Fremsat den 5. februar 2014 af Alex Ahrendtsen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren‍ ‍Espersen‍ ‍(DF), ‍Pia‍ ‍Kjærsgaard‍ ‍(DF), Morten Marinus (DF) og Karin Nødgaard (DF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX15754

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20131/beslutningsforslag/B45/20131_B45_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 5. februar 2014 af Alex Ahrendtsen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF),
    Søren Espersen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Morten Marinus (DF) og Karin Nødgaard (DF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om forhøjelse af det statslige tilskud til Gammel Estrup – Herregårdsmuseet
    Folketinget pålægger regeringen at øge det statslige til-
    skud til Gammel Estrup – Herregårdsmuseet, således at mu-
    seet kan oprette en skoletjeneste og dermed leve op til muse-
    umslovens skærpede krav om formidling og folkeskolelo-
    vens bestemmelser om åbne skoler og kulturinstitutioner.
    Beslutningsforslag nr. B 45 Folketinget 2013-14
    AX015754
    Bemærkninger til forslaget
    Danmark er i høj grad et herregårdslandskab. Spredt ud
    over landet ligger 734 herregårde, og går man et par genera-
    tioner tilbage, har stort set alle danskere haft en tilknytning
    til en herregård enten som ansat i hovedbygningen, som be-
    skæftiget i landbruget og med driften af godset eller som le-
    verandør af varer og ydelser til herregården. Herregårdene
    vedkommer derfor os alle, og udgør en meget væsentlig del
    af vores fælles kulturarv.
    Gammel Estrup er et statsanerkendt specialmuseum for
    herregårdshistorie og herregårdskultur. Museet har været
    initiativtager til stiftelsen af Dansk Center for Herregårds-
    forskning, som hører hjemme på Gammel Estrup, og som er
    et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Nationalmuseet
    og Arkitektskolen Aarhus. Siden stiftelsen i 2004 har det ud-
    gjort det nationale samlingspunkt omkring herregårdsforsk-
    ningen i Danmark – drevet for eksterne midler fra fonde,
    sponsorer m.v. Via Dansk Center for Herregårdsforskning
    sikrer museet, at der også fremover er det nødvendige
    grundlag for at forske i, indsamle, registrere, bevare og for-
    midle herregårdenes kulturhistorie.
    På trods af museets væsentlige ansvarsområde og gennem
    årene opnåede resultater modtager museet et statstilskud, der
    ligger væsentligt lavere, end hvad tilsvarende museer med
    staten som hovedtilskudsyder får. F.eks. modtager Dan-
    marks Tekniske Museum, Jagt- og Skovbrugsmuseet, De-
    signmuseum Danmark, Søfartsmuseet m.fl. tilskud, der ty-
    pisk ligger på mellem 5 og 10 mio. kr. årligt fra staten, mens
    Gammel Estrup modtager 2,3 mio. kr. (+ 800.000 kr. fra en
    midlertidig puljebevilling til bevaring) i årligt statstilskud.
    Museets driftsmidler svarer ikke til de museale opgaver,
    museet skal løse, og museet er meget afhængigt af eksterne
    midler fra fonde m.v. også til at sikre museets basale drift,
    herunder også de forsknings- og formidlingsmæssige opga-
    ver og krav, der følger af den nye museumslov og folkesko-
    lereformen, hvor forventningerne til museernes skoletjene-
    ste, og dermed udvikling af undervisningstilbud, stiger vold-
    somt.
    En væsentlig forudsætning for museets videre arbejde er
    derfor, at de offentlige tilskud til museets basale drift kan
    opretholdes i tilstrækkeligt omfang, herunder til vedligehol-
    delse af bygninger og anlæg og til formidlingsaktiviteterne,
    hvor Gammel Estrup specielt er nødt til at arbejde for at
    styrke aktiviteterne over for børn og unge med etablering af
    en skoletjeneste.
    Økonomi
    Det er ikke begrundet i objektive forhold, men derimod en
    historisk tilfældighed, at det statslige tilskud til Gammel
    Estrup er så lavt i forhold til andre sammenlignelige museer.
    Derfor bør der inden for de midler, der er til rådighed for
    samtlige statslige og statsanerkendte museer, findes midler
    til en forhøjelse af det nuværende statslige tilskud til Gam-
    mel Estrup fra 2,3 mio. kr. årligt til 5 mio. kr. årligt med
    virkning fra den 1. Januar 2015. Det skal sikres, at også de
    kommende generationer kan få viden om den meget væsent-
    lige del af vores fælles kulturarv, som herregårdene er. Ved
    at øge det statslige tilskud sikres en større grad af ligestilling
    tilskudsmæssigt mellem Gammel Estrup og andre sammen-
    lignelige museer omfattet af museumsloven. Forøgelsen af
    tilskuddet skal ske ved en omprioritering af den samlede
    statslige bevilling, der er til rådighed på finansloven til de
    statslige og statsanerkendte museer i Danmark.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Alex Ahrendtsen (DF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om forhøjelse af det
    statslige tilskud til Gammel Estrup – Herregårdsmuseet.
    (Beslutningsforslag nr. B 45)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3