Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 20. februar 2020
Tilhører sager:
Aktører:
AX24276
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20191/beslutningsforslag/b4/20191_b4_betaenkning.pdf
Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 20. februar 2020 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om en dansk klimalov nu (borgerforslag) [af Peter Skaarup (DF), Sofie Carsten Nielsen (RV), Karsten Hønge (SF), Pernille Skipper (EL), Mai Mercado (KF), Rasmus Nordqvist (ALT), Pernille Vermund (NB), Ole Birk Olesen (LA) og Aaja Chemnitz Larsen (IA)] 1. Indstillinger Et flertal i udvalget (S, V, DF, RV, SF, EL, KF og ALT) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret. Et mindretal i udvalget (NB og LA) indstiller beslut- ningsforslaget til forkastelse. Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin- gen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 2. Politiske bemærkninger Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet Socialdemokratiets, Venstres, Dansk Folkepartis, Radika- le Venstres, Socialistisk Folkepartis, Enhedslistens, Det Konservative Folkepartis og Alternativets medlemmer af udvalget takker for det store arbejde, der er lagt i udarbej- delsen af borgerforslaget. Borgerforslaget har været en be- tydningsfuld trædesten i det politiske arbejde frem mod afta- len om en klimalov, som er indgået mellem regeringen (S), V, DF, RV, SF, EL, KF og ALT. Aftalen om en klimalov fastsætter de overordnede mål- sætninger og principper for Danmarks klimapolitik. I aftalen er fastlagt, at Danmark skal tage et nationalt og internatio- nalt lederskab for den grønne omstilling. Danmark skal ar- bejde aktivt for Parisaftalens mål om at holde den globale temperaturstigning nede på 1,5 grader. Danmark skal have en klimalov med et mål om 70 pct. reduktion af drivhusga- sudledningerne i 2030 i forhold til 1990 og et langsigtet mål om klimaneutralitet i senest 2050 og med 1,5-gradersmål- sætningen for øje. Et udkast til forslag om en klimalov er al- lerede sendt i høring, og forslaget forventes fremsat i Folke- tinget i sidste halvdel af februar 2020. S, V, DF, RV, SF, EL, KF og ALT finder, at der med af- talen om klimaloven og den kommende lovbehandling vil ske en opfyldelse af en række af de vigtigste elementer i borgerforslaget – dog uden at imødekomme samtlige detal- jer i borgerforslaget. Partierne takker således forslagsstiller- ne for at sætte fokus på Danmark som international driv- kraft, og partierne ser frem til det fortsatte samarbejde med borgerne og organisationerne bag forslaget om den grønne omstilling. Socialdemokratiets og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget ønsker at understrege, at Socialdemokratiets og Dansk Folkepartis støtte til borgerforslaget alene indebærer implementeringen af aftale om klimalov af 6. december 2019 og ikke implementeringen af selve borgerforslaget. Liberal Alliance Liberal Alliances medlem af udvalget bemærker, at som alle andre partier ønsker Liberal Alliance, at vi skal igennem en omstilling til et CO2-neutralt samfund, men når der skal træffes så store samfundsændrende beslutninger, kan det ik- ke ske i blinde. Som beslutningstagere skal vi gøre os klart, hvad omkostningerne bliver ved en så grundlæggende foran- dring af samfundet. Vi skal sikre os, at vi ikke bliver fattige- re som samfund, og at omstillingen ikke sker på bekostning af den velstand, vi har brugt generationer på at opbygge. Det kan vi kun, hvis vi tager tingene i den rigtige rækkefølge. Vi kan ikke vedtage en så ambitiøs målsætning uden at kende virkemidlerne. Lige nu aner vi reelt ikke, hvordan vi skal opnå målsætningen, hvad det vil koste i kroner og øre, hvad det vil koste i vækst, eller hvor mange danskere der vil miste deres arbejde. Til beslutningsforslag nr. B 4 Folketinget 2019-20 AX024276 Hvis den grønne omstilling ikke skal betyde, at vi som samfund bevæger os tilbage, bliver det nødt til at ske, ved at vi grundlæggende omlægger den måde, vi bruger afgifter den dag i dag. Vi skal investere massivt i forskning i nye teknologier, som kan hjælpe os på vej, og det skal ikke mindst ske gennem et stærkt internationalt samarbejde, og ikke gennem dansk enegang. Først når der er politisk enig- hed om disse grundlæggende virkemidler, giver det mening at vedtage bindende målsætninger. 3. Udvalgsarbejdet Beslutningsforslaget blev fremsat den 3. oktober 2019 og var til 1. behandling den 3. december 2019. Beslutningsfor- slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kli- ma-, Energi- og Forsyningsudvalget. Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk. Møder Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 4 møder. Bilag Under udvalgsarbejdet er der omdelt 2 bilag på beslut- ningsforslaget. Anders Kronborg (S) Anne Paulin (S) Bjarne Laustsen (S) Tanja Larsson (S) Henrik Møller (S) Jesper Petersen (S) Dorthe Hindborg (S) Orla Hav (S) Ida Auken (RV) fmd. Zenia Stampe (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV) Signe Munk (SF) Carl Valentin (SF) Søren Egge Rasmussen (EL) Mai Villadsen (EL) Rasmus Nordqvist (ALT) Gitte Willumsen (V) Christoffer Aagaard Melson (V) Lars Christian Lilleholt (V) Marie Bjerre (V) Tommy Ahlers (V) Carsten Kissmeyer (V) nfmd. Morten Messerschmidt (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Mette Abildgaard (KF) Orla Østerby (KF) Katarina Ammitzbøll (KF) Peter Seier Christensen (NB) Alex Vanopslagh (LA) Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Socialdemokratiet (S) 48 Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 42 Dansk Folkeparti (DF) 16 Radikale Venstre (RV) 16 Socialistisk Folkeparti (SF) 14 Enhedslisten (EL) 13 Det Konservative Folkeparti (KF) 13 Alternativet (ALT) 5 Nye Borgerlige (NB) 4 Liberal Alliance (LA) 3 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Siumut (SIU) 1 Sambandsflokkurin (SP) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1 2