Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 462 om, hvor mange tilsagn der er givet under Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) til ombygning eller til anden ændring af fartøjer, så disse kunne indeholde og håndtere discardfisk, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 {SEC(2018) 276 final} - {SWD(2018) 295 final} (Bilag 4)
- Hovedtilknytning: Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 {SEC(2018) 276 final} - {SWD(2018) 295 final} (Bilag 4)
Aktører:
- Afsender: ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
- Afsender: ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
MOF alm. del - svar på spm. 462.pdf
https://www.ft.dk/samling/20191/kommissionsforslag/KOM(2018)0390/bilag/4/2151081.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk J.nr. 2020-1711 Den 13. februar 2020 Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 462 (MOF alm. del) stillet 21. januar 2020 efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL). Spørgsmål nr. 462 ”Vil ministeren oplyse, hvor mange tilsagn der er givet under Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) til ombygning eller til anden ændring af fartøjer, så disse kunne indeholde og håndtere discardfisk, og hvor mange projekter der er færdiggjort? Det ønskes ligeledes oplyst, hvor stort et beløb der samlet er givet i tilsagn, og hvor stort et beløb der samlet er brugt.” Svar Jeg har forelagt spørgsmålet for Fiskeristyrelsen, der oplyser følgende: ”Fiskeristyrelsen registrerer de oplysninger om ansøgninger, som er nødvendige for sagsbehandling og rapportering til EU-Kommissionen. Disse registreringer indeholder blandt andet oplysninger om hvorvidt ansøgningen vedrører landingsforpligtelsen. Det registreres ikke alene, hvorvidt ansøgninger under fartøjsordningen vedrører ombygning eller til anden ændring af fartøjer, så disse kan indeholde og håndtere discardfisk. Det skyldes, at dette ikke er en oplysning, som er nødvendig for sagsbehandling eller rapportering. Foranlediget af spørgsmål nr. 462 har styrelsen gennemgået ansøgninger under fartøjsordningen. Fiskeristyrelsen har foretaget en vurdering af, hvorvidt de enkelte sager vedrører ombygning eller anden ændring af fartøjer, så disse kunne indeholde og håndtere discardfisk. Det drejer sig i alt om mere end 200 sager. Fiskeristyrelsen vurderer på denne baggrund, at der er udbetalt støtte til ombygning eller til anden ændring af fartøjer, så disse kunne indeholde og håndtere discardfisk, for 23,3 mio. kr. Dertil kommer, at der er udbetalt 11,9 mio. kr. til projekter, der både vedrører ombygning eller anden ændring af fartøjer, men også tilskud til andre investeringer f.eks. selektive fiskeredskaber. Af tabellen herunder fremgår antal tilsagn vedrørende ombygning eller anden ændring af fartøjer, antal tilsagn der er bortfaldet og afsluttet, samt omfang af tilsagn og udbetalinger i mio. kr. Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Europaudvalget 2018 KOM (2018) 0390 Bilag 4 Offentligt 2 Tilskud under Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) til ombygning eller til anden ændring af fartøjer, så disse kunne indeholde og håndtere discardfisk Antal tilsagn afgivet , stk. Heraf bortfaldet, stk. Heraf færdiggjort (udbetalt), stk. Tilsagn i alt afgivet, mio. kr. Udbetalt i alt, mio. kr. Tilsagn der alene vedrører ombygning eller anden ændring af fartøjer 71 16 49 35,3 23,3 Tilsagn der både vedrører ombygning eller anden ændring af fartøjer, men også tilskud til andre investeringer f.eks. selektive fiskeredskaber 23 3 20 13,5 11,9 Alle tilskud i oversigten er givet under tilskudsordningen ”investeringer på fiskerfartøjer” i de hidtidige ansøgningsrunder i årene 2015, 2016 og 2017.” Jeg skal henholde mig til ovenstående svar. Mogens Jensen / Nanna Møller