L 89 - svar på spm. 11 om, hvorfor visse opgaver, der tidligere var foreslået omfattet af tandplejernes autorisation, ikke indgår i det fremsatte lovforslag, fra sundheds- og ældreministeren

Tilhører sager:

Aktører:


SUU alm. del - svar på spm. 103.pdf

https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l89/spm/11/svar/1632814/2148325.pdf

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 25. oktober 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 103 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Geertsen (V).
Spørgsmål nr. 103:
”Kan ministeren oplyse, hvilken sundhedsfaglig vurdering der ligger til grund for, at
man har set bort fra den tidligere sundhedsministers udmelding om, at tandplejernes
virksomhedsområde også skulle omfatte usurbehandling, jf. Sundhedsministeriet
pressemeddelelse af 15/3-19: ”Ta dplejere skal ku e løse flere opga er sel stæ -
digt”? https:// .su .dk/Aktuelt/Nyheder/Ta dpleje/2019/marts/Tandplejere-
skal-kunne-loese-flere-opgaver.aspx)?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at lovforslag om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner
og om sundhedsfaglig virksomhed (Udvidelse af tandplejernes virksomhedsområde),
har været sendt i høring. I lovforslaget stilles der forslag om, at tandplejerne skal
have selvstændig adgang til at udføre fluoridbehandlinger og fissurforsegling.
For så vidt angår tandplejernes adgang til at udføre usurbehandling, har jeg til brug
for besvarelsen indhentet følgende svarbidrag fra Styrelsen for Patientsikkerhed:
”Styrelsen for Patientsikkerhed har fået oplyst, at der er elementer i forbindelse med
behandling af gingivale ikke cariesrelaterede defekter (usurer), som enten ikke indgår
tilstrækkeligt eller slet ikke indgår i tandplejernes uddannelse.
Udredning og diagnostik ved usurer kan være kompliceret på grund af, at der ofte kan
være tale om en multifaktoriel årsagssammenhæng. Udredningen er indeholdt i tand-
lægeuddannelsen, men kun i mindre grad i tandplejeruddannelsen.
Usurbehandlingen med plast stiller krav til, at der kan tørlægges, da fugt kan redu-
cere bindingsstyrken. Usurdefekten ligger oftest lige over eller under tandkødskanten,
og det kan derfor være påkrævet at foretage en pocheudpakning, hvor tandkødslom-
men udfyldes med en pochetråd. Pocheudpakning er ikke et undervisningselement i
tandplejeruddannelsen.
Et andet element som bidrager til at øge usurfyldningens bindingsstyrke er præpara-
tion af usurernes kantområder med en overfladekantvinkel inden selve fyldningen fo-
retages. Denne præparationsteknik indgår ikke i tandplejeruddannelsen.
På baggrund af dette har styrelsen vurderet, at det ikke er patientsikkerhedsmæssigt
forsvarligt at udvide tandplejernes virksomhedsområde til også at omfatte usurbe-
handlinger.
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 22-11-2019
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPHTE
Sagsnr.: 1909286
Dok. nr.: 1029378
Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 103
Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
L 89 endeligt svar på spørgsmål 11
Offentligt
Side 2
Styrelsen skal i øvrigt gøre opmærksom på, at behandling af usurer meget sjældent
sker på indikation af sundheds- eller symptommæssige årsager. Hovedparten af alle
behandlinger af sker på kosmetisk indikation, idet patienten oplever defekten ved
tandhalsen som kosmetisk skæmmende.”
Jeg henholder mig til det, Styrelsen for Patientsikkerhed har oplyst.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Helene Tejsner


SUU L 89 - svar på spm. 11.docx

https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l89/spm/11/svar/1632814/2148324.pdf

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 30. januar 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 10 (L 89 - Forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundheds-
personer og om sundhedsfaglig virksomhed. (Udvidelse af virksomhedsområdet for
tandplejere)) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 11:
”Kan ministeren oplyse, hvorfor visse opgaver der tidligere var foreslået omfattet af
tandplejernes autorisation, ikke indgår af det fremsatte lovforslag?”
Svar:
Jeg henviser til mit tidligere svar af 22. november 2019 på spørgsmål nr. 103 (Alm.
del).
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Helene Tejsner
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 10-02-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPHTE
Sagsnr.: 1904607
Dok. nr.: 1094840
. / .
Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
L 89 endeligt svar på spørgsmål 11
Offentligt