Henvendelse af 6/2-20 fra KPMG Acor Tax om CFC-beskatning af almindelige forretningsmellemværender
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven, skatteindberetningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love. (Implementering af skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemsstaternes CFC-regler, justering af definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i udenlandske datterselskaber m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige ansættelser ved transfer pricing-forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finansielle konti m.v.). (Bilag 26)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven, skatteindberetningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love. (Implementering af skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemsstaternes CFC-regler, justering af definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i udenlandske datterselskaber m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige ansættelser ved transfer pricing-forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finansielle konti m.v.). (Bilag 26)
Aktører:
L 48 henvendelse
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l48/bilag/26/2147098.pdf
6. februar 2020 Til Skatteministeren c.c. Folketingets Skatteudvalg L48 – CFC beskatning af almindelige forretningsmellemværender Kan ministeren bekræfte, at hvis et dansk moderselskab i en mindre dansk koncern erhverver et svensk datterselskab, og det svenske datterselskab har et udlån til en vigtig leverandør (i økonomiske vanske- ligheder) med en markedsværdi af udlånet svarende til kurs 80 (800.000 kr.) på tidspunktet for erhver- velsen af datterselskabet, vil en senere indfrielse til kurs 100 (1.000.000 kr.) betyde en kursgevinst på 200.000 kr., der udgør CFC indkomst, og som vil udløse CFC beskatning af det danske moderselskab efter det foreliggende lovforslag, selvom datterselskabet ikke har anden CFC indkomst, og CFC ind- komsten på 200.000 kr. udgør mere end 1/3 af datterselskabets indkomst opgjort efter danske skatte- regler (når indkomsten samtidig er positiv)? Dvs. når indkomsten er under 600.000 kr. Kan ministeren samtidig bekræfte, at det er moderselskabet, der har bevisbyrden for, at kursgevinsten på 200.000 kr. (CFC indkomsten) udgør 1/3 eller mindre af den skattepligtige indkomst, og dermed ikke udløser CFC beskatning, og at der til brug for denne bevisbyrde skal laves en fuld indkomstopgø- relse for det svenske datterselskab efter danske skatteregler herunder med fastsættelse af skattemæs- sige indgangsværdier, der også omfatter afskrivningsberettigede aktiver? Kan ministeren også bekræfte, at datterselskabets afskrivningsberettigede aktiver skal anses for er- hvervet til den faktiske anskaffelsessum og afskrevet med de samlede udenlandske skattemæssige af- skrivninger, og hvis man ikke har de oplysninger, skal de afskrivningsberettigede aktiver i stedet anses for afskrevet maksimalt efter danske skatteregler? Dvs. moderselskabet skal kende både datterselskabets historiske anskaffelsessummer og de historiske afskrivninger, hvilket normalt også vil være en betydelig og tung compliance opgave, der samtidig må forventes at kræve ekstern bistand især for mindre koncerner. Er det ministerens opfattelse, at den beskrevne mulige CFC beskatning af almindelige forretningsmel- lemværender og forbundne compliance forpligtigelser er ude af trit med virkeligheden? Med venlig hilsen Peter Rose Bjare Partner Skatteudvalget 2019-20 L 48 Bilag 26 Offentligt