Skriftlig fremsættelse (5. februar 2014)
Tilhører sager:
Aktører:
BV155
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20131/lovforslag/L128/20131_L128_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (5. februar 2014) Ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Ommærkning af almene ældreboliger og almene familieboliger til almene ungdomsboliger m.v.). (Lovforslag nr. L 128). Det indgik i regeringens aftale af 26. november 2013 med Venstre og Det Konservative Folkeparti om finanslo- ven for 2014, at der skal skabes bedre muligheder for at om- mærke almene ældreboliger og almene familieboliger til al- mene ungdomsboliger til unge uddannelsessøgende. Lovforslag udmønter dette element i aftalen. Med lovfor- slaget åbnes mulighed for, at kommunalbestyrelsen og en al- men boligorganisation i en periode frem til 2017 kan aftale, at almene ældre- og familieboliger med et bruttoetageareal på mellem 50 og 65 m2 kan ommærkes til almene ungdoms- boliger. Ommærkningen af de pågældende boliger er tidsbe- grænset. Senest 10 år efter aftalens indgåelse skal boligerne således ved ledighed tilbagemærkes som henholdsvis ældre- og familieboliger. Det foreslås samtidig, at Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter får mulighed for i 3 år at bevilge et særligt bi- drag (ommærkningsbidrag) til nedsættelse af lejen i ommær- kede boliger med høj husleje. Bidraget ydes for en periode af højst 10 år. Staten afholder udgifter inden for en pulje på i alt 30 mio. kr. i årene 2014-2016 til det nævnte ommærkningsbidrag. Lovforslaget har ikke herudover økonomiske konsekvenser for det offentlige. Op til 3 pct. af bevillingen kan anvendes til administrati- on af ordningen. Herudover vurderes lovforslaget ikke at ha- ve administrative konsekvenser for det offentlige. Lovforslaget vurderes hverken at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet eller admini- strative konsekvenser for borgerne. Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konse- kvenser og indeholder ikke EU-retlige aspekter. Det foreslås, at lovændringerne træder i kraft den 1. april 2014. Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behand- ling. Til lovforslag nr. L 128 Folketinget 2013-14 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, j.nr. 2013-3229 BV000155