Fremsat den 6. februar 2020 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Jacob Mark (SF) og Signe Munk (SF)

Fremsat den 6. februar 2020 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Jacob Mark (SF) og Signe Munk (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om udvidet kommunal adgang til individuel varmeforsyning
Folketinget pålægger regeringen at indføre de juridiske
rammer, som muliggør, at kommunerne under nærmere de-
finerede forudsætninger kan etablere varmeforsyningssel-
skaber, der tilbyder individuel varmeforsyning, og kan give
de eksisterende kommunalt ejede kollektive varmeforsy-
ningsselskaber samme juridiske adgang.
Beslutningsforslag nr. B 92 Folketinget 2019-20
AX024239
Bemærkninger til forslaget
Der har været etableret en række forskellige incitaments-
ordninger for at fremme udskiftningen af oliefyr eksempel-
vis: tilskudsordninger, forsøgsordninger med installation og
drift af varmepumper på abonnement samt gratis vejledning.
Ligeledes har håndværkerfradrag og reduceret elafgift kun-
net understøtte omlægningen fra oliefyr til varmepumper.
Men der er desværre ikke meget, der tyder på, at det har væ-
ret nok til at løse problemet.
Udfordringen har efter alt at dømme været, at mange boli-
ger med gamle udtjente oliefyr ikke har en tilstrækkelig høj
værdi, hvilket betyder, at en varmepumpe bliver en stor in-
vestering set i forhold til boligens værdi, hvilket besværlig-
gør låntagning. Som boligejer i et landdistrikt er det en stor
engangsudgift at betale helt op til 140.000 kr. for at få in-
stalleret en varmepumpe alt afhængigt af pumpetypen – sær-
lig hvis man også skal isolere eller udskifte rør. Det er, på
trods af at investeringen i en varmepumpe har tjent sig selv
ind efter en relativ kort årrække. Besparelsen ligger i gen-
nemsnit på mellem 50 og 65 pct. på den årlige varmereg-
ning, afhængigt af hvor gammelt oliefyret er og hvor godt
isoleret huset er.
Investeringsbarrieren for den enkelte husejer kan overvin-
des ved at lade kommunerne tilbyde at løse varmeforsy-
ningsopgaven til områderne uden for almindelig kollektiv
forsyning og yde varmeforsyning bestående af individuelle
varmekilder, eksempelvis varmepumper. Dette ønsker man
bl.a. i Lemvig Kommune.
Forskellige forsøgsordninger har været etableret med hen-
blik på at lade private aktører tilbyde varmeservice ved ud-
skiftning af oliefyr med varmepumper på abonnementsbeta-
ling. Det kan være en udmærket løsning nogle steder. Imid-
lertid har ikke alle områder kunnet tiltrække private aktører
til at tilbyde denne løsning.
Den kommunale hjemmel til at drive varmeforsyning om-
fatter alene kollektive varmeforsyningsanlæg. Kollektiv var-
meforsyning defineres i varmeforsyningsloven som led-
ningsforbundne fjernvarmeanlæg til levering af energi til
bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand.
Kommunerne har således ikke (med enkelte, meget begræn-
sede undtagelser) adgang til at etablere og drive individuel
varmeforsyning – heller ikke som aktieselskaber – som skal
lave individuel varmeforsyning med eksempelvis varme-
pumper, jf. Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget, alm. del
– svar på spm. 167.
For at sikre, at den grønne omstilling også finder sted i
landdistrikterne, pålægger beslutningsforslaget regeringen at
etablere de juridiske rammer, som muliggør, at kommunerne
kan etablere varmeforsyningsselskaber, der tilbyder indivi-
duel varmeforsyning, og kan give de eksisterende kommu-
nalt ejede kollektive varmeforsyningsselskaber samme juri-
diske adgang. Der skal fastsættes regler for betaling m.v.,
idet ordningen bør udformes, så der ikke bliver tale om en
udgift for kommunen eller varmeforsyningsselskabet set
over tid. Forslagsstillerne forestiller sig, at der indkaldes til
forhandlinger om de nærmere regler mellem Folketingets
partier.
Omlægning af oliefyr til små vedvarende energi-anlæg
kan medvirke til at gøre en bolig mere attraktiv og dermed
øge værdien. Det er der i høj grad brug for i mange af disse
landdistrikter, hvor der opleves problemer med fraflytning
og faldende ejendomsværdier. Set fra et kommunalt syns-
punkt er der også et stærkt ønske om at vende udviklingen i
landdistriktsområder, således at boligernes værdier øges og
beboelse i områderne bliver mere attraktivt. I det lys har
nogle kommuner udvist interesse for at facilitere varmefor-
syningen også med individuelle varmekilder. Den interesse-
re bør staten bakke op om af mange grunde, herunder fordi
der er tale om et samfundsøkonomisk billigt tiltag. Hvis det
ikke lykkes at få omlagt varmeforsyningen i landdistrikter-
ne, vil der være brug for at gennemføre så mange desto flere
andre tiltag, der vil være betydelig dyrere for samfundet.
Baggrund
Alle de daværende partier i Folketinget blev som som en
del af energiaftalen i 2018 enige om, at Danmark skal arbej-
de mod nettonuludledning af drivhusgasser i overensstem-
melse med Parisaftalen og for et mål om nettonuludledning i
EU og Danmark senest i 2050. Samtidig har partierne bag
aftalen om en klimalov (Socialdemokratiet, Venstre, Dansk
Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, En-
hedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet) sat
et mål om 70 pct. reduktion af drivhusgasudledningerne i
2030 i forhold til 1990 og et langsigtet mål om klimaneutra-
litet i senest 2050 og med 1,5-gradersmålsætningen for øje.
Omkring en fjerdedel af det danske energiforbrug går til
opvarmning i husholdninger. Omlægning af varmeforsynin-
gen er en forudsætning for at nå reduktionsmålet og sikre en
omlægning til vedvarende energikilder. I den kollektive for-
syning er der taget mange tiltag i denne retning, og mange
fjernvarmeselskaber benytter i høj grad biomasse som
brændsel. Den kollektive forsyning er også karakteriseret
ved, at beslutningen om at omlægge til CO2-neutrale kilder
kan træffes på centralt hold og med betydning for mange
borgere på en gang. Omvendt er omstillingen til små vedva-
rende energikilder i områder uden for kollektiv forsyning
kendetegnet ved at være en indsats, der kræver et langt sejt
træk for at nå målsætningen.
Det vurderes, at der i Danmark er ca. 80.000 boliger, som
opvarmes med oliefyr, jf. Klima-, Energi- og Forsyningsud-
valget, alm. del – svar på spm. 166. Der blev i 2018 leveret
fyringsolie til lige under 70.000 private boliger. Det er et
fald på næsten 10.000 i forhold til 2017. Siden 2014 er næs-
ten 20.000 oliefyr blevet sløjfet og erstattet med anden op-
varmning, jf. Drivkraft Danmarks Energistatistik 2019.
2
Skriftlig fremsættelse
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om udvidet kommunal
adgang til individuel varmeforsyning.
(Beslutningsforslag nr. B 92)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3