Fremsat den 7. februar 2020 af Jacob Mark (SF), Pia Olsen Dyhr (SF) og Trine Torp (SF)

Fremsat den 7. februar 2020 af Jacob Mark (SF), Pia Olsen Dyhr (SF) og Trine Torp (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at give børn ret til akut hjælp fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
(PPR)
Folketinget pålægger regeringen senest den 1. juni 2020 at indkalde til forhandlinger om at sikre børn ret til akut hjælp fra
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).
Beslutningsforslag nr. B 93 Folketinget 2019-20
AX024244
Bemærkninger til forslaget
Stadigt flere børn får angst eller må blive hjemme fra sko-
le på grund af skolevægring. I løbet af de seneste 10 år
(2006-2016) er antallet af børn og unge, der er blevet diag-
nosticeret med angst eller depression tredoblet, helt konkret
fra 2.354 børn og unge til 7.189 børn og unge (»Prævalens,
incidens og aktivitet i sundhedsvæsenet – for børn og unge
med angst eller depression, ADHD og spiseforstyrrelser«,
Sundhedsstyrelsen, 2017).
I en rundspørge foretaget af Dansk Psykolog Forening
blandt 508 PPR-psykologer fra hele landet svarer 60 pct., at
skolevægring har været et stigende problem i de seneste par
år, mens 71 pct. svarer, at de i deres arbejde »ofte« møder
børn, som har brug for hjælp i relation til skolevægring
(»Flere børn mistrives og kommer ikke i skole«, Dansk Psy-
kolog Forening, den 16. marts 2018).
I dag er der mange børn, som ikke får den akutte og nød-
vendige hjælp, de har brug for (»Angstforeningen: For dår-
lig hjælp til børn med angst«, TV2Øst, den 25. september
2018). En undersøgelse foretaget af Danmarks Lærerfor-
ening viser, at der hos tre ud af fem PPR-enheder er mindst
2 måneders ventetid på at få en pædagogisk psykologisk
vurdering af en elev. I hver tredje enhed er ventetiden på
mellem 3 og 6 måneder, og i enkelte kommuner er venteti-
den helt op til 12 måneder (»En analyse af Pædagogisk Psy-
kologisk rådgivnings organisering, arbejdsopgaver og sam-
arbejde – bilag 4, analysenotat vedr. PPR undersøgelse«,
Danmarks Lærerforening, marts 2019).
Ifølge professor på Angstklinikken ved Aarhus Universitet
Mikael Thastum kan ubehandlet angst hos børn og unge føre
til angstlidelser i voksenalderen. Halvdelen af alle voksne
med angst har ifølge Thastum haft angst i barndommen
(»Børn kan ikke få hjælp mod angst: »Det er dybt tåbe-
ligt««, Berlingske.dk, den 2. februar 2019). Udover at påvir-
ke børn og unges muligheder for et godt børneliv kan ang-
sten også påvirke deres voksenliv. En rapport fra det tidlige-
re Økonomi- og Indenrigsministerium viser, at dobbelt så
mange unge mellem 18 og 29 år med angst ikke er i gang
med en uddannelse eller er i beskæftigelse sammenlignet
med unge uden en psykisk lidelse. For unge uden en psykisk
lidelse er 20 pct. ikke i uddannelse eller beskæftigelse, mens
det gælder for 40 pct. af de unge med angst. Derudover viser
rapporten, at unge med psykisk sygdom generelt har flere
sociale problemer, misbrugsproblemer og oftere er dømt for
kriminalitet end unge generelt i samme aldersgruppe (»Til-
knytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med
psykisk sygdom«, Økonomi- og Indenrigsministeriet, de-
cember 2018).
Kommunerne er i dag ikke lovgivningsmæssigt forpligtet
til at give børn og unge akut hjælp ved f.eks. angst eller sko-
levægring. Det er således op til den enkelte kommune, om
de ønsker at have et behandlingstilbud til børn og unge med
f.eks. angst eller skolevægring. Derfor er det vidt forskelligt,
om børn og unge kan få behandling, og afhænger af, hvor de
bor i landet, ligesom det blandt de kommuner, der tilbyder
hjælp, er forskelligt, hvilken behandling børn og unge kan
få.
Fremadrettet ønsker forslagsstillerne, at børn og unge,
uanset hvilken kommune de vokser op i, og hvilken skole de
går på, kan få den akutte hjælp, f.eks. angstbehandling, som
de har behov for, så de kan få det godt igen. Forslagsstiller-
ne ønsker ligeledes, at behandlingen skal være gratis for de
pågældende børn, unge og deres forældre.
Forslagsstillerne foreslår derfor at ændre lovgivningen, så
kommunerne forpligtes til at tilbyde akut, gratis hjælp fra
PPR til børn og unge, der har behov for det. En måde at
ændre den nuværende lovgivning på er ved at foretage en
ændring af § 5 i bekendtgørelse om folkeskolens specialun-
dervisning og anden pædagogisk bistand (bekendtgørelse nr.
693 af 20. juni 2014). Det fremgår af § 5, at »specialpæda-
gogisk bistand kan iværksættes uden iagttagelse af den i §§
2-4 angivne fremgangsmåde, hvis eleven befinder sig i en
særlig vanskelig situation, der nødvendiggør en øjeblikkelig
indsats fra skolens side«. Forslagsstillerne mener, at bestem-
melsen bør ændres til »specialpædagogisk bistand skal
iværksættes […]«. Dette vil sikre, at kommunerne bliver
forpligtet til at tilbyde børn og unge den akutte hjælp, de har
behov for. Samtidig foreslår forslagsstillerne, at det skrives
ind i bekendtgørelsen, at der maksimalt må gå 1-2 uger, før
et barn eller en ung får behandling.
Endvidere er forslagsstillerne optaget af, at det sikres, at
børn og de unge tilbydes et tilstrækkeligt behandlingsforløb.
Et element i at sikre et tilstrækkeligt behandlingsforløb kan
eksempelvis være, at kommunerne skal tilbyde evidensbase-
rede behandlingsprogrammer til børn og unge med angst.
Finansiering
Det er vanskeligt at give et præcist estimat på, hvad for-
slaget om at forpligte alle kommuner til at tilbyde børn og
unge akut og gratis hjælp fra PPR og give børn og unge ad-
gang til hurtigere hjælp, end de får i dag, vil koste på kort
sigt. Nettoudgiften til forslaget skønnes med betydelig usik-
kerhed at udgøre 25-50 mio. kr. om året. På længere sigt kan
forslaget dog meget vel betyde færre udgifter, idet det læg-
ges til grund, at de pågældende børn og unge, som tilbydes
akut hjælp fra PPR, ikke i samme omfang som i dag eksem-
pelvis vil have sociale problemer og misbrugsproblemer,
som både har store menneskelige omkostninger for den en-
kelte og tillige er dyrt for samfundet.
Forslaget foreslås finansieret ved at bruge en mindre del
af provenuet ved at begrænse fradragsretten for løn i sel-
skabsskattegrundlaget til de første 10 mio. kr./år, der ydes i
løn til en person. Forslagsstillerne er dog også åbne for at
bruge andre finansieringskilder.
2
Skriftlig fremsættelse
Jacob Mark (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at give børn ret til
akut hjælp fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).
(Beslutningsforslag nr. B 93)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3