B 47 - svar på spm. 1 om, hvad man har gjort med de universiteter i EU-lande, som lavede falske uddannelsesbeviser, fra sundheds- og ældreministeren

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 30. januar 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 (B 47) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 1:
”Kan ministeren redegøre for, hvad man har gjort med de universiteter i EU-lande,
som lavede falske uddannelsesbeviser? Er der f.eks. blevet oprettet en liste over,
hvilke universiteter der er godkendt og hvilke, der ikke er, så man ved, hvilke univer-
siteter man kan ansætte læger fra?”
Svar:
Jeg går ud fra, at der henvises til de østeuropæiske universiteter, der blev omtalt i
DR’s doku e tarserie ”De ude la dske læger” fra februar 9. I den forbindelse
skal jeg understrege, at jeg hverken kan be-eller afkræfte påstanden om, at de pågæl-
dende universiteter skulle udstede uddannelsesbeviser på falsk grundlag.
Jeg kan imidlertid oplyse, at Sundheds- og Ældreministeriet fulgte op på en række af
de emner, der blev gjort til genstand for kritik i dokumentarudsendelsen. Ministeriet
var således bl.a. – via den danske ambassade i Bukarest – i kontakt med de rumænske
myndigheder om akkreditering og kontrol af rumænske uddannelsesinstitutioner. De
nærmere regler om akkreditering af uddannelsesinstitutioner falder imidlertid uden
for mit ressortområde som sundheds- og ældreminister.
Om reglerne på mit område kan jeg oplyse, at Danmark som medlem af EU har for-
pligtet sig til at implementere Europa-Parlamentet og Rådets Direktiv 2005/36/EF om
anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, som ændret ved Europa-Parlamen-
tet og Rådets Direktiv 2013/55/EU (anerkendelsesdirektivet).
Det betyder bl.a., at Styrelsen for Patientsikkerhed er forpligtet til automatisk at an-
erkende lægers erhvervsmæssige kvalifikationer på baggrund af uddannelsesbeviser,
der er udstedt af et EU-medlemsland til en EU-statsborger, såfremt beviset er omfat-
tet af direktivets bilag 5.1.1. Anerkendelsesdirektivets artikel 24 indeholder mindste-
krav til den medicinske grunduddannelse, som samtlige universiteter, der udbyder
lægeuddannelse i EU er forpligtede til at overholde, hvis de udsteder uddannelsesbe-
viser, der er omfattet af bilag 5.1.1.
Der er således tale om uddannelsesbeviser, som medlemsstaterne har underrettet
Kommissionen om. Ved underretningen til Kommissionen har hvert enkelt medlems-
land oplyst om varighed og indhold af uddannelsesprogrammerne. Hvis de love og
administrative bestemmelser, der underrettes om, ikke er i overensstemmelse med
direktivets betingelser, herunder mindstekravene til den medicinske grunduddan-
nelse, vil Kommissionen afvise det pågældende uddannelsesbevis, således at det ikke
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 20-02-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPCALP
Sagsnr.: 1910615
Dok. nr.: 1104071
Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
B 47 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Side 2
bliver optaget i direktivets liste over uddannelsesbeviser, der skal anerkendes i hver
enkelt medlemsstat.
Jeg kan oplyse, at Styrelsen for Patientsikkerhed i forbindelse med sagsbehandlingen
af sager om automatisk anerkendelse af kvalifikationer sikrer, at der indhentes be-
kræftelse fra de kompetente myndigheder i de pågældende EU-medlemslande på, at
ansøgers uddannelsesbevis er i overensstemmelse med direktivets mindstekrav og
omfattet af bilaget. Herudover undersøger Styrelsen for Patientsikkerhed via IMI (In-
formationssystemet for det indre marked), at ansøger ikke har fået frataget eller fået
meddelt begrænsninger i sin udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed.
Anerkendelsen af uddannelsesbeviser er således i høj grad baseret på en tillid til, at
de uddannelsesbeviser, der udstedes i hver enkelt medlemsland, er i overensstem-
melse med de aftalte mindstekrav, og at studerende er kommet retmæssigt i besid-
delse af disse.
Derfor er det naturligvis vigtigt, at vi kan have tillid til de uddannelsesinstitutioner,
der udsteder de pågældende uddannelsesbeviser, og jeg vil derfor gå i dialog med de
relevante ressortministerier herhjemme om muligheden for at følge op på sagen på
fælleseuropæisk niveau.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at i tilfælde af, at Styrelsen for Patientsikkerhed får mistanke
om, at et uddannelsesbevis er falsk, vil styrelsen undersøge sagen nærmere og – hvis
der er sagligt belæg for det – foretage politianmeldelse.
Hvis styrelsen får mistanke om, at en sundhedsperson, som har fået autorisation, ikke
har de fornødne faglige kvalifikationer, vil styrelsen desuden oprette en tilsynssag og i
fornødent omfang gribe ind over for den pågældende med en tilsynssanktion.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Camilla Lerager Andersen