Svar på spm. nr. S 620: Mener ministeren, at det er fornuftigt, at folkekirken tilsyneladende bremser den grønne omstilling og elektrificering ved at have en praksis, hvor man gør indsigelse mod vindmølleprojekter, der begrænser udsigten fra en kirke?

Tilhører sager:

Aktører:


Til Folketinget vedr. svar på spm. S 620.pdf

https://www.ft.dk/samling/20191/spoergsmaal/s620/svar/1633105/2148819.pdf

Kirkeminister Joy Mogensen svar på MF Karsten Lauritzen spørgsmål af 27. ja-
nuar 2020 (Spørgsmål S 620).
Spørgsmål S 620:
”Mener ministeren, at det er fornuftigt, at folkekirken tilsyneladende bremser
den grønne omstilling og elektrificering ved at have en praksis, hvor man gør
indsigelse mod vindmølleprojekter, der begrænser udsigten fra en kirke?”
Svar:
Det følger af planlovens § 29, stk. 1, at såfremt et forslag til en kommuneplan
eller tillæg hertil er i strid med væsentlige nationale interesser så skal er-
hvervsministeren fremsætte indsigelse heroverfor.
Hensynet til ”kulturarvs- og landskabsbevarelse” er et af de nationale interesse-
områder, der nævnes i planlovens § 29, stk. 1, og som en kommuneplan eller et
kommuneplantillæg derfor ikke må være i strid med. Det fremgår af bemærk-
ningerne til lovforslagets § 1, nr. 69-71, at beskyttelseshensynet eksempelvis
kan dreje sig om ”indsyn og udsyn fra kirker”. Det er kirkeministeren, der efter
rådgivning fra stiftsøvrigheden beder erhvervsministeren gøre indsigelse.
Det er herefter Erhvervsstyrelsen, som foretager den juridiske vurdering af, om
en anmodning om indsigelse fra en statslig myndighed ligger inden for lovens
hjemmel. Den faglige vurdering af den nationale interesse er imidlertid foran-
kret hos den ansvarlige ressortmyndighed, som har det nødvendige indblik i fag-
området.
Interesseområdet afspejler bl.a. den særlige rolle, folkekirken har i det danske
samfund, og sikrer, at den kommunale planlægning tager hensyn til folkekir-
kens kirkebygninger som en del af den danske kulturarv.
I forhold til lokalplanforslag følger det af planlovens § 29, stk. 3, at stiftsøvrig-
heden, på lige fod med en minister, selv kan fremsætte indsigelse ud fra de sær-
lige hensyn, som stiftsøvrigheden har som myndighed. Såfremt stiftsøvrighe-
den og kommunerne ikke kan nå til enighed, kan sagen indbringes for er-
hvervsministeren med henblik på afgørelse, jf. planlovens § 28, stk. 2.
Den nugældende formulering af planlovens § 29 trådte i kraft den 15. juni 2017
i forlængelse af forliget mellem V, K, DF og S ”Danmark i bedre balance – Bedre
rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele Danmark”.
I den konkrete sag foretager stiftsøvrigheden hver gang en konkret afvejning
af, om hensynet til ind- og udsyn til kirken er så væsentligt et hensyn, at der
skal gøres indsigelse mod planforslaget.
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post km@km.dk
Akt nr.: 88287
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 11. februar 2020
Folketingets Lovsekretariat (lov@ft.dk)
karsten.lauritzen@ft.dk
2019-20
S 620 endeligt svar
Offentligt
Akt nr.: 88287
Side 2
Jeg har som kirkeminister tillid til, at stiftsøvrighederne foretager den nødven-
dige, konkrete afvejning af hver enkelt sag, hvor hensynet til kirkernes ind- og
udsyn kan give anledning til overvejelse om at gøre indsigelse.
I praksis er det min klare opfattelse, at både stiftsøvrighederne og kommu-
nerne har et stort fokus på at sikre en tæt dialog fra et tidligt tidspunkt i for-
hold til behandlingen af plansager.
Der er enighed hos aftaleparterne bag ved planlovsrevisionen om, at erhvervs-
ministeren og miljøministeren tager initiativ til, at den nye planlovgivning m.v.
bliver evaluereret inden 1. juli 2020. Dette arbejde er pt. i gang,
Joy Mogensen
/ Martin Martensen-Larsen