B 15 - svar på spm. 6 om, hvor stor en andel af den danske svineproduktion der er afhængig af soja fra Sydamerika, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om et stop for import af kød og soja produceret som følge af afskovning i Brasilien. (Spørgsmål 6)
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om et stop for import af kød og soja produceret som følge af afskovning i Brasilien. (Spørgsmål 6)
Aktører:
- Besvaret af: ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
- Adressat: ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
- Stiller: Zenia Stampe
- Besvaret af: ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
- Adressat: ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
- Stiller: Zenia Stampe
- Relevant for: Europaudvalget
IFRO Udredning - B 15 spm. 6.pdf
https://www.ft.dk/samling/20191/beslutningsforslag/B15/spm/6/svar/1636281/2153598.pdf
Den danske import af soja 2017-2018 Hvor store arealer beslaglægger den i producentlandene, og hvor stor andel af den importerede soja anvendes til svine- og mælkeproduktion? Gustav Esmann Callesen Morten Gylling Aske Skovmand Bosselmann 2020 / 03 Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20 B 15 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt IFRO Udredning 2020 / 03 Den danske import af soja 2017-2018: Hvor store arealer beslaglægger den i producentlandene, og hvor stor andel af den importerede soja anvendes til svine- og mælkeproduktion? Forfattere: Gustav Esmann Callesen, Morten Gylling, Aske Skovmand Bosselmann Faglig kvalitetssikring: Jesper Sølver Schou har foretaget faglig kommentering. Ansvaret for udgivelsens indhold er alene forfatternes. Udarbejdet i henhold til aftalen mellem Institut for Fødevare-og Ressourceøkonomi og Miljø-og Fødevareministeriet om forskningsbaseret myndighedsbetjening uden for det årlige arbejdsprogram. Notatet vedrører oplysninger til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål 49-51 (URU alm. del) stillet den 27. september 2019 efter ønske fra Eva Flyvholm (EL). Spørgsmålene forholder sig til følgende to områder: 1. En opgørelse over hvor store arealer der anvendes uden for Danmark til dyrkning af den til Danmark importerede sojaskrå/-kage i perioden 2017-2018 og fordelt på de lande, hvor sojaen er eksporteret fra 2. En opgørelse over udviklingen af andelen af importeret sojaskrå/-kage til dyrefoder fordelt på køer og svin (væsentligste husdyrproduktioner) i perioden 2017-2018. Udgivet februar 2020 Se flere myndighedsaftalte udredninger på www.ifro.ku.dk/publikationer/ifro_serier/udredninger/ Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet Rolighedsvej 25 1958 Frederiksberg www.ifro.ku.dk 1 Opdrag 1 En opgørelse over hvor store arealer der anvendes uden for Danmark til dyrkning af den til Danmark importerede sojaskrå/-kage i perioden 2017-2018 og fordelt på de lande, hvor sojaen er eksporteret fra? Nedenstående tabel 1 viser den danske import af sojakager fordelt på de 10 største eksportlande. Som det fremgår af tabellen, er Tyskland, Argentina og Brasilien de tre største eksportlande både i 2017 og 2018. Importen fra Kina og Paraguay er steget fra 2017 til 2018; for Kinas vedkommende må det antages, at det skyldes den stigende import af økologisk soja til Danmark. Importen fra Belgien er også steget væsentligt, mens importen fra Rusland er mere end halveret. Tabel 1. Importen af oliekager eller andre faste restprodukter fra udvinding af sojaolie (formalede eller som piller) i ton 2017 2018 Tyskland 544.972 629.513 Argentina 541.591 496.258 Brasilien 185.268 179.530 Kina 55.738 67.793 Paraguay 45.448 63.651 Storbritannien 794 61.183 Uruguay 57.750 59.684 Nederlandene 85.763 52.598 USA 4 36.000 Canada 20.922 21.198 Belgien 164 18.144 Rusland 35.412 14.535 Resterende lande 29.738 7.571 Total 1.603.566 1.707.659 Kilde: https://statbank.dk/KN8Y Som det fremgår, er der en væsentlig import fra Tyskland, Storbritannien, Nederlandene og Belgien med Tyskland som det største eksportland. Da ingen af de fire lande har nogen særlig produktion af soja, må der være tale om reeksport. Der foretages derfor en omfordeling af de 761.000 ton (2018), der er reeksporteret fra disse lande. Forholdet mellem eksport, import og reeksport af soja er illustreret i figur 1. 2 Figur 1. Flowdiagram over forholdet mellem eksport, import og reeksport af soja Omfordelingen sker på baggrund af, hvordan importen fordeler sig i de lande, hvor der reeksporteres fra. Fordelingen af importen i Tyskland, Belgien, Nederlandene og Storbritannien vises i tabel 2. Eftersom Tyskland, Belgien og Storbritannien reeksporter en del fra Nederlandene, tillægges denne del Nederlandenes import og fordeles herefter. Der gøres i øvrigt opmærksom på, at der også forekommer reeksport fra eksempelvis Argentina, og det derfor ikke er al import fra Argentina, der produceres der, men eksempelvis i Paraguay, Brasilien og andre nabolande. En udredning af reeksporten fra lande, der selv har sojaproduktion, vil kræve en klarlægning af forholdet mellem importen, eksporten, det nationale forbrug og produktion, og der redegøres derfor ikke nærmere for dette i nærværende notat. Tabel 2. Fordelingen (procent) af import i de fire lande der reeksporterer sojakage til Danmark Reeksport Tyskland Belgien Storbritannien Nederlandene 2017 2018 2017 2018 2017 2018 2017 2018 Tyskland 0 0 1 0 0 0 0 0 Argentina 6 0 19 0 60 0 20 8 Brasilien 40 41 8 7 1 3 72 79 Kina 0 0 0 0 2 1 2 3 Paraguay 1 0 0 0 13 1 0 4 Storbritannien 0 0 0 0 0 0 0 0 Uruguay 0 0 0 0 0 0 0 0 Nederlandene 43 50 64 82 19 11 0 0 USA 0 1 4 0 0 0 0 0 Canada 0 0 0 0 0 0 0 0 3 Reeksport Tyskland Belgien Storbritannien Nederlandene 2017 2018 2017 2018 2017 2018 2017 2018 Belgien 0 0 0 0 0 0 0 0 Rusland 1 2 0 0 0 0 0 3 Sydafrika 0 0 0 0 0 60 0 0 Resterende lande 8 6 4 11 5 24 5 4 Kilde: https://comtrade.un.org/ I tabel 3 er der taget højde for reeksport i relation til oprindelse. Tabel 3. Import af oliekager eller andre faste restprodukter fra udvinding af sojaolie (formalede eller som piller) i ton, hvor reeksport fra Tyskland, Storbritannien, Nederlandene og Belgien er fordelt på soyaproducerende lande 2017 2018 Argentina 643.312 527.931 Brasilien 636.301 744.436 Kina 65.216 81.511 Paraguay 49.304 77.667 Uruguay 57.750 59.684 USA 13 42.179 Canada 20.922 21.198 Rusland 39.879 36.411 Sydafrika 0 36.576 Resterende lande 90.867 80.066 Total 1.603.566 1.707.659 Kilde: https://statbank.dk/KN8Y og egne beregninger Det kan fra tabel 3 udledes, at import fra eksempelvis Brasilien udgør en betydelig større del af den samlede danske import af soja, end det umiddelbart fremgår af importstatistikken. I den direkte import udgjorde Brasilien 11 procent i 2018, men når der redegøres for den indirekte import, var det 44 procent. Der reeksporteres også en lille del af den danske import, som derfor ikke afspejler den danske produktions beslag på areal i udlandet. Derfor er dette fratrukket importen før beregningen af arealet. Da det er umuligt at vide, hvor sojaen, der reeksporteres, stammer fra, fordeles den forholdsmæssigt på landende vi importerer fra. Med antagelse om 78,7 procent udbytte af sojabønnen til oliekage, et indhold på 45 procent råprotein i oliekagen samt udbytteresultater fra FAOSTAT kan arealet brugt til sojaproduktion og gennemsnits- udbytterne i de respektive lande beskrives. Kategorien Resterende lande beregnes ved hjælp af et gennemsnit af udbytte i sojabønner for hele verden. 4 Tabel 4. Areal anvendt til at producere den danske importerede soja (hektar) 2017 2018 Argentina 276.368 225.469 Brasilien 265.551 308.856 Kina 45.920 57.056 Paraguay 22.010 34.469 Uruguay 34.723 35.675 USA 5 16.336 Canada 9.118 9.184 Rusland 37.615 34.142 Sydafrika 0 26.257 Resterende lande 42.790 37.483 Total 734.101 784.926 Kilde: FAOSTAT og egne beregninger Opdrag 2 En opgørelse over udviklingen af andelen af importeret sojaskrå/-kage til dyrefoder fordelt på køer og svin (væsentligste husdyrproduktioner) i perioden 2017-2018. For at kortlægge hvor meget soja der bliver brugt ved henholdsvis svine- og mælkeproduktion (disse er klart de største forbrugere af sojakager), er antallet af dyr i de enkelte driftsgrene opgjort. Tabel 5. Antallet af dyr i forskellige driftsgrene for svine- og mælkeproduktion Svineproduktion 2017 2018 Kilde Antal slagtede slagtesvin 16.931.500 17.557.500 DST: ANI5 Antal søer 1.013.500 1.040.000 Landbrug & Fødevarer, 2017, 2018 Antal smågrise 30.820.844 31.717.128 DST: ANI5 samt egne beregninger Mælkeproduktion 2017 2018 Kilde Antal jerseykøer 74.105 74.805 Resultater fra ydelseskontrollen 2017-2018 Antal store kvægracer 495.935 500.615 Resultater fra ydelseskontrollen 2017-2018 5 Til beregning af hvor mange smågrise der er produceret i henholdsvis 2017 og 2018, regnes der med, at alle slagtede slagtesvin er producerede smågrise plus 97 procent af den danske eksport af levende svin (Danmarks Statistik, 2019). Til at beskrive foderandelen af soja der medgår til produktion af mælk, anvendes SEGES’ driftskalkule for året 2018 (foderplan1). Her kan det ses, at der ikke anbefales soja i foderet til opdræt, hvorfor kvieopdræt ikke er inkluderet i opgørelsen. Der tages også højde for forskellen i sojamængden anbefalet til store kvægracer og jerseykøer. Andelen af jerseykøer var i 2017-2018 13,1 procent baseret på ydelseskontrollens tal i perioden, hvilket betyder, at der ved opgørelsen af sojaforbruget til produktion af mælk anvendes et fordelingstal på 13/87 for jerseykøer og store racer. Til at beskrive foderandelen af soja der medgår til produktion af svin, anvendes SEGES’ driftskalkule for året 2018. Her beskrives et foderbehov på 209 kg foder per slagtesvin, 1.425 kg foder per årsso og 35 kg foder per smågris. For slagtesvin oplyser Vilomix, at markedet i øjeblikket er opdelt i henholdsvis 57 og 43 procent mellem hjemmeblandet og færdigblandet foder1 . Dette forhold bruges til at fordele sojaforbruget mellem de to foderprocedurer. Bosselmann og Gylling (2013) estimerer, at 10 procent af foderet ved slagtesvineproduktion består af sojakage for færdigblandet foder, og Vilomix oplyser et gennemsnit for hjemmeblandet på 17 procent, hvilket danner rammen for et estimeret gennemsnitligt forbrug af sojakage per slagtesvin på 29,3 kg. For søer er der på baggrund af interviews med Vilomix og Hedegård blevet beregnet et samlet sojaskråforbrug per årsso på 151,7 kg inklusive pattegrise. På baggrund af de samme interviews udledes, at der bruges 7 kg sojaskrå per smågris. På den baggrund kan det danske sojaforbrug estimeres og sættes i forhold til den samlede danske import i det år. Tabel 5. Estimeret sojaforbrug i ton råprotein fordelt på svine- og mælkeproduktion samt procentandel af den samlede sojaimport til foder Sojaforbrug I ton råprotein %-andel af den samlede import 2017 2018 2017 2018 Slagtesvin 223.844 232.120 31 32 Søer 69.187 70.996 10 10 Smågrise 97.918 100.765 14 14 Svineproduktion totalt 390.948 403.881 55 56 Jerseykøer 35.422 35.757 5 5 Store kvægracer 213.748 215.765 30 30 Mælkeproduktion totalt 249.170 251.522 35 35 Forbruget af sojakager indeholdt i svine- og mælkeproduktionen i procent af den samlede import 89 92 1 Personlig kommunikation med Jens Svendgaard, Vilomix, januar 2020 6 Dette svarer til, at de to industrier i 2017 og 2018 forbruger henholdsvis 89 og 92 procent af den samlede importerede sojaskrå til foder. De resterende procenter af den importerede mængde af soja til foder må forventes at forbruges i fjerkræ- sektoren samt andre ikke definerede anvendelser. Litteratur Bosselmann, A.S. & Gylling, M. (2013). Certificeringssystemer og omkostninger for certificeret soja og palmeolie. IFRO Udredning, Nr. 2013/15. https://static- curis.ku.dk/portal/files/91327062/IFRO_Udredning_2013_15.pdf Danmarks Statistik (2019). Faldende tendens i antallet af svin. https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=28331 Landbrug & Fødevarer (2017). Statistik 2017 - Grisekød. Landbrug & Fødevarer (2018). Statistik 2018 - Grisekød.
MOF B 15 - svar på spm. 6.pdf
https://www.ft.dk/samling/20191/beslutningsforslag/B15/spm/6/svar/1636281/2153597.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk Den 23. februar 2020 Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 6 til B 15, forslag til folke- tingsbeslutning om et stop for import af kød og soja produceret som følge af afskovning i Brasilien stil- let den 25. oktober 2019 af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl. Spørgsmål nr. 6 til B 15 ”Vil ministeren oplyse, hvor stor en andel af den danske svineproduktionen, der er afhængig af soja fra Sydamerika?” Svar Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) på Københavns Universitet estimerer, at 10 % af foderet ved slagtesvineproduktion består af sojakage for færdigblandet foder, og at der i gennemsnit anvendes 17 % soja i hjemmeblandet foder. Markedet er ifølge IFRO i øjeblikket opdelt i henholdsvis 57 og 43 % mellem hjemmeblandet og færdigblandet foder. Der importeres ca. 1,6 – 1,7 mio. tons soja om året til Danmark, hvoraf en meget stor del kommer fra Sydamerika (se eventuelt tabel 3 i vedlagte notat). Det estimeres af IFRO, at 55-56 % af den importe- rede soja anvendes til svineproduktion (se eventuelt tabel 5 i vedlagte notat fra IFRO). Mogens Jensen / Jesper Wulff Pedersen Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K ./. Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20 B 15 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt