B 78 - svar på spm. 6 om kommentar til materialet fra Henrik Jensen, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
20. februar 2020
CVR 10172748
J.nr. 2020-813
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 30. januar 2020 stillet følgende spørgsmål nr.
1 (B 78 – bilag ), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1:
”Hvad er den samlede økonomi i forslaget for stat, virksomheder og borgere?”
Svar:
Ved overgangen til en ny ferieordning med samtidighedsferie vil lønmodtagerne
efter de gældende regler have optjent ferie, som endnu ikke er afholdt. Desuden vil
de på overgangstidspunktet begynde at optjene ny ferie, som kan afholdes, når den
er optjent. Det vil medføre, at en lønmodtager ville kunne have op til 10 ugers ferie
det første år med samtidighedsferie.
Det er ikke hensigten med den nye ferieordning, at lønmodtagere i et overgangsår
skal have mulighed for at afholde dobbelt ferie, bl.a. fordi det vil have store konse-
kvenser for arbejdsudbuddet og dermed samfundsøkonomien. Det er derfor beslut-
tet at udbetale de overskydende feriemidler til lønmodtagerne, når lønmodtageren
forlader arbejdsmarkedet - svarende til op til et års feriepenge.
Det vil have stor betydning for samfundsøkonomien som følge af risiko for overop-
hedning og for arbejdsgivernes likviditet, hvis de overskydende feriemidler blev
udbetalt til lønmodtagerne på én gang ved overgangen til en ny ferieordning. Det
vurderes i Ferielovsudvalgets betænkning, at beløbet udgør ca. 75 mia. kr., sva-
rende til lidt over 7 pct. af virksomhederne samlede lønsum. Der er derfor indført
en overgangsordning, som tager højde herfor.
Overgangsordningen omfatter de 5 ugers ferie, der er optjent fra 1. september 2019
til 31. august 2020. Værdien af de 5 ugers ferie vurderes samlet at udgøre i størrel-
sesordenen 75 mia. kr. Disse feriemidler vil blive indefrosset i virksomhederne og
forrentet med lønudviklingen og udbetalt, når lønmodtageren forlader arbejdsmar-
kedet – typisk i forbindelse med pensionering.
På helt kort sigt skønnes forslaget at have betydelige konsekvenser for samfunds-
økonomien og at medføre et uhensigtsmæssigt stort økonomisk pres på virksomhe-
der i udbetalingsåret. Overgangsordningen medfører således, at disse negative kon-
sekvenser undgås.
Beskæftigelsesudvalget 2019-20
B 78 endeligt svar på spørgsmål 6
Offentligt
2
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard


Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
20. februar 2020
CVR 10172748
J.nr. 2020 - 813
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 20. januar 2020 stillet følgende spørgsmål nr.
2 (B 78 – bilag), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 2:
”Hvordan fungerer den nye ferielov i praksis, herunder i overgangsåret?”
Svar:
Jeg henviser til vedlagte faktaark om den nye ferielov.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesudvalget 2019-20
B 78 endeligt svar på spørgsmål 6
Offentligt


Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
20. februar 2020
CVR 10172748
J.nr. 2020 - 813
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 30. januar 2020 stillet følgende spørgsmål nr.
3 (B 78 – bilag), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 3:
”Hvad ville det koste, hvis pensionisterne, der kommer i klemme i overgangsåret i
stedet, fik udbetalt deres penge med det samme?”
Svar:
Jeg vil starte med at sige, at jeg godt kan forstå, at det kan være ærgerligt for no-
gen, at de skal vente på deres tilgodehavende feriemidler.
Grunden til, at fonden ikke har pligt til at udbetale krav på tilgodehavende ferie-
midler før den 1. oktober 2021, er et administrativt hensyn. Formålet med bestem-
melsen er, at fonden skal have tid til at etablere sig og få administrativt styr på ind-
beretningerne for samtlige lønmodtagere, før der finder udbetalinger sted. Jeg me-
ner derfor, at den udskudte udbetaling er et fornuftigt hensyn at tage, selvom det
for den enkelte kan betyde, at man må vente på at få sine tilgodehavende feriemid-
ler udbetalt.
Der er taget eksplicit stilling til bestemmelsen af både et enigt Ferielovsudvalg,
hvor arbejdsmarkedets parter er repræsenteret, og med støtte fra et bredt flertal af
Folketingets partier.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesudvalget 2019-20
B 78 endeligt svar på spørgsmål 6
Offentligt


Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
20. februar 2020
CVR 10172748
J.nr. 2020 - 813
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 20. januar 2020 stillet følgende spørgsmål nr.
4 (B 78 – bilag), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 4:
”Bliver pensionister modregnet i deres folkepension, når de får deres feriepenge
udbetalt i forbindelse med, at de når pensionsalderen? Hvis ja, hvad vil det koste at
afskaffe denne modregning?”
Svar:
Feriegodtgørelse indgår ikke i pensionsberegningen, hvis man er fratrådt inden
overgangen til pension. Derimod skal feriegodtgørelse indgå i indkomstgrundlaget
og pensionsberegningen, hvis man arbejder efter overgangen til pension.
Det er fordi feriegodtgørelse kan sammenlignes med lønindkomst. Dermed er det
beskatningstidspunktet, der er afgørende for, om feriegodtgørelse indgår i grundla-
get for pensionsberegningen.
Jeg kan tilføje, at feriegodtgørelse, der ved overgangen til samtidighedsferie, ind-
betales til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler som tilgodeha-
vende feriemidler, ikke vil påvirke folkepensionen ved udbetalingen.
Det skyldes, at man har fritaget udbetalingen af tilgodehavende feriemidler fra at
indgå i indtægtsgrundlaget for folkepension eller førtidspension.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesudvalget 2019-20
B 78 endeligt svar på spørgsmål 6
Offentligt


Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
20. februar 2020
CVR 10172748
J.nr. 2020 - 813
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 7. februar 2020 stillet følgende spørgsmål nr.
6 (B 78 – bilag), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 6:
”Vil ministeren kommentere materialet fra Henrik Jensen vedr. borgerforslaget?”
Svar:
Da Ferielovsudvalget blev nedsat i 2015, var det ud fra et ønske om et feriesystem,
der i højere grad passer til det nuværende arbejdsmarked med flere forskellige ty-
per af ansættelsesforhold. Dette skal ses i lyset af, at ferieloven, som vi kender den
nu, ikke har ændret sig væsentligt siden 1938.
Med andre ord har man ønsket en mere fleksibel og moderne ferielov, som under-
støtter jobmobilitet og hyppige jobskifte, og som er nemmere at gennemskue for
både lønmodtagere og arbejdsgivere.
Desuden havde EU-Kommissionen sat spørgsmålstegn ved, om forskydningen
mellem optjeningsperioderne og afholdelsesperioderne i den gældende ordning er i
overensstemmelse med EU-retten.
Alle lønmodtagere vil efter den nye ferielov optjene samme antal betalte feriedage
som efter den eksisterende ferielov. Derimod får nye på arbejdsmarkedet mulighed
for at holde ferie på et langt tidligere tidspunkt end efter de gældende ferieregler,
hvor der kan gå op til 16 måneder, før nye på arbejdsmarkedet får mulighed for at
beholde betalt ferie.
Jeg henviser derudover til mine svar på spørgsmål 1-5.
Beskæftigelsesudvalget 2019-20
B 78 endeligt svar på spørgsmål 6
Offentligt
2
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard