L 88 - svar på spm. 1 om, hvor mange kosmetiske tatovørsteder ministeren forventer vil lade sig registrere hos Sikkerhedsstyrelsen, fra sundheds- og ældreministeren

Tilhører sager:

Aktører:


SUU L 88 - svar på spm. 1.docx

https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l88/spm/1/svar/1632771/2148210.pdf

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 20. januar 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 (L 88 – forslag til lov om ændring af tatoveringsloven (Regulering af
kosmetisk tatovering og undtagelser fra loven for personer i exitforløb)) til sundheds-
og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1:
”Hvor mange kosmetiske tatovørsteder forventer ministeren vil lade sig registrere
hos Sikkerhedsstyrelsen? ”
Svar:
Dansk Kosmetolog Forening har over for Sundheds- og Ældreministeriet oplyst, at der
aktuelt findes ca. 250 steder, der udfører kosmetisk tatovering i Danmark.
Ved en udmøntning af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i lovens § 10, stk.
3, vil kosmetiske tatoveringssteder blive omfattet af den registrerings- og tilsynsord-
ning, der gælder for traditionelle tatoveringssteder.
Det betyder blandt andet, at et kosmetisk tatoveringssted skal lade sig registrere hos
Sikkerhedsstyrelsen, inden stedet påbegynder sin virksomhed, for at der lovligt kan
udføres kosmetisk tatovering i erhvervsmæssigt øjemed. Det vil således være forbudt
at udføre kosmetisk tatovering i erhvervsmæssigt øjemed, hvis ikke det sker på et re-
gistreret kosmetisk tatoveringssted.
Henset hertil er det vurderingen, at samtlige steder, der udfører kosmetisk tatovering
i Danmark vil lade sig registrere, idet det i modsat fald vil være forbudt at udføre kos-
metisk tatovering i erhvervsmæssigt øjemed.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Birgitte Gram Blenstrup
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 10-02-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: SUMBGB
Sagsnr.: 1906186
Dok. nr.: 1092607
Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
L 88 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt