Fremsat den 25. februar 2020 af Jacob Mark (SF), Theresa Berg Andersen (SF) og Pia Olsen Dyhr (SF)

Fremsat den 25. februar 2020 af Jacob Mark (SF), Theresa Berg Andersen (SF) og Pia Olsen Dyhr (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at styrke fritidstilbuddene til børn og unge i Danmark
Folketinget pålægger regeringen senest ultimo september
2020 at indkalde Folketingets partier til forhandlinger om
udarbejdelse af en bred politisk aftale om tiltag, der styrker
fritidstilbuddene til børn og unge i Danmark.
Beslutningsforslag nr. B 94 Folketinget 2019-20
AX024275
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af beslutnings-
forslag nr. B 130 (om at styrke fritidstilbuddene til børn og
unge i Danmark), folketingsåret 2018-19. Der henvises til
www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2018-19, til-
læg A, B 130 som fremsat, tillæg B, betænkning over B 130,
og tillæg F, møde 88, kl. 15:40.
Socialistisk Folkeparti ønsker med dette beslutningsfor-
slag, at der indkaldes til politiske forhandlinger med henblik
på at styrke fritidstilbud til børn og unge i Danmark. Børn
og unge har gavn af et fritidstilbud af høj kvalitet, og derfor
bør vi have høje politiske ambitioner på dette område. I
Danmark har vi en unik tradition for stærke fritidsinstitutio-
ner, jf. »Styrk børn og unge – skab bedre fritidsinstitutioner,
BUPL´s fritidsudspil 2017«, september 2017. Det er her,
børne- og ungdomskulturen vokser frem, og hvor børn og
unge lærer at mestre livet gennem leg og ved at have det
sjovt i sociale fællesskaber. Selv fremhæver børnene tiden i
fritidstilbuddene som værende helt deres egen, hvor de i
modsætning til i skolen selv er med til at bestemme, hvad de
vil lave. Oplevelsen af fri tid er med til at skærpe børnenes
evne til at stå på egne ben og træffe selvstændige valg, jf.
»Børns og unges brug af fritids- og klubtilbud«, Danmarks
Evalueringsinstitut, 2018. Fritidsinstitutionerne modvirker
ensomhed, styrker børne- og ungefællesskaberne på tværs af
alderstrin og udvikler børns og unges personlige, sociale og
praktiske kompetencer. Pædagogerne er med til at forebygge
sociale problemer, skabe sammenhæng i hele barnets dag,
bygge broer til lokalmiljøet og styrke børns og unges dan-
nelse (»Styrk børn og unge – skab bedre fritidsinstitutioner,
BUPL᾽s fritidsudspil 2017«).
Men på trods af vores unikke tradition for stærke fritidsin-
stitutioner har fritids- og klubtilbud længe været overset i
debatten om, hvordan vi skaber god kvalitet i dagtilbud og
skoler. Næsten 80 pct. af alle børn i 0.-4. klasse er indskre-
vet i et fritidstilbud (»Børns og unges brug af fritids- og
klubtilbud«, Danmarks Evalueringsinstitut, 2018). Når så
mange børn og unge tilbringer fritiden i skolefritidsordnin-
ger (sfo’er), på fritidshjem og i klubber, bør området også
prioriteres politisk. Det betyder nemlig, at fritidstilbud af høj
kvalitet reelt kan gøre en forskel for vores børn og unge. Til-
buddene kan medvirke til at gøre dem livsduelige og give
ekstra støtte til de børn, der har brug for det, ligesom fritids-
og klubtilbuddene nogle steder kan være helt afgørende for
at forebygge radikalisering og rekruttering til bander.
Med aftalen »Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed
– justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel fol-
keskole«, januar 2019, sikrede aftaleparterne (den daværen-
de regering (VLAK) og S, DF, RV og SF), at kommunerne
får kompensation for den øgede aktivitet i fritidstilbud som
følge af afkortningen af skoleugen. Det kan ses som en aner-
kendelse af, at der er behov for at styrke fritidstilbuddene.
Men samtidig rammes fritidsinstitutionerne af store bespa-
relser ude i kommunerne. Tal fra Danmarks Statistik viser,
at kommunerne samlet set budgetterede med en besparelse
på 290 mio. kr., jf. »Markante besparelser på fritidstilbud i
budget 2019«, BUPL den 29. januar 2018. Der er brug for,
at fritiden ikke bliver udhulet og glemt, fordi fokus lægges
på skole og dagtilbud. Det er muligt at sætte ind flere steder,
hvis vi vil skabe bedre fritidsinstitutioner. BUPL foreslår
eksempelvis:
– At styrke lovgivningen på området ved at foretage en re-
gelforenkling af klubområdet, så klubberne ikke skal regule-
res efter fire lovgivninger, men kun efter én samlet klubtil-
budslov. Styrkelse af lovgivningen kunne også ske ved at
udarbejde en stærkere mål- og indholdsbeskrivelse for sfo.
– At øge dækningsgraden i sfo/fritidshjem, særlig i for-
hold til børn i socialt udsatte familier, og optimalt set sikre
mere personale i alle institutioner, f.eks. ved at indføre en
minimumsnormering.
– At styrke det opsøgende og forebyggende arbejde blandt
unge med mistrivsel i kommunerne.
Andre forslag forbundet med større merudgifter kan ek-
sempelvis være at styrke fritidstilbuddene ved at indføre et
loft over forældrebetalingen på f.eks. 40 pct. eller ved at øge
antallet af fripladser til børn fra udsatte hjem, så alle børn
har mulighed for at få et godt fritidsliv. En rapport fra Dan-
marks Evalueringsinstitut fremhæver, at det største fald i
indskrivninger i forbindelse med skolereformen skete for
børn fra familier med lave indkomster. Dermed sker der en
mere ulige adgang til tilbuddenes fællesskab (»Børns og un-
ges brug af fritids- og klubtilbud«, Danmarks Evalueringsin-
stitut, 2018).
Socialistisk Folkeparti er åbne over for at drøfte alle tiltag,
der kan bidrage til at styrke fritidstilbuddene for børn og un-
ge, og stiller sig gerne til rådighed, hvis der på baggrund af
forhandlingerne er behov for at finde finansiering til at reali-
sere tiltagene.
2
Skriftlig fremsættelse
Jacob Mark (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at styrke
fritidstilbuddene til børn og unge i Danmark.
(Beslutningsforslag nr. B 94)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3