B 12 - svar på spm. 3 om at oversende undersøgelsens resultater for udgifter i forbindelse med udeblivelser med lovligt og uden lovligt forfald, fra justitsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Besv. REU 3 (B 12) [DOK1061559].DOC

https://www.ft.dk/samling/20131/beslutningsforslag/B12/spm/3/svar/1120839/1347885.pdf

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til folke-
tingsbeslutning om forholdsregler ved udeblivelse i straffesager (B 12),
som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. februar
2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Karen Hækkerup
/
Lise Bitsch
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato: 19. marts 2014
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Morten Holland Heide
Sagsnr.: 2013-0038-0017
Dok.: 1061559
Retsudvalget 2013-14
B 12 endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til
folketingsbeslutning om forholdsregler ved udeblivelse i straffesager
(B 12):
”Ministeren omtalte under førstebehandlingen en stikprøveun-
dersøgelse gennemført af Domstolsstyrelsen i 2012. Ministeren
bedes oversende undersøgelsens resultater herunder baggrun-
den for det af Domstolsstyrelsens anslåede beløb på omkring
10-12 mio. kroner årligt som udgifter i forbindelse med ude-
blivelser med lovligt og uden lovligt forfald. Ministeren bedes
herudover redegøre for, hvilke retter der var en del af undersø-
gelsen, og om ministeren vil overveje at bede Domstolsstyrel-
sen lave en undersøgelse, hvor samtlige retter i landet inddra-
ges.”
Svar:
1. Den undersøgelse, der er henvist til i spørgsmålet, er beskrevet i Dom-
stolsstyrelsens notat af 1. oktober 2012 om undersøgelse af domsmandssa-
ger, hvor tiltalte er udeblevet. Notatet blev oversendt til Folketingets Rets-
udvalg ved Justitsministeriets besvarelse af 21. december 2012 af spørgs-
mål nr. 76 (Alm. del (2012-13)).
Som det fremgår af notatet, omfattede undersøgelsen Vestre Landsret samt
byretterne i Aalborg, Viborg, Kolding, Odense, Nykøbing Falster, Esbjerg,
Helsingør, Glostrup, Herning, Holbæk, Svendborg og Horsens. Undersø-
gelsen omfattede således i alt 1 landsret og 12 byretter.
Det fremgår af Domstolsstyrelsens notat, at det ikke var muligt at trække
statistik fra styrelsens sagsbehandlingssystem om, hvor ofte den tiltalte
udebliver i domsmandssager. Indsamlingen af oplysninger til brug for un-
dersøgelsen foregik derfor ved, at de deltagende retter, hver gang en tiltalt
udeblev i en domsmandssag, skulle udfylde et skema med en række oplys-
ninger om sagen.
Oplysningerne blev indsamlet i en samlet periode på ni uger i 2012 (uge
23-26 og uge 32-36). Domstolsstyrelsen undlod at indsamle oplysninger i
sommerferien, da disse oplysninger ikke ville være repræsentative for re-
sten af året.
3
Domstolsstyrelsen registrerede i undersøgelsesperioden 78 udeblivelser. I
samme periode blev der afsluttet 1.429 domsmandssager. Tiltalte udeblev
således i 5,5 pct. af sagerne. Dette tal omfatter både tiltalte med og uden
lovligt forfald.
Fratrækker man antallet af udeblivelser, hvor tiltalte havde lovligt forfald
og/eller der ikke forelå en lovlig forkyndelse, registrerede Domstolsstyrel-
sen 55 sager, svarende til udeblivelse i 3,8 pct. af sagerne.
Der henvises til Justitsministeriets besvarelse af 21. december 2012 af
Folketingets Retsudvalgs spørgsmål nr. 791 (Alm. del (2012-13)).
2. Overført til landsplan svarede en udeblivelsesprocent på 5,5 til, at den
tiltalte årligt udeblev fra ca. 1.100 domsmandssager.
Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 21. december 2012 af
Folketingets Retsudvalgs spørgsmål nr. 792 (Alm. del (2012-13)) har mi-
nisteriet bedt Domstolsstyrelsen om at oplyse, hvilke omkostninger der er
forbundet med udeblivelserne. Som også gengivet i besvarelsen oplyste
Domstolsstyrelsen i den forbindelse følgende:
”Det er styrelsens skøn, at domstolenes omkostninger ved ude-
blivelse i ca. 1.100 domsmandssager isoleret set kan opgøres
til ca. 10-12 mio. kr. Dette skøn må antages at være behæftet
med nogen usikkerhed, da det samlede skøn er baseret på en
række vurderinger vedrørende omfanget af forskellige speci-
fikke udgifter, som hver især er behæftet med usikkerhed.
Den opgørelse, der ligger til grund for styrelsens skøn, er alene
foretaget i forhold til udgifter, som domstolene afholder. Eks-
traudgifter til forsvarersalær ved tiltaltes udeblivelse, som (fo-
reløbigt) afholdes af politiet, indgår således ikke, ligesom øvri-
ge udgifter uden for domstolene ikke indgår.
De beregninger, der ligger til grund for skønnet, er baseret på
sagsdata for 2011 og gennemsnitslønninger i 2011 med et til-
læg på en tredjedel til afledte driftsudgifter mv. Udgiften ved
udeblivelse pr. sag er beregnet til gennemsnitligt ca. 10.500 kr.
Dette tal inkluderer sagsrelaterede udgifter til domsmænd i
form af vederlag og kørselsgodtgørelse, vederlag til forurette-
des eventuelle bistandsadvokat samt vederlag og kørselsgodt-
4
gørelse til vidner og tolke mv., som er estimeret til ca. 2.900
kr. pr. sag ved byretterne og 4.000 kr. pr. sag ved landsretterne.
Der foreligger ikke præcise oplysninger om det gennemsnitlige
antal vidner pr. sag eller brugen af bistandsadvokat. Pa bag-
grund heraf må det skønnede niveau for denne del af de samle-
de udgifter anses at være behæftet med betydelig usikkerhed.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at en del af den tid og de
ressourcer, der er reserveret til hovedforhandlingen – uden
yderligere omkostninger – ofte kan nyttiggøres til andre sager
og opgaver, når en tiltalt udebliver. Endvidere har domsmæn-
dene ofte to sager på en dag, som de får ét vederlag og én kør-
selsgodtgørelse for, hvorfor denne udgift derfor kun er delvist
spildt, hvis tiltalte udebliver i den ene sag. I praksis vil om-
kostningerne ved tiltaltes udeblivelse derfor være mindre end
resultatet efter den isolerede beregning oven for.”
3. Jeg finder ikke på det foreliggende grundlag anledning til at anmode
Domstolsstyrelsen om at iværksætte en ny undersøgelse af, hvor ofte den
tiltalte udebliver i domsmandssager, herunder en undersøgelse, hvor samt-
lige retter i landet inddrages.
Det bemærkes i den forbindelse, at en sådan undersøgelse også i dag vil
forudsætte, at retterne i hver enkelt sag udfylder et skema med de relevante
oplysninger.