Henvendelse af 6/2-20 fra FSR-danske revisorer om supplerende spørgsmål om endeligt underskud

FSR – danske revisorer
Kronprinsessegade 8
DK - 1306 København K
Telefon +45 3393 9191
fsr@fsr.dk
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 9541
Konto nr. 2500102295
Folketingets Skatteudvalg
Christiansborg
1240 København K
6. februar 2020
L 48 - forslag til lov om ændring af
selskabsskatteloven, kildeskatteloven,
skatteindberetningsloven, skattekontrolloven og
forskellige andre love
FSR – danske revisorer (FSR) takker for Skatteministeriets svar af 27. januar
2020 på spørgsmål 32 til L 48. Svaret angår FSRs henvendelse af 27. november
2019 (L 48, bilag 8).
Skatteministeriets nr. 17 og nr. 18 i svaret på spørgsmål 32 giver FSR anledning
til nedenstående supplerende henvendelse.
Nr. 17 i Skatteministeriets svar på spørgsmål 32
FSR spurgte i henvendelsen af 27. november 2019 om følgende:
”Efter høringsskemaet (side 82-84) forstår vi, at formuleringen i SEL § 31
E, stk. 1, 4. pkt., om, at ”For så vidt angår underskud i datterselskaber, er
det endvidere en betingelse, at underskuddet kunne have været anvendt
efter reglerne i § 31 A, hvis der havde været valgt international
sambeskatning” betyder, at der skal udarbejdes fiktive
sambeskatningsopgørelser for alle de år, hvor EU/EØS-selskabet ville have
indgået i international sambeskatning med det danske ejerselskab og evt.
andre sambeskattede danske selskaber, såfremt international
sambeskatning havde været valgt.
Vi forstår dernæst, at hvis de fiktive sambeskatningsopgørelser udviser, at
der i ejerperioden kunne have været anvendt/modregnet et underskud fra
EU/EØS-selskabet i danske selskabers indkomst, hvis selskabet havde
indgået i international sambeskatning efter SEL § 31 A, da kan det danske
ejerselskab fradrage dette beløb i ”endelighedsåret”, dvs. indregne beløbet
som en negativ indkomstkomponent i opgørelsen af sin skattepligtige
indkomst for dette år.
Kan skatteministeren bekræfte dette?”
Skatteudvalget 2019-20
L 48 Bilag 25
Offentligt
Side 2
Skatteministeriet har i nr. 17 svaret, at FSRs forståelse ikke kan bekræftes.
Skatteministeriet anfører dernæst videre, at:
”Det er en grundlæggende betingelse for fradrag efter forslaget til
selskabsskattelovens § 31 E, at der er tale om et underskud, der er
endeligt, jf. forslaget til § 31 E, stk. 1, 3. pkt. Som det fremgår heraf, skal
det afgøres efter forslaget til § 31 E, stk. 3, om et underskud kan anses for
endeligt.
Hvis et underskud opfylder de i § 31 E, stk. 3, anførte betingelser og
dermed skal anses for endeligt, er det efter forslaget til § 31 E, stk. 1, 4.
pkt., en yderligere betingelse for fradrag for underskud i datterselskaber, at
underskuddet kunne have været anvendt efter § 31 A, hvis der havde
været valgt international sambeskatning.
Det er således ikke tilstrækkeligt til at opnå fradrag efter forslaget til § 31
E, at et dansk moderselskab i ejerperioden kunne have anvendt eller
modregnet et underskud i et datterselskab i EU/EØS, hvis selskabet havde
indgået i international sambeskatning efter § 31 A.”
Det burde have været anført i FSRs ovenfor citerede spørgsmål, at
Skatteministeriet skulle lægge til grund for besvarelsen, at underskuddet i
EU/EØS-selskabet var ”endeligt” i henhold til forslaget til SEL § 31 E, stk. 3.
Dette var ikke anført i FSRs spørgsmål. Det beklages.
Hvis Skatteministeriet nu anmodes om at lægge til grund, at underskuddet i i
EU/EØS-selskabet er ”endeligt” i henhold til forslaget til SEL § 31 E, stk. 3, kan
det da bekræftes, at formuleringen i forslaget til SEL § 31 E, stk. 1, 4. pkt., om,
at:
”For så vidt angår underskud i datterselskaber, er det endvidere en
betingelse, at underskuddet kunne have været anvendt efter reglerne i §
31 A, hvis der havde været valgt international sambeskatning”
betyder:
• At der skal udarbejdes fiktive sambeskatningsopgørelser for alle de år,
hvor EU/EØS-selskabet ville have indgået i international sambeskatning
med det danske ejerselskab og evt. andre sambeskattede danske
selskaber, såfremt international sambeskatning havde været valgt;
og
• At hvis de fiktive sambeskatningsopgørelser udviser, at der i
ejerperioden kunne have været anvendt/modregnet et underskud fra
EU/EØS-selskabet i de danske selskabers indkomst, hvis EU/EØS-
Side 3
selskabet havde indgået i international sambeskatning efter SEL § 31
A;
da
• Kan det danske ejerselskab fradrage dette underskudsbeløb i
endelighedsåret, dvs. indregne beløbet som en negativ
indkomstkomponent i opgørelsen af sin skattepligtige indkomst for
dette år?
Kan Skatteministeriet bekræfte dette?
Nr. 18 i Skatteministeriets svar på spørgsmål 32
FSR værdsætter meget, at Skatteministeriet i nr. 18 har forholdt sig til FSRs
beregningseksempel.
Beregningseksemplet tjener - udelukkende - det formål at bidrage til, ved et
illustrativt taleksempel, at opnå en faktuel forståelse af, hvordan de regler, som
Skatteministeriet foreslår, rent metodisk og beregningsmæssigt skal forstås og
derfor anvendes i en konkret situation.
Skatteministeriet anfører i nr. 18, at:
”Det bemærkes dog, at FSRs beregninger synes at bygge på en
misforståelse af de kommentarer til FSRs høringssvar, der er anført i
høringsskemaet. FSR synes således at have forstået kommentarerne på
den måde, at et underskud i et datterselskab i EU/EØS, der i et givet
indkomstår ikke ville kunne være fradraget i andre koncernselskabers
indkomst, såfremt der havde været anvendt international sambeskatning,
ikke vil kunne indgå i det akkumulerede endelige underskud. Dette er
imidlertid ikke korrekt.
Hvis der efter de danske regler om international sambeskatning ikke er
mulighed for at fradrage et underskud i udenlandsk datterselskab i et givet
indkomstår, men dette underskud dog fortsat kan fremføres til eventuel
anvendelse i senere indkomstår, gælder det samme i relation til den
foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 31 E. Den foreslåede
betingelse i selskabsskattelovens § 31 E, stk. 1, 4. pkt., afskærer således
kun retten til at fradrage et akkumuleret underskud i et udenlandsk
datterselskab, i det omfang underskuddet efter reglerne om international
sambeskatning slet ikke ville kunne anvendes til fradrag i sambeskattede
selskabers indkomst i underskudsåret eller senere indkomstår.
I relation til FSRs beregningseksempel er det derfor ikke korrekt, når det er
forudsat, at begrænsninger i adgangen til at udnytte fremførselsberettigede
underskud til fradrag i et givet indkomstår efter bestemmelsen i
Side 4
selskabsskattelovens § 12, stk. 2, i sig selv medfører en reduktion af det
underskud, der kan anses for et endeligt underskud efter forslaget til
selskabsskattelovens § 31 E. Dette skyldes, at en fradragsbegrænsning
efter selskabsskattelovens § 12, stk. 2, ikke afskærer muligheden for at
fremføre den resterende del af underskuddet til eventuelt fradrag i senere
indkomstår.”
FSR er helt enig i Skatteministeriets to første afsnit ovenfor. Det vil sige, at
hvis EU/EØS-selskabet i et givet år i den ”fiktive” internationale sambeskatning
har et underskud, der ikke kan modregnes fuldt ud i andre selskabers overskud,
da kan EU/EØS-selskabet fremføre den resterende del til anvendelse i senere års
fiktive sambeskatningsopgørelser – helt på samme måde som i en national dansk
sambeskatning.
I FSRs fiktive internationale sambeskatning (bilag B) anvendes hele EU/EØS-
selskabets underskud i år 3 (5.000) til modregning i andre selskabers overskud,
og i år 4 har EU/EØS-selskabet et overskud (700), der skal beskattes. Ultimo år
4 er der derfor samlet ”anvendt” et underskud i EU/EØS-selskabet på 4.300.
I år 5 har EU/EØS-selskabet et underskud på 20.000, men heraf kan kun 6.236
anvendes til modregning i andre selskabers overskud, mens 13.764 ikke kan
udnyttes.
Af FSRs forudsætninger for eksemplet fremgår det, at ”Datterselskabet likvideres
ultimo år 5 (dvs. datterselskabet ”lever” i år 3-5).”
Det skal forstås sådan, at EU/EØS-selskabet ”dør” ved en likvidation ultimo år 5
og derfor udgår af sambeskatningen ultimo år 5. Har Skatteministeriet eventuelt
forstået eksemplet sådan, at EU/EØS-selskabet lever videre efter år 5, og derfor
medbringer sit uudnyttede underskud ultimo år 5 til anvendelse i senere år?
Når eksemplets forudsætning altså er, at EU/EØS-selskabet ”dør” ultimo år 5, er
det FSRs opfattelse, at EU/EØS-selskabets uudnyttede underskud ultimo år 5 på
13.764 ”dør” sammen med selskabet ved likvidationen – på helt samme måde,
som det ville gælde ved likvidation af et dansk selskab i en national dansk
sambeskatning.
Det er derfor FSRs opfattelse, jf. bilag B, at:
• Et samlet underskudsbeløb på 10.536 i EU/EØS-selskabet ”kunne have
været anvendt”, jf. forslaget til SEL § 31 E, stk. 1, 4. pkt. (4.300 +
6.236).
• Det uudnyttede underskudsbeløb på 13.764 i EU/EØS-selskabet ikke
”kunne have været anvendt” og pga. likvidationen ultimo år 5 heller ikke
fremadrettet kan anvendes/fremføres.
Side 5
Er Skatteministeriet med ovenstående uddybning enig i, at det endelige
underskud, som MS (DK) i eksemplet kan fradrage, udgør 10.536?
I modsat fald anmodes Skatteministeriet venligst om præcist at uddybe, hvor
FSRs eksempel indeholder en misforståelse, og hvad det beløb, som MS (DK) kan
fradrage, da anses at udgøre?
I Skatteministeriets tredje afsnit ovenfor omtales, at FSR angiveligt i eksemplet
har forudsat, at underskudsbegrænsningsreglen i SEL § 12, stk. 2, i sig selv
medfører en reduktion af det underskud, der kan anses for et endeligt underskud
efter forslaget til SEL § 31 E.
FSR er uforstående overfor Skatteministeriets kommentar. I eksemplet (bilag B)
er anvendelsen af EU/EØS-selskabets underskud jo ikke påvirket af
begrænsningsreglen i hverken år 3 eller år 5. Og i år 4 har selskabet overskud.
Skatteministeriet anmodes derfor venligst om præcist at uddybe kommentaren i
tredje afsnit ovenfor?
I forhold til begrænsningsreglen i SEL § 12, stk. 2, er det i øvrigt korrekt, at det
er FSRs forståelse, at de fiktive sambeskatningsopgørelser i henhold til SEL § 31
E, stk. 1, 4. pkt., skal udarbejdes under anvendelse af gældende danske skatte-
/sambeskatningsregler, herunder SEL § 12, stk. 2.
Derfor er der også i bilag B sket anvendelse af begrænsningsreglen i SEL § 12,
stk. 2, men som det fremgår af eksemplet, er reglen kun aktuel i år 3, og hvor
den alene rammer de fremførte underskud i de danske selskaber. EU/EØS-
selskabet er efter de anførte forudsætninger etableret primo år 3 og har derfor
ikke underskud til fremførsel fra tidligere år.
Er Skatteministeriet ikke enig i, at fiktive sambeskatningsopgørelser i henhold til
forslaget til SEL § 31 E, stk. 1, 4. pkt., skal udarbejdes under anvendelse af
begrænsningsreglen i SEL § 12, stk. 2?
Skatteministeriet anfører videre i nr. 18, at:
”Derudover bemærkes det, at FSRs beregninger ikke tager hensyn til, at i
tilfælde, hvor der efter fradrag i endelighedsåret henstår en uudnyttet del
af EU/EØS-datterselskabets negative indkomst (det endelige underskud),
så vil denne del af underskuddet bortfalde efter principperne for likvidation
af sambeskattede selskaber med underskud, jf. således også
kommentarerne til FSRs høringssvar i høringsskemaet s. 82-83. Da FSRs
beregningseksempel indebærer, at kun en del (TDKK 5.875) af det
akkumulerede endelige underskud kan udnyttes i endelighedsåret, vil den
Side 6
resterende del (TDKK 4.661) bortfalde og ikke – som FSRs angiver i
eksemplet – kunne fremføres i moderselskabet.”
Skatteministeriets kommentar sigter til FSRs bilag C, hvor det
fradragsberettigede endelige underskud på 10.536 er indregnet som fradrag i
moderselskabets indkomst i år 5, der udgør et overskud på 4.000, og sådan at
indkomsten i moderselskabet efter indregning af fradraget for endeligt underskud
herefter udgør et underskud på 6.536.
Af moderselskabets underskud i år 5 på 6.536 anvendes 1.875 til modregning i
andre selskabers indkomst, hvorefter sambeskatningsindkomsten for år 5 udviser
et underskud på 4.661, der hidrører fra moderselskabet.
Den af Skatteministeriet angivne forståelse - at moderselskabets uudnyttede
underskud på 4.661 ultimo år 5 bortfalder - kan efter FSRs bestemte opfattelse
ikke være korrekt.
Det er jo ikke moderselskabet, der er likvideret, men EU/EØS-selskabet.
Det er efter FSRs opfattelse et faktum, jf. bilag B, at hvis der havde været valgt
international sambeskatning, så ville 10.536 af EU/EØS-selskabets underskud
”kunne have været anvendt” i perioden år 3-5, jf. kravet i det foreslåede SEL §
31 E, stk. 1, 4. pkt.
Om:
• Det danske moderselskab og de danske sambeskattede selskaber kan
rumme det opgjorte fradrag fuldt ud i selskabernes danske indkomst i
endelighedsåret - dvs. i indkomsten i år 5 i bilag C - eller om en del af
fradraget henligger som en del af moderselskabets underskud til
fremførsel
ændrer ikke ved:
• At 10.536 ”kunne have været anvendt” i perioden år 3-5, jf. forslaget til
SEL § 31 E, stk. 1, 4. pkt., hvis der havde været valgt international
sambeskatning.
Det fremhæves, at ordlyden af den yderligere betingelse i forslaget til SEL § 31
E, stk. 1, 4. pkt., er:
”For så vidt angår underskud i datterselskaber, er det endvidere en
betingelse, at underskuddet kunne have været anvendt efter reglerne i §
31 A, hvis der havde været valgt international sambeskatning.”
Der stilles i forslaget til SEL § 31 E, stk. 1, 4. pkt., altså ikke krav om, at det
danske moderselskab eller hermed sambeskattede danske datterselskaber kan
Side 7
rumme fradraget i sin indkomst i den nationale danske sambeskatning i
endelighedsåret.
Underskuddet, og dermed fradraget, skal blot ”kunne have været anvendt” i
perioden år 3-5.
Der er således efter FSRs opfattelse ikke hjemmel til den af Skatteministeriet
angivne forståelse.
Skatteministeriet anmodes venligst om at uddybe sin opfattelse i forhold til
ovenstående, herunder hvordan opfattelsen er forenelig med ordlyden af det
foreslåede SEL § 31 E, stk. 1, 4. pkt.
Vi står naturligvis gerne til rådighed for en eventuel uddybning af ovenstående.
Med venlig hilsen
Klaus Okholm Mette Bøgh Larsen
Formand for Skatteudvalget Skattechef