Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 1/2
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Orientering om afsluttet høring af lovforslag
Til Udvalgets orientering fremsendes høringsnotat, der sammenfatter
høringssvarene, som er modtaget i forbindelse med høring af forslag til lov om
ændring af fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, ligningsloven og
personskatteloven.
Lovforslaget var i høring fra den 3. december 2019 til 14. januar 2020.
Høringsnotatet og høringssvarene er vedlagt.
Formålet med lovforslaget er at udmønte elementer fra energiaftalen 2018, at give
ministeren bemyndigelse til at afholde teknologineutrale udbud 2020, samt den
politiske aftale om VE-ordningerne indgået på energiforligskredsmøde i november
2019. Det bemærkes, at forligskredsen skal træffe beslutning om budgetter for de
teknologineutrale udbud. Desuden udmønter loven et behov for mindre ændringer i
VE-loven, som Energistyrelsen har konstateret i forbindelse med den
igangværende revision af bekendtgørelse om teknisk certificeringsordning for
vindmøller, der fastsætter regler for sikkerhed omkring vindmøller.
Der er modtaget i alt 24 eksterne høringssvar og 7 interne høringssvar fra øvrige
myndigheder. Høringen har i korte træk givet anledning til mindre præciseringer fra
lovforslaget. Der henvises til høringsnotatet for grundigere gennemgang.
Der er i lovarbejdet blevet foretaget to substansændringer, som jeg gerne vil gøre
udvalget særligt opmærksomme på.
I udarbejdelsen af loven blev der identificeret en potentiel statsstøtteudfordring i
tilbagebetalingsmekanismen, hvor midlerne i Grøn Pulje tilbagebetales til opstiller,
hvis kommunerne ikke tildeler midlerne efter 3 år. Energistyrelsen har været i
dialog med EU-Kommissionen, som anbefaler, at lovforslaget ændres, således at
ikke-allokerede midler overføres til statskassen i stedet for opstiller, da potentiel
tilbagebetaling til opstiller er problematisk i forhold til statsstøttereglerne. Det
bemærkes, at tilbagebetalingsmekanismen forventes anvendt yderst sjældent, idet
midlerne alene skal være tildelt (og ikke anvendt) inden for tidsrammen, og da det
forventes, at kommuner har betydelige incitamenter til at anvende midler, inden
dette sker. Energistyrelsen vurderer ikke, at der på baggrund af denne ændring af
lovforslaget er behov for fornyet ekstern høring.
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
26. februar 2020
J nr. 2019-1549
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
L 114 Bilag 1
Offentligt
Side 2/2
Der er desuden identificeret behov for præcisering af, hvordan de nye ordninger
påvirker forsøgsmøller inden for de to nationale testcentre.
Som udgangspunkt ønskes det, at hverken opstilleren eller borgerne/kommunen
skal stilles dårligere, når der opstilles forsøgsmøller, end når der opstilles
produktionsmøller. Under de nuværende regler er forsøgsmøller undtaget
køberetsordningen, men underlagt værditabsordningen og grøn ordning.
Værditabsordningen og salgsoptionen er allerede færdigbehandlet for de
eksisterende testcentre og deres testpladser. For at forhindre nye vurderinger, hver
gang der sættes en ny mølle op, blev værditabsordningen baseret på
maksimalhøjden af vindmøller i testcentret. Værditabet til omkringliggende boliger
er dermed allerede færdigbehandlet og der vil ikke skulle foretages nye
værditabsvurderinger med mindre testcentrene udvides. Der gælder desuden
specifikt for de to nationale testcentre i Østerild og Høvsøre en forløber for den
foreslåede salgsoptionsordning, hvor ejere af beboelsesejendomme inden for
konkrete zoner kan anmode den driftsansvarlige (DTU) om at købe ejendomme til
en pris svarende til den offentlige ejendomsvurdering. Denne ordning er forankret i
testcenterloven, jf. LBK nr. 1069 af 21/08/2018.
Vedr. Grøn Pulje foreslås det i lovforslaget, at forsøgsmøller inden for centrene
undtages grøn pulje, da der potentielt skulle udbetales 88.000 kr. pr. MW hvert
tredje år for den samme beliggenhed. Det kan i øvrigt hertil tilføjes, at de relevante
kommuner allerede har modtaget midler under den tidligere grønne ordning, hvor
det blev vurderet, hvor mange MW der maksimalt kunne være på centeret.
Eftersom køberetsordningen ikke gælder for nuværende, foreslås det, at
forsøgsmøller inden for testcentrene undtages VE-bonusordningen.
De nye ordninger foreslås i øvrigt at komme til at gælde for forsøgsmøller uden for
de nationale testcentre på lige fod med andre VE-anlæg, således at nye
forsøgsmølleprojekter uden for centrene, der opnår byggetilladelse efter lovens
ikrafttrædelse og deltager i 2020-udbud eller er støttefrie, omfattes af både
salgsoption, værditabsordning, grøn pulje og VE-bonus.
Energistyrelsen vurderer ikke, at der på baggrund af denne præcisering vedr.
forsøgsmøller inden for testcentrene er behov for fornyet ekstern høring af
lovforslaget.
Lovforslaget fremsættes den 26. februar 2020.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen


Side 1/31
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
T: +45 3392 6700
E: ens@ens.dk
www.ens.dk
HØRINGSNOTAT
Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fremme af
vedvarende energi, lov om elforsyning, ligningsloven og personskatteloven
(Afholdelse af udbud af pristillæg i 2020-2024, ændring af værditabsordning,
ophævelse af køberetsordning samt oprettelse af salgsoptionsordning, VE-
bonusordning, grøn pulje m.v.)
Et udkast til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om
elforsyning, ligningsloven og personskatteloven har været i høring i perioden fra
den 4. december 2019 til den 14. januar 2020.
Der er modtaget i alt 24 eksterne høringssvar.
Følgende høringsparter har angivet, at de ikke har bemærkninger til udkastet til
lovforslaget: Advokatsamfundet, CO-Industri, Dansk Arbejdsgiverforening,
Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af
Rådgivende Ingeniører, Skatterevisorforeningen.
Følgende parter har afgivet bemærkninger til udkastet til lovforslaget: Better
Energy, Dansk Energi, Dansk Solcelleforening, Datatilsynet, Energinet, European
Energy A/S, Eurowind Energy A/S, FSR – Danske Revisorer, Jens Kjærulff og
Camilla Kjærulff, KL, Landbrug & Fødevarer og SEGES, Peter Jensen og Lene
Bertelsen, Solcelleanlæg.dk, Taksationsmyndigheden, Vattenfall, Wind Denmark,
Wind Estate.
I det følgende gennemgås de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar, og
der afgives bemærkninger hertil (i kursiv).
Det bemærkes, at høringsnotatet er emneopdelt. Høringssvarene er alene gengivet
i hovedtræk. Der henvises i øvrigt til de fremsendte høringssvar.
Svarene har især berørt følgende emner:
1. Værditab
2. Salgsoption
3. Afskaffelse af køberetsordningen
4. VE-bonus
Kontor/afdeling
Center for Vedvarende
Energi
Dato
J nr. 2019-858
/VIJO, SOW
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
L 114 Bilag 1
Offentligt
Side 2/31
5. Grøn pulje
6. Skatter og afgifter
7. Overgangsbestemmelser
8. Andre bemærkninger til lovforslaget
Der er foretaget mindre ændringer og præciseringer i lovforslaget som følge af
høringen. Herudover har Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet foretaget
følgende tre ændringer i lovforslaget:
1. Værditab, salgsoption, VE-bonus og grøn pulje er ændret, så ordningerne
ikke omfatter forsøgsmøller inden for testcentrene. Det skyldes, at værditab
og salgsoption allerede er forankret i testcenterloven og
værditabsordningen og salgsoptionen er således færdigbehandlet for
testcentrene. Fsva. VE-bonus er der truffet beslutning om, at ordningen
ikke skal gælde for forsøgsmøller inden for testcentrene, da den tidligere
køberetsordning ikke galt for disse møller. I forhold til grøn pulje har
relevante kommuner allerede modtaget midler under den tidligere
gældende grønne ordning, hvor det blev vurderet, hvor mange MW der
maksimalt kunne være på testcenteret, og kommunen har kunne opnå
udbetaling af disse midler.
2. Grøn pulje er ændret således, at hvis kommunen ikke allokerer de
indbetalte midler senest 3 år efter indbetaling, skal de tilbagebetales til
statskassen i stedet for til opstiller. Det skyldes, at en tilbagebetaling til
opstiller kan give statsstøtteretlige udfordringer.
3. Der er foretaget en ændring i overgangsreglerne, således at modtagere af
tilsagn om pristillæg for elektricitet fra forsøgsmøller uden for testcentrene i
2018 og 2019 efter § 35 d i lov om fremme af vedvarende energi ikke er
omfattet af de nye VE-ordninger (revideret værditab, salgsoption, VE-
bonus og grøn pulje). Denne ændring er lavet for at ligestille modtagere af
tilsagn om pristillæg med vinderne fra de teknologineutrale udbud i 2018 og
2019. Sidstnævnte vil heller ikke blive omfattet af de nye VE-ordninger.
Ad. 1. Værditab
VE-anlæg omfattet af værditabsordningen
Better Energy mener, at formuleringen i den foreslåede § 6, stk. 1: ”ved opstilling af
en eller flere vindmøller og tilknyttede lysmarkeringsmaster, ved opstilling af
solcelleanlæg, eller ved opstilling af bølgekraftanlæg eller vandkraftværker, der har
vundet ret til pristillæg efter et teknologineutralt udbud efter § 50 d” leder til en
misforståelse af, at kun opstillere af VE-anlæg, der har vundet pristillæg i et
teknologineutralt udbud, er omfattet af bestemmelsen. Better Energy foreslår en
ændret formulering.
Side 3/31
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet har tydeliggjort i den foreslåede § 6, stk. 1, om værditabsordningen, at
værditabsordningen omfatter opstillere af vindmøller og solcelleanlæg, uanset om
de modtager pristillæg, mens opstillere af bølgekraftanlæg eller vandkraftværker
kun er omfattet af værditabsordningen, hvis de har vundet ret til pristillæg efter et
teknologineutralt udbud efter § 50 d.
Dansk Energi finder det uklart, hvem der har bemyndigelse til at vurdere og træffe
beslutning om, hvorvidt en bygning er opført med henblik på opsætning af solceller,
og dermed omfattet af den foreslåede § 6, stk. 4, nr. 3. Dansk Energi mener
desuden, at definitionen umuliggør, at der kan foretages justeringer på
eksisterende bygninger for at gøre plads til solcelleanlæg. Det findes
uhensigtsmæssigt, at der skal betales kompensation til naboer, når der opstilles
solcelleanlæg på bygninger, som allerede er opført.
Ministeriets bemærkninger:
Efter den lovtekniske gennemgang med Justitsministeriet er § 6, stk. 4, blevet
indarbejdet i § 6, stk. 1. Ministeriet har præciseret i lovbemærkningerne til § 6, stk.
1, at bestemmelsen omhandler solceller, som nettilsluttes på taget af bygninger
eller integreret i bygninger, hvor hele bygningen kun opføres med det ene formål at
opsætte solceller.
Bygninger omfattet af værditab
Flere private borgere anfører, at værditabsordningen bør udvides til at omfatte
mere end stuehuset for landbrugsejendomme. Ordningen bør også omfatte
udbygninger og landbrugsejendomme og andre erhvervsdrivende bygninger.
Ministeriets bemærkninger:
Værditabsordningen omfatter efter de gældende regler kun værditab på
beboelsesejendomme. Det indgår ikke i den politiske aftale af juni 2018 og
november 2019 om ordninger til fremme af lokal og kommunal opbakning til
vedvarende energi, der danner baggrund for lovforslaget, at der skal ændres på
værditabsordningen i den henseende.
Ejers medvirken til værditabet
Better Energy efterspørger en nærmere afgrænsning af begrebet ”medvirket til
tabet” i lovforslagets foreslåede § 6, stk. 1. De opfordrer til, at medvirken til
værditab skal medføre direkte bortfald af erstatning, frem for nedsættelse.
Ministeriets bemærkninger:
Begrebet ”medvirken til tabet” er nærmere afgrænset i bemærkningerne til den
foreslåede § 6, stk. 2, i lovforslaget. Om ejers medvirken til tabet skal føre til
nedsættelse eller bortfald af erstatning må i hvert tilfælde bero på en konkret
vurdering foretaget af taksationsmyndigheden.
Side 4/31
Panthaverrettigheder og værditab
European Energy mener, at ejeren af ejendommen bør forelægge bekræftelse fra
eventuelle panthavere på, at udbetaling af værditab kan ske med frigørende
virkning til ejerne samt kontonummer i forbindelse med værditabsansøgningen eller
senest 4 uger efter ejerens modtagelse af taksationsmyndighedens afgørelse.
Dette er begrundet i et ønske om at fremme sagsbehandlingen hos panthaverne og
dermed undgå, at opstiller er nødsaget til at deponere beløbet.
Ministeriets bemærkninger:
Det er uafklaret i retspraksis, om værditabsbetaling er omfattet af en ejendoms pant
eller ej. Ministeriet har derfor ikke indsat et krav i lovforslaget om, at ejer skal
fremlægge en panthaverbekræftelse i forbindelse med anmeldelsen af krav om
værditab eller modtagelse af afgørelse af værditab. Opstiller kan dog for at være på
den sikre side selv rekvirere en panthaverbekræftelse hos de ejere, opstiller skal
udbetale værditab til, når opstiller udbetaler værditabsbetalingen.
Værdiansættelse af ejendomme omfattet af værditabs- og
salgsoptionsordningen
Taksationsmyndigheden finder det betænkeligt, at værdiansættelsen af ejendomme
under salgsoptionsordningen følger Taksationsmyndighedens vurdering af
ejendommens værdi i forbindelse med værditabsordningen. Dette begrundes i, at
vurderingen af ejendommen i forbindelse med udmåling af værditab tager
udgangspunkt i selve ejendommen, og ikke hele matriklen. Dette kan ifølge
Taksationsmyndigheden ikke sidestilles med en vurdering af ejendommens
salgsværdi. Det vil ifølge Taksationsmyndigheden indebære en betydelig ændring
af tids- og ressourcebruget hos Taksationsmyndigheden, hvis den foreslåede
ordning gennemføres. Taksationsmyndigheden anbefaler derfor, at
værdiansættelsen sker i henhold til de gældende regler om ekspropriation.
Ministeriets bemærkninger:
Det fremgår af den politiske aftale af november 2019 om ordninger til fremme af
lokal og kommunal opbakning til vedvarende energi, der danner baggrund for
lovforslaget, at taksationsmyndigheden skal værdiansætte ejendomme omfattet af
salgsoptionsordningen. Det følger således af den politiske aftale, at såfremt en
nabo til et VE-anlæg har anmeldt både krav om betaling af værditab og anmodning
om salgsoption, så skal taksationsmyndigheden ved samme besigtigelse først
afgøre værditabet på selve beboelsesejendommen som hidtil og derefter som det
nye - såfremt værditabet er over 1 % og beboelsesejendommen er i
salgsoptionszonen - værdiansætte hele ejendommen til brug for salgsoptionen. Det
er korrekt, at denne nye vurdering af ejendommens salgsværdi til brug for
salgsoptionen vil indebære en ændring af tids- og ressourcebruget hos
Taksationsmyndigheden. Energistyrelsen vurderer dog, at med det nuværende
årlige antal VE-projekter vil det nuværende antal beskikkede medlemmer og den
Side 5/31
nuværende sekretariatsbistand i Energistyrelsen være tilstrækkelig til at dække
dette øgede tids- og ressourceforbrug. Energistyrelsen vil sammen med
taksationsmyndigheden løbende vurdere, om der er behov for flere beskikkelser.
Dansk Energi mener, at købesummen af ejendomme omfattet af værditabs- og
salgsoptionsordningerne skal baseres på nuværende offentlige vurderinger frem for
Taksationsmyndighedens vurdering. De mener, at der skabes usikkerhed for
investorer, idet der skabes en anden officiel boligvurdering, og
Taksationsmyndighedens vurderingstidspunkt for værditab foreligger efter opstilling
af vindmøller eller solcelleanlæg.
Vattenfall finder sammenkoblingen af salgsoptions- og værditabsordningen
hensigtsmæssig. Vattenfall mener dog, at værdiansættelsen i forbindelse med
værditabserstatning og salgsoption bør baseres på det offentlige vurderingssystem
frem for taksation, når det nye offentlige vurderingssystem træder i kraft i 2024.
Wind Denmark mener ligeledes, at det på sigt bør være den offentlige
ejendomsvurdering og ikke taksationsmyndighedens vurdering, der ligger til grund
for salgsoption.
Ministeriets bemærkninger:
Det fremgår af den politiske aftale af november 2019 om ordninger til fremme af
lokal og kommunal opbakning til vedvarende energi, der danner baggrund for
lovforslaget, at grundlaget for salgsoptionsordningen skal være
taksationsmyndighedens værdifastsættelse af ejendommene. Denne
værdifastsættelse vurderes mere præcis på tværs af geografiske forskelle, end de
nuværende offentlige ejendomsvurderinger. Vurderingsmetoden vil blive
genvurderet i forbindelse med de nye og mere retvisende offentlige
ejendomsvurderinger, som forventes i 2020-2022. Såfremt det vurderes
hensigtsmæssigt, kan de nye offentlige ejendomsvurderinger erstatte
taksationsmyndighedens vurdering.
Flere private borgere anfører, at en lokal og uvildig ejendomsmægler skal deltage i
takseringen af beboelsesejendomme sammen med taksationsmyndigheden, da
den offentlige ejendomsværdi ifølge dem ikke er retvisende. Den endelige
vurdering af værditab bør derfor foreligge efter besigtigelse af en lokal
ejendomsmægler.
Ministeriets bemærkninger:
Det fremgår dog allerede af bemærkningerne til den foreslåede § 7, stk. 5, i
lovforslaget, at de sagkyndige i taksationsmyndigheden normalt er
ejendomsmæglere. Den juridiske formand for taksationsmyndigheden i den
konkrete sag vil anmode en af de udpegede sagkyndige om at deltage i den
konkrete sag. Ved udpegningen af den konkrete sagkyndige vil der blive lagt vægt
Side 6/31
på, at den pågældende ikke driver virksomhed i det pågældende område, således
at eventuelle interessekonflikter undgås. Det er dog samtidig vigtigt at sikre, at den
pågældende har kendskab til priser og prisudvikling for ejendomme i området.
European Energy foreslår, at der indføres en ret for opstiller til at indhente en
tilstandsrapport og elinstallationsrapport på ejendommen, der kan lægges til grund
ved taksationsmyndighedens vurdering af ejendommen. Dette vil ifølge European
Energy begrænse opstillers risiko for, at der ved vurderingen af ejendommen ikke
tages højde for mangler.
Ministeriets bemærkninger:
I tilfælde, hvor opstiller har en rimelig formodning om, at ejendommen indeholder
mangler i et omfang, der har betydning for taksationsmyndighedens
værdifastsættelse af ejendommen, må opstiller gøre dette gældende som et
partsanlæg ved taksationsmyndighedens besigtigelse af ejendommen.
Better Energy foreslår, at det skal være en forudsætning for
taksationsmyndighedens mulighed for at kræve materiale udarbejdet af opstiller
efter den foreslåede § 7, stk. 2, at det omtalte materiale ikke allerede indgår i
forbindelse med lokalplanlægning af det enkelte VE-anlæg. På denne mådes
undgås dobbeltproduktion.
Ministeriets bemærkninger:
Der er ikke noget krav i den foreslåede § 7, stk. 2, i lovforslaget om, at det
materiale, som taksationsmyndigheden anmoder opstiller om, skal være
nyproduceret. Hvis det allerede udarbejdede materiale til lokalplanlægningen af
VE-anlægget er fyldestgørende i forhold til det materiale, taksationsmyndigheden
har anmodet om, så kan det allerede udarbejdede materiale anvendes.
Landbrug & Fødevarer anerkender, at offentlige registre og tidligere afgørelser om
værditab kan anvendes som en indikation for hhv. værditab og forventede
omkostninger for naboer og opstiller, men er ikke enig i, at henvisninger til disse
skaber behørig retssikkerhed for parterne. Landbrug & Fødevarer anbefaler, at der
indarbejdes en konkret sagsbehandlingstid for taksationsmyndighedens afgørelse
om værditabet, således at der er en klar tidshorisont for både naboer og opstiller.
Ministeriets bemærkninger:
Antallet af naboer berørt af et VE-anlæg og kompleksiteten af vurderingerne af
værditabet på en beboelsesejendom kan variere fra anlæg til anlæg. Hertil
kommer, at taksationsmyndigheden fremover vil skulle værdifastsætte de
ejendomme, der er omfattet af salgsoptionsordningen samtidig med
værditabsvurderingen. Sidstnævnte vil være mere tidskrævende. Det vil således
ikke være hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt at indføre faste
sagsbehandlingstider.
Side 7/31
Vurderingstidspunktet
KL finder, at det er en god idé at flytte tidspunktet for vurdering af værditabet til
efter opstilling af VE-anlægget, da det bl.a. sikrer større gennemsigtighed.
Vattenfall mener ligeledes, at den foreslåede ændring af tidspunktet for
taksationsmyndighedens vurdering af værditab er fornuftig.
Wind Denmark støtter det foreslåede tidspunkt for gennemførelse af
værditabsordningen, da det kan forventes at give anledning til mindre polemik om
vurderingens resultat og mere sikkerhed for den faktiske påvirkning på
ejendommen.
Taksationsmyndigheden er enig i, at det er hensigtsmæssigt at flytte tidspunktet for
besigtigelse af ejendommen. Taksationsmyndigheden finder det dog ikke muligt at
erstatte tidspunktet med det nuværende tidspunkt for det offentlige møde til efter
opstillingen af VE-anlægget, som det er foreslået. Taksationsmyndigheden mener,
at der i så fald mangler en ”før”-værdi. Man risikerer, at ejeren kan opnå øget
værditabserstatning ved at foretage tilstandsændringer, som fx skærper udsynet til
VE-anlægget. Det foreslås derfor at ændre tidspunktet for taksationsmyndighedens
besigtigelse af ejendomme.
Taksationsmyndigheden opfordrer alternativt til, at det gøres obligatorisk, at
forholdene før opstillingen af VE-anlægget dokumenteres. Taksationsmyndigheden
opfordrer ligeledes til en overvejelse af, om man ønsker at tildele
værditabserstatning for f.eks. herlighedsværdi som følger af tilstandsændringer
foretaget efter, at ejeren fik viden om, at denne værdi vil blive forringet af et VE-
anlæg.
Flere private borgere anfører, at det er nødvendigt at foretage en vurdering af
beboelsesejendomme både før og efter opstilling af VE-anlægget.
Ministeriets bemærkninger:
Det fremgår af den politiske aftale af november 2019 om ordninger til fremme af
lokal og kommunal opbakning til vedvarende energi, der danner baggrund for
lovforslaget, at værditabsvurderingen fremover skal være efter VE-anlægget er
opstillet. Det sagkyndige medlem af taksationsmyndigheden vil som hovedregel
have en ejendomsmæglerbaggrund og dermed den fornødne ekspertise i at
undersøge boligpriser i det berørte område med henblik på at vurdere før-værdien
af de berørte beboelsesejendomme, der skal værdifastsættes.
Frivillige aftaler
Wind Denmark mener, at værditabsordningen skal bestå som ret, uanset om der
indgås frivillig aftale om kompensation. Dette bør ifølge Wind Denmark bero på
privatretlig aftale.
Side 8/31
Wind Denmark finder det uhensigtsmæssigt, at retten til salgsoption frafalder ved
indgåelse af frivillige aftaler om kompensation, idet dette kan reducere borgernes
incitament til at indgå frivillige aftaler med opstiller.
Ministeriets bemærkninger:
Efter lov om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild, er en ejer
afskåret fra at anmode om overtagelse af sin ejendom, såfremt ejeren har indgået
en aftale med den driftsansvarlige om værditabets størrelse. Ministeriet mener, at
det er hensigtsmæssigt at benytte samme model i dette lovforslag. Det vil være
uhensigtsmæssigt, hvis opstiller ikke kan bero på, at frivillige aftaler om udbetaling
af værditab og køb af ejendommen med ejere kan eksekveres, fordi ejerne afventer
taksationsmyndighedens afgørelse også. Det vil endvidere være et
uhensigtsmæssigt træk på taksationsmyndighedens ressourcer, som opstiller i
øvrigt også skal dække omkostningerne til, hvis ejere med en frivillig aftale med
opstiller om værditab og køb af ejendommen desuden skal have ret til også at få
taksationsmyndighedens vurdering.
Better Energy opfordrer til, at der indføres en mulighed efter den foreslåede § 6,
stk. 3, til, at en VE-opstiller indgår aftale med en nabo til et VE-anlæg om, at der
ikke skal afventes taksationsproces.
Ministeriets bemærkninger:
Det følger allerede af den foreslåede § 9, stk. 8, i lovforslaget, at en frivillig aftale
medfører, at taksationsprocessen bortfalder.
Ad 2. Salgsoption
Afgrænsningszone
Eurowind Energy A/S foreslår en præcisering af reglerne om beboelsesejendomme
omfattet af salgsoptionsordningen, således at opstiller ikke er forpligtet til at tilbyde
salgsoption til beboelsesejendomme inden for den angivne afstand til den planlagte
vindmølleplacering, men kun beboelsesejendomme inden for den angivne afstand
af den faktiske vindmølleplacering.
Ministeriets bemærkninger:
Det er forudsat i den politiske aftale af november 2019 om ordninger til fremme af
lokal og kommunal opbakning til vedvarende energi, der danner baggrund for
lovforslaget, at salgsoptionen kun skal tilbydes til ejere af beboelsesejendomme
inden for seks gange møllehøjde eller 200 meter af den faktiske placering af et VE-
anlæg. Ministeriet har derfor ændret lovteksten i den foreslåede § 6 a vedrørende
salgsoption, så dette fremgår tydeligere.
Side 9/31
KL finder det meget positivt, at naboer til landvindmøller får mulighed for at sælge
deres hus ved at blive opkøbt af mølleinvestoren. KL mener, at salgsoption bør
tilbydes til ejere af beboelsesejendomme i en væsentligt større afstandszone end
den foreslåede. Dette begrundes bl.a. i, at VE-anlæg bliver større og dermed har
større påvirkning.
Ministeriets bemærkninger:
Afstandene er fastsat i medfør af den politiske aftale af november 2019 om
ordninger til fremme af lokal og kommunal opbakning til vedvarende energi, der
danner baggrund for lovforslaget.
European Energy mener, at lovforslaget indeholder en række positive ændringer,
og hilser de foreslåede tiltag velkommen. European Energy opfordrer dog til, at
vindmøller, solcelleanlæg og hybridanlæg opstillet på industrihavne undtages fra
salgsoption, grundet den tætte bebyggelse ved industrihavne.
Ministeriets bemærkninger:
VE-anlæg opstillet ved industrihavne er ikke undtaget i medfør af den politiske
aftale af november 2019 om ordninger til fremme af lokal og kommunal opbakning
til vedvarende energi, der danner baggrund for lovforslaget.
Det bemærkes dog, at salgsoption forudsætter, at VE-anlæggets opstilling
medfører et værditab for beboelsesejendommene på over 1 pct. af
beboelsesejendommens værdi. Når en beboelsesejendom ligger ved en
industrihavn, vil dette element indgå i taksationsmyndighedens vurdering af, om
opførelsen af et VE-anlæg på industrihavnen vil medføre et selvstændigt værditab
på beboelsesejendommen.
Salgsoption og landbrugsejendomme
Wind Denmark finder den foreslåede salgsoptionsordning hensigtsmæssig. Wind
Denmark bemærker dog, at salgsoption ikke kommer til at have samme værdi for
en del af de landbrugsejendomme med erhverv, der ligger inden for seks gange
møllehøjden, da begrænsningerne i forhold til beboelsesejendom på
landbrugsjorden i praksis kan blive vanskelige at få til at harmonere med
udnyttelsen af optionen.
Ministeriets bemærkninger:
Det er korrekt og fremgår også af lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit
2.3.2.
Wind Denmark finder det desuden nødvendigt at lave en afskæring af antallet af
hektarer, der kan blive omfattet af salgsoptionen, da en beboelsesejendoms
matrikel kan omfatte mange hektar jord.
Ministeriets bemærkninger:
Side 10/31
Det indgår ikke i den politiske aftale af november 2019 om ordninger til fremme af
lokal og kommunal opbakning til vedvarende energi, der danner baggrund for
lovforslaget, at det kan begrænses, hvor mange hektarer en opstiller er forpligtet til
at købe ved en salgsoption. Ministeriet har dog på baggrund af høringssvarene fra
taksationsmyndigheden, Landbrug & Fødevarer og SEGES tydeliggjort i
lovforslaget, at en salgsoption for en landbrugsejendom – som spørgsmålet
primært er relevant for – kun gælder den landbrugsejendom, der får tilkendt et krav
på betaling af værditab, og ikke eventuelle andre af lodsejeren ejede eller
medejede landbrugsejendomme. Lov om landbrugsejendomme definerer, hvad der
udgør en landbrugsejendom.
SEGES opfordrer til, at tidsfristen ift. at gøre salgsoptionen gældende forlænges,
når der er tale om landbrugsejendomme, da man efter udkastet vil kunne risikere,
at der kun er 3 måneder til at gøre den gældende. Det er ifølge SEGES for kort tid
til, at de udfordringer, der er ift. fx landbrugsloven, kan afklares. Det bemærkes
hertil, at der ikke foreligger det fulde grundlag for at tage stilling, før prisen er
fastsat.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet har ændret lovteksten i den foreslåede § 6 a, stk. 5, således at ejere af
landbrugsejendomme har får minimum 6 måneder til at meddele opstiller, om de
ønsker at benytte den tilbudte salgsoption.
Landbrug & Fødevarer mener, at der bør indarbejdes et retskrav på dispensation til
lodsejer i tilfælde, hvor en lodsejer benytter salgsoptionen til at sælge sin
beboelsesbygning til opstiller, og landbrugslovens krav om bopælspligt dermed kan
begrænse lodsejerens mulighed for at fortsætte sin landbrugsmæssige drift. På
denne måde risikerer lodsejere ikke at miste muligheden for erhvervsmæssig drift,
hvis lodsejeren benytter sig af salgsoptionsordningen.
Landbrug & Fødevarer påpeger, at det efter lovforslagets nuværende udformning
vil være op til lodsejer at søge f.eks. tilladelser eller dispensationer fra kommune
eller Landbrugsstyrelsen med hensyn til at benytte en salgsoption på en
landbrugsejendom, hvor der er bopælspligt. Landbrug & Fødevarer mener, at der
som led i vurderingen af, om der skal gives tilladelse eller dispensation, bør indgå
et subjektivt element til fordel for lodsejer i det omfang, der er tale om dispensation
eller tilladelse, der er initieret pga. en aftale om en salgsoption relateret til
nærværende ordning.
Ministeriets bemærkninger:
Reglerne om tilladelser og dispensationer, og vurderingen af om tilladelser og
dispensationer skal gives, er uden for ministeriets ressort. Lov om
landbrugsejendomme hører under Miljø- og Fødevareministeriets ressort.
Energistyrelsen har derfor været i dialog med Landbrugsstyrelsen, der oplyser, at
Side 11/31
et retskrav på en dispensation vil kræve en ændring af lov om
landsbrugsejendomme. Landbrugsstyrelsen oplyser, at lov om
landbrugsejendomme ikke pt. står foran at skulle revideres. Landbrugsstyrelsen
oplyser, at generelt vurderer styrelsen i dispensationssager, at det taler til lodsejers
fordel, hvis man uforskyldt kommer i klemme i forhold til opfyldelse af
bopælspligten, f.eks. hvis ens bolig bliver støjramt, men dispensationssager fordrer
i deres natur en konkret individuel vurdering. Landbrugsstyrelsen vil dog se på,
såfremt lovforslaget vedtages, om administrationsgrundlaget for
Landbrugsstyrelsens dispensationer efter loven - med hensyn til bopælspligt på
landbrugsejendomme – bør revideres, så det tager højde for
salgsoptionsordningen.
Taksationsmyndigheden har betænkeligheder ved omfanget af salgsoptionen.
Indledningsvis bemærker taksationsmyndigeden, at begrebet ”beboelsesejendom”,
som indført i en tidligere ændring af VE-loven, ikke har været helt uproblematisk,
især i forhold til landbrugsejendomme, hvor man f.eks. finder et fyr i en tidligere
staldbygning. Begrebet er søgt defineret den nuværende VE-lovs § 6, stk. 2. Med
det nye forslag introduceres parallelt begrebet ”ejendom”, der ikke er defineret i
lovudkastet. Af bemærkningerne ses dog, at ”salgsoptionen gælder kun selve
ejendommen, dvs. den matrikel som beboelsesejendommen indgår i, og ikke
eventuelle tilhørende jordbesiddelser på separate matrikler (jordbrug).”
Taksationsmyndigheden bemærker, at en ejendom efter bemærkningerne forstås
som en matrikel. Denne forståelse gælder efter bemærkningerne kun
landbrugsejendomme, selv om andre ejendomme også kan være delt over flere
matrikler. Det kan være noget forskelligt og tilfældigt, hvorledes en ejendom er
matrikuleret, og taksationsmyndigheden finder det ikke indlysende, hvorfor
matrikuleringen skal medføre en forskelsbehandling. Endvidere synes
problemstillingen om, hvorvidt matriklen med beboelsesejendommen efter
landbrugslovgivningen lovligt kan afhændes, ikke i relation til de bagvedliggende
beskyttelsesinteresser tilfredsstillende at være løst med nogle bemærkninger om,
at det er lodsejers ansvar. Taksationsmyndigheden foreslår en definition af
begrebet ejendom direkte i lovteksten, ligesom Taksationsmyndigheden opfordrer
lovgiver til at overveje, om lovforslaget i sin nuværende form giver
uhensigtsmæssige incitamenter til ommatrikuleringer forinden besigtigelsen.
Ministeriets bemærkninger:
Begrebet ejendom vil ikke blive defineret i lovteksten til den foreslåede § 6 a.
Ministeriet har dog tydeliggjort bemærkningerne i lovforslaget at salgsoptionen kun
gælder den landbrugsejendom, der får tilkendt et krav på betaling af værditab, og
ikke eventuelle andre af lodsejeren ejede eller medejede landbrugsejendomme.
Lov om landbrugsejendomme definerer, hvad der udgør en landbrugsejendom.
For så vidt angår bemærkningerne om landbrugsejendomme med bopælspligt
henviser ministeriet til besvarelsen ovenfor på Landbrug & Fødevarer og SEGES
høringssvar vedrørende salgsoptionen og landbrugsejendomme med bopælspligt.
Side 12/31
Dispensation for senere anmeldelse af salgsoption
European Energy finder det uhensigtsmæssigt, at opstiller kan blive mødt med krav
om salgsoption, der først anmeldes efter nettilslutning af VE-anlægget. European
Energy foreslår af hensyn risiko for opstiller, at fristen for anmeldelse af krav
fremrykkes og påbegyndes efter udløb af fristen i § 9, stk. 5.
Ministeriets bemærkninger:
Forsinket anmeldelse af værditab og salgsoption efter VE-anlæggets første
producerede kWh kræver en dispensation fra taksationsmyndigheden efter den
foreslåede § 10, stk. 1, og forudsætter, at der foreligger særlige omstændigheder.
De særlige omstændigheder kan være situationer, hvor det må skønnes, at kravet
ikke med rimelighed burde være rejst på et tidligere tidspunkt. Det kan fx skyldes,
at en ejer ikke har modtaget det lovpligtige orienteringsbrev; genevirkningen er
væsentligt større, end man måtte antage på baggrund af orienteringsmaterialet
eller opstillers redegørelse for opstillingens konsekvenser, som blev fremlagt på det
offentlige møde, eller såfremt der ved opstillingen optræder gener, fx skyggekast
eller støj, som ikke var forudset i planfasen af VE-anlægget. Det vil være urimeligt
at afskære en anmelder fra at anmelde krav om værditab og salgsoption i disse
tilfælde. Hvis opstilleren har redegjort tilstrækkeligt for opstillingens konsekvenser
for de omkringliggende beboelsesejendomme, og hvis orienteringsmaterialet er
meget fyldestgørende, vil opstilleren normalt kunne sikre sig mod, at denne
situation opstår.
Nærmere regulering af opstillers overtagelse af ejendommen
Flere private borgere anfører, at der under salgsoptionsordningen er behov for
yderligere retningslinjer vedrørende tidsrammen for et evt. salgs- og
overtagelsestidspunkt. Peter Jensen og Lene Bertelsen foreslår, at sælger senest
skal kunne tage beslutning om salgsoption ét år efter igangsættelsen af projektet,
og derefter fastsætte en overdragelsesdato efter sælgers ønske, dog inden for
max. ét år.
SEGES ønsker afklaret, hvad der gælder, hvis ikke ejer og opstiller kan opnå enig
om vilkårene for indfrielse af salgsoption, jf. den foreslåede § 6 a, stk. 6. Det
efterspørges hvilke muligheder dén, der har salgsoptionen, har for at varetage sine
interesser.
Ministeriets bemærkninger:
Det fremgår allerede af den forslåede § 6 a, stk. 5, i lovforslaget, at ejeren skal
træffe beslutning om at tage imod salgsoptionen et år efter VE-anlæggets første
producerede kWh. At der derudover i den foreslåede § 6 a, stk. 6, i lovforslaget ikke
er detaljerede regler for opstillers overtagelse af ejerens ejendom skyldes, at til
forskel fra udbetalingen af værditab, hvor ejeren fortsat bliver boende i
beboelsesejendommen, så vil det, at ejer tager imod en salgsoption, indebære, at
Side 13/31
ejer skal fraflytte beboelsesejendommen og finde et nyt sted at bo. Formålet med
den foreslåede § 6 a, stk. 6, er derfor at give parterne maksimal fleksibilitet til at
aftale fraflytning og overtagelse mv. selv.
Indkaldelse til offentligt møde og databehandling
Wind Denmark støtter, at der ikke længere alene gives meddelelse om det
offentlige møde via lokale medier, men at det målrettes de enkelte borgere. Wind
Denmark finder dog, at den foreslåede § 9 indeholder en stor zone for individuel
orientering om det offentlige møde, der afholdes af opstiller.
Ministeriets bemærkninger:
Den store zone for individuel orientering om det offentlige møde er begrundet i, at
kravet om annoncering af det offentlige møde i lokale aviser udgår og erstattes af
et krav om individuel orientering ved brev om mødet. De skal således sikres, at
brevet sendes til alle, det offentlige møde kan være relevant for.
Wind Denmark bemærker, at såfremt de adresselister, der udarbejdes af
Energistyrelsen, ikke er fuldstændige, bør opstiller ikke betale omkostningerne
forbundet med evt. afholdelse af et supplerende møde.
Ministeriets bemærkninger:
Adresselisterne udarbejdes efter de gældende regler af Energistyrelsen, hvorfor det
er en videreførelse af gældende praksis. Det fremgår dog af bemærkningerne til
den foreslåede § 10 i lovforslaget, at dispensationsadgangen for senere
anmeldelse krav om betaling af værditab og salgsoption udvides, således det vil
være en gyldig dispensationsgrund, såfremt man ved en fejl ikke har modtaget det
lovpligtige orienteringsbrev.
Datatilsynet opfordrer til, at det afklares, hvorvidt der ved videregivelse af
adresseoplysninger til opstiller efter den foreslåede § 9 også er tale om
videregivelse af navneoplysninger. Nødvendigheden af dette bør så fald overvejes i
henhold til dataminimeringsprincippet i GDPR art. 5, stk. 1, litra c.
Datatilsynet finder ligeledes, at der med den foreslåede § 9 ikke er taget stilling til
videregivelse af oplysninger, som er omfattet af navne- eller adressebeskyttelse
under CPR-loven. Der henstilles til, at spørgsmålet adresseres i bemærkningerne
til lovforslaget. Datatilsynet opfordrer endvidere til, at det i bemærkningerne til
lovforslaget præciseres, i hvilke tilfælde og i hvilket omfang henholdsvis
Energistyrelsen og opstiller vil være dataansvarlig for behandling af
personoplysninger som følge af de foreslåede ændringer.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet har rettet lovteksten i den foreslåede § 9, stk. 5, og bemærkningerne
hertil i lovforslaget, således at det er tydeligt, at det kun er bygningsadresser som
videregives til opstiller og ikke personadresser. Listen til brug for udsendelse med
Side 14/31
navne og CPR-numre anvendes kun til udsendelsen af breve om det offentlige
møde via Digital Post, og videregives ikke til opstiller. Det er ligeledes præciseret i
hvilke tilfælde Energistyrelsen og opstiller vil være dataansvarlige.
Ad. 3. Afskaffelse af køberetsordningen
Better Energy er positive over for nedlæggelsen af køberetsordningen, som i Better
Energys optik ikke levede op til hensigten.
Vattenfall er enige i, at køberetsordningen ikke fungerede efter hensigten.
Vattenfall er derfor positive over for, at køberetsordningen erstattes af den
foreslåede VE-bonus.
KL har forståelse for, at køberetsordningen havde en række ulemper. KL mener
dog, at der med nedlæggelse af køberetsordningen mangler incitament for naboer,
der bor længere væk fra en landvindmølle end otte gange møllehøjden. KL foreslår,
at køberetsordningen erstattes af en anden form for kompensation for disse
borgere, og henviser til deres forslag om at overføre midler til en uafhængig statslig
jord- og klimafond.
Ministeriets bemærkninger:
Det indgår ikke i den politiske aftale af november 2019 om ordninger til fremme af
lokal og kommunal opbakning til vedvarende energi, der danner baggrund for
lovforslaget, at der skal etableres flere ordninger end de benævnte i lovforslaget.
Naboer, som bor længere væk fra VE-anlægget, vil dog fremadrettet kunne søge
om midler under grøn pulje.
Ad 4. VE-bonus
Anlæg omfattet af VE-bonus
Dansk Energi mener, at formuleringen i den foreslåede § 13, stk. 1: ”vindmøller,
solcelleanlæg omfattet af § 6, stk. 4, og vandkraftværker, der har vundet ret til
pristillæg i et teknologineutralt udbud efter § 50 d” leder til en misforståelse af, at
kun opstillere af VE-anlæg, der har vundet pristillæg i et teknologineutralt udbud, er
omfattet af bestemmelsen. Dansk Energi foreslår en ændret formulering.
Ministeriets bemærkninger:
Efter den lovtekniske gennemgang med Justitsministeriet er § 13, stk. 1, blevet til §
13, stk. 4. Ministeriet har tydeliggjort i den foreslåede § 13, stk. 4, at VE-
bonusordningen omfatter opstillere af vindmøller og solcelleanlæg, uanset om de
modtager pristillæg, mens opstilling af bølgekraftanlæg eller vandkraftværker kun
Side 15/31
er omfattet af værditabsordningen, hvis de har vundet ret til pristillæg efter et
teknologineutralt udbud efter § 50 d.
Dansk Solcelleforening finder det oplagt, at VE-bonus erstatter tidligere
støtteordninger, som ikke fungerede hensigtsmæssigt. Dansk Solcelleforening
mener dog ikke, at ikke-støttede solcelleanlæg bør være omfattet af VE-
bonusordningen. De mener, at konkurrencevilkårene skævvrides, idet der
pålægges den samme byrde på opstiller af solcelleanlæg og vindmøller, selvom
solcelleanlæg medfører færre gener.
European Energy hilser de foreslåede tiltag velkommen, men mener med samme
begrundelse som ovenfor ikke, at ikke-støttede solcelleanlæg skal være omfattet af
VE-bonusordningen.
Ministeriets bemærkninger:
Den seneste markedsudvikling tyder på, at der er flere store ikke-støttede
solcelleanlæg på vej. Dette er baggrunden for, at grøn pulje også omfatter ikke-
støttede solceller med henblik på at fremtidssikre ordningen, fordi den er med til at
give kommunerne incitament til udbygning med ikke-støttede solcelleanlæg under
et fremtidigt støttefrit regime. Herudover kan der argumenteres for, at puljen bør
gælde både vindmøller og solceller – uanset støtte – af hensyn til lige
konkurrencevilkår.
Endeligt forventes det, at der vil være ligheder mellem støttede og ikke-støttede
solcelleanlæg for så vidt angår omfattede arealer, udformning og mulige
genevirkninger, hvorfor det synes rimeligt, at naboerne er omfattet af de samme
regler, uanset om der opstilles støttede eller ikke-støttede solcelleanlæg.
Zone for VE-bonus
KL mener, at forslaget om VE-bonus har en række fordele. KL mener dog, at
bonussen bør tilbydes til beboere inden for en større radius på f.eks. 3 km. Dette er
for at sikre lokalt ejerskab.
Ministeriets bemærkninger:
Det fremgår af den politiske aftale af november 2019 om ordninger til fremme af
lokal og kommunal opbakning til vedvarende energi, der danner baggrund for
lovforslaget, at VE-bonus skal tilbydes naboer i en afstand af op til 8 gange
møllehøjden for vindmøller og i afstanden op til 200 meter fra et solcelleanlæg.
VE-bonusbeløbets størrelse
Wind Denmark finder, at VE-bonusordningen udgør et godt instrument til at erstatte
køberetsordningen. Wind Denmark bemærker, at den årlige udbetaling af VE-
bonus, der er estimeret til ca. 5000 kr. pr. husstand for vindmøller er for højt
estimeret, og i realiteten vil ligge tættere på 4000 kr. pr. husstand.
Side 16/31
Ministeriets bemærkninger:
I beregningerne er der benyttet en række antagelser (jf. Energistyrelsens
offentliggjorte analyse om VE-bonusordning s. 3-5). Antagelserne om fuldlasttimer
stammer fra Energistyrelsens teknologikatalog og antagelserne om elpriser
stammer fra Energistyrelsens basisfremskrivning og er baseret på generiske
projekter og betragtninger og vil således både kunne være højere og lavere i
realiteten – også afhængigt af det enkelte vind- og solår samt elprisen.
Flere private borgere anførerat det beløb, der tilbydes naboer til VE-anlæg efter
VE-bonusordningen, er for lavt.
Ministeriets bemærkninger:
VE-bonusordningens beregning og størrelse fremgår af den politiske aftale af
november 2019 om ordninger til fremme af lokal og kommunal opbakning til
vedvarende energi, der danner baggrund for lovforslaget. Med hensyn til beløbets
niveau skal det bemærkes, at dette er fastlagt på baggrund af en afvejning af på
den ene side hensynet til, at VE-bonus skal være af en vis størrelse, der kan
modtages skattefrit, og på den anden side hensynet til at VE-bonus ikke skal være
en uforholdsmæssig stor udgift for opstiller.
Wind Denmark støtter indførelsen af et loft på VE-bonussen på 1,5 % af anlæggets
kapacitet. De bemærker, at det i tilfælde, hvor loftet får relevans, skal
kommunikeres klart fra starten, at VE-bonus som konsekvens heraf vil være lavere
for hver enkelt borger.
Ministerets bemærkninger:
Opstiller har pligt til at invitere til borgermøde om VE-ordningerne og fremlægge
information om VE-ordningerne på selve mødet. I de tilfælde, hvor loftet er relevant
for VE-bonusordningen må det være op til opstiller at gøre opmærksom på dette
forhold i indkaldelsen og på borgermødet, hvor VE-bonusordningen beskrives.
Vattenfall mener, at loftet på VE-bonussen på 1,5% af anlæggets kapacitet er
afgørende for at sikre en fortsat omkostningseffektiv grøn omstilling.
Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at der indføres et loft over hvor meget
opstiller har pligt til at udbetale som VE-bonus.
Dansk Energi foreslår, at VE-bonussen skal udgøres af et fast beløb, der udbetales
én gang årligt. Dansk Energi mener, at det kan skabe modstand mod projektet, hvis
størrelsen af VE-bonus svinger fra år til år, og dermed ikke kan kommunikeres klart
fra opstiller til borger.
Wind Denmark opfordrer til, at VE-bonus opgøres på årlig basis frem for på
månedlig basis, for at lette den administrative byrde for opstiller.
Side 17/31
Ministeriets bemærkninger:
VE-bonusordningens beregning og størrelse fremgår af den politiske aftale af
november 2019 om ordninger til fremme af lokal og kommunal opbakning til
vedvarende energi, der danner baggrund for lovforslaget.
European Energy opfordrer til, at det i lovforslaget præciseres, at VE-bonus ikke er
omfattet af et eventuelt pant i beboelsesejendommen, da der ikke er tale om
værditabserstatning.
Ministerets bemærkninger:
VE-bonusordningen er en bonus, som gives til naboer helt nær et VE-anlæg.
Bonussen har som sådan ikke noget at gøre med værdien på en eventuel
beboelsesejendom, men er i stedet at sammenligne med en almindelig skattefri
indkomst, hvorfor pant ikke er relevant ved VE-bonusordningen.
Udbetaling af VE-bonus
SEGES efterspørger en nærmere afklaring af reglerne om udbetaling og fordeling
af VE-bonus. Det ønskes for det første afklaret, hvordan udbetalingen til de
omfattede ejendomme skal ske, hvis der er flere beboere i ejendommen. Det
ønskes endvidere afklaret, hvordan begrebet ”husstand” skal forstås, særligt i
forhold til beboelsesejendomme med flere husstande. Til sidst ønskes det afklaret,
hvordan VE-bonussen skal fordeles blandt husstanden, herunder hvis der ikke er
sammenfald af interesserne i husstanden.
European Energy foreslår, at berettigede modtagere af VE-bonus forpligtes til årligt
at oplyse til Energistyrelsen, hvortil VE-bonus kan udbetales. Energistyrelsen bør
hertil kunne påminde modtagere af VE-bonus via digital post. Disse oplysninger
ønskes videregivet fra Energistyrelsen til opstiller.
Vattenfall mener, at VE-bonus skal knyttes til bopæl, jf. Folkeregisteret for
helårshuse og ejerskab, jf. tinglysning for sommerhuse. Dette skyldes, at der ifølge
Vattenfall kan opstå uhensigtsmæssige incitamenter i forbindelse med ejendomme
som udlejes på korttidsbasis. Vattenfall påpeger desuden, at VE-bonussen
udfordrer projektøkonomien for projekter med mange naboejendomme.
Dansk Energi mener, at begrebet ”naboer til anlægget” i § 13 er for bredt i forhold til
gennemsigtighed for investor.
Ministeriets bemærkninger:
De ønskede afklaringer og nærmere regler for, hvordan de berettigede modtagere
får deres VE-bonus vil fremgå af den bekendtgørelse om VE-bonus, der vil blive
udstedt som følge af bemyndigelsen i lovforslaget til at fastsætte regler om en VE-
bonusordning. Reglerne vil skulle overholde databeskyttelsesforordningen for så
Side 18/31
vid angår bl.a. videregivelse af oplysninger om personer til opstiller. Loftet på 1,5%
er indført med henblik på netop projekter med mange naboejendomme.
SEGES opfordrer til, at det i lovforslaget beskrives, hvordan VE-bonus influerer på
et lejeforhold, samt om der kan opstå problemstillinger under lejeloven. Her
henvises eksempelvis til, at der kan opstå en ubalance mellem lejer og udlejer, hvis
lejen falder som følge af opstilling af et VE-anlæg, men lejeren samtidig modtager
VE-bonus.
Ministeriets bemærkninger:
Lejeloven hører under Transport- og Boligministeriet. Energistyrelsen har været i
dialog med Transport- og Boligministeriet, der oplyser, at udbetaling af en VE-
bonus til lejeren for de gener, denne måtte opleve som følge af lejemålets
placering, ikke i sig selv vedrører lejeforholdet. For så vidt angår spørgsmål om
lejens størrelse kan det ikke afvises, at udefrakommende faktorer kan være
relevante for lejens størrelse.
Overførsel af opstillers pligt til ejer/senere erhverver
Dansk Energi opfordrer til, at § 13 præciseres, så både opstiller og ejer af VE-
anlæg er underlagt VE-bonus, da opstiller ikke nødvendigvis driver anlægget i hele
den periode, hvor beløbene skal udbetales.
SEGES bemærker, at det kun i bemærkningerne til VE-bonusordningen (den
foreslåede § 13) er anført, at pligten for ”opstiller” overgår til senere erhververe.
SEGES ønsker desuden en afklaring af, hvad der gør sig gældende for opstillers
øvrige pligter ift. senere erhververe.
Dansk Energi opfordrer til, at § 14, stk. 4, præciseres, så både opstiller og ejer af
VE-anlæg er underlagt VE-bonus og grøn pulje, da opstiller ikke nødvendigvis
driver anlægget i hele den periode, hvor beløbene skal udbetales.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet har præciseret i bemærkningerne i lovforslaget til § 14, at ved begrebet
opstiller forstås den person eller juridiske person, der står som ejer af VE-
anlægget. Dette er en videreførelse af gældende ret.
Ad 5. Grøn pulje
Støttede og ikke støttede anlæg omfattet af grøn pulje
Dansk Energi mener, at formuleringen i den foreslåede § 14, stk. 1: ”vindmøller,
solcelleanlæg omfattet af § 6, stk. 4, og vandkraftværker, der har vundet ret til
pristillæg i et teknologineutralt udbud efter § 50 d” leder til en misforståelse af, at
Side 19/31
kun opstillere af VE-anlæg, der har vundet pristillæg i et teknologineutralt udbud, er
omfattet af bestemmelsen. Dansk Energi foreslår en ændret formulering.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet har tydeliggjort i den foreslåede § 14, stk. 1 om grøn pulje, at puljen
omfatter opstillere af vindmøller og solcelleanlæg, uanset om de modtager
pristillæg, mens opstillere af bølgekraftanlæg eller vandkraftværker kun er omfattet
af kravet om indbetaling til grøn pulje, hvis de har vundet ret til pristillæg efter et
teknologineutralt udbud efter § 50 d.
Dansk Solcelleforening mener ikke, at ikke-støttede solcelleanlæg skal være
omfattet af grøn pulje. De mener, at konkurrencevilkårene skævvrides, idet der
pålægges den samme byrde på opstiller af solcelleanlæg og vindmøller, selvom
solcelleanlæg medfører færre gener.
European Energy mener med samme begrundelse ikke, at ikke-støttede
solcelleanlæg skal være omfattet af grøn pulje.
Ministeriets bemærkninger:
Den seneste markedsudvikling tyder på, at der er flere store ikke-støttede
solcelleanlæg på vej. Dette er baggrunden for, at grøn pulje også omfatter ikke-
støttede solceller med henblik på at fremtidssikre ordningen, fordi den er med til at
give kommunerne incitament til udbygning med ikke-støttede solcelleanlæg under
et fremtidigt støttefrit regime. Herudover kan der argumenteres for, at puljen bør
gælde både vindmøller og solceller – uanset støtte – af hensyn til lige
konkurrencevilkår.
Endeligt forventes det, at der vil være ligheder mellem støttede og ikke-støttede
solcelleanlæg for så vidt angår omfattede arealer, udformning og mulige
genevirkninger, hvorfor det synes rimeligt, at naboerne er omfattet af de samme
regler, uanset om der opstilles støttede eller ikke-støttede solcelleanlæg.
Indbetaling til grøn pulje
Better Energy er positive over for lovforslagets formålsbestemmelser om større
borgerinddragelse og lokal forankring af nye VE-projekter, da dette er et vigtigt
element i den fortsatte udvikling af alternativ energi og produktion af grøn strøm på
markedsvilkår. Dansk Energi mener, at lovforslaget indeholder gode tiltag, som kan
sikre økonomisk kompensation for berørte borgere. Dansk Energi mener dog ikke,
at grøn pulje bør finansieres af opstiller. Det foreslås, at grøn pulje i stedet
finansieres over finansloven. Dansk Energi mener, at man på denne måde bedre vil
sikre opnåelse af 70% reduktionsmålet i 2030.
Ministeriets bemærkninger:
Formålet med grøn pulje er at skabe ensartet og gennemsigtige regler for opstillers
betaling for tiltag i kommunen i forbindelse med opstilling af vindmøller og
Side 20/31
solcelleanlæg, hvilket sker allerede i dag. Der er således mange tilfælde, hvor VE-
opstillere betaler for tiltag i kommunerne, hvor de ønsker at opstille VE-anlæg, som
en form for monetær incitament for opstilling af VE-anlægget. Grøn pulje har til
hensigt at skabe ensartet rammer på nationalt plan for sådanne indbetalinger fra
opstiller, hvilket er baggrunden for, at puljen skal finansieres af opstiller.
Eurowind Energy A/S finder det problematisk, at beløbet til grøn pulje skal
indbetales til den kommune, hvor anlægget er nettilsluttet, når der er tale om
opstilling af VE-anlæg på kommunegrænser. Det skyldes, at nettilslutningspunktet
kan være flere kilometer fra VE-anlægget, og den grønne pulje kan dermed komme
til at tilgodese en anden kommune end den, hvor VE-anlægget rent faktisk befinder
sig. Eurowind Energy A/S foreslår, at der tages højde for dette i lovforslaget.
Vattenfall finder det ligeledes betænkeligt, at indbetalingen af midler til grøn pulje
alene sker i den kommune, hvor en vindmøllepark er nettilsluttet, idet nogle
vindprojekter strækker sig over to eller flere kommuner. Vattenfall foreslår, at
indbetalingen sker ud fra, hvordan vindmølleparkens kapacitet i MW fordeler sig på
de involverede kommuners areal.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet har på baggrund af de indkomne høringssvar ændret bestemmelsen i
lovforslaget således, at opstiller skal betale til grøn pulje i den kommune, hvor
anlægget opstilles og uddybet i bestemmelsen, at hvis et anlæg er opstillet på
tværs af flere kommuner, skal beløbet fordeles forholdsmæssigt mellem
kommunerne i forhold til den kapacitet i MW, der opstilles i hver enkelt kommune.
Wind Denmark støtter oprettelsen af en grøn pulje. Wind Denmark mener dog, at
indbetaling til grøn pulje bør være løbende frem for et engangsbeløb, fordi midlerne
således vil være koblet til VE-anlæggets tilstedeværelse i borgernes bevidsthed
gennem hele anlæggets levetid.
Ministeriets bemærkninger:
Baggrunden for forslaget om up-front betaling i stedet for løbende betaling er, at
der vil være mindre administration i forhold til at sikre rettidig og korrekt betaling,
det vil give mulighed for at realisere større lokale initiativer på baggrund af en
samlet større portion penge, der kan informeres om grøn pulje på et kritisk
tidspunkt nemlig i forbindelse med planlægning af projektet, hvor der
erfaringsmæssigt er størst utilfredshed hos naboer og lokale, og der er flere
eksempler på lokalt tilpassede frivillige løsninger, hvor betaling er sket up-font.
European Energy foreslår, at opstillers betaling til grøn pulje betinges af, at
lokalplanen er færdigbehandlet senest 24 måneder fra kommunens modtagelse af
opstillers ansøgning. Dette begrundes i et ønske om at formindske tiden fra
projektudvikling til nettilslutning.
Side 21/31
Ministeriets bemærkninger:
Kommunernes behandling af lokalplanen er reguleret i planlovgivningen, som hører
under Erhvervsministeriet. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har ikke
mulighed for at fastsætte regler i lov om fremme af vedvarende energi for
kommunernes sagsbehandlingstid i forhold til lokalplan.
Anvendelse af midler i grøn pulje
Better Energy efterspørgere præciserende regler om anvendelsen af grøn pulje,
som skal sikre midlerne til nærområdet.
Landbrug & Fødevarer opfordrer til en nærmere beskrivelse af
rammesammensætningen for grøn pulje, og de skattemæssige konsekvenser
forbundet med grøn pulje. Landbrug & Fødevarer finder det uhensigtsmæssigt,
såfremt midlerne i grøn pulje anvendes på projekter, som ikke har tilknytning til det
respektive VE-anlæg eller den grønne omstilling generelt.
KL mener, at lovforslaget, herunder oprettelsen af en grøn pulje er et vigtigt skridt i
den rigtige retning. KL foreslår en justering af ordningen til et primært fokus på
anlæggenes nærområder og grønne tiltag bredt forstået.
Flere private borgere anfører, at det beløb, opstiller indbetaler til grøn pulje ved
opstilling af landvindmøller, skal tilfalde lokalt inden for en afstand på 3 km fra
vindmøllen.
Ministeriets bemærkninger:
Bestemmelsen om grøn pulje i lovforslaget indeholder en bemyndigelse til
ministeren til at fastsætte nærmere regler om oprettelse af en grøn pulje,
ansøgningsproceduren for tilskud fra grøn pulje, kredsen af ansøgningsberettigede
og tildeling af midler i prioriteret rækkefølge til naboer, grønne tiltag mv. Der vil ikke
herudover blive fastsat regler om anvendelse af midlerne. Reglerne forventes at
blive sendt i høring i foråret, hvor der vil være mulighed for at give bemærkninger til
det nærmere indhold og omfang heraf.
Vattenfall finder det skadeligt, hvis der fastsættes obligatoriske kriterier i lovgivning
for, hvordan midlerne i grøn pulje anvendes. De mener, at dette skal være op til
kommunalbestyrelsen i samråd med borgerne.
Ministeriets bemærkninger:
Det vil være op til den enkelte kommunalbestyrelse at beslutte, hvilke lovlige
kommunale tiltag midlerne fra grøn pulje skal allokeres til. Der er derfor ikke fastsat
regler i lovforslaget om, hvordan midlerne i grøn pulje skal anvendes.
Side 22/31
Flere private borgere finder det uhensigtsmæssigt, at kommunerne begunstiges
økonomisk gennem grøn pulje, da kommunerne ikke længere vil være upartiske i
behandlingen af ansøgninger om vindmøller.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet må henvise til, at det er Social- og
Indenrigsministeriet, der fører tilsyn med kommunerne, og bemærker i den
forbindelse generelt, at kommuner i deres sagsbehandling er underlagt
kommunestyrelsesloven, kommunale tilsynsregler, forvaltningsloven mv. og er
forpligtet til at lægge saglige hensyn til grund for deres sagsbehandling.
Ad 6. Skatter og afgifter
Generel skattefritagelse af indtægter, der er knyttet til VE-loven
FSR - Danske Revisorer finder det positivt, at der indføres skattefrihed for VE-
bonus frem for fradrag, da det er enklere at administrere, og da det mindsker
sandsynligheden for periodiseringsudfordringer. FSR undrer sig dog over, at der
ikke er skattefrihed for alle indtægter knyttet til VE-loven.
SEGES opfordrer til, at alle beløb gøres skattefri på linje med forslaget til
ligningslovens § 7 R om VE-bonus og bestemmelsen i
ejendomsavancebeskatningslovens § 11 om skattefrihed ved ekspropriation.
Skatteministeriets bemærkninger:
Ved lovforslaget oprettes en ny VE-bonusordning, som skal give naboer et
økonomisk incitament til at bakke op om effektive VE-anlæg. Det er ved
lovforslaget valgt at gøre denne VE-bonus skattefri. I forhold til de andre indtægter
omfattet af lovforslaget er der tale om justering af værditabsordningen og en
overførelse af praksis vedrørende salgsoptioner til lov om fremme af vedvarende
energi, hvor den skattemæssige behandling ikke foreslås ændret.
Værditab og salgsoption
FSR - Danske Revisorer beder om stillingtagen til, om det ikke ville være
hensigtsmæssigt at tilbyde ejere af ejendommene skattefrihed for salget, således
som det også kendes fra ekspropriation.
Landbrug & Fødevarer anbefaler, at der også indføres skattefrihed i forbindelse
med salgsoptionsordningen.
SEGES opfordrer til, at fortjeneste ved udnyttelse af salgsoptionen gøres skattefri.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at det af lovforslaget ikke fremgår, hvordan
udbetalinger under værditabsordningen skattemæssigt behandles. Landbrug &
Fødevarer er af den opfattelse, at der er tale om en kompensation tilknyttet
Side 23/31
ejerboligen. Landbrug & Fødevarer anbefaler derfor, at udbetalinger gøres skattefri
ligesom avancer ved salg af fast ejendom for privatpersoner. Dette vil også være i
tråd med vilkårene for VE-bonus.
SEGES ønsker bekræftet, at der er tale om en salgssum vedrørende fast ejendom,
og at værditabet knytter sig til beboelsesdelen.
SEGES spørger, om ”opstiller” har fradragsret for evt. udgifter, denne måtte have i
relation til:
1) Rådgivning ifm. salgsoptioner?
2) Administration ifm. salgsoptioner?
3) Udgifter til køb af ejendomme mv. som følge af salgsoptioner?
SEGES spørger, om skattemyndighederne vil anerkende en aftalt fordeling af
anskaffelsessummen mellem de enkelte dele af ejendommen.
SEGES spørger endvidere om, hvorledes evt. udgifter til rådgivere skattemæssigt
skal behandles for den, der får opkøbt sin ejendom, herunder hvis salget ikke
gennemføres.
Skatteministeriets bemærkninger:
De foreslåede ændringer af værditabsordningen medfører ikke ændringer i den
skattemæssige behandling af udbetalinger efter værditabsordningen. Der henvises
i øvrigt til lovforslagets afsnit 2.14.1.1.
Erstatninger, der udbetales som engangsbeløb, beskattes som udgangspunkt på
samme måde som det tab, der erstattes, Dvs. at erstatningsbeløb, der dækker et
værditab på en fast ejendom, beskattes efter de regler, der gælder for afståelse af
en fast ejendom.
Da de udbetalte erstatninger ofte vil være knyttet til parcelhuset m.v. eller
stuehuset, vil erstatningsbeløbet normalt være fritaget for beskatning efter den
såkaldte ”parcelhusregel” i ejendomsavancebeskatningsloven. Der kan dog være
tilfælde, hvor erstatningsbeløbet ikke vil være fritaget. F.eks. hvis erstatningen er
knyttet til den del af ejendommen, der ikke hører til stuehuset, eller hvis
erstatningen vedrører en erhvervsejendom. Såfremt der er tale om en
erhvervsejendom, kan beskatningen kan dog udskydes, hvis den skattepligtige
fortjeneste, der opnås ved udbetaling af erstatningen, anbringes i en anden
erhvervsejendom.
Salgsoptionsordningen er et tilbud til de ejere af fast ejendom, der er omfattet af
værditabsordningen, og bygger på bl.a. på erfaringerne med opstillere af VE-
anlægs frivillige tilbud til naboer til VE-anlæg om at overtage en naboejendom.
Side 24/31
Det er derfor fundet hensigtsmæssigt, at den skattemæssige behandling af
salgsoptionsordningen følger de regler, der gælder for udbetalinger efter
værditabsordningen.
Fortjeneste, der opstår ved salg af en fast ejendom gennem
salgsoptionsordningen, foreslås derfor også skattemæssigt behandlet efter de
regler, der gælder for afståelse af en fast ejendom, jf. beskrivelsen ovenfor.
Opstilleren af VE-anlægget og sælgeren af ejendommen vil alene have fradragsret
for de udgifter, der er forbundet med købet henholdsvis salg af ejendommen, i det
omfang de nævnte udgifter kan anses for at udgøre driftsudgifter, dvs. at der skal
være tale om udgifter, der er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde en
indkomst. Der er ikke mulighed for at kunne foretage fradrag ved opgørelse af
ejendomsavancen.
Skattemyndighederne anerkender som udgangspunkt den fordeling af
anskaffelsessummen, der er foretaget ved en aftale mellem to uafhængige parter,
der har modstående interesser. Hvis parterne ikke har modstående interesser, har
skattemyndighederne mulighed for at ændre fordelingen, hvis den ikke kan anses
for retvisende.
VE-bonus
Landbrug & Fødevarer bakker op om, at VE-bonus er skattefri for modtageren.
Tilsvarende bør fradragsretten for udbetalinger beskrives yderligere.
SEGES spørger om de skattemæssige konsekvenser af betalinger, som opstiller
eller evt. senere erhververe måtte være forpligtede til at betale efter loven.
Skatteministeriets bemærkninger:
I lovforslagets afsnit 2.14.1.1. findes en beskrivelse af fradragsreglerne for VE-
bonus.
Opstilleren af visse VE-anlæg er efter lovforslaget pligtig til at udbetale VE-bonus.
For ejeren af det vedvarende energi-anlæg, der skal udbetale VE-bonus, kan de
udgifter, der relaterer sig til udbetalingen af VE-bonus, fradrages ved
indkomstopgørelsen som en driftsomkostning. Der er tale om en omkostning, der er
pålagt opstilleren ved lov, og som er nødvendig at afholde for at kunne udøve
virksomhed med vedvarende energi-anlæg som vindmøller, solceller, bølgekraft-
og vandkraftanlæg. Betalingen kan fradrages hos udbetaleren i det indkomstår,
hvor udbetalingen finder sted. Den udbetalte VE-bonus er skattepligtig for
modtageren på det tidspunkt, hvor modtageren erhverver endelig ret til
udbetalingen-
Grøn pulje
Side 25/31
FSR - Danske Revisorer opfordrer til, at det overvejes, om pristillæg udbetalt til
vindere af et teknologineutralt udbud bør fritages for beskatning. FSR foreslår, at
pristillæg fritages for beskatning, eller at der alternativt gives mulighed for
straksfradrag.
Landbrug & Fødevarer finder det vigtigt at understrege, at indbetalte beløb til grøn
ordning bør være fradragsberettigede.
SEGES spørger, om udgifter til betaling til Grøn Pulje er fradragsberettigede, og
om evt. tilbagebetaling af dette beløb er skattepligtig.
Skatteministeriets bemærkninger
Reglerne for beskatning af pristillæg til vindere af teknologineutrale udbud er ikke
foreslået ændrede. Tillæggene er således fortsat skattepligtige.
Lovpligtige indbetalinger til grøn pulje må anses for fradragsberettigede ved
indkomstopgørelsen som en driftsomkostning. Fradraget kan foretages i det
indkomstår, hvor indbetalingen foretages. En evt. tilbagebetaling vil være
skattepligtig i det indkomstår, hvor opstilleren erhverver ret til tilbagebetalingen.
Ændringer af den skematiske ordning i ligningslovens § 8 P og
overgangsbestemmelser
FSR - Danske Revisorer finder det positivt, at eksisterende ejere af andele i
vindmølleanlæg, der anvender den skematiske ordning, fortsat kan gøre dette.
FSR - Danske Revisorer finder det ikke hensigtsmæssigt at ophæve
henvisningerne til andele i VE-anlæg i ligningslovens § 29, stk. 4, og
personskattelovens § 4, stk. 9, da bestemmelserne stadig skal være gældende for
eksisterende ejere, der anvender den skematiske ordning.
SEGES finder det forkert at fjerne henvisningen til ”andele i vedvarende energi-
anlæg”.
Wind Denmark finder det uhensigtsmæssigt, at lovforslaget lægger op til en
ophævelse af den skematiske ordning. Det vil gøre det vanskeligere for lokale
borgere at opføre vindmøller efter laugstankegangen.
SEGES har stillet en række spørgsmål vedrørende fortolkning og eventuel ændring
af gældende regler for beskatning af VE-anlæg, der ikke er omfattet af de
foreslåede ændringer.
SEGES ønsker en lempelse af overgangsbestemmelserne, således at personer,
der efterfølgende køber en andel i et ”gammelt” VE-anlæg, frit kan vælge, om de vil
Side 26/31
anvende den skematiske ordning, uanset om de i forvejen ejer andele, der
anvender denne ordning.
Skatteministeriets bemærkninger:
Det fremgår af ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 4, stk. 9, at de foreslåede
ændringer alene har virkning for andele i vedvarende energi-anlæg, der udbydes
den 1. juni 2020 eller senere. Bestemmelserne i ligningslovens § 29, stk. 4, og
personskattelovens § 4, stk. 9, om den skematiske ordning vil derfor fortsat gælde
for eksisterende ejere, der anvender denne ordning.
Muligheden for at anvende den skematiske ordning ved opgørelse af indkomst ved
vindmøllevirksomhed er efter de gældende regler knyttet sammen med, at andelen
i vindmøllen er prisfastsat efter de regler, der gælder for prisfastsættelse efter
køberetsordningen. Når køberetsordningen, herunder de særlige regler for
fastsættelse af kostprisen, ophæves, er der ikke længere mulighed for at
opretholde denne ordning.
Efter ligningslovens § 8 P er det en betingelse for valg af en skematisk opgørelse,
at alle de VE-anlæg eller andele i VE-anlæg, som en fysisk person ejer, opfylder
betingelserne, for at kunne omfattes af den skematiske ordning. Hvis en ejer af VE-
anlæg, hvor den skematiske opgørelse er valgt, efter loven ikrafttræden køber
”gamle” andele i vindmøller, vil ejeren også skulle anvende den skematiske
opgørelse ved indkomstopgørelsen for disse andele. Der er ikke fundet
hensigtsmæssigt at lempe disse regler, så der kan anvendes forskellige
opgørelsesmetoder.
Ad 7. Overgangsbestemmelser
Værditab og salgsoption
European Energy opfordrer til, at det i lovforslaget præciseres, at der for projekter,
hvor taksationsmyndigheden har truffet afgørelse om værditab inden 1. juni 2020,
lægges det allerede opgjorte værditab til grund for endelig opgørelse af værditab
og salgsoption.
Vattenfall opfordrer til en præcisering i lovforslaget af, at der for projekter, hvor
taksationsmyndigheden har truffet afgørelse om værditab inden 1. juni 2020, men
hvor byggetilladelsen indsendes herefter, lægges det allerede opgjorte værditab til
grund for vurderingen af salgsoption.
Dansk Energi ønsker ligeledes præciseret, at der for projekter, hvor der er afgjort
værditab inden 1. juni 2020, men hvor byggetilladelsen først modtages efter,
lægges det allerede opgjorte værditab til grund for projektet og adgang til
salgsoption.
Side 27/31
Ministeriets bemærkninger:
Det følger af overgangsreglerne i § 5, at hvis der er truffet afgørelse om værditab
før den 1. juni 2020, lægges det opgjorte værditab til grund i medfør af denne
værditabsafgørelse. Ministeriet har præciseret dette yderligere i bemærkningerne til
overgangsreglerne.
Åben dør-havvindmølleprojekter
Wind Estate er positiv over for oprettelsen af en grøn pulje, der ifølge Wind Estate
sikrer bedre lokal forståelse for vindmølleprojekter end den nuværende
køberetsordning. Wind Estate ønsker derfor, at deres tre åben dør-projekter
omfattes af den foreslåede grønne pulje frem for den nugældende køberetsordning.
Wind Estate opfordrer til, at overgangsordningen for åben dør-projekter træder i
kraft eksempelvis ved lovforslagets offentliggørelse, så alle projekter med
forundersøgelsestilladelse før den 3. december 2019 følger de nuværende
ordninger. Wind Estate ønsker alternativt, at deres tre åben dør-projekter modtager
forundersøgelsestilladelse efter lovens ikrafttrædelse d. 1. juni 2020.
Wind Estate foreslår alternativt, at der indføres en form for forældelsesfrist for de
nuværende ordninger, så alle projekter, der ikke er etableret før f.eks. 2024, skal
følge de nye ordninger.
Wind Denmark opfordrer ligeledes til, at d. 3. december 2019 bliver skæringsdato
for overgangsreglerne vedrørende de åben dør-projekter, der har været i
myndighedshøring, således at disse projekter omfattes af grøn pulje frem for den
nuværende køberetsordning. Alternativt opfordres der til, at de tre projekter
modtager forundersøgelsestilladelse efter 1. juni 2020.
Ministeriets bemærkninger:
Hvorvidt åben dør-projekter er omfattet af de nugældende ordninger eller de nye
ordninger, der forventes at træde i kraft den 1. juni 2020 beror på, om projekterne
har opnået forundersøgelsestilladelse før eller efter den 1. juni 2020.
Forundersøgelsestilladelsen er valgt som skæringskriterie, idet dette er tidspunktet,
hvor projektet har fået sin første tilladelse. 1. juni er valgt af hensyn til, at borgerne
ikke kan forventes at kende de nye grønne ordninger, før de endeligt vedtages af
Folketinget (og idet indholdet af ordningerne ikke er endeligt fastlagt, før de er
endeligt vedtaget). Således kan borgere frem til vedtagelsen forvente bl.a. at kunne
udnytte den eksisterende køberet for vindmøller.
European Energy opfordrer til, at ”åben dør”-projekter, der har modtaget
forundersøgelsestilladelse før 1. juni 2020, undtages fra at følge de nye ordninger,
da projekterne kan være forpligtede til at efterleve køberetsordningen.
Ministeriets bemærkninger:
Side 28/31
Hvis et åben dør-projekt er omfattet af de nugældende ordninger, herunder
køberetsordningen, i medfør af overgangsreglen i lovforslaget og ønsker at deltage
i det teknologineutrale udbud i 2020-2024, er det et krav, at projektet også
gennemføre de nye ordninger. Baggrunden herfor er at sikre, at alle projekter, der
deltager i kommende udbud, er underlagt de nye ordninger, uanset hvornår de har
modtaget en forundersøgelsestilladelse, og om de måtte være omfattet af de
nugældende ordninger.
Teknologineutrale udbud 2020-2024
Wind Denmark finder det uklart, hvorvidt projekter som vinder ret til pristillæg i de
teknologineutrale udbud 2020-2024, og som i plangrundlaget henviser til de hidtil
eksisterende VE-støtteordninger, bliver omfattet af både de nye ordninger samt de,
der henvises til i plangrundlaget. Wind Denmark opfordrer til, at en henvisning til de
nugældende ordninger i plangrundlaget tilsidesættes af lovens bestemmelser,
således at der undgås en skævvridning mellem projekter, der kan deltage i de
teknologineutrale udbud.
Wind Denmark opfordrer til, at klima-, energi- og forsyningsministeren udnytter
bemyndigelsen til at afholde teknologineutrale udbud i 2020-2024. Wind Denmark
mener, at udbudsmodellen bør baseres på en differencekontrakt/CfD-model med et
stramt udbudsloft, da dette ifølge Wind Denmark både kan understøtte
realiseringen af en række projekter samt generere indtægter til staten.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet må henvise til, at der tages kontakt til de
pågældende kommuner med henblik på en nærmere afklaring af håndtering af den
pågældende situation. Det er umiddelbart Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
vurdering, at et krav om gennemførelse af køberetsordningen på et tidspunkt, hvor
ordningen er ophævet, ikke kan håndhæves. Dette gælder i den situation, hvor et
projekt har opnået byggetilladelse efter den 1. juni 2020, og derfor er omfattet af de
nye ordninger, og hvor køberetsordningen er ophævet, og derfor ikke finder
anvendelse på projektet.
Skæringstidspunktet
Vattenfall opfordrer til, at overgangsreglen for land- og solcelleanlæg fastsættes
efter den dato, der ansøges om byggetilladelse, i stedet for datoen for udstedelsen
af tilladelsen.
Ministeriets bemærkninger:
Det følger af overgangsreglen, at hvis der er udstedt en byggetilladelse for et
projekt før den 1. juni 2020, vil projektet være omfattet af de nugældende ordninger
om værditab og køberet, og hvis byggetilladelsen er udstedt efter den 1. juni 2020,
vil projektet være omfattet af de nye ordninger om værditab, salgsoption, VE-bonus
og grøn pulje. Hvis skæringstidspunktet ændres til ansøgning om byggetilladelse i
Side 29/31
stedet for udstedelse af byggetilladelse, vil opstiller selv kunne vælge, om de vil
være omfattet af de nugældende eller nye ordninger, hvilket ikke vurderes at være
hensigtsmæssigt.
Generelle bemærkninger til overgangsbestemmelserne
Wind Denmark opfordrer Energistyrelsen til at offentliggøre en oversigt el. lign. over
overgangsbestemmelserne, ligesom kommuner bør vejledes om disse regler.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet har udarbejdet en sådan oversigt, som vil blive offentliggjort i forbindelse
med fremsættelse af lovforslaget.
Ad 8. Andre bemærkninger til lovforslaget
Oplysningspligt for oplysninger vedrørende VE-støtteordningerne
FSR - Danske Revisorer opfordrer til, at der udformes en revisorinstruks, der mere
præcist definerer, hvilke arbejdshandlinger revisor skal gennemføre for at bekræfte
rigtigheden af de oplysninger, der er omfattet af opstillers oplysningspligt efter den
foreslåede § 15.
Ministeriets bemærkninger:
Efter den lovtekniske gennemgang med Justitsministeriet er § 15 blevet til § 14 a.
Ministeriet vil overveje nærmere, om ministeriet finder det nødvendigt at udarbejde
en revisorinstruks.
Anlæg omfattet af VE-loven og elforsyningsloven
European Energy opfordrer til, at flydende solcelleanlæg på havet omfattes af VE-
lovens regler, da det er en mulig teknologi, som fremmer produktion af energi ved
anvendelse af vedvarende energikilder.
Ministeriets bemærkninger:
Det indgår ikke i den politiske aftale af november 2019 om ordninger til fremme af
lokal og kommunal opbakning til vedvarende energi, der danner baggrund for
lovforslaget, at flydende solcelleanlæg skal indgå i denne lovændring. Det tages
dog til efterretning, at det er en mulig fremtidig energikilde, som vil blive medtænkt
efter behov ved eventuelle fremtidige ændringer.
Energinet foreslår at hybridanlæg omfattes af ordlyden af den foreslåede § 67, stk.
3, i elforsyningsloven. Der foreslås ligeledes en ny definition af hybridanlæg i den
foreslåede § 5.
Ministeriets bemærkninger:
Hybridanlæg er allerede omfattet af nettilslutningsbekendtgørelsen for vindmøller
og solcelleanlæg og vil også blive omfattet af den nye nettilslutningsbekendtgørelse
Side 30/31
for vindmøller, solcelleanlæg, vandkraftværker og bølgekraftanlæg, der vil blive
udstedt i medfør af § 30 i lov om fremme af vedvarende energi. Det er derfor
Ministeriets vurdering, at det ikke er nødvendigt at tilføje hybridanlæg i § 67, stk. 3 i
lov om elforsyning.
Solcelleanlæg.dk mener ikke, at man bør kompensere naboer for opstilling af
landvindmøller og større solcelleanlæg. Solcelleanlæg.dk opfordrer til, at man i
stedet skifter fokus til integrerede og ”pæne” løsninger frem for større VE-anlæg,
der gør indhug i den danske natur og dens markarealer.
Ministeriets bemærkninger:
Lovforslaget implementerer den politiske aftale af november 2019 om ordninger til
fremme af lokal og kommunal opbakning til vedvarende energi. Aftalen indeholder
ikke solcelleanlæg på tag mv., hvorfor der ikke er taget stilling til ovennævnte
forslag.
Vindmøllers påvirkning på beboelse og landområder
KL mener, at de foreslåede ændringer er et vigtigt skridt i den rigtige retning. KL
opfordrer til, at der tages yderligere skridt for at udbygge vedvarende energi. KL
foreslår, at der for landvindmøller bør ske en ny national afvejning af
beskyttelseshensyn i forhold til skovplantager, herregårdslandskaber og
afstandskrav til boliger langs motorveje. Dette begrundes i mangel på
placeringsmuligheder.
KL mener, at de 4,2 mia. kr., der er afsat til det teknologineutrale udbud, bør
overføres til en uafhængig statslig jord- og klimafond, hvor en del af midlerne
målrettes nabokompensation og landdistriktsudvikling.
KL foreslår, at afstandskravet for landvindmøller til beboelsesejendomme forøges
for at forhindre borgermodstand.
Flere private borgere anfører, at afstandskravet fra landvindmøller til nærmeste
naboer bør være på minimum seks gange møllehøjden af hensyn til disse naboer;
at afstandskravet på seks gange møllehøjden er utilstrækkeligt sammenlignet med
afstandskravet på 4 km på havet; at der indføres regler om, at der ikke kan opstilles
vindmøller på områder, hvor der tidligere har været opstillet vindmøller, i en periode
på 20 år efter nedtagningen pga. stor belastning for lokalbefolkningen; at der
indføres regler om, hvem der er ansvarlig for nedtagning af vindmøller og solceller,
herunder at der afsættes penge til nedtagning fra start af; at der mangler krav om
nye sundhedsundersøgelser for havvindmøllers påvirkning på landområder og at
der mangler målinger af de påvirkninger, krybestøj, vagabonderende strømme og
strømstøj har på dyr og mennesker.
Ministeriets bemærkninger:
Side 31/31
Det fremsatte lovforslag indeholder ikke direkte de ovenfor benævnte emner,
hvorfor der ikke er taget stilling til ovennævnte forslag og kommentarer.


Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning,
ligningsloven og personskatteloven (Afholdelse af udbud af pristillæg i 2020-
2024, ændring af værditabsordning, ophævelse af køberetsordning samt
oprettelse af salgsoptionsordning, VE-bonusordning, grøn pulje m.v.)
Ekstern høring fra den 4. december 2019 til den 14. januar 2020
Høringssvar med bemærkninger til lovforslaget
1. Better Energy
2. Dansk Energi
3. Dansk Solcelleforening
4. Datatilsynet
5. Energinet
6. European Energy A/S
7. Eurowind Energy A/S
8. FSR – Danske revisorer
9. Jens Kjærulff og Camilla Kjærulff
10. Kommunernes Landsforening
11. Landbrug & Fødevarer og SEGES
12. Peter Jensen og Lene Bertelsen
13. Solcelleanlæg.dk
14. Taksationsmyndigheden
15. Vattenfall
16. Wind Denmark
17. Wind Estate
Høringssvar uden bemærkninger til lovforslaget
18. Advokatsamfundet
19. CO-Industri
20. Dansk Arbejdsgiverforening
21. Erhvervsflyvningens Sammenslutning
22. Forbrugerrådet Tænk
23. Foreningen af Rådgivende Ingeniører
24. Skatterevisorforeningen
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
L 114 Bilag 1
Offentligt
Høring om forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende
energi mm.
Dansk Energi takker for muligheden for at kommentere på de nye VE-ordninger til fremme af
lokal opbakning til den landbaserede vedvarende energi.
Vi er glade for, at der er opnået politisk enighed om de nye ordninger, så mere lokal og
kommunal opbakning til opførelse af vedvarende energi på land kan fremmes.
Overordnet set synes vi, at der er tale om gode tiltag, som forhåbentlig vil kunne sikre, at
berørte borgere i højere grad end i dag bliver kompenseret økonomisk. Vi hilser bl.a. afskaf-
felsen af køberetsordningen velkommen. Den har ikke levet op til hensigten, og det er posi-
tivt, at nærværende forslag til ordninger i langt højere grad lægger op til kompensation af de
direkte berørte borgere.
Vi er dog ikke enige i, at den foreslåede ”grøn pulje” skal finansieres af opstiller. Regeringen
har sat sig et mål om at reducere CO2-udledningerne med 70 procent i 2030. Hvis det skal
lykkes, skal der produceres meget grøn strøm. Det er fornuftigt at belønne kommuner, som
tager grønt ansvar, der gavner hele Danmark. Men netop derfor bør en sådan pulje til kom-
muner finansieres over finansloven – og ikke af opstiller. Det må og skal være en fælles op-
gave at sikre opbakningen til den grønne omstilling – ikke branchens alene. Ellers når vi ikke
i mål.
Herudover har vi følgende konkrete bemærkninger til lovforslaget:
 Værditabsordningen og salgsoption (§ 6):
o I lovforslaget anføres, at ”Taksationsmyndigheden træffer afgørelse om værdi-
tabets og salgsoptionens størrelse på baggrund af en individuel vurdering
heraf”, og i høringsbrevet står, ”Taksationsmyndigheden fastsætter ejendom-
mens værdi som grundlag for salgsoptionen samtidig med vurdering af værdi-
tab.”
 Vi mener, at købesummen for omfattede ejendom skal baseres på de
nuværende offentlige vurderinger og, når de foreligger, de fremtidige
offentlige vurderinger. Det er ikke hensigtsmæssigt eller logisk, at der
skabes en anden officiel boligvurdering fra staten end ”den offentlige
Dok. ansvarlig: BFL
Sekretær: EDR
Sagsnr: s2020-026
Doknr: d2020-797-12.0
8. januar 2020
2
vurdering”. Hertil kommer, at idet man med lovforslaget også har flyttet
tidspunktet for vurdering af værditab til efter, at møllerne eller solcel-
lerne er etableret, har man også introduceret en væsentlig større usik-
kerhed for investor. Ved at bruge de offentlige vurderinger kan investor
med større sikkerhed beregne eventuelt værditab og eventuel købe-
sum ved ejeren af beboelsesejendommens udnyttelse af salgsoptio-
nen og dermed træffe beslutning om, hvorvidt projektet skal gennem-
føres eller ej. Brug af de offentlige vurderinger vil derfor understøtte in-
vestorsikkerhed og transparens – samt ensartethed i vurderinger på
tværs af landet.
o I lovforslaget anføres, at ”Ved solcelleanlæg efter stk. 1 forstås … et solcelle-
anlæg, som nettilsluttes på taget af bygninger eller integreret i bygninger, som
er opført med henblik på opsætning af solceller.”
 Det er uklart hvem, der har bemyndigelse til at vurdere og træffe be-
slutning om, hvorvidt en bygning er opført med henblik på opsætning
af solceller. Dette fremgår ej heller af bemærkningerne til lovforslaget.
Fx kan der forekomme tilfælde, hvor et eksisterende p-anlæg udvides
for at skabe flere p-pladser, og hvor der samtidigt etableres solceller
på anlægget. Det er ikke entydigt, om udvidelsen sker på grund af flere
p-pladser eller solceller. Og hvem skal i givet fald vurdere dette?
 Teksten umuliggør også, at der kan foretages justeringer på de eksi-
sterende bygninger for at gøre plads til opsætning af solceller. Der kan
være tilfælde, hvor en bygning skal udvides for at kunne opsætte sol-
celler, så projektet giver mening. Det virker ikke hensigtsmæssigt, at
der i et sådant tilfælde skal betales kompensation til husstande inden
for 200 meter, da bygningen allerede eksisterer. Solcellerne må for-
ventes etableret på taget og dermed i en højde, hvor de ikke kan siges
at være til gene for omkringliggende husstande. Nærværende forslag
vil således bremse en potentiel omkostningseffektiv udbygning med
solceller på tage.
o Det anføres i høringsbrevet, at ”Projekter, hvor taksationsmyndigheden har
truffet afgørelse om værditab, eller hvor der er indgået frivilligt forlig inden den
1. juni 2020, eller hvor der er vundet pristillæg i de teknologineutrale udbud
2020-2024, vil være omfattet af den nuværende værditabsordning samt de øv-
rige nye ordninger.” Det bør præciseres, at for projekter, hvor der er afgjort
værditab inden 1. juni 2020, men hvor byggetilladelsen først modtages efter,
lægges det allerede opgjorte værditab til grund for projektet og adgang til
salgsoption.
 VE-bonusordning (§ 13):
o Det foreslås, at afsnittet skrives med opsætning som § 14 ”grøn pulje”. § 13
bør fx indledes som § 14, så der står ”Opstiller af…” og således, at ”Klima-,
energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om” ikke skrives to gange.
o § 13 bør præciseres, så den gælder både opstiller og ejer af VE-anlæg, da
opstiller ikke nødvendigvis vil drive anlægget i hele dets levetid, hvor der skal
3
udbetales VE-bonus. Alternativt kan opstiller defineres klart og indledningsvist
i bemærkningerne som omfattende både opstiller og ejer af VE-anlæg.
o I lovforslaget anføres, at ”Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
regler om, at opstillere af vindmøller, jf. dog stk. 2, solcelleanlæg omfattet af §
6, stk. 4, og bølgekraftanlæg og vandkraftværker, der har vundet ret til pristil-
læg i et teknologineutralt udbud efter § 50 d, skal tilbyde beboere, der er na-
boer til anlægget, en årlig udbetaling, der svarer til en del af produktionen fra
anlægget (VE-bonus), i hele anlæggets levetid.”
 Sætningen forstås som, at det kun er opstillere af VE-anlæg (vind, sol,
bølge eller vand), der har vundet ret til pristillæg i et teknologineutralt
udbud, som skal betale en VE-bonus – og fx ikke ikke-støttede solcel-
leanlæg og vindmøller. Dette harmonerer dog ikke med bemærknin-
gerne til lovforslaget. Det foreslås, at det præciseres på følgende vis:
 ”Opstiller eller ejer af vindmøller, jf. dog stk. 2, og solcelleanlæg omfat-
tet af § 6, stk. 4, gældende både støttede samt ikke-støttede anlæg i
begge tilfælde, og bølgekraftanlæg og vandkraftværker, der har vundet
ret til pristillæg i et teknologineutralt udbud efter § 50 d, skal tilbyde
beboere...”
o Bemyndigelsen i § 13 er for bred og for løst formuleret i forhold til en berettiget
gennemsigtighed for investor (”det er hensigten” bruges flere gange i be-
mærkningerne til lovforslaget). Det bør præciseres, hvem der er ”naboer til an-
lægget”, da bemyndigelsen ellers bliver uhensigtsmæssig bred. Det er ikke
nok at anføre, at ”det er hensigten, at den foreslåede ordning skal gælde…”.
Det foreslås, at der i stedet, hvor der anvendes ”det er hensigten”, anvendes
”det foreslås”, som også generelt bruges i de øvrige bemærkninger.
o VE-bonussen skal udgøres af et fast beløb, der udbetales én gang årligt. Op-
stiller skal klart og tydeligt kunne kommunikere til berørte borgere størrelsen
på den kompensation, de vil blive tilbudt som følge af, at de bor tæt på et VE-
anlæg – og så levere på det. Det kan opstiller ikke, hvis VE-bonussen kan
svinge fra år til år og først beregnes på bagkant – og det kan komme til at
fremstå, som om opstillere ikke ”holder, hvad de lover”, og dermed kan VE-
bonussen være medvirkende til at skabe modstand mod projektet, hvilket er
direkte modsat lovens hensigt.
 Grøn Pulje (§ 14):
o I lovforslaget anføres, at ”Opstiller af vindmøller, solcelleanlæg omfattet af § 6,
stk. 4, og vandkraftværker, der har vundet ret til pristillæg i et teknologineutralt
udbud efter § 50 d, skal indbetale et beløb efter stk. 3 til grøn pulje i den
kommune, hvor anlægget nettilsluttes, senest 14 hverdage efter første produ-
cerede kWh.”
 Samme bemærkning som for § 13. Sætningen forstås som, at det kun
er opstillere af VE-anlæg (vind, sol, bølge eller vand), der har vundet
ret til pristillæg i et teknologineutralt udbud, som skal betale en VE-
bonus – og fx ikke ikke-støttede solcelleanlæg og vindmøller. Dette
harmonerer dog ikke med bemærkningerne til lovforslaget. Det fore-
slås, at det præciseres på følgende vis:
4
 ”Opstiller af vindmøller, solcelleanlæg omfattet af § 6, stk. 4, gældende
både støttede samt ikke-støttede anlæg i begge tilfælde, og vandkraft-
værker, der har vundet ret til pristillæg i et teknologineutralt udbud efter
§ 50 d, skal indbetale et beløb...”
o § 14, stk. 4 bør præciseres, idet, jf. tidligere bemærkninger, at opstiller kan
omfatte både opstiller og ejer – og det på tilbagebetalingstidspunktet ikke
nødvendigvis vil være en og samme person/virksomhed. Det foreslås, at det
præciseres på følgende vis:
o ”Stk. 4. Kommunalbestyrelsen yder tilskud fra grøn pulje. Hvis midlerne i grøn
pulje ikke er allokeret til projekter 3 år efter indbetaling, skal kommunalbesty-
relsen tilbagebetale det indbetalte beløb til den fysiske eller juridiske person,
der har afholdt bidraget til grøn pulje.
Såfremt der er spørgsmål eller kommentarer til vores høringssvar, står vi selvfølgelig til rå-
dighed.
Med venlig hilsen
Dansk Energi
Benedikte Fogh Larsen
Magnoliavej 2-4
5250 Odense SV
T: 6617 3379
E: sekretariat@solcelleforening.dk
www.solcelleforening.dk
Dato: 14. januar 2020
Side 1/3
Høringssvar - Udkast til lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi,
lov om elforsyning, ligningsloven og personskatteloven
På vegne af Dansk Solcelleforening takker vi for muligheden for at afgive et høringssvar i forbindelse med
ovennævnte forslag til lovændring.
VE BONUS
Der bliver i lovforslaget beskrevet et forslag til økonomisk kompensation af naboer til VE anlæg, hvor lokale
borgere får en andel af fortjenesten fra denne produktion. I det baggrundsnotat, der er udarbejdet omkring
denne nye ordning, beskrives hvorledes denne ordning beregnes, hvordan det afgrænses, samt hvilke na-
boer, der skal omfattes, mens der ikke er indeholdt nogen beskrivelse eller argumentation for behovet for
at etablere en sådan ordning.
Helt overordnet er det oplagt, at denne ordning erstatter andre ordninger, der er vurderet til ikke længere
at fungere hensigtsmæssige. Da der således eksisterer et politisk ønske om at modernisere ordningen, er
det naturligvis relevant at afsøge andre muligheder, der kan tilgodese det egentlige formål. Men idet den
nye ordning er kommet til at omfatte såvel vindmølleanlæg som solcelleanlæg, finder vi det relevant at
kommentere i hvilket omfang, der er belæg for at udvide denne ordning til også at omfatte solcelleanlæg.
I ”Notat o oprettelse af e VE o usord i g” argu e teres for, at sol elleanlæg, der opføres i henhold til
det teknologineutrale udbud, bør omfattes for at sikre lighed i udbudsbetingelser. Som udgangspunkt fin-
der Dansk Solcelleforening, at dette argument er validt, idet deltagere i de teknologineutrale udbud bør
underlægges lige vilkår netop i forhold til udbudsbetingelser.
I samme notat argumenteres efterfølgende for, at denne ordning også bør omfatte ikke-støttede solcelle-
anlæg. Argumentet fremstilles således:
”Den seneste markedsudvikling tyder dog på, at der er flere store lokalplanlagte, ikke-støttede solcellean-
læg på vej. Derfor foreslås det, at VE-bonusordningen også skal omfatte ikke-støttede solceller med henblik
på at fremtidssikre ordningen, idet den er med til at give kommunerne incitament til udbygning med ikke-
Energistyrelsen
Pr. mail til: ens@ens.dk, cc: vijo@ens.dk og sow@ens.dk
Side 2/3
støttede solcelleanlæg under et fremtidigt støttefrit regime. Herudover kan der argumenteres for, at VE-
bonusordningen bør gælde både vindmøller og solceller - uanset støtte - af hensyn til lige konkurrencevil-
kår.”
Tilsvare de argu e teres i ”NOTAT OM GRØN PULJE”:
”De se este arkedsudvikling tyder dog på, at der er mange store ikke-støttede solcelleanlæg på vej, hvil-
ket også skaber risiko for NIMBY-problematikken, som allerede ses nogle steder i forbindelse med opstilling
af større solcelleprojekter. En udvidelse af konstruktionen til også at omfatte ikke-støttede solceller vurde-
res derfor at være en fremtidssikker løsning for at sikre, at kommunerne også har et incitament til udbyg-
ning med ikke-støttede solcelleanlæg under et fremtidigt støttefrit regime. Herudover har projektopstiller-
ne oplyst, at konstruktionen bør gælde både vindmøller og solceller uanset støtte eller ej af hensyn til lige
ko kurre evilkår.”
Dansk Solcelleforening finder, at der i begge tilfælde mangler substans i argumentet om, at ordningerne
bør gælde ikke-støttede anlæg.
Dels er der ikke noget, der tyder på, at kommunerne har behov for yderligere incitament til udbygning med
ikke-støttede solcelleanlæg. Det nugældende regelsæt i planlovgivning etc. giver kommunerne alle nød-
vendige redskaber og muligheder for at styre omfanget af jordbaserede solcelleanlæg, og der er ikke noget,
der tyder på, at kommunerne belastes af klager eller andre negative beboer-tilbagemeldinger, end det er
tilfældet ved ethvert andet infrastrukturprojekt. Der er således ikke noget, der tyder på, at det er kommu-
nernes (mangel på) velvilje, der i de kommende år kommer til at begrænse udbygningen med VE i form af
jordbaserede solcelleanlæg. Den flaskehals, der efter Dansk Solcelleforenings opfattelse kommer til at be-
grænse denne VE udbygning over de kommende år, er adgang til kapacitet i henholdsvis distributions- og
transmissionsnettet.
Når det gælder argumentet om, at det vil sikre lige konkurrencevilkår at lade solcelleanlæg være omfattet
af de to ord i ger ”VE o us” og ”grø pulje”, må der foreligge en misforståelse, idet sagen forholder sig
omvendt. At pålægge VE projekter, der anvender solenergi, en ekstra ubegrundet omkostning, er diskrimi-
nerende og konkurrenceforvridende. Den konkurrencemæssige fordel, der er relateret til det forhold, at
solcelleanlæg er både lugt- og støjfrie og i øvrigt kan indpasses langt mere visuelt neutralt i landskabet end
for eksempel vindmøller og biogasanlæg, og generelt bliver langt mere positivt modtaget af naboer og
kommuner end tilsvarende vindmølleprojekter, bliver med dette forslag neutraliseret. Dansk Solcellefor-
ening vil således påpege, at det vil føre til en helt urimelig og konkurrenceforvridende situation for udvikle-
re af solprojekter, såfremt disse projekter bliver pålagt en ekstra omkostning, som relaterer sig til denne VE
bonusordning. Idet der ikke fremlægges faktuelle og objektive kriterier til grund for at lade solcelleprojek-
terne omfatte af disse ordninger, er der tale om en urimelig konkurrenceforvridende begunstigelse af vind-
projekter, som i praksis vil være i direkte konkurrence med solprojekterne om at fremstille og sælge den ik-
ke-støttede elektricitet på et meget konkurrenceudsat marked.
Side 3/3
Effekten heraf vil være, at den indbyggede konkurrencemæssige fordel, som relaterer sig til de meget min-
dre gener, som opleves af naboer, samt det fravær af klager som planlægning for store solcelleparker impli-
cerer, på usaglig vis bliver neutraliseret. Det vil svare til at pålægge den producent, der renser sit spilde-
vand, den helt samme afgift som den konkurrent, der ikke renser sit – blot med den begrundelse, at pro-
duktionen i almindelighed giver anledning til gener.
Det er her afgørende, at en mindre miljø-belastende teknologi som solceller ikke pålægges projektomkost-
ninger, der ikke afspejler reelle problemstillinger, idet dette vil give en skævvridning af konkurrencesituati-
onen.
Med venlig hilsen
Flemming Vejby Kristensen
Formand
J.nr. 2019-11-0320
Dok.nr. 169497
Sagsbehandler
Christine Sørensen
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
T 3319 3200
dt@datatilsynet.dk
datatilsynet.dk
CVR 11883729
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
Sendt til: ens@ens.dk
Cc: vijo@ens.dk og sow@ens.dk
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om fremme af
vedvarende energi, lov om elforsyning, ligningsloven og
personskatteloven
1. Ved brev af 3. december 2019 har Energistyrelsen anmodet om Datatilsynets eventuelle
bemærkninger til ovennævnte lovforslag.
2.1. Efter forslaget til § 9 i lov om fremme af vedvarende energi, jf. udkastets § 1, nr. 8, vil
opstillere forpligtes til at afholde offentlige møder, hvor opstillere skal redegøre for opstillinger-
nes konsekvenser for de omkringliggende beboelsesejendomme, mens klima-, energi- og for-
syningsministeren skal redegøre for værditabs-, salgsoptions- og VE-bonus-ordningen.
Det følger af bestemmelsens stk. 3, at Energistyrelsen skal indhente adresseoplysninger på
ejerne og beboerne og sende den skriftlige meddelelse på vegne af opstilleren samt videre-
give adresseoplysningerne til opstiller. Af afsnit 2.15.2 i de almindelige bemærkninger frem-
går, at der med lovforslaget dermed foreslås en videregivelsespligt af adresseoplysninger fra
Energistyrelsen til opstiller.
Det står ikke umiddelbart Datatilsynet klart, hvorvidt der alene vil være tale om videregivelse
af adresseoplysninger, eller om oplysninger om navne ligeledes vil blive videregivet. Hvis
sidstnævnte gør sig gældende henstiller Datatilsynet, at Klima- energi- og forsyningsministe-
riet nøje overvejer nødvendigheden af videregivelsen af disse oplysninger i henhold til data-
minimeringsprincippet indeholdt i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c.
Endvidere ses der ikke i bemærkningerne til udkastet til lovforslag at være taget stilling til even-
tuelle videregivelser af oplysninger, der er omfattet af navne- og adressebeskyttelse efter
CPR-loven. Datatilsynet henstiller, at Klima- energi- og forsyningsministeriet adresserer
spørgsmålet i bemærkningerne til lovforslaget.
2.2. Datatilsynet har noteret sig, at Klima, energi- og forsyningsministeriet i afsnit 2.15.2. i de
almindelige bemærkninger vurderer, at der i relation til videregivelsespligten – for så vidt an-
går opstillere – er tale om behandlinger, som er nødvendige for overholdelse af de retlige for-
pligtelser, der påhviler opstillere i henhold til værditabsordningen og den foreslåede salgsop-
tions- og VE-bonusordning.
Klima- energi- og forsyningsministeriet har i forlængelse heraf vurderet, at det vil være af væ-
sentlig betydning for opstillere at få oplyst, hvilke adresser Energistyrelsen tilsender breve om
15. januar 2020
Side 2 af 2
de omhandlede offentlige møder, hvilke ejendomme opstillere potentielt kan blive pålagt at
købe som følge af salgsoptionsordningen, samt hvor mange gebyrer opstillere vil skulle
dække.
Datatilsynet forudsætter, at opstilleres behandling af de omhandlede personoplysninger vil ske
i overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige regler, herunder kravene om dataminime-
ring og opbevaringsbegrænsning i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1 litra c og e,
og de registreredes rettigheder i kapitel 3.
3. Datatilsynet skal afslutningsvis bemærke, at det ikke står Datatilsynet fuldstændig klart, i
hvilke tilfælde og i hvilket omfang henholdsvis Energistyrelsen og opstillere vil være
dataansvarlige for de behandlinger af personoplysninger, som vil følge af lovforslaget.
Datatilsynet henstiller på den baggrund, at Klima- energi- og forsyningsministeriet gør rede for
sine overvejelser herom i bemærkningerne til lovforslaget.
4. Endelig forudsætter Datatilsynet at blive hørt i forbindelse med udarbejdelse af bekendtgø-
relser og lignende generelle retsforskrifter i medfør af lovforslaget, hvis disse vil have betyd-
ning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger, jf. data-
beskyttelseslovens § 28.
Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.
Med venlig hilsen
Christine Sørensen
1/2
Dok. 18/06595-19 Offentlig/Public
Energinet
Tonne Kjærsvej 65
DK-7000 Fredericia
+45 70 10 22 44
info@energinet.dk
CVR-nr. 28 98 06 71
Dato:
14. januar 2020
Forfatter:
SGL/SGL
NOTAT
HØRINGSSVAR - LOVFORSLAG OM ÆNDRING AF LOV
OM FREMME AF VEDVARENDE ENERGI, LOV OM
ELFORSYNING, LIGNINGSLOVEN OG
PERSONSKATTELOVEN
1. Indledning
Energinet takker for muligheden for at give bemærkninger til udkast til ændring af lov om
fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, ligningsloven og personskatteloven.
Energinet har gennemgået forslaget til ’lov om ændring af lov om elforsyning og lov om fremme
af vedvarende energi’ med fokus på de emner, der har særlig betydning for Energinet, og har
målrettet kommenteringen til disse.
Energinet har ingen bemærkninger til ligningsloven og personskatteloven.
2. Energinets bemærkninger
2.1 Lov om fremme af vedvarende energi
§ 5 - Forslag til ændring af definition
I høringsmaterialet anvendes følgende tekst omkring hybridanlæg:
”en vindmølle, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværk, der er koblet til et batteri
eller et kraftvarmeanlæg, herunder biogas- eller biomasseanlæg eller 2) vindmøller, solcellean-
læg, bølgekraftanlæg og vandkraftværk, der er tilsluttet i samme nettilslutning.”
Energinet foreslår følgende ændring:
”en vindmølle, vindmøllepark, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftanlæg, der er
koblet til et batteri eller et kraftvarmeanlæg, herunder biogas- eller biomasseanlæg eller 2)
vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftanlæg, der er tilsluttet det kollektive
elforsyningssystem i samme tilslutningspunkt.”
2.2 Bemærkninger til lov om elforsyning,
§ 67, stk. 3
Energinet foreslår at inkludere hybridanlæg i forslaget til den nye tekst på følgende måde.
”vindmøller, solcelleanlæg, bølgeanlæg, vandkraftværker eller hybridanlæg”.
2/2
Dok.18/06595-19 Offentlig/Public
§ 5 - Forslag til ændring af definition
I høringsmaterialet anvendes følgende tekst omkring hybridanlæg:
”en vindmølle, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværk, der er koblet til et batteri
eller et kraftvarmeanlæg, herunder biogas- eller biomasseanlæg eller 2) vindmøller, solcellean-
læg, bølgekraftanlæg og vandkraftværk, der er tilsluttet i samme nettilslutning.”
Energinet foreslår følgende ændring:
”en vindmølle, vindmøllepark, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftanlæg, der er
koblet til et batteri eller et kraftvarmeanlæg, herunder biogas- eller biomasseanlæg eller 2)
vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftanlæg, der er tilsluttet det kollektive
elforsyningssystem i samme tilslutningspunkt.”
Hvis nærværende høringssvar giver anledning til spørgsmål eller noget ønskes uddybet, kan
Energinet kontaktes på myndighed@energinet.dk
Med venlig hilsen
Sisse Guldager Larsen
Myndighedsenheden
Energinet
1
Gyngemose Parkvej 50
2860 Søborg
+45 8870 8216
info@europeanenergy.dk
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Att: ens@ens.dk
Vivi Johansen vijo@ens.dk
Sobia Waheed sow@ens.dk
14. januar 2020
HØRINGSSVAR TIL FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FREMME AF
VEDVARENDE ENERGI, LOV OM ELFORSYNING, LIGNINGSLOVEN OG
PERSONSKATTELOVEN
Indledningsvis takker European Energy for muligheden for at afgive høringssvar.
Energistyrelsen har den 3. december 2019 sendt udkast til lovforslag i høring.
Lovforslaget rummer en række positive ændringer, der blandt andet øger
gennemsigtigheden for borgere, kommuner samt udviklere og investorer i
vedvarende energi ”VE” . European Energy hilser generelt tiltagene velkomne og
bidrager gerne til arbejdet med at sikre, at lovforslaget fastlægger
hensigtsmæssige rammer for udvikling og opførelse af VE-anlæg og adresserer
de udfordringer, der kan opstå ved etablering af VE-anlæg.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGETS BESTEMMELSER:
VE-BONUS TIL BEBOERE, DER ER NABOER TIL VINDMØLLER, SOLCELLEANLÆG,
BØLGEKRAFTANLÆG OG VANDKRAFTVÆRKER
§ 13 indeholder rammerne for fastsættelse af en økonomisk kompensation af
naboer til VE-anlæg, hvorunder lokale borgere tildeles en andel af indtægterne
fra produktionen.
Af ”Notat om oprettelse af en VE bonusordning” af november 9 fremgår, at
solcelleanlæg, der opføres i henhold til det teknologineutrale udbud, bør
omfattes ordningen for at sikre lige og harmoniserede udbudsvilkår. European
Energy finder det rimeligt og hensigtsmæssigt, at teknologierne ved modtagelse
af støtte ligestilles - af hensyn til lige konkurrencevilkår - i relation til ordningen,
uanset at teknologierne er forbundet med vidt forskellige grader af gene for
naboerne til VE-anlæggene.
2
Gyngemose Parkvej 50
2860 Søborg
+45 8870 8216
info@europeanenergy.dk
Af samme notat på side 13 fremgår, at ordningen også bør omfatte ikke-støttede
solcelleanlæg. Argumentet fremstilles således: ”Den seneste markedsudvikling
tyder dog på, at der er flere store lokalplanlagte, ikke-støttede solcelleanlæg på
vej. Derfor foreslås det, at VE-bonusordningen også skal omfatte ikke-støttede
solceller med henblik på at fremtidssikre ordningen, idet den er med til at give
kommunerne incitament til udbygning med ikke-støttede solcelleanlæg under et
fremtidigt støttefrit regime. Herudover kan der argumenteres for, at VE-
bonusordningen bør gælde både vindmøller og solceller – uanset støtte – af
hensyn til lige konkurrencevilkår.”
Det bemærkes, at ordningen indbærer en risiko for at skævvride
konkurrencevilkårene fsva. ikke-støttede VE-anlæg, idet man med lovforslaget
ligestiller solcelleanlæg med f.eks. vindmølle- og biogasanlæg, selvom
anlægstyperne i deres natur er vidt forskellige fsva. de gener, som VE-bonussen
kompenserer for, og dermed er forskellige i forhold til behovet for
kompensation.
Det bemærkes endvidere, at solceller kan have en betydelig gavnlig effekt for
biodiversiteten og udtagning af lavbundsjorde af omdrift, eftersom der efter
udtagning ikke gødes og sprøjtes med pesticider på de anvendte jordarealer.
Man risikerer således med ordningen at tilgodese teknologier, der er forbundet
med større gener for nærsamfundet på bekostning af teknologier, der ikke
indebærer gener i samme omfang.
GRØN PULJE
§ 14 indeholder rammerne for fastsættelse af en betaling til kommunen ved
tilslutning af VE-anlæg.
Ovenstående angående konkurrencevilkår bemærkes tilsvarende i relation til
Grøn Pulje.
I følge §14 stk. 1 skal opstiller afregne betaling til Grøn pulje 14 dage efter første
producerede kWh. Det er ikke hensigtsmæssigt, at afregningen skal gennemføres
inden anlæggets strømsalg har genereret tilstrækkelig likviditet til at dække
betalingen. European Energy foreslår derfor, at afregningen af beløb til Grøn
pulje istedet foretages 6 måneder efter første producerede kWh.
SALGSOPTIONSORDNING
I følge lovforslaget forpligtes udviklere at købe alle huse inden for en radius af
seks gange møllehøjde fra vindmølleanlæg og 200 m fra større solcelleanlæg.
Dette kan virke begrænsende for udbygningen af VE, såfremt der er mange
ejendomme og herunder etageejendomme i nærområdet. Eksempelvis kan der
ved opstilling af vindmøller, solceller og hybridanlæg i tilknytning til
industrihavne, hvor der ofte vil være en betydelig ejendomsmasse i nærheden,
3
Gyngemose Parkvej 50
2860 Søborg
+45 8870 8216
info@europeanenergy.dk
være et betydeligt fleksibelt (afbrydeligt) el-behov til f.eks. fjernvarme eller
industrikøling. At indføre salgsoptionsordningen her kan betyde, at væsentlige
samfundsgavnlige VE-projekter bliver urentable at opføre. Dette kan tilsvarende
være gældende for andre områder udlagt til industri.
European Energy mener derfor, at det vil være hensigtsmæssigt som minimum at
undtage vindmøller, solceller og hybridanlæg opstillet på industrihavne fra
salgsoptionsordningen.
Endvidere vurderes det uhensigtsmæssigt, at opstiller jf. § 10 risikerer at blive
mødt med yderligere krav om salgsoptioner fra beboere, der først anmelder
deres krav efter opstilling og tilslutning af anlægget. Hermed kender opstiller
ikke det totale antal potentielle krav om salgsoptioner forud for opstilingen af
anlægget, hvilket øger risikoen for opstiller og opstillers finansieringskilder.
European Energy foreslår, at denne frist fremrykkes og påbegyndes efter udløb
af fristen i § 9 stk. 5.
Såfremt der anmeldes et krav om betaling af værditab og salgsoption på en
ejendom, bør opstillere have ret – men ikke pligt - til at indhente en
tilstandsrapport og en elinstallationsrapport på ejendommen, der kan lægges til
grund ved taksationsmyndighedens vurdering af ejendommen. Dette vil begrænse
opstillers risiko for, at vurderingen af ejendommen ikke tager højde for mangler,
der kan konstateres i forbindelse med udarbejdelse af en tilstandsrapport og
elinstallationsrapport, og som påvirker salgsprisen i det almindelige frie marked.
PRISTILLÆG DER IKKE ER OMFATTET AF ET TEKNOLOGINEUTRALT UDBUD
Det bør præciseres, at projekter der har opnået aftale med Energistyrelsen om
pristillæg, der ikke er omfattet af et teknologineutralt udbud, er omfattet af
lovens bestemmelser og overgangsordning på samme vis som projekter, der har
opnået pristillæg i et teknologineutralt udbud.
PROJEKTER HVOR TAKSATIONSMYNDIGHEDEN HAR TRUFFET AFGØRELSE
Det bør, for at undgå at projektøkonomien i allerede planlagte projekter
udsættes for uforudsigelige økonomiske hændelser, præciseres, at der for
projekter, hvor taksationsmyndigheden har truffet afgørelse om værditab inden
2020, lægges det allerede opgjorte værditab til grund for endelig opgørelse af
værditab og salgsoption.
PROJEKTER DER HAR MODTAGET FORUNDERSØGELSESTILLADELSE
Overgangsreglerne fastlægger, at projekter der vinder ret til pristillæg i de
teknologineutrale udbud i 2020-24 skal følge de nye ordninger.
4
Gyngemose Parkvej 50
2860 Søborg
+45 8870 8216
info@europeanenergy.dk
I tilfælde af ”åben dør”-projekter, der har modtaget forundersøgelsestilladelse,
og som ikke har deltaget i teknologineutrale udbud i 2018-19, kan der være en
forpligtelse til at gennemføre køberetsordningen.
Såfremt et projekt skal efterleve såvel køberetsordningen som VE-bonus og
Grøn pulje, vil projektet ikke være konkurrencedygtigt i udbud med projekter, der
alene er underlagt de nye ordninger.
European Energy opfordrer til, at projekter, der har modtaget
forundersøgelsestilladelse før 1. juni 2020, undtages at følge de nye ordninger.
VEDRØRENDE PRAKTISK IMPLEMENTERING AF DE NYE ORDNINGER
Erfaring viser, at opstillere vil have svært ved at indhente de nødvendige
oplysninger fra beboere til brug for udbetaling af VE-bonussen. Det foreslås
derfor, at berettigede modtagere af VE-bonus forpligtes til årligt at oplyse
overfor Energistyrelsen, hvortil VE-bonus kan udbetales. Energistyrelsen vil hertil
kunne påminde de pågældende personer via digital post.
Det bør herefter oplyses fra Energistyrelsen til opstiller, hvortil VE-bonus kan
udbetales med frigørende virkning, idet en udbetaling til ”husstanden” ikke er
mulig.
Det bør af hensyn til administration af ordningen præciseres, at VE-bonus ikke
er omfattet af et eventuelt pant i beboelsesejendommen, eftersom bonussen
ikke er en betaling for et værditab på ejendommen.
I relation til udbetaling af kompensation for værditab bør ejer af ejendommen
allerede forelægge bekræftelse fra eventuelle panthavere på, at udbetaling kan
ske med frigørende virkning til ejerne samt kontonummer i forbindelse med
værditabsansøgningen, eller senest 4 uger efter ejeren modtager
taksationsmyndighedens afgørelse. European Energy oplever regelmæssigt, at
udbetaling af værditabskompensation forsinkes, enten fordi den berettigede ikke
oplyser kontonummer, eller fordi panthaver ikke besvarer opstillers henvendelse
angående mulighed for at udbetale med frigørende virkning til ejeren. Dette
resulterer desværre ofte i, at European Energy ser sig nødsaget til at oprette
deponeringskonti i henhold til deponeringsloven, hvilket hverken er i opstillers
eller i ejernes interesse. Det er European Energy’s forventning, at panthavere vil
fremme sagsbehandlingen, hvis der indsættes en frist for, hvornår ejer er
forpligtet til at fremsende oplysningerne til opstiller.
5
Gyngemose Parkvej 50
2860 Søborg
+45 8870 8216
info@europeanenergy.dk
FORSLAG TIL UDVIDELSE AF LOVFORSLAGET:
European Energy finder det relevant at bidrage med følgende forslag til at udvide
bestemmelserne vedrørende solcelleanlæg.
SOLCELLEANLÆG PÅ HAVET TILFØJES VE-LOVEN
Der sker i disse år en meget omfattende teknologisk udvikling på
solcelleområdet, som bl.a. giver mulighed for at installere solcelleanlæg på
vandoverflader. Internationalt opstilles der i disse år anlæg på søer og damme, i
fjorde og helt kystnært.
Der er store fordele ved at etablere solpanelerne på søterritoriet. Dels undgås
brug af arealer på land, der kan have andre anvendelsesmuligheder, og dels
reduceres det visuelle indtryk til et minimum, da solcelleanlæggene alene hæves
få meter over havoverfladen.
Der vurderes at være et stort potentiale i Danmark for opstilling af test og
kommercielle solcelleanlæg på havet. Dette vil ikke kun gavne udviklere men
også den øvrige industri i Danmark, der er tilknyttet markedet, og give mulighed
for at prøve nye teknologier af i nærområdet samt bidrage til, at
virksomhedernes konkurrencekraft, eksport af viden og produkter til udlandet
fremmes.
Den eksisterende VE-lov (Bekendtgørelse af lov om fremme af vedvarende
energi) giver i øjeblikket ikke mulighed for at etablere solcelleanlæg på havet på
trods af, at der er tale om tekniske anlæg, som alene har til formål at fremme
produktion af energi ved anvendelse af vedvarende energikilder.
Eftersom denne teknologi indeholder et stort og umiddelbart potentiale for
realisering af omkostningseffektiv vedvarende energi, helt på linje med
jordbaserede solcelleanlæg, kystnære vindmøller, bølgekraft og tidevandsanlæg,
foreslås det, at solcelleanlæg på havet omfattes af VE-loven.
GENERELT VEDRØRENDE UDBYGNING AF VE:
LOKALPLANLÆGNING OG NETTILSLUTNING
De væsentligste begrænsninger for udbygningen af VE i Danmark vurderer
European Energy at være manglende ressourcer til lokalplanlægning samt
kapacitet i distributions- og transmissionsnettet.
Tidsforbruget, der anvendes på lokalplanlægning for et VE-anlæg, er generelt
stigende og kan i dag udgøre alt fra 1 år og op til 5 år visse steder. Hertil kommer
tidsforbrug til netselskabernes planlægning, hvilket ofte øger procestiden
yderligere med mere end et år. I dag er det muligt at opstille store VE-anlæg på
6
Gyngemose Parkvej 50
2860 Søborg
+45 8870 8216
info@europeanenergy.dk
land på mindre end 6 måneder. En reduktion af planlægningsprocessen vil derfor
have stor betydning for, hvor hurtigt VE udbygningen kan ske.
Det vil med henblik på at mindske tiden fra projektudvikling til nettilslutning
være hensigtsmæssigt, at planlægningen af nettilslutning og nødvendige
udbygninger af nettet kan påbegyndes så tidligt som muligt.
Det foreslåes derfor, at opstillers betaling til Grøn Pulje betinges af, at
lokalplanen er færdigbehandlet senest 24 måneder fra kommunens modtagelse
af opstillers ansøgning.
SAMMENFATNING
Generelt finder European Energy, at lovforslaget indeholder en række gode tiltag,
der øger gennemsigtigheden for alle interessenter i VE i relation til kompensation
og økonomiske rammer for opstilling af VE anlæg i Danmark.
Salgsoptionsordningen bør justeres så denne tager højde for, at der kan opstilles
samfundsgavnlige VE anlæg i områder med tæt bebyggelse.
Det vurderes hensigtsmæssigt, at solcelleanlæg på havet omfattes af VE-loven,
eftersom dette vil udvide udbygningspotentialet betydeligt.
Den største hindringer for udbygningen af vedvarende energi vurderes at være
begrænsede ressourcer i den kommunale planlægningsproces og manglende
kapacitet i distributions- og transmissionsnettet.
European Energy indgår gerne i en dialog om, hvordan planlægningsprocessen
kan videreudvikles og uddyber endvidere gerne ovennævnte bemærkninger til
lovforslaget.
Med venlig hilsen
Knud Erik Andersen
Adm. Direktør
FSR – danske revisorer
Kronprinsessegade 8
DK - 1306 København K
Telefon +45 3393 9191
fsr@fsr.dk
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 9541
Konto nr. 2500102295
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
14. januar 2020
Udkast til lovforslag om ændring af lov om frem m e
af vedvarende energi, lov om elforsyning,
ligningsloven og personskatteloven
Energistyrelsen har den 3. december 2019 fremsendt ovennævnte lovforslag (i
det følgende forslaget) til FSR – danske revisorer med anmodning om
bemærkninger.
Generelle bem ærkninger
FSR hilser forslaget fra Energistyrelsen velkomment og kvitterer for, at der i
lovudkastet blandt andet lægges op til skattefrihed for VE-bonus frem for en
fradragsordning, hvilket medfører, at ordningen skattemæssigt er mere simpel at
administrere. FSR undrer sig dog over, at der ikke indføres skattefrihed for alle
indtægter knyttet til VE-loven.
Specifikke bem ærkninger
Oplysningspligten
Det følger af forslaget, at opstillere af VE-anlæg pålægges en oplysningspligt, jf.
forslagets § 15.
Oplysningspligten omfatter tillige en bekræftelse af rigtigheden af oplysningerne
fra en revisor til brug for tilsynet med ordningernes gennemførelse.
FSR vil gerne bede om, at der udformes en revisionsinstruks, der mere præcist
definerer, hvilke arbejdshandlinger revisor skal gennemføre for at bekræfte
rigtigheden af oplysningerne.
VE-bonus
Med forslaget indføres en ordning, hvorefter opstillere af visse VE-anlæg skal
tilbyde de beboere, der er naboer til et vedvarende energianlæg, en årlig
udbetaling (økonomisk kompensation).
Side 2
Der indføres skattefrihed for alle modtagere af disse udbetalinger ved en ny
bestemmelse i ligningsloven (ligningslovens § 7 R). Det er positivt, at der
indføres skattefrihed frem for fradrag, da det er enklere at administrere, og fordi
det mindsker sandsynligheden for periodiseringsudfordringer. FSR ønsker for god
ordens skyld bekræftet, at skattefriheden opnås på samme tidspunkt, som der
skattemæssigt erhverves ret til VE-bonussen.
Grøn pulje
Med forslaget indføres en forpligtelse for opstillere (de, som har vundet udbuddet
og modtager et pristillæg) til at indbetale et bestemt beløb til den kommune, i
hvilken VE-anlægget opstilles. Indbetalingerne kan anvendes bredt af
kommunen.
Er midlerne ikke anvendt inden 3 år efter indbetaling, skal beløbet tilbagebetales
til opstiller.
FSR ønsker bekræftet, at opstillernes indbetalinger skal anses for at være en
udgift med fradrag på indbetalingstidspunktet, og at beskatning af eventuelle
tilbagebetalinger sker på tilbagebetalingstidspunktet.
FSR beder Energistyrelsen overveje, om pristillæggene ikke bør fritages for
beskatning, gerne som en skattefri indtægt, alternativt som et straksfradrag, der
tildeles samtidig med, at der skattemæssigt erhverves ret til pristillægget.
Salgsoptionsordning
Med forslaget indføres en salgsoptionsordning, hvorefter opstillere forpligtes til at
tilbyde ejere af ejendomme beliggende i en nærmere angivet zone i forhold til
VE-anlægget at købe deres ejendom.
FSR udbeder sig venligst en stillingtagen til, om det ikke ville være
hensigtsmæssigt at tilbyde ejere af ejendommene skattefrihed for salget, således
som det kendes fra ekspropriation.
Ophævelse af købsretsordningen
Med forslaget ophæves køberetsordningen. Det indebærer ifølge forslaget
samtidigt, at den skematiske ordning i ligningslovens § 8 P ikke længere gælder
for ejere af andele i nye vindmølleanlæg. Der lægges derfor op til en ændring af
ligningslovens § 8 P, således at andele i vedvarende energianlæg udgår af
bestemmelsen. Der indføres samtidig en overgangsregel, som indebærer, at
Side 3
eksisterende ejere, der anvender den skematiske ordning, fortsat, kan gøre
dette. FSR mener, at dette er helt afgørende for eksisterende ejere, og at det
derfor er positivt, at dette er medtaget i forslaget.
Samtidig udgår ”andele i vedvarende energi-anlæg” af ligningslovens § 29, stk.
4, hvilket FSR umiddelbart ikke mener er hensigtsmæssigt. Dette skyldes, at
bestemmelsen stadig skal være gældende for eksisterende ejere, der anvender
ordningen. Det samme er gældende for så vidt angår ændringen af
personskattelovens § 4, stk. 9.
FSR står naturligvis til rådighed for en uddybning af ovenstående.
Med venlig hilsen
Klaus Okholm Louise Egede Olesen
Formand for skatteudvalget Skattekonsulent
Til: Energistyrelsen (ens@ens.dk)
Cc: Vivi Johansen (vijo@ens.dk), Sobia Waheed (sow@ens.dk), Jens Kjærulff (baastruphus@mail.dk)
Fra: camilla kjærulff (camillakjarulff@gmail.com)
Titel: Høring ang ny møllelov
Sendt: 14-01-2020 20:26
1) Man har fast beboelse med,men glemmer regler om værditab for erhvervs drivende dvs bygninger tab på
produktion af dyrehold og på jordpris altså værdien på en land ejendom.
2)6x møllehøjde på land er intet i forhold til 4 kilometer på vand.
3) de 88.000 pr. mw. skal tilfalde lokalt inden for 3 km! max beløbet de 5000kr til naboerne er en dråbe i
havet i forhold til generne i lokalt området
4)der er mangler regler for områder der har været oppe som mølle område ikke kan søges på igen de næste 20
år så lokal befolkningen kan få ro. Mange bliver voldsom belastet i deres hverdag!
5) der er mangel på krav om nye sundhedsundersøgelser i forhold til havvindmøller på land
6) regler for hvem der skal tage Møller/ solceller ned, der skal sættes penge af fra start?
7) der bør være en vurdering før og efter ve-anlægget sættes
8) mangel på målinger af krybstøj, vagabonderende strømme og strømstøj så man ved at det ikke er til skade
for mennesker og dyr
Mvh
Jens og camilla
Kjærulff
Sendt fra min iPad
Dato: 14. januar 2020
Sags ID: SAG-2019-02552
Dok. ID: 2864027
E-mail: TRR@kl.dk
Direkte: 3370 3803
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 3
Energistyrelsen
KL´s høringssvar: Lov om fremme af vedvarende energi m.m.
- i medfør af Energiaftale 2018
KL takker for muligheden for at bidrage med et høringssvar til ”Høring
over udkast til lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende
energi, lov om elforsyning, ligningsloven og personskatteloven”.
Høringssvarets specifikke kommentarer svarer indholdsmæssigt i høj
grad til KL´s skriftlige kommentar til Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet 11. nov. 2019 – forud for den politiske aftale medio
nov. 2019 om udmøntning af Energiaftale 2018.
Generelle kommentarer
Lovændringerne er et vigtigt skridt i den rigtige retning. KL hæfter sig
især ved oprettelsen af den nye Grøn Pulje. Derudover er det rigtig posi-
tivt, at de nærmeste naboer til landvindmøller nu får mulighed for at
sælge deres hus ved at blive opkøbt af mølleinvestoren.
KL vurderer, at der kan blive brug for at tage yderligere skridt, hvis udbyg-
ningen af den vedvarende energi skal tage fart. Kommunerne efterlyser
muligheden for, at aftalens nye ordninger kan gælde for flere beboere i
lokalområderne. Derudover bør der for landvindmøller ske en ny national
afvejning af beskyttelseshensyn i forhold til skovplantager, herregårds-
landskaber og afstandskrav til boliger langs motorveje. Ellers er det meget
vanskeligt at finde egnede lokaliseringsmuligheder i store dele af landet.
Hvis Danmark for alvor skal øge mængden af landvindmøller og solcelle-
anlæg, er der behov for at ændre rammerne betydeligt. Dette behov er
forstærket kraftigt siden udmøntning af aftalen. Dels med Folketingets
ambitiøse aftale i dec. 2019 om en klimalov – med mål om at reducere
CO2-udledningen med 70 %. Dels med resultatet af statens
teknologineutrale udbud i dec. 2019, hvor det viste sig, at omfanget af
projekter ikke matcher de afsatte midler.
De seneste år er etablering af landvindmøller næsten gået i stå. Det
skyldes manglende placeringsmuligheder. Møllerne kommer for tæt på
beboelse - og dermed stiger borgermodstand. Den nye aftale om klimalov
betyder, at der hurtigst muligt bør skabes incitamentsstrukturer til at
vende denne udvikling. Udmøntningen af Energiaftale 2018 går et skridt i
den rigtige retning, men der er brug for kvantespring.
For kommunerne er det afgørende, at der sker et mærkbart økonomisk
Dato: 14. januar 2020
Sags ID: SAG-2019-02552
Dok. ID: 2864027
E-mail: TRR@kl.dk
Direkte: 3370 3803
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 3
tilbageløb, mhp. at lokalsamfundene udvikles. Kommunerne er især op-
taget af de muligheder, jordfordeling giver, og efterspørger derfor en uaf-
hængig statslig jord- og klimafond, hvor en del af midlerne målrettes
nabokompensation og landdistriktsudvikling. En flersidig tilgang til jordfor-
deling kan sikre både CO2-reduktion ved vind- og solenergi, landdistrikts-
udvikling og en lang række andre goder.
I de kommende år er der afsat 4,2 mia. til statens teknologineutrale udbud
for etablering af solceller og vindmøller. Jf. udmelding fra klima-, energi-
og forsyningsminister Dan Jørgensen i dec. 2019 kan disse anlæg snart
etableres uden tilskud, hvorfor midlerne er blevet overflødige. Til gengæld
er problemet nu, at der ikke er nok projekter. Det skyldes, at de nu meget
store anlæg kommer for tæt på beboelser.
Det kan håndteres ved at overføre de 4,2 mia. kr. til en uafhængig
statslig jord- og klimafond, hvor en del af midlerne målrettes
nabokompensation og landdistriktsudvikling. Midlerne bør selvsagt
anvendes gradueret. Måske skal der ikke være beboelser i en afstand af
fx ½-1 km fra de nye meget store vindmøller. Måske kunne naboer i en
afstand på fx 1-5 km få en gradueret kompensation. Og ikke mindst kan
der investeres betydeligt i landdistriktsudvikling i en afstand på fx 0-10
km fra store landvindmøller. Altså en indsats, der svarer til tidligere tiders
byfornyelse.
Disse udgifter er stadig langt billigere end udgifterne til at etablere
havvindmølleparker med tilsvarende effekt. Med regeringens 70 %-
målsætning har Danmark behov for både hav- og landvind. Der er behov
for at gå på to ben. Ellers bliver det alt for dyrt at nå det ambitiøse mål.
Specifikke kommentarer
Ophævelse af køberetsordningen
KL har forståelse for vurderingen af, at den tidligere køberetsordning
havde en række ulemper. Med nedlæggelse af ordningen er der imid-
lertid ikke længere en incitamentsstruktur for naboer, der bor længere
væk end 8 gange møllehøjden. Køberetten har i dele af landet været en
væsentlig motivationsfaktor til at bo i nærheden af vindmøller. KL fore-
slår, at den erstattes af en anden form for kompensation, jf. det ovenfor
beskrevne.
VE-bonusordning til de nærmeste naboer
Forslaget om VE-bonus har en række klare fordele. Bonussen bør dog
tilbydes til væsentligt flere beboere inden for fx en radius på 3 km i stedet
for de foreslåede 0,6-1,2 km (ved møllehøjder på 150 m). Dette for at
sikre lokalt ejerskab.
Ændring af værditabsordning
Det er som foreslået en god idé at flytte tidspunktet for vurdering af
værditabet til efter opstilling af anlægget. Det sikrer bl.a. større
gennemsigtighed.
Dato: 14. januar 2020
Sags ID: SAG-2019-02552
Dok. ID: 2864027
E-mail: TRR@kl.dk
Direkte: 3370 3803
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 3
Oprettelse af en salgsoptionsordning
Det er meget positivt, at ejere nu tilbydes en salgsoption.
Afstandskriteriet for ordningen bør dog udvides væsentligt for såvel
møller som solceller. De foreslåede kriterier på 4-6 gange møllehøjde og
0-200 m for solceller er utilstrækkeligt. Baggrunden er bl.a., at
anlæggene bliver stadigt større – og dermed også har større påvirkning
af det omkringliggende landskab og dets beboere.
Grøn pulje
Det er meget relevant med den foreslåede pulje. Den foreslåede
prioritering af nære naboer og grønne tiltag foreslås justeret til et primært
fokus på anlæggenes nærområder og grønne tiltag bredt forstået,
sekundært kommunens geografiske område og andre tiltag.
Eftersyn af afstandskravet
Med VE-analysen og udkast til lovændring ændres der ikke på
afstandskravet (på 4 gange møllehøjde) til beboelsesejendomme (der
ikke nedlægges). Argumentet, er, at potentialet for VE-udbygning i så fald
reduceres kraftigt. KL foreslår, at denne betragtning revurderes. Den
kraftige borgermodstand mod landvind viser, at det er helt afgørende at
sikre større afstand ml. landvindmøller og beboelse. Som beskrevet
ovenfor er der i stedet behov for mere omfattende ændringer – der til
gengæld vil kunne skabe langt større effektændringer for landvind og
solcelleanlæg.
I øvrigt
KL ser frem til at modtage lovforslaget i økonomisk høring – og tager i
øvrigt forbehold for politisk godkendelse af høringssvaret.
KL indgår gerne - snarest - i politisk dialog om, hvordan vedvarende
energi på land kan spille en betydelig rolle i regeringens klimaplaner. Der
er behov for at tænke mere visionært og pragmatisk – bl.a. med nye
energilandskaber i form af vindmøller, klimaskov og solceller.
Både fsva. dette og i øvrigt henvises til KL´s nylige klimaudspil:
https://www.kl.dk/tema/klima/kl-udspil-kommunernes-co2-reduktion/
Med venlig hilsen
Troels Garde Rasmussen
Dato 14. januar 2020
Side 1 af 3
Energistyrelsen
Center for vedvarende energi
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Høringssvaret er sendt elektronisk til ens@ens.dk med kopi til vijo@ens.dk og
sow@ens.dk
Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om
elforsyning, ligningsloven og personskatteloven
Landbrug & Fødevarers bemærkninger til udkastet til lovforslaget fremgår nedenfor. Vi vedlægger
desuden tekniske bemærkninger fra vores rådgivningscenter, SEGES.
Generelle bemærkninger
Landbrug & Fødevarer støtter op om lovforslagets intention om at fremme lokal og kommunal
opbakning til opførsel af vedvarende energi-anlæg. Der har bredt sig en uvilje mod vindmøller og
solcelleanlæg i mange kommuner, hvor der særligt har været modstand mod opførelsen af nye store
landvindmøller. Det har skabt et stigende behov for nye tiltag, som bidrager til en mere smidig
planlægningsproces og sagsbehandling, og som samtidig sikrer rimelige vilkår for de borgere, som
påvirkes af de pågældende projekters placering. For Landbrug & Fødevarer er det vigtigt, at ny
regulering og nye ordninger bidrager til at øge den lokale accept, uden at de økonomiske incitamenter
for opstiller af VE-anlæg udhules. Det er således afgørende, at de administrative og økonomiske
byrder, der pålægges opstiller, ikke bliver et større problem for udbygningen af vedvarende energi.
Ophævelse af køberetsordning og indførelse af VE-bonusordning
Som erstatning for køberetsordningen, der foreslås afskaffet med lovforslaget, fremgår af
høringsudkastet et forslag om oprettelse af en VE-bonusordning. Med ordningen bemyndiges klima-
, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om, at opstillere af VE-anlæg skal tilbyde
naboer en årlig udbetaling svarende til en del af VE-anlæggets kapacitet i hele anlæggets levetid.
Det fremgår at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet forventer, at en VE-opstillers investering i et
landvindmølleprojekt vil blive forringet med en nutidsværdi på ca. 60.000 kr. pr. bonusmodtager, og
at omkostningerne for et gennemsnitligt landvindmølleprojekt vil være cirka 1.200.000 kr. årligt.
Endelig forventes der indført et loft på 1,5 pct. af anlæggets kapacitet over, hvor meget opstiller skal
have pligt til at udbyde som VE-bonus, såfremt der ligger mange boliger nær VE-anlægget.
Landbrug & Fødevarer bakker op om, at VE-bonussen er skattefri for modtageren, som det er
foreslået. Tilsvarende bør fradragsretten for udbetaler beskrives yderligere. Desuden finder Landbrug
& Fødevarer det positivt, at der indføres et loft over, hvor meget en opstiller har pligt til at udbetale
som VE-bonus.
Ændring af værditabsordningen
Med lovforslaget forslås det at ændre tidspunktet for taksationsmyndighedens vurdering af
værditabet til efter, vindmøllerne eller solcelleanlæggene er opstillet og har produceret den første
kWh. Det forslås endvidere at udvide radius for modtagere af individuelt brev vedrørende offentligt
Side 2 af 3
møde om opstilling af VE-anlæg og konsekvenserne herved mod til gengæld at fjerne kravet om at
møder skal annonceres i lokalaviserne.
Landbrug & Fødevarer anerkender, at offentlige registre og tidligere afgørelser om værditab kan
anvendes som en indikation på hhv. værditab og forventede omkostninger for naboer og opstiller,
men vi er ikke af den overbevisning, at henvisninger til registre og tidligere afgørelser skaber behørig
retssikkerhed for parterne. Landbrug & Fødevarer vil derfor anbefale, at der indarbejdes en konkret
sagsbehandlingstid for taksaktionsmyndighedens afgørelse om værditabet, således at der er en klar
tidshorisont for både naboer og opstiller.
Det bemærkes endvidere, at det af lovforslaget ikke fremgår, hvordan udbetalingerne under
værditabsordningen skattemæssigt behandles. Landbrug & Fødevarer er af den opfattelse, at der er
tale om en kompensation tilknyttet ejerboligen. Landbrug & Fødevarer anbefaler derfor, at
udbetalingerne er skattefri ligesom avancen ved salg af fast ejendom for privatpersoner. Dette vil
også være i tråd med vilkårene for VE-bonusordningen.
Grøn pulje
Tilsvarende den tidligere ’grøn ordning’ forslås det med lovforslaget at opstiller pålægges at indbetale
midler direkte til den kommune, hvor de opstiller VE-anlæg. Midlerne kan anvendes bredt til
kommunale tiltag, og der lægges op til, at midlerne tildeles projekter nær lokale naboer til VE-
projekterne samt til grønne tiltag. Klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte
de nærmere regler om oprettelse og administration af puljen.
Landbrug & Fødevarer savner en nærmere beskrivelse af rammesætningen for puljen og de
skattemæssige konsekvenser forbundet med grøn pulje.
Landbrug & Fødevarer er enige i, at der er behov for særlige foranstaltninger, som løsning på den
udbredte lokale modstand mod VE-anlæg. Omvendt er vi usikre på, om den forslåede grønne pulje
er den mest hensigtsmæssige foranstaltning, såfremt den giver anledning til, at opstiller betaler for
projekter uden tilknytning til de respektive VE-anlæg eller den grønne omstilling i det hele taget. Vi
ser derfor frem til en dialog om puljens udmøntning, herunder de nærmere bestemmelser for hvad
der kan, og ikke kan støttes.
Endelig er det vigtigt for Landbrug & Fødevarer at understrege, at indbetalte beløb til ordningen bør
være fradragsberettiget for opstiller.
Salgsoptionsordning
Af forslaget følger, at den nye salgsoptionsordning vil medføre, at opstillere af VE-anlæg, der skal
betale for et værditab på en beboelsesejendom, fremover også skal tilbyde ejere af ejendomme
beliggende i en nærmere angivet zone en mulighed for at sælge ejendommene til opstiller, dvs. en
salgsoption.
De skattemæssige konsekvenser af salgsoptionsordningen er ikke beskrevet i forslaget. Landbrug &
Fødevarer anbefaler, at salgsoptionsordningen gøres skattefri. Det vil være i tråd med reglerne for
VE-bonusordningen samt vores anbefaling og bemærkninger i forhold til værditabsordningen.
Af forslaget følger, at lodsejer skal være opmærksom på en række forhold ved anvendelse af
salgsoptionsordningen sammenholdt med bestemmelserne i landbrugsloven om
landbrugsejendomme.
Side 3 af 3
Hvis en lodsejer benytter salgsoptionen til at sælge sin beboelsesbygning til opstiller, kan kravet om
bopælspligt på landbrugsejendommen begrænse lodsejerens mulighed for at fortsætte sin
landbrugsmæssige drift. Der fremgår af forslaget, at der typisk kan opnås midlertidig dispensation.
Landbrug & Fødevarer vurderer, at der bør indarbejdes et retskrav på dispensation i denne
sammenhæng. Lodsejere bør ikke kunne risikere at miste sin mulighed for erhvervsmæssig drift.
Af forslaget fremgår følgende: ”Der skal være mindst én beboelsesbygning på en landbrugsejendom,
og det er i udgangspunktet ikke muligt at udstykke en landbrugsejendom med kun én registreret
beboelsesbygning til to selvstændige landbrugsejendomme. Skulle en lodsejer ønske at benytte
salgsoptionen, hvorved der ikke fremadrettet vil være beboelsesbygning til ejendommen
(landbrugsjorden), vil lodsejer have ansvaret for at bringe forholdene i orden.”
Af forslaget følger endvidere en række eksempler på hvordan boligkravet eventuelt kan løses. Som
det også fremgår af forslaget, kræver det visse tilladelser eller dispensationer fra kommune og/eller
Landbrugsstyrelsen.
Landbrug & Fødevarer mener, at der som led i vurderingen af om der skal gives tilladelse eller
dispensation, bør indgå et subjektivt element til fordel for lodsejer i det omfang, der er tale om
dispensation eller tilladelse, der er initieret pga. en aftale om en salgsoption relateret til nærværende
ordning.
Ønskes ovenstående uddybet er I velkomne til at kontakte undertegnede.
Vi står selvfølgelig til rådighed for yderligere uddybning af ovenstående, og vil gerne forbeholde os
retten til at vende tilbage med yderligere information, hvis vi finder behov herfor.
Med venlig hilsen
Maria Eun Elkjær
Chefkonsulent
Erhvervspolitik, Afd. for Vækst- og strukturpolitik
T +45 3339 4678
M +45 2388 4667
E maee@lf.dk
Simon Horsholt
Konsulent
Miljø-, Klima og Bæredygtighed
T +45 3339 4291
M +45 2785 2384
E simh@lf.dk
13. januar 2020
Høringssvar over udkast til ændringer vedrørende vedvarende energi mv.
SEGES takker for at have modtaget udkastet i høring. Vi har nedenstående bemærkninger.
Spørgsmål kan rettes til undertegnede.
Flere af forholdene har såvel en juridisk vinkel som en skattemæssig. Det er i et vist omfang
svært at adskille.
Afklaringen af de juridiske forhold vil kunne have betydning ift. de skattemæssige forhold, og der
vil derfor kunne opstå flere skattemæssige spørgsmål, afhængigt af svarene på de juridiske for-
hold.
Anvendelsen af begrebet ”opstiller”
Flere steder i lovforslaget anvendes begrebet ”opstiller”. Det gælder fx i forhold til betalingspligt
ift. værditab, salgsoption, VE-bonus og grøn pulje. Det er så vidt ses alene i relation til VE-bonus,
at det i de særlige bemærkninger (til § 13) er anført, at denne pligt overgår til senere erhververe.
Hvad er gældende i relation til de øvrige pligter?
Årsagen til dette spørgsmål er, at det umiddelbart kan se ud til, at tidsforløbet inden værditabet
og salgsoption fastsættes kan medføre, at fx vindmøllen er solgt fra opstiller til erhverver inden
disse forhold fastsættes af taksationsmyndigheden.
Hvad er de skattemæssige konsekvenser af betalinger, som opstiller eller senere erhververe
måtte betale afhængigt af svaret på, hvem pligten påhviler?
Hvad er de skattemæssige konsekvenser, hvis værditabserstatninger først betales af den faktiske
opstiller efter at denne har overdraget VE-anlægget? Og hvad hvis det alene er selve de økono-
miske pligter til at foretage den økonomiske betaling der overdrages?
Værditab
For at fremme tilskyndelsen til VE-energi opfordres til, at beløbene gøres skattefri. På linje med
forslaget til LL § 7 R om VE-bonus og EBL § 11. Det skal bemærkes, at hvis dette ikke indføres,
vil der være situationer, hvor der indtræder skattepligt.
Kan det i givet fald bekræftes, at der er tale om en salgssum vedrørende fast ejendom?
Energistyrelsen
ens@ens.dk
med kopi til Vivi Johansen, vijo@ens.dk og Sobia Wa-
heed, sow@ens.dk.
2 / 5
Kan det i givet fald bekræftes, at hele værditabet relaterer sig til beboelsesdelen af den faste
ejendom?
Svarene har betydning for den skattemæssige behandling af beløbene.
Salgsoption
For at fremme tilskyndelsen til VE-energi opfordres til, at avancer ved salgsoptioner gøres skatte-
fri. På linje med forslaget til LL § 7 R om VE-bonus og EBL § 11. Både ejendomsavancer og an-
dre avancer.
Hvis ikke bør de skattemæssige forhold ift. salgsoptionen beskrives. Der bør her bl.a. tages hen-
syn til, at ikke alle beboelsesejendomme kan sælges skattefrit. Dette bør beskrives.
Det anføres så vidt ses, at prisen fastsættes af taksationsmyndigheden. Derimod aftaler opstiller
tidspunktet og vilkår for indfrielsen, jf. forslaget til § 6 a, stk. 5.
Hvad er gældende, hvis der ikke kan opnås enighed om vilkårene? Hvilke muligheder har den,
der har salgsoptionen så for at varetage sine interesser?
Hvad er efter VE-reglerne gældende i forhold til fordelingen af overdragelsessummen?
Det bemærkes herved, at fordelingen har skattemæssig betydning, herunder mht. fordelingen på
jord, bygninger, inventar og beboelsesbygning. Det bemærkes særligt, at salgsoptionen relaterer
sig til den matrikel, hvorpå beboelsen ligger, og at denne derfor kan omfatte alle ovenstående
dele. Spørgsmålet indeholder både en juridisk del ift. reglerne om salgsoptionen og en skatte-
mæssig del.
I relation til landbrugsejendomme er der i bemærkningerne givet en udmærket beskrivelse af de
konkrete udfordringer ift. landbrugsloven. Disse udfordringer rejser dog en række spørgsmål, der
ikke ses behandlet.
Der synes at være behov for, at tidsfristen ift. at gøre salgsoptionen gældende forlænges, når der
er tale om landbrugsejendomme. Efter udkastet vil man kunne risikere, at der kun er 3 måneder
til at gøre den gældende. Det forekommer at være alt for kort tid til, at de udfordringer der er ift. fx
landbrugsloven kan afklares. Fristen bør derfor forlænges i disse situationer. Det skal hertil be-
mærkes, at der jo ikke foreligger det fulde grundlag for at tage stilling, før prisen er fastsat.
Vil en aftalt fordeling blive anerkendt af skattemyndighederne?
Foreligger der en salgsoption vil det oftest være nødvendigt med rådgivning og evt. assistance fra
landinspektør mv. ved evt. frastykning af beboelsesdelen. Det bør derfor beskrives, hvorledes ud-
gifter til rådgivere og evt. landinspektør skal behandles skattemæssigt, hvis
1) Salget ikke gennemføres?
2) Salget gennemføres?
Er der fradrag for disse udgifter uanset hvad? Eller kan de kun medgå i en evt. avanceopgørelse?
3 / 5
Har ”opstiller” fradragsret for evt. udgifter denne måtte have i relation til
1) Rådgivning ifm. salgsoptioner?
2) Administration ifm. salgsoptioner?
3) Udgifter til køb af ejendomme mv. som følge af salgsoptioner?
VE-bonus
Det findes hensigtsmæssigt, at dette gøres skattefrit.
Det findes tillige hensigtsmæssigt, at det er beskrevet, at betaler har fradragsret.
Det anføres, at det ikke kan overdrages til andre. Det vil således være de aktuelle beboere i de
omfattede ejendomme, der skal have pengene. Hvordan tænkes udbetalingen at ske, hvis der er
flere beboere? Hvem modtager pengene?
Det anføres, at husstanden selv skal stå for fordelingen. Hvad forstås i denne sammenhæng ved
husstand? Hvad hvis der er flere husstande i samme beboelse?
Hvad hvis der ikke er sammenfald i interesserne i husstanden?
I forbindelse med indførelse af en sådan bonus bør det afklares og beskrives, hvorledes en så-
dan bonus influerer på et lejeforhold. En del ejendomme indenfor de konkrete grænser vil være
lejet ud, og således i større eller mindre omfang være omfattet af lejelovgivningen. Hvis denne
afklaring fører til problemstillinger, bør der ske en tilpasning af reglerne.
Et eksempel på en mulig problemstilling kunne være, hvorledes lejen kan fastsættes, når der står
en vindmølle i nærheden. Hvis generne ved denne vindmølle både påvirker lejen i nedadgående
retning (enten efter markedsværdi eller grundet lejelovgivningens regler) og lejer samtidig får VE-
bonus forekommer der at være en ubalance mellem lejer og udlejer, der ikke er hensigtsmæssig.
Hvis der både sker lejenedsættelse pga. generne og der gives VE-bonus til lejer, så bliver lejer
dobbelt kompenseret, mens udlejer bliver stillet væsentligt ringere.
Grøn pulje
Kan det bekræftes, at betalingen af beløb til denne ordning er fradragsberettiget for opstiller mv.
på linje med betaling af VE-bonus?
Kan det tilsvarende bekræftes, at evt. tilbagebetaling af dette beløb er skattepligtigt?
Hvis ikke ovenstående kan bekræftes – hvad er så gældende skattemæssigt i de to situationer?
Svarene bør indarbejdes i bemærkningerne.
LL § 8 P og PSL
Ændringerne af LL § 8 P giver umiddelbart anledning til problemer, idet der konsekvent slettes
”andele i vedvarende energi-anlæg”.
For det første vil der vel fortsat kunne være ejere, der kun ejer andele i vedvarende energianlæg
omfattet af det nuværende stk. 5, nr. 1, som fortsat skal være gældende. (Fx to ægtefæller, der
4 / 5
sammen ejer en husstandsvindmølle). Det gør vel, at det visse steder er forkert at fjerne formule-
ringen, herunder i LL § 8 P, stk. 1
For det andet vil der være mange skatteydere, der fremadrettet fortsat vil være omfattet af be-
stemmelsen i LL § 8 P, som kun ejer andele, idet de er omfattet af de nuværende regler. Derfor
kunne man overveje, om det lovteknisk skulle skrives ind i bestemmelsen, hvilke andele der er
omfattet, således at overgangsreglerne fremgår direkte af bestemmelsen. I stedet for, at de frem-
går af en overgangsbestemmelse i et lovforslag, der er fremsat af et andet ministerium.
Bemærkningerne til den nye § 8 P, stk. 5, bør endvidere udvides med en beskrivelse af, hvad der
forstås ved et anlæg, der er ”knyttet til en husstand og som ikke har et erhvervsmæssigt formål.”
Der savnes en nærmere beskrivelse af, hvad der forstås med denne afgrænsning.
I bemærkningerne afsnit 2.14.1.2 er følgende beskrevet:
”Producenter af energi produceret på vedvarende energi-anlæg, som ikke sælger elektricitet til el-
nettet, er ikke skattepligtige eller afgiftspligtige af den producerede energi. Det betyder, at produk-
tionen af energi til eget forbrug ikke beskattes, og at udgifter til opstilling og drift ikke kan fradra-
ges ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.”
Der beskrives herefter, hvad der gælder for anlæg tilsluttet el-nettet.
Kan det bekræftes, at der i modsætning til den citerede beskrivelse er fradragsret/afskrivningsad-
gang, hvor der produceres el til fx en driftsbygning eller i øvrigt til en erhvervsmæssig drift, uanset
at anlægget ikke er tilsluttet el-nettet? Afsnittet bør i givet fald tilrettes.
I bemærkningerne til § 3, nr. 2-4 står bl.a. følgende:
”Ejere af andele, der er prisfastsat efter de regler, der gælder for andele af vindmøller, der er om-
fattet af køberetsordningen, vil fortsat kunne vælge at opgøre den skattepligtige indkomst efter
den skematiske ordning. Det gælder også for ejere af andele i vindmøller, der efter den foreslå-
ede lovs ikrafttræden køber en sådan andel i et vindmølleanlæg. Det gælder også for ejere af
vindmølleandele, der er udbudt før de gældende regler trådte i kraft i 2010.” (Mine understregnin-
ger).
Beskrivelsen synes ikke at tage højde for, at senere købere af andele ikke altid har denne valg-
mulighed. Hvis de vedrørende en tidligere foretaget anskaffelse omfattet af de skematiske regler
har valgt at anvende disse regler, og de fortsat ejer disse anlæg/andele, vil de ikke ud fra det ek-
sisterende regler kunne vælge. De vil som følge af de tidligere valg være tvunget til anvendelse af
de skematiske regler. Af hensyn til overskueligheden, og til en generel fremmelse af interessen
for VE-anlæg, bør der ske en lempelse, således at disse ejere får en reel valgmulighed som
5 / 5
beskrevet, således at de kan vælge ikke at bruge reglerne for det de nu køber. Ellers bør denne
beskrivelse tilrettes.
Ved lovforslaget sker der ændringer ift. frister for pristillæg. Af beskrivelsen vedrørende disse æn-
dringer fremgår det, at prisen for VE-strøm er faldende. Dette prisfald følger også af markedsud-
viklingen.
Efter LL § 8 P, stk. 9, 2. pkt., skal der i visse situationer ske beskatning af el en erhvervsdrivende
anvender. Efter bestemmelsen skal beskatningen ske til den værdi, som den erhvervsdrivende
skulle have betalt for strøm fra elnettet. Selvom der er denne formulering, er værdien fastsat til et
specifikt beløb efter 4. pkt. Umiddelbart er der således en modstrid mellem disse to punktummer
af bestemmelsen. Dette bør ændres, så den ene af de to prisangivelser fjernes.
Hvis den fastsatte pris fastholdes, bør den nedsættes under hensyn til ovennævnte om prisudvik-
lingen.
Venlig hilsen
Jens Jul Jacobsen
Senior Tax Manager
Jura & Skat
D +45 8740 5129
M +45 3092 1759
E jsj@seges.dk
Til: Energistyrelsen (ens@ens.dk)
Cc: Vivi Johansen (vijo@ens.dk), Sobia Waheed (sow@ens.dk)
Fra: baastrupvej3@gmail.com (baastrupvej3@gmail.com)
Titel: Høringssvar
Sendt: 12-01-2020 18:21
Bilag: Høringssvar VE lov 2020.docx;
Til Energistyrelsen 12.01.2020
Høringssvar vedrørende ny VE lov og naboforhold til vindmøller og solcelleanlæg
Hvis den nye VE lovgivning har til formål at fremme den lokale opbakning til vedvarende energi
projekter så har vi følgende synspunkter og rettelser til den nye VE lov.
Afstande:
I 1994 lavede man lovgivningen om.
Afstanden fra vindmøller til nærmeste naboer blev ændret fra 10 x møllens højde til nu 4 x møllens højde. I
1994 var møllerne i Danmark slet ikke så høje, som de er i dag. Når der søges om opstilling af vindmøller i dag
2020, er møllerne typisk 150 meter høje. Vi vil på det kraftigste anbefale en øget afstand.
Mindst 6 x møllens højde.
Det vil være det meste optimale punkt at ændre på, af hensynet til nærmeste naboer.
Bonusordning
Vi mener at det er kritisabelt at tilbyde op til kun 5000kr som gene godtgørelse.
Vi finder beløbet grinagtigt, som kompensation, for at blive naboer til store vindkraft anlæg, der både
skæmmer visuelt laver skyggekast og støjer betragteligt.
Grøn pulje
Til kommunerne:
Vi finder det bekymrende at kommunerne, kan tjene på borgernes bekostning. Det er ikke længere upartisk
for kommunen at behandle ansøgninger om vindmøller, hverken i de planlagte områder eller især udenfor
kommuneplanen, da der vil blive en økonomisk gevinst for kommunen.
Værditabsordningen
Det er bekymrende, at det kun er stuehusets værditab, som man bliver takseret efter og
kompenseret for. Dvs at hvis man har en ejendom, med værdifulde udbygninger og
herlighedsværdier, så bliver det ikke til gode set.
Den totale ejendomsværdi, bliver ikke dækket af værditabet til fulde.
Desuden mener vi at der skal deltage en lokal og uvildig ejendomsmægler, ved takseringen og ikke kun
taksationsmyndigheden selv. Vi finder det nødvendigt, at der både er en vurdering før og efter at
vindmøllerne bliver opstillet.
Det er kritisabelt hvis ejendommen vurderes efter den offentlige ejendomsværdi, da den oftest ikke er
retvisende. Ejendommen bør vurderes, efter besigtigelse af lokal ejendomsmægler.
Salgsoption:
Der er behov for yderligere retningslinjer vedrørende tidsrammen for et evt. salg og overtagelses tidspunkt.
Vi mener at sælger skal kunne beslutte sig senest når der er gået et år efter igangsættelse af projektet og
derefter en overdragelses dato på sælgers ønske, dog max 1 år.
Mvh
Peter Jensen & Lene Bertelsen
Båstrupvej 3
8800 Viborg
baastrupvej3@gmail.com
This email has been scanned by BullGuard antivirus protection.
For more info visit www.bullguard.com
Til: Energistyrelsen (ens@ens.dk), Vivi Johansen (vijo@ens.dk)
Fra: Thomas Pedersen (info@solartag.dk)
Titel: Høring Lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi etc.
Sendt: 03-12-2019 16:38
Bilag: image001.png;
Kære Energistyrelse.
Herunder vores input til høring:
Hvorfor kompensere skæmmende løsninger, i stedet for at understøtte noget pænt.
Man vil nu kompensere overfor naboer til kommende landvindmøller og større solcelleparker.
Det kan vi simpelthen ikke forstå, set fra flere forskellige vinkler, og grundlæggende at man vil forsætte med
at gøre noget der generer mange folk og deres holdninger, og blot vil lukke konflikten med kompensation.
Vi ser grundlæggende på et dansk energimarked, herunder vindmøller og solcelleanlæg, der er præget af
barrierer som tager udgangspunkt i holdninger til skæmmende placeringer og støj.
Vi mener der er risiko for at ”gøre ondt værre”, ved at trække disse løsninger ned over hovedet på folk, og så
give en sjat kompensation, og dermed retfærdiggøre det.
Vi risikerer at disse i forvejen store barrierer bliver bygget større, og det måske nok hjælper lige nu og her,
men når så udbygningen er i gang, på denne kompenserende form, kan de skæmmende anlæg på mark og eng,
blot være med til at stoppe den store udbygning vi har brug for over de næste mange mange år forsat.
Man vil muliggøre forsatte indhug i den danske natur og dens markarealer, hvor vi burde plante træer og sørge
for biodiversitet. Dansk naturfredningsforening gør også opmærksom på dette i dens snak om markanlæg og
landvindmøller.
Hvorfor ikke stræbe efter en kultur, hvor man støtter op om ordentlige pæne løsninger på de tage der er givet
os, og er klar til udskiftninger.
Vi laver i Solartag pæne holdbare tage med solceller integreret i tagpladen, hvor solcelleproduktionen
nærmest er usynlig. Det er yderst holdbare hærdede glas skifertage hvor alle plader er ens, dog med og uden
solceller.
Nedenstående giver et blik på potentialet,, man kunne eksempelvis bakke op om udskiftningen af de tage
indeholdende asbest.
Både Aalborg universitet og København kommune har også lavet kortlægning af potentialet i disse flader,
hvor der er taget udgangspunkt i de tage, der med deres levealder står for snarlig udskiftning.
Hver m2 tag kan give 150-180W.
Jf. Danmarks statistik er der
Enhed 1000 m2
Built-up (fladt tag) 50771
Tagpap (med taghældning) 59362
Fibercement, incl. asbest 223627
Cementsten 55219
Tegl 80181
Metalplader (bølgeblik, aluminium ol.) 46860
Stråtag 5891
Fibercement (asbestfri) 40219
PVC, tagdækningsmateriale 4776
Glas, tagdækningsmateriale 3161
Grønne Tage 359
Ingen tagdækningsmateriale 114
Andet tagdækningsmateriale 17841
Uoplyst eller ukendt
tagdækningsmateriale 6186
Sum 594567
Bedste hilsner - Best regards
Thomas Ahola Pedersen
www.solcelleanlæg.dk
www.solartag.nu
Mail tp@solartag.dk
Tel +45 41231100
Kappelkærvej 5
4660 Store Heddinge
Denmark
Side 1/3
Sekretariat for Taksationsmyndigheden
Niels Bohrs Vej 8D
6700 Esbjerg
T: +45 3395 5819
E: post@tksm.dk
www.taksationsmyndigheden.dk
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Høringssvar vedr. forslaget til ændring af VE-Loven
Med henvisning til ”Udkast til lovforslag om ændring af lov om fremme af
vedvarende energi, lov om elforsyning, ligningsloven og personskatteloven” skal
formandsskabet i Taksationsmyndigheden herved fremkomme med følgende
kommentarer:
Ad § 6a, jf. § 7: Med forslaget til ny § 6 a indføres en salgsoption, som forpligter
opstiller til under visse forudsætninger at tilbyde ejeren af en naboejendom til et
vindmølleprojekt at købe dennes ejendom. Vi skal fra Taksationsmyndighedens
side ikke gå ind i det rimelige og hensigtsmæssige i selve indførelsen af
købsoptionen eller forudsætningerne for, at denne udløses i konkrete situationer.
Men vi finder det yderst betænkeligt, at værdiansættelsen af ejendommen ved
benyttelse af købsoptionen følger Taksationsmyndighedens vurdering af
ejendommens værdi i forbindelse med værditabsordningen.
Taksationsmyndigheden foretager en grundig vurdering af beboelsesejendommens
værdi i forbindelse med behandlingen af sager under værditabsordningen, men det
må bemærkes, at dette sker med henblik på at etablere en retvisende baseline for
et værditab på beboelsesejendommen (og ikke hele matriklen) forårsaget af det
givne vindmølleprojekt i forhold til en potentiel, fremtidig salgssituation. Dette kan
ikke sammenlignes med den vurdering, som bør lægges til grund for en faktisk,
aktuel afståelse af ejendommen, og det vil indebære en betydelig ændring af tids-
og ressourceforbruget ved sagsbehandlingen, hvis Taksationsmyndighedens
ejendomsvurdering skal lægges til grund for en faktisk afståelse. Dette forekommer
uhensigtsmæssigt, idet den foreslåede kobling af værditabsordning og salgsoption
vil indebære, at den mere omfattende ejendomsvurdering må foretages i samtlige
sager, da det først efterfølgende afklares, hvilke ejere, der måtte ønske at
påberåbe sig salgsoptionen. Der kan befrygtes et betydeligt antal retssager om
prøvelse af Taksationsmyndighedens vurderinger. Såfremt salgsoptionen
fastholdes i lovforslaget, anbefaler Taksationsmyndigheden, at værdiansættelsen
sker i henhold til de almindelige, ekspropriationsretlige regler.
Dato 14. januar 2020
LBA/nasj
Side 2/3
Endvidere har Taksationsmyndigheden betænkeligheder ved omfanget af
salgsoptionen. Indledningsvis bemærkes, at begrebet ”beboelsesejendom”, som
indført i en tidligere ændring af VE-loven, ikke har været helt uproblematisk, især
ift. landejendomme, hvor man f.eks. finder et fyr i en tidligere staldbygning.
Begrebet er søgt defineret i den nuværende VE-lovs § 6, stk. 2. Med det nye
forslag introduceres parallelt begrebet ”ejendom”, der ikke defineres i lovudkastet.
Af bemærkningerne ses dog følgende: ”Salgsoptionen gælder kun selve
ejendommen, dvs. den matrikel som beboelsesejendommen indgår i, og ikke
eventuelle tilhørende jordbesiddelser på separate matrikler (jordbrug).” En ejendom
forstås her som en matrikel. Denne forståelse gælder efter bemærkningerne kun
landbrugsejendomme, selv om andre ejendomme også kan være delt over flere
matrikler. Det kan være noget forskelligt og tilfældigt, hvorledes en ejendom er
matrikuleret, og det synes ikke indlysende, hvorfor matrikuleringen skal medføre en
forskelsbehandling. Endvidere synes problemstillingen om, hvorvidt matriklen med
beboelsesejendommen efter landbrugslovgivningen lovligt kan afhændes, ikke i
relation til de bagvedliggende beskyttelsesinteresser tilfredsstillende at være løst
med nogle bemærkninger om, at det er lodsejers ansvar. Taksationsmyndigheden
foreslår en definition af begrebet ejendom direkte i lovteksten, ligesom
Taksationsmyndigheden opfordrer lovgiver til at overveje, om lovforslaget i sin
nuværende form giver uhensigtsmæssige incitamenter til ommatrikuleringer
forinden besigtigelsen.
Ad § 7, stk. 1: Det foreslås at ændre tidspunktet for Taksationsmyndighedens
besigtigelse af ejendomme, hvor ejeren har anmeldt erstatningskrav under
værditabsordningen. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår bl.a. følgende:
”Med den foreslåede § 7, stk. 1, 2. pkt., flyttes derimod tidspunktet
for besigtigelsen, vurderingen og afgørelsen om værditab og
salgsoption til efter VE-anlægget har produceret den første kWh.
Formålet med denne ændring er at sikre, at der er sammenhæng
mellem den faktiske ændring i landskabet nær en
beboelsesejendom, som sker ved opstillingen af VE-anlæg, og det
eventuelle værditab og mulighed for salgsoption på
beboelsesejendommen, som vurderes af taksationsmyndigheden.
[…]
Det vil fremover, som udgangspunkt, være en beboelsesejendoms
værdi på tidspunktet for besigtigelsen, der udgør grundlaget for
vurderingen af ejerens værditab og salgsoption efter opstillingen af
VE-anlægget – i stedet for beboelsesejendommens værdi på
tidspunktet for det offentlige møde, der afholdes efter § 9, stk. 1.
Dette skyldes det nye besigtigelsestidspunkt, hvorefter der kan være
gået adskillige år mellem det offentlige møde og
taksationsmyndighedens besigtigelse, hvilket kan forringe
taksationsmyndighedens mulighed for at vurdere
beboelsesejendommens værdi på mødetidspunktet.”
Side 3/3
Det er korrekt, at der under de nuværende regler kan være en årrække mellem det
offentlige møde og Taksationsmyndighedens besigtigelse af en ejendom, og der
kan være grund til at overveje, om tidsrammerne for værditabsvurderingen kan
forbedres. Taksationsmyndigheden er enig i, at det er hensigtsmæssigt at flytte
tidspunktet for afholdelse af besigtigelsen. Det er dog ikke muligt blot at erstatte det
nye besigtigelsestidspunkt med det nuværende tidspunkt for det offentlige møde
som udgangspunkt for værditabsvurderingen, således som det foreslås. Formålet
med at benytte tidspunktet for det offentlige møde som udgangspunkt er dels, at
det ligger forud for opstillingen af møllerne og dermed repræsenterer ”før”-værdien,
dels at det trækker en grænse, således at tilstandsændringer som f.eks. fældning
af skærmende bevoksning eller etablering af terrasser eller altaner med udsyn til de
kommende vindmøller, som ejeren foretager efter at være blevet bekendt med
vindmølleprojektet, ikke medfører højere værditabserstatning. Med den foreslåede
ændring vil Taksationsmyndigheden mangle ”før”-vurderingen af ejendommen, da
besigtigelsen i henhold til forslaget sker efter opstillingen af møllerne. Desuden vil
ejeren kunne få lagt tilstandsændringer foretaget helt frem til
besigtigelsestidspunktet til grund for værditabsvurderingen. Hvis de foreslåede
ændringer i tidsrammen fastholdes, må det i det mindste gøres obligatorisk, at der i
stedet for de nuværende visualiseringer af de fremtidige forhold, sker en
tilsvarende dokumentation af forholdene før opstillingen af møllerne. Det bør
desuden overvejes, om man med lovændringen ønsker at åbne for, at der tildeles
værditabserstatning for f.eks. herlighedsværdi i form af udsigt fra en altan, som er
etableret på et tidspunkt, hvor ejer allerede var bekendt med, at denne værdi ville
blive forringet af vindmølleprojektet.
Med venlig hilsen
f. Taksationsmyndigheden
Formandsskabet
1/4
Wind Denmark
Vodroffsvej 59
1900 Frederiksberg
T: 3373 0330
Marselisborg Havnevej 22
8000 Aarhus
T: 8611 2600
info@winddenmark.dk
winddenmark.dk
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Att. ens@ens.dk
Vivi Johansen vijo@ens.dk
Sobia Waheed sow@ens.dk
Frederiksberg 13. januar 2020
Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af lov om
fremme af vedvarende energi m.fl.
Wind Denmark takker for muligheden for at afgive høringssvar.
Godt med standardiserede ordninger i VE-loven
Wind Denmark hilser overordnet set ændringerne af VE-ordningerne velkommen. Lovfæstede og ensartede
krav til opstiller og lige rettigheder for borgere i de områder VE-projekterne realiseres er langt at foretrække
frem for den palette af særregler, der findes i den kommunale sagsbehandling. Wind Denmark mener, at de
rettigheder lovforslaget lægger op til, til såvel kommunerne som de individuelle borgere er udtryk for, at den
lokale forankring og fordele for de lokale borgere af at lægge arealer til et VE-anlæg anerkendes som centrale
for den fortsatte udbygning med VE på land, samtidig med at det giver opstiller et ensartet grundlag for
hvordan den lokale adgang til arealer skal honoreres til gavn for en bredere del af lokalsamfundet. Det er
således Wind Denmark’s opfordring, at klima-, energi- og bygningsministeren i sin dialog med kommunerne
om planlægning for vindmøller understreger vigtigheden af, at kommunerne administrerer i overensstem-
melse med de ensartede ordninger i VE-loven til fremme af lokal accept og fordele for lokalsamfundet.
Indkaldelse til offentligt møde
Lovforslaget forpligter opstiller til at indkalde til det offentlige møde, hvor der informeres om projektet og
VE-ordningerne ved individuel og skriftlig meddelelse. Wind Denmark støtter, at der ikke længere alene gives
meddelelse via lokale medier, men at det målrettes de enkelte borgere. Dog bemærkes, at § 9 indeholder en
relativt stor zone for individuel orientering, således at orienteringspligten er langt videre end overfor de bor-
gere, der vil blive omfattet af de ny ordninger eller berørt af projektet. Wind Denmark ønsker i den forbin-
delse at bemærke, at såfremt de adresselister der udarbejdes af Energistyrelsen til brug for orientering i
medfør af bestemmelsen ikke er fuldstændige, må det antages at opstiller ikke skal betale omkostningerne
forbundet med evt. afholdelse af et supplerende møde.
Ophævelse af køberetsordning og etablering af en VE-bonusordning
Wind Denmark kan tilslutte sig lovforslagets betragtninger om, at køberetsordningen ikke til fulde levede op
til sit formål i den hidtidige form. I nogle tilfælde har køberetsordningen dog været et godt redskab for ind-
dragelse af lokale borgere i projektet, selvom forpligtelsen til at udbyde 20 % andele til kostpris blandt nogle
opstillere forekom meget byrdefuld. Det anerkendes at lokale borgere skal have fordele af naboskabet til et
VE-projekt. Wind Denmark noterer sig resultatet af de gennemførte analyser om køberetsordningen, der un-
derstøtter forslaget om en afskaffelse, om end det understreges at Wind Denmark har arbejdet for en re-
vitalisering og videreførelse af ordningen i en forbedret form.
Wind Denmark finder dog, at en VE-bonus til borgere inden for 8 gange total højde udgør et godt nyt instru-
ment til erstatning for køberetsordningen der kan sikre, at ikke alene de borgere med godt indblik i vindbran-
chen kan få økonomisk fordel af et VE-projekt gennem køb af andele, men at det tilkommer alle der skal være
2/4
naboer til projektet. Det er afgørende at administration af VE-bonusordningen bliver så enkel som muligt for
opstiller. Wind Denmark opfordrer derfor til, at den opgøres på årlig basis i stedet for på månedsbasis, sådan
som forslaget lægger op til. For den enkelte borger vil det ikke gøre nogen forskel, men vil udgøre en stor
administrativ lettelse for opstiller ikke at skulle udregne VE-bonus per projekt på månedsbasis.
Lovforslaget angiver, at VE-bonussen er baseret på anlæggets produktion fra 5 kW og elmarkedsprisen, hvor-
efter det bemærkes at forventningen til årlig udbetaling fra en vindmølle gennemsnitligt vil være omkring
5.000 kr. per husstand og 2.000 kr. per husstand for et solcelleanlæg. Wind Denmark mener dette gennem-
snit er for højt estimeret, og i realiteten vil ligge tættere på 4.000 kr. per husstand.
Wind Denmark støtter indførelse af et loft på 1,5 pct. af anlæggets kapacitet som VE-bonus, i tilfælde hvor
der ligger mange boliger nær VE-anlægget. I disse tilfælde skal det kommunikeres klart fra starten, at VE-
bonus som konsekvens heraf vil være lavere for hver enkelt borger.
Ændring af værditabsordningen
Wind Denmark støtter det foreslåede ny tidspunkt for gennemførelse af værditabsvurderingen. En værdi-
tabsvurdering der baseres på de fysisk, faktiske forhold efter etablering af et VE-projekt i stedet for visualise-
ringer forud for projektets realisering, må forventes at give anledning til mindre polemik om vurderingernes
resultat og mere sikkerhed for den faktiske påvirkning på ejendommen. Wind Denmark mener værditabsord-
ningen skal bestå som en ret uanset om der indgås frivillig aftale om kompensation. Dette bør bero på privat-
retlig aftale.
Oprettelse af en salgsoptionsordning
Wind Denmark mener, at det er hensigtsmæssigt at borgere i tæt nærhed af VE-anlægget får en option på at
sælge deres beboelsesejendom til opstiller inden for det første år efter VE-anlæggets nettilslutning. Såfremt
borgeren finder VE-anlægget for genererende efter en rum tid med sam-eksistens kan optionen udløses, og
en evt. oplevelse af ’tvangsbinding’ kan undgås.
På sigt bør det være den offentlige ejendomsvurdering, der ligger til grund for salgsoptionen. Indtil dette
vurderes muligt, har Wind Denmark forståelse for at det er valgt at anvende en vurdering fra taksationskom-
missionen. Det bemærkes, at det ikke forekommer hensigtsmæssigt, at salgsoptionen bortfalder ved indgå-
else af frivillige aftaler om kompensation, da dette kan forventes at reducere borgeres appetit på at indgå
frivillige aftaler, hvis borgerne ved at acceptere en frivillig aftale afskærer sig fra adgang til vurdering af tak-
sationskommissionen og dermed fra en salgsoption. Salgsoptionen og ret til vurdering af værditab bør gælde
uanset om der er indgået frivilligt forligt om kompensation. Anvendelsen af denne ret kan så naturligvis fra-
skrives som led i privatretlige aftaler, men den lovsikrede ret bør ikke bortfalde som følge heraf, da privatret-
lige aftaler er staten uvedkommende.
Wind Denmark bemærker, at salgsoptionen ikke kommer til at have samme værdi for en del af de landbrugs-
ejendomme med erhverv, der ligger indenfor 6 gange møllehøjde, da begrænsningerne i forhold til beboel-
sesejendom på landbrugsjorden og bopælspligt i praksis kan blive vanskelige at få til at harmonere med ud-
nyttelse af optionen. Dette er beklageligt, men Wind Denmark har forståelse for at det vanskeligt lader sig
løse.
Wind Denmark bemærker også, at selvom salgsoptionen kun gælder den matrikel som beboelsesejendom-
men indgår i,finder vi, at det er nødvendigt at lave en afskæring af antallet hektar, der kan blive omfattet af
salgsoptionen ad denne vej, da beboelsesejendommens matrikel kan omfatte mange hektar jord.
Grøn pulje
Ud over individuel fordel i form af VE-bonus til enkeltindivider tæt ved VE-anlægget støtter Wind Denmark
en fastlagt, ensartet tilførsel af midler til lokalsamfundet som helhed. Kommuner der planlægger og lokalom-
råder, der lægger areal til de VE-anlæg, der er så centrale for Danmarks grønne omstilling, skal have fordele
herved. Wind Denmark finder det dog uhensigtsmæssigt, at der er tale om et engangsbeløb per landvind-
ækvivalent, der betales til kommunen efter nettilslutning. Wind Denmark mener, at en løbende indbetaling
til en grøn pulje, der administreres af en lokaludpeget interessent bestyrelse vil have bedre effekt end et
3/4
engangsbeløb første år. Dels fordi midlerne vil være koblet til VE-anlæggets tilstedeværelse i borgernes be-
vidsthed gennem hele anlæggets levetid, og dels fordi det udbetalte beløb reelt vil blive prioriteret af bor-
gerne, da repræsentative borgere for lokalmiljøet, herunder foreningslivet, selv sidder med i bestyrelsen for
grøn pulje.
Wind Denmark gør i den sammenhæng også opmærksom på, at branchens forslag til ’Grøn pulje’ var mere
omfattende end regeringens udspil.
Omkostninger for VE-opstiller ved Grøn Pulje – eksempel ved vindmølleprojekt på 30 MW
Engangsbetaling Årlig betaling Total sum over
25 år
Nutidsværdi
(5% rente)
Regeringens forslag
88.000 kr./MW
2,6 mio. kr. - 2,6 mio. kr. 2,6 mio. kr.
Wind Denmark’s forslag
20.000 kr./MW + 0,2 øre/kWh
0,6 mio. kr. 0,2 mio. kr. 5,6 mio. kr. 3,5 mio. kr.
Det er afgørende at kommunen oplever, at der opnås værdi af midlerne, og der lokalt så frit som muligt kan
besluttes disses anvendelse. Wind Denmark støtter forslaget om, at ministeren i udmøntning af ordningen
skal lægge op til, at tiltag i umiddelbar nærhed af VE-anlægget skal prioriteres, herunder grønne tiltag.
Ophævelse af den skematiske ordning
Wind Denmark finder det uhensigtsmæssigt, at lovforslaget lægger op til ophævelse af den skematiske ord-
nin. En ophævelse vil gøre det vanskeligere for lokale borgere, der gerne vil opføre møller efter laugstanke-
gangen. Ved ophævelse af den skematiske ordning vil laugsdeltagere som kun vil eje få andele (10-30) for-
mentlig blive mindre interesserede i deltagelse, da de vil finde det for ressourcekrævende skattemæssigt
uden den skematiske ordning.
Overgangsregler
Lovforslaget lægger op til, at de reviderede VE-ordninger skal træde i kraft den 1. juni 2020, og der defineres
kvalitative sagsbehandlingsskridt dels i forhold til åben-dør havvind (forundersøgelsestilladelsen) og i forhold
til landbaseret VE-anlæg (byggetilladelsen), der normerer om et VE-anlæg er omfattet af de ny eller de gamle
ordninger, hvilket også afhænger af om der er vundet pristillæg i de teknologineutrale udbud i 2018 og 2019,
eller derefter.
I forhold til de tre åben-dør ansøgninger, der har været i myndighedshøring frem til 19. december 2019 be-
tyder overgangsreglerne, at de tre projekter kan blive omfattet af de nuværende ordninger om værditab og
køberet men undtaget den ændrede ordning om værditab og den nye ordning om grøn pulje (idet de øvrige
nye ordninger om VE-bonus og salgsoptionsordning ikke er relevante her) såfremt Energistyrelsen udsteder
forundersøgelsestilladelse inden 1. juni 2020. Det væsentligste vil her ligge i, om projekterne bliver omfattet
af den eksisterende køberet eller den nye ordning om grøn pulje, da værditabsordningen næppe får den store
relevans pg.a afstandene til kysten. Wind Denmark ønsker i den forbindelse at henvise til, at opstillers indle-
dende dialog med de berørte kommuner viser, at tilførsel af midler til lokalområdet gennem grøn pulje er
mere eftertragtet end mulighed for lokalt medejerskab gennem køberet, hvorfor vi opfordrer til, at Energi-
styrelsen enten udsteder forundersøgelses tilladelse efter 1. juni 2020, så de bliver omfattet af de ny regler,
eller lader lovforslagets offentliggørelse den 3. december 2019 være skæringsdato, så alle åben-dør ansøg-
ninger der får forundersøgelsestilladelse efter offentliggørelsen følger de ny regler.
Wind Denmark ønsker at pege på en bekymring affødt af, at overgangsreglerne fastlægger, at projekter der
vinder ret til pristillæg i de teknologineutrale udbud i 2020-24 skal følge de nye regler. I disse tilfælde kan der
i plangrundlaget for projekterne være henvist til de hidtil eksisterende VE-ordninger, herunder gennemførsel
af køberet. Wind Denmark lægger til grund at overgangsreglen om forpligtelse i medfør af de ny VE-ordninger
betyder, at en sådan henvisning i plangrundlaget bliver tilsidesat af lovens bestemmelser. Såfremt det ikke
forholder sig sådan, og et projekt således skal efterleve såvel køberet som VE-bonus og Grøn pulje vil dette
projekt ikke være konkurrencedygtigt i udbud med projekter, der alene er underlagt de ny krav. Wind
4/4
Denmark opfordrer til at en sådan evt. skævvridning imellem projekter, der kan deltage i de teknologineutrale
udbud undgås.
Wind Denmark støtter forsøget på enkelthed i overgangsbestemmelserne, da det er helt afgørende for op-
stiller at vide, hvilke krav der gælder. I en række projekter vil det være helt ødelæggende at blive mødt med
forpligtelser sent i projektudviklingsfasen, der fordyrer projektet. WindDenmark har fået en del henvendelser
fra medlemmer om overgangsordningerne, og opfordrer Energistyrelsen til at offentliggøre en oversigt el.lign
der i grafisk form illustrerer hvornår hvilke ordninger finder anvendelse. Det er i den forbindelse også vigtigt,
at kommuner der ønsker at projekter bliver omfattet af de nye regler, bliver vejledt i at dette godt kan blive
en realitet, selvom de foretager langt de fleste sagsbehandlingsskridt inden 1. juni 2020 for på den måde at
undgå, at lokale processer for VE-anlæg trækkes i langdrag.
Bemyndigelse til at afholde teknologi neutrale udbud 2020-2024
Wind Denmark ønsker at understrege, at afholdelse af teknologineutrale udbud i perioden 2020 -2024
er vigtige for den fortsatte grønne omstilling. Det er naturligvis glædeligt, at vindenergi er ved at være
så billig, at der allerede nu er en række landvind- og sol projekter, der kan bygges på markedsvilkår/ba-
seret på en elsalgsaftale med en virksomhed. Udbygning på markedsvilkår er dog ikke sikret uden yder-
ligere initiativer for at 1) billiggøre den grønne energi yderligere, fremme elektrificering og undgå for-
dyrende forhold og 2) at sikre udbygningen med vind sker hurtigst muligt og billigst muligt, hvilket kræ-
ver fortsatte udbud til sikring af en række projekters finansiering og realisering.
Uden fortsatte udbud til at sikre en del af udbygningen risikeres, at en række VE-projekter ikke kan
finansieres og realiseres til ugunst for en omkostningseffektiv grøn omstilling. Wind Denmark opfordrer
derfor til, at ministeren udnytter bemyndigelsen til at fortsætte de teknologineutrale udbud. Wind Den-
mark mener, at udbudsmodellen bør baseres på en differencekontrakt/CfD-model med et stramt bud-
loft, hvor det der udbydes i praksis er en ’statslig PPA’, som forventes at kunne give staten indtægter
frem for udgifter, men som gør projekter ’bankable’.
Wind Denmark mener, at tiden er løbet fra en model baseret på fast pristillæg i de teknologineutrale
udbud, der ikke forventes at kunne levere signifikante yderligere prisfald og binder staten til udgifter til
pristillæg i en 20-årig periode, hvorimod en CfD-model ud over at understøtte realiseringen af en række
projekter, også må forventes at kunne generere indtægter til staten.
Wind Denmark er naturligvis åben for uddybende dialog om ovenstående bemærkninger.
Med venlig hilsen
Camilla Holbech
Til: Energistyrelsen (ens@ens.dk)
Cc: Vivi Johansen (vijo@ens.dk), Sobia Waheed (sow@ens.dk)
Fra: CO (co@co-industri.dk)
Titel: SV: Høring. Frist 14. januar 2020. Udkast til lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov
om elforsyning, ligningsloven og personskatteloven
Sendt: 14-01-2020 13:14
CO-industri bekræfter modtaget høring. Vi skal i den forbindelse meddele, at vi ikke agter at afgive høringssvar i det
aktuelle emne.
M.v.h.
f/ Henrik Jensen
Med venlig hilsen
Signe Nyholm-Hansen
Kontorassistent
CO-industri
Molestien 7, 3.
2450 København SV
Telefon dir.: +45 33 63 80 38
Telefon: +45 33 63 80 00
snh@co-industri.dk
Fra: Vivi Johansen <vijo@ens.dk>
Sendt: 3. december 2019 15:03
Cc: Jakob Henrik Juul <JHJ@ens.dk>; Lea Bigom Wichmand <lbw@ens.dk>; Tina Knudsen-Leerbeck <tkl@ens.dk>;
Sobia Waheed <sow@ens.dk>; Philip Alexander Hallqvist <phah@ens.dk>; Jens William Grav <jwg@skm.dk>; Signe
Stæhr Tapdrup <sst@ens.dk>; Camilla Maria Gabelgaard Rasmussen <CAMGR@ens.dk>; Linda Wittorff
<lwi@ens.dk>; Meranjani Uthayasanger <meu@ens.dk>
Emne: Høring. Frist 14. januar 2020. Udkast til lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om
elforsyning, ligningsloven og personskatteloven
Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning,
ligningsloven og personskatteloven
Fristen for høringssvar er tirsdag den 14. januar 2020.
Høringssvar til lovforslaget bedes sendt til Energistyrelsens hovedpostkasse ens@ens.dk
med kopi til Vivi Johansen, vijo@ens.dk og Sobia Waheed, sow@ens.dk.
Det bemærkes, at eventuelle høringssvar vil blive oversendt til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg og
offentliggjort på høringsportalen.
Hermed sendes udkast til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, ligningsloven
og personskatteloven (Afholdelse af udbud af pristillæg i 2020-2024, ændring af værditabsordning, ophævelse af
køberetsordning samt oprettelse af salgsoptionsordning, VE-bonusordning, grøn pulje m.v.) i høring.
Flere af lovforslagets ændringer er en følge af energiaftalen af 29. juni 2018 samt den aftale om ordninger til fremme
af lokal og kommunal opbakning til vedvarende energi, som energiforligskredsen indgik i november 2019.
Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:
a. Bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren til afholdelse af teknologineutrale udbud af støtte til
elektricitet produceret på solceller, landvindmøller og åben dør-havvind samt bølge- og vandkraft i 2020-2024.
b. Nedlæggelsen af køberetsordningen.
c. Oprettelsen af en VE-bonus til de nære naboer til vedvarende energianlæg.
d. Administrative justeringer af værditabsordningen, herunder flytning af tidspunktet for værditabsvurderingen.
e. Oprettelse af en salgsoptionsordning så de nærmeste naboer til VE-anlæg kan sælge deres hus til VE-
opstillere.
f. Oprettelse forpligtelse for opstiller til at indbetale til kommunal grøn pulje, hvori der opstilles landvindmøller,
solcelleanlæg, kystnære havvindmøller underlagt kommunalindsigelsesret samt vandkraft, der vinder ret til
støtte i teknologineutral udbud 2020-2024.
Lovforslaget indeholder endvidere en række elementer, som ikke vedrører energiaftalen direkte:
g. Ændring af bemyndigelse for at kunne fastsætte regler om nettilslutning til det kollektive elnet for bølge- og
vandkraft.
h. Ændring i bemyndigelse for at kunne fastsætte regler om suspension af godkendelser til virksomheder, der
certificerer eller servicerer vindmøller.
i. Ændring i bemyndigelsen for at kunne fastsætte regler om påbud om standsning og sikring af vindmøller, hvor
vindmøllen vurderes farlig, herunder på grund af dårlig vedligehold, skade mv.
j. Ændring i bemyndigelsen for at kunne fastsætte regler, der henviser til tekniske standarder og internationale
vedtagelser, der kun foreligger på engelsk.
k. Indsættelse af frist for ansøgning om udbetaling af pristillæg til husstandsvindmøller og forhøjet pristillæg til
solcelleanlæg.
Ændringerne beskrives kort i vedhæftede høringsbrev, der også indeholder en overordnet gennemgang af, fra hvilket
tidspunkt lovforslagets regler finder anvendelse, og hvilke anlæg, der er omfattet, såfremt lovforslaget bliver
vedtaget af Folketinget.
Vedhæftede dokumenter: Lovforslag, høringsbrev og høringsliste.
Eventuelle spørgsmål vedrørende udkastet til lovforslag kan rettes til:
Vivi Johansen: vijo@ens.dk, 5167 4301
Sobia Waheed, sow@ens.dk, 3392 6636
Lea Bigom Wichmand, lbw@ens.dk, 3395 4269
Med venlig hilsen / Best regards
Vivi Johansen
Specialkonsulent / Special Advisor
Center for vedvarende energi / Centre for Renewables
Mobil / Cell +45 51 67 43 01
E-mail vijo@ens.dk
Danish Energy Agency - www.ens.dk
- part of The Ministry of Climate, Energy and Utilities
Energistyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine
personoplysninger på vores hjemmeside https://ens.dk/om-os/energistyrelsens-behandling-af-personoplysninger
Til: Vivi Johansen (vijo@ens.dk)
Fra: Dansk Arbejdsgiverforening (da@da.dk)
Titel: SV: Høring. Frist 14. januar 2020. Udkast til lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov
om elforsyning, ligningsloven og personskatteloven
Sendt: 04-12-2019 08:33
Kære Vivi
Under henvisning til det til DA fremsendte høringsbrev af g.d. vedrørende ovennævnte skal vi oplyse, at
sagen falder uden for DA’s virkefelt, og at vi under henvisning hertil ikke ønsker at afgive bemærkninger.
Med venlig hilsen
Emma Søndergaard
Kontorelev
Fra: Vivi Johansen <vijo@ens.dk>
Sendt: 3. december 2019 15:03
Cc: Jakob Henrik Juul <JHJ@ens.dk>; Lea Bigom Wichmand <lbw@ens.dk>; Tina Knudsen-Leerbeck <tkl@ens.dk>;
Sobia Waheed <sow@ens.dk>; Philip Alexander Hallqvist <phah@ens.dk>; Jens William Grav <jwg@skm.dk>; Signe
Stæhr Tapdrup <sst@ens.dk>; Camilla Maria Gabelgaard Rasmussen <CAMGR@ens.dk>; Linda Wittorff
<lwi@ens.dk>; Meranjani Uthayasanger <meu@ens.dk>
Emne: Høring. Frist 14. januar 2020. Udkast til lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om
elforsyning, ligningsloven og personskatteloven
Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning,
ligningsloven og personskatteloven
Fristen for høringssvar er tirsdag den 14. januar 2020.
Høringssvar til lovforslaget bedes sendt til Energistyrelsens hovedpostkasse ens@ens.dk
med kopi til Vivi Johansen, vijo@ens.dk og Sobia Waheed, sow@ens.dk.
Det bemærkes, at eventuelle høringssvar vil blive oversendt til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg og
offentliggjort på høringsportalen.
Hermed sendes udkast til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, ligningsloven
og personskatteloven (Afholdelse af udbud af pristillæg i 2020-2024, ændring af værditabsordning, ophævelse af
køberetsordning samt oprettelse af salgsoptionsordning, VE-bonusordning, grøn pulje m.v.) i høring.
Flere af lovforslagets ændringer er en følge af energiaftalen af 29. juni 2018 samt den aftale om ordninger til fremme
af lokal og kommunal opbakning til vedvarende energi, som energiforligskredsen indgik i november 2019.
Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:
a. Bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren til afholdelse af teknologineutrale udbud af støtte til
elektricitet produceret på solceller, landvindmøller og åben dør-havvind samt bølge- og vandkraft i 2020-2024.
b. Nedlæggelsen af køberetsordningen.
c. Oprettelsen af en VE-bonus til de nære naboer til vedvarende energianlæg.
d. Administrative justeringer af værditabsordningen, herunder flytning af tidspunktet for værditabsvurderingen.
e. Oprettelse af en salgsoptionsordning så de nærmeste naboer til VE-anlæg kan sælge deres hus til VE-
opstillere.
f. Oprettelse forpligtelse for opstiller til at indbetale til kommunal grøn pulje, hvori der opstilles landvindmøller,
solcelleanlæg, kystnære havvindmøller underlagt kommunalindsigelsesret samt vandkraft, der vinder ret til
støtte i teknologineutral udbud 2020-2024.
Lovforslaget indeholder endvidere en række elementer, som ikke vedrører energiaftalen direkte:
g. Ændring af bemyndigelse for at kunne fastsætte regler om nettilslutning til det kollektive elnet for bølge- og
vandkraft.
h. Ændring i bemyndigelse for at kunne fastsætte regler om suspension af godkendelser til virksomheder, der
certificerer eller servicerer vindmøller.
i. Ændring i bemyndigelsen for at kunne fastsætte regler om påbud om standsning og sikring af vindmøller, hvor
vindmøllen vurderes farlig, herunder på grund af dårlig vedligehold, skade mv.
j. Ændring i bemyndigelsen for at kunne fastsætte regler, der henviser til tekniske standarder og internationale
vedtagelser, der kun foreligger på engelsk.
k. Indsættelse af frist for ansøgning om udbetaling af pristillæg til husstandsvindmøller og forhøjet pristillæg til
solcelleanlæg.
Ændringerne beskrives kort i vedhæftede høringsbrev, der også indeholder en overordnet gennemgang af, fra hvilket
tidspunkt lovforslagets regler finder anvendelse, og hvilke anlæg, der er omfattet, såfremt lovforslaget bliver
vedtaget af Folketinget.
Vedhæftede dokumenter: Lovforslag, høringsbrev og høringsliste.
Eventuelle spørgsmål vedrørende udkastet til lovforslag kan rettes til:
Vivi Johansen: vijo@ens.dk, 5167 4301
Sobia Waheed, sow@ens.dk, 3392 6636
Lea Bigom Wichmand, lbw@ens.dk, 3395 4269
Med venlig hilsen / Best regards
Vivi Johansen
Specialkonsulent / Special Advisor
Center for vedvarende energi / Centre for Renewables
Mobil / Cell +45 51 67 43 01
E-mail vijo@ens.dk
Danish Energy Agency - www.ens.dk
- part of The Ministry of Climate, Energy and Utilities
Energistyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine
personoplysninger på vores hjemmeside https://ens.dk/om-os/energistyrelsens-behandling-af-personoplysninger
Til: Energistyrelsen (ens@ens.dk)
Cc: ES (es@es-daa.dk), Sobia Waheed (sow@ens.dk), Vivi Johansen (vijo@ens.dk)
Fra: ES (es@es-daa.dk)
Titel: Udkast til lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, ligningsloven og
personskatteloven: ES 1-20
Sendt: 02-01-2020 10:52
ES 1-20
Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES) takker for muligheden for at deltage i denne høring over udkast til lov om
ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, ligningsloven og personskatteloven (Afholdelse
af udbud af pristillæg i 2020-2024, ændring af værditabsordning, ophævelse af køberetsordning samt oprettelse af
salgsoptionsordning, VE-bonusordning, grøn pulje m.v.).
ES noterer sig, at flere af lovforslagets ændringer er en følge af energiaftalen af 29. juni 2018 samt den aftale om
ordninger til fremme af lokal og kommunal opbakning til vedvarende energi, som energiforligskredsen indgik i
november 2019.
De foreslåede hovedelementer og den anførte række af elementer, som ikke vedrører energiaftalen direkte ligger
imidlertid udenfor ES ressortområde.
ES har derfor ikke bemærkninger til udkast til lovforslag.
Med venlig hilsen / Best Regards
Dan Banja
Oberstløjtnant / Lt. Colonel
Generalsekretær / Secretary-General
Vice chair ECOGAS & Member of GA.COM & CAS.COM
Blålersvej 51
DK-2990 Nivå
Mobil: +45 2480 2256
www.es-daa.dk
PPas på miljøet - udskriv kun denne e-mail hvis det er nødvendigt.
P
P Only print this e-mail if necessary.
Til: Energistyrelsen (ens@ens.dk)
Cc: Vivi Johansen (vijo@ens.dk), Sobia Waheed (sow@ens.dk), Pia Saxild (PS@fbr.dk)
Fra: Forbrugerrådet v/Martin Salamon (msa@fbr.dk)
Titel: SV: Høring. Frist 14. januar 2020. Udkast til lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov
om elforsyning, ligningsloven og personskatteloven
Sendt: 14-01-2020 11:38
Forbrugerrådet Tænk har af ressourcemæssige årsager ikke mulighed for at forholde os til det fremsendte udkast til
lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, etc.
Forbrugerrådet Tænk kan således ikke tages til indtægt for at støtte forslaget eller for at gøre det modsatte.
Med venlig hilsen
Martin Salamon
Cheføkonom / Chief Economist
T +45 7741 7729 / M +45 4194 7905 / taenk.dk
Fiolstræde 17 B / Postboks 2188 / 1017 København K
Fra: Vivi Johansen [mailto:vijo@ens.dk]
Sendt: 3. december 2019 15:03
Cc: Jakob Henrik Juul; Lea Bigom Wichmand; Tina Knudsen-Leerbeck; Sobia Waheed; Philip Alexander Hallqvist; Jens
William Grav; Signe Stæhr Tapdrup; Camilla Maria Gabelgaard Rasmussen; Linda Wittorff; Meranjani Uthayasanger
Emne: Høring. Frist 14. januar 2020. Udkast til lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om
elforsyning, ligningsloven og personskatteloven
Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning,
ligningsloven og personskatteloven
Fristen for høringssvar er tirsdag den 14. januar 2020.
Høringssvar til lovforslaget bedes sendt til Energistyrelsens hovedpostkasse ens@ens.dk
med kopi til Vivi Johansen, vijo@ens.dk og Sobia Waheed, sow@ens.dk.
Det bemærkes, at eventuelle høringssvar vil blive oversendt til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg og
offentliggjort på høringsportalen.
Hermed sendes udkast til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, ligningsloven
og personskatteloven (Afholdelse af udbud af pristillæg i 2020-2024, ændring af værditabsordning, ophævelse af
køberetsordning samt oprettelse af salgsoptionsordning, VE-bonusordning, grøn pulje m.v.) i høring.
Flere af lovforslagets ændringer er en følge af energiaftalen af 29. juni 2018 samt den aftale om ordninger til fremme
af lokal og kommunal opbakning til vedvarende energi, som energiforligskredsen indgik i november 2019.
Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:
a. Bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren til afholdelse af teknologineutrale udbud af støtte til
elektricitet produceret på solceller, landvindmøller og åben dør-havvind samt bølge- og vandkraft i 2020-
2024.
b. Nedlæggelsen af køberetsordningen.
c. Oprettelsen af en VE-bonus til de nære naboer til vedvarende energianlæg.
d. Administrative justeringer af værditabsordningen, herunder flytning af tidspunktet for
værditabsvurderingen.
e. Oprettelse af en salgsoptionsordning så de nærmeste naboer til VE-anlæg kan sælge deres hus til VE-
opstillere.
f. Oprettelse forpligtelse for opstiller til at indbetale til kommunal grøn pulje, hvori der opstilles
landvindmøller, solcelleanlæg, kystnære havvindmøller underlagt kommunalindsigelsesret samt vandkraft,
der vinder ret til støtte i teknologineutral udbud 2020-2024.
Lovforslaget indeholder endvidere en række elementer, som ikke vedrører energiaftalen direkte:
g. Ændring af bemyndigelse for at kunne fastsætte regler om nettilslutning til det kollektive elnet for bølge- og
vandkraft.
h. Ændring i bemyndigelse for at kunne fastsætte regler om suspension af godkendelser til virksomheder, der
certificerer eller servicerer vindmøller.
i. Ændring i bemyndigelsen for at kunne fastsætte regler om påbud om standsning og sikring af vindmøller,
hvor vindmøllen vurderes farlig, herunder på grund af dårlig vedligehold, skade mv.
j. Ændring i bemyndigelsen for at kunne fastsætte regler, der henviser til tekniske standarder og
internationale vedtagelser, der kun foreligger på engelsk.
k. Indsættelse af frist for ansøgning om udbetaling af pristillæg til husstandsvindmøller og forhøjet pristillæg til
solcelleanlæg.
Ændringerne beskrives kort i vedhæftede høringsbrev, der også indeholder en overordnet gennemgang af, fra hvilket
tidspunkt lovforslagets regler finder anvendelse, og hvilke anlæg, der er omfattet, såfremt lovforslaget bliver
vedtaget af Folketinget.
Vedhæftede dokumenter: Lovforslag, høringsbrev og høringsliste.
Eventuelle spørgsmål vedrørende udkastet til lovforslag kan rettes til:
· Vivi Johansen: vijo@ens.dk, 5167 4301
· Sobia Waheed, sow@ens.dk, 3392 6636
· Lea Bigom Wichmand, lbw@ens.dk, 3395 4269
Med venlig hilsen / Best regards
Vivi Johansen
Specialkonsulent / Special Advisor
Center for vedvarende energi / Centre for Renewables
Mobil / Cell +45 51 67 43 01
E-mail vijo@ens.dk
Danish Energy Agency - www.ens.dk
- part of The Ministry of Climate, Energy and Utilities
Energistyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine
personoplysninger på vores hjemmeside https://ens.dk/om-os/energistyrelsens-behandling-af-personoplysninger
Til: Energistyrelsen (ens@ens.dk)
Cc: Vivi Johansen (vijo@ens.dk), Sobia Waheed (sow@ens.dk)
Fra: 'fri@frinet.dk' (fri@frinet.dk)
Titel: SV: Høring. Frist 14. januar 2020. Udkast til lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov
om elforsyning, ligningsloven og personskatteloven
Sendt: 09-12-2019 14:43
FRI takker for muligheden for at afgive høringssvar på ovenstående høring.
Vi har ingen bemærkninger til den, da den ikke direkte påvirker rammebetingelserne for rådgivende
ingeniørvirksomheder.
Med venlig hilsen
Ulrik Ryssel Albertsen
Erhvervspolitisk Chef
Foreningen af Rådgivende Ingeniører
Fra: Vivi Johansen <vijo@ens.dk>
Sendt: 3. december 2019 15:03
Cc: Jakob Henrik Juul <JHJ@ens.dk>; Lea Bigom Wichmand <lbw@ens.dk>; Tina Knudsen-Leerbeck <tkl@ens.dk>;
Sobia Waheed <sow@ens.dk>; Philip Alexander Hallqvist <phah@ens.dk>; Jens William Grav <jwg@skm.dk>; Signe
Stæhr Tapdrup <sst@ens.dk>; Camilla Maria Gabelgaard Rasmussen <CAMGR@ens.dk>; Linda Wittorff
<lwi@ens.dk>; Meranjani Uthayasanger <meu@ens.dk>
Emne: Høring. Frist 14. januar 2020. Udkast til lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om
elforsyning, ligningsloven og personskatteloven
Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning,
ligningsloven og personskatteloven
Fristen for høringssvar er tirsdag den 14. januar 2020.
Høringssvar til lovforslaget bedes sendt til Energistyrelsens hovedpostkasse ens@ens.dk
med kopi til Vivi Johansen, vijo@ens.dk og Sobia Waheed, sow@ens.dk.
Det bemærkes, at eventuelle høringssvar vil blive oversendt til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg og
offentliggjort på høringsportalen.
Hermed sendes udkast til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, ligningsloven
og personskatteloven (Afholdelse af udbud af pristillæg i 2020-2024, ændring af værditabsordning, ophævelse af
køberetsordning samt oprettelse af salgsoptionsordning, VE-bonusordning, grøn pulje m.v.) i høring.
Flere af lovforslagets ændringer er en følge af energiaftalen af 29. juni 2018 samt den aftale om ordninger til fremme
af lokal og kommunal opbakning til vedvarende energi, som energiforligskredsen indgik i november 2019.
Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:
a. Bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren til afholdelse af teknologineutrale udbud af støtte til
elektricitet produceret på solceller, landvindmøller og åben dør-havvind samt bølge- og vandkraft i 2020-2024.
b. Nedlæggelsen af køberetsordningen.
c. Oprettelsen af en VE-bonus til de nære naboer til vedvarende energianlæg.
d. Administrative justeringer af værditabsordningen, herunder flytning af tidspunktet for værditabsvurderingen.
e. Oprettelse af en salgsoptionsordning så de nærmeste naboer til VE-anlæg kan sælge deres hus til VE-
opstillere.
f. Oprettelse forpligtelse for opstiller til at indbetale til kommunal grøn pulje, hvori der opstilles landvindmøller,
solcelleanlæg, kystnære havvindmøller underlagt kommunalindsigelsesret samt vandkraft, der vinder ret til
støtte i teknologineutral udbud 2020-2024.
Lovforslaget indeholder endvidere en række elementer, som ikke vedrører energiaftalen direkte:
g. Ændring af bemyndigelse for at kunne fastsætte regler om nettilslutning til det kollektive elnet for bølge- og
vandkraft.
h. Ændring i bemyndigelse for at kunne fastsætte regler om suspension af godkendelser til virksomheder, der
certificerer eller servicerer vindmøller.
i. Ændring i bemyndigelsen for at kunne fastsætte regler om påbud om standsning og sikring af vindmøller, hvor
vindmøllen vurderes farlig, herunder på grund af dårlig vedligehold, skade mv.
j. Ændring i bemyndigelsen for at kunne fastsætte regler, der henviser til tekniske standarder og internationale
vedtagelser, der kun foreligger på engelsk.
k. Indsættelse af frist for ansøgning om udbetaling af pristillæg til husstandsvindmøller og forhøjet pristillæg til
solcelleanlæg.
Ændringerne beskrives kort i vedhæftede høringsbrev, der også indeholder en overordnet gennemgang af, fra hvilket
tidspunkt lovforslagets regler finder anvendelse, og hvilke anlæg, der er omfattet, såfremt lovforslaget bliver
vedtaget af Folketinget.
Vedhæftede dokumenter: Lovforslag, høringsbrev og høringsliste.
Eventuelle spørgsmål vedrørende udkastet til lovforslag kan rettes til:
Vivi Johansen: vijo@ens.dk, 5167 4301
Sobia Waheed, sow@ens.dk, 3392 6636
Lea Bigom Wichmand, lbw@ens.dk, 3395 4269
Med venlig hilsen / Best regards
Vivi Johansen
Specialkonsulent / Special Advisor
Center for vedvarende energi / Centre for Renewables
Mobil / Cell +45 51 67 43 01
E-mail vijo@ens.dk
Danish Energy Agency - www.ens.dk
- part of The Ministry of Climate, Energy and Utilities
Energistyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine
personoplysninger på vores hjemmeside https://ens.dk/om-os/energistyrelsens-behandling-af-personoplysninger
Til: Energistyrelsen (ens@ens.dk)
Cc: Vivi Johansen (vijo@ens.dk), Sobia Waheed (sow@ens.dk)
Fra: Jesper Kiholm Andersen (Jesper.Kiholm@SKTST.DK)
Titel: Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning,
ligningsloven og personskatteloven
Sendt: 12-12-2019 11:27
Til Energistyrelsen
Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om
elforsyning, ligningsloven og personskatteloven
Skatterevisorforeningen takker for det modtagne materiale og kan i den forbindelse meddele, at vi ikke har
bemærkninger til det modtagne forslag.
Med venlig hilsen
Jesper Kiholm
Funktionsleder
Skatterevisor / Master i skat
Skatterevisorforeningen
Formand for Skatterevisorforeningens Skatteudvalg
Skattestyrelsen
Sorsigvej 35
6760 Ribe
Telefon: 72389468
Mail: jesper.kiholm@sktst.dk
Mobiltelefon: 20487375