Betænkning afgivet af Uddannelses- og Forskningsudvalget den 5. februar 2020

Betænkning afgivet af Uddannelses- og Forskningsudvalget den 5. februar 2020
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om adgangsregulering ved videregående
uddannelser
(Ophævelse af begrænsning af dobbeltuddannelse)
[af uddannelses- og forskningsministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)]
1. Indstillinger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af V og
KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal i udvalget (V) vil stemme hverken for eller
imod lovforslaget ved 3. behandling.
Et andet mindretal i udvalget (KF) indstiller lovforslaget
til forkastelse ved 3. behandling.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Venstre
Begrænsningen af dobbeltuddannelse blev i 2016 indført
for bl.a. at finansiere Socialdemokratiets ønsker til ændring i
dagpengesystemet. Socialdemokratiet har således været enig
i indførelsen af begrænsning af dobbeltuddannelse. Venstres
medlemmer af udvalget konstaterer dog, at denne begræns-
ning strider mod Venstres overordnede tanke om, at uddan-
nelsessystemet skal være fleksibelt. Ligeledes er begræns-
ningen blevet tolket således, at studerende ikke må træffe
forkerte valg og lave fejl, hvilket bidrager til at presse de un-
ge i forbindelse med uddannelsesvalg. Det bidrager til en
nulfejlskultur og strider mod det, som Venstre gerne vil med
uddannelsessystemet.
Forslaget medfører bedre muligheder for at supplere eller
udbygge studerendes kompetencer på et videregående ni-
veau. Den nuværende begrænsning har muligvis ført til
uhensigtsmæssige afbrydelser af studieforløb, hvorfor
Venstre er tilhænger af at fjerne begrænsningen af dobbelt-
uddannelse. Med ophævelsen genindføres fleksibiliteten i
det videregående uddannelsessystem, så der igen bliver mu-
lighed for at skifte spor og tage en ny videregående uddan-
nelse på samme eller lavere niveau.
Venstre er således enig i ophævelse af begrænsningen af
dobbeltuddannelse, men Venstre kan ikke støtte den finan-
siering af forslaget, som regeringen har tilvejebragt ved FL
2020, hvor skatter og afgifter er steget – hvor det med andre
ord er blevet dyrere at være dansker. Venstre hæfter sig med
bekymring ved, at høringsparterne peger på ministerens øns-
ke om at genindføre kandidatreglen, så personer med en
kandidatuddannelse i endnu højere grad bliver afskåret fra
videre uddannelse.
Af ovenstående årsager stemmer Venstre hverken for el-
ler imod forslaget.
Dansk Folkeparti
Begrænsningen af dobbeltuddannelse har været debatte-
ret i flere omgange. I Dansk Folkeparti har vi forsvaret lo-
ven ud fra en logik om, at der burde være begrænsninger på,
hvor meget uddannelse man tager inden starten på sit ar-
bejdsliv. Vi ønsker et fokus på livslang læring, der handler
om efteruddannelse i alle former, på alle niveauer og gen-
nem hele arbejdslivet. DF har brug for en diskussion af,
hvor meget uddannelse vi skal have, før vi starter på vores
arbejdsliv, og hvor meget uddannelse der er behov for un-
dervejs.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget må erkende,
at vi har lært af det her forløb. Både fremdriftsreformen og
den nuværende begrænsning af dobbeltuddannelse har sat
nogle meget klare rammer for de studerende. Den har skub-
bet de studerende over til de facto at blive mere elever end
Til lovforslag nr. L 96 Folketinget 2019-20
AX024245
studerende, fordi vi lovgivningsmæssigt har sagt: »Nu må
du sådan, nu må du sådan, og nu må du sådan.«
Reglen om dobbeltuddannelse er af en meget stor del af
de studerende blevet oplevet som en dør, der er blevet luk-
ket. DF ønsker ikke et uddannelsessystem, hvor døre er luk-
kede. DF ønsker et uddannelsessystem, hvor man altid kan
komme videre og bygge ovenpå. Når reglen om dobbeltud-
dannelse giver den oplevelse, er DF fuldstændig med på at
afskaffe den igen. Det kan nok ikke ændre oplevelsen i de
unges hoveder, men vi kan prøve at signalere, at vi faktisk
ønsker et uddannelsessystem, hvor man, uanset hvor man er
henne i uddannelsen, kan tage noget ekstrauddannelse, kan
komme videre, kan bygge ovenpå og kan bruge det til at
skifte spor til at lave noget helt nyt, til at få et nyt job osv.
osv.
I DF ønsker vi i forlængelse af vedtagelsen af denne lov,
at vi får diskussionen om, hvordan vi sikrer, at det her ikke
bare kommer til at handle om at kunne tage to uddannelser
lige efter hinanden, men om, hvordan man livslang lærings-
mæssigt kan tage uddannelse undervejs i sit liv, når man har
brug for det, når der er brug for det på arbejdsmarkedet, el-
ler når man som person selv har brug for det. Med de kom-
mentarer støtter DF lovforslaget om afskaffelsen af be-
grænsningen af dobbeltuddannelse.
Det Konservative Folkeparti
Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget be-
mærker, at konsekvensen af lovforslaget er, at flere personer
bliver hængende i uddannelsessystemet, fordi det er muligt i
stedet for at søge et job. Dette vil påvirke beskæftigelsen ne-
gativt med 1.200 fultidspersoner varigt (Faktaark, »Virkning
af FL20 på arbejdsudbud og offentlig forbrugsvækst«, Fi-
nansministeriet, den 5. december 2019.
KF mener, at det med forslaget bliver nemmere at tage en
uddannelse ud fra ren lyst frem for også at medtænke, hvilke
uddannelser der giver sandsynlighed for efterfølgende at få
et arbejde. Der er i lovforslaget ingen forslag til, hvordan
der kan skabes en stærkere kobling til erhvervslivet. Forsla-
get kommer til at koste henholdsvis 70 mio. kr. i 2020, 290
mio. kr. i 2021, 350 mio. kr. i 2022 og 370 mio. kr., når lo-
ven er fuldt indfaset i 2023. Regeringen har klart meldt ud,
at den vil finansiere det igennem øgede skatter på borgere
og virksomheder. Derfor kan KF ikke støtte lovforslaget.
3. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 17. januar 2020 og var til
1. behandling den 24. januar 2020. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Uddannelses- og Forsk-
ningsudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og uddannelses- og forskningsministeren
sendte den 12. december 2019 dette udkast til udvalget, jf.
UFU alm. del – bilag 46. Den 17. januar 2020 sendte uddan-
nelses- og forskningsministeren høringssvarene og et hø-
ringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 3 bilag på lovforsla-
get.
Bjørn Brandenborg (S) fmd. Dorthe Hindborg (S) Julie Skovsby (S) Kasper Roug (S) Kasper Sand Kjær (S)
Rasmus Horn Langhoff (S) Rasmus Stoklund (S) Mette Gjerskov (S) Troels Ravn (S) Stinus Lindgreen (RV)
Katrine Robsøe (RV) Jacob Mark (SF) Astrid Carøe (SF) Mai Villadsen (EL) Rosa Lund (EL) Uffe Elbæk (ALT)
Marie Bjerre (V) Anne Honoré Østergaard (V) nfmd. Carsten Kissmeyer (V) Mads Fuglede (V) Tommy Ahlers (V)
Ulla Tørnæs (V) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Marie Krarup (DF) Pernille Bendixen (DF) Katarina Ammitzbøll (KF)
Birgitte Bergman (KF) Peter Seier Christensen (NB) Henrik Dahl (LA)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 48
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 42
Dansk Folkeparti (DF) 16
Radikale Venstre (RV) 16
Socialistisk Folkeparti (SF) 14
Enhedslisten (EL) 13
Nye Borgerlige (NB) 4
Liberal Alliance (LA) 3
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
2
Det Konservative Folkeparti (KF) 13
Alternativet (ALT) 5
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
3