B 78 - svar på spm. 1 om, hvad den samlede økonomi i forslaget er for stat, virksomheder og borgere, fra beskæftigelsesministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om ændring af ferieloven (borgerforslag). (Spørgsmål 1)
Aktører:
Spørgsmål 1 til B 78.docx
https://www.ft.dk/samling/20191/beslutningsforslag/b78/bilag/0/2152495.pdf
Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk 20. februar 2020 CVR 10172748 J.nr. 2020-813 Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Beskæftigelsesudvalget har i brev af 30. januar 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 1 (B 78 – bilag ), som hermed besvares. Spørgsmål nr. 1: ”Hvad er den samlede økonomi i forslaget for stat, virksomheder og borgere?” Svar: Ved overgangen til en ny ferieordning med samtidighedsferie vil lønmodtagerne efter de gældende regler have optjent ferie, som endnu ikke er afholdt. Desuden vil de på overgangstidspunktet begynde at optjene ny ferie, som kan afholdes, når den er optjent. Det vil medføre, at en lønmodtager ville kunne have op til 10 ugers ferie det første år med samtidighedsferie. Det er ikke hensigten med den nye ferieordning, at lønmodtagere i et overgangsår skal have mulighed for at afholde dobbelt ferie, bl.a. fordi det vil have store konse- kvenser for arbejdsudbuddet og dermed samfundsøkonomien. Det er derfor beslut- tet at udbetale de overskydende feriemidler til lønmodtagerne, når lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet - svarende til op til et års feriepenge. Det vil have stor betydning for samfundsøkonomien som følge af risiko for overop- hedning og for arbejdsgivernes likviditet, hvis de overskydende feriemidler blev udbetalt til lønmodtagerne på én gang ved overgangen til en ny ferieordning. Det vurderes i Ferielovsudvalgets betænkning, at beløbet udgør ca. 75 mia. kr., sva- rende til lidt over 7 pct. af virksomhederne samlede lønsum. Der er derfor indført en overgangsordning, som tager højde herfor. Overgangsordningen omfatter de 5 ugers ferie, der er optjent fra 1. september 2019 til 31. august 2020. Værdien af de 5 ugers ferie vurderes samlet at udgøre i størrel- sesordenen 75 mia. kr. Disse feriemidler vil blive indefrosset i virksomhederne og forrentet med lønudviklingen og udbetalt, når lønmodtageren forlader arbejdsmar- kedet – typisk i forbindelse med pensionering. På helt kort sigt skønnes forslaget at have betydelige konsekvenser for samfunds- økonomien og at medføre et uhensigtsmæssigt stort økonomisk pres på virksomhe- der i udbetalingsåret. Overgangsordningen medfører således, at disse negative kon- sekvenser undgås. Beskæftigelsesudvalget 2019-20 B 78 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt 2 Venlig hilsen Peter Hummelgaard