Fremsat den 25. februar 2020 af Aaja Chemnitz Larsen (IA), Karsten Hønge (SF), Martin Lidegaard (RV) og Rasmus Nordqvist (ALT)

Fremsat den 25. februar 2020 af Aaja Chemnitz Larsen (IA), Karsten Hønge (SF),
Martin Lidegaard (RV) og Rasmus Nordqvist (ALT)
Forslag til folketingsbeslutning
om indførelse af en fasttrack-ordning i Grønland
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag inden folketingsårets udgang, der sikrer en fasttrack-ordning for
en smidigere opholds- og arbejdstilladelsesproces vedrørende arbejdskraft fra EU-lande i Grønland.
Beslutningsforslag nr. B 95 Folketinget 2019-20
AX024274
Bemærkninger til forslaget
Grønland står over for en række udfordringer i forhold til
at sikre tilstrækkelig med kvalificeret arbejdskraft i landet.
En positiv økonomisk udvikling og gunstige konjunkturer
afspejler sig i arbejdsmarkedet, bl.a. med en stigende be-
skæftigelse. De seneste tal for 2019 viser et arbejdsmarked
under stort pres med en høj beskæftigelse blandt alle uddan-
nede grupper.
Særlig byggebranchen og fiskerierhvervet er udfordret.
Med udbygningen af tre nye lufthavne i Nord-, Midt- og
Sydgrønland vil efterspørgslen på bl.a. håndværkere stige
yderligere. Denne mangel på arbejdskraft påvirker ifølge
Grønlands Økonomiske Råd mange projekter, der enten bli-
ver forsinkede eller dyrere end forventet, ligesom der er en
reel risiko for en overophedning af økonomien.
Udbuddet af arbejdskraft (lønmodtagere) i Grønland mat-
cher ikke efterspørgslen (virksomhedernes behov). Dette
gælder særlig, faglært arbejdskraft, men også ufaglært ar-
bejdskraft. F.eks. melder Kommuneqarfik Sermersooq, at
der i Nuuk pr. 4. februar 2020 var to registrerede arbejdspa-
rate arbejdsløse med en uddannelse.
Med andre ord: Det grønlandske erhvervsliv skriger efter
arbejdskraft, som Grønland ikke kan levere alene. I en netop
offentliggjort forskningsrapport, »Den grønlandske arbejds-
kraftsundersøgelse«, Aalborg Universitet, Center for Ar-
bejdsmarkedsforskning, 2020, konkluderes det, at Grønlands
aku-ledighed er på 2,6 pct., hvilket placerer Grønland blandt
de lande med laveste aku-ledighed set i et internationalt per-
spektiv. De seneste tal fra Grønlands Erhvervs kvalitative
medlemsundersøgelse (februar 2020) understreger også pro-
blemet og konkluderer bl.a., at der samlet set mangler 22
pct. af den samlede arbejdskraft i byggebranchen og 24 pct.
af den samlede arbejdskraft i produktions- og fiskeriindu-
strien. Tilbage i oktober 2018 konkluderede en lignende un-
dersøgelse, »Mangel på medarbejdere blandt virksomheder i
Grønlands Erhverv«, HS Analyse, lavet på baggrund af
Grønlands Erhvervs medlemmer, at der samlet set manglede
977 medarbejdere fordelt på 713 faglærte og 264 ufaglærte.
Særlig i byggeindustrien, el og vvs, fiskeri, levnedsmidler,
eksport og hotel, restauration og turisme mangler medarbej-
dere, hvilket gælder både faglærte og ufaglærte.
Konsekvensen for virksomhederne er bl.a., at ordrer og
opgaver ikke kan realiseres og løses, hvilket har en negativ
effekt for den grønlandske økonomi, vækst og velfærd. Ud
over at der i Grønland skal skrues op for en mere ambitiøs
og aktiv arbejdsmarkedspolitik, der sikrer flere lokale (her-
under særlig de mange unge uden for jobmarkedet) beskæf-
tigelse, vil behovet for udenlandsk arbejdskraft fortsat være
aktuelt de kommende år. På trods af at der er et klart behov i
Grønland for udenlandsk arbejdskraft, er det vigtigt, at den
udenlandske arbejdskraft ikke medvirker til social dumping
og dermed udkonkurrerer grønlændere, der forsøger at kom-
me ind på arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt, at den
udenlandske arbejdskraft skal arbejde på grønlandske vilkår
og dermed på en grønlandsk overenskomst.
For Færøerne blev der allerede i 2008 lavet en lovændring
vedrørende arbejdskraft fra EU, som gælder, når ledigheden
er under 3,5 pct. (for håndværkere 6 pct.), hvilket giver fær-
øske virksomheder, der har en forhåndsgodkendelse fra SIRI
(Styrelsen for International Rekruttering og Integration) mu-
lighed for at ansætte arbejdskraft fra EU-lande via den så-
kaldte fasttrack-ordning.
Forslagsstillerne mener, at Danmark har et medansvar for
at sikre en hurtigere og smidigere ordning for rekruttering af
arbejdskraft til Grønland.
Regeringen har tidligere meldt positivt tilbage vedrørende
muligheden for at se på en model for en fasttrack-ordning,
der sikrer en smidigere opholds- og arbejdstilladelsproces i
Grønland. Ifølge svar på L 1 – spørgsmål 85 til Finansudval-
get, henviser udlændige- og integrationsministeren til, at re-
geringen vil gå konstruktivt til arbejdet med at finde en mo-
del, der kan afhjælpe de rekrutteringsudfordringer, der er i
Grønland.
Konsekvenserne uden en fasttrack-ordning er bl.a., at de
grønlandske virksomheders ordrer og opgaver ikke kan rea-
liseres, hvilket i sidste ende kan bremse væksten. Det vil ha-
ve en massiv negativ effekt for den grønlandske økonomi –
og i sidste ende for velfærden. Forslagsstillerne ønsker der-
for, at der skrues op for tempoet, og at regeringen, i tæt sam-
arbejde med Naalakkersuisut, inden sommeren 2020 udar-
bejder lovgivning på området for Grønland.
2
Skriftlig fremsættelse
Aaja Chemnitz Larsen (IA):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af en
fasttrack-ordning i Grønland
(Beslutningsforslag nr. B 95)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3