Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

NOTAT
Høringsliste ad høring om forslag til lov om håndhævelse af Europa
Parlamentets og Rådets forordning 2019/1150/EU af 20. juni 2019 om
fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for brugere af onlinefor-
midlingstjenester (lov om håndhævelse af P2B-forordningen)
92-gruppen
Aarhus BSS
Advokatrådet
Advokatsamfundet
Akademikernes Centralorganisation
Amnesty
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Arbejdsmarkedets Tillægs Pension (ATP)
Asfaltindustrien
Bryggeriforeningen
Bygherreforeningen
Børns vilkår
Børsmæglerforeningen
CEPOS
Cereda
CFU – Centralorganisationens Fællesudvalg
CO-Industri
Coop Danmark
Copenhagen Business School
Copenhagen Fintech
CSR.dk
CSR Forum
Danish Fintech Alliance - DAFINA
Danish Venture Capital and Private Equity Association
Danmarks Apotekerforening
Danmarks Eksportråd
Danmarks Fiskeriforening
Danmarks Nationalbank
Danmarks Rederiforening
Danmarks Restauranter og Cafeer
Danmarks Skibskredit A/S
Danmarks Statistik
Danmarks Tekniske Universitet
Dansk Affaldsforening
Dansk Aktionærforening
Dansk Annoncørforening
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Byggeri
1. februar 2020
Erhvervsudvalget 2019-20
L 124 Bilag 1
Offentligt
2
Dansk Ejendomsmæglerforening
Dansk Energi
Dansk Erhverv
Dansk Fjernvarme
Dansk Forlag
Dansk Industri
Dansk Initiativ for Etisk Handel
Dansk Investor Relations Forening - DIRF
Dansk IT
Dansk Iværksætterforening
Dansk Landbrugsrådgivning
Dansk Skovforening
Dansk Metal
Dansk Mode & Textil
Dansk Standard
Dansk Taxi Råd
Dansk Transport og Logistik
Danske Advokater
Danske Arkitektvirksomheder
Danske Busvognmænd
Danske Dagblades Forening
Danske Malermestre
Danske Maritime
Danske Rederier
Danske Regioner
Dataethics.eu
Dataetisk Råd
Datatilsynet
De Samvirkende Købmænd
Den Danske Aktuarforening
Den Danske Boghandlerforening
Den Danske Dommerforening
Den Danske Finansanalytikerforening
Den Danske Fondsmæglerforening
Det Kooperative Fællesforbund
Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere
Det Økonomiske Råds Sekretariat
DI
Djøf
Domstolsstyrelsen
Eksportkreditfonden
Fagbevægelsens Hovedorganisation
DVCA
FDIH
Feriehusudlejernes Brancheforening
FH
3
Finans Danmark
Finansforbundet
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
First North
Folkekirkens Nødhjælp
Forbrugerrådet TÆNK
Foreningen af J.A.K. Pengeinstitutter
Foreningen af Interne revisorer
Foreningen af Rådgivende Ingeniører
FDR - Foreningen Danske Revisorer
Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark (FDP)
Forhandlingsfællesskabet
Forsikring & Pension
Forsikringsforbundet
FSR - Danske Revisorer
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd
Globalt Fokus
Garantifonden for indskydere og investorer
Grønlands Selvstyre
HK
Horesta
Ingeniørforeningen
Ingeniørforeningen i Danmark
Institut for Menneskerettigheder
IT-branchen
IT-politisk forening
IT-Universitetet
KL
Komiteen for god Selskabsledelse
Kommunekredit
Kommunernes Landsforening (KL)
Kooperationen
Kristelig Arbejdsgiverforening
Kristelig Fagbevægelse
Kuratorforeningen
Københavns Universitet
Landbrug & Fødevarer
Landsdækkende Banker
Landsorganisationen i Danmark
Lederne
Ledernes Hovedorganisation
Liberale Erhvervs Råd
Lokale Pengeinstitutter
Lønmodtagernes Dyrtidsfond
Medierådet for børn og unge
Mellemfolkeligt Samvirke
4
Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd
NASDAQ OMX Copenhagen A/S
Offentligt Ansattes Organisationer
OXFAM IBIS
PROSA
Realkreditforeningen
Realkreditrådet
Red Barnet
Rigsadvokaten
Rigsombuddet på Færøerne
Rigsrevisionen
Roskilde Universitetscenter
Rådet for digital sikkerhed
Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål
Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet
Small Danish Hotels
SMV Danmark
Syddansk Universitet
TEKNIQ
Telekommunikationsindustrien i Danmark
UN Global Compact
Verdens Skove
Værdipapircentralen
WWF
XBRL Danmark
Aalborg Universitet
Aarhus Universitet


ERHVERVSMINISTEREN
26. februar 2020
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervsudvalg
Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering høringsnotat og hørings-
svar ad L 124 Forslag til lov om håndhævelse af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning 2019/1150/EU af 20. juni 2019 om fremme af retfærdig-
hed og gennemsigtighed for brugere af onlineformidlingstjenester (lov om
håndhævelse af P2B-forordningen).
Lovforslaget har været i offentlig høring i perioden 19. december 2019 til
16. januar 2020.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
Erhvervsudvalget 2019-20
L 124 Bilag 1
Offentligt


NOTAT
Høringsnotat vedrørende forslag til lov om håndhævelse af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning 2019/1150/EU af 20. juni 2019 om
fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for brugere af onlinefor-
midlingstjenester (lov om håndhævelse af P2B-forordningen)
1. Indledning
Lovforslaget har for det første til formål at fastsætte regler, der skal sikre
en effektiv håndhævelse af Platform-to-Business-forordningen (P2B-for-
ordningen). P2B-forordningen har til formål at forbedre rammevilkårene
for de virksomheder, der sælger deres varer eller tjenester på digitale plat-
forme ved at fastsætte en række krav, som skal sikre gennemsigtighed i
platformenes handelsbetingelser samt skabe effektive klagemuligheder.
Lovforslaget skal for det andet styrke de største virksomheders arbejde
med dataetik ved at kræve, at virksomhederne i deres årsrapport enten re-
degør for deres dataetiske politik eller forklarer baggrunden for, at de ikke
har en sådan politik.
Et udkast til lovforslag blev sendt i høring i 4 uger fra den 19. december
2019 med høringsfrist den 16. januar 2020 til i alt 157 organisationer, myn-
digheder mv.
Der er modtaget høringssvar fra 22 af de 157 hørte myndigheder, organi-
sationer m.v. Heraf har 13 haft bemærkninger til udkastet til lovforslaget.
De 13 høringssvar er vedlagt til orientering.
De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i
lovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor.
Visse høringssvar har givet anledning til mindre ændringer af redaktionel
og lovteknisk karakter i lovteksten og bemærkningerne. Da disse ændrin-
ger ikke berører substansen i lovforslaget, omtales de ikke i dette notat.
2. Generelle bemærkninger
Høringen tegner overordnet et billede af, at de høringsparter, der har afgi-
vet høringssvar, generelt er positive over for lovforslagets bestemmelser
om håndhævelse af P2B-forordningen samt om ændringen af årsregn-
skabsloven vedrørende kravet om en redegørelse for politik for dataetik.
1. februar 2020
19/10626
Erhvervsudvalget 2019-20
L 124 Bilag 1
Offentligt
2
Generelle bemærkninger til lovforslaget
FDIH oplyser, at foreningen er tilfredse med, at håndhævelse af forordnin-
gens krav lægges i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, og at der er en
mulighed for at give tvangsbøder og bødestraf. FDIH mener, at disse vil
være hurtige og effektive midler til at sikre overholdelse af reglerne.
Danske Medier oplyser, at de repræsenterer private medier, der i høj grad
påvirkes af store onlineformidlingstjenesters ageren i markedet. Danske
Medier kan derfor fuldt ud tilslutte sig forslagets sigte om, at erhvervsbru-
gere af onlineformidlingstjenester sikres passende gennemsigtighed, ret-
færdighed og effektive klagemuligheder.
Danske Medier bakker ligeledes op om, at Konkurrencerådet og Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen får mulighed for at udstede påbud samt mu-
lighed for at pålægge bøder, såfremt sådanne påbud ikke efterkommes.
Dansk Erhverv angiver endvidere, at det er hensigtsmæssigt at benytte det
eksisterende konkurrenceretlige proces- og sanktionssystem på denne type
sager. Dansk Erhverv finder det også fornuftigt, at håndhævelsen af P2B-
forordningen sker hos Konkurrencerådet og Konkurrence- og Forbruger-
styrelsen, som har de fornødne kompetencer inden for det konkurrenceret-
lige område.
Dansk Erhverv angiver dog, at Dansk Erhverv forventer, at der snarest vil
fremkomme en vejledning fra Kommissionen, som beskriver nærmere,
hvorvidt forordningens regler og dermed også håndhævelsen i praksis vil
blive målrettet alle former for onlineformidlingstjenester, eller om man ho-
vedsageligt vil bringe reglerne i anvendelse over for de onlineformidlings-
tjenester, hvor det må forudsættes, at de har en styrke, der bevirker, at er-
hvervskunder generelt må forventes at stå i et afhængighedsforhold til de
pågældende onlineformidlingstjenester. Dansk Erhverv bemærker hertil, at
der også er behov for vejledning om, hvordan forordningen nærmere skal
efterleves og fortolkes i forhold til eksempelvis definitionen af ”vilkår og
betingelser” i forordningen.
Dansk Erhverv støtter i øvrigt, at styrelsen vil indføre mulighed for bødes-
traf for overtrædelse af forordningen, selvom dette ikke er en pligt efter
forordningen. Dansk Erhverv angiver, at dette vil være en rimelig foran-
staltning for at sikre en effektiv efterlevelse af forordningens regler.
DI finder det vigtigt at pointere, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
med forslaget tillægges meget vidtgående beføjelser og understreger i den
forbindelse vigtigheden af proportionalitet i anvendelsen af håndhævelses-
beføjelserne. DI bemærker yderligere, at Konkurrence- og Forbrugersty-
3
relsen nøje bør følge, hvordan P2B-forordningen håndhæves i andre med-
lemsstater med det formål at opnå en ensartet håndhævelse. Dette af hen-
syn til platformene, der ikke bør mødes af 27 forskellige tilgange.
Forbrugerrådet Tænk støtter, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen får de
foreslåede midler til rådighed for at håndhæve forordningen, herunder sek-
torundersøgelser og bødestraf. Forbrugerrådet Tænk finder det positivt, at
man indfører regler om håndhævelse af P2B-forordningen, der bl.a. gør det
muligt at vurdere platformenes brug af algoritmer og andre elektroniske
rangordenssystemer, således at diskriminering og vildledende markedsfø-
ring undgås, og der skabes gennemsigtighed for virksomheder og forbru-
gere omkring de varer og ydelser, der udbydes på platformene.
Forbrugerrådet Tænk noterer sig, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
med forslaget tildeles kompetence til at behandle klager indgivet af danske
virksomheder over for digitale platforme, uanset hvor i verden de måtte
være hjemmehørende. Forbrugerrådet Tænk håber, at man fra regeringens
side vil arbejde på at give forbrugerne samme adgang til oprejsning og be-
skyttelse mod platformenes eventuelle misbrug af forbrugerrettighederne,
som man giver virksomhederne, når en dominerende stilling på markedet
misbruges.
DBA angiver, at det forhold, at multikanalshandelsplatforme skal redegøre
for deres kriterier for rangordning over for brugerne, vil gavne transparen-
sen.
DBA angiver, at platformens egne kriterier for rangordning er enkle at for-
stå for både handelsdrivende og forbrugere, og for at overholde P2B-for-
ordningen vil DBA beskrive kriterierne i deres forretningsbetingelser. Her-
udover bliver forbrugerne i forbindelse med oprettelse af annoncer gjort
opmærksomme på effekten af at betale for at få fremhævet deres annoncer,
før de gør brug af denne service. Brugerne bliver understøttet, når de op-
retter en annonce med tips til at gøre deres annonce så succesfuld som mu-
lig, fx ved at foreslå nemID-validering af brugeren. DBA mener, at enkelt-
heden kombineret med understøttelsen af brugeren i oprettelsesprocessen
kan anses som best practice.
DBA påpeger, at P2B-forordningen indtræffer næsten samtidigt med di-
rektivet, der udspringer af the New Deal for Consumers (NDFC). NDFC
introducerer mange af de samme krav for onlineformidlingstjenester, som
er fremlagt i P2B-forordningen, dog rettet mod en anden målgruppe, nem-
lig forbrugerne. DBA anfører, at hvis man tager i betragtning, i hvor høj
grad handelsdrivende og forbrugere er underlagt ens vilkår på DBA’s ru-
brikannonceplatform, så giver det mening at afstemme kravene om trans-
parens og rangordning lovgivningerne imellem.
4
Kommentar
I forhold til høringsparternes ønske om vejledning i forhold til fortolkning
af forordningens bestemmelser samt forordningens anvendelse kan Kon-
kurrence- og Forbrugerstyrelsen oplyse, at Kommissionen er ved at udar-
bejde retningslinjer i relation til kravene om gennemsigtighed i rangord-
ning, jf. forordningens artikel 5. Kommissionen er ydermere ved at udar-
bejde et sæt spørgsmål og svar (Q&A) vedrørende P2B-forordningen.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil følge ovenstående arbejde. Styrel-
sen påtænker tillige at udføre et opsøgende arbejde i relation til styrelsens
kommende vejlednings- og håndhævelsesindsats. Styrelsen vil i den forbin-
delse bl.a. være i kontakt med andre nationale myndigheder i forhold til,
hvordan P2B-forordningen håndhæves i andre medlemslande. Styrelsen
har også løbende kontakt med Kommissionen i forbindelse med håndhæ-
velsen og fortolkningen af forordningens bestemmelser.
I forhold til NDFC er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen enig i, at det
som udgangspunkt giver mening at tilstræbe, at kravene er afstemt. Dette
med henblik på at undgå utilsigtede forskelle i kravene, som de relevante
virksomheder er underlagt. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på,
at P2B Forordningen og NDFC er to forskellige reguleringer, hvorfor
eventuelle forskelle i reguleringerne også kan medføre forskellige resulta-
ter.
Generelle bemærkninger til ændring af årsregnskabsloven (krav om re-
degørelse for dataetisk politik)
Bryggeriforeningen mener, at det er vigtigt, at der skabes fokus på og gen-
nemsigtighed om virksomheders arbejde med dataetik og lægger vægt på
frivillighed ved følg-eller-forklar-princippet. Bryggeriforeningen lægger
endvidere vægt på, at redegørelsen om dataetik fremadrettet holdes til et
minimum.
Dansk Erhverv støtter forslaget og er enige i, at dataetik er et vigtigt emne.
Dansk Erhverv mener, at det er positivt, at lovforslaget bygger på følg-
eller-forklar-princippet, da det giver virksomhederne fleksibilitet, når de
rapporterer. Dansk Erhverv har en række bemærkninger og anbefalinger,
herunder påpeger organisationen et behov for vejledning og anfører, at de
estimerede administrative byrder forekommer lave. Endelig opfordrer
Dansk Erhverv til, at der skabes incitament til, at offentlige institutioner
går forrest og viser vejen for, hvordan rapportering af dataetik kan udfor-
mes.
DI støtter ikke forslaget med henvisning til de administrative byrder samt,
at begrebet datetik ikke er modent, og at der er andre måder at styrke an-
svarlig dataanvendelse på, for eksempel ved etablering af en mærknings-
ordning, som blandt andre DI arbejder med udviklingen af. Endvidere an-
fører DI, at såfremt dataetik udgør en væsentlig risiko for en virksomhed,
5
er der i forvejen krav i årsregnskabsloven om, at virksomheden skal oplyse
om denne risiko i årsrapporten. Endelig vurderer DI, at de administrative
byrder forbundet med forslaget er underestimeret, og at kravet svækker
danske virksomheders konkurrenceevne.
Danske Advokater skriver i deres høringssvar, at dataetik som begreb er
nyt i dansk ret og anbefaler, at der udarbejdes en vejledning, hvoraf det
fremgår hvilke områder inden for dataanvendelse, virksomhederne som
udgangspunkt skal redegøre for og ikke mindst detaljeringsgraden heraf.
Danske Medier støtter formålet med forslaget om at sætte fokus på virk-
somheders arbejde med dataetik.
Dataetisk Råd er overordnet positiv over for lovforslaget og ønsker at blive
inddraget i forbindelse med udarbejdelse af vejledninger.
Forbrugerrådet Tænk støtter forslaget og mener, at det er nødvendigt og
rigtigt at få virksomheders politik for dataetik indarbejdet i ledelsesberet-
ningen. Forbrugerrådet Tænk mener, at kravet skal udvides, så alle store
virksomheder, der behandler personhenførbare data, pålægges at udarbejde
en politik for dataetik og redegøre for denne.
Forsikring og Pension støtter forslaget. Forsikring og Pension skriver des-
uden, at forslaget er i tråd med Forsikring og Pensions egne dataetiske prin-
cipper, som branchen skal implementere i 2020.
FSR - danske revisorer støtter forslaget, herunder at forslaget bygger på
følg-eller-forklar-princippet. FSR - danske revisorer foreslår en overgangs-
ordning, så de nye krav til at begynde med kun skal gælde for børsnoterede
virksomheder og statslige aktieselskaber (regnskabsklasse D) og først se-
nere for store virksomheder i regnskabsklasse C. FSR – danske revisorer
fremhæver behov for en vejledning og har fremsendt en række anbefalin-
ger og forslag. Herudover anbefaler FSR – danske revisorer, at offentlige
institutioner, der er en af de største dataansvarlige i Danmark, også omfat-
tes af et krav om at skulle redegøre for deres dataetiske politik.
Institut for Menneskerettigheder støtter forslaget og fremhæver behovet for
en nærmere definition af dataetik, politikker for dataetik og virksomhedens
arbejde med dataetik. Herudover anbefaler organisationen, at det i lovkra-
vet fremhæves, at redegørelsen bør vægte oplysninger om virksomhedens
konkrete arbejde med dataetiske spørgsmål frem for hensigtserklæringer
gennem beskrivelse af politikker. Institut for Menneskerettigheder anbefa-
ler, at det fremgår direkte af det foreslåede krav, hvad redegørelsen for da-
taetik skal indeholde, herunder at sammenhængen mellem dataetik og
menneskerettigheder fremhæves. For at sikre, at virksomhederne har de
bedste forudsætninger for at give en meningsfuld redegørelse for virksom-
6
hedens dataetik, anbefaler Institut for Menneskerettigheder, at der udarbej-
des en vejledning med eksempler som yderligere tydeliggør sammenhæn-
gen mellem dataetik og menneskerettigheder.
I flere høringssvar (Dansk Erhverv, Dansk Industri og FSR – danske revi-
sorer) rejses spørgsmål om de administrative byrder for virksomhederne.
Dette behandles nedenfor under bemærkningerne til de konkrete elementer
i lovforslaget.
Kommentar
I forhold til ændring af årsregnskabsloven er der bred og generel opbak-
ning til lovforslaget fra alle undtagen DI. Der er et generelt ønske om, at
der udarbejdes en vejledning til virksomhederne om rapportering om da-
taetik, og om, at alle interesserede bliver involveret i denne proces.
Erhvervsstyrelsen vil udarbejde en vejledning og vil i den forbindelse ind-
drage interessenter i processen med henblik på at indhente forslag og be-
mærkninger fra bred kreds.
3. Bemærkninger til de konkrete elementer i lovforslaget
Kommenteringen af høringssvarene er sket med udgangspunkt i følgende
overordnede opdeling:
3.1. Lov om håndhævelse af P2B-forordningen
3.2. Krav om redegørelse for dataetisk politik
3.1. Lov om håndhævelse af P2B-forordningen
3.1.1. Indhentning af oplysninger
Danske Medier er af den opfattelse, at det som udgangspunkt er rimeligt,
at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen tildeles beføjelser til at kunne
kræve alle relevante oplysninger udleveret både i konkrete sager og til brug
for sektorundersøgelser for at få indblik i konkurrenceforholdende i en gi-
ven sektor.
Danske Medier angiver, at styrelsen med den foreslåede adgang til at ind-
hente oplysninger i medfør af § 4 i lovforslaget får en meget bred adgang
til fortroligt materiale. Danske Medier oplyser hertil, at det dog samtidig
bør være klart, at denne vidtgående kontroladgang ikke må medføre, at
medievirksomheder kan tvinges til at udlevere oplysninger, der er omfattet
af mediernes ret til at beskytte kilder i overensstemmelse med retsplejelo-
vens regler om kildebeskyttelse og vidnefritagelse, jf. § 172. Danske Me-
dier er umiddelbart af den opfattelse, at mediernes virksomhed som ud-
gangspunkt falder uden for forordningens anvendelsesområde, men Dan-
ske Medier henstiller for god ordens skyld, at der tages højde for denne
problemstilling i tilfælde af, at ét medies onlineformidlingstjeneste vurde-
res omfattet af forordningen.
7
Danske Medier finder dog, at det ikke er tilstrækkeligt klart, hvilke krav
der stilles til udlevering af algoritmer og andre elektroniske rangordnings-
mekanismer, og henstiller til, at erhvervsministeren, jf. lovforslagets § 4,
stk. 2, snarligst fastsætter nærmere regler herom.
DI bemærker, at styrelsen tillægges meget vidtgående beføjelser, når det
kommer til indhentning af oplysninger. DI anfører i den forbindelse, at det
er af afgørende betydning, at virksomhederne har sikkerhed for, at føl-
somme oplysninger behandles med en høj grad af fortrolighed.
DI opfordrer desuden til, at branchen høres i forbindelse med, hvad der
nærmere forstås ved udlevering af algoritmer og andre elektroniske rang-
ordningsmekanismer, herunder hvilke formater oplysningerne skal leves i,
da der kan være særlige forhold, der gør sig gældende for denne type af
oplysninger.
Rigsadvokaten bemærker, at såfremt der er mistanke om, at der foreligger
en strafbar overtrædelse, vil der ikke være pligt til at udlevere oplysnin-
gerne efter lovforslagets § 4.
Kommentar
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens adgang til at indhente oplysninger
efter lovforslagets § 4 skal forstås og anvendes på samme måde som sty-
relsens mulighed for at indhente oplysninger i medfør af konkurrencelo-
vens § 17.
Oplysningerne skal skønnes nødvendige for udførelsen af styrelsens opga-
ver i relation til P2B-forordningen, før de kan indhentes. Styrelsen er som
forvaltningsmyndighed underlagt det almindelige proportionalitetsprin-
cip, hvilket i denne sammenhæng bl.a. indebærer, at styrelsen ikke kan på-
lægge virksomheder m.v. en uforholdsmæssig oplysningspligt, som går vi-
dere end formålet med indhentelsen af oplysningerne tilsiger. Hertil kom-
mer, at styrelsen også skal iagttage forvaltningslovens § 32, hvorefter den,
der virker inden for den offentlige forvaltning, ikke i forbindelse hermed
må skaffe sig fortrolige oplysninger, som ikke er af betydning for udførel-
sen af den pågældende opgave. Reelt indebære dette et krav om saglighed
ved styrelsens krav om oplysninger.
Det følger endvidere af retssikkerhedslovens § 10, at hvis der er konkret
mistanke om et strafbart forhold, gælder bestemmelser i lovgivningen m.v.
om pligt til at meddele oplysninger til myndighederne ikke i forhold til den
mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges til-
vejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovover-
trædelse.
8
Adgangen til at indhente oplysninger påvirker ikke omfanget af reglerne i
retsplejelovens § 172 om vidnefritagelse i retssager.
Lovforslaget er formuleret bredt og teknologineutralt i relation til udleve-
ring af algoritmer. Hensigten har været, at Konkurrence- og Forbruger-
styrelsen effektivt skal kunne efterprøve, om en digital platform efterlever
reglerne i P2B-forordningen. Styrelsen ser frem til at indgå i en nærmere
dialog med branchen, herunder om hvordan oplysninger bedst, hurtigst og
mindst indgribende kan indhentes.
3.1.2. Definition af ”erhvervsbruger”
DBA er af den opfattelse, at definitionen i P2B-forordningens ikke i til-
strækkelig grad definerer begrebet erhvervsbruger, hvilket medfører, at de-
finitionen af rangordning i Art. 2(8) og præamblens pkt. 24 ligeledes bliver
uklar.
For at kunne overholde P2B-forordningen og den foreslåede lov anmoder
DBA om en afklaring af, hvad der præcist bliver omfattet af begrebet ”er-
hvervsbruger”.
Kommentar
Definitionen i lovforslaget af en ”erhvervsbruger” svarer direkte til for-
ordningens definition i artikel 2, nr. 1. En ”erhvervsbruger” defineres her-
efter som enhver privatperson, der optræder i egenskab af handlende eller
erhvervsdrivende, eller enhver fysisk eller juridisk person, der ved hjælp
af onlineformidlingstjenester tilbyder varer eller tjenesteydelser til forbru-
ger til formål relateret til denne erhverv, forretning, håndværk eller pro-
fession.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har fundet det hensigtsmæssigt at
have den samme definitionen i lovforslaget som i P2B-forordningen. Det
skyldes, at det generelt bør tilstræbes, at dansk praksis er på linje med
europæisk praksis. Derfor vil Kommissionens vejledninger og øvrige med-
lemsstaters erfaringer og praksis blive inddraget, når Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen behandler sager og træffer afgørelser efter denne lov.
En eventuel uklarhed om definitionen i forordningen skal i sidste ende af-
klares af EU-Domstolen. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil arbejde
for, at Kommissionen udarbejder en vejledning, og styrelsen vil efter dia-
log med interessenter og aktører udarbejde en vejledning relateret til sty-
relsens håndhævelse af forordningen.
Hvis virksomheder har konkrete spørgsmål, der vedrører den enkelte plat-
form, så opfordrer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til, at disse afkla-
res i dialog med styrelsen, da sådanne specifikke spørgsmål ligger uden
for rammerne af et høringsnotat.
9
3.1.3. Rangordning
DBA beder om bekræftelse på, at digital reklamering på hjemmesider (re-
klame/bannere) leveret af tredjeparter falder uden for P2B-forordningens
(og lovforslagets) anvendelsesområde.
Kommentar
Hvis virksomheder har konkrete spørgsmål, der vedrører den enkelte plat-
form, så opfordrer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til, at disse afkla-
res i dialog med styrelsen, da sådanne specifikke spørgsmål ligger uden
for rammerne af et høringsnotat.
Generelt i forhold til reklamering på hjemmesider (reklamer/bannere)
fremgår det af forordningens artikel 3 og præambelbetragtning 11, at for-
ordningen ikke gælder for onlinereklameværktøjer eller onlinereklameud-
vekslinger, som ikke leveres med henblik på at lette iværksættelsen af di-
rekte transaktioner, og som ikke indebærer et kontraktforhold med forbru-
gere.
3.1.4. Identifikation af erhvervsbruger
DBA henviser til Art. 3(5) i P2B-forordningen, der regulerer, at udbydere
af onlineformidlingstjenester skal sikre, at identiteten på den erhvervsbru-
ger, der leverer varer og tjenesteydelser på onlineformidlingstjenesterne,
er klart synlig. Dette krav er omfattet af bestemmelsen om krav til forret-
ningsbetingelser. DBA ser gerne, at det bliver uddybet, at dette krav kun
omfatter platforme, der sælger egne produkter/tjenesteydelser (dvs. han-
delsplatforme, der tilbyder både eget og tredjeparts indhold), da det er
uklart i forordningen.
Kommentar
Det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen forståelse, at bestemmelsen i
artikel 3, nr. 5 omfatter alle udbydere af onlineformidlingstjenester, uaf-
hængigt af, om onlineformidlingstjenesten tilbyder/sælger egne produkter
eller tjenesteydelser.
Det skyldes, at definitionen i P2B-forordningens artikel 2, litra 2) af onli-
neformidlingstjenester ikke sondrer mellem, om onlineformidlingstjene-
sten tilbyder eller sælger egne produkter eller tjenesteydelser eller om on-
lineformidlingstjenesten kun tilbyder en tredjeparts indhold.
3.1.5. Sektorundersøgelser
Dansk Erhverv har ikke umiddelbart noget i mod, at styrelsen vil benytte
muligheden for at indføre ex-officio håndhævelse af forordningen, herun-
der gennem sektorundersøgelser, selvom dette ikke er en pligt efter forord-
ningen. Dansk Erhverv forudsætter blot, at dette sker under iagttagelse af
almindelige proportionalitets- og retssikkerhedsmæssige principper, her-
under at man løbende via dialog med markedet og de forskellige sektorer
indhenter oplysninger, der kan højne vidensniveauet hos den nyetablerede
10
platformsenhed, således at de sektorundersøgelser, der udføres, bliver mest
muligt effektive og målrettet de områder, der rummer de største udfordrin-
ger.
Kommentar
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har som forvaltningsmyndighed pligt
til at overholde de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger, herun-
der proportionalitets- og retssikkerhedsmæssige principper.
En tæt dialog med markedet og aktørerne i de forskellige sektorer er sty-
relsen altid interesseret i, og på markeder i hastig udvikling kan en god
dialog med relevante aktører være en forudsætning for en målrettet og ef-
fektiv håndhævelse. Sektorundersøgelser kan fx herefter særligt målrettes
de områder, hvor der er de største udfordringer med overholdelse af for-
ordningen.
3.1.6. Påbud og tilsagn
DI anfører, at det bør fremgå af selve bestemmelsen i lovforslagets § 7, at
udstedelse af påbud til en udbyder af onlineformidlingstjenester eller onli-
nesøgemaskiner alene gælder forhold reguleret i P2B-forordningen.
Dansk Erhverv bemærker, at bestemmelserne i §§ 7 og 8 ikke udtømmende
angiver eksempler på det indhold, et påbud eller et tilsagn kan have.
Rigsadvokaten bemærker, at det kan give anledning til tvivl, om det er hen-
sigten – som bestemmelsen er formuleret i lovudkastet – at der skal kunne
meddeles påbud til både onlineformidlingstjenester og onlinesøgemaskiner
efter § 7, stk. 1, nr. 1. Rigsadvokaten anfører, at det fremgår af de specielle
bemærkninger i lovudkastet bl.a., at det efter § 7, stk. 1, nr. 1, foreslås, at
der kan udstedes påbud om, at en udbyder af onlineformidlingstjenester
skal ændre vilkår og betingelser.
Derudover finder Rigsadvokaten, at bestemmelsen i § 7, stk. 1, nr. 1, kan
give anledning til tvivl om, hvorvidt det er hensigten, at der alene skal
kunne gives påbud om at ændre udbyderens vilkår og betingelser og sikre
gennemsigtighed i udbyderens beskrivelse af de vigtigste parametre for
rangordning i relation til et konkret kontraktforhold mellem udbydere og
erhvervsbrugere, eller om det er hensigten, at der skal kunne gives påbud
om, at udbyderen skal ændre vilkår og betingelser mere generelt.
Kommentar
Det er hensigten med lovforslagets § 7, at Konkurrencerådet kan udstede
påbud med henblik på at bringe en overtrædelse af P2B-forordningen til
ophør. Dette fremgår også af de særlige bemærkninger til § 7. Det bemær-
kes også heri, at der med bestemmelsen foreslås en ikke-udtømmende op-
regning af eksempler på påbud, som Konkurrencerådet kan udstede (med
henblik på at bringe en overtrædelse af P2B-forordningen til ophør).
11
Det kan dog præciseres yderligere i bestemmelsen, at Konkurrencerådet
kan udstede påbud med henblik på at bringe en overtrædelse af P2B-for-
ordningen til ophør.
P2B-forordningen omfatter en række krav, som gælder for enten udbydere
af onlineformidlingstjenester eller for onlinesøgemaskiner eller for begge.
Det gælder eksempelvis i forhold til artikel 3 og 4, som alene gælder for
udbydere af onlineformidlingstjenester, og i forhold til artikel 5, hvor stk.
1 gælder for udbydere af onlineformidlingstjenester og stk. 2 gælder for
udbydere af onlinesøgemaskiner.
Hvorvidt, der er tale om eksempelvis en klage over vilkår og betingelser,
som gælder i et konkret aftaleforhold (inter partes) eller mere generelt (ek-
sempelvis platformens generelle vilkår og betingelser), vil afhænge af for-
holdene i den enkelte sag og bero på en konkret vurdering.
3.1.7. Tvangsbøder
DI er grundlæggende skeptisk over for indførsel af muligheden for admi-
nistrative bøder. DI anfører, at det særligt gør sig gældende, hvis det er
uklart, hvorvidt, der er sket en overtrædelse af reglerne, som det kan være
tilfældet med § 7, hvor der kan være divergerende opfattelser af, hvad der
kræves for at overholde kravene til gennemsigtighed.
DI oplyser hertil, at af P2B-forordningen ikke forpligter medlemsstaterne
at pålægge bøder. DI anfører på den baggrund, at forslaget om daglige eller
ugentlige tvangsbøder er vidtgående.
Rigsadvokaten anfører, at der kun bør gives hjemmel til administrative
tvangsbøder, hvis der foreligger et helt særligt behov for effektiv kontrol
og håndhævelse på det pågældende område, og at de forhold, der udløser
tvangsbøderne, bør være let konstaterbare. Rigsadvokaten finder på den
baggrund, at det kan overvejes at beskrive ordningen om tvangsbøder nær-
mere i bemærkningerne til lovforslaget, herunder niveauet for tvangsbø-
derne.
Kommentar
De foreslåede tvangsbøder bør alene anvendes som et middel til at tvinge
en virksomhed til at handle på en nærmere angivet måde. Lovforslaget om-
fatter, at tvangsbøder kan gives, hvis en virksomhed enten undlader at give
de oplysninger, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan kræve efter
§ 4, stk. 1, undlader at efterkomme et påbud meddelt efter § 7, eller undla-
der at efterkomme et tilsagn, som er gjort bindende, jf. § 8.
I denne situation er tvangsbøder en passende og proportional foranstalt-
ning, som skal medvirke til at sikre, at påbud overholdes og informationer
udleveres.
12
I forhold til lovforslagets § 7, stk. 1, nr. 2, hvorefter påbud kan udstedes
med henblik på at sikre gennemsigtighed i udbyderens beskrivelse af de
vigtigste parametre for rangordning, er Kommissionen i gang med at ud-
arbejde retningslinjer i relation til kravene om gennemsigtighed i rangord-
ning, jf. forordningens artikel 5. Dette er netop med henblik på at gøre det
lettere for udbydere at efterleve kravene i artikel 5 og for at lette håndhæ-
velsen.
3.1.8. Bødestraf
Rigsadvokaten bemærker, at der ikke i straffebestemmelsen i den foreslå-
ede § 14 er mulighed for at kunne straffe selskaber og andre juridiske per-
soner, fordi det forudsætter, at der indsættes en bestemmelse herom. Her-
udover bemærker Rigsadvokaten, at retsforfølgning af juridiske personer
forudsætter (som ved strafansvar for fysiske personer), at der er dansk
straffemyndighed i forhold til de lovovertrædelser, der kan føre til straf.
Rigsadvokaten oplyser, at det ikke på det foreliggende grundlag kan ude-
lukkes, at der i praksis vil kunne opstå tvivlstilfælde om, hvorvidt overtræ-
delser af lovens § 14 i alle tilfælde er underlagt dansk straffemyndighed.
Det vil afhænge af de konkrete omstændigheder i en given sag.
Kommentar
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er enig i, at bestemmelsen i § 14 bør
præciseres, således at det fremgår af bestemmelsen, at juridiske personer
kan straffes.
3.1.9. Håndhævelse af P2B-forordningen over for udenlandske plat-
forme
FDIH er usikker på, hvordan man i praksis vil håndhæve reglerne over for
platforme, der er etableret i andre EU-lande, og uden for EU, og opfordrer
til, at forslaget præciseres for disse tilfælde.
Rigsadvokaten bemærker, at der umiddelbart vil kunne forekomme van-
skeligheder i praksis i forhold til at håndhæve loven over for navnlig onli-
neformidlingstjenester og onlinesøgemaskiner uden for EU, herunder i for-
hold til inddrivelse af eventuelle bøder.
Kommentar
Med lovforslaget gives Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mulighed for
at håndhæve P2B-forordningen også over for platforme etableret i andre
EU-lande og uden for EU, så længe disse platforme imidlertid leveres eller
tilbydes leveret til danske virksomheder. Det vil sige, at styrelsen kan hånd-
hæve reglerne ikke kun over for danske digitale platforme, men også over
for udenlandske digitale platforme, som leveres til danske virksomheder.
Det skyldes bl.a., at forordningen fastsætter pligter for både digitale plat-
forme etableret i EU og uden for EU. Det er således fundet hensigtsmæs-
sigt, at styrelsen gives en mulighed for at håndhæve reglerne også over for
13
de fx store udenlandske platforme, som danske virksomheder i dag benytter
til at sælge deres varer og ydelser.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er for så vidt enig i, at der givetvis
kan forekomme sager, der vil være vanskelige at føre, eller hvor håndhæ-
velsen i praksis kan være vanskelig eller umulig. Dette kan særligt blive
tilfældet i relation til digitale platforme, som ikke har hovedkontor eller er
repræsenteret i Danmark. Dette bør dog ikke føre til, at muligheden for at
håndhæve reglerne over for disse platforme på forhånd afskæres.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bemærker endelig, at en overtræ-
delse af forordningens bestemmelser ikke umiddelbart straffes med bøde.
En udbyder af onlineformidlingstjenester eller onlinesøgemaskiner kan så-
ledes kun straffes med bøde, hvis den pågældende virksomhed overtræder
et påbud fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, ikke efterlever et til-
sagn, eller ikke efterkommer pligten til at udlevere oplysninger.
3.1.10. Offentlighedslovens anvendelse
Danske Medier angiver, at det er vigtigt, at offentlighedsprincippet og ad-
gangen til relevant samfundsmæssig information til offentligheden ikke i
praksis undermineres, og opfordrer til en øget åbenhed også i forhold til
dokumenter og oplysninger, der kan have betydning for mediernes vigtige
formidling af afgørelserne til offentligheden.
Danske Medier finder, at en undtagelse i én særlov ikke automatisk bør
udbredes til en anden særlov uden en nærmere vurdering af, hvorvidt of-
fentlighedsloven rent faktisk kan yde en tilstrækkelig beskyttelse til virk-
somheder omfattet af P2B-forordningen. Danske Medier er i den forbin-
delse bekymret for, at det synes at være en stigende tendens til at undtage
særlovgivning fra offentlighedslovens regler om åbenhed og indsigt til
trods for, at offentlighedsloven udtrykkeligt giver adgang til at undtage do-
kumenter og oplysninger i særlige situationer, hvor fortrolighed kan være
påkrævet.
Kommentar
Lovforslaget berører ikke en virksomheds ret til partsaktindsigt i medfør af
forvaltningsloven. Hvis en virksomhed er part i en sag efter P2B-forord-
ningen, hvori der er eller vil blive truffet en afgørelse, er virksomheden
således berettiget til partsaktindsigt efter forvaltningslovens regler.
Lovforslaget berører heller ikke virksomheders ret til egenacces i sager
efter P2B-forordningen, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse. Hvis
en virksomhed er part i en sådan sag, hvori der er eller vil blive truffet
afgørelse, vil virksomheden derfor være berettiget til egenacces heri.
14
Begrundelsen for at undtage sager og undersøgelser efter P2B-forordnin-
gen for offentlighedsloven er nærmere angivet i bemærkningerne til lov-
forslagets § 10. Håndhævelsen af den foreslåede lov vil i vidt omfang svare
til konkurrencelovens regulering af virksomheder med en dominerende
stilling, hvorfor det er fundet hensigtsmæssigt at regulere offentligheds-
spørgsmålet på samme måde, som efter konkurrenceloven. På den måde
sikres det, at virksomheder ikke behandles forskelligt i sager, der i vidt
omfang må forventes at indeholde de samme typer af informationer.
3.1.11. P2B-forordningens artikel 14
Dansk Erhverv hører gerne, om det er hensigten særskilt at udpege særlige
organisationer, foreninger eller offentlige organer, der vil være berettigede
til at ”anlægge sag efter forordningen”, fordi de har en ”legitim interesse”,
jf. forordningens artikel 14. Dansk Erhverv hører også gerne om sådanne
organisationer m.v. ligeledes får særskilt mulighed/særlig adgang for at på-
klage afgørelser, jf. lovforslagets § 12.
Dansk Erhverv kan ikke se, at Erhvervsministeriet eller andre myndigheder
endnu har benyttet den adgang i forordningens artikel 14 til at udpege disse
særlige berettigede organisationer, foreninger og offentlige organer.
Forbrugerrådet Tænk ønsker at gøre opmærksom på, at rådet gerne vil til-
lægges kompetence til at kunne anlægge sag efter forordningen med hjem-
mel i artikel 14, således at Forbrugerrådet Tænk også kan varetage forbru-
gernes interesser i denne henseende.
Kommentar
Forordningens artikel 14 om retslige procedurer iværksat af repræsenta-
tive organisationer m.v. fastsætter en række krav til, hvornår en organisa-
tion m.v. kan blive udpeget, herunder bl.a. at de forfølger mål, der er af
kollektiv interesse for den gruppe af erhvervsbrugere eller virksomheds-
webstedsbrugere, som de vedvarende repræsenterer, jf. artikel 14, stk. 3,
litra b. Umiddelbart kan en organisation, der repræsenterer forbrugernes
interesser således ikke blive udpeget efter artikel 14 i forhold til at kunne
indbringe en sag for de nationale domstole med henblik på at standse eller
forbyde enhver manglende overholdelse fra udbyders side af de relevante
krav, der er fastsat i forordningen.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil med udgangspunkt i en dialog
med markedet og aktører tage stilling til behovet for udpegning af særlige
organisationer, foreninger og offentlige organer, der vil være berettigede
til at anlægge sag efter forordningen. Interesserede aktører er i den for-
bindelse velkomne til at kontakte Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
I forhold til, om der gælder en særlig klageadgang for at påklage afgørel-
ser til Konkurrenceankenævnet i medfør af lovforslagets § 12, så er det
alene 1) den, som en afgørelse retter sig til, eller 2) den, som i øvrigt har
15
en individuel, væsentlig og retlig interesse i sagen, som kan påklage en
afgørelse efter lovforslagets § 7 til Konkurrenceankenævnet. Det vil såle-
des bero på en konkret vurdering, hvorvidt en sådan udpeget organisation
m.v. kan siges at have den påkrævede individuelle, væsentlige og retlige
interesse i en given afgørelse.
3.2. Krav om dataetisk redegørelse
3.2.1 Behov for vejledning
Flere (Dansk Erhverv, Danske Advokater, Dataetisk Råd, FSR – danske
revisorer og Institut for Menneskerettigheder) fremhæver behov for en vej-
ledning.
Kommentar
Erhvervsstyrelsen vil udarbejde en vejledning målrettet virksomheder og
revisorer med relevante præciseringer og afgrænsninger og med yderli-
gere eksempler end dem, der fremgår af bemærkninger til lovforslaget. Er-
hvervsstyrelsen vil lade sig inspirere af de indkomne forslag, når processen
for udarbejdelse af vejledning bliver tilrettelagt og vil efterfølgende sikre
bred inddragelse af interessenter fra erhvervsliv, interesseorganisationer
og civilsamfund, når vejledningen udarbejdes.
3.2.2. Administrative byrder
I flere høringssvar (Dansk Erhverv, Dansk Industri og FSR – danske revi-
sorer) bliver der rejst spørgsmål om de estimerede administrative byrder
for virksomhederne.
Kommentar
De forventede byrder er opgjort efter AMVAB-metoden, og der er i den
forbindelse gennemført interviews med en række af virksomheder, der vil
blive omfattet af kravet. Virksomhederne har estimeret, hvor lang tid de
forventer at bruge på at udarbejde redegørelsen første gang og herefter
årligt.
I forbindelse med vurderingen af de forventede administrative byrder er
det helt centralt, at det foreslåede krav ikke indebærer, at virksomhederne
skal udarbejde en politik for dataetik, men at der er tale om en følg-eller-
forklar-model. For den andel af virksomhederne, der forventes at have en
politik for dataetik, medregnes alene de byrder, der er forbundet med at
udarbejde selve redegørelsen for dataetik i ledelsesberetningen i årsrap-
porten. Der medregnes ikke omkostninger forbundet med at udarbejde, im-
plementere og vedligeholde en politik for dataetik. For den andel af virk-
somhederne, der ikke forventes at have en politik for dataetik, er der alene
medregnet omkostninger forbundet med, at virksomheden skal oplyse i le-
delsesberetningen i årsrapporten, at den ikke har en politik for dataetik
samt baggrunden herfor.
16
3.2.3. EU-regulering (overimplementering)
Dansk Erhverv, DI, FSR – danske revisorer bemærker, at krav om virk-
somheders rapportering om dataetik vil være et nationalt dansk krav, der
ikke udspringer af EU-regulering. FSR – danske revisorer ser det som po-
sitivt, at Danmark ønsker at indføre nationale krav for at forbedre informa-
tionsniveauet i de danske årsrapporter. Dansk Erhverv fremhæver, at der
det er en reel mulighed, at der i EU-regi kommer ny regulering på området,
og at der derfor er risiko for, at man i Danmark spilder ressourcer hos både
myndigheder og virksomheder ved at implementere danske særregler.
Kommentar
Det er rigtigt, at Danmark med forslaget formentlig vil blive det første
land, der indfører lovregler om dataetik. Der er fra regeringens side ønske
om at være ambitiøs på området for dataetik og ansvarlig dataanvendelse.
Der er i EU også stort fokus på dataetik, og hvis der på et senere tidspunkt
også på EU-niveau er ambitioner om at regulere dette område, vil man
kunne anvende de danske erfaringer på samme måde, som man brugte de
danske erfaringer, da man introducerede rapportering om samfundsan-
svar i EU.
Formålet med forslaget er at skabe fokus på og gennemsigtighed om virk-
somhedernes arbejde med dataetik. Derved kan dataetik blive et konkur-
renceparameter for danske virksomheder nationalt såvel som internatio-
nalt. Der er således forventning om, at danske virksomheder netop gør sig
overvejelser om, hvorvidt en given dataanvendelse eller forretningspraksis
på forhånd er i overensstemmelse med god dataetik.
3.2.4 Anvendelsesområdet
FSR – danske revisorer foreslår, at kravet i første omgang kun bør omfatte
børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber (regnskabsklasse
D). FSR – danske revisorer mener der bør opbygges kompetencer generelt
før kravet også kommer til at gælde for store virksomheder omfattet af
regnskabsklasse C.
Dansk Erhverv og FSR – danske revisorer deler synspunktet om, at også
offentlige institutioner bør omfattes af kravet om at offentliggøre en data-
etisk redegørelse.
Kommentar
Det er formålet med forslaget, at virksomhederne aktivt tager stilling til
deres arbejde med dataetik, på samme måde som der i dag er krav om, at
store virksomheder omfattet af regnskabsklasse C og virksomheder omfat-
tet af regnskabsklasse D redegør for deres arbejde med samfundsansvar.
Ifølge forslaget skal kravet om rapportering af dataetik omfatte den samme
gruppe af virksomheder, som er omfattet af krav om rapportering om sam-
fundsansvar og måltal og politikker for det underrepræsenterede køn. På
17
baggrund af erfaringerne med krav om redegørelse for politikker for sam-
fundsansvar, er det vurderingen, at følg-eller-forklar-princippet er den
mest hensigtsmæssige måde at fremme virksomhedernes udvikling af data-
ansvarlig adfærd på. Det foreslåede krav om rapportering er så fleksibelt,
at den enkelte virksomhed kan rapportere i overensstemmelse med sin egen
forretningsmodel eller blot begrunde, hvorfor virksomheden har fravalgt
at udarbejde en politik for dataetik.
Den foreslåede model for afrapportering af de største virksomheders da-
taetiske politik er fastlagt med udgangspunkt i allerede eksisterende prin-
cipper i årsregnskabsloven og kan således ikke uden videre overføres til
offentlige myndigheder mv. Offentlige myndigheder er således underlagt
andre krav om kontrol og tilsyn end private virksomheder, herunder demo-
kratisk kontrol, og eventuel regulering af offentlige institutioners dataeti-
ske afrapportering skal således ske i andet regi end årsregnskabsloven.
3.2.5 Forhold om rapportering i årsregnskabsloven
DI anfører, at intentionen med lovforslaget ikke kan opnås ved et krav om
rapportering. Derfor mener DI ikke, at årsrapporten er det rette sted at ind-
føre kravet, men at redegørelsen bør gives på virksomhedens hjemmeside
som alternativ til rapporteringen i årsrapporten.
DI foreslår, at såfremt dataetik skal ind i årsrapporten, bør revisors opgave
begrænses til at tjekke, at redegørelsen for dataetik er der, og at dataetik
kun medtages, hvis det skønnes væsentligt for virksomheden.
Kommentar
Erfaringen fra redegørelser om virksomheders politikker for samfundsan-
svar viser, at et ”følg-eller-forklar”-princip er en hensigtsmæssig måde at
fremme virksomhedernes udvikling af rapportering om ansvarlig virksom-
hedsadfærd. Erhvervsstyrelsen forventer, at der ligesom ved CSR vil ske
en udvikling af rapporteringen for dataetik i takt med virksomhedernes ar-
bejde med dataetikken. CSR-bestemmelsen var også noget meget nyt, da
den kom i 2008, men virksomhederne har taget CSR-rapporteringen til sig.
Revisors pligter i forhold til revidering af ledelsesberetningen vil være de
samme pligter, der allerede gælder ved vurderingen af rapportering vedr.
samfundsansvar. Det er vurderingen, at det bør kræves, at revisor – som
det også er tilfældet med de øvrige forhold, der rapporteres om i ledelses-
beretningen – skal forholde sig til, om der i ledelsesberetningen – og der-
med altså også i en redegørelse for dataetisk politik – gives de oplysninger,
der skal, dvs. enten:
 Oplysning om at virksomheden har en politik for dataetik, indhol-
det af denne samt virksomhedens arbejde med datapolitik, eller
 Oplysning om at virksomheden ikke har en politik for dataetik samt
en redegørelse med en forklaring af baggrunden herfor
18
Herudover skal revisor bl.a. tage stilling til, om der i redegørelsen gives
oplysninger, som er i strid med oplysninger i selve regnskabet.
3.2.6 Diverse
I flere høringssvar (Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Advokater og
Institut for Menneskerettigheder) efterlyses en præcisering eller en defini-
tion på begrebet dataetik, og Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at
sammenhængen mellem dataetik og menneskerettigheder fremhæves og
nævner i øvrigt at virksomhedens indsats for at udvise nødvendig omhu
(due diligence) for menneskerettigheder i arbejdet med data bør indgå i
virksomhedernes redegørelse.
Kommentar
Definitionen af begrebet dataetik, der anvendes i lovforslaget, er identisk
med definitionen, der fremgår af kommissoriet for Dataetisk Råd: ”Data-
etik forstås overordnet som den etiske dimension af forholdet mellem på
den ene side teknologi og på den anden side borgernes grundlæggende
rettigheder, retssikkerhed og grundlæggende samfundsmæssige værdier,
som den teknologiske udvikling giver anledning til at overveje.”
Det bemærkes, at begrebet ”borgernes grundlæggende rettigheder” jf. de-
finitionen ovenfor, dækker begrebet menneskerettigheder bredt.
4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.
92-gruppen, Aarhus BSS, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademiker-
nes Centralorganisation, Amnesty, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Ar-
bejdsmarkedets Tillægs Pension (ATP), Asfaltindustrien, Bryggeriforenin-
gen, Bygherreforeningen, Børns vilkår, Børsmæglerforeningen, CEPOS,
Cereda, CFU – Centralorganisationens Fællesudvalg, CO-Industri, Coop
Danmark, Copenhagen Business School, Copenhagen Fintech, CSR.dk,
CSR Forum, Danish Fintech Alliance – DAFINA, Danish Venture Capital
and Private Equity Association, Danmarks Apotekerforening, Danmarks
Eksportråd, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Nationalbank, Dan-
marks Rederiforening, Danmarks Restauranter og Cafeer, Danmarks
Skibskredit A/S, Danmarks Statistik, Danmarks Tekniske Universitet,
Dansk Affaldsforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Annoncørfor-
ening ,Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendoms-
mæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk
Forlag, Dansk Industri, Dansk Initiativ for Etisk Handel, Dansk Investor
Relations Forening – DIRF, Dansk IT, Dansk Iværksætterforening, Dansk
Landbrugsrådgivning, Dansk Skovforening, Dansk Metal, Dansk Mode &
Textil, Dansk Standard, Dansk Taxi Råd, Dansk Transport og Logistik,
Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Busvogn-
mænd, Danske Dagblades Forening, Danske Malermestre, Danske Mari-
time, Danske Rederier, Danske Regioner, Dataethics.eu, Dataetisk Råd,
Datatilsynet, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Aktuarforening,
19
Den Danske Boghandlerforening, Den Danske Dommerforening, Den
Danske Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Det
Kooperative Fællesforbund, Det Nationale Netværk af Virksomhedsle-
dere, Det Økonomiske Råds Sekretariat, DI, Djøf, Domstolsstyrelsen, Ek-
sportkreditfonden, Fagbevægelsens Hovedorganisation, DVCA, FDIH,
Feriehusudlejernes, Brancheforening, FH, Finans Danmark, Finansforbun-
det, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, First North, Folkekirkens Nød-
hjælp, Forbrugerrådet TÆNK, Foreningen af J.A.K. Pengeinstitutter, For-
eningen af Interne revisorer, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FDR -
Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Platformsøkonomi i Dan-
mark (FDP), Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, Forsik-
ringsforbundet, FSR - Danske Revisorer, Funktionærernes og Tjeneste-
mændenes Fællesråd, Globalt Fokus, Garantifonden for indskydere og in-
vestorer, Grønlands Selvstyre, HK, Horesta, Ingeniørforeningen, Ingeniør-
foreningen i Danmark, Institut for Menneskerettigheder, IT-branchen, IT-
politisk forening, IT-Universitetet, KL, Komiteen for god Selskabsledelse,
Kommunekredit, Kommunernes Landsforening (KL), Kooperationen, Kri-
stelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kuratorforeningen,
Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsdækkende Banker,
Landsorganisationen i Danmark, Lederne, Ledernes Hovedorganisation,
Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtids-
fond, Medierådet for børn og unge, Mellemfolkeligt Samvirke, Mæglings-
og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd, NASDAQ OMX
Copenhagen A/S, Offentligt Ansattes Organisationer, OXFAM IBIS,
PROSA, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Red Barnet, Rigsadvoka-
ten, Rigsombuddet på Færøerne, Rigsrevisionen, Roskilde Universitets-
center, Rådet for digital sikkerhed, Rådet for Samfundsansvar og Verdens-
mål, Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk og International Kriminali-
tet, Small Danish Hotels, SMV Danmark, Syddansk Universitet, TEKNIQ,
Telekommunikationsindustrien i Danmark, UN Global Compact, Verdens
Skove, Værdipapircentralen, WWF, XBRL Danmark, Aalborg Universi-
tet, Aarhus Universitet
Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger til
lovforslaget
Bryggeriforeningen, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Advokater,
Danske Medier, Dataetisk Råd, eBay Classifieds Scandinavia ApS (DBA),
FDHI – Foreningen for Dansk Internethandel, Forbrugerrådet Tænk, For-
sikring og Pension, FSR – Foreningen for Danske revisorer, Institut for
Menneskerettigheder, Rigsadvokaten.
Følgende organisationer, myndigheder m.v. har afgivet høringssvar
uden bemærkninger
Advokatsamfundet, Rigsrevisionen, Sø- og Handelsretten, Vestre Lands-
ret, Østre Landsret, Red Barnet, Dansk Arbejdsgiverforening, Foreningen
af Rådgivende Ingeniører, Finanssektorens Arbejdsgiverforening.


Erhvervsudvalget 2019-20
L 124 Bilag 1
Offentligt