementeres, samt
at ophæve en bestemmelse, der giver ministeren en bemyn-
digelse til at præcisere afgrænsningen af de forpligtede virk-
somheder. Den foreslåede ophævelse vil indebære, at af-
grænsning af virksomheder, der ikke vil være omfattet af
krav til energisyn, som følger af lovens § 15, stk. 3, vil være
i overensstemmelse med energieffektivitetsdirektivet og
Kommissionens henstilling, og ikke fremover vil kunne æn-
dres ved bekendtgørelse.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden 8. november til 6.
december 2019 været i høring hos nedenstående myndighe-
der og organisationer:
Advokatrådet – Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektfor-
ening, Ankenævnet på Energiområdet, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Arbejdsgiverne (industri - håndværk), Arbejds-
tilsynet, Asfaltindustrien, Biofos A/S, Brancheforeningen
Dansk Luftfart, Brancheforeningen for Bygningssagkyndige
og Energikonsulenter (BfBe), Brancheforeningen for Decen-
tral Kraftvarme, Brancheforeningen for Små og Mellemsto-
re Vindmøller, Branchen Forbrugerelektronik, Brintbranch-
en, Bryggeriforeningen, Bureau Veritas, Bopa Law, Bygge-,
Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum,
Byggeriets Kvalitetskontrol, Byggeskadefonden, Cerius,
CO-industri, Copenhagen Merchants, Chevron Danmark,
Dana Petroleum, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og
Metrologifond), DANICA RESOURCES APS, Danmarks
Almene Boliger (BL), Danmarks Jægerforbund, Danmarks
Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Dan-
marks Tekniske Universitet (DTU), Danoil Exploration A/S,
Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA),
Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Center for Lys, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv,
Dansk Facilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme,
Dansk Gartneri, Dansk Gas Distribution, Dansk Gas Fore-
ning, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Miljøteknolo-
gi, Dansk Shell A/S, Dansk Solcelleforening, Dansk Stan-
dard, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk Varefak-
ta Nævn, Dansk Ventilation, Danske Advokater, Danske Ar-
kitektvirksomheder - DANSKE ARK, Danske Bygnings-
konsulenter, Danske Commodities A/S, Danske Maritime,
Danske Regioner, Danske Tegl, Danske Udlejere, DANVA
(Dansk Vand- og Spildevandsforening), DANVAK, Datatil-
synet, De frie Energiselskaber, DEA Deutsche Erdoel AG,
DELTA Dansk Elektronik, DENFO - Danske Energiforbru-
gere, Det Økologiske Råd, DI – Organisation for erhvervsli-
vet, DKCPC, DLA Piper Danmark, Dommerfuldmægtigfor-
eningen, Drivkraft Danmark, DTU – Institut for Vindenergi,
DTU – Myndighedsbetjening, E. ON Danmark A/S, Ejen-
domDanmark, EK-pro, Energi Danmark, Energi Fyn, Ener-
giforum Danmark, Energiklagenævnet, Energinet, Energi-
sammenslutningen, Energitjenesten, Energy Systems, Eniig,
Equinor, Erhvervsakademi Dania (EADania), Erhvervsflyv-
ningens Sammenslutning (ES-DAA), European Energy,
Eurowind Energy A/S, EWE Energie AG, Fagligt Fælles
Forbund (3F), Finansrådet, Realkreditforeningen og Real-
kreditrådet - FinansDanmark, Fjernvarme Fyn, Fonden Kra-
ka, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske El-bilister
(FDEL), Foreningen af fabrikanter og importører af elektri-
ske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter
og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA),
Foreningen Biogasbranchen, Foreningen af Rådgivende In-
geniører (FRI), Foreningen Danske Kraftvarmeværker, For-
eningen for Platformsøkonomi i Danmark (FPD), Forenin-
gen for Slutbrugere af Energi, Forsyningstilsynet, Fredericia
Spildevand A/S, Frederiksberg Kommune, FSR Danske re-
visorer, Glasindustrien, Greenpeace, GreenTech Advisor,
GreenWays, GTS (Godkendt Teknologisk service), Havari-
kommissionen, Hess ApS, HMN GasNet, HOFOR A/S,
HOFOR Fjernkøling A/S, HOFOR Vind A/S, HOFOR el og
varme, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark
(IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent Ener-
gi, Ineos Danmark, IT-Branchen, Kjærgaard A/S, KlimaE-
nergi A/S, Kommunernes Landsforening, Konstruktørfor-
eningen, Kooperationen (Den Kooperative arbejdsgiver- og
interesseorganisation i Danmark), Københavns Erhvervs-
akademi (KEA), Københavns Kulturcenter, Københavns
Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden,
Landsforeningen af Solcelleejere, Landsforeningen Naboer
til Kæmpevindmøller, LCA Center, Lejernes Landsorgani-
sation (LLO), Lundsby Biogas, Mærsk Drilling, Mærsk Olie
og Gas A/S, Maabjerg Energy Center – MEC, NEAS Ener-
gy A/S, NGF Nature Energy, NOAH Energi og Klima, Nor-
disk Folkecenter for Vedvarende Energi, Noreco, Nævnenes
Hus, Offshoreenergy.dk, Olie Gas Danmark, Parcelhusejer-
nes Landsforening, Plastindustrien, Radius Elnet A/S, Real-
kreditforeningen, Realkreditrådet og Finansrådet – Finans-
Danmark, Reel Energi Oplysning (REO), Regstrup Natur og
miljøforening, SE, SEAS-NVE, Siemens Gamesa, Solar
Elements A/S, Solar Lightning Consultants ApS, Solaropti,
Solenergi Danmark A/S, Spirit Energy, Spyker Energy ApS,
Statens ByggeforskningsInstitut, Syd Energi, Synergi,
SVMDanmark, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Teknologisk In-
stitut, T-REGS, TREFOR/EWII, UCL Erhvervsakademi og
Professionshøjskole, University College Nordjylland (UCN
act2learn), Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall
A/S, Vedvarende Energi, Vejle Spildevand, VELTEK –
VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Ver-
dens Skove, Vestas Wind systems A/S, Vindenergi Dan-
mark, VNG Danmark AS, Wind Denmark, Wind Estate
A/S, Wintershall Nordszee B. V., WWF Verdensnaturfon-
den, Vinduesindustrien, Økologisk Landsforening, Ørsted,
Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet og Aarhus Uni-
versitet.
25
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgif-
ter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
før »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Der forventes i 2018-tal afsat 500 mio. kr.
årligt til energibesparelser i erhverv og
bygninger, samt 20 mio. kr. årlig til støtte
til varmepumper i perioden 2021-2024.
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Der forventes administrative og it-relate-
rede omstillings- og driftskonsekvenser.
Der overvejes en udbygning af eksister-
ende tilskudsadministrationssystemer.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Det forventes, at de omfattede virk-
somheder på sigt vil kunne høste be-
sparelser i forhold til et mere effek-
tivt energiforbrug og reducere ener-
giomskostninger og dermed medvir-
ke til en øget konkurrenceevne.
Direkte omstillingsomkostninger antages
at blive dækket af tilskuddet.
Efterfølgende, løbende efterlevelsesom-
kostninger forventes at ligge under 10
mio. kr. årligt og blive delvist kompense-
ret af løbende energibesparelser og der-
med færre udgifter.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Administrative krav i forbindelse med an-
søgning om tilsagn om tilskud og efterføl-
gende krav om dokumentation med hen-
blik på udbetaling af støtten antages i for-
hold til væsentlige omstillingsomkostnin-
ger og/eller løbende konsekvenser for
virksomhederne for hver ordning ikke at
overstige 4 mio. kr. årligt på samfunds-
plan.
Der kan forventes fastsat specifikke krav,
som bl.a. af hensyn til dokumenterbarhed
af energibesparelserne medfører, at kun
enkelte teknologiske løsninger i praksis er
anvendelige.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen I forbindelse med tilskudsmulighed til
energibesparelser og energieffektiviserin-
ger til private bygningsejere vil lovforsla-
get have administrative konsekvenser for
borgere med administrative krav i forbin-
delse med såvel ansøgning om tilsagn om
tilskud, som i forbindelse med dokumen-
tation med henblik til udbetaling af støt-
ten.
Regionale konsekvenser Den foreslåede hjemmel til etablerin-
gen af skrotningsordningen forventes
at have en afledt positiv effekt for
landdistrikterne, som dog ikke for-
ventes at være væsentlig.
Ingen
Miljømæssige konsekvenser Det vurderes, at tilskudspuljerne vil
bidrage positivt til regeringens mål-
sætning om at reducere udledning af
drivhusgasser med 70 pct.
Ingen
26
Herudover medfører reduktion af
energiforbruget et mindre træk på de
vedvarende energiressourcer og be-
grænser behovet for udbygning med
vind og sol og dermed behovet for
lokaliteter til nye vindmøller på land
og kystnært vedvarende energi. Der-
udover vil en del af reduktionen af
energiforbruget være i fossile brænd-
sler, hvilket har en direkte klimaef-
fekt.
Miljøeffekten af abonnementsordnin-
gen for varmepumper er at reducere
CO2 udledningerne og andre partik-
ler fra afbrænding af fyringsolie.
Forholdet til EU-retten Med lovforslaget foreslås fastsat bestemmelser i energispareloven for at tilveje-
bringe hjemmel for tilskudsordninger, der vil bidrage til opfyldelse af energis-
paremålet, der følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2018/2002 af 11. december 2018 om ændring af direktiv 2012/27/EU om ener-
gieffektivitet. Retsakten reviderer en række artikler i energieffektivitetsdirekti-
vet, herunder direktivets artikler 7, 7a og 7b om medlemsstaternes energispare-
forpligtelse. I henhold hertil skal alle medlemslande i perioden 2021-2030 årli-
ge opnå nye kumulative energibesparelser svarende til 0,8 pct. af det nuværen-
de endelige energiforbrug.
Tilskudsordninger indeholder alle elementer af statsstøtte, i det omfang tilskud-
det opfylder betingelserne for statsstøtte, jf. TEUF artikel 107, stk. 1
I lovforslaget indgår desuden forslag om, at i energispareloven og i lov om
energibespareler i bygninger indsætte præciseringer, ændringer og nye bestem-
melser, der udgør hjemmel til at implementere energieffektiviseringsdirektivet.
Er i strid med de fem principper for im-
plementering af erhvervsrettet EU-re-
gulering /Går videre end minimums-
krav i EU-regulering (sæt X)
JA Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Der foreslås indsat en fodnote 1 til lovens titel således, at det
fremgår, at lov om fremme af besparelser i energiforbruget
indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober
2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv
2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv
2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 315, si-
de 1, som ændret ved Rådets direktiv 2013/12/EU af 13. maj
2013 om tilpasning af Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2012/27/EU om energieffektivitet på baggrund af Repu-
blikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 141,
side 28 og ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2018/2002 af 11. december 2018 om ændring af direktiv
2012/27/EU om energieffektivitet, EU-Tidende 2018, nr. L
328, side 210.
Endvidere foreslås indsat en fodnote 2 til lovens titel såle-
des, at det fremgår, at loven indeholder bestemmelser, der
har været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU af 9. september
2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske
forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tje-
nester, EU-Tidende 2015, nr. L 241, side 1.«
Til nr. 2
Det fremgår af energisparelovens formålsbestemmelse, § 1,
stk. 1, at loven skal fremme energibesparelser og energief-
fektivisering hos forbrugerne i overensstemmelse med kli-
ma- og miljømæssige hensyn og hensyn til forsyningssik-
27
kerhed og samfundsøkonomi. Formålsbestemmelsen blev
senest ændret ved lov nr. 1516 af 27. december 2009 om
ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget,
lov om statstilskud til produktrettede energibesparelser og
lov om afgift af elektricitet og om ophævelse af lov om El-
sparefonden, hvor hensigten var at afspejle udviklingen i
den energipolitiske dagsorden siden lovens vedtagelse i
2000. Det skulle bl.a. tydeliggøres, at energispareindsatsen
skulle medvirke til at opfylde såvel nationale som internatio-
nale energi- og miljøpolitiske målsætninger og rammer for
energispareindsatsen. Af bemærkningerne til lovforslaget, jf.
Folketingstidende 2009-10 A, L4 som fremsat, side 11,
fremgår, at der med ”forbrugerne” sigtes til slutbrugere af
energi, dvs. husholdninger, erhvervsvirksomheder, offentli-
ge og private institutioner. Tilsvarende ordvalg findes i lo-
vens § 2, stk. 1, hvorefter loven finder anvendelse på effek-
tivisering og reduktion af energianvendelsen i produkter, an-
læg, processer og information til forbrugerne om energifor-
brug og energibevidst adfærd og i § 3, som definerer kollek-
tive energiforsyningsvirksomheder.
Det foreslås, at ordlyden af § 1, stk. 1, § 2, stk. 1, og § 3
ændres fra ”forbrugere” til ”energiforbrugere”.
Baggrunden for den foreslåede ændring er at tydeliggøre, at
det er slutbrugere af energi og ikke forbrugere i bredere for-
stand, der menes.
Til nr. 3
Det foreslås, at der i § 1, stk. 2, nr. 2 bliver fjernet ”og”, for
at der kan blive indsat en ny nr. 4 i lovens § 1, stk. 2, jf. ne-
denfor til lovforslagets § 1, nr. 5.
Til nr. 4
Det foreslås, at der i § 1, stk. 2, nr. 3 bliver indsat et ”og”,
for at der kan blive indsat en ny nr. 4 i lovens § 1, stk. 2, jf.
nedenfor til lovforslagets § 1, nr. 5.
Til nr. 5
Lovens gældende formålsbestemmelse nævner i § 1, stk. 2,
at loven skal fremme sine målsætninger særligt ved at sikre
prioriteringen af energibesparelsesaktiviteter, fremme sam-
arbejde og koordinering om udførelse af aktiviteterne og
fremme en effektiv anvendelse af energi gennem kampag-
ner, markedsintroduktion og information. Loven indeholder
i dag ikke hjemmel til at kunne yde tilskud til energieffekti-
viseringer og energibesparelser.
Loven har tidligere indeholdt hjemmel til at yde tilskud i ka-
pitel 3, som dog nu er ophævet.
Det foreslås, at der i § 1, stk. 2, indsættes et nyt nr. 4, hvoraf
det vil fremgå, at lovens målsætning endvidere er at ”frem-
me energibesparelser og energieffektiviseringer gennem til-
skud.
Til nr. 6
I henhold til energisparelovens § 2 a kan klima-, energi-, og
forsyningsministeren i dag fastsætte regler med henblik på
opfyldelse af Danmarks forpligtelser i henhold til EU-retten
inden for lovens kapitel 5 om obligatoriske energisyn m.v.
for store virksomheder. Bestemmelsen er således begrænset
til at gælde inden for lovens kapitel 5. Den er tænkt anvendt
ved mindre ændringer eller justeringer af energieffektivitets-
direktivet eller ved gennemførelse af andre retsakter i med-
før af direktivet, der overvejende er af teknisk karakter, eller
hvis det viser sig, at der er behov for yderligere regler for at
gennemføre energieffektiviseringsdirektivet. Bemyndigelsen
kan også tænkes anvendt i tilfælde, hvor Danmark er for-
pligtet til at gennemføre en ændring af energieffektivise-
ringsdirektivet i national lovgivning, og hvor den enkelte
medlemsstat ikke overlades noget betydningsfuldt skøn i
forhold til gennemførelsen af indholdet af direktivet. Ende-
lig kan bemyndigelsen anvendes, hvor ændring eller nyaffat-
telse af tværgående EU-retsakter, som f.eks. en henstilling
fra Kommissionen, har direkte betydning for lovens kapitel
5.
Bemyndigelsen i § 2 a foreslås udvidet til hele lovens områ-
de for at sikre, at Danmarks forpligtelser over for EU kan
gennemføres inden for hele energisparelovens område.
Med forslaget til ændring af energisparelovens § 2 a vil kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren kunne fastsætte regler
til opfyldelse af Danmarks forpligtelser i henhold til EU-ret-
ten inden for lovens område og ikke kun inden for lovens
kapitel 5, som vedrører obligatoriske energisyn m.v. for sto-
re virksomheder.
Bemyndigelsen forventes anvendt ved mindre ændringer el-
ler justeringer af energieffektivitetsdirektivet eller ved gen-
nemførelse af andre retsakter i medfør af direktivet, der
overvejende er af teknisk karakter, eller hvis det viser sig, at
der er behov for yderligere regler for at gennemføre direkti-
vet. Bemyndigelsen kan også tænkes anvendt i tilfælde, hvor
Danmark er forpligtet til at gennemføre en ændring af direk-
tivet i national lovgivning, og hvor den enkelte medlemsstat
ikke overlades noget betydningsfuldt skøn i forhold til gen-
nemførelsen af indholdet af direktivet. Endelig er det hen-
sigten, at bemyndigelsen vil kunne anvendes, hvor ændring
eller nyaffattelse af tværgående EU-retsakter, som f.eks. en
henstilling fra Kommissionen, har direkte betydning for lo-
vens område. Bestemmelsen forventes anvendt som supple-
ment til de bemyndigelser, der indgår i loven i øvrigt.
Til nr. 7
Der er ikke i gældende ret regler, som giver mulighed for at
yde tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer
til bl.a. udmøntningen af energiaftalen af 2018.
Det foreslås derfor, at der efter kapitel 2 indsættes et nyt ka-
pitel 3 bestående af §§ 7-10 under overskriften ”Tilskud til
energibesparelser og energieffektiviseringer”.
Af den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 1, fremgår, at kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren forud for påbegyndel-
28
se af et projekt om energibesparelser og energieffektivise-
ringer og efter ansøgning vil kunne give tilsagn om tilskud
til nærmere opregnede ansøgere, der ønsker at gennemføre
sådanne projekter, jf. nr. 1-3.
Da formålet med at kunne yde tilskud er, at det skal have en
tilskyndende effekt for at iværksætte projekterne og dermed
være additionelt, og da det ikke er meningen at yde tilskud
til projekter, der alligevel vil blive gennemført, foreslås der-
med, at det er en overordnet betingelse for at yde tilskud, at
projektet ikke er påbegyndt, inden der gives tilsagn. Dette er
endvidere en betingelse efter EU’s statsstøtteregler.
Den foreslåede betingelse om, at tilsagn skal være givet for-
ud for projektets påbegyndelse, indebærer, at der ikke er
indgået aftaler om arbejder eller leverancer m.v. eller påbe-
gyndt arbejder eller gennemført indkøb m.v. i relation til det
tilskudsberettigede projekt, før tilsagn om tilskud skriftligt
er meddelt. Ved ”påbegyndelse af et projekt” forstås i over-
ensstemmelse med definition 44 i Europa-Kommissionens
retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi
2014-2020 (2014/C 200/01) enten påbegyndelse af arbejdet
i investeringsprojektet eller det første bindende tilsagn om
køb af udstyr eller indgåelse af andre forpligtelser, som gør
investeringen irreversibel, alt efter hvad der indtræffer først.
Køb af grunde og forberedende arbejde såsom indhentning
af tilladelser og indledende gennemførlighedsundersøgelser
ville blive betragtet som en påbegyndelse af projektet. I for-
bindelse med virksomhedsovertagelser vil projektets påbe-
gyndelse være tidspunktet for erhvervelsen af aktiver, der er
direkte knyttet til den erhvervede virksomhed.
Det foreslås med § 7, stk. 1, nr. 1, at klima-, energi- og for-
syningsministeren forud for påbegyndelsen af et projekt om
energibesparelser og energieffektiviseringer og efter ansøg-
ning kan give tilsagn om tilskud til private bygningsejere,
der gennemfører projekter med henblik på at opnå energibe-
sparelser og energieffektiviseringer i deres bygninger, hvor
hovedanvendelsen er helårsbeboelse, samt til energimærk-
ning af bygninger anvendt som dokumentation ved ansøg-
ning om tilskud til sådanne energibesparelses- og energief-
fektiviseringsprojekter.
Dette er i overensstemmelse med energispareindsatsen, der
indgår som led i gennemførelsen af energiaftalen af 2018,
hvorefter der indføres en tilskudspulje (bygningspuljen),
hvor 200 mio. kr. årligt (2018-priser) i perioden 2021-2024
målrettes energibesparelser i bygninger, jf. de almindelige
bemærkninger under afsnit 2.1.2.2.1.
Den foreslåede tilskudsordning vil have til formål at fremme
flest mulige additionelle energibesparelser pr. m² i helårsbo-
liger. Endvidere vil tilskudsordningen erstatte energispare-
ordningen, som udløber med udgangen af 2020, jf. afsnit
2.1.2.1. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede tilskudsordning vil være målrettet bygnin-
ger, hvor hovedanvendelsen er helårsbeboelse. Det forven-
tes, at der ved afgrænsningen af de bygninger, der betragtes
som helårsbeboelse, vil blive taget udgangspunkt i den sy-
stematik, der fremgår af Bygnings- og Boligregistret, jf. be-
kendtgørelse nr. 1010 af 24. oktober 2012 om ajourføring af
Bygnings- og Boligregistret med senere ændringer. Det
foreslås, at tilskudsmodtagere afgrænses til bygningsejerne,
og det forventes, at der i forhold til tilskudsmodtagere som
udgangspunkt lægges de oplysninger til grund, der fremgår
af registreret i Bygnings- og Boligregistret om ejerforhold.
Der foreslås med lovforslaget ligeledes en afgrænsning, så-
ledes at erhvervsbygninger og offentlige bygninger ikke vil
være omfattede af ordningens anvendelsesområde. Baggrun-
den for forslaget om afgrænsningen i forhold til erhvervs-
bygninger er, at ejere af erhvervsbygninger i henhold til
energiaftalen af 2018 forventes at kunne ansøge om tilskud
under erhvervspuljen, hvis over 50 pct. af besparelserne fin-
des inden for procesenergi, jf. nedenfor i de specielle be-
mærkninger til lovforslagets § 1, nr. 7 (forslag til § 7, stk. 1,
nr. 3). Baggrunden for forslaget om afgrænsningen i forhold
til offentlige bygninger er, at de er omfattet af andre indsat-
ser.
Den foreslåede § 7, stk. 1, nr. 1, vil således give hjemmel til
at yde tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer
til private bygningsejere, dvs. ejere af private bygninger, der
anvendes til helårsbeboelse, herunder stuehuse, parcelhuse,
rækkehuse og etageejendomme, inkl. ejerlejlighedsforenin-
ger, andelsboligforeninger og private udlejningsejendomme.
Fritidshuse er ikke omfattet af tilskudsordningen, ligesom
fritidshuse, der kan anvendes til helårsbeboelse, heller ikke
er omfattet af tilskudsordningen.
Endvidere fremgår det af den foreslåede § 7, stk. 1, nr. 1, at
ministeren vil kunne give tilskud efter denne bestemmelse
til dokumentation anvendt ved ansøgning om tilsagn, hvilket
forventes udmøntet som krav om retvisende energimærk-
ning. Adgangen til ministeren til at kunne yde tilskud til
energimærkning foreslås som led i, at der med tilskudsord-
ningen lægges op til, at der som grundlag for at kunne doku-
mentere, at energispareprojekterne opfylder de betingelser,
der fremgår af ordningens positivliste, vil blive taget afsæt i
data fra bygningens energimærkning, jf. de specielle be-
mærkninger til lovforslagets § 1, nr. 7 (forslag til § 7, stk. 2,
nr. 3, i energispareloven).
Udgifter til udarbejdelse af energimærkning, der forventes
lagt til grund som dokumentation for overholdelse af til-
skudsordningens krav vedrørende de tilskudsberettigede
energiforbedringstiltag, vil dog for visse bygningsejere, her-
under ejere af enfamiliehuse, kunne udgøre et relativt stort
beløb set i forhold til det ydede tilskud til den udførte reno-
vering. Der lægges derfor med tilskudsordningen op til, at
der skal kunne ydes tilskud hertil.
Adgangen til at give tilsagn om tilskud til energimærkning
anvendt til ansøgning, jf. den foreslåede § 7, stk. 1, nr. 1, vil
ikke være omfattet af projektbegrebet i den forstand, der er
beskrevet ovenfor, dvs. selve projektet, der har til formål at
opnå energibesparelser og energieffektiviseringer. For så
vidt angår adgangen til at give tilsagn om tilskud til energi-
29
mærkning forudsættes det, i det omfang der er tale statsstøt-
te efter EU’s statsstøtteregler, at det kun vil omfatte tilskud,
der vil være omfattet af statsstøttereglerne om de-minimis,
og hvorefter der bl.a. ikke er krav om, at et projekt ikke må
være påbegyndt, før tilsagn gives.
Adgang til at give tilsagn om tilskud til energimærkning an-
vendt til ansøgning om udbetaling af tilskud forventes at
kunne indgå som en del af ministerens adgang til at give til-
sagn om tilskud til private bygningsejere, der gennemfører
projekter om energibesparelser og energieffektiviseringer i
deres bygninger til helårsbeboelse, da det vil blive betragtet
som en del af det tilskudsberettigede energibesparelsespro-
jekt. Det forudsættes dog også her, i det omfang der er tale
om statsstøtte efter EU’s statsstøtteregler, at det kun vil om-
fatte tilskud, der vil være omfattet af statsstøttereglerne om
de-minimis.
Det er hensigten, at de nærmere krav til ydelse af tilskud
med ophæng i den foreslåede § 7, stk. 1, nr. 1, med hjemmel
i bl.a. den foreslåede § 7, stk. 2 og 3, vil blive fastsat i en
bekendtgørelse om tilskud til udmøntning af energiaftalen af
2018 for så vidt angår bygningspuljen.
Herudover foreslås bestemmelsen i § 7, stk. 1, nr. 2, at kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren forud for påbegyndel-
se af projekter om energibesparelser og energieffektiviserin-
ger og efter ansøgning kan give tilsagn om tilskud til virk-
somheder, der gennemfører energibesparelser og energief-
fektiviseringer i bygninger, hvor hovedanvendelsen er hel-
årsbeboelse.
Det er hensigten, at der med bestemmelsen kan ydes tilskud
under bygningspuljen til bygninger, som ansøger selv ejer,
og til bygninger under skrotningsordningen, som ansøger,
som er energitjenesteleverandør, ikke selv ejer, men hvis
ejere energitjenesteleverandøren har en aftale med.
For så vidt angår bygningspuljen foreslås fastsat hjemmel til
at udmønte den del af bygningspuljen, der følger op på ener-
giaftale af 2018, vedrørende energibesparelser og energief-
fektiviseringer i bygninger, der gennemføres af virksomhe-
der m.v. i bygninger til helårsbeboelse. Der vil i forhold til
bygningspuljen være krav om, at der skal være tale om byg-
ninger, som de selv ejer.
Til forskel fra tilsagn om tilskud, der gives til private byg-
ningsejere efter den foreslåede § 7, stk. 1, nr. 1, vil tilsagn
om tilskud efter denne bestemmelse kunne gives til virk-
somheder, der gennemfører energibesparelser og energief-
fektiviseringer i bygninger, hvor hovedanvendelsen er hel-
årsbeboelse, som de selv ejer. Ved afgrænsningen af de byg-
ninger, der betragtes som helårsbeboelse forventes det, at
der tages udgangspunkt i den systematik, der fremgår af
Bygnings- og Boligregistret, jf. bekendtgørelse nr. 1010 af
24. oktober 2012 om ajourføring af Bygnings- og Boligre-
gistret med senere ændringer. Ligeledes forventes det, at til-
skudsmodtagere afgrænses til bygningsejere, og at der i for-
hold til tilskudsmodtagere som udgangspunkt lægges de op-
lysninger til grund, der fremgår af registreret i Bygnings- og
Boligregistret om ejerforhold. Med hjemmel i denne be-
stemmelse vil der således kunne ydes tilskud til virksomhe-
der, herunder aktieselskaber, anpartsselskaber eller andet
selskab (undtagen interessentskab) samt almene boliger. For
så vidt angår almene boliger bemærkes, at de er regulerede
under selskabsskatteloven, dog således at de undtages fra
skattepligten ved overholdelse af nærmere fastsatte betingel-
ser, jf. bekendtgørelse nr. 1164 af 6. september 2016 af sel-
skabsskatteloven med senere ændringer. Der henvises i øv-
rigt til de almindelige bemærkninger under afsnit 2.1.2.2.1
og de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 7,
(forslag til § 7, stk. 1, nr. 1).
Samtidigt foreslås det, at § 7, stk. 1, nr. 2, skal kunne give
hjemmel til udmøntning af skrotningsordningen, hvor der
sker en konvertering fra oliefyr til varmepumper i helårshu-
se, jf. de almindelige bemærkninger under afsnit 2.1.2.2.2.
Den foreslåede § 7, stk. 1, nr. 2, er endvidere i overensstem-
melse med, hvad der er aftalt i energiaftalen af 2018, hvoref-
ter parterne har ønsket at udfase oliefyr og i stedet fremme
brugen af individuelle varmepumper til opvarmning af byg-
ninger uden for de kollektive fjernvarme- og gasnet.
Det er hensigten, at krav til ydelse af tilskud med ophæng i
den foreslåede § 7, stk. 1, nr. 2, med hjemmel i bl.a. den
foreslåede bemyndigelse i § 7, stk. 2 og 3, udmøntes i en be-
kendtgørelse, der bl.a. skal udmønte energiaftalen af 2018
for så vidt angår tilskud under bygningspuljen og skrot-
ningsordningen.
Med § 7, stk. 1, nr. 3, foreslås, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren forud for påbegyndelsen af et projekt om
energibesparelser og energieffektiviseringer og efter ansøg-
ning kan give tilsagn om tilskud til private virksomheder,
der gennemfører projekter med henblik på at opnå energibe-
sparelser og energieffektiviseringer overvejende i procese-
nergi (erhvervspuljen). Dette er i overensstemmelse med,
hvad der er aftalt i energiaftalen af 2018, hvorefter det er
tanken at indføre en markedsbaseret tilskudspulje i 2021 –
2024, som bl.a. målrettes besparelser, som for over 50 pct.
findes i procesenergi i industri- og serviceerhverv. Ordnin-
gen foreslås som en erstatning af den nuværende energispa-
reordning, jf. afsnit 2.1.3.1 i de almindelige bemærkninger.
Med den foreslåede bestemmelse lægges der op til, at der vil
kunne ydes tilskud til gennemførelse af energibesparende
projekter i virksomheder, der anvender energi til procesfor-
mål og vil som udgangspunkt kun omfatte besparelsestiltag,
der resulterer i besparelser i det endelige energiforbrug i
Danmark. Det forventes, at indsatsen som udgangspunkt vil
omfatte brancher, processer og anvendelser inden for land-
brug, skovbrug, gartneri, fiskeri, fremstillingsvirksomheder,
bygge- og anlægsvirksomheder, engroshandel, detailhandel
og privat service. Det forventes således, at der ikke vil kun-
ne medregnes energibesparelser i konverterings- og energi-
produktionssektoren. Indsatsen vil skulle indrettes, så den
vil kunne fremme højst mulig additionalitet.
30
Herudover er det til opfølgning af energiaftalen af 2018 og
frem til og med 2024 et krav, at det skal være over 50 pct. af
besparelserne i et projekt, der findes inden for procesenergi.
Det vil sige, at i hvert projekt defineret som den samlede
energibesparelse, som én ansøger søger om tilskud til, skal
over 50 pct. af besparelsen bestå af procesenergi. Et projekt
vil som udgangspunkt kunne bestå af flere tiltag på anlæg
eller bygninger i samme virksomhed. Omfattede tiltag vil
eksempelvis kunne være effektivisering af industrielle pro-
cesser såsom bl.a. opvarmning/kogning, tørring, inddamp-
ning og brænding/sintring. Procesenergi defineres som ud-
gangspunkt som den andel af virksomhedens energiforbrug,
der ikke anvendes til rumopvarmning, opvarmning af brugs-
vand eller til komfortkøling.
I den foreslåede § 7, stk. 2, gives en bemyndigelse til klima-,
energi- og forsyningsministeren til at fastsætte nærmere reg-
ler om tilskud til de ordninger, der er nævnt i § 7, stk. 1, her-
under en række specifikke forhold som nævnt under numre-
ne 1) – 6).
Efter den foreslåede bestemmelse vil der kunne fastsættes
regler om de specifikke ordningers udmøntning. Der vil så-
ledes i de specifikke ordninger kunne foretages en nærmere
afgrænsning af de ansøgningsberettigede virksomheder, som
fremgår af den foreslåede § 7, stk. 1. Dermed vil det i an-
søgningsrunderne inden for puljerne være muligt at kunne
målrette op til halvdelen af tilskudspuljen yderligere mod
mere specifikke ansøgersegmenter med henblik på energibe-
sparelser og energieffektiviseringer, herunder med henblik
på også at fremme mest mulig CO²-reduktion.
Der vil dog ikke kunne foretages en nærmere afgrænsning af
tilskudsberettigede personer, som anført i den foreslåede §
7, stk. 1, nr. 1, da denne afgrænsning af personkredsen er
lagt til grund ved skattefritagelse, efter lovforslagets § 13,
nr. 1, som er underlagt delegationsforbuddet efter grundlo-
vens § 43. Dog vil der stadig være mulighed for at målrette
projekterne inden for tilskudspuljerne mod bestemte, af-
grænsede målsætninger som eksempelsvis fortrængning af
fossilt forbrug ud over målsætningen om energibesparelser
og energieffektiviseringer, dog således at det overordnede
primære formål inden for energisparelovens rammer stadig
er energibesparelser.
Af forslag til § 7, stk. 2, nr. 1, fremgår det, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
tilskud efter stk. 1, bl.a. om tilskudsberettigede foranstalt-
ninger, herunder gennem udformning af en positivliste og
negativliste. Det er hensigten at optage foranstaltninger, til-
tag, projekttyper m.v., der vil kunne ydes tilskud til, hen-
holdsvis ikke kunne ydes tilskud til i henhold til sådanne op-
listninger. Disse foranstaltninger forventes afgrænset i en
bekendtgørelse for hver enkelt ordning.
Baggrunden for at kunne udforme henholdsvis en positivlis-
te, der forventes anvendt i bygningspuljen, eller en negativ-
liste, der forventes anvendt ved udmøntning af erhvervspul-
jen, er at fremme en så høj additionalitet som mulig samt af
hensyn til en ressourceeffektiv forvaltning. Der vil således
være mulighed for at kunne undtage visse aktiviteter, f.eks.
på baggrund af erfaringer fra den eksisterende energispare-
ordning samt med henblik på at kunne sikre muligheden for
tilstrækkelig kontrol eller dokumentation. Der skal i den
sammenhæng kunne sikres, at det er muligt at undtage ener-
gibesparende tiltag på områder, hvor f.eks. den teknologiske
udvikling eller projektets tilbagebetalingstid gør, at additio-
naliteten af besparelserne vil være for lav. Der vil tillige
kunne tages højde for, at visse aktiviteter kan undtages, hvor
dokumentation af energibesparelsen erfaringsmæssigt er
særlig vanskeligt at frembringe og kontrollere.
Med hensyn til bygningspuljen, forventes de tilskudsberetti-
gede foranstaltninger afgrænset til energiforbedringstiltag,
der fremgår af en særligt udarbejdet positivliste over energi-
forbedringstiltag, der vurderes at fremme en så høj additio-
nalitet som muligt. På denne positivliste vil energiforbedren-
de tiltag, der omhandler bygningens klimaskærm, energifor-
syning og drift kunne indgå.
Det forventes, at det af positivlisten vil fremgå, at tilskud
forudsætter, at den energimæssige stand af den pågældende
bygningsdel bringes op til et givent niveau. Positivlisten for-
ventes at indeholde standardværdier eller lignende for de
forskellige bygningsdele, som sammen med bygningens til-
stand før tiltagets gennemførelse vil udgøre grundlaget for
beregningen af tilskuddet. Herudover vil der ved tilskud-
sordningens udmøntning kunne fastsættes et minimumsstøt-
teniveau i forhold til muligt tilskud for energirenoveringer.
Positivlistens udformning sammenholdt med et minimums-
støtteniveau for muligt tilskud vil have til hensigt at målrette
tilskudsordningens midler, således at energiforbedringer til-
skyndes i bygninger i energimæssigt dårlig stand, og der
fremmes en så høj additionalitet som muligt.
For at kunne holde positivlisten opdateret forventes det, at
listens oplysninger vil blive revideret i takt med bl.a. den
teknologiske udvikling i branchen, samt af hensyn til opti-
mering af additionalitet og eventuelle kontrolhensyn.
Endvidere foreslås det, at bestemmelsen hjemler, at ministe-
ren kan fastsætte nærmere regler for den foreslåede skrot-
ningsordning som beskrevet under afsnit 2.1.2.2.2 under de
almindelige bemærkninger. Det er tanken, at ordningen ud-
møntes som en abonnementsordning, hvor en energitjeneste-
leverandør påtager sig ejerskabet og ansvaret for installatio-
nen, vedligeholdelsen og driften af varmepumpen, mens bo-
ligejeren betaler et engangsbeløb for tilslutning af varme-
pumpen og derefter et fast abonnement samt betaling for
den leverede varme.
Det forventes, at der under skrotningsordningen vil kunne
gives tilskud til en energitjenesteleverandørs indkøb af var-
mepumpe, når varmepumpen erstatter opvarmning med olie-
fyr og bygningen befinder sig uden for de kollektive fjern-
varme- og gasnet. Det forventes, at der under skrotningsord-
31
ningen vil blive taget udgangspunkt i, at ordningen omfatter
bygninger registreret som helårshuse; dog vil sommerhuse
anvendt som helårsbeboelse, helårshuse med liberalt er-
hverv, m.v. også kunne omfattes af ordningen.
Tilskudsniveauet og beregning af tilskud vil tage udgangs-
punkt i at sikre størst mulig additionalitet og udbredelse af
ordningen.
Gennem erhvervspuljen vil der kunne gives tilskud til priva-
te virksomheder, der gennemfører projekter med henblik på
energibesparelser og energieffektiviseringer overvejende i
procesenergi, jf. den foreslåede § 7, stk. 1, nr. 3. Det forven-
tes, at de tilskudsberettigede foranstaltninger vil udgøres af
energibesparende projekter i alle energiformer, dvs. fossile
brændsler, fjernvarme, el og vedvarende energiformer i de
pågældende virksomheder. Det forventes, at indsatsen vil
blive rettet mod besparelser i det endelige energiforbrug i
Danmark og som udgangspunkt kun vil omfatte besparelses-
tiltag, der resulterer i reduktioner i virksomhedens endelige
energiforbrug. Indsatsen vil omfatte private virksomheder,
der har et procesenergiforbrug, da det er en betingelse, at
mindst 50 pct. af besparelsen skal være i procesenergi, og
som udgangspunkt kun brancher, processer og anvendelser
inden for produktionserhvervene inden for landbrug, skov-
brug, gartneri, fiskeri, fremstillingsvirksomheder, bygge- og
anlægsvirksomheder, engroshandel, detailhandel og privat
service. Med den foreslåede bemyndigelse er det tanken, at
de tilskudsberettigede foranstaltninger afgrænses af en nega-
tivliste over projekttyper, der ikke er støtteberettigede og
dermed ikke vil kunne komme i betragtning for tilskud, og
som vil fremgå af bekendtgørelsen om ordningen. Det vil si-
ge, at alle tiltag i de omfattede sektorer, der ikke er opført på
listen, som udgangspunkt vil være støtteberettigede.
Det forventes, at listen over projekttyper, der ikke er støtte-
berettigede, primært vil blive udarbejdet med henblik på at
sikre så høj additionalitet som muligt og en sikker forvalt-
ning. Baggrunden herfor er, at der vil kunne være visse for-
anstaltninger, hvor effekten af det energibesparende projekt
er uforholdsmæssig svær at dokumentere og kontrollere. Det
forventes, at der tillige vil kunne tages højde for, at visse ak-
tiviteter kan undtages, da det erfaringsmæssigt er særlig
vanskeligt at dokumentere en før-situation på tilstrækkelig
vis, dvs. at dokumentere energiforbruget før en mulig gen-
nemførelse af et energispareprojekt.
I forlængelse af listen over projekttyper, der ikke er støttebe-
rettigede, vil der kunne udarbejdes specifikke opgørelsesme-
toder og forudsætninger til beregning af energibesparelsen
inden for bestemte teknologier, som vil skulle benyttes, hvil-
ket også forventes at fremgå af bekendtgørelse om ordnin-
gen. Baggrunden herfor er, at der vil kunne være visse for-
anstaltninger, hvor effekten af det energibesparende projekt
er svær at opgøre og dokumentere. For disse foranstaltnin-
ger vil der kunne udarbejdes en opgørelsesmetode, som skal
benyttes, så det således er klart, hvordan besparelsen skal
opgøres.
Herudover forventes det for så vidt angår udmøntningen af
energiaftalen fra 2018 i perioden 2021-2024 at blive fastsat
som et krav, at over 50 pct. af besparelserne i et tilskudsbe-
rettiget projekt findes inden for procesenergi. Dermed vil
der også kunne ydes tilskud fra erhvervspuljen til besparel-
ser i energiforbruget til rumvarme, opvarmning af vand og
køling af komforthensyn i erhvervsvirksomheder. Der for-
ventes dog at blive stillet som krav, at mængden af sparet
energi inden for disse forbrug udgør mindre end 50 pct. af
den samlede besparelse, som én ansøger søger om tilskud til
i det støttede projekt.
Af forslaget til § 7, stk. 2, nr. 2, fremgår, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan fastsætte regler om tilskudsbe-
rettigede omkostninger, tilskudsprocenter, tilskudsloft, til-
skuddets størrelse og beregning.
Med hensyn til tilskudsordningen, der udmønter bygnings-
puljen, forventes det, at tilskuddet vil blive fastlagt på
grundlag af den beregnede energibesparelse, dvs. den ener-
gibesparelse, som det gennemførte tilskud beregnes at reali-
sere. Det forventes endvidere, at der vil blive taget udgangs-
punkt i et minimumsstøtteniveau i forhold til muligt tilskud
for gennemførte energibesparelsestiltag. De nærmere krav
forventes at blive fastsat i en bekendtgørelse, der vil fastlæg-
ge reglerne for tilskudsordningen.
Herudover er der ved udmøntningen af bygningspuljen lagt
op til, at der vil kunne ydes tilskud til visse private byg-
ningsejere til energimærkning som dokumentation anvendt
til brug for ansøgning om tilsagn eller ansøgning om udbeta-
ling af tilskud, jf. den foreslåede § 7, stk. 1, nr. 1. De nær-
mere regler herom, herunder om hvorvidt, der er tale om til-
skudsberettigede omkostninger, samt den nærmere bereg-
ning af tilskuddet forventes ligeledes at blive fastsat i en be-
kendtgørelse om ordningen.
I de tilfælde, hvor tilskud vil udgøre statsstøtte, skal det sik-
res, at de EU-retlige statsstøtteregler overholdes, herunder
støtteintensiteter fastsat i gruppefritagelsesforordningen,
hvis støtten kan ydes i henhold til denne forordning, samt de
minimis-forordnings støtteloft i de situationer, hvor støtten
ikke vil kunne ydes i overensstemmelse med gruppefritagel-
sesforordningen.
Under skrotningsordningen er det hensigten, at der kan ydes
tilskud til en energitjenesteleverandørs indkøb af varme-
pumpe, når varmepumpen erstatter opvarmning med oliefyr,
og bygningen befinder sig uden for de kollektive fjernvar-
me- og gasnet, samt varmepumpen indkøbes til brug efter
abonnementsordningen.
Det er hensigten, at tilskudsniveauet og beregning af tilskud
vil tage udgangspunkt i at sikre størst mulig additionalitet og
geografisk udbredelse af ordningen, således at formålet med
fremme af varmepumper ved skrotning af oliefyr imøde-
kommes.
Tilskuddets størrelse vil ikke gå videre end de beløbsgræn-
ser, der fastsat i gruppefritagelsesforordningens artikel 41.
32
Derudover forventes det, at tilskuddet vil basere sig på en
intervalbaseret støttestruktur, hvor støtten gradvist gradueres
på en skala inddelt i intervaller. Her er det tanken, at der i
det første interval ydes størst støtte til en energitjenesteleve-
randørs indkøb, og efterfølgende nedsættes støtten gradvist.
Tanken hermed er at bidrage til at udligne konkurrencen i
tilfælde af, at en energitjenesteleverandør er hurtigere til at
afsætte varmepumper end de øvrige energitjenesteleveran-
dører. Derudover er det forventningen, at den intervalbase-
rede nedtrappende støttestruktur i højere grad vil forberede
energitjenesteleverandørerne til at kunne fortsætte ordnin-
gen uden tilskud. Tilskudsniveau og beregning af tilskud vil
blive fastsat i bekendtgørelsen for ordningen.
Under erhvervspuljen er det tanken, at ordningen forventes
at blive administreret i overensstemmelse med EU’s ret-
ningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi eller
gruppefritagelsesforordningen. Dette betyder, at fastsættelse
af tilskudsberettigede omkostninger, tilskudsprocenter, støt-
teintensiteter, tilskuddets størrelse samt beregning heraf vil
ske i overensstemmelse hermed. De tilskudsberettigede pro-
jekter vil konkurrere om de udbudte midler i puljen ud fra et
kriterium om mindst mulige støttemidler per sparet kWh
over levetiden, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
7 (forslag til § 7, stk. 2, nr. 6, om kriterier for prioritering af
ansøgninger). På den baggrund forventes tilskudsstørrelsen
fastsat delvist på baggrund af ansøgningerne. Ministeren vil
kunne fastsætte regler om et tilskudsloft.
Med bestemmelsen § 7, stk. 2, nr. 3, foreslås, at klima-,
energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte nærmere
regler om den dokumentation, der skal tilvejebringes for at
kunne opnå tilsagn om tilskud og for at kunne få udbetalt til-
skud efter det foreslåede kapitel 3 i energispareloven, herun-
der krav til ansøger om ekstern kvalitetssikring af ansøgnin-
gen. Formålet med en sådan dokumentation er bl.a. at kunne
understøtte en god og retvisende forvaltning af tilskudsmid-
lerne og sikre, at det ansøgte projekt lever op til de målsæt-
ninger om energibesparelse og energieffektivisering, som
der med gennemførelse af projektet skal opnås. De forvente-
de dokumentationskrav vil således direkte understøtte de
konkrete betingelser, der forventes udmøntet i kommende
bekendtgørelser om ordningerne og vilkår i de tilsagn, der
forventes givet.
Klima-, energi og forsyningsministeren kan i den forbindel-
se fastsætte regler om, at tiltag dokumenteres med projek-
tregnskaber, tro- og loveerklæringer, revision m.v., herunder
fastsætte en særlig regnskabs- og revisionsinstruks. Der for-
ventes endvidere at blive fastsat regler om, hvilken doku-
mentation der skal indsendes i forbindelse med ansøgning
om udbetaling, herunder dokumentation for, at projektet er
gennemført i overensstemmelse med projektbeskrivelsen og
vilkår for tilsagnet, og at omkostningerne til projektet er af-
holdt. Der vil også kunne fastsættes regler om, at oplysnin-
ger m.v. skal bekræftes af en revisor.
Med hensyn til tilskudsordningen, der udmønter bygnings-
puljen, er det hensigten, at der vil blive fastsat regler om,
hvilken dokumentation, der skal indsendes i forbindelse med
ansøgning om tilsagn om tilskud og ansøgning om udbeta-
ling af tilskud, herunder dokumentation for, at projektet er
gennemført i overensstemmelse med ordningens positivliste.
Påkrævet dokumentation vil bl.a. kunne omfatte fakturaer
for gennemførte energiforbedringsprojekter. Endvidere for-
ventes det, at der ved tilskudsordningens administration vil
blive taget afsæt i den pågældende bygnings energimærk-
ning, som er udarbejdet i overensstemmelse med regler i el-
ler fastsat i medfør af lov om fremme af energibesparelser i
bygninger.
Det forventes, at der vil blive stillet krav om, at der skal an-
søges på baggrund af energimærkning, der udgør retvisende
information i forhold til de energiforbedringstiltag, som der
ansøges om støtte til. Herved vil det sikres, at der af et certi-
ficeret energifirma i forbindelse med energimærkningen er
foretaget en registrering af bygningens energimæssige ka-
rakteristika. Data fra energimærkningen vil kunne udgøre
dokumentation for bygningens energimæssige tilstand og
grundlag for en vurdering af, om forudsætningerne for til-
skud efter positivlistens krav er opfyldt.
Med hensyn til skrotningsordningen forventes ordningen
som nævnt ovenfor udmøntet som en tilskudsmodel med lø-
bende mulighed for virksomheder til at blive prækvalifice-
ret, hvorefter de kan tilbyde varmepumper på abonnement
til varmekunder, hvortil virksomheden kan ansøge om til-
skud til indkøb af varmepumper. Den foreslåede bestemmel-
se vil give mulighed for at fastsætte krav om dokumentation
for, at virksomhederne kan blive prækvalificeret, herunder
på basis af, at de har kompetencer, risikovillig kapital og et
tilstrækkeligt set up til effektivt at kunne tilbyde varmepum-
per på abonnement. Det er forventningen, at udbetaling af
tilskud vil kunne ske ved indsendelse af dokumentation for
konverteringen i forhold til før- og eftersituationen, herun-
der gennem fakturaer, revisorpåtegninger, kontrakter for
abonnementer og billeder.
I forbindelse med energitjenesteleverandørens ansøgning
om udbetaling vil der kunne fastsættes krav om, at der skal
vedlægges dokumentation for projektets gennemførelse. Det
vil være en forudsætning for at få udbetalt tilskud, at den an-
svarlige myndighed, som forventes at være Energistyrelsen,
modtager dokumentation for installationen. Af betingelser,
som eksempelvis kan fastsættes, kan være, at ansøgningen
bl.a. skal indeholde et projektregnskab med oplysninger om
størrelsen af de afholdte og betalte støtteberettigede omkost-
ninger, navn og CVR-nummer på virksomheden, hvor var-
mepumpen er indkøbt, fakturadato, start og slutdato for in-
stallationen, adressen hvorpå varmepumpen er installereret
m.v. Der vil endvidere med henblik på at dokumentere var-
mepumpens installation og drift, f.eks. skulle vedlægges an-
søgningen en skriftlig aftale mellem varmekunden og ener-
gitjenesteleverandøren. Det forventes, at energitjenesteleve-
randøren i forbindelse med indgåelse af aftale med varme-
kunden om en abonnementsordning vil skulle gøre varme-
kunden opmærksom på, at den skriftlige aftale mellem ener-
gitjenesteleverandøren og varmekunden vedlægges ansøg-
33
ning om tilsagn. Denne aftale vil skulle tjene som dokumen-
tation for, at energitjenesteleverandøren opfylder de gælden-
de betingelser over for Energistyrelsen. Derudover vil ener-
gitjenesteleverandøren skulle oplyse varmekunden om, at
energitjenesteleverandøren skal videregive oplysninger om
ordningen til Energistyrelsen, når Energistyrelsen udbeder
disse oplysninger.
Under erhvervspuljen er det hensigten, at der vil blive fast-
sat regler om, hvilken dokumentation der skal indsendes i
forbindelse med ansøgning om tilskud og anmodning om
udbetaling af tilskud, herunder dokumentation for, at projek-
tet er gennemført i overensstemmelse med projektbeskrivel-
sen og evt. vilkår for tilsagnet, og at omkostningerne til pro-
jektet er afholdt. Energistyrelsen forventes at fastsætte stan-
dardløsninger og standardværdier om f.eks. levetider, ener-
gipriser, driftstider og besparelsesmængder samt bereg-
ningsmetoder, der skal anvendes ved opgørelse og doku-
mentation af et energispareprojekt, der søges tilskud til. Der
forventes at blive fastsættes regler om, at der skal indsendes
projektregnskab for det projekt, der er givet tilsagn om til-
skud til, og hvordan dette regnskab skal revideres. Der for-
ventes også kunne fastsættes regler om, at oplysninger m.v.
skal bekræftes af en revisor eller energifaglig tredjepart. Be-
stemmelsen giver også mulighed for, at ministeren kan fast-
sætte krav om, at ydelse af tilsagn eller tilskud betinges af,
at den relevante dokumentation for et energispareprojekt ud-
arbejdes eller gennemgås af en ekstern part. Dette kan være
relevant i situationer, hvor dokumentationen ikke er tilstræk-
kelig til at kunne vurdere de forventede eller realiserede be-
sparelser eller i situationer, hvor der efter dialog med ansø-
ger fortsat er uenighed om dokumentationen. Det er forvent-
ningen, at sådanne eksterne parter vil bestå af registrerede
energisynskonsulenter eller energifaglige med lignende kva-
lifikationer. Formålet med et krav om anvendelse af en eks-
tern part er at sikre kvaliteten i den udarbejdede dokumenta-
tion. Samtidig vil der kunne være situationer, hvor det vil
være særligt vanskeligt at sikre en tilstrækkelig dokumenta-
tion af før-situationen, dvs. situationen før energisparepro-
jektet gennemføres. Her vil det for at have mulighed for at
kunne vurdere en ansøgning være væsentligt at kunne kræve
en ekstern kvalitetssikring af udarbejdelse af ansøgningen.
Af forslaget til § 7, stk. 2, nr. 4, fremgår, at ministeren kan
fastsætte nærmere regler om betingelser for at opnå tilsagn
om tilskud. Det forventes, at betingelserne for de enkelte
ordninger vil fremgå af de respektive bekendtgørelser og og-
så vil kunne blive afspejlet i udformningen af evt. tro- og lo-
veerklæringer.
Med hensyn til tilskudsordningen, der udmønter bygnings-
puljen, vil bemyndigelsen give mulighed for at fastsætte
nærmere krav, der skal opfyldes for at opnå tilsagn, i en be-
kendtgørelse. Denne bekendtgørelse vil kunne indeholde
krav til, hvilke forhold, herunder af teknisk karakter, der
skal være dokumenteret for, at der kan gives tilsagn om til-
skud. Det bemærkes, at der ved tilskudsordningens udmønt-
ning er lagt op til bl.a. at tage afsæt i energimærkningen for
den pågældende bygning. Det forventes, at der vil blive stil-
let krav om, at der skal ansøges på baggrund af energimærk-
ning, der udgør retvisende information i forhold til de ener-
giforbedringstiltag, som der ansøges om støtte til.
Hvis der ydes tilskud til boligejere til gennemførelse af
energiforbedrende projekter i private udlejningsejendomme
med helårsboliger, forventes det, at ejeren vil blive pålagt at
sikre, at tilskuddet fratrækkes i de forbedringsudgifter, som
danner grundlag for en eventuel lejeforhøjelse i løbende le-
jeforhold og ved fastsættelse af leje ved indgåelse af nye le-
jeaftaler. Indbringes en sag om lejefastsættelse i en ejendom,
hvor der er givet tilskud til energiforbedrende projekter, for
huslejenævnet, påser nævnet, at der ikke beregnes lejeforhø-
jelse for den del af forbedringsudgifterne, som dækkes af til-
skuddet eller at der for denne del af forbedringsudgifterne
fastsættes leje ved indgåelse af nye lejeaftaler.
Under den foreslåede skrotningsordning er det tanken, at be-
tingelserne for ordningen vil fremgå af bekendtgørelsen for
ordningen. Efter den foreslåede skrotningsordning er det
energitjenesteleverandøren, som vil kunne opnå tilsagn om
tilskud efter ansøgning. Det er tanken, at bekendtgørelsen
blandt andet kommer til at fastsætte betingelser om, at var-
mepumpen skal erstatte opvarmning af bygningen med olie,
og at bygningen er uden for det kollektive fjernvarme- og
gasnet. Endvidere vil betingelser om, at energitjenesteleve-
randøren står for tilbud om installation, drift og vedligehol-
delse af varmepumpen samt levering af varme kunne fremgå
af bekendtgørelsen. Derudover vil der kunne fastsættes be-
tingelser om, at ansøger f.eks. skal være registreret med
CVR-nr., at ansøger ikke kan modtage tilskud til varmepum-
per, der installeres hos dem selv, at installation gælder for
nyetablerede anlæg, m.v. Derudover vil der kunne fastsættes
lignende eller yderligere betingelser i forbindelse med fast-
læggelsen af regler om ansøgningsproceduren og indkaldel-
sen af ansøgninger. Endvidere vil der kunne fastsættes be-
tingelser vedrørende ejerskabsforhold og overdragelse af
ejerskabsforhold, fakturering af varmeforbrug. Betingelser-
ne vil kunne understøtte, at der sikres størst mulig additiona-
litet og mulighed for udnyttelse af puljens midler, samt at
hensigten med ordningen er at fremme varmepumper ved
skrotning af oliefyr.
Under udmøntning af erhvervspuljen er det tanken, at be-
stemmelsen vil kunne give mulighed for at fastsætte krav til,
hvilke forhold af blandt andet teknisk og økonomisk karak-
ter, der skal være dokumenteret for, at der kan gives tilsagn
om tilskud. Der forventes at blive fastsat krav til opgørelse
og dokumentation af før- og efter-situationen for det energi-
besparende projekt samt for tiltagets forventede effekt. Be-
skrivelse af før-situationen skal ske på en veldokumenteret
måde, der er forståelig og gennemskuelig og redegøre for de
aktiviteter, der fører til energibesparelsen. Beskrivelse af
den forventede efter-situation skal redegøre for installatio-
nen og dets tekniske elementer, produktionsvolumen, samt
hvilke aktiviteter der iværksættes for at opnå den konkrete
besparelse. De enkelte elementer i beskrivelsen skal være
identificérbare. I opgørelsen af projektets forventede effekt
skal den samlede energibesparelse som udgangspunkt opgø-
34
res udtrykt som nettoforskellen mellem energiforbruget før
og det estimerede energiforbrug efter gennemførelsen af
energispareprojektet. Der forventes at blive fastsat krav til
opgørelse og dokumentation af projekternes økonomiske
forhold herunder f.eks. energipriser, investeringsomkostnin-
ger samt projekternes tilbagebetalingstid. Det forventes des-
uden, at der vil blive fastsat krav til opgørelse og dokumen-
tation af den faktiske efter-situation forud for udbetaling af
tilskud. Formålet med kriterier om tilbagebetalingstider er at
undgå, at der ydes tilskud til projekter, der driftsøkonomisk
skønnes at ville være rentable for virksomhederne at gen-
nemføre uden tilskud, eller hvor tilskuddets effekt vurderes
at være for lille. Der forventes derfor at være mulighed for
at afvise projekter på baggrund af projektets tilbagebeta-
lingstid.
Det er desuden hensigten, at der i bekendtgørelserne for til-
skudsordningerne vil kunne fastsættes krav om, at tilsagns-
modtager i hele perioden, hvor betingelserne for tilskud ef-
ter loven eller regler udstedt i medfør af loven skal opfyldes,
skal underrette den ansvarlige myndighed, hvis betingelser
for at modtage tilskud ikke længere er opfyldt. Tilsagns-
modtageren vil dermed kunne pålægges en eksplicit under-
retningspligt og skal af egen drift underrette den tilsagnsgi-
vende myndighed, hvis tilsagnsbetingelserne for at modtage
tilskud ikke længere er opfyldt. Et sådan krav vil supplere
energisparelovens § 21, stk. 1, der foreslås også at omfatte
kapitel 3. Det vil medføre, at myndigheden bl.a. vil kunne
pålægge tilsagnsmodtagere omfattet af kapitel 3 at udarbej-
de og meddele alle sådanne oplysninger, som er nødvendige
for varetagelsen af de opgaver, som er nævnt i loven. Her-
med er der tale om en oplysningspligt af egen drift.
Af forslag til § 7, stk. 2, nr. 5, fremgår, at ministeren vil
kunne fastsætte regler om muligheden for at fastsætte vilkår
i tilsagn.
Med hjemmel i denne bestemmelse vil der for de enkelte til-
skudspuljer kunne fastsættes regler om, at der kan fastsættes
specifikke vilkår i forbindelse med tilsagn om eksempelvis
tidsfrister for påbegyndelse og afslutning af energisparepro-
jekterne, herunder frist for anmodning om udbetaling af til-
skud efter afslutning af energispareprojekterne. Desuden vil
der kunne fastsættes specifikke vilkår om tilskudsmodtagers
oplysningsforpligtelse ved ændringer i ejerforhold, nøgle-
medarbejdere og andre ændringer, som har indflydelse på
projektet, om afholdelse af udgifter til håndværkere og in-
stallatører, indkøb af materiel, aflæggelse af projektregn-
skab, revision, afrapportering, samt at administrerende myn-
dighed til enhver tid vil kunne kræve oplysninger om pro-
jektets faglige og økonomiske status eksempelvis i form af
en revisorpåtegnet opgørelse af projektets omkostninger på
det gældende tidspunkt m.v. Endvidere vil der kunne fast-
sættes vilkår om, at tilskudsmodtager skal stå til rådighed
for og bidrage til erfaringsopsamling og evaluering af ord-
ningen. Der henvises til energisparelovens § 21, som fore-
slås udvidet til også at gælde for det foreslåede nye kapitel
3.
Listen af vilkår er ikke udtømmende, og det er hensigten, at
de fastsatte vilkår vil bidrage til størst mulig additionalitet
og mulighed for udnyttelse af puljernes midler samt bidrage
til at opfylde ordningernes formål om at fremme målsætnin-
gen med ordningerne og en god og retvisende forvaltning.
Der vil således også kunne stilles krav om eksempelvis mi-
lepælsafrapporteringer til den administrerende myndighed
undervejs i projektets gennemførelse.
Det vil af bekendtgørelsen tillige kunne fremgå, at der ud
over en generel oplysningspligt, der vil kunne fremgå af be-
kendtgørelsen for den enkelte tilskudsordning, i tilsagn kan
fastsættes specifikke vilkår om, at tilsagnsmodtager i hele
perioden, hvor betingelserne for tilskud efter loven eller reg-
ler udstedt i medfør af loven skal opfyldes, skal underrette
den ansvarlige myndighed, hvis betingelser for at modtage
tilskud ikke længere er opfyldt. Tilsagnsmodtageren vil der
med kunne pålægges en konkret og eksplicit underretnings-
pligt og skal af egen drift underrette den tilsagnsgivende
myndighed, hvis vilkår for at modtage tilskud ikke længere
er opfyldt. Bestemmelsen vil supplere energisparelovens §
21, stk. 1, der foreslås også at omfatte kapitel 3, og som bl.a.
pålægger tilsagnsmodtagere omfattet af kapitel 3 at udarbej-
de og meddele alle sådanne oplysninger, som er nødvendige
for varetagelsen af de opgaver, som er nævnt i loven.
Af den foreslåede § 7, stk. 2, nr. 6, fremgår, at ministeren vil
kunne fastsætte regler om kriterier for prioritering af ansøg-
ninger om tilskud. Der vil kunne tages udgangspunkt i at
fremme flest mulige energibesparelser og energieffektivise-
ringer, og formålet er at understøtte et konkurrenceelement
blandt mulige ansøgninger, herunder at fremme størst mulig
energibesparelser pr. tilskudskrone, samt at fremme så høj
additionalitet som mulig.
Det er derfor ikke tanken, at ministeren vil dispensere fra de
regler, der udmønter prioriteringskriterier, da det ville kunne
svække målsætninger for de forventede ordninger. Herudo-
ver ville det kunne stride imod lighedsprincippet at dispen-
sere i tilskudssystemer, der bl.a. indeholder et konkurrence-
element.
I forhold til bygningspuljen forventes konkurrencen om til-
skud at være baseret på en prioritering af projekter med ud-
gangspunkt i størst energibesparelse (kWh) pr. m² opvarmet
areal. Det vil sige, at ansøgningerne vedrørende energiforbe-
dringstiltag fra de projekter, der vil føre til de største bereg-
nede energibesparelser pr. m² opvarmet areal, vil prioriteres
og tildeles tilskud først. Denne model forventes anvendt
med henblik på at fremme dybe renoveringer, hvor der vil
ske en samtidig forbedring af flere bygningselementer, f.eks.
både i forhold til tag og ydervægge. Dette vil tillige under-
støtte en så høj additionalitet som mulig. Det langsigtede be-
hov for reduktion af energiforbruget forventes også under-
støttet af denne model.
Med hensyn til bygningspuljen bemærkes tillige, at ordnin-
gens konkurrencemodel vil skulle ses i sammenhæng med,
at det forventes, at der vil blive anvendt en positivliste. Posi-
35
tivlisten forventes at indeholde en oplistning af energiforbe-
dringstiltag, der kan opnås tilskud til, herunder beregnede
besparelser, der ligger til grund for tilskuddet..
Såfremt en ansøgning inden for en tilsagnsramme for en gi-
ven ansøgningsrunde ikke kan imødekommes, kan det over-
vejes at fastsætte regler, hvorefter en godkendt ansøgning,
der rammer tærsklen for tilsagnsrammen, vil kunne imøde-
kommes på tilsvarende måde som beskrevet nedenfor under
erhvervspuljen.
Under skrotningsordningen vil bestemmelsen give mulighed
for at kunne fastsætte kriterier, som virksomhederne skal
opfylde for at blive prækvalificeret. Kriterierne vil kunne
fastsættes med hensyn til at identificere virksomheder, der
har kompetencer, risikovillig kapital og et tilstrækkeligt set-
up til effektivt at kunne tilbyde varmepumper på abonne-
ment. Ved kriterier for skrotning vil der bl.a. kunne lægges
vægt på omkostningseffektiviteten i forhold til varmepum-
pens tekniske egenskaber, projektlederens erfaring, kvalifi-
kationerne blandt medarbejdere, organiseringen af projekter-
ne, samt robustheden af virksomhedens økonomi m.v.
Med hensyn til skrotningsordningen bemærkes det endvide-
re, at ordningen forventes udmøntet som en tilskudsmodel
med løbende mulighed for virksomheder at blive prækvalifi-
ceret og derefter kan tilbyde abonnementsordningen til var-
mekunder, hvortil virksomheden kan ansøge om tilskud til
indkøb af varmepumper efter et først-til-mølle princippet i
forhold til de afsatte midler. Dog skal dette ses i sammen-
hæng med den foreslåede § 7, stk. 2, nr. 2, om tilskudsni-
veauet og beregning af tilskud, som forventes at ville tage
udgangspunkt i at sikre størst mulig additionalitet og geo-
grafisk udbredelse af ordningen, således at formålet med
fremme af varmepumper ved skrotning af oliefyr imøde-
kommes.
Erhvervspuljen søges udmøntet som en konkurrencebaseret
tilskudsmodel, hvor midlerne i puljen vil blive udbudt i flere
årlige ansøgningsrunder. Det forventes, at ansøgningerne vil
konkurrere om de udbudte midler i puljen på baggrund af
flest sparede kWh over projektets levetid pr. ansøgte til-
skudsmidler. Efter hver ansøgningsrunde vil Energistyrelsen
kunne give tilsagn om tilskud på baggrund af en sagsbe-
handling af ansøgningerne og en rangering af dem , således
at det projekt med den laveste pris per kWh prioriteres foran
det med de næstlaveste omkostninger og opefter. For hver
ansøgningsrunde fastsættes en vejledende tilsagnsramme
med en fast tærskelværdi for ansøgningsrunden,, på bag-
grund af hvilken afskæringsprisen bliver fastlagt. Afskæ-
ringsprisen er den pris per kWh, som den sidste ansøgning i
prioritetsrækken kan komme i betragtning med, og tærskel-
værdien vil være grænsen for, hvor mange af de prioriterede
ansøgninger, der vil kunne komme i betragtning i den på-
gældende ansøgningsrunde. Med den af de prioriterede og
godkendte ansøgninger, der rammer denne tærskelværdi, vil
afskæringsprisen blive fastlagt for den enkelte runde. De
projekter, der er dyrere, vil herefter få afslag. Hvis et pro-
jekts pris ligger under denne tærskelværdi for den pågælden-
de ansøgningsrunde,, forventes det, at projektet vil kunne få
tilsagn om tilskud, hvis ansøgningen i sin helhed efter sags-
behandlingen kan godkendes, og der er tilstrækkelige midler
inden for samme år. Den reelle tilsagnsramme skal således
ses samlet for hele året.
Der vil kunne fastsættes sekundære tildelingskriterier, som
eksempelvis størrelsen af den samlede besparelse, besparel-
sernes levetid eller fortrængt CO2 over projektets levetid,
der vil kunne anvendes i tilfælde af eksempelvis prislighed
mellem to eller flere projekter.
I den foreslåede § 7, stk. 3, gives en bemyndigelse for kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler
om ansøgning om tilsagn og udbetaling af tilskud. Admini-
strationen af tilskudsordningerne vil ske inden for de statsli-
ge rammer for tilskudsadministration og i overensstemmelse
med anbefalingerne i bl.a. Moderniseringsstyrelsens vejled-
ninger på området. Ansøgninger vil kunne opnå tilsagn in-
den for den bevillingsramme (tilsagnsramme) for puljen, der
er afsat. Når projektet så er gennemført, vil der på baggrund
af den krævede dokumentation, overholdelse af fastsatte
frister m.v., kunne ansøges om udbetaling af tilskuddet, som
inden for en udbetalingsramme og svarende til de tilsagn,
der er givet, vil kunne udbetales.
Med bestemmelsen i § 7, stk. 3, nr. 1, om ansøgningsproce-
duren foreslås hjemmel til, at ministeren vil kunne fastsætte
regler om fremsendelse af ansøgninger, hvem ansøgning
skal fremsendes til, behandling af ansøgninger om tilsagn
om tilskud og udbetaling af tilskud, herunder selve ansøg-
ningsproceduren, ansøgningens form og indhold samt tids-
frister. Desuden vil der kunne fastsættes regler om, at der
skal anvendes elektroniske standardblanketter, bl.a. til brug
for kontrol, jf. også energisparelovens § 21, stk. 3, der om-
fatter hjemmel til at kunne stille krav om digital kommuni-
kation, herunder ved ansøgninger. Bemyndigelsen vil såle-
des vedrøre den praktiske tilrettelæggelse af ansøgningspro-
ceduren og de nærmere regler for, hvordan man skal søge,
hvilke blanketter, der skal udfyldes. Det forventes, at ord-
ningerne vil blive administreret af Energistyrelsen.
Fælles for tilskudsordningerne er, at der forventes at blive
taget udgangspunkt i, at ansøgninger om tilsagn om tilskud
og udbetaling af tilskud skal indgives elektronisk, og at der
vil blive anvendt et elektronisk sagsbehandlingssystem, hvor
der med hensyn til en række valideringer kan gennemføres
samkøring med andre IT-systemer, herunder f.eks. så vidt
angår tilskudsordningen om bygninger, BBR og energimær-
kedata.
Det er hensigten, at den ansvarlige myndighed, når ansøger
har indsendt ansøgning om tilsagn om tilskud under byg-
nings- og erhvervspuljen, vil skulle kontrollere de indsendte
oplysninger for, om projektet opfylder de tekniske krav og
betingelserne for at opnå tilskud. Hvis det energibesparende
projekt overholder de tekniske og økonomiske krav m.v.,
eventuelt efter at der er indhentet supplerende oplysninger
hos ansøger, vil det derefter deltage i konkurrencen mellem
36
godkendte ansøgninger om at kunne modtage tilsagn om til-
skud. Det er tanken, at godkendte ansøgninger, dvs. ansøg-
ninger, der er sagsbehandlede og lever op til gældende be-
tingelser, vil kunne prioriteres inden for ansøgningsrundens
tilsagnsramme. Når projektet er realiseret, vil projektets
gennemførelse skulle dokumenteres over for den ansvarlige
myndighed, herunder vil det skulle vurderes, om dokumen-
tationen er retvisende. For skrotningsordningen forventes
det ikke, at virksomhederne deltager i en konkurrence mel-
lem ansøgninger om godkendelser, men behandles ud fra
ansøgninger fra prækvalificerede virksomheder om at kunne
modtage tilsagn efterhånden som ansøgningerne herom ind-
kommer, som beskrevet i punkt 2.1.2.2.2.
Med bestemmelsen i § 7, stk. 3, nr. 2, foreslås, at ministeren
vil kunne fastsætte regler om ansøgningsperioder.
Ordningerne forventes for så vidt angår bygningspuljen og
erhvervspuljen at blive tilrettelagt efter følgende overordne-
de modeller. Ved bekendtgørelserne foreslås fastsat regler
om perioder inden for hvilke, der vil kunne ansøges, herun-
der ved at offentliggøre disse i overensstemmelse med cir-
kulære nr. 10082 af 26. november 2019 om Statens-tilskud-
spuljer.dk og på Energistyrelsens hjemmeside. Med disse
ansøgningsrunder vurderes de indkomne ansøgninger og pri-
oriteres i overensstemmelse med de regler, der vil blive fast-
sat i de pågældende bekendtgørelser. De godkendte ansøg-
ninger vil kunne opnå tilsagn inden for den bevillingsramme
for puljen, der er afsat.
Med hensyn til bygningspuljen og erhvervspuljen forventes
det, at ordningerne vil blive tilrettelagt således, at der vil
være flere ansøgningsrunder hvert år. Hyppigheden af an-
søgningsrunder vil både skulle tage hensyn til, at afviste an-
søgere skal have mulighed for at søge igen, evt. med en re-
videret ansøgning, inden for en overskuelig tidshorisont,
samt ud fra et hensyn til administrationen af ordningen.
Med hensyn til skrotningsordningen forventes det, at ordnin-
gen vil blive tilrettelagt således, at der løbende vil kunne
prækvalificeres energitjenesteleverandører, som kan tilbyde
abonnementsordningen til varmekunder. Den løbende mu-
lighed, som virksomheder har for at ansøge om prækvalifi-
kation, vil både skulle tage hensyn til, at afviste ansøgere
skal have mulighed for at søge igen med en revideret ansøg-
ning, samt ud fra et hensyn til administrationen af ordnin-
gen.
Der vil efter den foreslåede bestemmelse bl.a. kunne blive
fastsat regler om, at ansøgning om udbetaling senest skal
indgives inden en bestemt frist efter projektets færdiggørel-
se. Subsidiært vil der i tilsagn om tilskud kunne fastsættes
individuelle frister for ansøgning om udbetaling i medfør af
vilkår i tilsagnet, jf. den foreslåede § 7, stk. 2, nr. 5.
Overskridelse af fristen for ansøgning om udbetaling vil
som udgangspunkt indebære, at tilsagn om tilskuddet bort-
falder, dog således at Energistyrelsen i særlige tilfælde efter
ansøgning i medfør af den foreslåede § 10, stk. 3, vil kunne
se bort fra fristoverskridelsen, jf. de specielle bemærkninger
nedenfor.
Med bestemmelsen § 7, stk. 3, nr. 3, foreslås, at ministeren
inden for beløb, der vil blive afsat på de årlige bevillingslo-
ve, vil kunne fastsætte tilskudspuljernes størrelse pr. ansøg-
ningsrunde.
Det følger således af den foreslåede bestemmelse, at mini-
steren bliver bemyndiget til at fastsætte puljernes størrelse
pr. ansøgningsrunde og antal ved regler i bekendtgørelse.
Hverken puljernes størrelse eller antal er endnu fastlagt. Det
foreslås, at ministeren kan fastsætte disse via regler i be-
kendtgørelserne for de pågældende støtteordninger på en så-
dan måde, at der skal kunne sikres størst mulig målretning
af ordningen og tilpasning til markedet.
Betingelse om, at et projekt skal være gennemført og om-
kostninger afholdt før udbetaling, er et grundlæggende prin-
cip, der foreslås lovfæstet i energispareloven for så vidt an-
går projekter, der kan få tilskud i medfør af lovens foreslåe-
de kapitel 3. Den skal derfor ses i forlængelse af de specifik-
ke bemyndigelser i den foreslåede § 7. Med § 8 foreslås ud-
trykkeligt som en betingelse for udbetaling af tilskud, at pro-
jektet om energibesparelser og energieffektiviseringer er
gennemført, og at omkostninger til projektet er afholdt forud
for ansøgning om udbetaling. Til understøttelse af den til-
skyndende effekt, der afspejles i forhold til det foreslåede
krav i § 7, stk. 1, om, at projektet ikke må være påbegyndt
inden tilsagn om tilskud, foreslås i § 8, at tilskud kun udbe-
tales efter ansøgning og i henhold til det givne tilsagn efter §
7, når projektet er gennemført, og omkostningerne til pro-
jektet om energibesparelser og energieffektivisering er af-
holdt.
For at skabe grundlag for en god og sikker tilskudsforvalt-
ning inden for det foreslåede kapitel 3 er det tanken at eta-
blere et kontrolsystem, der effektivt kan understøtte denne
målsætning. Den gældende energisparelov har alene i § 16
en bemyndigelsesbestemmelse under lovens kapitel 5, som
omhandler specifikke kontrolforanstaltninger. Lovens kapi-
tel 5 omhandler imidlertid alene obligatoriske energisyn
m.v. for store virksomheder. Den gældende § 16 omfatter
bemyndigelse til at fastsætte regler inden for kapitel 5, her-
under om kontrol. Der er ikke andre kontrolbestemmelser i
loven, og fordi lovforslaget med kapitel 3 samler bestem-
melserne om tilskud til energibesparelser og energieffektivi-
sering dér, foreslås kontrolbestemmelsen i forhold til tilskud
til energibesparelser og energieffektivisering indsat i kapitel
3 i direkte tilknytning til de øvrige bestemmelser om tilskud.
Den foreslåede bestemmelse i § 9 i energispareloven omfat-
ter hjemmel til kontrol med, at reglerne i kapitel 3 eller reg-
ler fastsat i medfør heraf samt vilkår i tilsagn bliver over-
holdt. Den foreslåede bestemmelse indeholder desuden
hjemmel til, at der hos ansøger vil kunne indhentes sådanne
oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af de i lo-
ven omfattede opgaver om tilskudsadministration. Herudo-
37
ver foreslås, at ministeren vil kunne fastsætte regler om kon-
trollen og om fornødent gennemføre fysisk kontrol. Tilskud-
smodtager eller af denne bemyndigede personer vil kunne
blive pålagt pligt til at bistå ved gennemførelsen af kontrol-
len.
Da lovforslaget med kapitel 3 samler bestemmelserne om
tilskud til energibesparelser og energieffektivisering dér,
foreslås kontrolbestemmelsen i forhold til tilskud til energi-
besparelser og energieffektivisering indsat i kapitel 3 i di-
rekte tilknytning til de øvrige bestemmelser om tilskud.
Med den foreslåede § 9, stk. 1, fører klima-, energi- og for-
syningsministeren kontrol med, at reglerne i lovens kapitel
3, eller regler udstedt i medfør heraf samt vilkår i tilsagn
overholdes.
Det er tanken, at kontrolbeføjelsen i medfør af lovens § 19
og det almindelige over- underordnelsesforhold vil blive de-
legeret til en styrelse under ministeriet (Energistyrelsen). Ef-
ter lovens § 19 kan klima-, energi- og forsyningsministeren
bemyndige en under ministeriet oprettet institution, en an-
den myndighed, en virksomhed eller en anden sagkyndig in-
stitution eller organisation til at udøve de beføjelser, der i
denne lov er tillagt ministeren. Hvis det viser sig nødven-
digt, eksempelvis at sikre det nødvendige faglige grundlag
for udøvelsen af kontrolbeføjelsen, vil der med forslaget væ-
re mulighed for med hjemmel i § 19 inden for afgrænsede
rammer at kunne delegere visse kontrolbeføjelser til ekstern
part for så vidt angår verifikation og kvalitetssikring af den
dokumentation, der lægges til grund for ansøgning om til-
sagn om tilskud og for udbetaling af tilskud. Denne eksterne
part kan være en under ministeriet oprettet institution, en an-
den myndighed, en virksomhed eller en anden sagkyndig in-
stitution eller organisation, jf. § 19.
Tilsagnsmodtager vil i overensstemmelse med energispare-
lovens § 21 om underretnings- og oplysningsforpligtelser i
hele perioden, hvor betingelserne for tilskud skal opfyldes
efter loven eller regler udstedt i medfør heraf, på forlangen-
de skulle afgive erklæring om, hvorvidt betingelserne for til-
skud fortsat er opfyldt. Energisparelovens § 21 foreslås ud-
videt til at omfatte forpligtelser i henhold til det foreslåede
kapitel 3, jf. nedenfor til § 1, nr. 12, vedrørende forslag om
ændring af energisparelovens § 21, stk. 1.
Den foreslåede § 9, stk. 1, vil således medføre, at ministeren
eller den, der af ministeren bemyndiges til det, vil kunne
gennemføre kontrol af reglernes overholdelse, så de betin-
gelser og vilkår, der stilles for at kunne give tilsagn om til-
skud, er opfyldt samt, at betingelserne og vilkår for udbeta-
lingen af tilskuddet efter gennemførelse af projektet ligele-
des er opfyldt. Betingelserne vil således bl.a. omfatte de be-
tingelser i henhold til regler, der udstedes i medfør af den
foreslåede § 7, stk. 2, nr. 4, og de vilkår der kan fastsættes i
tilsagn i medfør af den foreslåede § 7, stk. 2, nr. 5. Herudo-
ver vil kontrollen medføre gennemgang af den dokumenta-
tion, der kan kræves i forbindelse med ansøgning om tilsagn
og udbetaling af tilskud, jf. den foreslåede § 7, stk. 2, nr. 3.
Til brug for kontrollen vil der bl.a. være behov for at ind-
hente offentligt tilgængelige oplysninger fra en række regi-
stre, herunder BBR, Energimærkningsdatabasen og CVR.
Hvor der vil være behov for at anvende andre ikke-offentligt
tilgængelige oplysninger, er det Klima-, Energi- og Forsy-
ningsministeriets vurdering, at dette vil kunne ske i overens-
stemmelse med forvaltningslovens § 31 og de regler, der er
gælder i overensstemmelse med EU’s databeskyttelsesreg-
ler, GDPR, der står for General Data Protection Regulation
samt den nationale databeskyttelseslovgivning. Der henvises
tillige til afsnit 4 i de almindelige bemærkninger om digitali-
seringsklar lovgivning.
Af den foreslåede § 9, stk. 2, fremgår, at ministeren og de,
der er særligt bemyndiget dertil, jf. § 19, hvis det skønnes
nødvendigt for at tilvejebringe oplysninger til brug for kon-
trolopgaver i henhold til dette kapitel eller regler udstedt i
medfør heraf, mod behørig legitimation og uden retskendel-
se vil have adgang til fysiske installationer og konstruktio-
ner i virksomheder, hvortil der er givet tilsagn om tilskud til
realisering af energibesparelser eller energieffektiviseringer
efter denne lov. På tilsvarende måde vil ministeren og de,
der er særligt bemyndiget dertil, jf. § 19, have adgang til
virksomheders regnskaber, forretningsbøger, papirer m.v.,
herunder materiale, der opbevares i elektronisk form.
Det er overordnet set forventningen, at langt størsteparten af
tilskudssagerne vil kunne kontrolleres administrativt på bag-
grund af indsendt dokumentation, herunder gennem de krav
om dokumentation, der stilles i forbindelse med såvel an-
søgning om tilsagn om tilskud såvel som – efter tiltagets
gennemførelse – ansøgning om udbetaling af tilskud. Ad-
gang uden retskendelse forventes ud fra et proportionalitets-
hensyn kun at blive betragtet som nødvendigt i sjældne til-
fælde, herunder hvor andre og mindre indgribende kontrol-
foranstaltninger ikke kan anses for tilstrækkelige i det kon-
krete tilfælde.
Der vil dog kunne være situationer, eksempelvis ud fra en
specifik risikovurdering eller ved særlig mistanke om ure-
gelmæssigheder, hvor det vil være nødvendigt at foretage en
fysisk kontrol på stedet af de installationer m.v., der er givet
tilsagn om tilskud til, herunder også hvorvidt betingelser for
eller vilkår i tilsagn er opfyldt. Adgangen for ministeren og
de, der er særligt bemyndigede hertil efter lovens § 19, vil
omfatte adgang til fysiske installationer og konstruktioner i
de relevante dele af den pågældende virksomheds driftssted
og alle øvrige lokaliteter, hvor projektet efter ansøgningen
om tilsagn skal gennemføres. Det foreslås endvidere, at mi-
nisteren og de, der er særligt bemyndiget dertil, jf. § 19, skal
have ret til at gøre sig bekendt med relevant skriftligt mate-
riale, herunder materiale, der opbevares i elektronisk form, i
det omfang, det er nødvendigt for at udøve kontrol efter lo-
ven.
Bestemmelsen vil ifølge forslaget give hjemmel til at foreta-
ge kontrol på stedet, der vil kunne ske uden retskendelse.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
bestemmelserne i lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikker-
38
hed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og op-
lysningspligter med senere ændringer (retssikkerhedsloven).
Denne lov indeholder bl.a. regler om myndighedernes pligt
til at give underretning til vedkommende borger eller virk-
somhed forud for et tvangsindgrebs gennemførelse, samt om
den fremgangsmåde forvaltningsmyndighederne eller andre,
som måtte være bemyndiget dertil, skal følge ved iværksæt-
telse af et tvangsindgreb uden for strafferetsplejen (kontrol-
besøg m.v.).
Den foreslåede § 9, stk. 2, vil endvidere give mulighed for,
at andre i følgeskab med de kontrollerende myndigheder,
såsom personer med særlig fagkundskab kan medvirke ved
kontrollen gennemført af den myndighed, eller de personer,
der er særligt bemyndiget dertil.
For så vidt angår gennemførelse af kontrol i forhold til til-
skudsordningen om energibesparelser og energieffektivise-
ringer i bygninger (bygningspuljen) er det hensigten, at mi-
nisteren og de, der er særligt bemyndiget dertil i medfør af §
19, vil have adgang uden retskendelse til at foretage kontrol
i virksomheders bygninger, hvor det omhandlede projekt ef-
ter ansøgningen om tilsagn skal gennemføres, dvs. den eller
de dele af bygningen, hvor den fysiske installation eller kon-
struktion vil kunne findes. Adgangen forventes yderligere at
være begrænset til de dele af bygningen, som er uden for be-
boelsesareal.
På tilsvarende måde vil ministeren og de, der i henhold til
lovens § 19 er særligt bemyndiget dertil, have adgang til
virksomheders regnskaber, forretningsbøger, papirer m.v.,
herunder materiale, der opbevares i elektronisk form, for at
tilvejebringe oplysninger til brug for kontrolopgaver i hen-
hold til loven. Kontrollen vil blive tilrettelagt på baggrund
af, at ordningen vil tage afsæt i de pågældende bygningers
energimærkning, herunder suppleret med bl.a. fakturaer for
de gennemførte projekter. Det er forventningen, at største-
parten af tilskudssagerne vil kunne kontrolleres administra-
tivt på baggrund af dokumentation, der er lagt til grund ved
sagernes behandling. Fysisk kontrol vil dog kunne være
nødvendig i helt særlige tilfælde, f.eks. hvis der er særligt
store og komplekse projekter, hvor der kan være begrundet
usikkerhed om specifikke forhold ved den faktiske gennem-
førelse af projektet.
For så vidt angår tilskud under skrotningsordningen tænkes
der blandt andet på data, der vil kunne indhentes data fra
BBR. Efter bekendtgørelse nr. 1611 af 10. december 2015
om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer
og pipelines (kapitel 5) skal boligejeren eller bruger af en
olietank indberette sløjfning af olietanken. Derudover forud-
sætter den reducerede elafgift til forbrug af elektricitet i hel-
årshuse, der opvarmes med elektricitet efter lov om afgift af
elektricitet (Elafgiftsloven), at boligenheden er registreret
som elopvarmet helårsbolig i BBR. Her forventes det derfor
ikke at være nødvendigt at skulle gennemføre fysisk kontrol
af installationen af varmepumpen hos varmekunden.
For så vidt angår erhvervspuljen er det hensigten, at ministe-
ren og de, der er særligt bemyndiget dertil i medfør af § 19,
vil have adgang til at foretage kontrol på stedet af de fysiske
installationer i hele den relevante virksomheds driftssted og
alle øvrige lokaliteter, hvor projektet efter ansøgningen om
tilsagn skal gennemføres. På tilsvarende måde vil ministeren
og de, der i henhold til lovens § 19 er særligt bemyndiget
dertil, have adgang til virksomheders regnskaber, forret-
ningsbøger, papirer mv., herunder materiale, der opbevares i
elektronisk form, for at tilvejebringe oplysninger til brug for
kontrolopgaver i henhold til loven. Under erhvervspuljen er
det forventningen, at størsteparten af tilskudssagerne skal
kunne kontrolleres administrativt på baggrund af indsendt
dokumentation. Kontrol på stedet kan dog blive nødvendigt
i helt særlige tilfælde, f.eks. hvis der er særligt store og
komplekse projekter, hvor der kan være begrundet usikker-
hed om specifikke forhold ved den faktiske gennemførelse
af projektet.
Af den foreslåede § 9, stk. 3, fremgår, at tilsagnsmodtager
og af denne bemyndigede personer skal yde den fornødne
vejledning og hjælp ved kontrollens gennemførelse og vil på
begæring skulle udlevere eller indsende det i stk. 2 nævnte
materiale til ministeren eller de, der er særligt bemyndiget
dertil.
Det følger således af den foreslåede bestemmelse, at en per-
son eller virksomhed, der har modtaget tilsagn om tilskud,
vil blive forpligtet til at yde den fornødne hjælp med f.eks.
at ville skulle finde det nødvendige materiale ved kontrol-
lens gennemførelse og til at udlevere eller indsende materia-
le til de kontrollerende myndigheder på disses begæring.
Det følger af retssikkerhedslovens § 10, at hvis der er en
konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk per-
son har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf,
kan personen ikke pålægges at meddele oplysninger om det.
Den foreslåede § 9, stk. 3, vil i overensstemmelse med rets-
sikkerhedsloven således ikke kunne anvendes til at pålægge
tilsagnsmodtager pligt til at udlevere materiale, hvis der på
forhånd foreligger en begrundet mistanke om strafbart for-
hold, herunder svig. Tilsagnsmodtager må således ikke skul-
le forpligtes til selvinkriminering.
Af den foreslåede § 9, stk. 4, fremgår, at ministeren vil kun-
ne fastsætte nærmere regler om kontrol af de foranstaltnin-
ger, der ydes tilskud til efter dette kapitel eller regler udstedt
i medfør heraf. Der forventes udstedt bekendtgørelser, der
med henblik på at understøtte en god forvaltning vil omfatte
disse forskellige elementer for hver enkelt tilskudsordning
til opnåelse af energibesparelser og energieffektiviseringer,
og til gennemførelse af energiaftalen af 2018 for bygnings-
puljen, skrotningsordningen og erhvervspuljen.
I forbindelse med administrationen af ordningerne, herunder
behandlingen af ansøgningen om udbetaling og kontrollen
efter forslag til § 9, vil den ansvarlige myndighed skulle på-
se, at der ikke foreligger omstændigheder, der vil give
grundlag for at træffe afgørelse om helt eller delvist bortfald
af tilsagnet om tilskud.
39
Såfremt der ved kontrol m.v. opdages uregelmæssigheder
med grundlaget for tilsagnet, gælder i udgangspunktet de
overordnede principper om aftaleretlige forhold, idet ener-
gispareprojekterne f.eks. ikke er gennemført i overensstem-
melse med tilsagnet, og princippet om condiction indebiti,
dvs. mulighed for tilbagesøgning af uretmæssige udbetalin-
ger. Men i lighed med anden tilskudslovgivning og for at
indkredse rammerne for de gældende ordninger og de situa-
tioner, hvor tilsagn helt eller delvist kan bortfalde med evt.
tilbagebetalingskrav til følge, foreslås med § 10 i energispa-
reloven hjemmel til, at klima-, energi- og forsyningsministe-
ren kan bestemme, at tilsagn om tilskud efter den foreslåede
§ 7, stk. 1, helt eller delvist kan bortfalde i visse situationer.
Muligheden for, at tilsagn helt eller delvist kan bortfalde
foreslås efter § 10, stk. 1, nr. 1, i tilfælde, hvor tilsagnsmod-
tageren eller af denne bemyndigede personer har afgivet
urigtige eller vildledende oplysninger, eller har fortiet oplys-
ninger af betydning for ansøgningen om tilsagn eller udbeta-
ling af tilskud. Her er det tanken, at der vil kunne træffes af-
gørelse om hel eller delvis bortfald af tilsagn¸ f.eks. hvor der
i ansøgningssituationen eller undervejs i projektforløbet er
fremlagt misvisende dokumentation eller fortiet oplysninger
af betydning for vurdering af, om der med et projekt kan op-
nås de energibesparelser, der er stillet i udsigt i ansøgnin-
gen, og som der på dette grundlag er givet tilsagn til.
Efter den foreslåede § 10, stk. 1, nr. 2, vil der kunne træffes
afgørelse om hel eller delvist bortfald af tilsagn i situationer,
hvor betingelserne for tilskuddet eller vilkår i tilsagnet ikke
længere opfyldes. Den ansvarlige myndighed vil i forbindel-
se med administration af ordningerne bl.a. skulle påse, at
projektet er gennemført i overensstemmelse med tilsagns-
grundlaget, herunder projektbeskrivelsen, og at vilkårene for
tilsagnet om tilskud er blevet overholdt. Er det ikke tilfæl-
det, vil der kunne træffes afgørelse om, at tilsagnet om til-
skud helt eller delvist bortfalder.
Efter den foreslåede § 10, stk. 1, nr. 3, vil der tilsvarende
kunne træffes afgørelse om helt eller delvist bortfald af til-
sagn i situationer, hvor tilsagnsmodtageren eller af denne
bemyndigede personer har tilsidesat sine pligter i henhold til
den foreslåede § 9, stk. 3, eller regler fastsat i medfør af § 9,
stk. 4. Det betyder, at tilsagnsmodtager eller af denne be-
myndigede personer har tilsidesat sine forpligtelser i forbin-
delse med kontrol af ordningen, herunder de oplysningsfor-
pligtelser, der fremgår af lovens § 21, og som foreslås udvi-
det til at omfatte forslaget til kapitel 3 om tilskud til energi-
besparelser og energieffektiviseringer.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil i administratio-
nen af tilskudsordningerne lægge til grund, at der ikke vil
blive udbetalt tilskud, før det projekt, der er givet tilsagn om
tilskud til, er gennemført og udgifterne hertil er afholdt, jf.
den foreslåede § 8. Hvis den administrerende myndighed
(Energistyrelsen) inden udbetalingen af tilskuddet, f.eks. ef-
ter ansøgning om udbetaling af tilskuddet efter regler fastsat
i medfør af § 8, stk. 1, bliver opmærksom på, at de forhold,
der er nævnt i § 10, stk. 1, nr. 1 – 3 foreligger, vil styrelsen
træffe afgørelse om, at tilsagnet om tilskud helt eller delvist
bortfalder, og der vil herefter ikke eller kun delvist blive ud-
betalt tilskud.
Hvis de forhold, der er nævnt i stk. 1, nr. 1 – 3, først bliver
konstateret efter udbetalingen af tilskuddet – f.eks. i forbin-
delse med opfølgende kontrol eller i forbindelse med virk-
somhedens indsendelse af oplysninger eller dokumentation,
vil den ansvarlige myndighed, som forventes at blive Ener-
gistyrelsen, efter den foreslåede § 10, stk. 2, kunne bestem-
me, at det udbetalte tilskud helt eller delvist skal tilbagebeta-
les.
Delvist bortfald af et tilsagn eller krav om delvis tilbagebe-
taling efter stk. 1 og 2 vil f.eks. kunne komme på tale, hvis
projektet kun delvist er gennemført i overensstemmelse med
projektbeskrivelsen, forudsat at projektet alligevel helt eller
delvist har den effekt på energibesparelser og energieffekti-
viseringer, der lå til grund for tilsagnet om tilskud.
Der kan tillige blive tale om situationer, hvor der foreligger
særlige omstændigheder, f.eks. omstændigheder, der forhin-
drer eller gør det uforholdsmæssigt vanskeligt at gennemfø-
re projektet i overensstemmelse med projektbeskrivelsen el-
ler vilkårene i tilsagnet om tilskud. Tilsvarende kan der også
være tale om situationer, hvor projektet på mindre væsentli-
ge punkter ikke er gennemført i overensstemmelse med pro-
jektbeskrivelsen og vilkårene for tilskud. Der vil skulle gen-
nemføres et konkret skøn i hvert enkelt tilfælde.
Af det foreslåede § 10, stk. 3, fremgår, at ministeren i særli-
ge tilfælde efter ansøgning kan ændre et allerede meddelt
tilsagn. Dette vil efter en konkret vurdering også kunne gæl-
de, selvom projektet er igangsat. Ændringer vedrørende et
meddelt tilsagn vil blandt andet kunne indebære, at projek-
tets udformning ændres, eller at dele af projektet udgår. Så-
danne ændringer må ikke blive så omfattende, at projektet
ikke længere i det væsentlige kan anses for indeholdt i den
oprindelige projektansøgning. Det ændrede projekt skal væ-
re udformet på en sådan måde, at det selvstændigt ville kun-
ne have opfyldt betingelserne for at opnå tilsagn (pris pr.
kWh), hvis der var blevet ansøgt om det fra starten. Der vil i
ansøgninger om projektændringer skulle angives en tilstræk-
kelig begrundelse for, hvorfor projektet ikke længere ønskes
gennemført som forudsat i den oprindelige ansøgning. En
ændringsansøgning vil ikke kunne medføre en forhøjelse af
det oprindeligt meddelte tilsagnsbeløb. Det vil være et væ-
sentligt kriterium for helt eller delvist at kunne imødekom-
me ansøgningen om at ændre det meddelte tilsagn, at det op-
rindelige projekts målsætning om energieffektiviseringen el-
ler energibesparelsen helt eller delvist vil kunne gennemfø-
res.
Det vil f.eks. kunne tillades, at en ny fysisk eller juridisk
person kan indtræde i et allerede meddelt tilsagn i stedet for
den oprindelige tilsagnsmodtager, også selv om projektet er
igangsat. Her tænkes eksempelvis på virksomhedsoverdra-
gelser eller lignende tilfælde, hvor det forpligtede retssub-
40
jekt ændrer identitet, eksempelvis ved generationsskifte eller
fusioner af virksomheder, samt situationer, hvor f.eks. en til-
skudsberettiget bygningsejer ved salg overdrager den pågæl-
dende bygning. Også betingelser og vilkår i meddelte tilsagn
vil kunne ændres, f.eks. den fastsatte tidsfrist for afslutning
af projektet og indsendelse af udbetalingsansøgning, hvor
force majeure lignende omstændigheder gør sig gældende,
som eksempelvis brand i virksomheden eller meget alvorlig
sygdom. Det vil i hvert enkelt tilfælde bero på en konkret
vurdering.
Ved overskridelse af frister for anmodning om udbetaling
kan det i særlige tilfælde efter begrundet skriftlig ansøgning
tillades, at tilskuddet ikke bortfalder. Ved vurderingen af an-
modningen lægges vægt på, at projektet opfylder alle yderli-
gere betingelser og vilkår, samt at ansøgning om udbetaling
har været forbundet med betydelige vanskeligheder, herun-
der evt. force majeure lignende hændelser som nævnt oven-
for.
Til nr. 8
I henhold til energisparelovens § 13, stk. 2 og 3, kan klima-,
energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om nærme-
re angivne energibesparelsesaktiviteter i offentlige instituti-
oner m.v. som nævnt i lovens § 14.
Af bestemmelsen i § 14, stk. 1, fremgår det, at § 13 gælder
for den offentlige forvaltning og for selskaber, institutioner,
foreninger m.v., såfremt udgifterne ved deres virksomhed
overvejende dækkes af statslige, regionale eller kommunale
midler, eller såfremt de ved eller i henhold til lov har fået
tillagt beføjelse til at træffe afgørelse på statens, en regions
eller en kommunes vegne. Af bestemmelsen i § 14, stk. 2,
fremgår endvidere, at ministeren efter forhandling med fi-
nansministeren og social- og sundhedsministeren kan fast-
sætte regler om, at § 13 også skal gælde for virksomheder,
der ejes af staten, regioner eller kommuner, eller hvor staten,
regioner eller kommuner har bestemmende indflydelse. I
medfør af bestemmelsen i § 14, stk. 3, kan ministeren herud-
over fastsætte regler om undtagelse fra bestemmelserne i §
13.
Bemyndigelserne forudsættes alene anvendt, hvor der efter
forhandlinger med de i § 14 nævnte offentlige institutioner
m.v. eller organisationer, der repræsenterer de nævnte insti-
tutioner, jf. § 13, stk. 1, ikke er opnået de ønskede resultater.
Af bemyndigelsesbestemmelsen i § 13, stk. 2, nr. 3, frem-
går, at der kan fastsættes regler om, at offentlige institutio-
ner m.v. skal fremme energibesparelser i forbindelse med
indkøb, projektering og vedligeholdelse. Bestemmelsen er
udmøntet i cirkulære nr. 9015 af 10. januar 2020 om ener-
gieffektivisering i statens institutioner, hvoraf der fremgår,
at de statslige institutioner ved indkøb af produkter og tjene-
steydelser skal overholde de i cirkulæret fastsatte energi-
krav.
Bestemmelsen i § 13, stk. 2, nr. 3, i energispareloven relate-
rer sig til implementering af den del af energieffektivitetsdi-
rektivets artikel 6, der omhandler energikrav ved indkøb af
produkter og tjenesteydelser.
Af artikel 6, stk. 1, følger, at medlemsstaterne skal sikre, at
deres statslige forvaltning kun køber produkter, tjeneste-
ydelser og bygninger, samt indgår nye lejeaftaler om byg-
ninger, der opfylder høje krav til energieffektivitet, for så
vidt det er i overensstemmelse med omkostningseffektivitet,
økonomisk gennemførlighed, bæredygtighed generelt, tek-
nisk egnethed, og at der på området er tilstrækkelig konkur-
rence.
Endvidere fremgår det af direktivets artikel 6, stk. 3, at med-
lemsstaterne skal tilskynde offentlige organer, herunder på
regionalt og lokalt niveau, til under behørig hensyntagen til
deres respektive beføjelser og administrative struktur og
med den statslige forvaltning som forbillede kun at købe
produkter, tjenesteydelser og bygninger, der opfylder høje
krav til energieffektivitet. Artikel 6 henviser endvidere til
direktivets bilag III om energieffektivitetskrav ved statslige
indkøb af produkter, tjenesteydelser og bygninger.
Det følger af den foreslåede ændring af § 13, stk. 2, nr. 3, at
den gældende bemyndigelse vil præciseres, således at det
udtrykkeligt vil fremgå af bemyndigelsesbestemmelsen, at
klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler
med krav til offentlige institutioner m.v. om energikrav ved
køb af tjenesteydelser.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at den gældende bemyndigelsesbestemmelse allerede rum-
mer begrebet ”tjenesteydelser”, men at formuleringen af §
13, stk. 2, nr. 3, også udtrykkeligt bør afspejle dette begreb
og dermed direktivets ordlyd for, at formuleringen ikke kan
give anledning til tvivl om bemyndigelsens rækkevidde.
Med lovforslaget foreslås derfor, at bestemmelsen bliver
præciseret, således at det af bestemmelsen udtrykkeligt vil
fremgå, at bemyndigelsen til at fastsætte regler om udførelse
af energibesparelsesaktiviteter for bygninger, anlæg, udstyr
og lign., også omfatter køb af tjenesteydelser. Der vil her-
med af bestemmelsen udtrykkeligt fremgå, at den udgør
hjemmelsgrundlag for at gennemføre de krav, der følger af
energieffektivitetsdirektivets artikel 6, for så vidt angår
energikrav ved den statslige forvaltnings køb af tjeneste-
ydelser, og for energikrav til statslige institutioners køb af
tjenesteydelser, der fremgår af cirkulære om energieffektivi-
sering i statens institutioner.
Det bemærkes, at den brede kreds af omfattede offentlige in-
stitutioner m.v., jf. lovens § 14, opretholdes, herunder for at
opretholde det brede anvendelsesområde, der følger af cir-
kulære om energieffektivisering i statens institutioner, såle-
des at energikrav ved indkøb af tjenesteydelser fortsat gæl-
der i forhold til cirkulærets omfattede statsinstitutioner.
Til nr. 9
41
Energispareloven og bekendtgørelse nr. 1146 af 20. novem-
ber 2019 om obligatorisk energisyn i store virksomheder in-
deholder regler om obligatorisk energisyn for store virksom-
heder. Bestemmelserne om energisyn er fastsat som led i
gennemførelsen af forpligtelser i energieffektivitetsdirekti-
vets artikel 8, stk. 4 om, at medlemsstaterne skal sikre, at
virksomheder, der ikke er SMV᾽er (små og mellemstore
virksomheder), foretager energisyn.
Det følger af lovens § 15, stk. 1, 1. pkt., at store virksomhe-
der som minimum hvert fjerde år beregnet fra datoen for det
foregående energisyn skal lade foretage energisyn på en uaf-
hængig måde ved kvalificerede eksperter. Af stk. 1., 2. pkt.,
fremgår, at virksomheder som nævnt i bestemmelsens 1.
pkt. herudover skal indsende dokumentation til klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren om det foretagne energisyn.
I henhold til lovens § 15, stk. 3, skal ved store virksomheder
forstås, virksomheder, som ikke falder ind under kategorier-
ne mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomhe-
der i henhold til Kommissionens henstilling 2003/361/EF af
6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og
mellemstore virksomheder. I medfør af § 16, stk. 1, nr. 1, i
loven kan ministeren dog fastsætte regler om præcisering af,
hvornår en virksomhed er omfattet af definitionen af store
virksomheder.
Med ændringen foreslås, at henvisningen i § 15, stk. 3, til §
16, stk. 1, nr. 1 om, at ministeren kan fastsætte regler om
præcisering af, hvornår en virksomhed er omfattet af defini-
tionen af store virksomheder, fjernes. Det er Klima-, Energi-
og Forsyningsministeriets vurdering, at afgrænsningen, der
følger af lovens § 15, stk. 3, af de virksomheder, der er om-
fattet af krav til energisyn, følger den afgræsning, der er
fastsat i energieffektivitetsdirektivet og at afgrænsningen
derfor ikke bør kunne præciseres ved bekendtgørelse.
Den foreslåede ændring vil sammenholdt med ophævelsen
af bemyndigelsen i § 16, stk. 1, nr. 1, i energispareloven in-
debære, at afgrænsning, der følger af lovens § 15, stk. 3, af
de virksomheder, der ikke er omfattet af krav til energisyn,
ikke længere vil kunne præciseres ved bekendtgørelse. Se
endvidere de specielle bemærkningerne til lovforslagets § 1,
nr. 10, om ophævelse af bemyndigelsen i § 16, stk. 1, nr. 1, i
energispareloven.
Til nr. 10
Det følger af § 16, stk. 1, nr. 1, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren er bemyndiget til at fastsætte regler om
præcisering af, hvornår en virksomhed er omfattet af defini-
tionen store virksomheder og dermed som udgangspunkt
omfattet af krav om at foretage energisyn.
Det fremgår af forarbejderne til § 16, stk. 1, nr. 1, jf. Folke-
tingstidende 2013-2014, A, L121 som fremsat, side 21, at
det vurderedes mest hensigtsmæssigt at fastsætte de nærme-
re kriterier for, hvornår en virksomhed er “stor” ved be-
kendtgørelse. Det var således ministeriets opfattelse, at
Kommissionens forståelse af en stor virksomhed ikke var
entydig. Da den nærmere fastlæggelse heraf i et vist omfang
ville basere sig på nationale regler, var vurderingen derfor,
at der var behov for at bemyndige ministeren til at kunne
fastlægge præcise kriterier.
Bemyndigelsen til at præcisere, hvornår en virksomhed er
omfattet af definitionen af stor virksomhed blev først ud-
møntet i bekendtgørelse nr. 846 af 1. juli 2014, om obligato-
risk energisyn i store virksomheder. Ifølge bekendtgørelse
nr. 1212 af 19. november 2014, er definitionen i dag en virk-
somhed, der globalt har mindst 250 ansatte opgjort som
fuldtidsstillinger og en årlig omsætning på mindst 50 millio-
ner euro eller en årlig balance på mindst 43 millioner euro
opgjort efter aflagt årsregnskab. Definitionen gælder også
for offentlige virksomheder, der fungerer på markedsvilkår.
Det totale antal ansatte, den samlede omsætning og balance
for selskabet inklusive datterselskaber og andre virksomhe-
der, hvor virksomheden har over 25 pct. af ejerskabet eller
stemmerettighederne, regnes med i virksomhedens størrelse.
Beregningen skal foretages i overensstemmelse med Kom-
missionens henstilling 2003/361/EF, bilag 1, artikel 3-5.
Denne definition er videreført i en efterfølgende ændring af
bekendtgørelsen, jf. bekendtgørelsen nr. 1383 af 1. decem-
ber 2015 og i en nyaffattelse af bekendtgørelsen, jf. be-
kendtgørelse nr. 1382 af 29. november 2018.
Den definition og afgrænsning, der fremgik af bekendtgørel-
sen, indebar imidlertid, at en del virksomheder, der i hen-
hold til direktivet forudsættes undergivet energisyn, blev
undtaget fra energisynsforpligtelsen. Det henvises navnlig
til, at der af præciseringen i bekendtgørelsen fremgik, at sto-
re virksomheder afgrænsedes til virksomheder, der samlet
set både opfyldte kravet til antal ansatte og årlig omsætning
eller kravet til antal ansatte og årlig balance. Denne afgræns-
ning afveg fra direktivets, hvorefter Kommissionens henstil-
ling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikro-
virksomheder, små og mellemstore virksomheder lægges til
grund, og hvor det er tilstrækkeligt, at blot kriteriet om antal
ansatte eller det finansielle kriterium (årlig omsætning eller
årlig balance) er opfyldt.
Afgrænsningen i bekendtgørelsen af, hvilke virksomheder,
der er underlagt krav om energisyn, er nu ændret med be-
kendtgørelse nr. 1146 af 20. november 2019 således, at af-
grænsningen af store virksomheder foretages med henvis-
ning til den afgrænsning, der fremgår af § 15, stk. 3 i loven,
og den er dermed bragt i overensstemmelse med den af-
grænsning, der følger af artikel 8 i energieffektivitetsdirekti-
vet.
Det foreslås herefter, at bemyndigelsen til klima-, energi- og
forsyningsministeren i § 16, stk. 1, nr. 1, hvorefter ministe-
ren kan fastsætte regler om præcisering af, hvornår en virk-
somhed er omfattet af definitionen af store virksomheder,
ophæves. Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
vurdering, at afgrænsningen, der følger af lovens § 15, stk.
42
3, af de virksomheder, der er omfattet af krav til energisyn,
følger den afgræsning, der er fastsat i energieffektivitetsdi-
rektivet, og at den derfor ikke bør kunne præciseres ved be-
kendtgørelse.
Den foreslåede ophævelse vil indebære, at klima-, energi-
og forsyningsministeren ikke længere vil være bemyndiget
til at præcisere den afgrænsning af virksomheder, der i hen-
hold til lovens § 15, stk. 3, ikke er omfattet af krav til ener-
gisyn, og at alene virksomheder, der er omfattet af direkti-
vets definition på mikrovirksomheder og små og mellemsto-
re virksomheder, jf. Kommissionens henstilling
2003/361/EF af 6. maj 2003, vil være undtaget fra krav om
energisyn.
Som konsekvens af ophævelsen af § 16, stk. 1, nr. 1, bliver
§ 16, stk. 1, nr. 2 og 3 til § 16, stk. 1, nr. 1 og 2.
Til nr. 11
Det følger af lovens § 17, stk. 1, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren fører tilsyn med overholdelse af bestemmel-
serne i § 15 og regler udstedt i medfør af bestemmelserne i §
16, hvorefter ministeren bl.a. kan træffe afgørelse om, hvor-
vidt en virksomhed er forpligtet til at foretage energisyn.
Endvidere fremgår det af § 17, stk. 2, at ministeren som led i
tilsynet kan pålægge virksomheder inden for en af ministe-
ren fastsat frist at få foretaget et energisyn, der opfylder kra-
vene i § 15, stk. 1, og i regler udstedt i medfør af § 16, stk.
1, nr. 2 og 3.
Som konsekvens af ophævelsen af § 16, stk. 1, nr. 1, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 10, ændres § 17, stk. 2, således at henvis-
ningen til § 16, stk. 2 og 3 bliver til § 16, stk. 1 og 2.
Til nr. 12
Energisparelovens § 21, stk. 1, giver klima-, energi- og for-
syningsministeren og Energiklagenævnet hjemmel til at på-
lægge kollektive energiforsyningsvirksomheder, store virk-
somheder omfattet af lovens kapitel 5 og virksomheder, in-
stitutioner eller organisationer, som er nævnt i § 19, at udar-
bejde og meddele alle sådanne oplysninger, som er nødven-
dige for varetagelsen af de opgaver, som er nævnt i loven,
herunder til afgørelser af, om et forhold er omfattet af loven.
Det foreslås, at udvide § 21, stk. 1, hvorefter bl.a. oplys-
ningspligten bliver udvidet til at gælde for tilsagnsmodtage-
re efter det foreslåede kapitel 3. Herefter vil disse forpligtel-
ser også gælde for administrationen af tilskud til de projek-
ter, der er omfattet af den foreslåede § 7, stk. 1. Det vil have
den virkning, at tilsagnsmodtageren i hele perioden, hvor
betingelserne for tilskud efter loven eller regler udstedt i
medfør af loven vil skulle opfyldes, vil kunne pålægges at
udarbejde og meddele alle sådanne oplysninger, som er nød-
vendige for varetagelsen af de opgaver som er nævnt i lo-
ven. Det betyder, at tilsagnsmodtagere omfattet af den fore-
slåede kapitel 3 vil skulle underrette ministeren eller den,
han bemyndiger hertil, såfremt betingelser eller vilkår for at
modtage tilskud ikke længere er opfyldt.
Til nr. 13
Det følger af den gældende energisparelovs § 22, stk. 1, nr.
1, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgiv-
ning, straffes med bøde den, der meddeler klima-, energi-,
og forsyningsministeren eller Energiklagenævnet urigtige
eller vildledende oplysninger eller undlader at afgive oplys-
ninger som omhandlet i lovens § 21.
Lovens § 22, stk. 1, nr. 1, foreslås med lovforslaget udvidet
således, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning, straffes med bøde den, der meddeler klima-,
energi- og forsyningsministeren eller Energiklagenævnet
urigtige eller vildledende oplysninger eller undlader at afgi-
ve oplysninger af betydning for afgørelser truffet i henhold
til lovens § 7, stk. 2, eller § 9, stk. 3, eller som omhandlet i
lovens § 21.
Overtrædelser foreslås at kunne straffes ved simpel uagt-
somhed eller ved en grovere tilregnelsesgrad, jf. straffelo-
vens § 19, 2. pkt. Ved fastsættelsen af straffen vil lægges der
bl.a. blive lagt vægt på graden af uagtsomhed, og det vil
f.eks. være en skærpende omstændighed, hvis overdrivelsen
er gennemført groft uagtsomt ved, at der eksempelvis er ud-
vist meget grov sjusk med dokumentation. Det vil desuden
kunne betragtes som en skærpende omstændighed, hvis der
har været gentagne overtrædelser. Der vil ikke kunne straf-
fes for forsøg, jf. straffelovens § 21, stk. 3.
Det foreslåede kapitel 3 indeholder hjemmel til at yde til-
skud til energibesparelser og energieffektiviseringer. Det vil
være en grundlæggende betingelse for, at tilskud kan ydes til
tilsagnsmodtager på et troværdigt grundlag, at der er størst
mulig sikkerhed for, at projektet beror på en retvisende do-
kumentation.
Det er således Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
vurdering, at tilskudsadministrationen skal bero på et tro-
værdigt og retvisende grundlag, så der er størst mulig sik-
kerhed for en sikker forvaltning. Det er vurderingen, at mu-
ligheden for at kunne straffe med bøde, vil kunne styrke for-
valtningen og troværdigheden af tilskudsordningerne samt
have en præventiv effekt. Bødestraf vurderes at være den
mest passende og hensigtsmæssige sanktionsform. Bøde-
straffen skal stå i rimeligt forhold til overtrædelsen, være
proportional og have afskrækkende virkning.
Den foreslåede udvidelse af strafbestemmelsen vil have be-
tydning for overtrædelser af den foreslåede § 9, stk. 3, samt i
henhold til lovens § 22, stk. 2, for så vidt angår regler fastsat
i medfør af den foreslåede § 7, stk. 2.
Den foreslåede straffehjemmel i energisparelovens § 22, stk.
1, nr. 1, forventes på tilstrækkelig vis at kunne komplemen-
43
tere energisparelovens § 22, stk. 2, hvorefter der i regler, der
udstedes i henhold til loven kan fastsættes bødestraf for
overtrædelser i reglerne eller vilkår og påbud udstedt i hen-
hold til reglerne, dvs. for reglerne fastsat med hjemmel i den
foreslåede § 7, stk. 2.
Det fremgår således af den foreslåede § 7, stk. 2, at ministe-
ren kan fastsætte regler om bl.a. den dokumentation, der
skal tilvejebringes for at opnå tilsagn. Det foreslås, at det
kan straffes med bøde, når en ansøger har opgivet urigtige
eller vildledende oplysninger, f.eks. hvis fotodokumentation
ikke er retvisende i forhold til det tilsagnsberettigede projekt
eller er direkte misvisende. Tilsvarende foreslås, hvis til-
sagnsmodtager ikke varetager sin underretningspligt og der-
med fortier oplysninger af betydning for ansøgningen om
tilsagn eller udbetaling af tilskud.
Formålet med at strafsanktionere overtrædelse af den fore-
slåede § 7, stk. 2, er bl.a. at afskrække fra at overdrive be-
regninger eller bruge forkerte tal eller være vidende om, at
en rådgiver har opgivet urigtige eller vildledende oplysnin-
ger. Dette gør sig også gældende for fakturaer for støttebe-
rettigede omkostninger.
Det fremgår af den foreslåede § 9, stk. 3, at tilsagnsmodta-
ger og af denne bemyndigede personer skal yde den fornød-
ne vejledning og hjælp ved kontrollens gennemførelse og på
begæring skal udlevere eller indsende det i bestemmelsens
stk. 2 nævnte materiale til ministeren eller personer, der er
særligt bemyndiget dertil. Det foreslås, at der kan straffes
med bøde,, hvor tilsagnsmodtager har tilsidesat pligter i
medfør af denne bestemmelse, herunder hvis der ikke på be-
gæring er fremvist de relevante dokumenter, f.eks. regnska-
ber, eller relevante dokumenter er blevet tilbageholdt.
Strafmuligheden skal ses i sammenhæng med muligheden
for den foreslåede § 10 om, at ministeren under visse om-
stændigheder kan bestemme, at tilsagn om tilsagn helt eller
delvist kan bortfalde og evt. udbetalt tilskud skal tilbagebe-
tales.
Til § 2
Til nr. 1
Det foreslås, at fodnoten til lov om fremme af energibespa-
relser i bygninger titel affattes på ny, så den indeholder en
opdateret oversigt over alle gældende EU-forskrifter, som
udgør lovens EU-retlige baggrund.
Den ændrede affattelse skyldes vedtagelsen af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2018/844 af 30. maj 2018 om
ændring af direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæs-
sige ydeevne og direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet,
samt vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2018/2002/EU af 11. december 2018 om ændring af direktiv
2012/27/EU om energieffektivitet.
Til nr. 2
Den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 4, stk. 2, i lov
om fremme af energibesparelser i bygninger fastsætter reg-
ler om gyldigheden af energimærkninger. Bestemmelsen in-
deholder hjemmel til, at Energistyrelsen kan fastsætte gyl-
dighedsperioden for energimærkning på op til 10 år, og blev
indsat i lov nr. 585 af 24. juni 2005 om fremme af energibe-
sparelser i bygninger.
Af forarbejderne fremgår det, at formålet med § 4, stk. 2, er
at fastsætte, hvor lang en tidsperiode energimærkningen skal
gælde, jf. Folketingstidende 2004-05, tillæg A, L136 som
fremsat s. 5806. Derimod fremgår det ikke, at der er bemyn-
digelse til at fastsætte betingelser for gyldigheden ud over
det, der fremgår af § 4, stk. 3 og 4. Det følger af § 4, stk. 3,
at en energimærkning mister sin gyldighed, såfremt der er
gennemført tilbygninger eller andre ændringer, som i væ-
sentligt omfang påvirker bygningens energimæssige ydeev-
ne. Af § 4, stk. 4, følger det, at energimærkningens gyldig-
hed kan gøres afhængig af, at energimærkningen er indbe-
rettet til et register af virksomheder eller personer, der er be-
rettigede til at udarbejde energimærkninger.
Det følger af den forslåede nyaffattelse af bestemmelsen i §
4, stk. 3, 2. pkt. at klima-, energi- og forsyningsministeren
vil blive bemyndiget til at fastsætte regler om, hvornår ener-
gimærkningen mister sin gyldighed.
Lovforslaget lægger ikke op til, at ændre på klima-, energi-
og forsyningsministerens bemyndigelse til at fastlægge,
hvornår tilbygninger eller ændringer i væsentligt omfang på-
virker bygningens energimæssige ydeevne, så det medfører
at energimærkningen mister sin gyldighed. Forslaget er der-
for tiltænkt som en udvidelse af bemyndigelsesbestemmel-
sen.
Med den foreslåede udvidelse vil der kunne fastsættes regler
for, hvornår energimærkningen mister gyldigheden. Det vil
bl.a. gøre sig gældende i forhold til indholdet af energi-
mærkningen, også i de tilfælde, hvor der hverken er sket til-
bygninger eller andre ændringer på bygningen.
Hensigten er at understøtte tilliden til kvaliteten i energi-
mærkningsordningen samt sikre retvisende energimærknin-
ger og data af høj kvalitet.
Den foreslåede udvidelse af bemyndigelsen forventes sær-
ligt at ville omfatte tilfælde, hvor energimærkninger er man-
gelfulde eller giver et misvisende billede af bygningens
energimæssige tilstand, og hvor energimærkningen ikke kan
berigtiges, f.eks. fordi det certificerede energimærkningsfir-
ma ikke længere eksisterer, og dermed ikke kan berigtige
energimærkningen. Energimærkninger, som ikke er retvi-
sende, vil først forsøges rettet gennem berigtigelse.
Berigtigelse af energimærkninger er imidlertid ikke altid
muligt, herunder særligt hvis det certificerende energimærk-
ningsfirma, som har udarbejdet energimærkningen ikke læn-
gere er certificeret. Det er alene certificerende energimærk-
44
ningsfirmaer, der efter de gældende regler, må indberette
energimærker, samt berigtige egne udarbejdede energi-
mærkninger. Endvidere vil det i situationer, hvor energi-
mærkninger ved en fejl er indberettet på den forkerte adres-
se, også være relevant at gøre det pågældende energimærk-
ning ugyldig, samt i andre lignede tilfælde.
Med forslaget vil energimærkninger kunne blive gjort ugyl-
dige i de tilfælde, hvor myndigheden i forbindelse med den
almindelige sagsbehandling bliver opmærksom på, at ener-
gimærkningen er misvisende eller mangelfuld, og ikke kan
blive retvisende ved berigtigelse, f.eks. fordi der ikke findes
et ansvarligt certificeret energimærkningsfirma.
Til nr. 3
I lov om fremme af energibesparelser i bygninger fremgår
det af § 12, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte regler om, at projekterende og udførende af et
nybyggeri skal levere den fornødne dokumentation for ny-
byggeriet til den energikonsulent, som ejeren af bygningen
har indgået aftale med om energimærkning af bygningen.
Efter gældende ret er ansvaret for udarbejdelse af energi-
mærkninger som udgangspunkt hos certificerede virksomhe-
der og ikke energikonsulenter.
Bemyndigelsen er i dag udmøntet i bekendtgørelse nr. 793
af 7. august 2019 om energimærkning af bygninger. Efter
gældende ret er ansvaret for udarbejdelse af energimærknin-
ger som udgangspunkt hos certificerede virksomheder og ik-
ke energikonsulenter.
Hjemmelsgrundlaget for udmøntningen har været uklart, og
for at sikre et klart hjemmelsgrundlag, forslås bestemmelsen
udvidet. Det foreslås, som konsekvens heraf, at »energikon-
sulent« i § 12, stk. 1, ændres til »virksomhed eller person«.
Den forslåede ændring vil understøtte, at der kan fastsættes
regler for registrerings-, godkendelses- eller beskikkelses-
ordninger eller ordninger for akkreditering eller akkrediteret
certificering for virksomheder eller personer.
I dag udarbejdes energimærkningerne som udgangspunkt af
firmaer, der er certificerede efter særlige regler. Med den
forslåede ændring, vil disse virksomheder kunne kræve, at
projekterende og udførende af et nybyggeri skal levere den
fornødne dokumentation for nybyggeriet til dem, såfremt
virksomheden har indgået aftale med bygningsejer om ener-
gimærkning af bygningen.
Den forslåede ændring er en udvidelse af bestemmelsen og
burde have fundet sted i forbindelse med lov nr. 389 af 2.
maj 2012, om ændring af lov om fremme af energibesparel-
ser i bygninger, lov om bygnings- og boligregistrering samt
byggeloven. Hensigten bag forslaget er at sikre, at energi-
mærkeordningens tilrettelæggelse og administration løbende
kan tilpasses, så der er den rette balance mellem på den ene
side en enkel, smidig og ubureaukratisk administration og
på den anden side den fornødne kvalitetssikring og kontrol
af energikonsulenterne og virksomhederne, samt deres ar-
bejde.
Til nr. 4
Det følger af § 21 i lov om fremme af energibesparelser i
bygninger, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler med krav til offentlige institutioner og virk-
somheder m.v., der er nævnt i lovens § 22, stk. 1, om at gen-
nemføre rentable energibesparelser og om at udføre andre
nærmere angivne energibesparelsesaktiviteter m.v.
I bestemmelsen i § 22, stk. 1, nævnes 1) den offentlige for-
valtning, 2) institutioner, selskaber, foreninger m.v., hvis
mere end 50 pct. af udgifterne ved deres virksomhed dækkes
af offentlige midler, eller hvis de ved eller i henhold til lov
har fået tillagt beføjelser til at træffe afgørelse på det offent-
liges vegne, og 3) virksomheder, der ejes af det offentlige,
eller hvor det offentlige har bestemmende indflydelse.
Af bestemmelsen i § 21, stk. 1, nr. 7, fremgår, at ministeren
kan fastsætte regler om, at offentlige institutioner og virk-
somheder m.v., ved indgåelse, forlængelse eller genforhand-
ling af lejeaftale for privatejede bygninger eller dele heraf
skal sikre, at det pågældende lejemål opfylder visse energi-
krav.
Bemyndigelsen er udmøntet i cirkulære nr. 9015 af 10. janu-
ar 2020 om energieffektivisering i statens institutioner,
hvoraf det fremgår, at der ved statens institutioners indgåel-
se af lejeaftaler om bygninger skal overholde de energikrav,
der er fastsat i cirkulæret.
Bestemmelsen relaterer sig til implementeringen af den del
af energieffektivitetsdirektivets artikel 6, der omhandler
energikrav ved indgåelse af lejeaftaler om bygninger. Det
følger af artikel 6, stk. 1, at medlemsstaterne skal sikre, at
deres statslige forvaltning kun køber produkter, tjeneste-
ydelser og bygninger samt indgår nye lejeaftaler om bygnin-
ger, der opfylder høje krav til energieffektivitet, for så vidt
det er i overensstemmelse med omkostningseffektivitet,
økonomisk gennemførlighed, bæredygtighed generelt, tek-
nisk egnethed, og at der på området er tilstrækkelig konkur-
rence. Artikel 6 henviser til direktivets bilag III om energief-
fektivitetskrav ved statslige indkøb af produkter, tjeneste-
ydelser og bygninger, hvoraf bl.a. energikrav vedrørende
køb af bygninger og indgåelse af nye lejeaftaler for bygnin-
ger fremgår, jf. energieffektivitetsdirektivets bilag III, litra f.
Endvidere fremgår det af direktivets artikel 6, stk. 3, at med-
lemsstaterne skal tilskynde offentlige organer, herunder på
regionalt og lokalt niveau, til under behørig hensyntagen til
deres respektive beføjelser og administrative struktur og
med den statslige forvaltning som forbillede kun at købe
produkter, tjenesteydelser og bygninger, der opfylder høje
krav til energieffektivitet.
Det foreslås herefter, at bemyndigelsen i § 21, stk. 1, nr. 7,
ændres, således at begrænsningen til privatejede bygninger
45
vil udgå, og det dermed vil fremgå af bemyndigelsesbestem-
melsen, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne
fastsætte regler med krav til indgåelse, forlængelse eller
genforhandling af lejeaftale for bygninger eller dele heraf
for at sikre, at det pågældende lejemål opfylder visse energi-
krav. Dette vil således gælde offentlige institutioner og virk-
somheder m.v., om energikrav ved indgåelse af lejeaftale
om bygninger generelt, og bemyndigelsen vil ikke være be-
grænset til privatejede bygninger. Samtidigt bemærkes det,
at den brede kreds af omfattede offentlige institutioner og
virksomheder m.v., jf. § 22, stk. 1, opretholdes.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at bemyndigelsen i § 21, stk. 1, nr. 7, er mangelfuld i for-
hold til at kunne gennemføre energieffektivitetsdirektivets
forpligtelser om, at fastsætte høje energikrav ved den statsli-
ge forvaltnings indgåelse af lejeaftaler om bygninger. Den
gældende bestemmelse er afgrænset til privatejede bygnin-
ger, hvilket er en begrænsning i forhold til de forpligtelser,
der følger af energieffektivitetsdirektivets artikel 6 sammen-
holdt med direktivets bilag III, der finder anvendelse på i
forhold til indgåelse af lejeaftaler om bygninger generelt.
Med den foreslåede ændring vil bemyndigelsesbestemmel-
sen tilpasses til de energikrav, der følger af energieffektivi-
tetsdirektivets artikel 6 sammenholdt med direktivets bilag
III, således at begrænsningen til privatejede bygninger vil
udgå af § 21, stk. 1, nr. 7, i loven og det vil fremgå, at be-
myndigelsen omfatter fastsættelse af regler om energikrav
ved indgåelse af lejeaftale om bygninger generelt. Oprethol-
delsen af den brede kreds af omfattede offentlige institutio-
ner og virksomheder m.v., jf. § 22, stk. 1, vil føre til, at det
brede anvendelsesområde, der følger af cirkulære om ener-
gieffektivisering i statens institutioner vil kunne fastholdes,
således at energikrav ved indgåelse af lejeaftale fortsat vil
gælde i forhold til cirkulærets omfattede statsinstitutioner.
Til nr. 5
I medfør af § 21 i lov om fremme af energibesparelser i byg-
ninger, kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsæt-
te regler med krav til offentlige institutioner og virksomhe-
der m.v. nævnt i lovens § 22, stk. 1, om at gennemføre ren-
table energibesparelser og om at udføre andre nærmere an-
givne energibesparelsesaktiviteter m.v.
I bestemmelsen i § 22, stk. 1, nævnes 1) den offentlige for-
valtning, 2) institutioner, selskaber, foreninger m.v., hvis
mere end 50 pct. af udgifterne ved deres virksomhed dækkes
af offentlige midler, eller hvis de ved eller i henhold til lov
har fået tillagt beføjelser til at træffe afgørelse på det offent-
liges vegne, og 3) virksomheder, der ejes af det offentlige,
eller hvor det offentlige har bestemmende indflydelse.
Af energieffektivitetsdirektivets artikel 6, stk. 1, fremgår, at
medlemsstaterne skal sikre, at deres statslige forvaltning kun
køber produkter, tjenesteydelser og bygninger samt indgår
nye lejeaftaler om bygninger, der opfylder høje krav til ener-
gieffektivitet, for så vidt det er i overensstemmelse med om-
kostningseffektivitet, økonomisk gennemførlighed, bære-
dygtighed generelt, teknisk egnethed, og at der på området
er tilstrækkelig konkurrence. Artikel 6, stk. 1, henviser til
direktivets bilag III om energieffektivitetskrav ved statslige
indkøb af produkter, tjenesteydelser og bygninger, hvoraf
bl.a. energikrav vedrørende køb af bygninger og indgåelse
af nye lejeaftaler for bygninger fremgår, jf. energieffektivi-
tetsdirektivets bilag III, litra f.
Endvidere fremgår det af artikel 6, stk. 3, i direktivet, at
medlemsstaterne skal tilskynde offentlige organer, herunder
på regionalt og lokalt niveau, til under behørig hensyntagen
til deres respektive beføjelser og administrative struktur og
med den statslige forvaltning som forbillede kun at købe
produkter, tjenesteydelser og bygninger, der opfylder høje
krav til energieffektivitet.
Energieffektivitetsdirektivets forpligtelse om at sikre, at den
statslige forvaltning kun køber bygninger, der opfylder høje
krav til energieffektivitet, og om at tilskynde offentlige or-
ganer, med den statslige forvaltning som forbillede, kun at
købe produkter, tjenesteydelser og bygninger, der opfylder
høje krav til energieffektivitet, er gennemført i dansk ret ved
cirkulære nr. 9015 af 10. januar 2020 om energieffektivise-
ring i statens institutioner. Bestemmelserne i §§ 21 og 22 er
gennemført med hjemmel i lovens § 2 a. Der kan med hjem-
mel i denne bestemmelse fastsættes regler med henblik på
opfyldelse af Danmarks forpligtelser i henhold til EU-retten
inden for lovens område. Ud over den generelle hjemmels-
bestemmelse, der fremgår af lovens § 2 a, er der imidlertid
ingen bestemmelse, der kan udgøre udtrykkelig implemente-
ringshjemmel til energieffektivitetsdirektivets artikel 6 for
så vidt angår fastsættelse af energikrav ved offentlige orga-
ners køb af bygninger.
Det foreslås herefter af ordensmæssige grunde at indsætte en
bemyndigelse i § 21, stk. 1, nr. 8, hvorefter ministerens be-
myndigelse til at fastsætte regler om nærmere angivne akti-
viteter for offentlige institutioner og virksomheder m.v. som
er nævnt i § 22, stk. 1 i loven, udvides til også at omfatte
køb af bygninger eller dele af bygninger inden for den stats-
lige forvaltningen, hvorefter det skal sikres, at bygningen
opfylder visse energikrav.
I energieffektivitetsdirektivet defineres ”statsforvaltningen”
som alle administrative afdelinger, hvis kompetence dækker
hele en medlemsstats område”, jf. direktivets artikel 2, nr. 9.
Der kan ikke på baggrund af definitionen af statsforvaltning
i energieffektivitetsdirektivet udledes en entydig afgræsning
af præcis, hvilke statslige myndigheder, der er omfattet. Det
foreslås derfor, at der ved gennemførelsen i cirkulære om
energieffektivisering i statens institutioner af energieffekti-
vitetsdirektivets forpligtelse i artikel 6, for så vidt angår krav
om at sikre, at den statslige forvaltning kun køber bygnin-
ger, der opfylder høje krav til energieffektivitet, tages afsæt
i en almindelige forståelse af begrebet statslig statsforvalt-
ning. Det vil sige, at alene departementer, styrelser og lign.
vil være omfattede, dvs. myndigheder, som ved delegation
af opgaver fra ministeren er en del af det almindelige mini-
46
sterielle hierarki, og hvis kompetence omfatter hele landet.
Når lignende myndigheder er medtaget, så skyldes dette, at
de enkelte ministerier kan have organiseret sig på en måde,
hvor det ikke er entydigt, hvorledes en myndighed skal klas-
sificeres. Det vil være de enkelte ministerier i overensstem-
melse med princippet om selvforvaltning i staten, der kon-
kret skal vurdere, hvilke myndigheder inden for deres res-
sort, som skal betragtes som en del af den statslige forvalt-
ning.
Herudover forslås det af ordensmæssige grunde at indsætte
en bemyndigelse i § 21, stk. 1, nr. 9, hvorefter ministerens
bemyndigelse til at fastsætte regler om nærmere angivne ak-
tiviteter for offentlige institutioner og virksomheder m.v.
udvides til at omfatte køb af bygninger eller dele af bygnin-
ger, der ikke er en del af den statslige forvaltning, hvorefter
det tilskyndes til at sikre, at bygningen opfylder visse ener-
gikrav.
De foreslåede ændringer vil føre til, at der etableres udtryk-
kelig implementeringshjemmel til energieffektivitetsdirekti-
vets artikel 6 for så vidt angår fastsættelse af energikrav ved
offentlige organers køb af bygninger.
Som konsekvens af indsættelsen af nyt nummer og 8 og 9 i
§ 21, stk. 1, bliver § 21, stk. 1, nr. 8 og 9 til nummer 10 og
11.
Til nr. 6
I lov om fremme af energibesparelser i bygninger fremgår
det af § 25, stk. 4, 2. pkt., at ejeren og de energikonsulenter
eller tekniske eksperter, som for ejeren udfører henholdsvis
energimærkning eller kontrol og eftersyn af tekniske anlæg,
kan uden yderligere tilladelse anvende disse oplysninger og
beregninger i forbindelse med efterfølgende energimærk-
ning eller kontrol og eftersyn m.v. af de tekniske anlæg.
Efter gældende ret er ansvaret for udarbejdelse af energi-
mærkninger som udgangspunkt hos certificerede virksomhe-
der og ikke energikonsulenter. Det foreslås, som konsekvens
heraf, at der efter »energikonsulent« i § 25, stk. 4, 2. pkt.
indsættes »samt virksomheder, der beskæftiger dem,«..
Den forslåede ændring understøtter reglerne om, at der vil
kunne fastsættes regler for registrerings-, godkendelses- el-
ler beskikkelsesordninger eller ordninger for akkreditering
eller akkrediteret certificering for virksomheder eller perso-
ner.
I dag udarbejdes energimærkningerne som udgangspunkt af
firmaer, der er certificerede efter særlige regler. Med den
forslåede ændring vil disse virksomheder også kunne anven-
de tidligere registrerede oplysninger og beregninger i forbin-
delse med energimærkning af bygninger uden yderligere til-
ladelse i forbindelse med efterfølgende energimærkning
Den forslåede ændring er en udvidelse af bestemmelsen og
burde have fundet sted i forbindelse med lov nr. 389 af 2.
maj 2012. Hensigten bag forslaget er at sikre, at energimær-
keordningens tilrettelæggelse og administration løbende kan
tilpasses, så der er den rette balance mellem på den ene side
en enkel, smidig og ubureaukratisk administration og på den
anden side den fornødne kvalitetssikring og kontrol af ener-
gikonsulenterne og virksomhederne, samt deres arbejde.
Til nr. 7
Den foreslåede bestemmelse er ny. Det er således efter gæl-
dende ret muligt at indgive ansøgninger, anmeldelser, indbe-
retning m.v. til myndighederne efter lov om fremme af ener-
gibesparelser i bygninger på papir, telefonisk, eller ved per-
sonligt fremmøde i overensstemmelse med gældende regler.
Efter den foreslåede § 25 a, stk. 1, 1. pkt., får klima-, energi-
og forsyningsministeren en generel bemyndigelse til at kun-
ne fastsætte regler om, at kommunikation om forhold inden
for lov om fremme af energibesparelser i bygninger eller af
EU-retsakter om forhold omfattet af loven, skal ske digitalt.
Dette betyder, at der ved bekendtgørelse kan fastsættes reg-
ler om, at borgere og virksomheder har pligt til at kommuni-
kere digitalt med den ansvarlige myndighed.
De ansvarlige myndigheder er de myndigheder, som er til-
lagt kompetencer efter lov om fremme af energibesparelser i
bygninger.
Det er i første omgang energi-, forsynings- og klimaministe-
ren og Energi-, forsynings- og klimaministeriet. Endvidere
er det Energistyrelsen, som i medfør af bekendtgørelse nr.
1068 af 25. oktober 2019 om Energistyrelsens opgaver og
beføjelser har fået tillagt en række af ministerens kompeten-
cer efter lov om fremme af energibesparelser i bygninger.
Endvidere forudsættes, at der kan fastsættes krav om, at
kommunikation mellem borgere eller virksomheder og
Energiklagenævnet skal foregå digitalt. Energiklagenævnet
henhører under Erhvervsministeriet, hvorfor klima-, energi-
og forsyningsministeren derfor fastsætter regler for Energik-
lagenævnet efter nærmere forhandling med erhvervsministe-
ren.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan anvende be-
stemmelsen i § 25 a, stk. 1, 2. pkt., til at fastætte regler om
anvendelse af et bestemt digitalt system inden for lovens
område, eksempelvis ved at anvende bestemmelsen til at
fastsætte regler om pligtmæssig brug af et digitalt system i
ansøgningssager, anmeldelser, indberetninger m.v. og at
svaret fra myndigheden, sendes digtalt.
Med digitalt system menes, at der kan laves regler om brug
af bestemte digitale systemer, herunder selvbetjeningsløs-
ninger, særlige digitale formater, digital signatur eller lig-
nende
Klima-, energi- og forsyningsministeren skal efter § 25 a,
stk. 1, 3. pkt., fastsætte regler om fritagelse for obligatorisk
anvendelse for visse personer og virksomheder, når der fast-
47
sættes regler om digital kommunikation. Fritagelse kan ske,
hvis der foreligger særlige personlige eller virksomheds-
mæssige forhold. Derudover vil situationer, såsom IT-ned-
brud eller anden lignende force majeure begivenhed også
kunne medføre fritagelse.
Det bemærkes dog, at en fritagelse fra tilslutning til Digital
Post fra offentlige afsendere adskiller sig fra fritagelse fra en
konkret digital selvbetjeningsløsning. Fritagelse fra Digital
Post giver ikke adgang til en generel fritagelse fra digitale
selvbetjeningsløsninger. Fritagelse fra brug af en digital
selvbetjeningsløsning er en konkret afgørelse i det enkelte
tilfælde.
Hvis den enkelte offentlige myndighed i det konkrete tilfæl-
de vurderer, at der foreligger særlige forhold, der gør, at vis-
se borgere eller virksomheder ikke kan anvende den digitale
selvbetjeningsløsning, skal myndigheden anvise, hvordan
borgere eller virksomheder i stedet skal indgive en ansøg-
ning, anmeldelse m.v. Særlige forhold kan eksempelvis væ-
re særlige handicap, manglende digitale kompetencer, visse
socialt udsatte borgere, sprogvanskeligheder m.v., der gør,
at borgere eller virksomheder ikke kan ansøge digitalt. Der
er tale om en vurdering fra henvendelse til henvendelse, som
foretages uafhængigt af, om borgeren eller virksomheden er
tilsluttet til Digital Post.
Det forhold, at en virksomhed eller en person oplever, at den
pågældendes egen computer ikke fungerer, at den pågælden-
de har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lig-
nende hindringer, som det er op til den pågældende selv at
overvinde, kan ikke føre til undtagelse fra pligten til digital
kommunikation.
IT-problemer (nedbrud, midlertidig kapacitetsnedgang m.v.)
kan betyde, at en digital meddelelse ikke kan afleveres til
myndigheden. Opstår problemerne tæt på fristen for indgi-
velse af meddelelsen, og kan problemerne føre til, at fristen
med rimelighed ikke kan overholdes, anses meddelelsen for
at være kommet frem inden for fristen, hvis den gøres til-
gængelig for myndigheden inden for en rimelig tid efter, at
forhindringen er ophørt.
Det følger af det EU-retlige effektivitetsprincip, at medlems-
staterne i deres nationale lovgivning ikke må fastsætte reg-
ler, der i praksis gør det umuligt eller uforholdsmæssigt van-
skeligt at udøve de rettigheder, der følger af EU-retten. I de
tilfælde, hvor der f.eks. stilles krav om anvendelse af en
dansk digital signatur, og det vurderes at være i strid med
EU-retten, vil udenlandske virksomheder og borgere blive
undtaget fra at kommunikere digitalt med de danske myn-
digheder.
Med den foreslåede § 25 a, stk. 1, 4. pkt., gives der mulig-
hed for, at der i forbindelse med fastsættelsen af regler om
obligatorisk digitalselvbetjening kan fastsættes regler om
klageadgang, der afviger fra den klagestruktur, der i øvrigt
gælder på det enkelte område. Der vil bl.a. kunne fastsættes
regler om, at klagen først skal sendes til myndigheden, der
har truffet afgørelse, med henblik på, at myndigheden vur-
derer, om afgørelsen skal ændres, eller om afgørelsen skal
oversendes til den overordnede myndighed med en udtalel-
se. Ministeren vil ligeledes efter bestemmelsen kunne fast-
sætte regler om, at afgørelser truffet af en underordnet myn-
dighed, herunder afvisning af henvendelser, meddelelser
mv., der ikke er indgivet via den digitale selvbetjeningsord-
ning, ikke kan påklages til anden forvaltningsmyndighed. I
et sådant tilfælde vil myndighedens afgørelser være den en-
delige administrative afgørelse i sagen. Muligheden for at
fastsætte særlige klageregler, herunder afskære klageadgan-
gen, knytter sig alene til klager over afgørelser mv. truffet i
medfør af regler udstedt efter den foreslåede § 25 a, stk. 1,
4. pkt., samt den sagsbehandling, der knytter sig hertil. Be-
stemmelsen giver således ikke mulighed for at afskære kla-
geadgang, der i øvrigt følger af lovgivningen.
I det foreslåede § 25 a, stk. 2, fastsættes det, hvornår en digi-
tal meddelelse anses for at være kommet frem.
En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når
den er tilgængelig for myndigheden dvs. når myndigheden
har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af med-
delelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår
myndigheden gør sig bekendt med indholdet af meddelel-
sen.
En meddelelse vil normalt være tilgængelig for en myndig-
hed på det tidspunkt, hvor myndigheden kan behandle eller
læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registre-
ret automatisk i modtagelsessystemet eller i et datasystem.
En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses
normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgæn-
gelig.
En ansøgning, anmeldelse, indberetning m.v., der er tilgæn-
gelig i myndighedens system eksempelvis klokken 23:59
den 30. november, er således kommet frem den 30. novem-
ber, uanset at der ikke fysisk sidder en medarbejder i myn-
digheden, og gør sig bekendt med meddelelsen på dette tids-
punkt, der ligger uden for normal arbejdstid/åbningstid. Det
kan med digital selvbetjening præcist registreres, hvornår en
ansøgning, anmeldelse, indberetning m.v. er kommet frem.
Hvorvidt fremkomsten er rettidig må bedømmes efter de
gældende forvaltningsretlige regler og eventuelle tidsfrister
fastsat i eller i medfør af særlovgivningen. I de tilfælde,
hvor myndigheden har behov for at gøre sig bekendt med en
meddelelse inden et bestemt tidspunkt, må der fastsættes en
tidsfrist, der indeholder såvel en dato som et præcist klokke-
slæt for, hvornår anmeldelsen skal være indgivet for at være
kommet frem rettidigt.
Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke
fastlægges som følge af problemer med myndighedens it-sy-
stem eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses
for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen
blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysnin-
ger om afsendelsestidspunktet. Det vil således ikke komme
borgeren til skade, at en ansøgning eller indberetningen m.v.
48
modtages efter fristens udløb, hvis dette skyldes systemned-
brud hos myndigheden.
En sådan bestemmelse er blandt andet relevant i forhold til
ansøgningsfrister og forældelse m.v. Der bør fra myndighe-
dernes side udvises fleksibilitet i forhold til at udsætte frister
en rimelig tid, hvis it-problemerne opstår tæt på fristen for
indgivelse af en meddelelse.
Den offentlige myndighed vil, som tilfældet er i dag, skulle
sikre, at en ansøgning, anmeldelse, indberetning eller lig-
nende, der indgives til en forkert offentlig myndighed, hen-
vises til den rette myndighed, jf. forvaltningslovens regler
herom. Der henvises nærmere til de almindelige bemærknin-
ger afsnit 2.2.2. om baggrunden for bestemmelsen.
Til nr. 8
I lov om fremme af energibesparelser i bygninger fremgår
det af § 28, stk. 2, nr. 1, at klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren kan fastsætte regler om, at netvirksomheder efter
lov om elforsyning, naturgasdistributionsselskaber efter lov
om naturgasforsyning og kollektive forsyningsanlæg efter
lov om varmeforsyning skal stille oplysninger om registrere-
de energiforbrug m.v. for en bygning til rådighed for energi-
konsulenter, der har indgået aftale om udarbejdelse af ener-
gimærkning for en bygning.
Efter gældende ret er ansvaret for udarbejdelse af energi-
mærkninger som udgangspunkt hos certificerede virksomhe-
der og ikke energikonsulenter. Det foreslås, som konsekvens
heraf, at »energikonsulenter« i § 28, stk. 2, nr. 1, ændres til
»virksomheder eller personer«.
Den forslåede ændring understøtter reglerne om, at der kan
fastsættes regler for registrerings-, godkendelses- eller be-
skikkelsesordninger eller ordninger for akkreditering eller
akkrediteret certificering for virksomheder eller personer.
I dag udarbejdes energimærkningerne som udgangspunkt af
firmaer, der er certificerede efter særlige regler. Med den
forslåede ændring vil disse virksomheder også kunne kræve,
at netvirksomheder og naturgasdistributionsselskaber og
kollektive forsyningsanlæg skal stille oplysninger om regi-
strerede energiforbrug m.v. for en bygning til rådighed for
dem, såfremt de har indgået aftale om udarbejdelse af ener-
gimærkning for en bygning.
Den forslåede ændring er en udvidelse af bestemmelsen og
burde have fundet sted i forbindelse med lov nr. 389 af 2.
maj 2012. Hensigten bag forslaget er at sikre, at energimær-
keordningens tilrettelæggelse og administration løbende kan
tilpasses, så der er den rette balance mellem på den ene side
en enkel, smidig og ubureaukratisk administration og på den
anden side den fornødne kvalitetssikring og kontrol af ener-
gikonsulenterne og virksomhederne, samt deres arbejde.
Til § 3
Med lov nr. 129 af 25. februar 1998 om statstilskud til pro-
duktrettede energibesparelser, som ændret ved lov nr. 1516
af 27. december 2009 blev der i finansårene 2009 til 2011
ydet tilskud til fremme af varmepumper, kampagner til
fremme af energibesparelser i bygninger og tilskud til en
skrotningsordning, hvori ineffektive oliefyr blev skrottet og
erstattet med mere effektive opvarmningssystemer. Beløbs-
rammen for denne ordning var fastsat på de årlige finanslo-
ve for de omfattede år.
Loven var et led i opfølgningen af den daværende regerings
energihandlingsplan Energi21, som indeholdt mål for CO2
reduktionen i 2005 på 20 pct. samt ændringer som følge af
en energiaftale fra 2008. Hovedformålet med reglerne var at
begrænse CO2-udledningen ved at give tilskud til produkter,
som kunne medføre varmebesparelser og el-besparelser i al-
le typer bygninger, dvs. blandt andet boliger og offentlige
institutioner.
Der ydes ikke længere tilskud efter loven, idet den tilskuds-
ordning, som loven danner ramme om, ikke er blevet for-
længet ud over finansåret 2011.
Da der med den foreslåede hjemmel i energisparelovens for-
slag til § 7, stk. 1, bl.a. kan gives mulighed for at yde tilskud
til skrotning af ineffektive oliefyr til fordel for mere ener-
gieffektive opvarmningssystemer, vil denne del af lov om
statstilskud til produktrettede energibesparelser delvist blive
videreført i den foreslåede energisparelov. Af hensyn til re-
gelsaneringshensyn skønnes det mest hensigtsmæssigt at op-
hæve lov om statstilskud til produktrettede energibesparel-
ser.
Det er Klima- Energi og Forsyningsministeriets vurdering,
at loven har udtømt sit formål, og ikke længere har praktisk
anvendelse. Det foreslås derfor at lov om statstilskud til pro-
duktrettede energibesparelser af hensyn til regelsanering op-
hæves.
Til § 4
Lov om statstilskud til energibesparelser m.v. i erhvervs-
virksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 84 af 3. februar
2000, hjemler, at der kan etableres tilskudsordninger til at
fremme besparelser og effektivisering af erhvervslivets
energianvendelse.
Loven er vedtaget som en opfølgning på et beslutningsfor-
slag B 52, jf. Folketingstidende 1990-91 (1. samling), tillæg
A, side 3607, med det formål at nedbringe CO2-udledningen
og er en del af en lovpakke om justering af den grønne af-
giftspakke for erhvervslivet.
Efter loven kan der ydes tilskud i form af op til 30 pct. af
investeringsomkostningerne til projekter, der førte til ener-
giudnyttelse eller energibesparelser i erhvervslivets ener-
gianvendelse. Tilskud kunne ydes til alle landplacerede er-
hvervsvirksomheder og fiskefartøjer, men dog ikke trans-
portmidler.
49
Der ydes ikke længere tilskud efter loven, idet bevillingerne
til den tilskudsordning, som loven danner ramme om, ikke
er blevet forlænget ud over finansåret 2001.
Det er Klima- Energi og Forsyningsministeriets vurdering,
at loven har været koblet til tidligere politiske aftaler og del-
vist erstattes af forslaget om ændringen af energispareloven,
samt udtømt sit formål, og ikke længere har praktisk anven-
delse. Det foreslås derfor, at lov om statstilskud til energibe-
sparelser m.v. i erhvervsvirksomheder af hensyn til regelsa-
nering ophæves.
Til § 5
Lov nr. 3 af 3. januar 1992 om statstilskud til fremme af de-
central kraftvarme og udnyttelse af biobrændsler, som ænd-
ret ved lov nr. 143 af 3. marts 1992, om ændring af visse
ikrafttrædelsestidspunkter i CO2-pakken, hjemler, at der kan
ydes tilskud til anlægsaktiviteter som led i omstillingen fra
kulfyrede fjernvarmeværker til naturgasbaseret decentral
kraftvarme og til fremme af anvendelsen af biobrændsler i
områder, hvor der ikke er udlagt til kul- eller naturgasbase-
ret kraftvarme eller affaldsforbrænding. Af bemærkninger til
loven fremgår at tilskudsordningen var forventet at gælde i
en periode på 5 år fra projektets begyndelse, jf. Folketingsti-
dende 1991-92, tillæg A, spalte 2067, men blev forlænget,
primært med fokus på støtte til fremme af biobrændsler.
Loven blev vedtaget som en del af en lovpakke, der fulgte
op på beslutningsforslag B 52 jf. Folketingstidende 1990-91
(1. samling), tillæg A, side 3607, i 1992, som pålagde rege-
ringen en række tiltag, der havde til formål at nedbringe
CO2-udledningen.
Loven dækker efter sit indhold som udgangspunkt over en
bevilling fra 1992 til 1996, og en forlængelse af ordningen
fra 2000 til 2002. Der har ikke senere været behov for en
fornyelse af denne støtteordning, og der ydes således ikke
længere tilskud efter loven.
Det er Klima- Energi og Forsyningsministeriets vurdering,
at loven energipolitisk ikke længere er tidssvarende og har
udtømt sit formål, og ikke længere har praktisk anvendelse.
Det foreslås derfor, at lov om statstilskud til fremme af de-
central kraftvarme og udnyttelse af biobrændsel af regelsa-
neringshensyn ophæves.
Til § 6
Lov nr. 4 af 3. januar 1992 om statstilskud til færdiggørelse
af fjernevarmenet, som ændret ved lov nr. 143 af 3. marts
1992, om ændring af visse ikrafttrædelsestidspunkter i CO2-
pakken, giver mulighed for at tilskud til projekter forbundet
med udbygningen af fjernvarmenettet.
Tilskuddet kunne ydes til selskaber, der ejer eller driver
fjernvarmenet, herunder også kommunale forsyningsselska-
ber med op til 50 pct. for renovering af anlæg og op til 100
pct. ved nyanlæg.
Lovens formål var at fremskynde færdiggørelsen af fjern-
varmenettet. Efter loven kunne der ydes tilskud til projekter
forbundet med udbygningen af fjernvarmenettet. Tilskuddet
kunne ydes til selskaber, der ejer eller driver fjernvarmenet,
herunder også kommunale forsyningsselskaber med op til
50 pct. for renovering af anlæg og op til 100 pct. ved nyan-
læg. Tilskudsordningen var tidsbegrænset på 6 år og havde
senest bevilling på finansloven 1998.
Idet loven efter sit indhold, som dækker over en bevilling
fra 1992 til 1998, og idet der ikke senere har været behov
for en fornyelse af denne støtteordning, må loven anses for
at have udtømt sit indhold.
Det er Klima- Energi og Forsyningsministeriets vurdering,
at loven har udtømt sit formål, og ikke længere har praktisk
anvendelse, da der ikke har været bevillinger til loven på fi-
nanslove siden 1998, og da disse i henhold til den bagved-
liggende politiske aftale skulle være tidsbegrænsede til 6 år.
Det foreslås derfor, at love om statstilskud til færdiggørelse
af fjernevarmenet af regelsaneringshensyn ophæves
Til § 7
Lov nr. 5 af 3. januar 1992 om statstilskud til omstilling af
ældre boliger til kraftvarme, som ændret ved lov nr. 128 af
25. februar 1998, om ændring af lov om statstilskud til ener-
gibesparende foranstaltninger i pensionisters boliger og lov
om statstilskud til omstilling af ældre boliger til kraftvarme
(Tilskudsudbetaling, arbejdets igangsættelse m.v.), er en del
af en lovpakke som opfølgning på beslutningsforslag B 52 i
1992, jf. Folketingstidende 1990-91 (1. samling), tillæg A,
side 3607. Loven hjemler, at der kan gives tilskud til instal-
lation af centralvarme og varmt brugsvand i boliger opført
før 1950 uden vandbaseret opvarmningssystem med henblik
på at gøre det muligt at tilslutte boligen til kraftvarmeforsy-
ning. Tilskud kunne kun ydes til boliger anvendt som helårs-
beboelse, og det var betinge af, at boligen var beliggende i
et område udlagt til kraftvarmeforsyning efter bestemmelser
i lov om varmeforsyning.
Efter bemærkningerne til loven var støtteordningen tidsbe-
grænset til 10 år, jf. Folketingstidende 1991-92, tillæg A,
spalte 2085, og den seneste bevilling til loven blev givet ved
finansloven for 2001.
Idet loven efter sit indhold, dækker over en 10 årig periode
med i udløb 2001, og fordi der ikke senere har været behov
for en fornyelse af denne støtteordning, må loven anses for
at have udtømt sit indhold.
Det er Klima- Energi og Forsyningsministeriets vurdering,
at loven har udtømt sit formål, og ikke længere har praktisk
anvendelse. Det foreslås derfor, at lov om statstilskud til
omstilling af ældreboliger til kraftvarme af regelsanerings-
hensyn ophæves.
50
Til § 8
Lov nr. 1050 af 23. december 1992 om statstilskud til ener-
gibesparende foranstaltninger i pensionisters boliger, som
ændret ved lov nr. 128 af 25. februar 1998, om ændring af
lov om statstilskud til energibesparende foranstaltninger i
pensionisters boliger og lov om statstilskud til omstilling af
ældre boliger til kraftvarme (Tilskudsudbetaling, arbejdets
igangsættelse m.v.), og lov nr. 1087 af 13. december 2000,
om ændring af lov om social pension, lov om aktiv socialpo-
litik og forskellige andre love, har til formål at gennemføre
energibesparende foranstaltninger i boliger, der bebos af
pensionister, som modtager personligt tillæg til betaling af
varmeudgifter (varmetillæg) efter lov om social pension.
Tilskuddet udgør 50 pct. af udgifterne til de energibesparen-
de foranstaltninger i pensionisten bolig. Tilskudsberettiget
modtager kan både være pensionisten selv eller ejeren af bo-
ligen, som udlejes til pensionisten. Det er en betingelse for
tilskuddet, at der anbefales en energibesparende foranstalt-
ning om rumopvarmning og varmt i en energiplan for byg-
ning efter lov om fremme energi- og vandbesparelser i byg-
ninger.
Der har ikke været afsat bevillinger til loven på finansloven
siden 2003. Der ydes således ikke længere tilskud efter lo-
ven.
Idet loven ikke har haft bevillinger tilknyttet siden 2003, må
loven anses for at have udtømt sit indhold.
Det er Klima- Energi og Forsyningsministeriets vurdering,
at loven delvist erstattes med muligheden for at søge tilskud
i medfør af den foreslåede ændring af energispareloven, og
at den har udtømt sit formål, og ikke længere har praktisk
anvendelse, bl.a. da den ikke har haft en bevilling tilknyttet
siden 2003. Det foreslås derfor, at lov om statstilskud til
energibesparende foranstaltninger i pensionisters boliger
som led i en regelsanering ophæves. Loven vurderes at have
haft et socialpolitisk sigte, som i dag kan håndteres i anden
lovgivning.
Til § 9
Lov nr. 420 af 1. juni 1994 om statstilskud til fremme til-
slutning af kulkraftvarme har til formål at øge rentabiliteten
af kraftvarmeforsyningsvirksomhederne. Loven hjemler, at
der kan gives tilskud til forsyningsvirksomhederne, som skal
benytte tilskuddet til at give forbrugerne en besparelse. Til-
skuddet gives som en kompensation for forhøjelsen af kulaf-
giften. Det fremgår af bemærkninger til loven, at ordningen
forventes at ophøre ved udgangen af år 2000, jf. Folketings-
tidende 1993-94 (1. samling), tillæg A, spalte 7465.
Der har ikke været afsat bevillinger til loven på finansloven
siden år 2000, og der ydes således ikke længere tilskud efter
loven. Idet loven ikke har haft bevillinger tilknyttet siden
2000, må loven anses for at have udtømt sit indhold.
Det er Klima- Energi og Forsyningsministeriets vurdering,
at loven har udtømt sit formål, og ikke længere har praktisk
anvendelse og ikke længere ligger inden for rammerne af re-
geringens politiske målsætninger. Det foreslås derfor, at lov
om statstilskud til fremme tilslutning af kulkraftvarme som
led i en regelsanering ophæves.
Til § 10
Lov nr. 407 af 14. juni 1995 om statstilskud til omstilling af
elopvarmede bygninger indfører et tilskud til at fremme om-
stillingen af elopvarmede bygninger til centralvarme i områ-
der, hvor der ikke er mulighed for kollektiv forsyning. Til-
skuddet kan bl.a. andet gives ved installering af centralvar-
meanlæg, vandbaseret radiatorsystem og varmt vand i byg-
ninger, som er elopvarmede. Tilskuddet gives til energifor-
brugeren, som eksempelvis kunne være ejere af privat bolig
eller staten, hvis bygningen er til offentlig brug. Det fremgår
af bemærkninger til loven, at ordningen forventedes at op-
høre 1999 og vare i alt fem år, jf. Folketingstidende
1994-95, tillæg A, side 2802.
Der har ikke været afsat bevillinger ud over det forventede,
og seneste bevilling til loven er på finansloven år 1999. Der
ydes således ikke længere tilskud efter loven.
Idet loven ikke har haft bevillinger tilknyttet siden 2000, må
loven anses for at have udtømt sit indhold.
Det er Klima- Energi og Forsyningsministeriets vurdering,
at loven har udtømt sit formål, og ikke længere har praktisk
anvendelse. Det foreslås derfor, at lov om statstilskud til
omstilling af elopvarmede bygninger som led i en regelsane-
ring ophæves.
Til § 11
Lov nr. 1024 af 23. december 1998 om statstilskud til forsk-
ning og teknologisk udvikling på energiområdet hjemler en
tilskudsordning, som yder tilskud til energiforskningsprojek-
ter og teknologiske udviklingsprojekter inden for energio-
mrådet. Tilskud er ydet særligt med henblik til udvikling af
nye energikilder, fremme bedre og renere energiudnyttelse,
forbedring af efterforsknings- og energiindvindingsmetoder
samt energibesparelser.
Der har senest været bevilling til loven på finansloven i
2007. Efter samme anmærkning på efterfølgende finanslove
er der givet bevillinger efter lov nr. 555 af 6. juni 2007 om
et Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationspro-
gram. Der er således ikke bevilling til lov om statstilskud til
forskning og teknologisk udvikling på energiområdet og gi-
ves midler til energiforskning efter anden lovgivning.
Det er Klima- Energi og Forsyningsministeriets vurdering,
at loven har udtømt sit formål, og ikke længere har praktisk
anvendelse. Idet loven ikke har haft bevillinger tilknyttet
siden 2007 og der ydes tilskud til udvikling, demonstration
51
og markedsintroduktion efter anden lovgivning, må loven
anses for at have udtømt sit indhold.
Det foreslås derfor, at lov om statstilskud til omstilling af
elopvarmede bygninger som led i en regelsanering ophæves.
Til § 12
Efter afskrivningslovens § 44, stk. 1, nr. 4, kan udgifter til
anskaffelse af aktiver straksafskrives, hvis udgiften helt eller
delvist er betalt af tilskud, der er ydet efter lov om statstil-
skud til energibesparelser m.v. i erhvervsvirksomheder.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 44, stk. 1, nr. 4, ophæves.
Forslaget er en følge af, at lov om statstilskud til energibe-
sparelser m.v. i erhvervsvirksomheder foreslås ophævet, jf.
lovforslagets § 4.
Til § 13
Til nr. 1
Efter ligningsloven § 7 F, stk. 1, nr. 3, skal tilskud efter lov
om statstilskud til omstilling af ældre boliger til kraftvarme
ikke medregnes til den skattepligtige indkomst.
Det foreslås at ophæve bestemmelsen, da lov om statstilskud
til omstilling af ældre boliger til kraftvarme reglerne foreslås
ophævet, jf. lovforslagets § 7.
I stedet foreslås som en ny bestemmelse indsat en nyaffattet
bestemmelse i ligningslovens § 7 F, stk. 1, nr. 3. Efter den
nyaffattede bestemmelse foreslås, at tilskud til private byg-
ningsejere, der gennemfører projekter om energibesparelser
og energieffektiviseringer i deres bygninger, hvor hovedan-
vendelsen er helårsbeboelse, samt til energimærkning af
bygningen anvendt som dokumentation ved ansøgning om
tilskud til sådanne energibesparelses- og energieffektivise-
ringsprojekter, efter § 7, stk. 1, nr. 1, i lov om fremme af be-
sparelser i energiforbruget, ikke vil skulle medregnes til den
skattepligtige indkomst.
Det omhandlede forslag om tilskud vil blive ydet som led i
en tilskudsordning, der udmønter energiaftale af 2018, for så
vidt angår bygninger og vil udgøre tilskud ydet til private
bygningsejere. Baggrunden for den foreslåede skattefritagel-
se er, at det ydes for at tilskynde bygningsejere til gennem-
førelse af energiforbedringstiltag. En beskatning af det fore-
slåede tilskud må forventes at forringe tilskyndelsen hertil.
Det foreslåede tilskud er således fastsat ud fra en forudsæt-
ning om, at det ikke skal medregnes til den skattepligtige
indkomst.
Den foreslåede skattefritagelse vil omfatte tilskudsmodtage-
re efter den foreslåede § 7, stk. 1, nr. 1, i lov om fremme af
energibesparelser i energiforbruget, dvs. private bygnings-
ejere, hvor bygningen anvendes til helårsbeboelse, herunder
stuehuse, parcelhuse, rækkehuse og etageejendomme, inkl.
ejerlejlighedsforeninger, andelsboligforeninger og private
udlejningsejendomme. Fritidshuse vil ikke være omfattet af
den foreslåede tilskudsordning.
Der henvises herudover til bemærkningerne til den foreslåe-
de § 7, stk. 1, nr. 1, i lov om fremme af besparelser i energi-
forbruget.
Hvis det foreslåede tilskud ydes til personer, der driver er-
hvervsmæssig virksomhed i de nævnte bygninger, vil udgif-
ter m.v., der svarer til de skattefri tilskud ikke kunne fradra-
ges ved indkomstopgørelsen eller medregnes i afskrivnings-
grundlaget for virksomheden. Det følger af reglen i lignings-
lovens § 7 F, stk. 2.
Den foreslåede skattefritagelse af tilskud til private byg-
ningsejere, efter § 7, stk. 1, nr. 1, i lov om fremme af bespa-
relser i energiforbruget er fremtidssikret i den forstand, at
skattefritagelsesbestemmelsen vil omfatte de nævnte tilskud
efter lov om fremme af besparelser i energiforbruget, uanset
om den underliggende puljefinansiering evt. fornyes.
Det bemærkes, at der med forslaget ikke vil kunne foretages
fradrag efter BoligJobordningen for arbejde, hvortil der er
ydet tilskud efter andre offentlige støtteordninger, jf. lig-
ningslovens § 8 V, stk. 6. Tilskudsmodtagere vil således ik-
ke kunne foretage fradrag efter BoligJobordningen for arbej-
de, hvortil der er ydet skattefrit tilskud efter lov om fremme
af besparelser i energiforbruget.
Til nr. 2
Efter ligningsloven § 7 F, stk. 1, nr. 4, skal tilskud efter lov
om statstilskud til energibesparende foranstaltninger i pensi-
onisters boliger, ikke medregnes til den skattepligtige ind-
komst.
Efter ligningsloven § 7 F, stk. 1, nr. 5, skal tilskud efter lov
om statstilskud til omstilling af elopvarmede bygninger ikke
medregnes til den skattepligtige indkomst.
Det foreslås at ophæve reglerne i ligningslovens § 7 F, stk.
1, nr. 4 og 5, som følge af de foreslåede ophævelser af lov
om statstilskud til energibesparende foranstaltninger i pensi-
onisters boliger og lov om statstilskud til omstilling af elo-
pvarmede bygninger, jf. lovforslagets § 8 og § 10.
Til nr. 3
Efter ligningsloven § 7 F, stk. 1, nr. 8, skal tilskud til forbru-
gere til køb og installation af energieffektive produkter og til
fjernvarmetilslutning som nævnt i § 1, stk. 2, nr. 2 og 5, i
lov om statstilskud til produktrettede energibesparelser ikke
medregnes til den skattepligtige indkomst.
Det foreslås at ophæve reglerne i ligningslovens § 7 F, stk.
1, nr. 8, som følge af den foreslåede ophævelse af lov om
statstilskud til produktrettede energibesparelser, jf. lovfor-
slagets § 3.
Til nr. 4
52
Efter ligningsloven § 7 F, stk. 3, skal kompensation i hen-
hold til lov om statstilskud til fremme af tilslutning til kul-
kraftvarme, ikke medregnes til den skattepligtige indkomst.
Det foreslås at ophæve reglerne i ligningslovens § 7 F, stk.
3, som følge af den foreslåede ophævelse af lov om statstil-
skud til fremme af tilslutning til kulkraftvarme, jf. lovforsla-
gets § 9.
Til § 14
Det foreslås med § 14, stk. 1, at loven, som er erhvervsrettet,
træder i kraft den 1. juli 2020 med henblik på at sikre over-
ensstemmelse med ikrafttrædelsestidspunktet for øvrig er-
hvervsrettet lovgivning, der som udgangspunkt træder i kraft
den 1. januar eller den 1. juli.
Det foreslås i stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministe-
ren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovforslagets §
1, nr. 5, som er energisparelovens formålsbestemmelse, og §
1, nr. 7, der er ophæng for de foreslåede tilskudsordninger.
Det foreslås endvidere, at ministeren herunder skal kunne
fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige
tidspunkter. ¬
Lovforslagets § 1, nr. 7, jf. den foreslåede § 7, stk. 1, nr. 1,
for så vidt angår bygningspuljen, hvor der vil kunne gives
tilsagn om tilskud til private bygningsejere, der gennemfører
projekter om energibesparelser og energieffektiviseringer i
deres bygninger til helårsbeboelse, samt til energimærkning
af bygningen anvendt som dokumentation ved ansøgning
om tilskud til sådanne energibesparelses- og energieffektivi-
seringsprojekter, vil kunne medføre støtte, der vil udgøre
statsstøtte. Dette vil også omfatte tilskud, som ydes til priva-
te bygningsejere til gennemførelse af energibesparelser og
energieffektiviseringer i bygninger, hvor der udlejes lokaler
eller værelser til erhverv eller boligformål. Ordningen er be-
skrevet i afsnit 2.1.2.2.1. Det foreslås, at klima-, energi-, og
forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for ordningens
ikrafttræden. Det forventes, at ordningen kan træde i kraft
den 1. juli 2020 eller senest den 1. januar 2021.
Den foreslåede ordning forventes at blive anmeldt til Euro-
pa-Kommissionen i medfør af henholdsvis Europa-Kommis-
sionens generelle gruppefritagelsesforordning for statsstøtte
(Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni
2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det in-
dre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108), og
Europa-Kommissionens de minimis-forordning (Kommis-
sionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december
2013), eller kun ydet i henhold til Europa-Kommissionens
de minimis-forordning. Gruppefritagelsesforordningen er
tidsbegrænset til udgangen af 2020, men Europa-Kommissi-
onen har tilkendegivet, at det er hensigten, at forordningens
gyldighedsperiode vil blive forlænget indtil udgangen af
2022. ¬¬Den foreslåede bestemmelse i energisparelovens §
7, stk. 1, nr. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, angår både byg-
ningspuljen og skrotningsordningen. Efter bestemmelsen vil
der kunne gives tilsagn om tilskud til virksomheder, der
gennemfører projekter om energibesparelser og energieffek-
tiviseringer i bygninger, hvor hovedanvendelsen er helårsbe-
boelse. For så vidt angår bygningspuljen vil der efter denne
bestemmelse kunne gives tilsagn om tilskud til bygningseje-
re, der bedriver erhvervsvirksomhed, f.eks. til udlejnings-
virksomheder. Ordningen er beskrevet i afsnit 2.1.2.2.1 Med
hensyn til skrotningsordningen vil der efter denne bestem-
melse kunne gives tilsagn om tilskud til en virksomheds ind-
køb af varmepumpe efter den foreslåede skrotningsordning
som beskrevet i afsnit 2.1.2.2.2 Det foreslås, at klima-, ener-
gi-, og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for ord-
ningernes ikrafttræden. For bygningspuljen forventes det, at
ordningen kan træde i kraft senest den 1. januar 2021. For så
vidt angår skrotningsordningen forventes det, at ordningen
træder i kraft 1. juli 2020.
Bygningspuljen forventes at blive anmeldt til Europa-Kom-
missionen i medfør af Europa-Kommissionens generelle
gruppefritagelsesforordning for statsstøtte (Kommissionens
forordning (EU) Nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse ka-
tegorier af støttes forenelighed med det indre marked i hen-
hold til traktatens artikel 107 og 108), og Europa-Kommis-
sionens de minimis-forordning (Kommissionens forordning
(EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013), eller kun ydet i
henhold til Europa-Kommissionens de minimis-forordning.
Skrotningsordningen forventes at blive anmeldt til Europa-
Kommissionen i medfør af Europa-Kommissionens generel-
le gruppefritagelsesforordning for statsstøtte (Kommissio-
nens forordning (EU) Nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om vis-
se kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i
henhold til traktatens artikel 107 og 108), og Europa-Kom-
missionens de minimis-forordning (Kommissionens forord-
ning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013). Gruppefri-
tagelsesforordningen er tidsbegrænset til udgangen af 2020,
men Europa-Kommissionen har tilkendegivet, at det er hen-
sigten, at forordningens gyldighedsperiode vil blive forlæn-
get indtil udgangen af 2022.
Den foreslåede § 7, stk. 1, nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 7,
vedrører en støtteordning for erhvervspuljen, hvor der ydes
tilskud til energispareprojekter til procesenergi i industri- og
serviceerhverv. Den foreslåede ordning forventes at kunne
blive anmeldt til Europa-Kommissionen i medfør af Europa-
Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyt-
telse og energi 2014-2020 (2014/C 200/01), herunder ret-
ningslinjernes afsnit 13 og 18 f om støtte til energieffektivi-
seringsforanstaltninger. Europa-Kommissionen har tilkende-
givet, at det er hensigten, at retningslinjernes gyldighedspe-
riode vil blive forlænget indtil udgangen af 2022. Tilskuds-
ordningen vil i givet fald først kunne træde i kraft, når og i
det omfang Europa-Kommissionen godkender ordningen.
Der tages således blandt andet forbehold for, at Europa-
Kommissionen kan stille vilkår i forhold til indretning af
støtteordningen, herunder hvilke anlæg, som kan omfattes af
ordningen og beregningsgrundlaget for støttesatsen. Det un-
dersøges for øjeblikket, hvorvidt det vil være muligt at ind-
rette ordningen under gruppefritagelsesforordningen. Indret-
ningen af ordningen efter enten gruppefritagelsesforordnin-
53
gen eller retningslinjerne vil få betydning for tidshorisonten.
Det foreslås derfor, at klima-, energi-, og forsyningsministe-
ren fastsætter tidspunktet for ordningens ikrafttræden. Det
forventes dog, at reglerne vedrørende ordningen kan træde i
kraft senest den 1. januar 2021, idet den forventes at skulle
afløse den gældende energispareordning, jf. afsnit 2.1.3.1 i
de almindelige bemærkninger.
Det foreslås samtidig i stk. 2, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af
ligningslovens § 7 F, stk. 1, nr. 3, som affattet ved denne
lovs § 13, nr. 1. Herved muliggøres samtidig ikrafttrædelse
af ligningslovens § 7 F, stk. 1, nr. 3, om skattefritagelse af
tilskud efter § 7, stk. 1, nr. 1, i lov om fremme af besparelser
i energiforbruget og tilskudshjemlen i § 7, stk. 1, nr. 1, i lov
om fremme af besparelser i energiforbruget.
Forslagets § 1 om ændring af lov om fremme af besparelser
i energiforbruget gælder ikke for Færøerne og Grønland, da
lov om fremme af besparelser i energiforbrug, jf. lovens §
25, ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Forslagets § 2 om ændring af lov om fremme af energibe-
sparelser i bygninger gælder ikke for Færøerne og Grønland,
da lov om fremme af energibesparelser i bygninger, jf. lo-
vens § 40, ikke gælder for Færøerne og Grønland.
De love, der foreslås ophævet, jf. lovforslagets §§ 3-11, gæl-
der ikke for Færøerne og Grønland.
Forslagets § 12 om ændring af afskrivningsloven gælder ik-
ke for Færøerne og Grønland, da afskrivningsloven, jf. lo-
vens § 69, ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Forslagets § 13 om ændring af ligningsloven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, da ligningsloven ikke gælder for
Færøerne og Grønland.
54
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om fremme af besparelser i energiforbruget, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 881 af 23. august 2019, foretages følgen-
de ændringer:
1. Som fodnote til lovens titel:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af
25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af di-
rektiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af
direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L
315, side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2013/12/EU af
13. maj 2013 om tilpasning af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet på baggrund
af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr.
L 141, side 28.
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af
25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af di-
rektiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af
direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L
315, side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2013/12/EU af
13. maj 2013 om tilpasning af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet på baggrund
af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr.
L 141, side 28 og ved Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2018/2002 af 11. december 2018 om ændring af direktiv
2012/27/EU om energieffektivitet, EU-Tidende 2018, nr. L
328, side 210.
2) Loven indeholder bestemmelser, der har været notifice-
ret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2015/1535/EU af 9. september 2015 om en informa-
tionsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt for-
skrifter for informationssamfundets tjenester, EU-Tidende
2015, nr. L 241, side 1.«
§ 1. Loven skal fremme energibesparelser og energieffek-
tivisering hos forbrugerne i overensstemmelse med
klima- og miljømæssige hensyn og hensyn til forsynings-
sikkerhed og samfundsøkonomi.
2. I § 1, stk. 1, § 2, stk. 1, og § 3 ændres »forbrugerne« til:
»energiforbrugerne«.
Stk. 2. Loven skal inden for den i stk. 1 nævnte målsæt-
ning særligt
1) ---
2) fremme samarbejde og koordinering om udførelsen af
aktiviteterne og
3. I § 1, stk. 2, nr. 2, ændres »aktiviteterne og« til: »aktivite-
terne,«.
3) fremme en effektiv anvendelse af energi gennem kam-
pagner, markedsintroduktion og information.
4. I § 1, stk. 2, nr. 3, ændres »information.« til: »information
og«.
5. I § 1, stk. 2, indsættes som nummer 4:
»4) Fremme energibesparelser og energieffektiviseringer
gennem tilskud.«
§ 2 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler med henblik på opfyldelse af Danmarks forplig-
telser i henhold til EU-retten inden for kapitel 5.
6. I § 2 a ændres »kapitel 5« til: »lovens område«.
Kapitel 3 (ophævet) 7. Efter kapitel 2 indsættes:
»Kapitel 3
55
Tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer
§ 7. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan forud for
påbegyndelse af et projekt om energibesparelser og ener-
gieffektiviseringer og efter ansøgning give tilsagn om til-
skud til følgende:
1) Private bygningsejere, der gennemfører projekter med
henblik på at opnå energibesparelser og energieffektiviserin-
ger i deres bygninger, hvor hovedanvendelsen er helårsbebo-
else, samt til energimærkning af bygninger anvendt som do-
kumentation ved ansøgning om tilskud til sådanne energibe-
sparelses- og energieffektiviseringsprojekter.
2) Virksomheder, der gennemfører projekter med henblik
på at opnå energibesparelser og energieffektiviseringer i
bygninger, hvor hovedanvendelsen er helårsbeboelse.
3) Virksomheder, der gennemfører projekter med henblik
på at opnå energibesparelser og energieffektiviseringer over-
vejende i procesenergi.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud
efter stk. 1, herunder om følgende:
1) Tilskudsberettigede foranstaltninger, herunder gennem
udformning af en positivliste og negativliste.
2) Tilskudsberettigede omkostninger, tilskudsprocenter,
tilskudsloft, tilskuddets størrelse og beregning.
3) Den dokumentation, der skal tilvejebringes for at kunne
opnå tilsagn og for at kunne få udbetalt tilskud efter dette
kapitel, herunder om krav til ansøger om ekstern kvalitets-
sikring af ansøgningen.
4) Betingelser for at kunne opnå tilsagn om tilskud.
5) Vilkår i tilsagn.
6) Kriterier for prioritering af ansøgninger om tilskud.
Stk. 3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om an-
søgning om tilsagn og udbetaling af tilskud, herunder om:
1) Ansøgningsproceduren.
2) Ansøgningsperioder.
3) Tilskudspuljernes størrelse pr. ansøgningsrunde.
§ 8. Det er en betingelse for udbetaling af tilskud, at pro-
jektet om energibesparelser og energieffektiviseringer er
gennemført, og at omkostninger til projektet er afholdt forud
for ansøgning om udbetaling.
§ 9. Klima-, energi- og forsyningsministeren fører kontrol
med, at reglerne i dette kapitel 3 og regler udstedt i medfør
heraf samt eventuelle vilkår i tilsagn overholdes.
Stk. 2. Ministeren og de, der er særligt bemyndiget dertil,
jf. § 19, har, hvis det skønnes nødvendigt for at tilvejebringe
oplysninger til brug for kontrolopgaver i henhold til dette
kapitel eller regler udstedt i medfør heraf, mod behørig legi-
timation og uden retskendelse adgang til fysiske installatio-
ner og konstruktioner i virksomheder, hvortil der er givet til-
sagn om tilskud til energibesparelser eller energieffektivise-
ringer efter denne lov. På tilsvarende måde har ministeren
og de, der er særligt bemyndiget dertil, jf. § 19, adgang til
virksomheders regnskaber, forretningsbøger, papirer m.v.,
herunder materiale, der opbevares i elektronisk form.
56
Stk. 3. Tilsagnsmodtager og af denne bemyndigede perso-
ner skal yde den fornødne vejledning og hjælp ved kontrol-
lens gennemførelse og skal på begæring udlevere eller ind-
sende det i stk. 2 nævnte materiale til ministeren eller de, der
er særligt bemyndiget dertil.
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrol
af de foranstaltninger, der ydes tilskud til efter dette kapitel
eller regler udstedt i medfør heraf.
§ 10. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestem-
me, at tilsagn om tilskud efter § 7, stk. 1, kan bortfalde helt
eller delvist, hvis
1) tilskudsmodtageren eller af denne bemyndigede perso-
ner har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller
har fortiet oplysninger af betydning for ansøgningen om til-
sagn eller udbetaling af tilskud,
2) betingelserne for tilskuddet eller vilkår i tilsagnet ikke
længere opfyldes eller
3) tilskudsmodtageren eller af denne bemyndigede perso-
ner tilsidesætter sine pligter i medfør af § 9, stk. 3, eller reg-
ler fastsat i henhold til § 9, stk. 4.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan som
følge af afgørelse om helt eller delvist bortfald af tilsagn, jf.
stk. 1, bestemme, at ydede tilskud skal tilbagebetales.
Stk. 3. Ministeren kan i særlige tilfælde efter ansøgning
ændre et allerede meddelt tilsagn.«
§ 13. ---
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om, at de i § 14 nævnte offentlige institutioner
mv. skal udføre følgende energibesparelsesaktiviteter for
bygninger, anlæg, udstyr og lign., som de ejer eller lejer:
1-2) ---
3) fremme energibesparelser i forbindelse med indkøb,
projektering og vedligeholdelse og
8. I § 13, stk. 2, nr. 3, indsættes efter »projektering«: », tje-
nesteydelser«.
4) ---
Stk. 3. ---
§ 15. ---
Stk. 1-2. ---
Stk. 3. Ved store virksomheder forstås virksomheder, som
ikke falder ind under kategorierne mikrovirksomheder og
små og mellemstore virksomheder i henhold til Kommissio-
nens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitio-
nen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomhe-
der, dog som præciseret i regler udstedt i medfør af § 16,
stk. 1, nr. 1.
9. I § 15, stk. 3, udgår », dog som præciseret i regler udstedt
i medfør af § 16, stk. 1, nr. 1«.
Stk. 4. ---
§ 16. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
regler om
1) præcisering af, hvornår en virksomhed er omfattet af
definitionen af store virksomheder,
10. § 16, stk. 1, nr. 1, ophæves.
2)-3) --- Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 1 og 2.
Stk. 2. ---
57
§ 17. --
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan som
led i tilsynet pålægge virksomheden inden for en af ministe-
ren fastsat frist at få foretaget et energisyn, der opfylder kra-
vene i § 15, stk. 1, og i regler udstedt i medfør af § 16, stk.
1, nr. 2 og 3.
11. I § 17, stk. 2 ændres »nr. 2 og 3« til: »nr. 1 og 2«.
§ 21. Klima-, energi- og forsyningsministeren, og Ener-
giklagenævnet kan pålægge kollektive energiforsyningsvirk-
somheder, store virksomheder omfattet af kapitel 5 og virk-
somheder, institutioner eller organisationer, som er nævnt i §
19, at udarbejde og meddele alle sådanne oplysninger, […]
12. I § 21, stk. 1, indsættes efter »energiforsyningsvirksom-
heder,«: »tilsagnsmodtagere omfattet af kapitel 3,«.
Stk. 2-5. ---
§ 22. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov-
givning, straffes med bøde den, der
1) meddeler klima-, og energi- og forsyningsministeren,
eller Energiklagenævnet urigtige eller vildledende oplysnin-
ger eller undlader at afgive oplysninger som omhandlet i §
21 eller
13. I § 22, stk. 1, nr. 1, indsættes efter:»undlader at afgive
oplysninger«: »af betydning for afgørelser truffet i henhold
til lovens § 7, stk. 2, eller § 9, stk. 3, eller«.
2) ---
Stk. 2-3. ---
§ 2
I lov om fremme af energibesparelser i bygninger, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 841 af 21. august 2019 foretages følgen-
de ændringer:
1. Som fodnote til lovens titel indsættes:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7.
september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvali-
fikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255, side 22, som senest
ændret ved Rådets direktiv 2013/25/EU af 13. maj 2013 om
tilpasning af visse direktiver vedrørende etableringsret og fri
udveksling af tjenesteydelser på grund af Republikken Kroa-
tiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 368, dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af
23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra ved-
varende energikilder og om ændring og senere ophævelse af
direktiv 2001/77/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16,
som ændret ved Rådets direktiv 2013/18/EU af 13. maj 2013
om tilpasning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedva-
rende energikilder på grund af Republikken Kroatiens tiltræ-
delse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 230, dele af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj
2010 om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejd-
ning), EU-Tidende 2010, nr. L 153, side 13, og dele af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. okto-
ber 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv
2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv
2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 315, si-
de 1, som ændret ved Rådets direktiv 2013/12/EU af 13. maj
2013 om tilpasning af Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2012/27/EU om energieffektivitet på baggrund af Repu-
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7.
september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvali-
fikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255, side 22, som senest
ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv
2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifika-
tioner og forordning (EU) nr. 1024/2012 om det administra-
tive samarbejde ved hjælp af informationssystemet for det
indre marked (»IMI-forordningen«), EU-Tidende 2013, nr.
L 354, side 132, dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendel-
sen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og
senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF, EU-Tidende 2009,
nr. L 140, side 16, som ændret ved Rådets direktiv
2013/18/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2009/28/EF om fremme af an-
vendelsen af energi fra vedvarende energikilder på grund af
Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L
158, side 230, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæs-
sige ydeevne (omarbejdning), EU-Tidende 2010, nr. L 153,
side 13, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2018/844/EU af 30. maj 2018, EU-Tidende 2018, nr.
L 156, side 75, og dele af Europa- Parlamentets og Rådets
direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivi-
tet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU
58
blikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 141,
side 28.
samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF,
EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 1, som ændret ved Rådets
direktiv 2013/12/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU om ener-
gieffektivitet på baggrund af Republikken Kroatiens tiltræ-
delse, EU-Tidende 2013, nr. L 141, side 28, som ændret ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2002/EU af
11. december 2018, EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 210.«
§ 4. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. En energimærkning mister sin gyldighed, såfremt
der er gennemført tilbygninger eller andre ændringer, som i
væsentligt omfang påvirker bygningens energimæssige yde-
evne. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
nærmere regler herom.
2. § 4, stk. 3, 2. pkt., affattes såleldes: »Klima-, energi- og
forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvornår
energimærkningen mister sin gyldighed«.
Stk. 4. ---
§ 12. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsæt-
te regler om, at projekterende og udførende af et nybyggeri
skal levere den fornødne dokumentation for nybyggeriet til
den energikonsulent, som ejeren af bygningen har indgået
aftale med om energimærkning af bygningen.
3. I § 12, stk. 1, ændres »energikonsulent« til »virksomhed
eller person«.
Stk. 2. ---
§ 21. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsæt-
te regler om, at offentlige institutioner og virksomheder
m.v., som er nævnt i § 22, stk. 1,
1-6) ---
7) ved indgåelse, forlængelse eller genforhandling af leje-
aftale for privatejede bygninger eller dele heraf skal sikre, at
det pågældende lejemål opfylder visse energikrav,
4. I § 21, stk. 1, nr.7, udgår »privatejede«.
5. I § 21, stk. 1, indsættes efter nr. 7 som nye numre:
8) skal optage forhandlinger med eventuelle øvrige ejere
med henblik på at tilskynde, at opførelse, drift, vedligehold
m.v. af bygninger, herunder tekniske anlæg, sker på ener-
gieffektiv måde, og opfordre eventuelle ikke-offentlige bru-
gere til at foretage energiinvesteringer og udvise energi-rig-
tig adfærd og
»8) ved køb af bygninger eller dele af bygninger inden for
den statslige forvaltning, skal sikre, at bygninger opfylder
visse energikrav,
9) skal optage forhandlinger med eventuelle øvrige ejere
med henblik på at tilskynde til, at opførelse og gennemreno-
vering af bygninger sker på en måde, der øger andelen af
energi fra vedvarende energikilder.
9) ved køb af bygninger eller dele af bygninger, uden for
den statslige forvaltning, tilskyndes til at sikre, at bygninger
opfylder visse energikrav,«.
Nr. 8 og 9 bliver herefter nr. 10 og 11.
Stk. 2-5. ---
§ 25. ---
Stk. 2–3. ---
Stk. 4. Den til enhver tid værende ejer af en bygning eller
en ejerlejlighed har fuld adgang til registrerede oplysninger
og beregninger i forbindelse med energimærkning af byg-
ninger samt kontrol, eftersyn og vedligeholdelse af tekniske
anlæg omfattet af kapitel 7. Ejeren og de energikonsulenter
eller tekniske eksperter, som for ejeren udfører henholdsvis
energimærkning eller kontrol og eftersyn af tekniske anlæg,
kan uden yderligere tilladelse anvende disse oplysninger og
6. I § 25, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »energikonsulenter«:
»samt virksomheder, der beskæftiger dem,«.
59
beregninger i forbindelse med efterfølgende energimærk-
ning eller kontrol og eftersyn m.v. af de tekniske anlæg.
7. Efter § 25 indsættes:
Ȥ 25 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om, at kommunikation om forhold, som er om-
fattet af denne lov, af bestemmelser fastsat i henhold til lo-
ven eller af EU-retsakter om forhold omfattet af loven, skal
ske digitalt. Ministeren kan herunder udstede regler om an-
vendelse af et bestemt digitalt system. Ved fastsættelse af
regler efter 1. pkt. skal der fastsættes regler om fritagelse for
obligatorisk anvendelse for visse personer og virksomheder.
Der kan endvidere fastsættes regler om klageadgang, der af-
viger fra den klageadgang, der i øvrigt gælder på det enkelte
område.
Stk. 2. En digital ansøgning anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for myndigheden.«
§ 28. ---
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om, at netvirksomheder efter lov om elforsy-
ning, naturgasdistributionsselskaber efter lov om naturgas-
forsyning og kollektive forsyningsanlæg efter lov om var-
meforsyning skal
1) stille oplysninger om registrerede energiforbrug m.v.
for en bygning til rådighed for energikonsulenter, der har
indgået aftale om udarbejdelse af energimærkning for en
bygning, og
8. I § 28, stk. 2, nr. 1, ændres »energikonsulenter« til: »virk-
somheder eller personer«.
2) ---
Stk. 3. ---
§ 3
Lov nr. 129 af 25. februar 1998 om statstilskud til pro-
duktrettede energibesparelser ophæves.
§ 4
Lov om statstilskud til energibesparelser m.v. i erhvervs-
virksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 84 af 3. februar
2000, ophæves.
§ 5
Lov nr. 3 af 3. januar 1992 om statstilskud til fremme af
decentral kraftvarme og udnyttelse af biobrændsler ophæ-
ves.
§ 6
Lov nr. 4 af 3. januar 1992 om statstilskud til færdiggørel-
se af fjernvarmenet ophæves.
§ 7
Lov nr. 5 af 3. januar 1992 om statstilskud til omstilling af
ældre boliger til kraftvarme ophæves.
60
§ 8
Lov nr. 1050 af 23. december 1992 om statstilskud til
energibesparelser i pensionisters boliger ophæves.
§ 9
Lov nr. 420 af 1. juni 1994 om statstilskud til fremme af
tilslutning til kulkraftvarme ophæves.
§ 10
Lov nr. 407 af 14. juni 1995 om statstilskud til omstilling
af elopvarmede bygninger ophæves.
§ 11
Lov nr. 1024 af 23. december 1998 om statstilskud til
forskning og teknologisk udvikling på energiområdet ophæ-
ves.
§ 12
I afskrivningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 29.
august 2016, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 1577 af 27.
december 2019, foretages følgende ændring:
§ 44. Reglerne i denne bestemmelse gælder for anskaffel-
se af afskrivningsberettigede aktiver, når udgiften helt eller
delvis er betalt ved et eller flere af følgende tilskud m.v.:
1-3) ---
4) Tilskud, der er ydet efter lov om statstilskud til energi-
besparelser m.v. i erhvervsvirksomheder.
1 . § 44, stk. 1, nr. 4, ophæves.
5-9) --- Nr. 5-9 bliver herefter nr. 4-8.
Stk. 2. Udgifter til anskaffelse af afskrivningsberettigede
aktiver kan uanset reglerne i denne lov straksafskrives i den
skattepligtige indkomst for anskaffelsesåret, i det omfang
udgiften er betalt ved tilskud som nævnt i stk. 1.
Stk. 3-4. ---
§ 13
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 8. august
2019, som ændret senest ved lov nr. 93 af 31. januar 2020,
foretages følgende ændringer:
§ 7 F. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:
1-2) ---
1. § 7 F, stk. 1, nr. 3, affattes således:
3) tilskud efter lov om statstilskud til omstilling af ældre
boliger til kraftvarme,
»3) tilskud til private bygningsejere, der gennemfører pro-
jekter om energibesparelser og energieffektiviseringer i de-
res bygninger, hvor hovedanvendelsen er helårsbeboelse,
samt til energimærkning af bygninger anvendt som doku-
mentation ved ansøgning om tilskud til sådanne energibe-
sparelses- og energieffektiviseringsprojekter efter § 7, stk. 1,
nr. 1, i lov om fremme af besparelser i energiforbruget,«.
61
4) tilskud efter lov om statstilskud til energibesparende
foranstaltninger i pensionisters boliger,
2. § 7 F, stk. 1, nr. 4 og 5, ophæves.
5) tilskud efter lov om statstilskud til omstilling af elo-
pvarmede bygninger,
Nr. 6 og 7 bliver herefter nr. 4 og 5.
6) beløb, der i henhold til miljølovgivningen udbetales af
det offentlige til oprensning mv. af forurenede ejendomme,
7) beløb, der udbetales af Oliebranchens Miljøpulje i hen-
hold til aftale af 21. december 1992 til oprensning mv. af
forurenede ejendomme,
8) tilskud til forbrugere til køb og installation af energief-
fektive produkter og til fjernvarmetilslutning som nævnt i §
1, stk. 2, nr. 2 og 5, i lov om statstilskud til produktrettede
energibesparelser,
3. § 7 F, stk. 1, nr. 8, ophæves.
9) beløb, som sælgeren af en fast ejendom betaler til købe-
ren til hel eller delvis dækning af præmie for ejerskiftefor-
sikring i medfør af § 2, stk. 3, i lov om forbrugerbeskyttelse
ved erhvervelse af fast ejendom m.v.,
Nr. 9-11 bliver herefter nr. 6-8.
10) tilskud, som ydes for at sikre realisering af dokumen-
terbare energibesparelser, jf. § 22, stk. 1, nr. 5, i lov om el-
forsyning, § 14, stk. 1, nr. 4, i lov om naturgasforsyning og §
28 b, stk. 1, i lov om varmeforsyning, og
11) tilskud efter lov om statstilskud til renoverings- og
bygningsarbejder og energibesparende materialer i helårsbo-
liger.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Kompensation i henhold til lov om statstilskud til
fremme af tilslutning til kulkraftvarme skal ikke medregnes
til forbrugerens skattepligtige indkomst. Stk. 2 finder tilsva-
rende anvendelse for den del af udgifterne, som svarer til
kompensation, som er skattefri efter 1. pkt.
4. § 7 F, stk. 3, ophæves.
62