Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 1/2
Ministeren
Dato
26. februar 2020
J nr. 2019-301
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om afsluttet høring af lovforslag
Til udvalgets orientering fremsendes høringsnotat, der sammenfatter de hørings-
svar, som er modtaget i forbindelse med høring af udkast til forslag til lov om æn-
dring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om fremme af energi-
besparelser i bygninger, afskrivningsloven og ligningsloven samt ophævelse af en
række love under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område (Tilskud til
energibesparelser og energieffektiviseringer m.v.)
Lovforslaget er en opfølgning på energiaftalen fra juni 2018 mellem den daværende
regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemo-
kratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Sociali-
stisk Folkeparti. Lovforslaget var i høring fra den 8. november til den 6. december
2019. Høringsnotat og høringssvarene er vedlagt.
Formålet med lovforslaget er at etablere hjemmel til at yde støtte til energibesparel-
ser i procesenergi i industri- og serviceerhverv, energieffektiviseringer i bygninger
samt hjemmel til at yde tilskud til abonnementsordninger til individuelle varmepum-
per i forbindelse med skrotning af oliefyr uden for de kollektive forsyningsnet. Der-
udover etableres hjemmel til at kunne gøre energimærker ugyldige i tilfælde, hvor
berigtigelser ikke er mulige, hvilket skal styrke tilliden til ordningen.
Som led i en regelsanering ophæves med lovforslaget også en række forældede
love på Klima-, Energi- og forsyningsministeriets område, som ikke længere an-
vendes. Dette medfører konsekvensændringer i ligningsloven og afskrivningsloven.
Ligningsloven ændres endvidere således, at fremtidige tilskud til private bygnings-
ejere i medfør af den foreslåede hjemmel i energispareloven bliver skattefritaget.
Endelig foretages præciseringer i lov om fremme af besparelser i energiforbruget,
så gældende direktivforpligtelser afspejles mv.
Efter høringen er der i den foreslåede § 7 stk. 2 i energispareloven blevet tilføjet en
tekst, som gør det muligt at målrette op mod halvdelen af midlerne i tilskudspuljen
til energibesparelser i procesenergi mod ansøgersegmenter, hvor energibesparel-
sen sker i fossilt energiforbrug, fx olie eller naturgas. Det skal være med til at styrke
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
L 116 Bilag 1
Offentligt
Side 2/2
puljens CO2-reduktionseffekt og dermed øge puljernes bidrag til målsætningen i
klimaloven om at reducere Danmarks CO2-udledning med 70 pct. i 2030.
Lovforslaget planlægges fremsat 26. februar 2020.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen


Side 1/24
Center
Center for Klimaneutralt
Danmark
Team
Klima- og energiadfærd
Dato
17. januar 2020
J nr. 2019-30
Kontor i Energistyrelsen
Center for Energieffektivise-
ring
J nr. 2019-89852
Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fremme af be-
sparelser i energiforbruget, lov om fremme af energibesparelser i bygninger,
afskrivningsloven og ligningsloven samt ophævelse af en række love under
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område
Forslag til lov om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov
om fremme af energibesparelser i bygninger, afskrivningsloven og ligningsloven
samt ophævelse af en række love under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
område blev sendt i høring den 8. november 2019 med frist for afgivelse af hø-
ringssvar den 6. december 2019.
Der er modtaget i alt 23 høringssvar i høringsperioden.
Følgende 5 høringsparter har angivet, at de ikke har bemærkninger til udkast til
lovforslaget: Advokatrådet (Advokatsamfundet), Erhvervsflyvningens Sammenslut-
ning, Dansk Arbejdsgiverforening, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FSR –
Danske Revisorer.
Følgende 18 høringsparter har afgivet bemærkninger til udkast til lovforslaget:
Bosch, Bygherreforeningen, Danmarks Almene Boliger, Dansk Byggeri, Dansk
Energi, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Industri, Dansk Standard, Dan-
ske Bygningskonsulenter, Datatilsynet, HOFOR, Kommunernes Landsforening,
Landbrug og Fødevarer, Rådet for Grøn Omstilling, SYNERGI, TEKNIQ Arbejdsgi-
verne og Varmepumpeindustrien i Danmark.
I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar blive gen-
nemgået efterfulgt af ministeriets bemærkninger for hvert enkelt emne. Bemærk-
ningerne er markeret med kursiv. For detaljerede oplysninger om svarenes indhold
henvises der til de fremsendte høringssvar, som kan ses på Høringsportalen
Svarene har især berørt følgende punkter:
1) Generelle bemærkninger
2) Skrotningsordningen
a) Afgrænsning af skrotningsordningen
b) Krav til prækvalifikation i skrotningsordningen
c) Kvaliteten af varmepumpeinstallationer
d) Administration af skrotningsordningen
e) Tekstnære bemærkninger
f) Øvrige bemærkninger til skrotningsordningen
3) Tilskud til energiforbedringer i bygninger til helårsbeboelse (bygningspuljen)
a) Afgrænsningen af bygningspuljens tilskudsordning
b) Konkurrenceudsat tilskudsordning med flere årlige ansøgningsrunder
c) Afgrænsning af tilskudsberettigede energiforbedringstiltag ved en positivli-
ste og fastsættelse af minimusstøtteniveau
d) Ordningens afsæt i bygningens energimærkning
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
L 116 Bilag 1
Offentligt
Side 2/24
e) Understøttende aktiviteter og informationsindsats
f) Øvrige bemærkninger vedr. bygningspuljens tilskudsordning
4) Tilskud til energibesparelser i erhverv (erhvervspuljen)
a) Afgrænsning af tilskudsmodtagere i erhvervspuljen
b) Tildelingskriterier i erhvervspuljen
c) Administration af erhvervspuljen
d) Antal årlige ansøgningsrunder i erhvervspuljen
e) Informationsindsats
f) Øvrige bemærkninger vedr. erhvervspuljens tilskudsordning
5) Energimærket
6) Ophævelsen af ældre love samt ændring af afskrivningsloven og ligningsloven
7) Øvrigt
8) Eventuelle ændringer som høringssvarene har givet anledning til
1. Generelle bemærkninger
Dansk Byggeri bakker op om regeringens lovforslag og bemærker, at der er behov
for en øget indsats for energieffektivisering og energibesparelser, hvis Danmark
skal leve op til både EU’s mål om energieffektiviseringer i 2030 og det danske mål
om klimaneutralitet i 2050. Det bemærkes, at lovforslaget går den rigtige vej, men
der spørges ind til, om initiativerne er tilstrækkelige til at udnytte potentialet for
energibesparelser i bygningsmassen, såvel bolig som erhverv, hvorfor det er vig-
tigt, at indsatsen fortsætter ud over forslagets horisont, som er 2024.
Dansk Energi ser positivt på, at der nu skabes lovhjemmel til at videreføre indsat-
sen på energieffektiviseringsområdet, der kan understøtte udfasning af fossile
brændsler, der i dag fortsat anvendes til bygningsopvarmning og i industriens pro-
cesser. Dansk Energi bemærker, at energieffektiviseringsindsatsen og de politiske
initiativer i lovforslaget bør målrettes brugen af fossile brændsler, hvorved der sik-
res store drivhusgasreduktioner. Dansk Energi bemærker endvidere, at det i forbin-
delse med, at energiselskabernes energispareforpligtelse ophæves ved udgangen
af 2020, er vigtigt, at der sikres en smidig transition til de nye politiske virkemidler
og at fastholde et energisparemarked med en lang række aktører, der arbejder
målrettet med at fremme energieffektivitet.
Dansk Fjernvarme bemærker, at det af lov om fremme af besparelser i energifor-
brugets § 3 fremgår, at kollektive forsyningsvirksomheder bl.a. er pålagt at ”sikre
realisering af energibesparelser i overensstemmelse med forpligtelser fastsat ved
lov”. Dansk Fjernvarme henstiller til, at varmeforsyningsloven § 28b og energispa-
rebekendtgørelsen i sin helhed konsekvensrettes som følge af at energisparefor-
pligtelsen med udløb af den nuværende energispareordning ikke længere påhviler
net- og distributionsselskaberne.
Dansk Industri bemærker, at det er positivt, at der er fokus på, at tilskudspuljerne
skal bidrage til opfyldelsen af Danmarks energispareforpligtelser i EU i perioden fra
2021 til 2030. Energiaftalen af 2018 udløber dog i 2024, hvortil Dansk Industri ger-
Side 3/24
ne vil bemærke, at puljerne bør forlænges frem mod 2030 for at sikre en tilstrække-
lig indsats, hvor Danmark realiserer sine energieffektiviseringspotentialer og lever
op til de danske EU-forpligtelser.
Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at den nuværende energispareordning
ikke forlænges ved dens udløb i 2021, og at der i henhold til energiaftalen af juni
2018 implementeres en ny energispareindsats med formålet om at øge effekten af
energieffektiviseringsprojekter. Landbrug & Fødevarer ser mange gode elementer i
indførelsen af nye markedsbaserede tilskudspuljer finansieret over Finansloven.
Rådet for Grøn Omstilling finder det beklageligt, at den samlede økonomiske ram-
me for ydelse af støtte til energibesparelser er blevet drastisk reduceret for den
fremtidige indsats. Rådet for Grøn Omstilling fremfører, at selv om de nye ordnin-
ger administreres mere effektivt, frygter man, at der vil være tale om betydelig re-
duktion af indsatsen for energibesparelser. Dette rejser efter Rådets opfattelse tvivl
om, hvorvidt Danmark vil være i stand til at leve op til sine forpligtelser om gennem-
førelser af energibesparelser i henhold til EU’s Energieffektiviseringsdirektiv (EED).
Rådet finder, at denne tvivl forstærkes af, at lovforslagets bemærkninger ikke inde-
holder en vurdering af omfanget af de energibesparelser, der forventes opnået, og
hvorledes ordningen forventes at bidrage til opnåelsen af den nationale forpligtelse
til gennemførelse af energibesparelser. Rådet foreslår derfor, at bemærkningerne
udvides med en beregning af de forventede energibesparelser og en vurdering af
disse i forhold til opfyldelsen af spareforpligtelsen i EED, herunder, at det i be-
mærkningerne til lovforslaget præciseres, at der fastlægges operationelle mål og
succeskriterier for ordningerne, og at der årligt udarbejdes en redegørelse for ord-
ningerne, der omfatter ydelsen af tilskud, og som viser fremdriften i forhold til de
fastsatte mål for at kunne vurdere behovet for justeringer i ordningens administrati-
on.
SYNERGI bemærker, at de i alt 500 mio. kr. til tilskud til energieffektivisering er en
betydelig reduktion af energispareindsatsen sammenlignet med den eksisterende
energispareordning. SYNERGI bemærker desuden, at tilskudspuljerne kun rækker
frem mod 2024. SYNERGI ser på den baggrund frem til konkretiseringen af rege-
ringens energieffektiviseringsudmeldinger i en kommende klimahandlingsplan, hvor
SYNERGI imødekommer en skitsering af Danmarks energispareindsats efter 2024
med henblik på energieffektiviseringsindsatsens økonomiske langsigtede fremtid.
TEKNIQ Arbejdsgiverne finder det positivt, at der som følge af energiaftalen iværk-
sættes initiativer, der kan understøtte udfasningen af brugen af fossile brændsler til
bygningsopvarmning samt delvis opfyldelse af Danmarks energispareforpligtelse i
henhold til Bygningsdirektivet.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kvitterer for de generelt positive tilkendegi-
velser i forhold til lovforslaget.
Side 4/24
I forhold til bemærkningerne fra Dansk Energi og Dansk Fjernvarme om transitio-
nen fra den nuværende energispareordning er Klima-, Energi- og Forsyningsmini-
steriet enige i behovet for at fastlægge de nærmere vilkår, samt udbrede kendska-
bet til disse, så hurtigt som muligt med henblik på at sikre en god overgang fra den
nuværende energispareindsats til den kommende. Klima- Energi- og Forsynings-
ministeriet bemærker i den forbindelse, at der vil blive planlagt og gennemført en
bred informationsindsats og understøttende aktiviteter i samarbejde med relevante
aktører og interessenter.
For så vidt angår Dansk Fjernvarmes bemærkning om regelgrundlaget for den nu-
gældende energispareordning er ministeriet opmærksom på behovet for at konse-
kvensrette regelgrundlaget, herunder varmeforsyningsloven og energisparebe-
kendtgørelsen i forbindelse med afslutning af energispareordningen.
Til Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Industri, Rådet for Grøn Omstilling og
SYNERGIs høringssvar om de foreslåede ordningers varighed frem til 2024 og
foreslået afsatte midler bemærkes, at puljernes overordnede udformning i forhold til
gennemførelse af energibesparelser følger af energiaftalen fra 2018 og dermed det
politiske mandat, der ligger til grund for lovforslaget. Med hensyn til energispare-
indsatsen efter 2024 fremgår det af energiaftalen fra 2018, at der i energiaftalens
periode skal tages initiativ til drøftelse af den videre energipolitik efter 2024.
Til Rådet for Grøn Omstillings forslag om præcisering af bemærkningerne med
hensyn til målsætninger og redegørelser m.v. bemærker Klima-, Energi- og Forsy-
ningsministeriet, at dette arbejde vil indgå i forbindelse med den præcise udmønt-
ning af de enkelte ordninger, herunder i forbindelse med udarbejdelse af bekendt-
gørelser og det administrative grundlag for puljerne, og finder ikke anledning til, at
dette skal fremgå af lovforslagets bemærkninger.
For så vidt angår bemærkningen fra bl.a. Dansk Energi med hensyn til at under-
støtte udfasningen af fossile brændsler, henviser Klima-, Energi- og Forsyningsmi-
nisteriet til dette notats afsnit 8, hvoraf det fremgår, at der i lovforslagets specielle
bemærkninger til foreslået § 7, stk. 2, i energispareloven er tilføjet en tekst, hvoref-
ter tilskud til energibesparelser inden for lovens rammer og i et vist omfang vil kun-
ne målrettes ansøgersegmenter med henblik på opnåelse af CO2-reduktion.
2. Skrotningsordningen
a. Afgrænsning af skrotningsordningen
Bosch, Dansk Fjernvarme, Dansk Energi, Landbrug & Fødevarer, TEKNIQ Ar-
bejdsgiverne og Varmepumpeindustrien finder det uhensigtsmæssigt, at der alene
gives tilskud til en abonnementsordning og mener, at der bl.a. også bør gives til-
skud til, at bygningsejere kan købe deres egen varmepumpe. Kritikken begrundes
Side 5/24
dels med, at tilskud til et bestemt forretningskoncept opfattes som konkurrencefor-
vridende, samt at barrierer såsom investeringsbarrierer kan løses på andre måder
end ved en abonnementsløsning. Konkret foreslås statsgaranteret lån og leasing af
varmepumper som øvrige modeller, hvorpå finansieringsmæssige barrierer kan
søges håndteret.
BOSCH og Varmepumpeindustrien fremhæver, at formålet med nuværende ord-
ning, varmepumper på abonnement, var at igangsætte et marked for varmepumper
på abonnement, og at dette formål må betragtes som værende opfyldt.
Dansk Fjernvarme fremhæver kravet i den nuværende abonnementsordning om, at
kontrakterne mellem energitjenesteleverandøren og varmekunden skal have en
varighed på minimum 10 år. I den forbindelse mener Dansk Fjernvarme, at 10-års
horisonten er for kort, og at det fordyrer abonnementsløsningen for varmekunden.
Landbrug & Fødevarer efterspørger en redegørelse for, hvor mange oliefyr der
fortsat findes uden for kollektiv forsyning med henblik på, om man med fordel kan
udvide ordningen til også at omfatte oliefyr inden for kollektiv forsyning.
TEKNIQ Arbejdsgiverne udtrykker bekymring for, at Energistyrelsen vil hæve til-
skuddet pr. installeret varmepumpe, hvis ordningen viser sig ikke at have tilstræk-
keligt afløb. Det skyldes, at dette ifølge TEKNIQ Arbejdsgiverne vil være omkost-
ningsmæssigt ineffektivt og konkurrenceforvridende.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at forligskredsen bag energiaf-
talen 2018 har truffet en politisk beslutning om at udmønte skrotningsordningen
som en abonnementsordning, som bygger videre på modellen og erfaringerne fra
den nuværende ordning varmepumper på abonnement. Den politiske beslutning
om en abonnementsordning beror bl.a. på en vurdering af, at en abonnementsord-
ning resulterer i flere tilskyndede varmepumper og således har en højere additiona-
litet sammenlignet med en ordning, der ville omfatte tilskud til, at bygningsejere kan
købe deres egen varmepumpe.
I overensstemmelse med energiaftalen fra 2018 målrettes støtten energibesparel-
ser og energieffektiviseringer, der ikke ville være blevet gennemført eller gennem-
ført i et mindre omfang i fravær af et tilskud, med henblik på at opnå så høj additio-
nalitet som muligt.
Ministeriet bemærker i den forbindelse, at det generelle varmepumpesalg er opad-
gående, og at tilskud til varmepumpeabonnementer ikke vurderes at medføre nega-
tive konsekvenser for det generelle varmepumpesalg. Dette beror på vurderingen
af abonnementsløsningens tilskyndelseseffekt, og at abonnementsløsningen såle-
des forventes i højere grad at henvende sig til oliefyrsejere, der ikke ville have købt
Side 6/24
en varmepumpe selv, og som er en praktisk og økonomisk tilgængelig alternativ
varmeløsning til oliefyrsejere uden for kollektiv forsyning.
Ministeriet bemærker i relation til bemærkningerne om formålet med den nuværen-
de abonnementsordning, at det primære formål med skrotningsordningen er at
tilskynde flest mulige konverteringer fra oliefyr uden for kollektiv forsyning til var-
mepumper.
Ministeriet bemærker, at bl.a. krav til længden på kontrakterne mellem energitjene-
steleverandørerne og varmekunderne vil indgå i Energistyrelsens videre arbejde
med tilskudsmodellen. Betragtningen om, at kontrakterne i den nugældende ord-
ning varmepumper på abonnement er korte, er i den forbindelse noteret og vil blive
taget med i overvejelserne.
Det noteres, at der ikke eksisterer præcise opgørelser over antallet af oliefyr i
Danmark, men at Energistyrelsen under ministeriet kan oplyse, at styrelsen i en
analyse af bestanddelen af oliefyr vurderer, at der eksisterer omtrent 50-55.000
oliefyr uden for kollektive forsyningsnet ud af de ca. 80.000, der vurderes at være i
alt i Danmark. Det fremgår af energiaftaleteksten, at puljens målgruppe er oliefyrs-
ejere uden for kollektiv forsyning, hvorfor ministeriet ikke finder anledning til at om-
fatte oliefyr inden for kollektive forsyningsnet.
Ministeriet bemærker, at støtteniveauet i skrotningsordningen søges fastsat med
henblik på flest mulige konverteringer af oliefyr uden for kollektiv forsyning.
b. Krav til prækvalifikation i skrotningsordningen
BOSCH og Varmepumpeindustrien vurderer, at krav i forbindelse med prækvalifika-
tion kan være konkurrenceforvridende og vil udelukke mindre aktører.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at de krav, der forventes at
indgå i prækvalifikationen, bl.a. beror på forbrugerhensyn, og at kravene giver stør-
re sikkerhed for, at kontraktuelle vilkår overholdes. I tillæg hertil kan det oplyses, at
krav til prækvalifikation har til formål at sikre, at energitjenesteleverandørerne har
kompetencer til at efterleve de vilkår, der måtte være forbundet med tilskud fra
skrotningsordningen. Dertil bemærkes, at alle har mulighed for at ansøge om præ-
kvalifikation, ligesom det også forventes at være muligt at søge om prækvalifikation
løbende inden for tilskudsperioden.
c. Kvaliteten af varmepumpeinstallationer
Dansk Fjernvarme mener, at der er behov for at fokusere på kvaliteten af varme-
pumpeinstallationerne og anbefaler, at der indføres et energitjek ved dimensione-
ringen af varmepumpen. Ligeledes foreslår Dansk Fjernvarme, at der indføres
Side 7/24
skærpede krav til installationsprocessen, samt at TEKNIQ Arbejdsgiverne og Tek-
nologisk Institut bør inddrages i denne proces.
Dansk Energi foreslår at koble ”godkendelsesordningen for små vedvarende ener-
gianlæg” (VE-godkendelsesordningen) med den foreslåede prækvalifikation med
henblik på at sikre, at varmepumperne installeres optimalt.
Dansk Standard finder det afgørende, at tilskud fremmer energieffektive varme-
pumper, og på den baggrund foreslås det, at tilskud gennem Skrotningsordningen
betinges af, at der benyttes ny Dansk Standard (DS 1150).
TEKNIQ Arbejdsgiverne foreslår, at tilskud fra ordningen betinges af, at der anven-
des installatører, der er godkendte i henhold til VE-Godkendelsesordningen med
henblik på at sikre optimale varmepumpeinstallationer.
Varmepumpeindustrien fremhæver, at de ser behov for øget kompetenceopbygning
og uddannelse af installatører.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at den tiltænkte incitaments-
struktur for energitjenesteleverandørerne betyder, at energitjenesteleverandørerne
har et klart økonomisk incitament til at sikre optimale varmepumpeinstallationer,
som resulterer i en så høj virkningsgrad som muligt. Det skyldes, at energitjeneste-
leverandørerne betaler for den el, der leveres til varmepumpen, og at varmekunden
betaler pr. leveret kWh varme. Ministeriet vil i det videre arbejde vurdere, hvorvidt
tilskud skal betinges af, at der anvendes VE-godkendte installatører eller ny Dansk
Standard ved installationen. De dertil medfølgende administrationsomkostninger for
energitjenesteleverandørerne bør derfor vurderes i lyset af, om kvaliteten af var-
mepumpeinstallationerne løftes betydeligt.
d. Administration af skrotningsordningen
Dansk Fjernvarme bemærker, at de betragter den nuværende ordning som admini-
strativ tung, eftersom der skal installeres ekstra el- og varmemålere.
TEKNIQ Arbejdsgiverne foreslår, at konceptet for varmepumper på abonnement
justeres, således at de administrative byrder mindskes for energitjenesteleverandø-
rerne, herunder at energitjenesteleverandørerne ikke afregner for den leverede
strøm.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at man i det videre arbejde
med skrotningsordningen er opmærksom på at undgå unødige administrationsom-
kostninger for energitjenesteleverandørerne. For så vidt angår afregning af strøm
Side 8/24
henvises der til bemærkningerne ovenfor om, at den tiltænkte incitamentsstruktur
vurderes at medføre energieffektive varmepumpeinstallationer.
e. Tekstnære bemærkninger
Dansk Standard foreslår, at der i lovforslaget indskrives en udtrykkelig hjemmel i
den foreslåede bestemmelse i forslag til § 7, stk. 2, nr. 4, i energispareloven, hvor-
efter der kan fastsættes et krav om, at den nye standard for installation af varme-
pumper skal følges, når der ydes tilskud til installation af varmepumper under den
foreslåede abonnementsordning. Konkret foreslår Dansk Standard, at det i forbin-
delse med fastsættelse af regler om de betingelser, der skal opnås for at kunne
opnå tilsagn om tilskud forventes, at der under abonnementsordningen bliver et
krav, at varmepumpeinstallationen installeres efter DS 1150.
Ministeriets bemærkninger.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet finder ikke anledning til at præcisere be-
stemmelsen § 7, stk. 2, nr. 4, så den udtrykkeligt nævner overholdelse af bestemte
standarder. Ministeriet vurderer, at bestemmelsen indeholder en tilstrækkelig
hjemmel til at kunne fastsætte krav til overholdelse af bestemte standarder i den
kommende bekendtgørelse for skrotningsordningen, såfremt dette måtte vurderes
at være relevant for skrotningsordningen.
Ministeriet finder ikke anledning til at tilføje i lovbemærkningerne, at det forventes,
at det under abonnementsordningen bliver et krav, at varmepumpeinstallationerne
installeres efter DS 1150. Der henvises til bemærkning ovenfor om installationens
kvalitet, at den tiltænkte incitamentsstruktur vurderes at medføre energieffektive
varmepumpeinstallationer.
f. Øvrige bemærkninger til skrotningsordningen
Varmepumpeindustrien foreslår bl.a., at varmepumper udbredes gennem øget vej-
ledning til slutbrugere eller gennem informationskampagner.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at styrelsen er opmærksom på
behovet for større kendskab til varmepumper blandt forbrugerne, og at der f.eks. på
sparenergi.dk gøres en indsats for at imødekomme dette.
3. Tilskud til energiforbedringer i bygninger til helårsbeboelse (byg-
ningspuljen)
a. Afgrænsningen af bygningspuljens tilskudsordning
Danmarks Almene Boliger bemærker, at det ikke fremgår klart af forslaget, hvorvidt
hjemlen til at yde tilskud også omfatter de almene boliger, og det anføres, at lov-
Side 9/24
forslaget bør præciseres, således at det klart fremgår, hvorvidt de almene boliger er
omfattet – og dermed ligestilles andre boligformer.
Rådet for Grøn Omstilling bemærker, at hvis alle ansøgninger vedrørende energi-
forbedringer i bygninger til helårsbeboelse vurderes på lige linje i forbindelse med
udbuddet af puljemidler, vil det kunne føre til, at puljen hurtigt tømmes af store,
velorganiserede bygningsejere som f.eks. almene boligforeninger eller administra-
torer af bygningsporteføljer af private udlejningsboliger, hvilket de finder uheldigt,
idet der er et stort potentiale for energibesparelser i parcelhussegmentet. Rådet
finder det også uheldigt, hvis puljemidler anvendes til renoveringer af private udlej-
ningsboliger som led i udnyttelsen af boligreguleringslovens § 5, stk. 2, idet de be-
mærker, at disse renoveringer er særdeles rentable for udlejerne i forvejen.
Ministeriets bemærkninger:
Klima, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at der med lovforslaget vil etab-
leres hjemmel til at kunne yde tilskud til almene boliger. For at tydeliggøre hvilke
bygninger, der vil kunne være omfattet af tilskudsbestemmelsen, er der tilføjet en
præcisering i lovbemærkningerne, hvoraf det fremgår, at der med hjemmel i den
foreslåede § 7, stk. 1, nr. 2, i energispareloven også vil kunne ydes tilskud til alme-
ne boliger.
Ministeriet bemærker endvidere for så vidt angår mulighed for at målrette puljens
midler yderligere, at de anførte bemærkninger vil blive taget videre i forbindelse
med udmøntningen af puljen ved bekendtgørelse, der også kommer i offentlig hø-
ring.
b. Konkurrenceudsat tilskudsordning med flere årlige ansøg-
ningsrunder
Dansk Byggeri bemærker med tilfredshed, at bygningspuljens tilskudsordning ud-
formes som en konkurrencepræget tilskudspulje, og kvitterer bl.a. for, at der med
forslaget lægges op til flere tilskudsrunder pr. år, hvortil de tilføjer, at månedlige
tilskudsrunder, evt. undtaget juli, bør overvejes.
Rådet for Grøn Omstilling ser ligeledes positivt på, at ordningen udmøntes som en
tilskudsordning med direkte tilskud til bygningsejeren. Rådet ser også positivt på, at
der vil etableres konkurrence om midlerne med flere årlige ansøgningsrunder, hvor
Rådet opfordrer til, at der gennemføres så mange runder som muligt for at sikre, at
bygningsejerne, der søger om tilskud, ikke skal vente for længe på at få afgjort, om
de kan få tilskud.
Dansk Energi bemærker, at der lægges op til en konkurrencebaseret tilskudsord-
ning, hvor der ikke fokuseres på at opnå de mest omkostningseffektive besparel-
ser, men flest besparelser pr. m².
Side 10/24
TEKNIQ Arbejdsgiverne bemærker, at de hensyn, der er lagt vægt på ved udmønt-
ningen af bygningspuljen, kan risikere at være modsatrettede, dvs. hensyn om at
sikre så høj additionalitet som muligt, samtidig med at der lægges op til, at ansø-
gerne skal konkurrere mod hinanden i flere årlige ansøgningsrunder, hvor størst
energibesparelse pr. m² favoriseres for at give flere dybe renoveringer. TEKNIQ
Arbejdsgiverne bemærker derudover, at ansøgning i runder frem for løbende be-
handling i højere grad vil understøtte planlagte renoveringer end løbende renove-
ringer, hvor man ikke nødvendigvis har tid til at vente flere måneder på svar på en
ansøgning. TEKNIQ Arbejdsgiverne bemærker endvidere, at de finder, at et fokus
på flest mulige besparelser pr. m² umiddelbart vil favorisere energibesparelser i
mindre bygninger, da identiske projekter vil give den største besparelse pr. m².
Ministeriets bemærkninger:
Klima, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at et konkurrenceelement vedr.
flest besparelser pr. m² imødekommer energiaftalens krav om så høj additionalitet
som muligt i højere grad end et kriterium baseret på tilskudskronen.
Det kan endvidere bemærkes, at der som et af flere energiforbedringstiltag lægges
op til at give tilskud til køb og installation af varmepumper gennem bygningspuljen,
hvilket vil have en direkte CO2-reducerende effekt.
Som led i udmøntningen af energiaftalen, hvorefter indsatsen skal konkurrenceud-
sættes, er det vurderet nødvendigt at åbne op for ansøgninger i flere årlige runder,
hvor ansøgningerne kan bedømmes op mod hinanden. For så vidt angår ansøg-
ningsrundernes tilrettelæggelse bemærker Klima- Energi- og Forsyningsministeriet,
at der i forbindelse med den konkrete opsætning af tilskudsordningen, som bl.a.
udmøntes ved bekendtgørelse, vil blive set på, hvorledes ansøgningsrunderne
bedst tilrettelægges, herunder deres antal og placering hen over året. Hertil be-
mærkes, at det tilstræbes, at ansøgningstiden vil blive så kort som mulig.
I hvilket omfang fokus på flest mulig kWh/m² vil favorisere mindre bygninger af-
hænger af den nærmere udformning af tilskudsordningen. Det er dog dokumente-
ret, at det største energibesparelsespotentiale findes i mindre bygninger, jf. rappor-
ten ”Varmebesparelser i eksisterende bygninger” (SBi 2017). Derfor er det vurde-
ringen, at anvendelsen af dette kriterium som udgangspunkt er hensigtsmæssig.
c. Afgrænsning af tilskudsberettigede energiforbedringstiltag
ved en positivliste og fastsættelse af minimusstøtteniveau
Dansk Byggeri bemærker, at de finder det fornuftigt, at der arbejdes ud fra en posi-
tivliste, og bidrager gerne til dens udarbejdelse, idet det bemærkes, at den eksiste-
rende positivliste for håndværkerfradraget (Boligjobordningen) ikke bør overføres i
sin helhed.
Dansk Energi bemærker ligeledes, at de finder anvendelse af en positivliste som en
fornuftig måde at sikre en enkel administration af ordningen. Hertil bemærkes, at
Side 11/24
der ved listens udarbejdelse med fordel kan ses på, hvad der er gældende krav i
bygningsreglementet samt erfaringer fra standardværdikataloget.
Dansk Fjernvarme stiller sig også til rådighed som samarbejdspartner under ud-
formning af en positivliste, der skal lette ansøgning om tilskud under den nye pulje-
ordning. Det foreslås desuden, at Energisparerådet og eventuelt andre interessen-
ter inddrages i arbejdet forud for udsendelse af nye bekendtgørelser i høring i for-
året 2020.
Rådet for Grøn Omstilling bemærker, at de mangler en redegørelse for, hvor meget
det planlægges at yde i tilskud og det foreslås, at der redegøres for dette i be-
mærkningerne. Rådets generelle holdning er, at store tilskud set i forhold til de
samlede omkostninger vil indebære et fald i additionaliteten, hvis der ydes mere
end nødvendigt for at tilskynde bygningsejeren til at gennemføre energibesparel-
sen. Det gælder således om at finde en balance, og Rådet foreslår, at der redegø-
res herfor i bemærkningerne til lovforslaget.
TEKNIQ Arbejdsgiverne bemærker, at dybe renoveringer typisk omfatter investe-
ringer i klimaskærm, vinduer og ventilation, som ud fra en gennemsnitsbetragtning
har en lavere additionalitet end investeringer i områder som f.eks. kedler eller byg-
ningens varmeanlæg.
KL bemærker, at de overordnet finder høringsmaterialet positivt, men spørger,
hvordan lovbemærkningernes tekst om, at det er et formål at ”reducere antallet af
støttede energirenoveringsprojekter, der fører til små energibesparelser” skal for-
stås. KL kan ikke umiddelbart læse af lovforslaget, hvordan små energibesparelser
er defineret, men alt efter hvordan det defineres, kan det have en betydning for,
hvordan kommunerne kan sammensætte vedligeholdelsesprojekter.
Ministeriets bemærkninger:
Klima- Energi- og Forsyningsministeriet kvitterer for de positive tilbagemeldinger og
ønske om samarbejde om positivlisten.
For så vidt angår de konkrete tilskudsstørrelser finder ministeriet ikke anledning til
at tilføje dette i lovbemærkningerne, da den konkrete udmøntning og afgrænsning
vil foregå ved udformningen af bekendtgørelse om ordningen.
Der er tale om en konkurrencebaseret tilskudspulje, hvor der lægges op til at støtte
de energiforbedringsprojekter, som indeholder den største energibesparelse pr. m
2
.
Endvidere lægges op til at anvende en minimumsbeløbsgrænse for tilskud. Dermed
understøttes de dybe energirenoveringer og ikke de små energibesparelsesprojek-
ter. De konkrete tiltag, der vil kunne opnås tilskud til, vil komme til at fremgå på
ordningens positivliste.
Side 12/24
For så vidt angår afgrænsningen af en dyb renovering bemærkes, at den vil blive
målt på energibesparelsen, hvor også konvertering fra f.eks. oliefyr til varmepumpe
kan give en stor energibesparelse og derved medvirke væsentligt til en dyb renove-
ring.
Herudover bemærkes, at det fremgår af lovforslaget, at der gennem bygningspul-
jens tilskudsordning alene vil kunne ydes tilskud til private bygningsejere og virk-
somheder til gennemførelse af energiforbedringsprojekter i deres bygninger, hvor
hovedanvendelsen er helårsbeboelse. Ordningen vil således ikke omfatte offentlige
bygninger.
Endvidere kan det supplerende til de bemærkninger, der fremgår af afsnittet oven-
for om skrotningsordningen, tilføjes, at der under bygningspuljen, som et af flere
energiforbedringstiltag på ordningens positivliste, lægges op til at give tilskud til køb
og installation af varmepumpe.
d. Ordningens afsæt i bygningens energimærkning
Dansk Energi bemærker, at de som udgangspunkt kan bakke op om anvendelse af
energimærket som en central del af dokumentationsarbejdet. Dansk Energi bakker
ligeledes op om muligheden for at yde tilskud til udarbejdelse af energimærker
anvendt til dokumentation i forbindelse med tilsagn om tilskud i konkrete sager.
Rådet for Grøn Omstilling ser positivt på, at energimærkningen af bygninger får en
fremtrædende rolle ved ydelsen af tilskud, idet det bemærkes, at de finder, at det vil
bidrage til, at tilskuddene målrettes de bygninger, hvor der opnås størst effekt, samt
at ansøgningsprocessen forenkles, og at kravene til dokumentation i forbindelse
med ansøgning forenkles.
Ministeriets bemærkninger:
Klima- Energi- og Forsyningsministeriet kvitterer for de positive tilbagemeldinger.
Endvidere bemærkes, at der som led i det igangværende initiativ om en mere ro-
bust energimærkningsordning for bygninger, som et første skridt, er sat fokus på at
styrke kvaliteten i de udstedte mærker. Der er derfor allerede i 2019 taget nye,
digitale redskaber i brug for at stoppe fejl, før boligejeren får sit energimærke. Sam-
tidig er der sat ind med mere målrettet, dataunderstøttet og risikobaseret tilsyn.
e. Understøttende aktiviteter og informationsindsats
Dansk Byggeri bemærker, at der bakkes op om, at puljen også kan dække informa-
tionsindsats og tilføjer, at der er behov for målrettet information, da det kan forven-
tes, at brugen af ordningen vil tage lidt tid at løbe i gang. Dansk Byggeri foreslår
derfor, at det kan overvejes, om puljens størrelse kan justeres, således at tilbage-
værende midler i puljen overføres til efterfølgende år.
Side 13/24
SYNERGI bemærker ligeledes, at det er væsentligt, at informationen omkring den
nye bygningspulje påbegyndes så tidligt som muligt i 2020 for at opnå et kendskab
blandt danskerne. Man kan derfor med fordel overveje, hvorvidt puljens størrelse i
starten af puljens levetid bør være mindre end senere i puljens levetid.
HOFOR bemærker, at de gennem mange år har arbejdet målrettet med at undgå
energispild hos energiforbrugerne og vil ved udløbet af den nuværende energispa-
reaftale stille deres viden på området til rådighed for den fremadrettede indsats.
HOFOR noterer sig derfor med tilfredshed, at der på finansloven forventes at være
hjemmel til at anvende en del af tilskudspuljens midler til understøttende aktiviteter,
herunder samarbejde og partnerskaber med bl.a. forsyningsselskaber.
Rådet for Grøn Omstilling støtter, at der anvendes puljemidler til understøttende
aktiviteter for ordningen, som giver mulighed for at inddrage de involverede aktører
i en bred indsats til målretning og effektivisering af puljemidlerne, idet det bemær-
kes, at Rådet lægger vægt på, at kommunerne motiveres til at tage lokale initiativer
til fremme af energibesparelser i kommunens boliger, og herunder bidrage til en
målretning af puljemidlerne. Rådet foreslår, at der afsættes tilstrækkelige midler til
de understøttende aktiviteter til sikring af en bred og omfattende indsats.
Ministeriets bemærkninger:
Klima, Energi- og Forsyningsministeriet kvitterer for de positive tilbagemeldinger,
og er enig i, at de understøttende aktiviteter er vigtige for at udbrede kendskabet til
puljen, herunder at det i den forbindelse er centralt at have fokus på den lokale
forankring hos kommunerne m.fl. Herudover bemærkes, at relevante interessenter
vil blive søgt inddraget i forbindelse med tilskudspuljens udmøntning og i
forbindelse med fastlæggelsen og implementeringen af de understøttende
aktiviteter og værktøjer. Endvidere bemærkes, at der som led i udmøntningen af
puljen vil blive set på mulighederne for, hvordan overskydende puljemidler vil kun-
ne overføres til efterfølgende år.
f. Øvrige bemærkninger vedr. bygningspuljens tilskudsordning
HOFOR foreslår, at der ved udmøntningen af bygningspuljen sikres fokus på at
opnå den optimale effekt af de gennemførte energirenoveringer, og det tilføjes, at
det er særligt relevant at udnytte potentialerne ved aktiv brug af den store mængde
data, som energiforsyningsvirksomhederne råder over qua udrulningen af fjernaf-
læste el-, fjernvarme- og gasmålere.
HOFOR foreslår derfor to konkrete tiltag. Som et første tiltag foreslås det, at støt-
temodtagere tilbydes en bonus, hvis energiforbruget efter energiforbedringen rent
faktisk falder til det forventede forbrug pr. m², og at dette kunne følges op. Som et
andet tiltag foreslås det, at energiforsyningsvirksomheders data om energiforbrug
indtænkes fra start i evaluering af ordningen, herunder ved at muliggøre en sam-
menligning det målte årlige energiforbrug før og efter gennemførelsen af energifor-
bedringen.
Side 14/24
Rådet for Grøn Omstilling bemærker, at der savnes en redegørelse for, hvorledes
man har tænkt sig at afgrænse de bygninger, hvor der ikke er tale om statsstøtte,
og de bygninger, hvor tilskud ydes efter de gældende forordninger.
Dansk Fjernvarme bemærker med henvisning til § 28, stk. 2, i lov om fremme af
energibesparelser i bygninger, at net- og distributionsvirksomheder er forpligtede til
at stille oplysninger til rådighed for udarbejdelse af energimærkning, at det kan føre
til en skævvridning i administrative byrder for net- og distributionsselskaber i områ-
der med en bygningsmasse af gennemsnitligt lavere energimæssig standard, og
som ikke er handlet så ofte som gennemsnittet på boligmarkedet, da det vil være
her, der er størst potentiale for energibesparelser. Dansk Fjernvarme bemærker, at
dette bør indtænkes, når net- og distributionsselskaber inddrages i arbejdet med
den nye ordning.
Ministeriets bemærkninger:
Klima- Energi- og Forsyningsministeriet bemærker til forslagene fra HOFOR, at der
for nærværende er ved at blive set på den nærmere udmøntning af tilskudsordnin-
gen, herunder anvendelse af data og digitalisering, incitamenter for at fremme gen-
nemførelse af energiforbedringstiltag og evaluering af ordningen, og at HOFORs
bemærkninger vil blive inddraget i overvejelserne.
Klima- Energi- og Forsyningsministeriet bemærker til kommentaren fra Rådet for
Grøn Omstilling, at bygningspuljens tilskudsordning er målrettet helårsboliger. Der
vil derfor i udgangspunktet ikke være tale om statsstøtte i de situationer, hvor der
alene ydes tilskud til private bygningsejere, og hvor der hverken direkte eller indi-
rekte er knyttet erhvervsmæssige aktiviteter til bygningen. Tilskudsordningen vil
derimod indebære statsstøtte i de situationer, hvor der ydes tilskud til energibespa-
relser og energieffektiviseringer i udlejningsbygninger, der udlejes til boligformål, og
hvor der ydes tilskud til private boliger, der udlejer lokaler til erhverv eller værelser
til boligformål. Afgørende for, om der er tale om statsstøtte i henhold til EU-retten vil
således være, om den tilskudsberettigede enhed udøver økonomisk aktivitet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker til kommentarerne fra Dansk
Fjernvarme, at disse bemærkninger vil blive taget med i det videre arbejde med
bygningspuljen i forhold til bygningernes energimærkning.
4. Tilskud til energibesparelser i erhverv (erhvervspuljen)
a. Afgrænsning af tilskudsmodtagere i erhvervspuljen
Dansk Energi bemærker, at lovforslaget begrænser fremtidige forretningsmodeller,
der ikke omhandler en direkte tilskudsordning til slutkunder og fremhæver, at de ser
en række udfordringer med en direkte tilskudsmodel i forhold til at sikre afløb for de
afsatte midler og sikkerhed for, at det ønskede niveau af energibesparelser realise-
Side 15/24
res. Dansk Energi ser ligeledes en risiko for, at mindre virksomheder ikke kan opnå
tilskud uden mulighed for tredjeparts aggregering.
Dansk Gartneri bemærker, at hvad angår præciseringen af de tilskudsberettigede
foranstaltninger, er det vigtigt, at der ikke bliver lagt for firkantede kriterier for tilde-
lingen af tilskud, f.eks. for høje bundgrænser i forhold til energibesparelserne i de
enkelte projekter. Dansk Gartneri bemærker, at det derved sikres, at de politiske
intentioner med ordningen flugter med de energibesparende projekter, der får mu-
lighed for at ansøge om tilskud.
Rådet for Grøn Omstilling finder det ikke hensigtsmæssigt, at ordningen udmøntes
som tilskudsordningen med direkte tilskud til slutbrugerne, og ikke ved udbud. Rå-
det for Grøn Omstilling vurderer, at der er etableret virksomheder, der er i stand til
at være aktører eller mellemmænd, der kan påtage sig en forpligtelse at gennemfø-
re energibesparelser i virksomheder. Rådet for Grøn Omstilling vurderer endvidere,
at der på den måde kan skabes incitamenter til gennemførelse af flere besparelser
end ved ydelse af tilskud til slutbrugeren. Desuden vil disse aktører kunne gennem-
føre besparelser i SMV-segmentet og samle disse besparelser i fælles ansøgninger
om tilskud. Rådet finder, at SMV-segmentet med den foreslåede ordning tabes
fuldstændigt, idet det vil være for administrativt tungt for virksomhederne at søge
tilskud og for myndigheden at administrere sådanne små tilskud.
SYNERGI er positive over udformningen af erhvervspuljen til energibesparelser og
energieffektiviseringer i procesenergi i industri og serviceerhverv.
TEKNIQ Arbejdsgiverne vurderer, at der er risiko for, at puljen tilrettelægges på en
måde, så den i højere grad kommer store virksomheder til gavn end små og mel-
lemstore virksomheder.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at udmøntningen af erhvervs-
puljen som en konkurrencebaseret tilskudsmodel rettet mod slutbrugere blandt
andet er baseret på en vurdering af, hvordan der opnås størst mulig effekt af mid-
lerne samt, hvordan der kan opnås mest mulig gennemsigtighed i og bedst mulig
kontrol af tildelingen af tilskudsmidlerne. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
bemærker i den forbindelse, at der i udmøntningen af erhvervspuljen er mulighed
for, at tilskudsmodtagere involverer tredjepart i form af eksempelvis rådgivning i
forbindelse med de konkrete projekter, men at selve tilskuddet udbetales direkte til
den slutbruger, der gennemfører det tilskudsberettigede tiltag. Ministeriet bemær-
ker yderligere, at der i forbindelse med fastsættelse af de nærmere vilkår i er-
hvervspuljen i form af bekendtgørelsen, der kommer i offentlig høring, vil tages
hensyn til, hvordan det kan sikres, at puljen kommer både store, mellemstore og
små virksomheder til gavn.
Side 16/24
b. Tildelingskriterier i erhvervspuljen
Dansk Energi ser positivt på konkurrenceelementet i erhvervspuljen, hvorved de
billigst mulige besparelser først får tilsagn om tilskud.
Landbrug & Fødevarer ser prioriteringen af ”at fremme størst mulige energibespa-
relse pr. tilskudskrone samt at fremme så høj additionalitet som mulig”, som en
fornuftig disposition. Landbrug & Fødevarer er dog bekymrede for, at det enspore-
de fokus på pris pr. kWh sammenholdt med, at der ikke længere er mulighed for at
aggregere projekter gennem en energisynskonsulent, vil føre til, at puljen kun tilgo-
deser de ”nemme besparelser” i større virksomheder. Det er således Landbrug &
Fødevarers bekymring, at projekterne i SMV-segmentet har svært ved at nå et
omfang, hvor de kan nå ned på en pris, der kan konkurrere med projekttyper, der
kan gennemføres i større og mere energitunge virksomheder, hvor det er muligt at
aggregere projekter, der ikke er additionelle, og som driver støtteniveauet ned.
Dette forstærkes af kravet om lange tilbagebetalingstider og den finansielle risiko,
som virksomheden pålægges.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kvitterer for de positive tilkendegivelser og
bemærker, at prioriteringen af midlerne på baggrund af størst mulig energibespa-
relse pr. tilskudskrone skal sikre størst mulig effekt af midlerne i henhold til mål-
sætningerne i energiaftalen fra 2018. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet be-
mærker yderligere, at alle projekter, der ydes tilskud til uanset disses størrelse, skal
overholde de konkrete vilkår i ordningen, der fastsættes blandt andet med henblik
på at sikre additionaliteten i erhvervspuljen. Med hensyn til mindre virksomheders
muligheder for at opnå tilskud henvises til ovenstående bemærkninger vedrørende
afgrænsning af tilskudsmodtagere.
c. Administration af erhvervspuljen
Dansk Energi bemærker, at ministeren får beføjelser til at fastsætte en række reg-
ler på området i forbindelse med tilsagn om tilskud, herunder mulighed for at stille
krav til en positiv/negativliste samt øvrige dokumentationskrav og kriterier for an-
søgning. Dansk Energi ser gerne entydige og stramme, men fair krav til dokumen-
tation, der på en gang sikrer høj effekt og en administrativt enkel tilskudsordning.
Dansk Energi vurderer samtidig, at omfattende adgang til tilsagnsmodtagers regn-
skaber mv. vil kunne være en barriere for nogle slutkunder.
Dansk Gartneri henstiller til, at kontrolbeføjelserne ikke anvendes ud over, hvad der
måtte være nødvendigt for at sikre, at reglerne for ordningen overholdes af hensyn
til, at erhvervene ikke pålægges unødige administrative byrder.
Landbrug & Fødevarer er kritiske over for forslaget om, at udbetaling af tilskud først
sker, når projektet er gennemført, da det er med til at skabe en større usikkerhed
Side 17/24
for ansøger. Denne usikkerhed forstærkes endvidere af muligheden for reduktion
eller tilbagebetaling af tilskudsmidler, jf. den foreslåede § 10 i energispareloven.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er enige i hensynet til, at administrationen
af erhvervspuljen er så enkel som muligt samtidig med, at der sikres en sikker og
gennemsigtig kontrol af ordningen. Med hensyn til tidspunkt for udbetaling af til-
skuddet bemærker Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at dette blandt andet
er fastsat ud fra et hensyn til kontrol af midlerne samt af hensyn til de generelle
vilkår og bestemmelser for udbetaling af statslige tilskudsmidler. Den administrative
udmøntning af ordningen vil desuden ske ved bl.a. udstedelse af en bekendtgørel-
se, der forinden kommer i offentlig høring.
d. Antal årlige ansøgningsrunder i erhvervspuljen
Landbrug & Fødevarer er tilfredse med, at der i tilrettelæggelsen af erhvervspuljens
ansøgningsrunder tages hensyn til, at afviste projekter hurtigst muligt kan få gen-
behandlet reviderede ansøgninger, så projekterne ikke falder på gulvet ved at an-
søger prioriterer sine midler anderledes i perioden ml. ansøgningsrunderne.
SYNERGI fremfører, at et afgørende element i puljen bør være, at antallet af årlige
udbudsrunder er højt og behandlingstiden kort. SYNERGI forslår derfor mindst 11
årlige udbudsrunder med henblik på en mere omkostningseffektiv brug af puljemid-
lerne med højere additionalitetsgevinster til følge. SYNERGI mener yderligere, at
hyppige udbudsrunder vil modvirke favorisering af store virksomheder på bekost-
ning af mindre energiforbrugende virksomheder.
TEKNIQ Arbejdsgiverne bemærker, at ansøgning i runder frem for løbende be-
handling i højere grad vil understøtte planlagte renoveringer end løbende renove-
ringer, hvormed store virksomheder vil komme til at dominere i ordningen. På den
baggrund ønsker TEKNIQ Arbejdsgiverne, at Energistyrelsen i den endelige ud-
formning af støtteordningen sikrer, at der også er let adgang til puljen for mindre
virksomheder, og at der er et stærkt fokus på at sikre additionalitet.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kvitterer for de positive tilkendegivelser og
henviser til lovforslagets bemærkninger, hvoraf det fremgår, at der i fastsættelse af
antallet af ansøgningsrunder både skal tages hensyn til ansøgernes muligheder for
at søge ofte, sagsbehandlingstiden samt den administrative byrde i ordningen.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker yderligere, at antallet af ansøg-
ningsrunder vil blive fastlagt i forbindelse med udarbejdelse af bekendtgørelsen,
som vil komme i offentlig høring.
Side 18/24
e. Informationsindsats
Landbrug og Fødevarer vil gerne opfordre til, at Energistyrelsen kommunikerer de
nye tilskudsregler ud, så snart rammerne for puljerne fastlægges. Dermed vil po-
tentielle ansøgere hurtigst muligt kunne tilpasse deres projektideer til de nye an-
søgningsvilkår, og det vil være muligt at afvikle en ansøgningsrunde i begyndelsen
af 2021. Det er Landbrug & Fødevarers indtryk, at der i 2020 kun vil være beske-
den efterspørgsel på energibesparelser blandt energiselskaberne. Dette betyder
reelt, at der ikke vil være nogen tilskudsmuligheder i et helt år, hvilket igen vil bety-
de, at mange projekter ikke vil blive igangsat, og at mange vil afvente med at initie-
re projekter, til den nye ordning træder i kraft.
Rådet for Grøn Omstilling savner en beskrivelse af, om det planlægges at gennem-
føre understøttende aktiviteter, og i givet fald hvilken type aktiviteter.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er enige i behovet for at fastlægge de
nærmere vilkår, samt udbrede kendskabet til disse, så hurtigt som muligt og kvitte-
rer for opfordringen til at dette. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker i
den forbindelse, at det forventes, at der vil blive planlagt og gennemført understøt-
tende aktiviteter i bredt samarbejde med aktører og målgruppen for ordningen i
løbet af 2020. Herudover forventes den kommende bekendtgørelse sendt i offentlig
høring i løbet af første halvår 2020, hvor udmøntningen af ordningen vil være kon-
kretiseret.
f. Øvrige bemærkninger vedr. erhvervspuljens tilskudsordning
Landbrug & Fødevarer ser gerne, at de kommende tilskudspuljer vil sikre en højere
gennemsigtighed i bevillingerne, end hvad tilfældet har været i den nuværende
energispareordning.
Landbrug & Fødevarer havde gerne set en større prioritering af energispareindsat-
sen i form af flere tilskudsmidler i erhvervspuljen, da det er deres erfaring, at der
fortsat findes et stort potentiale for energieffektiviseringer i erhvervet, herunder
landbruget, hvilket de anser som et omkostningseffektivt virkemiddel til at nedbrin-
ge drivhusgasudledningerne.
Rådet for Grøn Omstilling anbefaler, at erhvervspuljen sammentænkes med ener-
gisynsordningen, således at resultaterne fra energisynene f. eks. benyttes som
dokumentation i forbindelse med ansøgninger om tilskud. Herved sikres også, at de
obligatoriske energisyn fører til konkrete energibesparelser i virksomhederne.
SYNERGI efterspørger en konkret løsning på problematikken omkring ubrugte
midler. SYNERGI har forståelse for, at puljemidler ikke kan overføres til efterføl-
Side 19/24
gende år, men ser det som en forudsætning for ordningen, at alle midler bruges til
det tiltænkte formål, evt. via en opsamlingspulje sidst på året.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker til kommentarerne fra Landbrug
& Fødevarer, at udmøntningen af ordningen netop er tilrettelagt med henblik på høj
gennemsigtighed, herunder i valget af en konkurrencebaseret tilskudsmodel, hvor
slutbruger selv ansøger og modtager tilskuddet direkte. Med hensyn til prioritering
af energispareindsatsen i form af flere tilskudsmidler i erhvervspuljen bemærkes, at
puljernes overordnede udformning i forhold til gennemførelse af energibesparelser
følger af energiaftalen fra 2018 og dermed det politiske mandat, der ligger til grund
for lovforslaget.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kvitterer for opfordringen fra Rådet for
Grøn Omstilling om at inddrage energisynsordningen i administrationen og tager
den med i det videre arbejde med udmøntningen af ordningen.
Ministeriet bemærker med hensyn til størrelsen af det planlagte tilskud, at forslaget
medfører, at det konkrete tilskud, der ydes til et enkelt projekt, afhænger af den
faktiske realiserede energibesparelse i projektet samt det ansøgte tilskudsbeløb pr.
sparet kWh, som der er givet tilsagn om.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig betragtningerne fra SYNERGI
om behovet for, at midlerne har så stor effekt som muligt og derfor skal anvendes til
det tiltænkte formål. Ministeriet bemærker i den forbindelse, at der i udmøntningen
af puljen vil blive set på mulighederne for, hvordan eventuelle overskydende pulje-
midler vil kunne overføres til efterfølgende år.
5. Energimærket
Bygherreforeningen bemærker, at energimærket som indikation for bygningernes
performance har en række mangler. Det gælder eksempelvis to forhold, nemlig at
visse bygninger har fået et forbedret energimærke som følge af tidligere ændringer
i energifaktorerne, uden at dette har medført reelle besparelser i slutforbruget, og at
energimærkningen mangler en indbygget dynamik, således at energimærket kan
opdateres løbende i takt med, at der foretages energibesparende tiltag – og ikke
som i dag, hvor kravet om opdatering/fornyelse (for større bygninger) kun gælder
for hvert 10. år.
Bygherreforeningen foreslår at give bygningsejerne (og/eller deres rådgivere) ad-
gang til selv at opdatere energimærker i takt med gennemførelse af besparelser
inden for energimærkets gyldighedsperiode. Dette kunne foregå således, at en
fornyelse af energimærket f.eks. hvert 10. år samtidigt bliver en ekstern verificering
af de foretagne, løbende indberetninger – eventuel suppleret med kommunal eller
statslig stikprøvekontrol i lighed med den eksisterende ordning generelt.
Side 20/24
Danmarks Almene Boliger bemærker, at omkostningerne ved ordningen er ufor-
svarligt høje i forhold til nytten. Baggrunden angives som følgende:
 I almene boliger får beboerne den fulde gevinst ved rentable energiinvesterin-
ger, og de kan kollektivt gennem beboerdemokratiet beslutte disse. I den al-
mene model er der indbygget gode finansieringsmuligheder. Incitamenterne til
at gennemføre rentable investeringer er således til stadighed tilstede.
 Almene boligorganisationer skal løbende opdatere langsigtede drifts- og ved-
ligeholdelsesplaner, og i disse indgår naturligt også overvejelser om rentable
energiinvesteringer. Set i det lys er energimærkningsordningen dyrt dobbelt-
arbejde.
Såfremt energimærkeordningen fastholdes i sin nuværende form, så ønsker Dan-
marks Almene Boliger ændringer i forhold til række- og kædehuse, hvor ordningen
er særlig uhensigtsmæssigt, set fra deres side. De peger her på, at energikonsu-
lenten skal vurdere hvert hus for sig på trods af, at de er helt ens. Derfor ønsker
Danmarks Almene Boliger, at det ved ensartet byggeri kun skal være nødvendigt at
vurdere en bolig.
Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Industri og SYNERGI bakker op om mulighe-
den for at annullere et energimærke, hvor en berigtigelse af energimærket ikke
vurderes at give et tilstrækkeligt retvisende energimærke. Dansk Energi bakker op
om muligheden for at yde tilskud til udarbejdelse af energimærker anvendt til do-
kumentation i forbindelse med tilsagn om tilskud i konkrete sager. SYNERGI opfor-
drer til, at indsatsen for at få energimærket flere boliger bør styrkes.
Danske Bygningskonsulenter har en bemærkning til forslag om ændring af § 12 stk.
1, i lov om fremme af energibesparelser i bygninger, hvorefter ”energikonsulent”
ændres til ”virksomhed eller person”. Der henvises til, at personer ikke kan energi-
mærke en bygning, og at det derfor ikke giver mening at skrive personer. Derfor
foreslås i stedet følgende ændring: ”energikonsulent” ændres til: ”certificeret virk-
somhed”.
Danske Bygningskonsulenter mener også, at det er vigtigt, at energimærkninger,
som ikke er retvisende, altid først forsøges rettet gennem berigtigelse. Danske
Bygningskonsulenter er enige med hensigten bag ændringen, når det nævnte ek-
sempel, dvs. at der ikke findes et ansvarligt certificeret energimærkningsfirma, fo-
rekommer i praksis.
Udvidelsen af bemyndigelsesbestemmelsen synes ifølge Danske Bygningskonsu-
lenter meget bred, hvorfor man foreslår, at de regler, som udvidelsen af bemyndi-
gelsesbestemmelsen giver klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte i
hvilke andre tilfælde energimærkningen mister sin gyldighed, skal defineres, gerne i
dialog med branchen, beskrives og offentliggøres til de certificerede energimærk-
ningsfirmaer.
Side 21/24
HOFOR bemærker i forbindelse med ændringer i lov om fremme af energibespa-
relser i bygninger, at det overvejes at ændre kravet i § 20 om, at energimærker skal
opsættes, så de er synlige for brugere af bygningen i bygninger, der ejes eller bru-
ges af offentlige institutioner og virksomheder m.v. Kravet betyder, at op til 10 år
gamle energimærker skal hænge synligt i administrationsbygninger i forbindelse
med kraftvarmeanlæg, spildevandsanlæg m.v., hvor offentligheden ikke har ad-
gang.
Kravet i § 20 kunne ifølge HOFOR alternativt affattes, så det er i overensstemmel-
se med bygningsdirektivet, som kun kræver, at energimærket opsættes i bygninger
over 500 m
2
, der anvendes af offentlige myndigheder og ofte besøges af offentlig-
heden.
HOFOR foreslår samtidigt, at der i stedet stilles krav om øget anvendelse af data
ved at synliggøre bygningens faktiske årlige og/eller månedlige energiforbrug for
brugerne i alle bygninger anvendt af offentlige institutioner og virksomheder, her-
under administrationsbygninger m.v. Et sådan krav vurderes af HOFOR at ville
have større effekt, da brugerne af bygningen dermed bliver motiveret til at tænke
over energirigtig adfærd og -drift, særligt hvis brugerne kan konstatere at energifor-
bruget er steget i forhold til tidligere år.
Ministeriets bemærkninger:
Til Danmarks Almene Boligers høringssvar bemærkes, at Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet i 2018 igangsatte en indsats, som skal styrke energimærknings-
ordningen for bygninger. Som led i denne indsats er der en række initiativer for
udvikling af bl.a. eksisterende, større bygninger. Der henvises her til Initiativplan –
en mere robust energimærkningsordning. Et af disse initiativer er at analysere, om
mere vidtgående initiativer til energieffektivisering, f.eks. certificeret energiledelse,
krav om energisyn eller krav om vedligeholdelsesplaner, helt eller delvist kan er-
statte energimærkningen af store bygninger.
Række- og kædehuse er af ministeriet vurderet som værende generelt mere selv-
stændige end etagebygninger. I modsætning til etagebygninger kan række- og
kædehuse variere fra enhed til enhed i alt lige fra tag til vinduer. Ministeriet er dog
forstående over for Danmarks Almene Boligers udfordringer på lejemarkedet, hvor
drift og vedligehold foretages centralt. Ministeriet tager derfor opfordringerne fra
Danmarks Almene Boligers til efterretning, men vurderer ikke, at bemærkningerne
giver anledning til ændringer i nærværende lovforslag.
Til Bygherreforeningens høringssvar bemærkes, at en bygnings energimæssige
ydeevne ikke alene er bygningens umiddelbare energiforbrug, men også hvor me-
get energi, der samlet set forbruges for at forsyne bygningen. Da en stigende
mængde af Danmarks energi kommer fra vindkraft, solenergi og andre vedvarende
energikilder, kræver det generelt mindre energi at producere elektricitet og fjern-
varme. Derfor blev energifaktorerne nedjusteret den 1. juli 2018, så de afspejler
Side 22/24
den faktisk forventede energiforsyning i 2020. For visse bygninger har det medført
et forbedret energimærke, hvilket er en naturlig konsekvens af, at der anvendes
mere vedvarende energi til at forsyne bygningerne.
Bygherreforeningen foreslår at energimærket for større bygninger opdateres lø-
bende i takt med, at der foretages energibesparende tiltag. Forslaget er i tråd med
den indsats, som skal styrke energimærkningsordningen for bygninger, hvor data
og digitalisering skal gøre det muligt at understøtte større bygningsejers behov.
Til Danske Bygningskonsulenters høringssvar bemærkes at grunden til, at ændrin-
gen henfører til både virksomhed eller person, skyldes et ønske om fleksibilitet,
dvs. muligheden for at tilrettelægge energimærkeordningen på en anden måde end
anvendelse af certificerede energimærkningsfirmaer. Denne mulighed foreligger i
lovens øvrige bestemmelser, hvorfor denne linje også følges her.
Bestemmelsen er en bemyndigelsesbestemmelse, hvilket betyder, at der skal ind-
sættes en konkret bestemmelse i bekendtgørelse om energimærkning af bygnin-
ger, inden energimærker kan gøres ugyldige. Eventuel indførsel af konkrete be-
stemmelser vil derfor følge sædvanlig praksis for udstedelse af bekendtgørelser,
herunder høring, hvor det er muligt at indgive høringssvar. Berigtigelse af energi-
mærker vil forstsat være den normale praksis for at sikre, at bygningsejer får kon-
krete energimærkninger.
Til HOFORs høringssvar bemærkes, at bygningsdirektivet fastslår, at bygninger op
til 250 m
2
, der anvendes af offentlige myndigheder og ofte besøges af offentlighe-
den, samt at andre bygninger over 600 m
2
og ofte besøges af offentligheden, skal
have synlig opsætning af energimærket.
For bygninger, der anvendes af offentlige myndigheder, gælder også, at der skal
foreligge et gyldigt energimærke. Såfremt der foretages ændringer, som i væsent-
ligt omfang påvirker bygningens energimæssige ydeevne, vil det medføre, at der
skal ske fornyet energimærkning. Dette nye energimærke skal erstatte det tidligere
energimærke og erstattet det synligt opslåede energimærke. Dette er uafhængigt af
den 10 årige gyldighedsperiode.
For andre bygninger over 600 m
2
og som ofte besøges af offentligheden, skal alene
gyldigt energimærke være opsat. Såfremt der foretages ændringer, som i væsent-
ligt omfang påvirker bygningens energimæssige ydeevne, skal energimærket her
nedtages, såfremt der ikke foreligger et gyldigt energimærke. Det betyder, at det
energimærke, som er synligt, skal afspejle bygningens energimæssige tilstand.
For så vidt angår forslaget om øget anvendelse af data ved at synliggøre bygnin-
gens energiforbrug for brugerne i bygninger anvendt af offentlige institutioner og
virksomheder bemærkes, at der i dag allerede offentliggøres energiforbrug i staten
på webadressen sparenergi.dk. Herudover bemærkes at de i høringssvaret frem-
Side 23/24
sendte bemærkninger vil bringes videre i forhold til udarbejdelsen af den kommen-
de energibesparelsesindsats.
6. Ophævelsen af ældre love, samt ændring af afskrivningsloven og lig-
ningsloven
Dansk Industri og SYNERGI ser positivt på ophævelsen af ældre love og ændrin-
ger af lignings- og afskrivningsloven, hvortil der ligeledes ses positivt på den fore-
slåede ligningslovsændring, der sikrer, at fremtidige tilskud til private bygningsejere
bliver skattefritaget i medfør af den foreslåede hjemmel i energispareloven.
Dansk Fjernvarme anfører for så vidt angår ændringen i afskrivningsloven, at de
opfatter denne ændring således, at det vil føre til ændrede vilkår for virksomheder-
ne, hvor de til forskel fra tidligere vil skulle betale skat af et tilskud i det år, de mod-
tager tilskuddet, men først kan få fradrag for afskrivningerne i takt med de alminde-
lige afskrivningsregler. Der opfordres derfor til, at der indsættes en adgang til at
foretage straksafskrivning for virksomheder også i den nye energispareordning.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kvitterer for de positive tilbagemeldinger.
Endvidere bemærkes til kommentaren fra Dansk Fjernvarme, at den omhandlede
bestemmelse i afskrivningsloven er begrænset til tilskud ydet efter lov om statstil-
skud til energibesparelser m.v. i erhvervsvirksomheder. Efter denne lov kunne der
frem til finansåret 2001 ydes tilskud til investeringsomkostningerne til projekter, der
førte til mere effektiv energiudnyttelse eller energibesparelser i erhvervets energi-
anvendelse. Da der ikke har været bevillinger på finansloven siden 2001, er det
ministeriets vurdering, at denne lov har udtømt sit indhold og derfor bør ophæves.
En ophævelse af den pågældende bestemmelse i afskrivningsloven vil således ikke
føre til en forringelse i forhold til gældende ordninger.
7. Øvrigt
Dansk Fjernvarme bemærker til den foreslåede § 9, stk. 2 (lovforslagets § 1, nr. 7),
at myndighederne i forbindelse med kontrolopgaver hos tilskudsmodtager uden
retskendelse kan få adgang til fysiske installationer og regnskaber samt øvrigt, ikke
nærmere defineret fysisk og elektronisk materiale. Dansk Fjernvarme bemærker, at
når der med speciallovgivning hjemles til adgang uden retskendelse, bør dette kun
ske på præcist definerede vilkår og med et eksakt beskrevet formål. Samtidig aner-
kendes behovet for kontrol med tilskudsordninger men henstilles til, at stedlig kon-
trol kun sker ved begrundet mistanke og med fokus på det materiale, der konkret
vedrører den undersøgte energibesparesag.
Datatilsynet henviser til lovforslagets § 1, nr. 7 og § 2, nr. 8 og gør opmærksom på
reglerne om behandling af personoplysninger i databeskyttelsesforordningens arti-
kel 6. De henstiller til, at Energistyrelsen overvejer, om der vil ske behandling af
Side 24/24
personoplysninger som følge af lovforslaget, og hvis dette er tilfældet, overvejer på
hvilket grundlag i databeskyttelsesforordningens artikel 6 behandlingen kan ske.
Datatilsynet forudsætter, at enhver behandling af personoplysninger foranlediget af
udkastet vil ske i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og databe-
skyttelsesloven, herunder de grundlæggende principper for behandling af person-
oplysninger i databeskyttelsesforordningens artikel 5.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker til kommentaren fra Dansk
Fjernvarme om kontroladgang uden retskendelse, at det er forventningen, at langt
størsteparten af tilskudssagerne vil kunne kontrolleres administrativt på baggrund
af de krav, der stilles til dokumentation. Der kan dog være situationer, eksempelvis
ud fra en specifik risikovurdering eller ved særlig mistanke om uregelmæssigheder,
hvor det vurderes nødvendigt at foretage fysisk kontrol på stedet af de installationer
mv., der er givet virksomhedsejeren tilsagn om tilskud til at etablere. Adgangen vil
dog begrænses til fysiske installationer mv. i relevante dele af virksomheders drifts-
sted og øvrige lokaliteter, hvor projektet efter ansøgningen om tilsagn skal gennem-
føres. For så vidt angår adgangen til at gøre sig bekendt med materiale, vil det
være afgrænset til relevant skriftligt materiale, der er nødvendigt for at udøve kon-
trol efter loven.
Endelig har ministeriet taget Datatilsynets bemærkninger til efterretning og vurde-
rer, at der ikke sker behandling af personoplysninger som umiddelbar følge af lov-
forslaget, men at det vil indgå i udmøntningen af hjemler i henhold til lovforslaget.
8. Evt. ændringer, som høringssvarene har givet anledning til
Høringssvarene har givet anledning til følgende ændringer i lovforslaget:
Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet bemærker, at der med lovforslaget vil
etableres hjemmel til at kunne yde tilskud til almene boliger. For at tydeliggøre,
hvilke bygninger, der vil kunne være omfattet af tilskudsbestemmelsen, er der tilfø-
jet en præcisering i lovbemærkningerne, hvoraf det fremgår, at der med hjemmel i
den foreslåede § 7, stk. 1, nr. 2, også vil kunne ydes tilskud til almene boliger.
Herudover er det i lovforslagets specielle bemærkninger til foreslået § 7, stk. 2, i
energispareloven tilføjet en tekst, hvorefter tilskud til energibesparelser inden for
lovens rammer og i et vist omfang vil kunne målrettes ansøgersegmenter med
henblik på opnåelse af CO2-reduktion.


Robert Bosch A/S er et datterselskab af Robert Bosch GmbH, Stuttgart
CVR: 55112819
Bankforbindelse: Danske Bank
Robert Bosch A/S
Telegrafvej 1
DK-2750 Ballerup
Tlf. +45 44 89 89 89
Fax +45 44 89 87 87
www.bosch.dk
Thermotechnology
Energistyrelsen
Center for energieffektivisering
Att. Elsebeth Teichert
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
ETE@ens.dk
cc CHHL@ens.dk
Jens Brening, TT/SEN
Tlf. +45 44 898-471
Jens.Bredning@dk.bosch.com
6. december 2019
Tilskudspulje til individuelle varmepumper ved skrotning af oliefyr
Journalnummer 2019-89852
Robert Bosch A/S takker for muligheden for at afgive kommentarer til forslag
til lov om fremme af besparelser i energiforbruget, og i særdeleshed den del
der omhandler tilskud til varmepumper der installeres og drives af såkaldte
energitjenesteleverandører.
Bosch finder det positivt at der tages initiativer til en hurtigere udbredelse af
varmepumper og andre teknologier der kan bidrage markant til den grønne
omstilling.
Som udgangspunkt ser vi ikke problemer i at yde et tilskud til de slutkunder,
der med den ene eller anden begrundelse føler sig mere trygge i en
abonnementsordning, og formålet med denne skrivelse, at sikre at der gives
alle aktører lige vilkår for at udfase oliefyr med varmepumper.
Vi har følgende bemærkninger til høringen:
• Abonnementsordningen for varmepumper blev første gang støttet i den
eksisterede ordning, der som bekendt er blevet forlænget på grund af den
beskedne succes. Et af formålene med den eksisterende ordning var at
”fremme etableringen af et marked for levering af varme fra individuelle
varmepumper”. Som nævnt i evalueringen har der været en meget stor
spredning i succesen blandt de 4 operatører og derfor undrer det os at
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
L 116 Bilag 1
Offentligt
Thermotechnology
6. december 2019
Side 2 af 3
man vil fortsætte med udelukkende at støtte denne ordning. Vi mener ikke
at Energistyrelsen har givet en valid begrundelse for at foresætte
ordningen, andet end den er politisk besluttet.
Siden den første ordning blev etableret, er andre aktører gået ind i
markedet, på trods af de ikke modtager tilskud, så derfor må det
oprindelige formål været blevet opfyldt. Vi ser således ikke nogen
støttemæssig begrundelse for at fortsætte statsstøtte alene til
forretningsmodeller. Der er ifølge Energistyrelsens oplysninger, givet
tilsagn til ca. 830 varmepumper. For Bosch giver det ikke et grundlag for
at få brugt alle 25 mio. DKK og dermed nå målet på 1.900 installerede
varmepumper på abonnement.
• Støtteordningen er begrundet i, at der er økonomiske barrierer for
udbredelsen af varmepumper. Det skulle især gøre sig gældende i
områder 4, uden for kollektiv forsyning, hvor det efter sigende skulle være
svært at få finansieringen på plads, blandet på grund af lave huspriser.
• Den finansielle udfordring mener vi kan løses på flere andre måder end
alene em abonnementsordningen, eksempelvis ved et staten garanterer
for, lånet som det er kendt fra andre områder.
I forhold til garantielementet som blev nævnt på mødet, findes rig
mulighed for at tilkøbe sig til forlængede garantier, der giver samme
sikkerhed for uforudsete udgifter, som abonnementsordningerne. Det taler
for at tilskuddet til udfasningen af oliefyr, skal kunne tilgå alle kunder,
uanset om man køber kontant, leaser eller får en varme på abonnement.
• Med lovforslaget lægges der op til at allokere 80 mio. DKK over en
periode på 4 år.
• Der skal i lighed med den eksisterende abonnementsordning opstilles en
række kriterier for at byde ind og blive godkendt som aktør. Det stiller krav
til både finansiering, kapital, kompetence og installationskapacitet. Krav
som ikke vil kunne løftes af ret mange aktører. Vi ser derfor en risiko for at
ordningen, har et utilsigtet konkurrenceforvridende element, da det gør det
sværere for mindre installatører at få adgang til kunder. Det taler for at der
gives helt identiske tilskud både til abonnementsordninger og til køb af
varmepumper.
Thermotechnology
6. december 2019
Side 3 af 3
• Det er vores opfattelse at begrundelserne for at fortsætte med en
abonnementsordning er baseret på manglende opdateret viden om
udviklingen i varmepumpemarkedet, og at beslutningen er truffet på
baggrund af forhold der var aktuelle for 3 til 5 år siden.
Nævnte forhold blev taget op på mødet om ordningen i Energistyrelsen d.
26. november 2019, men vi fik ikke disse forhold belyst.
Uanset hvad skrotningsordningen kommer til at indeholde, er det vores håb at
ordningen udvides til at gælde for alle forbrugere uanset om man køber, lejer
eller vælger en abonnementsordning.
Vores ønskes begrundes i en frygt for at kunder der ikke ønsker at benytte sig
af en abonnementsordning, men heller ikke køber en uden tilskud, vil
fortsætte med at anvende sit oliefyr. Derved risikerer man at målet om en 70%
reduktion af CO2 udledningen ikke nås i tide.
Med venlig hilsen
Robert Bosch A/S
Jens Bredning
København den 6. december 2019
Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om fremme
af energibesparelser i bygninger og ligningsloven samt ophævelse af en række love under
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område
Bygherreforeningen takker Energistyrelsen for muligheden for at afgive høringssvar vedr. ovennævnte
lovforslag.
Bygherreforeningen støtter op om de skitserede rammer og målsætninger med ændringerne i forhold
til statslig involvering i opnåelse af energibesparelser i bygninger, herunder opfølgning på energiafta-
len fra juni 2018. Vi ser således en generel overensstemmelse mellem en række elementer i styrel-
sens forslag og forslag fremsat af partnerskabet Renovering på Dagsordenen, hvori Bygherreforenin-
gen indgår, for så vidt angår en ny energispareordning for perioden 2021-2024, uanset om den stats-
lige tilskudspulje forbliver af den i energiaftalen fastlagte størrelse eller eventuelt senere forhøjes, hvis
den viser sig at fremme additionelle energibesparelser.
For så vidt angår energimærket har vi i tidligere høring herom argumenteret for, at energimærket som
indikation for bygningernes performance har en række mangler. Det gælder eksempelvis to forhold,
nemlig at visse bygninger har fået et forbedret energimærke som følge af tidligere ændringer i energi-
faktorerne, uden at dette har medført reelle besparelser i slutforbruget, og at energimærkningen
mangler en indbygget dynamik, således at energimærket kan opdateres løbende i takt med, at der fo-
retages energibesparende tiltag – og ikke som i dag, hvor kravet om opdatering/fornyelse (for større
bygninger) kun gælder for hvert 10. år.
Bygningsejerne, herunder kommuner med væsentlige porteføljer, anvender store summer på energi-
mærker, der kun har begrænset værdi som styringsredskab for porteføljens energiperformance, og
dette forhold understøttes af de lange perioder mellem verificeringer af energimærkerne. Omvendt må
en øget hyppighed ikke medføre øgede omkostninger til eksterne energikonsulentverificeringer, og
derfor kunne nærværende forslag til lovændring være en anledning til at give bygningsejerne (og/eller
deres rådgivere) adgang til selv at opdatere energimærker i takt med gennemførelse af besparelser
inden for energimærkets gyldighedsperiode. Dette kunne foregå således, at en fornyelse af energi-
mærket fx hvert 10 år samtidigt bliver en ekstern verificering af de foretagne, løbende indberetninger –
eventuel suppleret med kommunal eller statslig stikprøvekontrol i lighed med den eksisterende ord-
ning generelt.
En sådan metodik vil bringe energimærkning på linje med og naturligt koblet til byggesagsbehandlin-
gen efter de nye bestemmelser, og dermed sikre en mere ensartet håndtering af bygge- og ejendoms-
sektorens administrative forhold.
Høringssvar
Journalnr. 2019-89852
side 2 af 2
Et dynamisk energimærke vil naturligvis medføre, at der vil skulle være den nødvendige, digitale ad-
gang til energimærkerne for opdatering, ligesom der kunne være mulighed for angivelse af, hvem der
har foretaget denne, dvs. bygherren, rådgiveren eller energikonsulenten, så køber ved eksempelvis
salg vil kunne vurdere verificeringen og dokumentationen af bygningens energiperformance.
En sideeffekt af en dynamisk energimærkning vil være, at der analyse- og forskningsmæssigt vil
kunne opnås løbende adgang til opdaterede data, der vil give et mere retvisende billede af bygnings-
massens energimæssige tilstand.
Vi står naturligvis også til rådighed, hvis ovennævnte bemærkninger ønskes uddybet.
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk
6. december 2019
Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fremme af besparelser i
energiforbruget, lov om fremme af energibesparelser i bygninger, afskrivningsloven
og ligningsloven samt ophævelse af en række love under Klima-, Energi- og Forsy-
ningsministeriets område
Energistyrelsen har den 8. november 2019 anmodet om eventuelle bemærkninger til forslag til
lov om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om fremme af energibe-
sparelser i bygninger, afskrivningsloven og ligningsloven samt ophævelse af en række love un-
der Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område.
BL har følgende bemærkninger til forslaget:
Fremme af besparelser i energiforbruget
Det foreslås at ændre energispareloven, så der etableres en hjemmel til at kunne yde tilskud til
energibesparelser og energieffektiviseringer til opfølgning af Energiaftalen 2018. Hensigten er,
at der skal kunne ydes tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer af både erhvervs-
puljen og bygningspuljen.
Det fremgår ikke klart af forslaget, hvorvidt disse tilskud også gælder for de almene boliger. Det
bør derfor præciseres, således det klart fremgår, hvorvidt de almene boliger er omfattet – og
dermed er ligestillet med andre boligformer.
Fremme af energibesparelser i bygninger
Indledningsvist skal det bemærkes, at BL og de almene boligorganisationer gennem flere år har
været i løbende dialog med Erhvervsstyrelsen vedrørende energimærkningsordningen for byg-
ninger, idet omkostningerne ved ordningen er uforsvarligt høje i forhold til nytten.
Baggrunden er følgende:
• I almene boliger får beboerne den fulde gevinst ved rentable energiinvesteringer, og de
kan kollektivt gennem beboerdemokratiet beslutte disse. I den almene model er der ind-
bygget gode finansieringsmuligheder. Incitamenterne til at gennemføre rentable investe-
ringer er således til stadighed tilstede.
• Almene boligorganisationer skal løbende opdatere langsigtede drifts- og vedligeholdel-
sesplaner, og i disse indgår naturligt også overvejelser om rentable energiinvesteringer.
Set i det lys er energimærkningsordningen dyrt dobbeltarbejde.
Fastholdes energimærkningsordninger i sin nuværende form, må det påpeges, at den har en
særlig uhensigtsmæssighed i forhold til række- og kædehuse, hvilket der en stor del af i den al-
mene boligsektor. I dag skal energikonsulenten vurdere hvert hus for sig på trods af, at de er
helt ens. Ligesom det er tilfældet for etageboliger, ønsker BL, at det ved ensartet byggeri kun
skal være nødvendigt at vurdere en bolig.
2
side
Afslutningsvis skal det anføres, at der er næsten 600.000 almene boliger i Danmark, og derfor
har det en samfundsøkonomisk betydning, at en ordning som energimærkning tilrettes klogt og
omkostningseffektivt. Hertil kommer, at en stor del af beboerne i de almene boliger har nogle af
de laveste indkomster.
BL står naturligvis til rådighed, såfremt der ønskes en uddybning af ovennævnte.
Med venlig hilsen
Bent Madsen
Nørre Voldgade 106 Telefon: 72 16 00 00 www.danskbyggeri.dk Jyske Bank:
1358 København K CVR-nr.:26 91 11 25 info@danskbyggeri.dk 5032 - 0001028719
Til Energistyrelsen
Center for Energieffektivisering
ete@ens.dk
cc chhl@ens.dk
08.12.2019
J-nr.: 447559 / 2715479
Høring over lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om fremme af energi-
besparelser i bygninger, afskrivnings- ligningsloven mv, j. nr. 2019-89852
Tak for muligheden for at afgive høringssvar.
Dansk Byggeri bakker op om regeringens lovforslag. Der er behov for en øget indsats for
energieffektivisering og energibesparelser, hvis Danmark skal leve op til både EU’s mål om
energieffektiviseringer i 2030 og det danske mål om klimaneutralitet i 2050.
Lovforslaget går den rigtige vej, men spørgsmålet er, om initiativerne i dette forslag er til-
strækkeligt til at udnytte potentialet for energibesparelser i bygningsmassen, såvel bolig som
erhverv. Det er derfor vigtigt, at indsatsen fortsætter ud over dette forslags horisont, som er
2024.
Energispareloven - bygningspuljen
Dansk Byggeri noterer med tilfredshed, at bygningspuljen udformes som en konkurrence-
præget tilskudspulje til erstatning af den eksisterende ordning med energiselskabernes spa-
reindsats, sådan som beskrevet i punkt 2.1.2.2. Men størrelsen af bygningspuljen, 200 mill.
kr. årligt, er med sikkerhed langt fra tilstrækkelig i forhold til behovet for energirenoveringer.
Og den samlede energisparepulje på 500 mill. kr. årligt er en beklagelig reduktion i forhold til
de 1,5 mia. kr. pr. år, som den hidtidige indsats var begunstiget med.
Dansk Byggeri bakker op om, at puljen også kan dække informationsindsats. Der er behov
for målrettet information, og gerne hurtigt i 2020, for når man ser på kendskabet til energisel-
skabernes spareindsats blandt private energiforbrugere, kan man forvente, at brugen af ord-
ningen vil tage lidt tid at løbe i gang. Derfor kan det overvejes om ikke puljens størrelse kun-
ne justeres, således at manglende brug af puljen i 2020 kunne skydes til årene efter.
Det er fornuftigt, at der åbnes for, at der også vil kunne stilles krav om reduktion af CO2-
udledning, og at der arbejdes ud fra en positivliste. Denne liste bidrager Dansk Byggeri gerne
til at udarbejde, idet den eksisterende positivliste for håndværkerfradraget (Boligjobordnin-
gen) bør ikke overføres 1:1.
Der lægges i forslaget op til flere tilskudsrunder pr. år, en enkel ansøgningsprocedure og en
hurtig sagsbehandling. Dansk Byggeri kvitterer for alle tre elementer, de er vigtige for at få en
velfungerende ordning. Månedlige tilskudsrunder, evt. undtaget juli, bør overvejes.
Side 2 af 2
Energimærker kan gøres ugyldige, forældede paragraffer og skattefrihed
Dansk Byggeri bakker op om, at håndteringen af ukorrekte energimærker udvides fra kun at
kunne omfatte berigtigelse til også om omfatte, at de gøres ugyldige. Korrekte energimærker
er et vigtigt element i arbejdet med at energieffektivisere boligmassen.
Ligeledes bakker vi op om, at forældede paragraffer sløjfes.
Det er godt, at det slås fast, at tilskud, der ydes til boligejere efter energispareloven, utvety-
digt er skattefrie.
Klimapartnerskaberne og klimahandlingsplanen
Mens der er udfoldet betydelig indsats for at reducere energiforbruget i mange år, er det sto-
re fokus, der er kommet på at reducere udslippet af klimagasser, primært CO2, med til at
rejse nye spørgsmål og behov for nye overvejelser. Dette afspejles vel også af, at der åbnes
for muligheden for at stille krav om reduktion af CO2-udledninger.
Dansk Byggeri bidrager gennem klimapartnerskabet for byggeri og anlæg til, at energiforbru-
get ses i sammenhæng med CO2-udslippet og vil i den forbindelse ikke undlade at påpege
det vigtige i, at der fortsat er fokus på at reducere energiforbruget i bygningsmassen og byg-
geprocessen. Dét er dette lovforslag jo et godt bevis på.
På den baggrund er det bekymrende, at arbejdet med klimapartnerskaberne i udgangspunk-
tet har en præmis om, at bygge- og anlægsbranchen har et ganske begrænset potentiale for
reducere CO2-udledningen, idet udledningen regnskabsteknisk placeres i enten energisekto-
ren eller industrien. Herved risikerer man, at de store og vigtige bidrag, der ligger i en forbed-
ring af den eksisterende bygningsmasses energieffektivitet, bliver overset eller negligeret.
Dansk Byggeri vil arbejde målrettet for, at den kommende klimahandlingsplan vil indeholde
betydelige bidrag fra bygge- og anlægsbranchen, ellers vil det blive uforholdsmæssigt dyrt,
hvis ikke umuligt, at nå klimalovens ambitiøse mål om en reduktion på 70% i 2030. EA Ener-
gianalyse har beregnet, at uden energibesparelser risikerer omstillingen til et klimaneutralt
Danmark i 2050 af blive op imod 120-160 mia. kr. dyrere.
Venlig hilsen
Dansk Byggeri
Sign.
Torben Liborius
Erhvervspolitisk direktør
j.nr. 2019-89852
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Sendt til ete@ens.dk, kopi til chhl@ens.dk
Afsender:
Dansk Energi
Vodroffsvej 59
1900 Frederiksberg C
Høring over forslag til lov om ændring af lov om fremme af besparelser i
energiforbruget, lov om fremme af energibesparelser i bygninger,
afskrivningsloven og ligningsloven samt ophævelse af en række love
under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område.
Dansk Energi vil gerne takke for muligheden for at afgive kommentarer til høring af dette lov-
forslag som udmønter initiativer fra Energiaftalen af 29. juni 2018.
Dansk Energi ser positivt på at der nu skabes lovhjemmel til at videreføre indsatsen på ener-
gieffektiviseringsområdet der kan understøtte udfasning af fossile brændsler, der i dag fortsat
anvendes til bygningsopvarmning og i industriens processer.
Generelle kommentarer
Energiselskabernes energispareforpligtelse ophæves ved udgangen af 2020 og transitionen
til de nye politiske initiativer, som denne høring omhandler, vil utvivlsomt skabe udfordringer
med at fastholde et energisparemarked med en lang række aktører, der arbejder målrettet
med at fremme energieffektivitet. Sikres der ikke en smidig transition til de nye politiske vir-
kemidler vil det utvivlsomt medføre øget risiko for at markedet kollapser og konsekvensen
heraf kan i sidste ende være manglende målopfyldelse overfor EU.
Med lovforslaget indføres der hjemmelbestemmelser til at yde tilskud til energibesparende
foranstaltninger til reduktion af energiforbrug i bygninger og procesenergiforbrug samt til at
fremme anvendelsen af varmepumper i bygninger opvarmet med oliefyr udenfor den kollekti-
ve forsyning. Dansk Energi arbejder for at sikre grøn omstilling og reduktion af fossile
brændsler så omkostningseffektivt som muligt. Derfor bør en energieffektiviseringsindsats
også målrettes brugen af fossile brændsler hvorved der både sikres store drivhusgasredukti-
oner og opnås mere effektiv anvendelse af energien. Derfor bør også disse politiske initiati-
ver målrettes den fossile del af vores energiforbrug.
Dok. ansvarlig: NNR
Sekretær:
Sagsnr: s2019-1179
Doknr: d2019-24143-6.0
5. december 2019
2
Dansk Energi ser frem til at indgå i dialog om udarbejdelse af de konkrete retningslinjer på
området når disse udmøntes i forbindelse med bekendtgørelser og vejledninger.
Erhvervspulje
Med lovforslaget sikres hjemmel til at yde tilskud til reduktion af bygningers energiforbrug
såvel som af energiforbrug til procesformål. Lovforslaget er udformet som en rammelov der
muliggør udmøntning af fremtidige tilskud der rækker udover Energiaftalen. I den forbindelse
bemærker Dansk Energi at lovforslagets §1 stk. 7 (tilføjelser til lov om fremme af besparelser
i energiforbruget) begrænser fremtidige forretningsmodeller der ikke omhandler en direkte
tilskudsordning til slutkunder.
Overordnet set ser Dansk Energi positivt på konkurrenceelementet hvorved de billigst mulige
besparelser først får tilsagn om tilskud. Da flere omkostninger i et energispareprojekt ikke er
direkte forbundet til projektets størrelse vil denne tilskudsmodel, uden mulighed for tredje-
parts aggregering, medføre risiko for at mindre virksomheder med mindre energispareporo-
jekter ikke kan opnå tilstrækkelig skala til at kunne opnå tilskud selvom additionaliteten i net-
op SMV-segmentet vurderes højt da der normalt ikke er et stort fokus på energieffektivitet.
Dansk Energi ser en række udfordringer med en direkte tilskudsmodel. Med tidligere til-
skudspuljer har der været vanskeligheder med at få afløb for de afsatte midler hvorved der
ikke opnås den forventede reduktion af energiforbruget og drivhusgasser. Samtidigt opnås
der ikke med tilskudsmodellen sikkerhed for at besparelser kommer i hus som man ville have
set med en model med aktører der forpligtes at leverer energibesparelser.
Dansk Energi bemærker at Ministeren får beføjelser til at fastsætte en række regler på om-
rådet i forbindelse med tilsagn om tilskud. Herunder mulighed for at stille krav til en posi-
tiv/negativliste samt øvrige dokumentationskrav og kriterier for ansøgning. Dansk Energi ser
gerne entydige, stramme men fair krav til dokumentation der på en gang sikrer høj effekt og
en administrativ enkel tilskudsordning.
I forbindelse med kontrol af tilskud bemærkes det ligeledes at Ministeren eller personer med
særlig bemyndigelse hertil får omfattende adgang til tilsagnsmodtagers regnskaber mv.
Dansk Energi vurderer at dette vil kunne være en barriere for nogle slutkunder.
Bygningspulje
Med lovforslaget lægges op til at bygningspuljen udmøntes som en konkurrencebaseret til-
skudsordning hvor der ikke fokuseres på at opnå de mest omkostningseffektive besparelser
men flest besparelser pr. kvadratmeter. Der vil således ikke med den nuværende formulering
sikres flest energibesparelser for pengene. End sige størst drivhusgasreduktion for pengene.
For at sikre størst mulig reduktion af drivhusgasser og derved størst muligt bidrag til 70%
målsætningen, med de afsatte midler forslår Dansk Energi at drivhusgasreduktion eller for-
trængning af fossilbrændsel indarbejdes som et af kriterierne til fordeling af tilskud. I nuvæ-
rende udformning kommer klimaeffekt i anden række, som muligt sekundært tildelingskrite-
rie, i forhold til reduktion af energiforbrug. Dette vil medføre reduceret klimaeffekt af ordnin-
gen.
3
I forhold til anvendelsen af en positivliste med tiltag der vurderes af have stor effekt og høj
additionalitet ser Dansk Energi det som en fornuftig måde at sikre enkel administration af
ordningen. I udarbejdelse heraf kan man med fordel se på hvad der er gældende krav i byg-
ningsreglementet samt erfaringer fra Standardværdikataloget.
I forhold til anvendelse af energimærket som en central del af dokumentationsarbejdet kan
Dansk Energi som udgangspunkt bakke om op dette. Dog vil det kræve et markant løft i kva-
liteten af energimærket hvis der skal være troværdighed om dokumentationen. Derfor bakker
Dansk Energi også op om muligheden for at annullere et energimærke hvor en berigtigelse
af energimærket ikke vurderes at give et tilstrækkeligt retvisende energimærke. Ligeledes
bakker Dansk Energi op om muligheden for at yde tilskud til udarbejdelse af energimærker
anvendt til dokumentation i forbindelse med tilsagn om tilskud i konkrete sager.
Skrotningsordning – fremme af varmepumper
I Energiaftalen af 29. juni 2018 fremgår det at partnerne bag aftalen ønsker at udfase oliefyr i
bygningsopvarmning og til det formål etableres en pulje med tilskud til installation af individu-
elle varmepumper, når der skrottes et oliefyr.
Af dette lovforslag fremgår det, at man ønsker at udmønte dette tilskud ved at støtte enkelte
forretningsmodeller frem for andre til at fremme varmepumper ved at indføre en hjemmels-
bestemmelse til at støtte varmepumper på abonnement. Dansk Energi konstaterer, at det
nærmere indhold af støtteordningen, ifølge Energistyrelsen, vil blive fastlagt i løbet af 1.
halvdel af 2020.
Dansk Energi ser gerne at de afsatte midler får størst mulig effekt og derved sikre størst mu-
lig reduktion af drivhusgasser ved at skrotte flest mulige oliefyr. Derfor er vi også af den
holdning at flest mulige forbrugere skal have adgang til de afsatte midler. Vi finder det derfor
også uhensigtsmæssigt at midlerne alene, målrettes én forretningsmodel. Dansk Energi for-
slår derfor en model, hvor alle forbrugere kan få adgang til tilskud – også hvis man selv øn-
sker at eje sin varmepumpe. Dansk Energi kan konstatere, at denne begrænsning i adgang
til tilskud ikke fremgår af Energiaftalen, og bemærker at det kan medføre at færre oliefyr bli-
ver udfaset i perioden 2021-24.
Uanset valg af tilskudsmodel, ønsker Dansk Energi at understrege vigtigheden i at installatø-
rer har den rette uddannelse, der sikrer korrekt installation af varmepumper og høj effektivitet
til følge. Den forslåede prækvalifikation kan derfor med fordel kobles til den allerede eksiste-
rende VE-godkendelsesordning.
Dansk Energi står selvsagt til rådighed såfremt der er behov for uddybning af ovenstående
eller der skulle opstå spørgsmål i forbindelse herved.
Med venlig hilsen
Dansk Energi
Nikolaj Nørregård Rasmussen
4
nnr@danskenergi.dk
35 300 433
Side 1/4
Fjernvarmens Hus
Merkurvej 7
DK-6000 Kolding
Tlf. +45 7630 8000
mail@danskfjernvarme.dk
www.danskfjernvarme.dk
cvr dk 55 83 10 17
6. december 2019
Til Energistyrelsen
Dansk Fjernvarmes høringssvar til forslag til
Lov om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om fremme
af energibesparelser i bygninger, afskrivningsloven og ligningsloven samt ophæ-
velse af en række love under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område.
Journalnummer 2019-89852.
Dansk Fjernvarme takker for muligheden for at afgive høringssvar.
Herunder følger først generelle bemærkninger, og dernæst Dansk Fjernvarmes kommen-
tarer til den foreslåede skrotningsordning og konvertering til individuelle varmepumper.
Afslutningsvis behandles de konkrete forslag til ændringer af nugældende lovgivning.
Vi imødeser afslutning af den nuværende energispareordning, og ser frem til at bidrage
positivt til udmøntning af den nye energiaftale fra juni 2018.
Fjernvarmen forsyner ca. 1,7 millioner ejendomme i Danmark. Det er derfor af afgørende
betydning, at vilkårene for fjernvarmeselskaber understøtter den grønne omstilling, så
fjernvarmesektoren i 2030 er CO2-neutral, og dermed kan løfte en væsentlig del af opga-
ven i 70% reduktion af udledningen af drivhusgasser – frem for at være underlagt en tung
økonomisk regulering.
Dansk Fjernvarme taget et nyt initiativ der giver en kollektiv løsning på individuelle behov.
Der er tale om ejendomme med oliefyr, gaskedler og anden opvarmning, som med fordel
kan få tilbud om eldrevne varmepumper. Dansk Fjernvarme stiller sig i spidsen for at få
etableret en række regionale andelsselskaber, som skal tilbyde eldrevne individuelle var-
mepumper til private. Det betyder ”Grøn Varme til 500.000 boliger”.
Bemærkninger til lovforslaget
Net- og distributionsselskabernes rolle i den nye ordning er naturligvis væsentlig anderle-
des end under den nuværende energispareordning. I efteråret 2019 præsenterede Ener-
gistyrelsen et oplæg for Energisparerådet, hvor forsyningsselskaberne er indtænkt i byg-
ningspuljen som deltagere i ”understøttende aktiviteter”. Dansk Fjernvarme deltager me-
get gerne i en dialog om hvilke aktiviteter der kan være relevante, og hvilke opgaver net-
og distributionsselskaberne kan løfte i den forbindelse.
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Side 2/4
Skrotningsordningen
Den politiske beslutning om at udmønte støttemidlerne på 20 mio. kr./år som varme på
abonnement, tager afsæt i COWIs evaluering af ordningen fra marts 2019. Denne evalu-
ering tager ikke højde for den lavere elafgift der blev indført i 2018 og markant rykker ved
konkurrenceforholdet mellem varme på abonnement og øvrige modeller hvor boligejeren
selv betaler for den el varmepumpen bruger. Derfor anbefaler Dansk Fjernvarme at eva-
lueringen opdateres, så den afspejler de faktiske forhold på markedet.
I forhold til udmøntningen af støttemidlerne via varme på abonnement, anbefaler Dansk
Fjernvarme, at der arbejdes med at udvide definitionen af varme på abonnement, således
at der ikke sker konkurrenceforvridning ved at ordningen begrænses til få markedsaktø-
rer. I den forbindelse minder Dansk Fjernvarme om at det allerede var uhensigtsmæssigt,
da den midlertidige bekendtgørelse 2019 for støtte til varmepumper i områder berørt af
bortfaldet af grundbeløbet havde en begrænset kreds af aktører nævnt i bilaget, det er
ikke godt for konkurrencen.
Den nuværende definition er administrativt tung, og betyder derudover, at der skal instal-
leres ekstra el- og varme målere. Disse omkostninger medfører en meget høj varmereg-
ning til boligejerne. Der bør undersøges om boligejerne kan få samme sikkerhed med
øgede krav til installationsprocessen kombineret med en garanti for varmepumpen og in-
stallationen på minimum 15 år. En periode på 10 år er meget kortsigtet når det gælder
varmeforsyning, og vil pålægge boligejerne for høje omkostninger, da det fordrer en kort
tilbagebetalingstid for leverandørerne.
Dansk Standard er på vej med en ny standard for installation af varmepumper, der kan
være med til at sætte rammerne for krav til installationen. Dansk Fjernvarme anbefaler
derudover at Tekniq og Teknologisk Institut inddrages i arbejdet med at definere krav til
installationsprocessen for varmepumper.
Dansk Fjernvarme vil anbefale at der bliver fokus på at ejendomme får et energitjek som
udgangspunkt for dimensioneringen af et varmepumpeanlæg. Derudover skal der være
skærpede krav til installationsprocessen, så kunderne får det rigtige anlæg, som både er
korrekt installeret og indreguleret. Der er områder, hvor fjernvarme fortsat er et godt alter-
nativ for mange, og dermed sættes der hurtigt gang i den grønne omstilling væk fra fos-
sile opvarmningsformer. For at udbrede konkurrencedygtig og miljøvenlig fjernvarme hvor
det giver mening, bør Projektbekendtgørelsen og beregningsforudsætningerne opdate-
res, så de også understøtter den grønne omstilling og de ambitiøse klimamål. I områder
hvor fjernvarme ikke er en rentabel løsning, men hvor kunderne skal have et tilbud om
Grøn Varme, er eldrevne varmepumper ofte det gode valg. Det kræver dog at vilkår for
brændeovne, biokedler m.v. også understøtter den miljørigtige omstilling.
Ved planer om tilskud eller andre incitamenter for konvertering væk fra de fossile
brændsler, bør ordninger af konkurrencemæssige hensyn både kunne rumme omstilling
til fjernvarme og varmepumper – præcis som ved den hedengangne ”Skrot dit oliefyr”
kampagne.
Side 3/4
Lov om fremme af besparelser i energiforbruget
Af §3 fremgår det at kollektive forsyningsvirksomheder bl.a. er pålagt at ”sikre realisering
af energibesparelser i overensstemmelse med forpligtelser fastsat ved lov…”. Dansk
Fjernvarme henstiller til at Varmeforsyningsloven §28b og energisparebekendtgørelsen i
sin helhed konsekvensrettes, som følge af at energispareforpligtelsen med udløb af den
nuværende energispareordning ikke længere påhviler net- og distributionsselskaberne.
Vedr. §7 stk. 2 nr. 1, stiller Dansk Fjernvarme sig allerede nu til rådighed som samar-
bejdspartner under udformning af en positiv- og negativliste, der skal lette ansøgning om
tilskud under den nye puljeordning. Det foreslås desuden at Energisparerådet og evt. an-
dre interessenter inddrages i arbejdet forud for udsendelse af nye bekendtgørelser i hø-
ring i foråret 2020.
§9 stk. 2 fastsætter at myndighederne i forbindelse med kontrolopgaver hos tilskudsmod-
tager, uden retskendelse kan få adgang til fysiske installationer og regnskaber samt øv-
rigt, ikke nærmere defineret fysisk og elektronisk materiale. Dansk Fjernvarme bemærker,
at når der med speciallovgivning hjemles til adgang uden retskendelse, bør dette kun ske
på præcist definerede vilkår og med et eksakt beskrevet formål. Samtidig anerkendes be-
hovet for kontrol med tilskudsordninger, men henstiller til at stedlig kontrol kun ske ved
begrundet mistanke, og med fokus på det materiale, der konkret vedrører den under-
søgte energibesparesag.
Lov om energibesparelser i bygninger
§28 stk. 2 beskriver at net- og distributionsvirksomheder skal stille oplysninger til rådig-
hed for udarbejdelse af energimærkning. Det sker allerede i dag, men set i lyset af at der
er lagt op til at energimærket skal have afgørende betydning for ansøgning om tilskud fra
bygningspuljen, ønsker Dansk Fjernvarme at bemærke, at dette kan betyde en skævvrid-
ning i administrative byrder for net- og distributionsselskaber i områder med en bygnings-
masse af gennemsnitligt lavere energimæssig standard, og som ikke er handlet så ofte
som gennemsnittet på boligmarkedet, da det vil være her der er størst potentiale for ener-
gibesparelser. Dette bør indtænkes, når net- og distributionsselskaber inddrages i arbej-
det med den nye energispareordning.
Afskrivningsloven
Lovforslaget indeholder en afskaffelse af virksomheders mulighed for at foretage straks-
afskrivninger af udgifter, der er betalt med tilskud til energibesparelser. Som vi forstår det,
efterlader det virksomhederne i en situation, hvor de skal betale skat af et tilskud i det år,
de modtager tilskuddet, men først kan få fradrag for afskrivningerne i takt med de almin-
delige afskrivningsregler.
Det er vores vurdering at der er tale om en forringelse af en energispareordning, der
netop på vej mod regeringens 2030-mål om 70% reduktion af drivhusgasser burde for-
bedres.
Størstedelen af de fremtidige energibesparelser skal hentes i virksomhederne, så det un-
drer, at man i den forbindelse forringer ordningen for virksomhederne.
Side 4/4
Vi opfordrer derfor til at der indsættes en adgang til at foretage straksafskrivning for virk-
somheder også i den nye energispareordning.
For uddybende kommentarer skal I være meget velkomne til at kontakte Dansk Fjernvar-
mes sekretariat.
Med venlig hilsen
Mette Louise W. Bjørnlund
mbj@danskfjernvarme.dk
Mobil 40 13 97 08
*SAG*
*SAGDI-2019-17815*
Høring over lov om ændring af lov om fremme af besparelser i energifor-
bruget, lov om fremme af energibesparelser i bygninger, afskrivningsloven
og ligningsloven samt ophævelse af en række love under Klima-, Energi-
og Forsyningsministeriets område
DI takker for muligheden for at kommentere på ovenstående høring.
Ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget
DI kan konstatere, at lovforslaget blandt andet har til formål at etablere hjemmel til at
kunne yde tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i såvel procesenergi i in-
dustri- og service erhverv som i bygninger gennem konkurrence baserede tilskudsmodel-
ler. Dette sker som en udmøntning af Energiaftalen fra sommeren 2018, og det er et vigtigt
element i den grønne omstilling i forhold til at nedbringe Danmarks energiforbrug, højne
andelen af vedvarende energi og styrke Danmarks forsyningssikkerhed.
Der er et særskilt behov for at styrke energieffektiviseringsindsatsen i Danmark frem mod
2030. DI mener derfor, at det positivt, at der er fokus på, at tilskudspuljerne skal bidrage
til opfyldelsen af Dannmarks energispareforpligtelser i EU i perioden fra 2021 til 2030.
Energiaftalen af 2018 udløber dog i 2024, hvortil DI gerne vil bemærke, at puljerne bør
forlænges frem mod 2030 for at sikre en tilstrækkelig indsats, hvor Danmark realiserer
sine energieffektiviseringspotentialer og lever op til de danske EU-forpligtelser.
Der er i Danmark et betydeligt samfundsøkonomisk potentiale for at øge energieffektivi-
seringsindsatsen. Ea Energianalyse har peget på potentielle samfundsøkonomiske gevin-
ster ved at høste disse potentialer, og det kræver en reel styrkelse af indsatserne med nye
politiske initiativer.
Som nævnt i DI’s 2030-plan bør regeringen forfølge en ambition om at realisere det dan-
ske potentiale for energieffektiviseringer på op til 33 pct. frem mod 2030 0g op til 45 pct.
frem mod 2050. En styrkelse af indsatsen er også nødvendig for at sikre dansk opfyldelse
af EU’s energieffektiviseringsmål via EU’s bygningsdirektiv (langsigtet energi-renove-
ringsstrategi) og EU’s energieffektiviseringsdirektiv, herunder artikel 7 om det årlige mål
om at sænke det endelige energiforbrug med 0,8 pct. årligt.
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Sendt pr. mail til ETE@ens.dk med kopi til
CHHL@ens.dk
6. december 2019
SOLN
DI-2019-17815
Deres sagsnr.: 2019-89852
En øget dansk energieffektiviseringsindsats skal, udover de gevinster der knytter sig hertil
i Danmark, også sikre et dansk internationalt lederskab på området. Det Internationale
Energi Agentur har peget på, at man globalt set kan dække 44 pct. af klimaforpligtigelsen
via energieffektivisering. Det vil i givet fald dramatisk øge den internationale efterspørgsel
efter energieffektiviseringsløsninger. I DI’s 2030-plan er der peget på en række initiativer
der kan sikre et styrkelse af energieffektiviseringsindsatsen i Danmark, samt et godt dansk
fodfæste i forhold til at udnytte disse internationale markedsmuligheder.
Ændring af lov om fremme af energibesparelser i bygninger
DI støtter op om at der etableres hjemmel til, at energimærket kan gøres ugyldigt i til-
fælde, hvor en berigtigelse ikke vil give et tilstrækkeligt retvisende bilede.
Energimærket er et godt redskab til at måle energieffektiviteten og klimabelastningen fra
Danmarks bygningsmasse. Derfor bør mangelfulde eller misvisende energimærker
kunne gøres ugyldige, hvilket ikke er tilfældet i dag.
Ophævelse af en række ældre love og ændring af ligningsloven og afskriv-
ningsloven
DI bakker op om, at fjerne overflødige og forældede administrative regler, der har ud-
tømt sit formål. Særligt med den foreslående ændring af Ligningsloven, der sikrer, at
fremtidige tilskud til private bygningsejere bliver skattefritaget i medfør af den foreslå-
ede hjemmel i ”Lov om fremme af energibesparelser i energiforbruget”.
Med venlig hilsen
Sofie Laurentzius Nielsen
Konsulent
Høringssvar fra Dansk Standard vedr. Forslag til lov om ændring af lov om fremme af besparelser
i energiforbruget, lov om fremme af energibesparelser i bygninger, afskrivningsloven og
ligningsloven samt ophævelse af en række love under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
område
Dansk Standard takker for muligheden for at kommentere på forslaget om lov om ændring af lov
om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om fremme af energibesparelser i bygninger,
afskrivningsloven og ligningsloven samt ophævelse af en række love under Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriets område.
Lovforslaget skal give hjemmel til at fastsætte regler om at staten yder tilskud til installation af
varmepumper til erstatning af oliefyr under en abonnementsordning for varmepumper. I
forbindelse med installation af varmepumper er det afgørende, at dette sker på den mest
hensigtsmæssige måde, så varmepumpen opnår den bedst mulige energieffektivitet under de
foreliggende omstændigheder.
Det er en velkendt problemstilling, at hvis en varmepumpe dimensioneres forkert eller ikke
installeres hensigtsmæssigt, så bruger den mere energi end nødvendigt. Dermed bliver elregningen
og klimabelastningen unødvendig stor og staten får ikke den fulde virkning af det ydede statstilskud
i forhold til reduktion af udledning af CO2. Det fremgår således af en rapport som Teknologisk
Institut i 2017 udførte for Energistyrelsen, at kun 15 % af de udførte væske-vand-varmepumper
havde den forventede såkaldte seasonal performance factor. Rapporten kan ses på Energistyrelsens
hjemmeside her: https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Varme/den_gode_varmepumpeinstallation.pdf
Dansk Standard har den 2. december 2019 udgivet standarden ”DS 1150:2019 - Varmepumper med
eldrevne kompressorer – Udførelse af varmepumpeinstallationer med en varmeeffekt til og med 25
kW”. Standarden sætter krav til udførelse af varmepumpeinstallationer til den type boliger, som er
omfattet af den abonnementsordning, der foreslås indført med lovforslaget. Udføres installationen
af en varmepumpe efter denne standard, vil dette medvirke til at sikre, at varmepumpen opnår den
forventede energieffektivitet til glæde for miljøet og den enkelte boligejer.
Derfor foreslår Dansk Standard, at der i lovforslaget indskrives en udtrykkelig hjemmel i den
foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 2, nr. 4, i lov om fremme af besparelser i energiforbruget, jf.
nedenfor, til at fastsætte et krav om, at den nye standard for installation af varmepumper skal
følges, når der ydes tilskud til installation af varmepumper under den foreslåede
abonnementsordning.
Det fremgår af lovforslaget, at den virksomhed som installerer varmepumpen og tilbyder den til
boligejeren på en abonnementsbasis selv har et incitament til at sikre, at varmepumpen har den
fornødne energieffektivitet. Men set ud fra et hensyn til at sikre, at staten får mest mulig
energieffektivitet for de ydede tilskud og af hensyn til at sikre den foreslåede ordning rent faktisk
bidraget med de forventede energieffektiviseringer og CO2-reduktioner, bør varmepumper
installeret under den foreslåede ordning installeres efter den omtalte standard, DS 1150.
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København
Sendt pr. mail til ETE@ens.dk og CHHL@ens.dk
2019-12-06
2
Konkret anbefaler Dansk Standard, at der i lovforslagets § 1, nr. 7, hvormed der indsættes en ny §
7 i lov om fremme af besparelser i energiforbruget, indskrives i stk. 2, nr. 4, efter ”de betingelser,
der skal opfyldes for at kunne opnå tilsagn om tilskud,” tilføjes sætningen ”herunder om
overholdelse af bestemte standarder”, samt at der i lovforslagets bemærkninger til den foreslåede
§ 7, stk. 2, nr. 4, tilføjes, at det i forbindelse med fastsættelse af regler om de betingelser, der skal
opnås for at kunne opnå tilsagn om tilskud forventes, at det under abonnementsordningen bliver
et krav, at varmepumpeinstallationen installeres efter DS 1150.
I Dansk Standard stiller vi os meget gerne til rådighed for en videre drøftelse vedr. ændring af loven,
samt det videre arbejde med at indarbejde standarderne i bekendtgørelserne omhandlende
fremme af energibesparelser.
Med venlig hilsen
Rina Ronja Kari
Public Affairs Konsulent
D: 39966101 | M: 26701816
Mail: rrk@ds.dk
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K.
Att.: Elsbeth Teichert
Odense, den 6. december 2019
Vedr.: Journalnummer 2019-89852 vedr. høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om fremme af
besparelser i energiforbruget, lov om fremme af energibesparelser i bygninger, afskrivningsloven og
ligningsloven samt ophævelse af en række love under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område af
den 8. november 2019
Danske Bygningskonsulenter takker for muligheden for at aflevere et høringssvar. Dette brev skal betragtes
som høringssvaret fra Danske Bygningskonsulenter, som repræsenterer de uafhængige små og mellemstore
energimærkningsvirksomheder på det danske marked.
Danske Bygningskonsulenter har to kommentarer til den fremsendte høring vedr. ændringsforslag til lov om
fremme af energibesparelser i bygninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 841 af 21. august 2019:
Ændringen til §12 stk. 1
I høringen foreslås i § 12, stk. 1, at >>energikonsulent<< ændres til: >>virksomhed eller person<<
Da personer ikke kan energimærke en bygning, giver det ikke mening at skrive personer.
Derfor foreslås i stedet følgende ændring: >>energikonsulent<< ændres til: >>certificeret virksomhed<<
Udvidelse af bemyndigelsesbestemmelsen
I § 4, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:»Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere fastsætte regler
om, i hvilke andre tilfælde energimærkningen mister sin gyldighed.«
Danske Bygningskonsulenter mener, at det er vigtigt, at energimærkninger, som ikke er retvisende, altid først
forsøges rettet gennem berigtigelse.
Danske Bygningskonsulenter er enige med hensigten til ændringen, når det nævnte eksempel (at der ikke
findes et ansvarligt certificeret energimærkningsfirma) forekommer i praksis.
Udvidelsen af bemyndigelsesbestemmelsen synes meget bred, hvorfor Danske Bygningskonsulenter
foreslår, at de regler, som udvidelsen af bemyndigelsesbestemmelsen giver klima-, energi- og
forsyningsministeren til at fastsætte, i hvilke andre tilfælde energimærkningen mister sin gyldighed, skal
defineres (gerne i dialog med branchen), beskrives og offentliggøres til de certificerede
energimærkningsfirmaer.
Vi imødeser en konstruktiv dialog omkring indholdet af vores høringssvar.
Med venlig hilsen
Formand for Danske Bygningskonsulenter
Brian Aaboe
Tlf.: 28512809
Mail: formand@danskebygningskonsulenter.dk
J.nr. 2019-11-0305
Dok.nr. 157335
Sagsbehandler
Betty Husted
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
T 3319 3200
dt@datatilsynet.dk
datatilsynet.dk
CVR 11883729
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
Sendt til ete@ens.dk
Cc: chhl@ens.dk og jm@jm.dk
Høring over forslag til ændring af lov om fremme af besparelse i
energiforbruget, lov om fremme af energibesvarelse i bygninger,
afskrivningsloven og ligningsloven samt ophævelse af en række
love under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område
Ved brev af 8. november 2019 har Energistyrelsen anmodet om Datatilsynets eventuelle be-
mærkninger til ovennævnte lovforslag.
Følgende fremgår af lovforslagets § 1, nr. 7:
[…]
§ 7, stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud efter stk. 1, herunder om:
[…]
2) den dokumentation, der skal tilvejebringes for at kunne opnå tilsagn og for at kunne få
udbetalt tilskud efter dette kapitel, herunder krav til ansøger om ekstern kvalitetssikring af
ansøgningen,
[…]
§ 9. Klima-, energi- og forsyningsministeren gennemfører kontrol med, at reglerne i lovens
kapitel 3 og regler udstedt i medfør heraf samt vilkår i tilsagn overholdes.
Stk. 2. Ministeren og personer, der er særligt bemyndiget dertil, jf. § 19, har, hvis det skøn-
nes nødvendigt for at tilvejebringe oplysninger til brug for kontrolopgaver i henhold til
lovens kapitel 3 eller regler udstedt i medfør heraf, mod behørig legitimation og uden ret-
skendelse adgang til fysiske installationer i virksomheder og bygninger, hvortil der er gi-
vet tilsagn om tilskud til realisering af energibesparelser eller energieffektiviseringer efter
denne lov. På tilsvarende måde har ministeren og personer, der er særligt bemyndiget
dertil, adgang til virksomheders regnskaber, forretningsbøger, papirer m.v., herunder ma-
teriale, der opbevares i elektronisk form.
Stk. 3. Tilsagnsmodtager og af denne bemyndigede personer skal yde den fornødne vej-
ledning og hjælp ved kontrollens gennemførelse og skal på begæring udlevere eller ind-
sende det i stk. 2 nævnte materiale til ministeren eller personer, der er særligt bemyndi-
get dertil.
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrol af de foranstaltninger, der ydes
tilskud til efter lovens kapitel 3 eller regler udstedt i medfør heraf.
[…]
Følgende fremgår af lovforslagets § 2, nr. 8:
2. december 2019
Side 2 af 2
§ 25 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at kommunika-
tion om forhold, som er omfattet af denne lov, af bestemmelser fastsat i henhold til loven
eller af EU-retsakter om forhold omfattet af loven, skal ske digitalt. Ministeren kan herun-
der udstede regler om anvendelse af et bestemt digitalt system og om fritagelse for ob-
ligatorisk anvendelse for visse personer og virksomheder.
Datatilsynet kan til orientering oplyse, at databeskyttelsesforordningen ifølge artikel 2, stk. 1,
finder anvendelse på behandling af personoplysninger, der helt eller delvis foretages ved hjælp
af automatisk databehandling, og på anden ikke-automatisk behandling af personoplysninger,
der er eller vil blive indeholdt i et register.
Personoplysninger defineres i forordningens artikel 4, nr. 1, som enhver form for information
om en identificeret eller identificerbar fysisk person. Ved en identificerbar fysisk person forstås
en fysisk person, der direkte eller indirekte kan identificeres.
Definitionen af personoplysninger omfatter alene fysiske personer, hvilket betyder, at virksom-
hedsoplysninger, dvs. oplysninger om juridiske personer, falder uden for forordningens anven-
delsesområde. Derimod er oplysninger om enkeltmandsvirksomheder omfattet, hvilket også
gælder virksomhedsoplysninger, der kan identificere enkeltpersoner.1
Datatilsynet bemærker, at enhver behandling, herunder indsamling, af personoplysninger, der
er omfattet af databeskyttelsesforordningens anvendelsesområde, skal ske på baggrund af et
lovligt grundlag i forordningens artikel 6. Dette gælder også, hvis oplysningerne indsamles fra
offentligt tilgængelige registre.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, er behandling af personoplysninger lov-
lig bl.a., hvis behandling er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den
dataansvarlige, jf. artikel 6, stk. 1, litra c, eller hvis behandling er nødvendig af hensyn til ud-
førelse af en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig myndigheds-
udøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.
Datatilsynet henstiller, at Energistyrelsen overvejer, om der vil ske behandling af personoplys-
ninger som følge af lovforslaget.
Datatilsynet henstiller endvidere, at Energistyrelsen – i det omfang der er tale om behandling
af personoplysninger – overvejer på hvilket grundlag i databeskyttelsesforordningens artikel
6, behandlingen kan ske.
Datatilsynet forudsætter i øvrigt, at enhver behandling af personoplysninger foranlediget af ud-
kastet vil ske i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslo-
ven, herunder de grundlæggende principper for behandling af personoplysninger i databeskyt-
telsesforordningens artikel 5.
Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets lovafdeling til orientering.
Med venlig hilsen
Betty Husted
1 Databeskyttelsesforordningen – og de retlige rammer for dansk lovgivning. Betænkning nr. 1565, Bind I, side 45.
HOFOR A/S
Ørestads Boulevard 35 | 2300 København S | Telefon 33 95 33 95 | CVR-NR. 1007 3022 | www.hofor.dk
Plan-Fjernvarme Bygas & Kraftvarme
Direkte tlf. 2795 2787
E-mail jachog@hofor.dk
Dato 6.12.2019
Hørringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om
fremme af besparelser i energiforbruget, lov om fremme af
energibesparelser i bygninger, afskrivningsloven og
ligningsloven samt ophævelse af en række love under Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriets område
HOFOR takker for muligheden for at kommentere på forslag til lov om ændring af lov om
fremme af besparelser i energiforbruget mv.
HOFOR har gennem mange år arbejdet målrettet med at undgå energispild hos
energiforbrugerne og derigennem givet et væsentligt bidrag til at øge energieffektiviteten
og fremme den grønne omstilling. Arbejdet er hovedsageligt sket som konsekvens af
den frivillige aftale mellem klima-, energi-, forsyningsministeren og energiselskaberne,
bedre kendt som energispareaftalen.
Ved udløbet af den nuværende energispareaftale vil HOFOR fortsat arbejde med
energieffektivisering, og HOFOR ønsker at stille den store viden på området til rådighed
for den fremadrettede indsats. HOFOR noterer sig derfor med tilfredshed, at der på
finansloven forventes at være hjemmel til at anvende en del af tilskudspuljens midler til
understøttende aktiviteter, herunder samarbejde og partnerskaber med bl.a.
forsyningsselskaber.
HOFOR foreslår, at der ved udmøntningen af bygningspuljen sikres fokus på at opnå
den optimale effekt af de gennemførte energirenoveringer. HOFOR’s erfaringer viser, at
der i nogle tilfælde spares mindre energi efter gennemførsel af en energirenovering end
forventet. Dette skyldes i høj grad manglende opfølgning på effekterne af de
gennemførte renoveringer. Effekten kan eksempelvis reduceres, hvis indetemperaturen
forøges, varmeanlægget ikke er indreguleret ordenligt osv. Det er i den forbindelse
særligt relevant, at udnytte potentialerne ved aktiv brug af den store mængde data, som
energiforsyningsvirksomhederne råder over qua udrulningen af fjernaflæste el-,
fjernvarme- og gasmålere.
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
HOFOR A/S
Ørestads Boulevard 35 | 2300 København S | Telefon 33 95 33 95 | CVR-NR. 1007 3022 | www.hofor.dkSide
2 af 3
HOFOR foreslår derfor to konkrete tiltag:
1. Støttemodtagere tilbydes en bonus på f.eks. 10% af støttebeløbet, hvis
energiforbruget efter renoveringstiltag rent faktisk falder til det forventede forbrug
pr. kvadratmeter. Opfølgning på dette kunne eksempelvis ske ved, at ansøgerne
i forbindelse med ansøgningen accepterer, at energiforsyningsvirksomheder eller
andre aktører i løbet af det første år eller to følger op på, om energiforbruget
falder til det forventede niveau. Hvis forbruget ikke udvikler sig som forventet,
kan energiselskabet bl.a. tilbyde vejledning i indregulering af varmesystemet,
rådgive om at besparelserne kan blive ædt om, hvis kunder skruer for meget op
for indetemperatur efter en renovering osv. Hvis forbruget rent faktisk falder til
det forventede forbrug efter en periode udløses efterfølgende en bonus.
2. Energiforsyningsvirksomheders data om energiforbrug indtænkes fra start i
evaluering af ordningen. Her tænkes bl.a. på, at der bør være mulighed for, at
sammenligne det målte årlige energiforbrug før gennemførsel af
energirenoveringer med det målte årlige energiforbrug efter gennemførsel
fremfor alene at tage udgangspunkt i et teoretisk energiforbrug i energimærket,
når effekten af ordningen skal evalueres. HOFOR noterer sig i den forbindelse,
at det af lovbemærkningerne fremgår, at der kan fastsættes vilkår om, at
tilskudsmodtager skal stå til rådighed for og bidrage til erfaringsopsamling og
evaluering af ordningen. HOFOR foreslår i den forbindelse, at det af vilkårene for
modtagelse af tilskud skal fremgå, at tilskudsmodtager accepterer at data om det
faktiske energiforbrug både før og efter den gennemførte renovering kan
indsamles af Energistyrelsen direkte fra energiforsyningsvirksomheder mv. til
brug for evaluering af ordningen. De indsamlede data kan også anvendes til at
udvikle nye tiltag, værktøjer og services, der fremmer energieffektivisering.
HOFOR fortolker den gældende § 15 stk. 2. i Bekendtgørelse om energivirksomheder
og bygningsejeres oplysningsforpligtelser overfor slutkunder om energiforbrug og
fakturering m.v. sådan at det indenfor rammerne heraf vil være muligt for
energiforsyningsvirksomheder at bidrage til eksempelvis et initiativ som skitseret i pkt. 1
ovenfor overfor egne kunder. HOFOR foreslår, at Energistyrelsen vurderer om de
påtænkte modeller for partnerskaber med energiforsyningsvirksomheder kan rummes
inden for nævnte bekendtgørelse eller om der eventuelt er behov for justering heraf alt
afhængigt af omfanget af involvering af energiforsyningsvirksomheder efter 2020.
HOFOR foreslår, at det overvejes at udvide § 6 stk. 1, nr. 3 i lov om fremme af
besparelser i energiforbruget, så ministeren også kan fremme energieffektivisering i
bygninger ud over den eksisterende mulighed for fremme af energieffektive produkter,
anlæg eller processer gennem indgåelse af aftaler mellem erhvervsvirksomheder,
forbrugere mv.
HOFOR A/S
Ørestads Boulevard 35 | 2300 København S | Telefon 33 95 33 95 | CVR-NR. 1007 3022 | www.hofor.dkSide
3 af 3
I forbindelse med ændringer i lov om fremme af energibesparelser i bygninger foreslår
HOFOR, at det overvejes at ændre kravet i §20 om at energimærker skal opsættes, så
de er synlige for brugere af bygningen i bygninger, der ejes eller bruges af offentlige
institutioner og virksomheder m.v. Kravet betyder, at op til 10 år gamle energimærker
skal hænge synligt i administrationsbygninger i forbindelse med kraftvarmeanlæg,
spildevandsanlæg mv., hvor offentligheden ikke har adgang.
Kravet i §20 kunne alternativt affattes så det er i overensstemmelse med
bygningsdirektivet, som kun kræver, at energimærket opsættes i bygninger over 500
m2, der anvendes af offentlige myndigheder og ofte besøges af offentligheden.
HOFOR foreslår samtidigt, at der i stedet stilles krav om øget anvendelse af data ved at
synliggøre bygningens faktiske årlige og/eller månedlige energiforbrug for brugerne i alle
bygninger anvendt af offentlige institutioner og virksomheder, herunder
administrationsbygninger mv. Et sådan krav vurderer HOFOR vil have større effekt, da
brugerne af bygningen dermed bliver motiveret til at tænke over energirigtig adfærd og -
drift, særligt hvis brugerne kan konstatere at energiforbruget er steget i forhold til
tidligere år.
Afslutningsvis bemærker HOFOR, at det bør overvejes også at fremme
energieffektivisering i fjernvarmeproduktionen. Der kan i visse tilfælde være projekter,
hvor der er god samfundsøkonomi i at øge effektiviteten i varmeproduktionen,
eksempelvis gennem udbredelse af store varmepumper i fjernvarmesystemet, men hvor
der ikke er god selskabsøkonomi i gennemførsel af projekterne. Gennemførsel af
sådanne projekter vil kræve politisk beslutning om, at de selskabsøkonomiske
incitamenter skal afspejle de samfundsøkonomisk bedste løsninger.
HOFOR stiller sig naturligvis til rådighed for uddybning af ovenstående forslag og
bemærkninger.
Med venlig hilsen
HOFOR A/S
Jacob Høgh
Chefkonsulent
Direkte tlf. 2795 2787
E-mail jachog@hofor.dk
Dato: 3. december 2019
Sags ID: SAG-2019-06405
Dok. ID: 2849045
E-mail: KSL@kl.dk
Direkte: 3370 3194
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 1
NOTAT
KL’s høringssvar til lovforslag om energibesparelse i
bygninger mv
KL takker for muligheden for at kunne afgive høringssvar til lovforslag om
energibesparelse i bygninger mv. Det skal bemærkes, at der tages forbehold
for en evt. politisk behandling af sagen.
Generelle bemærkninger
Lovforslaget indeholder 3 hovedpunkter:
1. Der etableres en erhvervspulje og en bygningspulje, hvor der kan
søges tilskud til energibesparende projekter. Der nævnes eksemplet
konvertering fra oliefyr til varmepumpe.
2. Misvisende energimærker kan gøres ugyldige
3. Ophævelse af en række gamle overflødige love, hvor der i flere år
ikke har været tilknyttet bevillinger.
KL finder overordnet høringsmaterialet positivt. Det bliver dog interessant at
følge, hvem som får og ikke får tilskud iht. punkt 1 om fremme af energibe-
sparelser i bygninger.
Detaljerede bemærkninger
Den eneste sætning, KL umiddelbart har kommentarer til, er i afsnit
2.1.2.2.1. Tilskudspulje til energibesparelser og energieffektiviseringer i byg-
ninger (bygningspuljen), hvor der nederst på side 16 står, at et formål er at
”reducere antallet af støttede energirenoveringsprojekter, der fører til små
energibesparelser”.
KL kan ikke umiddelbart læse, hvordan små energibesparelser er defineret.
Men alt efter hvordan det defineres, kan det have en betydning for, hvordan
kommunerne kan sammensætte vedligeholdelsesprojekter, hvor energibe-
sparelsen og den medfølgende investering kun er en mindre, men potentielt
afgørende, faktor, ift. hvordan vedligeholdelsesmidler bliver allokeret.
Med venlig hilsen
Kristoffer Slottved
Dato 6. december 2019
Side 1 af 2
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
København
Høringssvaret er sendt elektronisk til ete@ens.dk med kopi til chhl@ens.dk
Jnr. 2019-89852
Høring over forslag til lov om ændring af lov om fremme af besparelser i
energiforbruget, lov om fremme af energibesparelser i bygninger,
afskrivningsloven og ligningsloven samt ophævelse af en række love under Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriets område
Generelle bemærkninger
Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at Energispareordningen ikke forlænges ved
dens udløb i 2021, og at der i henhold til energiaftalen af juni 2018 implementeres en ny
energispareindsats med formålet om at øge effekten af energieffektiviseringsprojekter.
Den nuværende ordning har således været dyr for forbrugerne og uigennemsigtig, og vi
ser derfor mange gode elementer i indførelsen af nye markedsbaserede tilskudspuljer
finansieret over Finansloven. Der er dog en række elementer i høringsudkastet, som
bekymrer Landbrug & Fødevarer, og som vi ønsker adresseret dels i rammelovgivningen
og dels i de kommende bekendtgørelser for de respektive tilskudspuljer. Helt
grundlæggende havde vi gerne set en større prioritering af denne dagsorden i form af
flere tilskudsmidler i erhvervspuljen, da det er vores erfaring, at der fortsat findes et stort
potentiale for energieffektiviseringer i erhvervet, herunder landbruget, hvilket vi anser som
et omkostningseffektivt virkemiddel til at nedbringe drivhusgasudledningerne. Med de nye
kriterier og vilkår for tilskud, ser vi desværre også en risiko for, at den kommende
erhvervspulje vil tilgodese energibesparelser i større virksomheder, hvorimod SMV’erne
kan få svært ved at få understøttet deres energispareprojekter. Disse bekymringer
udfoldes i nedenstående bemærkninger.
Principper for erhvervspuljen
Landbrug & Fødevarer er tilfredse med, at der i tilrettelæggelsen af erhvervspuljens
ansøgningsrunder tages hensyn til, at afviste projekter hurtigst muligt kan få
genbehandlet reviderede ansøgninger, så projekterne ikke falder på gulvet ved at
ansøger prioriterer sine midler anderledes i perioden ml. ansøgningsrunderne. Vi vil i den
sammenhæng gerne opfordre til, at Energistyrelsen kommunikerer de nye tilskudsregler
ud så snart rammerne for puljerne fastlægges. Dermed vil potentielle ansøgere hurtigst
muligt kunne tilpasse deres projektideer til de nye ansøgningsvilkår, og det vil være
muligt at afvikle en ansøgningsrunde i begyndelsen af 2021.
Landbrug & Fødevarer er således bekymrede for, at energispareindsatsen risikerer at gå
fuldstændig i stå frem mod 2021. Det er vores indtryk, at der i 2020 kun vil være
beskeden efterspørgsel på energibesparelser blandt energiselskaberne. Dette betyder
reelt, at der ikke vil være nogen tilskudsmuligheder i et helt år, hvilket igen vil betyde, at
mange projekter ikke vil blive igangsat og at mange vil afvente med at initiere projekter, til
den nye ordning træder i kraft.
I henhold til § 8 stiller Landbrug & Fødevarer sig kritisk overfor forslaget om, at udbetaling
af tilskud først sker, når projektet er gennemført. I kraft af, at energisynskonsulenter ikke
længere kan påtage sig den økonomiske risiko ift. udbetaling på baggrund af
Side 2 af 2
projekternes faktiske energibesparelse, da slutbrugerne nu skal ansøge direkte om
tilskuddet ved Energistyrelsen, er dette med til at skabe en større usikkerhed for ansøger.
Denne usikkerhed forstærkes endvidere af muligheden for reduktion eller tilbagebetaling
af tilskudsmidler jf. § 10.
Kriterier for tildeling af midler i erhvervspuljen
Helt overordnet ser Landbrug & Fødevarer prioriteringen af ”at fremme størst mulige
energibesparelse pr. tilskudskrone samt at fremme så høj additionalitet som mulig”, som
en fornuftig disposition. Vi er dog bekymrede for, at det ensporede fokus på pris pr. kWh,
sammenholdt med at der ikke længere er mulighed for at aggregere projekter gennem en
energisynskonsulent, vil føre til, at puljen kun tilgodeser de ”nemme besparelser” i større
virksomheder. Det er således vores bekymring, at projekterne i SMV-segmentet har
svært ved at nå et omfang, hvor de kan nå ned på en pris, der kan konkurrere med
projekttyper, der kan gennemføres i større og mere energitunge virksomheder, hvor det
er muligt at aggregere projekter, der ikke er additionelle, og som driver støtteniveauet
ned. Dette forstærkes af kravet om lange tilbagebetalingstider og den førnævnte
finansielle risiko, som virksomheden pålægges.
Udbredelse af skrotningsordningen
I Landbrug & Fødevarer er vi tilfredse med, at der indføres en skrotningsordning mhp. at
fremme brugen af varmepumper og udfasning af oliefyr. Med energiaftalen blev det
besluttet at målrette ordningen mod oliefyr uden for de kollektive fjernvarme- og gasnet.
Vi ser dog gerne en nærmere redegørelse for, hvor mange oliefyr der fortsat findes uden
for de kollektive fjernvarme- og gasnet, og om man ikke med fordel kunne udvide
ordningen til også at omfatte oliefyrede boliger inden for nettet, for at opnå en højere
udbredelse af ordningen. Vi mener ligeledes, at der med fordel kan afsættes
tilskudsmidler til ansøgere, der foretrækker at investere i eget anlæg i stedet for at indgå i
en abonnementsordning.
Afsluttende bemærkninger
Landbrug & Fødevarer ser gerne, at de kommende tilskudspuljer vil adressere
ovenstående udfordringer og sikre en højere gennemsigtighed i bevillingerne, end hvad
tilfældet har været i den nuværende energispareordning. Vi ser derfor også frem til, at
den nærmere udmøntning af tilskudspuljerne fremlægges med bekendtgørelserne, og
Landbrug & Fødevarer vil gerne inddrages i processen med at udforme kriterier og vilkår,
der vil gælde for udbuddet under erhvervspuljen.
Vi står selvfølgelig til rådighed for yderligere uddybning af ovenstående, og vil gerne
forbeholde os retten til at vende tilbage med yderligere information, hvis vi finder behov
herfor.
Med venlig hilsen
Simon Horsholt
Konsulent
Miljø, Klima og Bæredygtighed
D +45 3339 4291
M 2785 2384
E simh@lf.dk
1
Rådet for Grøn Omstilling Kompagnistræde 22, 3. Telefon +45 33 15 09 77
Chr. Jarby 1208 København K info@rgo.dk
Energistyrelsen
Att: Elsbeth Teichert, ETE@ens.dk
kopi til CHHL@ens.dk
6. december 2019
Høring over forslag til lov om ændring af lov om fremme af besparelser i
energiforbruget, lov om fremme af energibesparelser i bygninger,
afskrivningsloven og ligningsloven samt ophævelse af en række love under
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område - journalnummer 2019-89852
Rådet for Grøn Omstilling (tidligere Økologisk Råd) takker for at være blevet indbudt til høringen
om lovforslaget om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget mm.
Vi har kun kommentarer til de dele af lovforslaget, som vedrører implementeringen af
støtteordningerne til fremme af energibesparelser i bygninger og proces og skrotningsordningen
for oliefyr. Vi har ingen kommentarer til de øvrige dele af lovforslaget, som vedrører
energibesparelser i det offentlige, præcisering af hjemler i forbindelse med
energimærkningsordningen sanering af gamle tilskudslove mv.
Vi har først en række overordnede kommentarer til den overordnede rammer for de tre
støtteordninger og herefter bemærkninger til de enkelte ordninger.
Overordnede kommentarer:
De tre støtteordninger erstatter den tidligere energispareordning, hvorefter energiselskaberne var
forpligtet til at gennemføre energibesparelser. Vi finder det beklageligt, at den samlede
økonomiske ramme for ydelse af støtte til energibesparelser er blevet drastisk reduceret for den
fremtidige indsats. Til og med 2020 er rammen for støtte til energibesparelser på ca. 1,5 mia. kr.
Med de nye ordninger indskrænkes rammen til ca. en tredjedel, nemlig 520 mio. kr. pr år fra 2021
og frem. Selv om de nye ordninger administreres mere effektivt, således at der opnås større
energibesparelser per støttekrone end under den eksisterende ordning, frygter vi, at der vil være
tale om betydelig reduktion af indsatsen for energibesparelser.
Dette rejser efter vores opfattelse tvivl om, hvorvidt Danmark vil være i stand til at leve op til sine
forpligtelser om gennemførelser af energibesparelser i henhold til art. 7, 7a og 7b i EU’s
Energieffektiviseringsdirektiv (EED), der indeholder en forpligtelse til gennemførelse af
energibesparelser svarende til 0,8 % af energiforbruget per år.
Denne tvivl forstærkes af, at lovforslagets bemærkninger ikke indeholder en vurdering af
omfanget af de energibesparelser, der forventes opnået, og hvorledes ordningen forventes at
bidrage til opnåelsen af den nationale forpligtelse til gennemførelse af energibesparelser.
2
Rådet for Grøn Omstilling Kompagnistræde 22, 3. Telefon +45 33 15 09 77
Chr. Jarby 1208 København K info@rgo.dk
For at give en bedre baggrund for vurderingen af lovforslaget i den videre behandling, skal vi
derfor foreslå, at bemærkningerne udvides med en beregning af de forventede energibesparelser
og en vurdering af disse i forhold til opfyldelsen af spareforpligtelsen i EED.
Hvad angår opfølgningen af ordningerne foreslår vi, at det i bemærkningerne til lovforslaget
præciseres, at
• der fastlægges operationelle mål og succeskriterier for ordningerne, som blandt andet
omfatter omfanget af de besparelser, der ønskes opnået,
• der udarbejdes årligt en redegørelse for ordningerne, der omfatter ydelsen af tilskud og
som viser fremdriften i forhold til de fastsatte mål. Denne redegørelse bør gøres offentligt
tilgængeligt og lægges til grund for en vurdering af beslutning af behovet for justeringer i
ordningens administration
• der i sidste halvdel af 2024 udarbejdes en uafhængig evaluering af ordningen, der giver
mulighed for at vurdere ordningens resultater ud fra de fastsatte mål og succeskriterier.
Tilskud til energibesparelser i bygninger (bygningspuljen)
Vi vil gerne kvittere for, at en række af de forslag om puljens tilrettelæggelse, som Rådet tidligere
har fremsat, afspejles i bemærkningerne til lovforslaget. Dette gælder for:
• Udmøntningen af ordningen som en tilskudsordning med direkte tilskud til bygningsejeren,
og ikke som en udbudsordning, hvor der gives tilskud til aktører, der påtager sig en
forpligtelse til gennemførelse af energibesparelser i bygninger. Det er vores vurdering, at
der i Danmark ikke findes virksomheder, der er i stand til at påtage sig sådanne
forpligtelser i forhold til energibesparelser i bygninger. Udmøntningen ved udbud ville
derfor have medført ineffektivitet eller skabt problemer i forhold til afløb af puljemidlerne.
• Etablering af konkurrence om midlerne med flere årlige udbudsrunder. Vi skal i denne
forbindelse opfordre til, at der gennemføres så mange runder som muligt for sikre, at
bygningsejerne, der søger om tilskud, ikke skal vente for længe for at få afgjort, om de kan
få tilskud.
• Gennemførelse af understøttende aktiviteter. Vi støtter, at der anvendes puljemidler til
understøttende aktiviteter for ordningen, som giver mulighed for at inddrage de
involverede aktører i en bred indsats til målretning og effektivisering af puljemidlerne.
Specielt lægger vi vægt på, at kommunerne motiveres til at tage lokale initiativer til
fremme af energibesparelser i kommunens boliger, og herunder bidrage til en målretning
af puljemidlerne. Det er vores vurdering, at en aktiv kommunal indsats kan ”geare”
puljemidlerne i den forstand, at puljen anvendes som grundlag for at sætte lokale
aktiviteter i gang, der medfører en øget indsats for energibesparelser, som kan videreføres
også efter ophøret af puljen. Det er imidlertid en mangel, at beskrivelsen af hvilke
3
Rådet for Grøn Omstilling Kompagnistræde 22, 3. Telefon +45 33 15 09 77
Chr. Jarby 1208 København K info@rgo.dk
aktiviteter, der påtænkes iværksat, er meget kortfattet. Det er også en mangel, at det ikke
fremgår hvor store midler, der afsættes til formålet. Vi foreslår derfor, at bemærkningerne
udvides dels med en uddybende beskrivelse af hvilke type aktiviteter, der påtænkes
iværksat, og hvor mange penge, der afsættes til formålet. Vi foreslår, at der afsættes
tilstrækkelige midler til de understøttende aktiviteter til sikring af en bred og omfattende
indsats.
Rådet støtter endvidere, at energimærkningen af bygninger får en fremtrædende rolle ved ydelsen
af tilskud. Det vil bidrage til at tilskuddene målrettes de bygninger, hvor der opnås størst effekt.
Det kan også medvirke til, at ansøgningsprocessen forenkles, og at kravene til dokumentation i
forbindelse med ansøgning forenkles.
Vi har til sidst en række spørgsmål til ordningen, som vi foreslår, bliver besvaret i den udgave af
bemærkningerne til lovforslaget, som forelægges for Folketinget ved lovens fremsættelse.
• Fordeling af puljen mellem forskellige brugergrupper. Det fremgår, at tilskuddet målrettes
helårsboliger. Dette omfatter dels enfamiliehuse, som bebos af ejeren, etageboliger med
ejer- eller andelsboliger, private udlejningsboliger og almene boliger. Etageboligerne er
ofte drevet af professionelle administratorer, som i princippet hurtigt kan sætte sig ind i
ordningens regler og indsende store tilskudsansøgninger for flere bygninger ad gangen.
Hvis alle ansøgninger vurderes på lige linje med hinanden i forbindelse med udbuddet af
puljemidler, kan dette bevirke, at puljen tømmes hurtigt af de store, velorganiserede
bygningsejere som fx almene boligforeninger eller administratorer af bygningsporteføljer
af private udlejningsboliger. Dette vil være uheldigt, idet det store potentiale for
energibesparelser findes blandt parcelhusene.
Derudover vil det også være uheldigt, hvis puljemidler anvendes til renoveringer af private
udlejningsboliger som led i udnyttelsen af boligreguleringslovens §5, stk. 2, der giver
mulighed for drastiske forhøjelser af huslejen som følge af renoveringer. Dels er disse
renoveringer særdeles rentable for udlejerne i forvejen, og anvendelse af puljemidlerne i
den forbindelse vil formentligt ikke give anledning til additionelle besparelser. Dels finder vi
det forkert, at der ydes statslige tilskud, der benyttes til at kræve huslejeforhøjelser, der
langt overstiger forrentningen af omkostningen til energiforbedringen.
• Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at bygningspuljen i udgangspunktet ikke
udgør statsstøtte, idet tilskuddene tildeles boliger og ikke virksomheder. Samtidigt
fremgår, at der kan være tale om statsstøtte, hvis støtten ydes til udlejningsboliger, eller
hvis der foregår erhvervsmæssige aktiviteter i boligen. Det fremgår videre, at der i det
omfang, der er tale om statsstøtte, vil støtten blive ydet efter reglerne i Gruppefritagelses-
eller de minimis forordningerne. Der savnes imidlertid en redegørelse for, hvorledes man
har tænkt sig at afgrænse de bygninger, hvor der ikke er tale om statsstøtte, og de
bygninger, hvor tilskud ydes efter de gældende forordninger.
4
Rådet for Grøn Omstilling Kompagnistræde 22, 3. Telefon +45 33 15 09 77
Chr. Jarby 1208 København K info@rgo.dk
Derudover savnes der også en redegørelse for, hvor meget, det planlægges at yde i tilskud.
Vi foreslår, at der redegøres for dette i bemærkningerne. Vores generelle holdning til dette
er, at store tilskud (i forhold til de samlede omkostninger) vil indebære et fald i
additionaliteten, hvis der ydes mere end nødvendigt er for at tilskynde bygningsejeren til at
gennemføre energibesparelsen. På den anden side skal tilskuddet ikke være så lille (i
forhold til de samlede omkostninger), at det ikke har en tilskyndelseseffekt. Det gælder
derfor at finde en balance, og vi foreslår, at der redegøres herfor i bemærkningerne til
lovforslaget.
Tilskud til energibesparelser i erhverv (erhvervspuljen).
Vi finder det ikke hensigtsmæssigt, at det er valgt at udmønte ordningen som tilskudsordningen
med direkte tilskud til slutbrugerne, og ikke – som det fremgår af aftalen – ved ”udbud, hvor
aktører byder ind med en given mængde besparelser til en given pris”.
Det er vores vurdering, at der i modsætning til bygningspuljen i kraft af den eksisterende
energispareordning, er etableret virksomheder, der er i stand til at være aktører eller
mellemmænd, der kan påtage sig en forpligtelse at gennemføre energibesparelser i virksomheder.
Det er endvidere vores vurdering, at der på den måde kan skabes incitamenter til gennemførelse
af flere besparelser end ved ydelse af tilskud til slutbrugeren. Desuden vil disse aktører kunne
gennemføre besparelser i SMV-segmentet og samle disse besparelser i fælles ansøgninger om
tilskud. Med den foreslåede ordning tabes SMV-segmentet fuldstændigt, idet det vil være for
administrativt tungt for virksomhederne at søge tilskud og for myndigheden at administrere
sådanne små tilskud.
Vi vil desuden anbefale, at erhvervspuljen sammentænkes med energisynsordningen, således at
resultaterne fra energisynene fx benyttes som dokumentation i forbindelse med ansøgninger om
tilskud. Herved sikres også, at de obligatoriske energisyn fører til konkrete energibesparelser i
virksomhederne.
Derudover savnes der – ligesom ved bygningspuljen – en redegørelse for hvor meget, det
planlægges at yde i tilskud.
Endelig savnes en beskrivelse af, om det planlægges at gennemføre understøttende aktiviteter, og
i givet fald hvilken type aktiviteter.
Tilskud til fremme af varmepumper (Skrotningsordningen).
Rådet støtter, at ordningen administreres som abonnementsordning frem for ydelsen af et tilskud
til slutbrugeren til indkøb af en varmepumpe.
Det er vores vurdering, at ydelse af direkte tilskud til slutbrugeren indebærer fare for, at
bygningsejere, der har nem adgang til finansiering af en varmepumpe sandsynligvis vil være de
første til at søge tilskud, og dermed tømme tilskudspuljen. Ydelse af tilskud ved abonnement vil
5
Rådet for Grøn Omstilling Kompagnistræde 22, 3. Telefon +45 33 15 09 77
Chr. Jarby 1208 København K info@rgo.dk
derimod udgøre et alternativ, som kan benyttes af bygningsejere, der ikke har så nem adgang til
finansiering.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at puljen tænkes udmøntet således at
virksomheder, der ønsker at tilbyde varmepumper på abonnement, først skal prækvalificeres,
hvorefter de kan søge tilskud på
Vi vurderer, at dette ikke er en hensigtsmæssig måde at fordele tilskuddene på, idet tilskudspuljen
ikke udnyttes til at skabe en effektiv konkurrence mellem virksomhederne om effektivisering og
billiggørelse af levering af varmepumper på abonnement. Erfaringen fra den eksisterende ordning
viser, at der er en tendens til en geografisk opdeling af markedet for de eksisterende leverandører
af varmepumper. Det indikerer, at konkurrencen mellem leverandørerne inden for de enkelte
geografiske områder er svag. Hvis der ydes tilskud til leverandørerne i en situation, hvor der ikke
er et stærkt konkurrencepres, kan det betyde, at tilskuddet helt eller delvist inddrages af
leverandørerne til at øge deres overskud i stedet for at reducere varmeprisen for slutbrugerne.
Vi foreslår derfor, at ydelsen af nye tilskud bør benyttes som en anledning til at bryde op på dette
mønster, og i stedet for at bruge ordningen til at skabe en reel konkurrence mellem
tilskudsmodtagerne, der sikrer, at potentialerne for effektiviseringer ved indkøb, installering og
drift af varmepumper samt inddragelse af ekstern finansiering udnyttes, samtidigt med at
slutbrugerne garanteres rimelige vilkår ved indgåelse af aftaler om varmelevering.
Dette kan sikres ved en alternativ udmøntningsform baseret på, at potentielle leverandører af
varmepumper skal konkurrere indbyrdes om godkendelse til at opnå tilskud. Temaerne for denne
konkurrence kan eksempelvis være et af følgende to alternativer:
• levering af varme billigst muligt ved ydelse af et givet tilskud eller
• levering varme til en på forhånd fastsat maksimalpris med det mindste tilskud.
Det første alternativ sikrer forbrugerne billigst varme. Det andet sikrer, at tilskudspuljen strækkes
længere til ydelse af tilskud til flere varmepumper.
Tanken er således, at der gennemføres udbud af tilskudsydelsen på baggrund af disse kriterier, og
der udvælges et begrænset antal leverandører, der bedst lever op til kriterierne.
Der er selvfølgelig en række forhold, der skal overvejes nærmere ved gennemførelse af disse
udbud, herunder hvordan det sikres, at man opnår en geografisk dækning af alle dele af landet. Vi
bidrager gerne til en nærmere drøftelse af disse forhold.
En anden mangel er, at det ikke fremgår, hvorledes ydelsen af tilskud påtænkes koordineret med
støtten til abonnementsordninger for varmepumper til fjernvarmeforbrugere i de områder, hvor
fjernvarmeforsyningen nedlægges som følge af bortfaldet af grundbeløbet. Det forekommer
derimod som om, at de to ordninger påtænkes administreret hver for sig. Dette fremgår blandt af,
at støtten til tidligere fjernvarmeforbrugere er sat til 15.000 kr., per varmepumpe, hvorimod der i
skrotningsordningen er lagt op til et faldende tilskud jo flere varmepumper de enkelte
leverandører installerer. Det er vores vurdering, at man ved at lave fælles udbud af støtten for de
6
Rådet for Grøn Omstilling Kompagnistræde 22, 3. Telefon +45 33 15 09 77
Chr. Jarby 1208 København K info@rgo.dk
to ordninger kunne have opnået et stort volumen, der kunne have givet tilskudsmodtagerne et
reelt incitament til effektivisering ved udnyttelse af stordriftsfordele.
Derudover har vi enkelt bemærkning til lovforslagets tekst. Det fremgår af lovforslaget, at
installering af varmepumper karakteriseres som ”energibesparelse” eller ”energieffektivisering”.
Dette er misvisende, idet varmepumper i denne sammenhæng består i en konvertering af
varmeforsyningen fra olie til vedvarende energi (omgivelsesvarme) og el og ikke en
energibesparelse eller energieffektivisering. Hvis omgivelsesvarmen inddrages fuldt ud i
energibalancen for en varmepumpe, vil dette i mange tilfælde føre til, at bygninger med
varmepumper tilføres mere energi end ved forsyning med et oliefyr. Vi skal derfor opfordre til, at
formuleringen af lovforslaget genovervejes i dette lys.
Endelig vil vi anbefale, at det sættes som en betingelse for tilskud, at varmepumperne installeres
af godkendte VE-installatører for at sikre kvaliteten af de installerede varmepumper. Flere
rapporter viser, at der er svingende kvalitet af de udførte varmepumpeinstallationer i de private
boliger. Vi anbefaler desuden, at det sættes som betingelse, at varmepumpeinstallationerne
opfylder den nye standard for varmepumper DS 1150:2019.
Sluttelig vil vi anbefale, at Skrotningsordningen evalueres grundigt efter et stykke tid og herunder
om abonnementsordningerne som forudsat fjerner en række barrierer for forbrugerne, fx at
ordningen giver større teknisk og økonomisk tryghed for forbrugerne og, at de løser eventuelle
finansielle barrierer i områder, hvor det er svært at låne til forbedring af husene.
Skulle der være spørgsmål til vores høringssvar, står vi naturligvis til rådighed for en drøftelse.
Med venlig hilsen
Chr. Jarby
Seniorrådgiver
Rådet for Grøn Omstilling
Høringssvar fra SYNERGI vedr. lovforslag J.nr. 2019-89852
1
SYNERGIs høringssvar vedr. tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer
SYNERGI støtter regeringens lovforslag om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om
fremme af energibesparelser i bygninger, afskrivningsloven og ligningsloven samt ophævelse af en række love under
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
Tilfredshed med puljernes udformning
SYNERGI er positive over udformningen af erhvervspuljen til energibesparelser og energieffektiviseringer i
procesenergi i industri og serviceerhverv samt bygningspuljen til energieffektiviseringer i bygninger. Puljerne, der
er en udmøntning af initiativerne af Energiaftalen d. 29. juni 2018, er vigtige elementer i den grønne omstilling i
forhold til at nedbringe Danmarks energiforbrug, højne andelen af vedvarende energi og styrke Danmarks
forsyningssikkerhed.
SYNERGI bemærker imidlertid, at de i alt 500 mio. kr. til tilskud til energieffektivisering er en betydelig reduktion
af energispareindsatsen sammenlignet med den eksisterende energispareordning. SYNERGI vil derfor med
interesse følge det kommende arbejde med en klimahandlingsplan, der gerne skal sætte yderligere fokus på behovet
for energieffektivisering.
For som det fremgår af regeringens udkast til Danmarks endelige nationale energi- og klimaplan, der skal afleveres
til EU senest d. 31. december 2019, så er regeringen ”[…] aware, that the current measures fall short of reaching the energy
saving obligations under article 7 of Directive 2012/27/EU. This is partly due to the use of a frozen policy scenario, wherein only
measures from the period 2021-2024 are included.” Klimarådet har i deres statusrapport fra november 2019 i forlængelse
heraf vist, at Danmark ikke når i mål med sin EU energispareforpligtelse uden yderligere tiltag.
Det er positivt, at tilskudspuljerne bidrager til at opfylde Danmarks energispareforpligtelse, der løber i perioden
2021-2030, i henhold til artikel 7 i Energieffektiviseringsdirektivet (EED). Dog bemærker vi, at tilskudspuljerne
kun rækker frem mod 2024, og vi er derfor meget optagede af, hvorvidt regeringen har tænkt sig at forlænge
puljerne efter 2024, samt hvilke yderligere tiltag regeringen har tænkt sig at kigge på for at opfylde
energispareforpligtelsen i henhold til artikel 7, efter energispareindsatsen blev markant reduceret i Energiaftalen
2018.
SYNERGI anerkender, at timingen for indsendelse af Danmarks Nationale Energi- og Klimaplan ikke er optimal
i forhold til den igangværende politiske proces med vedtagelse af en klimalov med et ambitiøst reduktionsmål på
70 procent og opfølgende klimahandlingsplan. Det er derfor forståeligt, at der er behov for at kunne melde
yderligere initiativer ind senere. SYNERGI ser frem til konkretiseringen i en kommende klimahandlingsplan af
regeringens energieffektiviseringsudmeldinger, hvor SYNERGI imødekommer en skitsering af Danmarks
energispareindsats efter 2024 med henblik på energieffektiviseringsindsatsens økonomiske langsigtede fremtid.
Flere udbudsrunder i erhvervspuljen vil give størst additionalitet
Elementerne i erhvervspuljen må tilrettelægges, så puljemidlerne får størst mulig effekt og ikke favoriserer visse
typer virksomheder. SYNERGI fastholder derfor, at et afgørende element i puljen bør være, at antallet af årlige
Høringssvar fra SYNERGI vedr. lovforslag J.nr. 2019-89852
2
udbudsrunder er højt og behandlingstiden kort. Konkret foreslår SYNERGI mindst 11 årlige udbudsrunder og
dermed én runde månedligt med undtagelse af sommerferiemåneden.
En lang række fordele kan høstes gennem hyppige udbudsrunder. For det første sikres større kontinuitet i
styrelsens arbejdsstrøm end ved få udbud med spidsbelastningsperioder. For det andet mindskes udsving i pris pr.
kWh pr. leveår for de projekter, der tildeles støtte, da få udbud risikerer at lede til forsinkede effekter, forringet
kalibreringsevne for markedet og i sidste ende til prisfluktuationer. For det tredje vil hyppige udbudsrunder føre
til en mere omkostningseffektiv brug af puljemidlerne med højere additionalitetsgevinster til følge. Endelig vil
hyppige udbudsrunder modvirke favorisering af store virksomheder på bekostning af mindre og dermed mindre
energiforbrugende virksomheder. I virksomheder, hvor energieffektiviseringer kun fylder lidt i hverdagen og har
begrænset effekt på bundlinjen, er det altafgørende, at behandlingstiden er kort, så der hurtigt opnås klarhed over,
om projektet godkendes. Disse mindre virksomheder har ikke råd til længere perioder med uvished, og en månedlig
udbudsrunde, hvor projekter evalueres og besvares inden for den givne måned, er derfor optimal.
SYNERGI håber dermed, at en månedlig udbudsrunde for erhvervspuljen implementeres – ikke mindst fordi
SYNERGI ikke ser relevante ulemper ved forslaget i sammenligning med alternativet ved færre udbudsrunder.
SYNERGI ser desuden frem til en konkret løsning på problematikken omkring ubrugte midler. SYNERGI har
forståelse for, at puljemidler ikke kan overføres til efterfølgende år, men ser det som en forudsætning for ordningen,
at alle midler bruges til det tiltænkte formål, evt. via en opsamlingspulje sidst på året.
Flere ressourcer til styrelsens behandling af projekter
SYNERGI ønsker, at der tilføres flere ressourcer til styrelsens projektbehandling. Dette ønske tager afsæt i
SYNERGIs bekymring for, at manglende ressourcer i styrelsen har medført, at flere projekter i løbet af 2019 har
haft meget lang behandlingstid.
Informationsindsatsen afgørende for bygningspuljen
SYNERGI bemærker, at det er væsentligt, at informationen omkring den nye bygningspulje påbegyndes så tidligt
som muligt i 2020 for at opnå et kendskab blandt danskerne. Man kan derfor med fordel overveje, hvorvidt puljens
størrelse i starten af puljens levetid bør være mindre end senere i puljens levetid.
SYNERGI støtter ugyldiggørelse af mangelfulde eller misvisende energimærker
SYNERGI støtter det lovpligtige energimærke af bygninger. Energimærkning er vigtigt styringsinstrument til at
måle energieffektiviteten og dermed klimabelastning fra Danmarks bygningsmasse. Samtidig er det godt for
borgernes privatøkonomi, da borgerne får lettere ved gennemskue de årlige energiomkostninger forbundet med
bygningen.
SYNERGI er også af den opfattelse, at energimærkets troværdig er fundamental for energispareindsatsen i
bygninger. Derfor er det vigtigt at højne energimærkets troværdig og få ryddet op. SYNERGI bakker derfor op
om, at der etableres hjemmel til at kunne gøre energimærket ugyldigt i tilfælde, hvor en berigtigelse ikke vil give et
tilstrækkeligt retvisende billede. Mangelfulde eller misvisende energimærker bør modsat i dag kunne gøres ugyldige
frem for kun at berettiges. Samtidig opfordrer SYNERGI til, at indsatsen for at få energimærket flere boliger bør
styrkes.
Høringssvar fra SYNERGI vedr. lovforslag J.nr. 2019-89852
3
SYNERGI støtter ophævelsen af ældre love og ændringer af lignings- og afskrivningsloven
SYNERGI anser det for fornuftigt at fjerne overflødige og forældede administrative regler, der har udtømt sit
indhold, når der er lavet en ny rammelov med energisparepuljen til bygninger. Det er yderligere fornuftigt set i
lyset af den foreslåede ligningslovsændring, der sikrer, at fremtidige tilskud til private bygningsejere bliver
skattefritaget i medfør af den foreslåede hjemmel i energispareloven.
5
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup
Magnoliavej 2-4
5250 Odense SV
Telefon 4343 6000
tekniq@tekniq.dk
www.tekniq.dk
Email: sra@tekniq.dk
Dato: 6. december 2019
Side 1/5
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer 4.300 virksomheder inden for el, vvs og metal
med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
journalnummer 2019-89852.
Høring over forslag til lov om ændring af lov om fremme af be-
sparelser i energiforbruget, lov om fremme af energibesparel-
ser i bygninger, afskrivningsloven og ligningsloven samt ophæ-
velse af en række love under Klima-, Energi- og Forsyningsmini-
steriets område
TEKNIQ Arbejdsgiverne takker for muligheden for at afgive kommentarer til hørin-
gen af lovforslaget. TEKNIQ Arbejdsgiverne finder det positivt, at der som følge af
Energiaftalen af 29. juni 2018 iværksættes initiativer, der kan understøtte udfas-
ningen af brugen af fossile brændsler til bygningsopvarmning samt delvis opfyl-
delse af Danmarks energispareforpligtelse i henhold til Bygningsdirektivet. TEKNIQ
Arbejdsgiverne bakker således op om de hensyn, der varetages med bekendtgø-
relsen.
De centrale elementer i lovforslaget er efter TEKNIQ Arbejdsgivernes vurdering
hhv. erhvervspuljen, bygningspuljen og skrotningsordningen. Bygningspuljen og
Erhvervspuljen er mere overordnet beskrevet, mens der er arbejdet mere med
skrotningsordningen.
Bygningspuljen
Med lovforslaget skabes der hjemmel til at etablere den såkaldte bygningspulje,
der skal understøtte energirenoveringer i bygninger. Det fremgår af Energiaftalen,
at indsatsen skal indrettes, så der sikres så høj additionalitet som muligt. Samtidig
lægges der op til, at ansøgerne skal konkurrere mod hinanden i flere årlige ansøg-
ningsrunder, hvor størst energibesparelse pr. m2 favoriseres, hvilket skal give
flere dybe renoveringer.
Det er TEKNIQ Arbejdsgivernes vurdering, at disse forskellige hensyn kan risikere
at være modsatrettede.
5
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup
Magnoliavej 2-4
5250 Odense SV
Telefon 4343 6000
tekniq@tekniq.dk
www.tekniq.dk
Email: sra@tekniq.dk
Dato: 6. december 2019
Side 2/5
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer 4.300 virksomheder inden for el, vvs og metal
med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Ansøgning i runder frem for løbende behandling vil i højere grad understøtte plan-
lagte renoveringer end løbende renoveringer, hvor man ikke nødvendigvis har tid
til at vente flere måneder på svar på en ansøgning. Planlagte projekter må som
udgangspunkt forventes at være mindre additionelle end andre typer projekter.
Dybe renoveringer omfatter typisk investeringer i klimaskærmen, vinduer og ven-
tilation, som ud fra en gennemsnitsbetragtning har en lavere additionalitet end in-
vesteringer i områder som fx kedler eller bygningens varmeanlæg.
Et fokus på flest mulige besparelser pr. m2 vil umiddelbart favorisere energibespa-
relser i mindre bygninger, da identiske projekter vil give den største besparelse pr.
m2.
Erhvervspulje
Det vurderes, at der er risiko for at puljen tilrettelægges på en måde, så den i hø-
jere grad kommer store virkso heder til gav , e d SMV’ere, so
Ansøgning i runder frem for løbende behandling vil i højere grad understøtte plan-
lagte renoveringer end løbende renoveringer, hvor man ikke nødvendigvis har tid
til at vente flere måneder på svar på en ansøgning. I praksis vil det betyde, at
store virksomheder, som systematisk arbejder med vedligeholdelse af deres pro-
duktionsapparat, og som lang tid i forvejen kan søge om tilskud til vedligeholdel-
sesarbejder, vil komme til at dominere i ordningen.
Planlagte renoveringer må som udgangspunkt forventes at være mindre addition-
elle end andre tiltag. Samtidig kan ikke additionelle projekter i sagens natur und-
være tilskud, hvorfor de kan acceptere meget lave tilskud, og dermed udkonkur-
rere andre projekter, som vil være afhængige af tilskud, for at blive gennemført.
Derfor er der risiko for at mange af de støttede projekter ikke vil være addition-
elle.
På den baggrund ønsker TEKNIQ Arbejdsgiverne, at Energistyrelsen i den endelige
udformning af støtteordningen sikrer, at der også er let adgang til puljen for min-
dre virksomheder og at der er et stærkt fokus på at sikre additionalitet.
Skrotningsordning
Med lovforslaget indføres hjemmel til at støtte varmepumper på abonnement.
Det nærmere indhold af støtteordningen vil blive fastlagt i løbet af 1. halvdel af
2020. Materialet efterlader tvivl om Energistyrelsen har inddraget erfaringerne
med den nuværende støtteordning – uanset det af styrelsens egen evaluering står
klart at ordningen har haft meget moderat succes.
Generelle overvejelser
5
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup
Magnoliavej 2-4
5250 Odense SV
Telefon 4343 6000
tekniq@tekniq.dk
www.tekniq.dk
Email: sra@tekniq.dk
Dato: 6. december 2019
Side 3/5
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer 4.300 virksomheder inden for el, vvs og metal
med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Varmepumper på abonnement kan nå en målgruppe, som har svært ved at skaffe
finansiering til køb af en varmepumpe. Derfor har tilbud om varmepumper på
abonnement en berettigelse på lige fod med andre forretningsmodeller som f.eks.
salg og ejerskab af en varmepumpe.
Udrulningen af varmepumper på abonnement er gået langsommere end forven-
tet, og flere af de oprindelige støttemodtagere har trukket sig fra ordningen eller
reduceret deres engagement i den. Omvendt har andre aktører valgt at etablere
sig på markedet for varmepumper på abonnement uden støtte fra Energistyrel-
sen. Det rejser spørgsmålet, om rammerne omkring varmepumper på abonne-
ment, er udformet hensigtsmæssigt. Med de betingelser som i dag stilles for at
modtage støtte til varmepumper på abonnement, vurderer TEKNIQ Arbejdsgi-
verne, at det vil blive uhyre vanskeligt at sikre den udbredelse af varmepumper,
som rammen for støtten muliggør. Samtidig vil ordningen blive voldsomt konkur-
renceforvridende overfor andre forretningsmodeller på markedet.
Støtteordningens effekt på varmepumpemarkedet
Evalueringen af Energistyrelsens abonnementsordning har vist, at de udvalgte fire
virksomheder har haft meget varierende succes. I samme periode har andre spil-
lere etableret sig på markedet for varmepumper på abonnement, uden at mod-
tage statstilskud. Tanken med den oprindelig støtteordning var at etablere et
”brohoved” for virkso heder, so gav hjælp i e kort opstartsperiode for at
hjælpe den nye forretningsmodel på vej, og at virksomheder herefter skulle kon-
kurrere med andre varmepumper i markedet.
Med lovforslaget lægges op til at udvide støtteordningen, så den i absolutte tal får
et væsentlig større omfang end den oprindelige ordning. Dermed får den også væ-
sentlig større effekt på markedet end den nuværende ordning. TEKNIQ Arbejdsgi-
vernes vurderer, at en udvidelse af støtteordningen vil få mærkbare konsekvenser
for de mange aktører, som i dag lever af at installere og servicere varmepumper
på almindelige markedsvilkår. Dermed vil støtteordningen flytte markedsandele
fra traditionelle installatørvirksomheder til energitjenesteleverandører. Forret-
ningsmodeller skal naturligvis have plads til at udfolde sig i markedet, når det sker
som led i en fri konkurrence. TEKNIQ Arbejdsgiverne finder det da også positivt at
bruge offentlige støttemidler til generelt at udbrede varmepumper og derigen-
nem at bidrage til den grønne omstilling. Til gengæld finder vi det uacceptabelt, at
bruge offentlige støttekroner på at favorisere en bestemt forretningsmodel på be-
kostning af andre – det er ikke en offentlig opgave. Offentlig støtte kan gives til at
understøtte udbredelsen af varmepumper – ikke til bestemte forretningsmodel-
ler.
TEKNIQ Arbejdsgiverne er bekymret for at Energistyrelsen - hvis ordningen ikke gi-
ver den ønskede effekt - vil se sig kaldet til at øget tilskuddet pr. installeret varme-
pumpe for at øge antallet af varmepumper. Et sådant tiltag vil nok opbruge støtte-
ordningens midler, men det vil være omkostningsmæssigt ineffektiv og det vil
yderligere forvride konkurrencen på varmepumpemarkedet.
5
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup
Magnoliavej 2-4
5250 Odense SV
Telefon 4343 6000
tekniq@tekniq.dk
www.tekniq.dk
Email: sra@tekniq.dk
Dato: 6. december 2019
Side 4/5
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer 4.300 virksomheder inden for el, vvs og metal
med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Statsstøtte
Varmepumper på abonnement har, som det også beskrives i de almindelige be-
mærkninger, været omfattet af statsstøtte i perioden 2016 og frem til 2020. Støt-
ten er blevet givet til fire (oprindeligt fem) energitjenesteleverandører. Som det
fremgik af høringsbrevet i forbindelse med høringen af bekendtgørelse nr. 807 af
23. juni 2016 (Energistyrelsen j. nr. 2016-1252), som støtten til de fire energitjene-
steleverandører oprindeligt havde hjemmel i, var formålet med støtteordningen
at ”fre e etableri ge af et arked for leveri g af var e fra i dividuelle var e-
pu per til byg i gsopvar i g.” Det må derfor lægges til grund, at støtten til de
fire virksomheder skulle begrænses til alene at omfatte markedsetablering.
Det fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger, at ordningen nu forventes at
kunne indrettes under den generelle gruppefritagelsesforordning for statsstøtte. I
så fald er der ikke længere tale om støtte til midlertidig markedsetablering, men
åbnet for en generel støtteadgang til denne bestemte forretningsmodel. Det
fremgår ikke dog ikke nærmere hvad der ligger bag den ønskede ændring og det
burde forslaget have indeholdt en beskrivelse af.
Gentænkt varmepumper på abonnement
Såfremt det fortsat ønskes at støtte varmepumper på abonnement, bør ordningen
i det mindste justeres, så den også giver adgang til støtte for bygningsejere, der
ønsker at eje en varmepumpe og der bør være lige adgang til støtten for alle aktø-
rer på markedet.
På den baggrund foreslår vi at abonnementsmodellen justeres, så den baseres på
følgende grundlæggende principper, med mulighed for at man som leverandør vi-
dereudvikle konceptet:
• Varmepumpe med finansiering
• Garanti for virkningsgrad.
• Årlig lovpligtig service inkl. kontrol af varmepumpens virkningsgrad
• Installation af VE-godkendt virksomhed
• Udvidet garanti på varmepumpen
• Der gives mulighed for at kunden selv afregner el til varmepumpen
Den væsentligste forskel i forhold til den nuværende model vil være, at kunder i
sådan model kan vælge selv at afregne forbrugt el overfor forsyningsselskabet
frem for at afregne varme med energitjenesteselskabet. Til gengæld gives byg-
ningsejeren en garanti for virkningsgraden som kontrolleres ved et årligt eftersyn.
TEKNIQ Arbejdsgiverne vurderer, at denne model vil være væsentligt enklere for
virksomheder at administrere, hvilket betyder, at markedet vil blive åbnet op over
for nye spillere og partnerskaber på markedet. Dermed vil ordningen kunne styr-
kes betydeligt, samtidig med at de hensyn, som oprindeligt lå til grund for udvik-
lingen af varmepumper på abonnement, vil blive varetaget. Endelig vurderer vi at
modellen i højere grad vil være fore elig ed EU’s statsstøtteregler e d e evt.
udvidelse af den nuværende ordning.
5
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup
Magnoliavej 2-4
5250 Odense SV
Telefon 4343 6000
tekniq@tekniq.dk
www.tekniq.dk
Email: sra@tekniq.dk
Dato: 6. december 2019
Side 5/5
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer 4.300 virksomheder inden for el, vvs og metal
med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
TEKNIQ Arbejdsgiverne står naturligvis til rådighed for en uddybning af vores hø-
ringssvar.
Med venlig hilsen
Simon O. Rasmussen
Underdirektør
Journal 2019-89852 - Høringssvar til Energistyrelsen fra Varmepumpeindustrien i Danmark
På vegne af Varmepumpeindustrien i Danmark (VPI) (tidl. Varmepumpefabrikanterne) takker vi for
muligheden for at fremkomme med kommentarer til forslag til lov om fremme af besparelser i
energiforbruget – i særdeleshed den del, der omhandler tilskud til varmepumper, der installeres af såkaldte
energitjenesteleverandører (på abonnement).
VPI støtter den overordnede klimamålsætning og ambition om 70 pct. reduktion af CO2 udledningen senest
i 2030, som Regeringen og størstedelen af de politiske partier aktuelt arbejder for. Vi har den opfattelse, at
varmepumpeteknologien i høj grad kan bidrage til at gøre det realistisk, at denne målsætning kan nås.
Derfor finder vi det også positivt, at der tages initiativer til en hurtigere udbredelse af varmepumper og
andre teknologier, der kan bidrage markant til den grønne omstilling. Imidlertid undrer vi os over, at et
sådant tilskud udelukkende skal favorisere varmepumper på abonnement. Allerede i brev af 5. juli 2018 til
Energi-, forsynings- og klimaministeren og til medlemmerne af Folketingets Energi-, Forsynings- og
Klimaudvalg udtrykte vi alvorlig bekymring for netop det element i Energiaftalen af 29. juni 2018, som
omhandlede den afsatte støttepulje til individuelle varmepumper ved skrotning af oliefyr, 20 mio.kr. årligt i
2021-2024, i alt 80 mio. kr.
VPI er fortsat principielt imod støtteordninger rettet direkte mod slutbrugerne, da det næsten altid i sidste
ende påvirker markedet negativt. Vi finder, at der er behov for at sikre gunstige rammebetingelser for
sektoren, herunder ikke mindst øget kompetenceopbygning og uddannelse hos installatørerne. I
aftaletekste er det l.a. for uleret, at ” arkedet så vidt uligt skal drive de grø e o stilli g”, og at
”grø e løs i ger i de for e overskuelig årrække ka leveres på ko er ielle vilkår”. VPI fi der det helt
afgørende, at alle har lige vilkår for at udfase oliefyr og andre fossile opvarmningsformer. Vi ønsker også at
få stoppet eller konverteret den store mængde individuelle biomasse baserede kedler, der udelukkende
eller primært er drevet af et hul i afgiftsreguleringen.
Nu, da energiaftalen skal implementeres, har ministeriet imidlertid valgt at lade hele det afsatte beløb tilgå
blot én løsning, nemlig varmepumper på abonnement. Ifølge Energistyrelsens egne oplysninger har den
eksisterende abonnementsordning, som endda har været forlænget pga. den beskedne succes, alene ført
til tilsagn om ca. 830 varmepumper over en treårig periode. Det har ikke vist sig muligt at få brugt alle 25
mio. kr., som har været afsat, og dermed er det nærmest umuligt at nå målet på 1.900 installerede
var epu per på a o e e t. De eksistere de ord i g havde/har til for ål at ”fre e eta leri ge af
et arked for leveri g af var e fra i dividuelle var epu per”. De ge e førte evalueri g af ord i ge
viser, at der har været en meget stor spredning i succesen blandt de 4 operatører, og tilmed har medført at
enkelte af disse er blevet økonomisk nødlidende. Derfor undrer det os meget, at man alligevel vælger alene
at fortsætte denne ordning. I kontrast til abonnementsordningens resultater står det faktum, at der på det
normale kommercielle marked afsættes >10.000 varmepumper årligt, jfr. Energistyrelse /VPI’s
varmepumpestatistik, altså i alt ca. 30.000 varmepumper over 3 år. Siden den første ordning blev søsat, er
andre aktører gået ind i markedet på trods af, at de ikke modtager tilskud, så derfor må det oprindelige
formål være opfyldt. Der burde derfor ikke være nogen grund til at fortsætte med statsstøtte til nye
forretningsmodeller, men en øget satsning på en generel udbredelse af varmepumper.
Det er blevet nævnt, at det skulle være økonomiske barrierer, der står i vejen for udbredelsen af
varmepumper. Især i område 4, hvor det efter sigende skulle være vanskeligt at få finansieringen på plads.
Den udfordring kunne imidlertid eksempelvis løses ved, at staten garanterer for lånet, hvilket er kendt fra
andre områder. Det er naturligvis i orden, at den foreslåede ordning tilsigter at have et socialt element,
men man kan undre sig over, at ordningen alene kigger på selve investeringsudgiften, og kun i mindre grad
fokuserer på de løbende omkostninger for den enkelte forbruger. Samlet set er abonnementsløsningen
som oftest dyrere end et køb, og der findes på markedet allerede rig mulighed for at tilkøbe sig til
forlængede garantier, der giver samme sikkerhed i forhold til uforudsete udgifter. Dette forhold taler igen
for, at tilskuddet til udfasning af oliefyr bør tilbydes alle, uanset om der købes kontant, leases eller aftales
en varmepumpe på abonnement.
Forslaget lægger op til at allokere 80 mio. kr. over en periode på 4 år. Der skal i lighed med den
eksisterende ordning opstilles en række kriterier for at byde ind, men da disse krav til både kapital,
kompetence og installationskapacitet ikke forventes løftet af ret mange aktører, ser vi en risiko for, at
ordningen får et utilsigtet konkurrenceforvridende element, og dermed gør det meget svært for
almindelige installatører at tage del i den grønne omstilling. Det er endnu et element, der taler for, at der
gives helt identiske tilskud til køb af varmepumper. Efter vor opfattelse er det således uforståeligt, at
offentlig støtte på den måde favoriserer én bestemt måde at drive forretning på.
Det er vores opfattelse, at begrundelserne for at fortsætte med en abonnementsordning er baseret på
manglende konkret viden om varmepumpemarkedet, og at beslutningerne træffes baseret på forhold, der
var mere aktuelle for 3-5 år siden end tilfældet er i dag. Disse forhold blev taget op på interessentmødet
om ordningen i Energistyrelsen 26. november 2019. Desværre blev disse input ikke kommenteret, og det
fremstod mere, som om man ikke havde gjort sig fuldstændig klart, hvad strategien for støtteordningen er
– udover at skulle fremme udskiftning af de sidste oliefyr til en varmepumpe. Er det for at fremme nye
forretningsmodeller ? Er det for at skabe et større grundlag for finansiering ? Eller er det for at støtte en
mere eller mindre ubegrundet frygt for uforudsete udgifter for den enkelte, der skyldes en generel lille eller
til tider helt manglende viden om moderne varmepumper ? Moderne tredjeparts testede varmepumper
leverer ved den rigtige installation den besparelse, som der er lovet. Det mener vi, er et godt argument for,
at en tilskudsordning til varmepumper på abonnement skal kunne tilgå såvel varmepumper på
abonnement, som kunder der ønsker at købe varmepumpen selv.
Varmepumpeindustrien opfordrer derfor helt overordnet til at anvende midlerne, så de generelt
understøtter udbredelsen af varmepumper. Det kunne også mere hensigtsmæssigt være gennem øget
vejledning til slutbrugerne eller gennem en egentlig informationskampagne, på linje med hvad
Energistyrelsen allerede har iværksat overfor nye boligejere.
Erfaringerne fra den tidligere skrotningsordning i energiaften i 2009 viste sig ikke at komme til at virke efter
hensigten. Erfaringerne fra abonnementsordningen har hidtil heller ikke vist sig at virke efter hensigten. Det
er synd for varmepumpeteknologien, som absolut lever op til både Danmarks miljø- og klimamålsætninger
og moderne menneskers ønsker om opvarmning og komfort i deres boliger. Det er således vores håb, at en
tilskudsordning under alle omstændigheder udvides til at gælde for alle forbrugere uanset måden, de
vælger at anskaffe deres varmepumpe på.
Venlig hilsen
Varmepumpeindustrien i Danmark
p.f.v.
Torben Andersen (formand)
Lars Abel (sekretariatschef).
Varmepumpeindustrien i Danmark
Mobil: +45 4030 3075
www.varmepumpeindustrien.dk