L 88 - svar på spm. 4 om kommentar til den del af høringssvaret fra Bispebjerg Hospital, Tatovørklinikken, som handler om udenlandske tatovører, der arbejder i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren

Tilhører sager:

Aktører:


SUU L 88 - svar på spm. 4.docx

https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l88/spm/4/svar/1632775/2148231.pdf

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 20. januar 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 2 (L 88 – forslag til lov om ændring af tatoveringsloven (Regulering af
kosmetisk tatovering og undtagelser fra loven for personer i exitforløb)) til sundheds-
og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 4:
”Vil ministeren kommentere den del af høringssvaret fra Bispebjerg Hospital, Tato-
vørklinikken, som handler om udenlandske tatovører, der arbejder i Danmark? ”
Svar:
Bispebjerg Hospital Tatovørklinikken har i sit høringssvar blandt andet anført, at lov-
forslaget ikke forholder sig til udenlandske tatovører, der tatoverer i Danmark på
messer eller i etablerede forretninger i en periode, herunder om disse tatovører lever
op til kravene om gennemført hygiejnekursus.
Jeg kan oplyse, at det fremgår af bemærkningerne til tatoveringsloven fra 2018, at
virksomheder, der udelukkende udfører tatoveringer lejlighedsvist på ikke-faste loka-
liteter, også vil skulle registreres som et tatoveringssted med en virksomhedsadresse.
Dette gælder også tatoveringsvirksomhed, som midlertidigt eller lejlighedsvist udfø-
res i Danmark, f.eks. fordi tatoveringsstedet drives af en person, som kun opholder
sig her i landet i en midlertidig periode.
Det fremgår endvidere af lovbemærkningerne til tatoveringsloven, at hvis der er tale
om udenlandske virksomheder, skal disse udover at registrere tatoveringsstedet hos
Sikkerhedsstyrelsen anmelde sig i RUT-registret (register for udenlandske tjeneste-
ydere), hvis de udfører midlertidigt arbejde i Danmark. Hvis en udenlandsk virksom-
hed ikke anmelder sig, kan de straffes med en bøde. Udenlandske virksomheder skal
anmelde oplysninger om den tjenesteydelse, der leveres, og de medarbejdere, der
udstationeres i forbindelse med leveringen af tjenesteydelsen. Anmeldelsen skal ske
hos Erhvervsstyrelsen senest samtidig med, at leveringen af den ny tjenesteydelse
påbegyndes.
Jeg kan herudover oplyse, at også udenlandske tatovører skal have gennemført et hy-
giejnekursus for at tatovere her i landet i erhvervsmæssigt øjemed, når tatoveringslo-
vens § 7, stk. 2, efter planen sættes i kraft den 1. juli 2020.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Birgitte Gram Blenstrup
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 10-02-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: SUMBGB
Sagsnr.: 1906186
Dok. nr.: 1092793
Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
L 88 endeligt svar på spørgsmål 4
Offentligt