Redegørelse om udviklingen i EU-samarbejdet

Redegørelse nr. R 7 (6/2 2020) Folketinget 2019-20
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Redegørelse af 6/2 20 om udviklingen i EU-samarbejdet.
(Redegørelse nr. R 7).
Udenrigsministeren (Jeppe Kofod):
INDLEDNING
EU-samarbejdet i 2019 var i høj grad præget af valg til Euro-
pa-Parlamentet og udnævnelse af den nye Europa-Kommis-
sion. Valget til Europa-Parlamentet havde en høj valgdelta-
gelse på over 50 pct. på EU-plan. For første gang nogensinde
var den samlede valgdeltagelse ikke faldende i forhold til det
foregående valg. Den nye Kommission tiltrådte som bekendt
i december 2019. Med alle de institutionelle brikker på plads
tages der med indgangen til 2020 for alvor hul på en ny lov-
givningscyklus.
Det Europæiske Råd har vedtaget en strategisk dagorden
for 2019 til 2024, og den nye kommissionsformand har udfol-
det sine politiske prioriteter for arbejdet i den nye Kommissi-
on. I begyndelsen af året ventes Kommissionen at præsentere
sit arbejdsprogram for 2020. Prioriteterne, der kommer til at
præge EU’s dagsorden den kommende tid, er mange og vig-
tige. Brexit ventes fortsat at komme til at fylde meget. Med
den britiske udtrædelse af EU den 31. januar begynder næste
fase i form af forhandlingerne om det fremtidige forhold mel-
lem EU og Storbritannien. Et andet vigtigt emne, der står højt
på EU’s dagsorden, er forhandlingerne om den fremtidige
flerårige finansielle ramme, EU’s budget for perioden 2021-
2027. 2020 bliver også et vigtigt år for klimadagsordenen og
den grønne omstilling. Også migration og EU’s indsats for at
håndtere migrationsudfordringerne og adressere de grund-
læggende årsager vil fortsat stå centralt. Hertil kommer EU’s
eksterne relationer til USA, Rusland, Ukraine, Kina, Tyrkiet,
Iran, Syrien og Sahel for blot at nævne nogle.
Formatet for nærværende redegørelse giver ikke plads til
at redegøre for alle udviklingstræk i EU-samarbejdet. Neden-
for berøres derfor en række af de vigtigste begivenheder og
temaer i samarbejdet, som også vil være i fokus i den nærme-
ste fremtid.
NY EUROPA-KOMMISSION OG NYT EUROPA-
PARLAMENT
Den nye Kommission under ledelse af Ursula von der Leyen
tiltrådte den 1. december 2019. Kommissionen ventes at of-
fentliggøre sit arbejdsprogram for 2020 inden udgangen af ja-
nuar. Det er forventningen, at arbejdsprogrammet vil afspejle
dels Det Europæiske Råds strategiske dagsorden for
2019–2024, dels de ønsker, der blev udtrykt af Europa-Parla-
mentet i forbindelse med godkendelsen af Kommissionen.
Der ventes i første halvdel af 2020 at blive fremsæt en række
initiativer fra Kommissionen som led i at levere på de priori-
teter, som Kommissionen har fastsat for sin mandatperiode.
Det gælder bl.a. initiativer vedrørende klima, bæredygtige in-
vesteringer, kunstig intelligens, mindsteløn, en ny strategi for
EU-Afrika-partnerskabet og konferencen om EU’s fremtid.
Ved valgene til Europa-Parlamentet den 23.-26. maj 2019
valgte de europæiske borgere et nyt Europa-Parlament for de
næste fem år. Det skete med en høj valgdeltagelse, som på EU-
plan steg fra knap 43 pct. pct. ved valget i 2014 til over 50 pct.
ved dette valg. Det er første gang nogensinde, at den samlede
valgdeltagelse ikke har været faldende i forhold til det fore-
gående valg. I Danmark steg valgdeltagelsen fra ca. 56 pct. i
2014 til 66 pct. i 2019. Det er den højeste valgdeltagelse i Dan-
mark nogensinde. Den markante vækst i valgdeltagelsen på
tværs af Europa synes bl.a. at afspejle behovet for, at Europa
forholder sig til globale udfordringer, der er blevet mere på-
trængende for borgerne, f.eks. på migrations- og klimaområ-
det.
Det nye Europa-Parlament trådte sammen i juli 2019 med
David-Maria Sassoli, S&D, som ny formand for de næste to et
halvt år. Valget medførte desuden forskydninger i den inter-
ne magtbalance i Europa-Parlamentet. De to store grupper
(S&D og EPP) har for første gang nogensinde ikke længere
absolut flertal, men er afhængige af andre partigrupper for at
danne flertal. Med toppostkabalen og den nye Kommission
på plads, er tiden moden til at fokusere på genoptagelsen af
lovgivningsarbejdet i Europa-Parlamentet.
BREXIT OG DET FREMTIDIGE FORHOLD TIL
STORBRITANNIEN
Efter langvarig blokering i det britiske parlament og flere ud-
sættelser af Brexit blev der forhandlet en revidereret udtrædelses-
aftale på plads i oktober 2019 mellem EU27 og den nye briti-
ske regering under premierminister Boris Johnson. Kerneele-
mentet var en revideret irlandsprotokol med en nordirlands-
specifik løsning for grænseproblematikken. Det britiske par-
lamentsvalg den 12. december 2019 gav et solidt konservativt
flertal i parlamentet. Det har banet vejen for en godkendelse
af den reviderede udtrædelsesaftale i det britiske parlament
og derefter Europa-Parlamentet, og dermed en endelig britisk
udtrædelse af EU pr. 31. januar 2020. Med udtrædelsesaftalen
følger en overgangsperiode frem til udgangen af 2020, hvor
Storbritannien fortsat omfattet af EU’s regelsæt men ikke del-
tager i lovgivningsarbejdet i Rådet.
Med den britiske udtrædelse af EU begynder den næste
fase af Brexit i form af forhandlingerne om det fremtidige forhold
mellem EU og Storbritannien. Det vil være af meget stor økono-
misk og politisk betydning for Danmark, EU og Europa som
helhed. Fremtidsforhandlingerne vil tage udgangspunkt i
den fælles EU-britiske politiske erklæring om det fremtidige
forhold, der ledsager udtrædelsesaftalen. Rådet ventes at
vedtage sit forhandlingsmandat til Kommissionen i februar
2020.
2
Der lægges op til et bredt og dybt partnerskab, hvor en fri-
handelsaftale med tilhørende såkaldte Level Playing Field-
bestemmelser, der skal sikre lige konkurrencevilkår, vil stå
centralt. Hertil kommer sektor-samarbejdsområder, intern og
ekstern sikkerhed, en fiskeriaftale m.v. For Danmark og EU
vil ambitionen være det tættest mulige forhold til Storbritan-
nien, men det skal være baseret på balance mellem rettighe-
der og pligter, så der sikres lige konkurrencevilkår og det in-
dre marked beskyttes. For begge parter vil det bl.a. også være
vigtigt med et fortsat tæt udenrigs- og sikkerhedspolitisk
samarbejde.
Forhandlingsforløbet forventes at blive intenst og kompri-
meret i lyset af den meget korte tidsramme på under et år.
Overgangsperioden kan forlænges i op til to år, men det har
den britiske premierminister indtil videre afvist. Hvis man
ikke når frem til en aftale om det fremtidige forhold inden
overgangsperiodens udløb, kan et nyt »no deal«-scenarie
derfor blive en realitet ved udgangen af 2020.
EU'S FLERÅRIGE FINANSIELLE RAMME
EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) udgør én af de væsent-
ligste platforme for forhandlingerne om fremtidens EU. Det
er i MFF’en og de dertilhørende sektorretsakter, at EU’s ind-
satser, programmer og overordnede prioriteter samt med-
lemslandenes finansiering heraf i de næste syv år bliver fast-
lagt.
Kommissionen fremlagde den 2. maj 2018 sit forslag til
den kommende MFF for perioden 2021-2027. Forslaget inde-
bærer et samlet udgiftsniveau på 1,11 pct. af EU’s BNI inden for
den flerårige ramme. Hertil kommer en række instrumenter,
der teknisk er placeret uden for den flerårige ramme. Der
lægges i Kommissionens forslag ligeledes op til at udfase de
nuværende rabatter, herunder også den danske, samt at indføre
en række nye indtægtskilder til EU-budgettet, bl.a. baseret på
EU's kvotehandelssystem samt ikke-genbrugt plastaffald.
Disse indtægtskilder vil potentielt kunne bidrage til den
grønne omstilling. Sådanne nye bidrag skal ses i tillæg til de
hidtidige indtægtskilder fra told og moms samt medlemslan-
denes BNI-bidrag baseret på deres relative økonomiske stør-
relse.
EU-budgettet har over de seneste 25 år gennemgået en
gradvis modernisering. Hvor de traditionelle politikområder
såsom den fælles landbrugspolitik og samhørighedspolitik-
ken i 1993 udgjorde omkring 80 pct. af EU's budget, er ande-
len i 2019 reduceret til omkring 70 pct. I Kommissionens
MFF-forslag fortsættes denne tendens, idet de traditionelle
politikområder foreslås at udgøre knap 60 pct. af budgettet.
Derved frigøres der midler til andre prioritetsområder såsom
klimarelaterede tiltag, migration og forskning.
Ud over reduktioner i den fælles landbrugspolitik og sam-
hørighedspolitikken indeholder Kommissionens forslag flere
midler til bl.a. den fælles migrationsindsats og forskning. Det er
områder, hvor EU-samarbejdet kan bidrage med merværdi
gennem fælles løsninger på fælles problemer. Forslaget inde-
holder også et revideret mål for EU’s udgifter til klimaindsat-
sen. Fra 2021 foreslås mindst en fjerdedel af EU’s samlede
budget således at understøtte målsætningen om en ambitiøs
implementering af Paris-aftalen.
De ovennævnte områder er dér, hvor uenighederne blandt
medlemslandene er størst. Forhandlingerne præges således
særligt af uenighed om det overordnede udgiftsniveau, ind-
holdet og særligt balancen mellem nye og gamle politikområ-
der samt finansieringen af budgettet, herunder spørgsmålet
om rabatter.
Kommissionens forslag til udgiftsniveau og udfasning af
rabatter vil begrænse mulighederne for at finansiere nationa-
le prioriteter, hvorfor regeringen finder, at der er behov for at
nedbringe det danske merbidrag til EU-budgettet ift. Kom-
missionens forslag. Regeringen finder desuden, at EU-bud-
gettet bør moderniseres med fokus på fx klima og migration.
Danmark arbejder tæt sammen med en række ligesindede
medlemslande for at styrke den danske indflydelse på ud-
formningen af EU's næste flerårige finansielle ramme.
Forhandlingerne om den kommende MFF skal afsluttes i
Det Europæiske Råd. Det er vurderingen, at en aftale tidligst
kan lukkes i første halvdel af 2020.
EU’S GRØNNE DAGSORDEN
Kommissionsformanden har gjort den grønne dagsorden til
en absolut topprioritet med præsentationen af en europæisk
grøn pagt og dertilhørende arbejdsprogram, der skal udgøre
den overordnede ramme om arbejdet med klima-, miljø og
naturpolitikken. Udover at gøre den grønne dagsorden til et
tværgående hensyn i EU-samarbejdet, bl.a. ved integration af
verdensmål og bæredygtighed i det europæiske semester,
ventes Kommissionen i 2020 desuden at fremlægge en række
tiltag på pagtens tematiske områder.
I 2020 forventes Kommissionen at fremlægge en biodiver-
sitetsstrategi for at sikre høje ambitioner til biodiversitetstop-
mødet i oktober 2020 samt en skovstrategi for at stoppe af-
skovning. Kommissionens industristrategi og handlingsplan
for cirkulær økonomi skal understøtte moderniseringen EU's
økonomi, mens den kommende kemikaliestrategi for bære-
dygtighed skal beskytte EU's borgere og miljøet. Dertil ventes
fremlæggelsen af et 8. miljøhandlingsprogram.
Kommissionen ventes ultimo februar 2020 at fremlægge et
forslag til en europæisk klimalov, der skal lovfastsætte målet
om et klimaneutralt EU i 2050 samt principperne for omstillin-
gen. Alle parter til Parisaftalen skal i 2020 bekræfte eller op-
datere sine reduktionsbidrag for 2030. Kommissionen ventes
i sommeren 2020 at fremlægge en konkret plan for at hæve
EU’s reduktionsmål til mindst 50 pct. og mod 55 pct. For at fi-
nansiere den grønne pagt lægges op til, at mindst 25 pct. af
EU-budgettet skal gå til klimarelaterede formål, ligesom
Kommissionen har præsenteret en Investeringsplan for pag-
ten og forslag til en mekanisme for retfærdig omstilling. Kom-
missionen forventes endvidere at fokusere på investeringer i
energisektoren med henblik på at sikre en grøn elproduktion,
samtidig med en elektrificering af samfundet. Det indebærer
bl.a. en strategi for havvind og et lovforslag om sektorinte-
gration i 2020.
I 2021 ventes at følge yderligere tiltag til implementering
af et øget 2030-mål. Der ventes bl.a. en samlet lovgivnings-
pakke med forslag til bl.a. revision af EU’s kvotehandelssystem
(ETS) med udvidelse til søtransport og muligvis andre sekto-
rer samt reduktion af gratiskvoter til luftfart et forslag til revi-
sion af energibeskatningsdirektivet og en ny byrdefordeling
for de ikke-kvotebelagte sektorer. Derudover ventes bl.a.
strengere standarder for forbrændingsmotorers emissioner.
Dertil kommer en ventet handlingsplan for nulforurening for
vand, luft og jord i 2021 for mere systematisk at mindske og
afhjælpe forurening. På landbrugsområdet ventes i 2020 en
jord-til-bord-strategi for at understøtte bæredygtige fødevare-
systemer samt i 2020 foranstaltninger at håndtere de vigtigste
3
årsager til biodiversitetstab, herunder brugen af kemiske pe-
sticider, gødnings-stoffer og antibiotika.
Endeligt lægges der op til en styrkelse af EU’s grønne diplo-
mati, der skal kombinere ambitiøse klimamål med proaktive
indsatser i handels- og udviklingspolitikken. Fokus vil i før-
ste omgang være på COP26 i Glasgow, Skotland og biodiver-
sitetstopmødet i Kumning, Kina, hvor der er behov for mar-
kant øgede ambitioner.
MIGRATION OG GRÆNSEKONTROL
Migration udgør fortsat en central udfordring for EU. Kom-
missionsformand Ursula von der Leyen har bebudet, at en ny
pagt om asyl og migration skal udvikles mellem medlemslan-
dene på initiativ fra Kommissionen i 2020. Pagten kan forhå-
bentlig også sætte skub i forhandlingerne på asylområdet,
herunder om Dublinforordningen. Den skal derudover ind-
drage samarbejde med tredjelande om udsendelse. Det har
heller ikke i 2019 vist sig muligt at komme til et kompromis i
arbejdet med en reform af det fælleseuropæiske asylsystem.
De mange initiativer, som EU har gennemført siden flygt-
ninge- og migrantkrisen i 2015, har haft en mærkbar effekt.
Der er således ikke længere tale om en migrationskrise, men
presset på EU’s ydre grænser, særligt i Grækenland og EU-
medlemslandene på Balkan, fra flygtninge og irregulære mi-
granter, er fortsat uholdbart, ligesom der ses en stigning i an-
tallet af ankomster via Tyrkiet til Grækenland og Vestbalkan.
Samtidig opleves der i visse medlemslande en stigning i ud-
fordringerne med sekundære bevægelser internt i EU.
En gruppe af medlemslande, herunder Danmark, arbejder
for ændringer af Schengen-samarbejdet bl.a. med henblik på
at forebygge og håndtere sekundære bevægelser og opnå
mere fleksible regler for genindførelse af midlertidig intern
grænsekontrol. En væsentlig brik i et velfungerende Schen-
gen-samarbejde er effektiv kontrol med EU's ydre grænser.
Støtten til medlemslandene på dette område vil i fremtiden
blive forstærket med det reviderede mandat for den Europæ-
iske Grænse- og Kystvagt (Frontex), der trådte i kraft i de-
cember 2019, og som bl.a. indebærer, at Frontex i 2027 råder
over et stående korps af bl.a. grænsevagter på op til 10.000
mand.
Der er stor opbakning blandt medlemslandene til EU’s eksterne
migrationsindsatser. I 2019 har fokus været på forbedret migra-
tionshåndtering i transit- og oprindelseslande, beskyttelses-
indsatser over for flygtninge og migranter i sårbare situatio-
ner, imødegåelse af grundlæggende årsager til irregulær mi-
gration og fordrivelse samt samarbejde om tilbagetagelse og
reintegration, primært udmøntet gennem bredspektrede
partnerskaber med oprindelses- og transitlandene.
EU’s Trustfond for Afrika er fortsat et centralt instrument i
arbejdet for at styrke samarbejdet med partnerlande på det
afrikanske kontinent, hvor der f.eks. er etableret en evakue-
ringsmekanisme i Rwanda for flygtninge fra detentionscentre
i Libyen. Danmark er ultimo 2019 tredjestørste bilaterale bi-
dragsyder med 375 mio. kr. til trustfonden, der udløber med
udgangen af 2020. Eksterne indsatser på migrationsområdet
forventes fremadrettet at blive finansieret gennem det nye
udviklingsfinansieringsinstrument, NDICI, med vedtagelsen
af det nye flerårige budget for 2021 - 2027.
RETSSTATSPRINCIPPET
På området retsstatsprincippet og demokrati pågår debatten
mellem Kommissionen og medlemslandene fortsat, herunder
bl.a. om domstolsreformer i Polen og en bredere vifte af
spørgsmål vedrørende overholdelse af EU’s grundlæggende
værdier i Ungarn og Rumænien. Rådet er fortsat i gang med
den såkaldte artikel 7-høring af Polen og indledte i efteråret
2019 ligeledes en høring af Ungarn. Det skete som følge af
Europa-Parlamentets aktivering af artikel 7-procedure i sep-
tember 2018. I forhold til Ungarn er der bl.a. rejst internatio-
nal kritik af lovgivning om bl.a. NGO’er, internationale uni-
versiteter og forholdene for uafhængige medier og domstols-
systemet.
Den tidligere Kommission har desuden i to meddelelser
fra hhv. april og juli 2019 præsenteret en ambition om at styr-
ke rammen på europæisk plan for at håndhæve retsstatsprin-
cippet og for at forebygge, at der opstår problemer med efter-
levelsen af retsstatsprincippet i medlemslandene. Foruden
det allerede fremsatte forslag i regi af MFF-forhandlingerne
om at lade manglende efterlevelse af retsstatsprincippet få
økonomiske konsekvenser præsenterer Kommissionen bl.a.
en idé om at øge monitoreringen på retsstatsområdet og om at
udgive en årlig retsstatsrapport.
DET INDRE MARKED
I 2019 har fokus været på den tiltagende globale konkurrence
fra bl.a. statsstøttede virksomheder i tredjelande og ønsket
fra flere sider om udvikling af en europæisk industripolitik.
Kommissionen ventes at fremsætte en industripolitisk strategi i
første halvår af 2020. Strategien forventes at indeholde tiltag
inden for en række områder bl.a. fremme af cirkulær økono-
mi, digitalisering af industrien samt at accelerere overgangen
til en klimaneutral produktion og økonomi. Der ventes med
strategien at være særligt fokus på EU’s konkurrence- og fu-
sionsregler samt statsstøtteregler. Strategien ventes ligeledes
at fremhæve muligheden for at støtte europæisk industris
konkurrenceevne gennem strategiske værdikæder på tværs
af industrier og medlemslande. For at forbedre det indre marked
for virksomheder og forbrugere ventes Kommissionen også
at præsentere en handlingsplan for bedre håndhævelse og
implementering af eksisterende og nye regler.
Der ventes også fulgt op på strategien for det digitale indre
marked, bl.a. gennem en opdatering af e-handelsdirektivet,
som ikke længere løser f.eks. platformes ansvar for indhold
på sine tjenester samt undgåelse af yderligere knopskydning
i forhold til ulovligt indhold. Derudover forventes bl.a. en ho-
risontal retsakt om kunstig intelligens, der som Persondata-
forordningen skal fungere som en global standard ved at sik-
re klare fælles rammer for virksomhederne, beskyttelse af
borgernes rettigheder og sikkerhed ved brug af produkter og
services, der bygger på kunstig intelligens.
DEN SOCIALE DAGSORDEN
De seneste år har der i EU været øget fokus på beskæftigelses-
og socialområdet. I 2019 nåede Rådet og Europa-Parlamentet til
enighed om flere store sager på området, herunder aftalerne
om arbejdsvilkårsdirektivet, orlovsdirektivet og om etable-
ring af en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed. Den nye
europæiske arbejdsmarkedsmyndighed (ELA), der ventes
4
fuldt funktionsdygtig i 2024, skal være med til at styrke
håndhævelsen og implementeringen af EU’s regler for fri be-
vægelighed og social sikring. Myndigheden skal bl.a. fremme
adgangen til information, koordinere fælles tilsyn på tværs af
EU-landene og mægle i tilfælde af tvister mellem de nationa-
le myndigheder. Derudover indeholder den såkaldte Mobili-
tetspakke (Vejpakken) en række initiativer mod social dum-
ping. Der sikres bl.a. bedre sociale forhold for chauffører,
konkurrencevilkårene i sektoren bliver mere lige, og håndhæ-
velsen styrkes. Vejpakken forventes formelt endelig vedtaget
i løbet af de første måneder af 2020. Rådet, Kommissionen og
Europa-Parlamentet nåede i 2019 ikke til enighed om en revi-
sion af forordning 883, der koordinerer EU/EØS-landenes
regler om social sikring. Forhandlingerne herom fortsætter
derfor i 2020.
Den nye Kommission har derudover fokus på fuld imple-
mentering af den såkaldte sociale søjle. Den har bl.a. varslet,
at den inden for de første 100 dage vil fremsætte et forslag,
der skal sikre, at alle lønmodtagere i EU har en rimelig mind-
steløn. En første høring af de sociale parter blev igangsat den
14. januar. Kommissionen har endvidere varslet, at den vil
fremsætte forslag om et bindende initiativ for løngennemsig-
tighed, der har til formål at skabe større kønsligestilling og
sætte fokus på vilkårene for arbejdstagere på digitale plat-
formsvirksomheder.
ØKONOMISK POLITIK
Drøftelserne om styrkelse af Den Økonomiske og Monetære Uni-
on (ØMU) fortsætter i forlængelse af beslutninger om det
styrkede banksamarbejde, eurolandenes krisefond og et
eurobudgetinstrument truffet i 2019. Bankunionens kerneele-
menter er allerede etableret og i funktion. Der arbejdes nu
bl.a. med tiltag til at forbedre europæiske kreditinstitutters
sundhedstilstand (risikoreduktion). Arbejdet med risikode-
ling, herunder drøftelser om en fælles indskydergaranti samt
risikoreduktion, fortsætter også i 2020. Tiltag til styrkelse af
euroens internationale rolle bliver ligeledes en del af ØMU-
drøftelserne. Det kan f.eks. være institutionelle styrkelser så-
som en mere fælles repræsentation af eurolandene i Den In-
ternationale Valutafond. Fælles finanspolitik vil formentlig
også fortsat være et tema, bl.a. ventes Kommissionen at fore-
slå en europæisk genforsikringsordning for dagpengesyste-
merne. Kommissionen foretager desuden en evaluering af de
styrkede finanspolitiske regler.
På skatteområdet ventes Kommissionen at bruge skattepoli-
tik til at understøtte EU’s fælles klimamål. Bl.a. ved en revision af
energibeskatningsdirektivet, så det sikres, at direktivet bliver
tidssvarende og kan understøtte klimamålene. Der lægges op
til ændringer af direktivets anvendelsesområde, minimums-
satser og rammerne for afgiftsdifferentiering- og fritagelse.
Desuden er der drøftelser om en WTO-kompatibel CO2-
grænsetilpasningsmekanisme, der skal modvirke karbonlæ-
kage.
Kommissionen ventes også at fortsætte arbejdet med be-
kæmpelse af skatteundgåelse og skatteunddragelse med henblik
på at sikre fair beskatning i EU. Endeligt vil Kommissionen
fortsætte arbejdet med at finde løsninger på beskatning af den
digitale økonomi. I første omgang vil fokus være at finde globa-
le løsninger i OECD senest i 2020 for først efterfølgende at
vende tilbage til mulige EU-tiltag, hvis det ikke lykkes.
EU’S HANDELSPOLITIK
Konteksten for EU's handelspolitik er handelskrigen mellem
USA og Kina, den alvorlige krise i WTO samt en stigende
konkurrence fra Kina. Disse forhold overskygger til en vis
grad den positive fremdrift i EU’s handels- og investerings-
forhandlinger med tredjelande.
For EU er det afgørende at fastholde og videreudvikle et
regelbaseret multilateralt handelssystem, der fremmer åben, fair
og bæredygtig international handel med lige konkurrencevil-
kår. Kommissionen har som topprioritet at lede en reform af
WTO, der bl.a. skal sikre et effektivt tvistbilæggelsessystem,
efter WTO’s appelorgan ophørte med at fungere i december
2019. Kommissionen ventes at lancere sit reformforslag inden
udgangen af 2020.
EU søger på den ene side en pragmatisk og dialogbaseret
tilgang over for USA, som har en fortsat kritisk tilgang til
multilateralt samarbejde også i WTO, for at styrke de transat-
lantiske handelsrelationer og undgå yderligere konflikter. På
den anden side er EU klar til at forsvare egne økonomiske in-
teresser. EU har tilpasset sin kurs over for Kina, der nu på
samme tid ses som en samarbejds- og forhandlingspartner, en
kommerciel konkurrent og en systemisk rival. I november
2019 indgik EU og Kina en mindre bilateral handelsaftale om
beskyttelse af geografiske oprindelsesbetegnelser, og der ar-
bejdes for at afslutte forhandlingerne om en ambitiøs bila-
teral investeringsaftale i 2020.
Der har været god fremdrift i EU’s handelsforhandlinger
med tredjelande. Handelsaftalerne med Japan og Singapore
trådte begge i kraft i 2019. Separate handels- og investerings-
beskyttelsesaftaler med Vietnam blev underskrevet i juni
2019; handelsaftalen ventes at træde i kraft i første halvår af
2020 på betingelse af Europa-Parlamentets godkendelse. I
juni 2019 indgik EU og Mercosur (Argentina, Brasilien, Para-
guay og Uruguay) en politisk aftale om handelsdelen af en
bredere associeringsaftale. Den ventes forelagt Rådet og
Europa-Parlamentet i anden halvdel af 2020. Det forventes
også, at modernisering af handels- og investeringsaftalerne
med Chile og Mexico kan afsluttes i 2020.
EU har stort fokus på bæredygtighed i handelspolitikken. EU’s
nyere handelsaftaler har bæredygtighedskapitler, som bidra-
ger til at fremme bæredygtig udvikling baseret på parternes
multilaterale forpligtelser om arbejdstagerrettigheder, miljø
og klima, herunder effektiv implementering af Parisaftalen
og ratifikation af ILO’s kernekonventioner.
På lovgivningssiden vedtog Rådet og Europa-Parlamentet i
2019 en forordning, som vil danne en fælles ramme om
screening af udenlandske investeringer i EU. Der ses endvidere
en fornyet interesse for forordningsforslaget om begrænsning
af adgang til offentlige udbud i EU for at give EU tyngde i han-
delsforhandlinger med tredjelande, hvor udbudsmarkeder-
ne ikke er tilsvarende åbne.
SIKKERHED
I lyset af den øgede terrortrussel og det forværrede sikker-
hedslandskab i Europas nærområde har EU de senere år styr-
ket sit fokus på det sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbej-
de betydeligt. Målet er, at Europa i højere grad skal kunne
tage ansvar for egen sikkerhed. Det sker i stadigt tættere sam-
arbejde mellem EU og NATO. For første gang i EU's historie
etablerer Kommissionen et selvstændigt generaldirektorat for
forsvarsindustri og rumpolitik, der får ansvar for det indre
5
marked på forsvarsområdet. Det nye generaldirektorat skal
forvalte den kommende Europæiske Forsvarsfond og have an-
svar for koordinering af EU's indsats for bedre militær mobili-
tet, som skal sikre, at militære styrker i tilfælde af en krisesi-
tuation rettidigt kan rykke gennem medlemslandene. Kom-
missionens arbejde er ikke omfattet af forsvarsforbeholdet.
Dertil kommer udviklingen af EU's mellemstatslige for-
svarssamarbejde, herunder bl.a. det Permanent Strukturerede
Samarbejde (PESCO), hvor man indtil videre har igangsat 47
projekter. Projekterne fokuserer bl.a. på udvikling af fælles
cyberforsvarsenheder, fælles træningscentre og overvågning
af maritime områder. PESCO-samarbejdet er omfattet af det
danske forsvarsforbehold.
Imødegåelse af hybride trusler og cybersikkerhed står ligele-
des højt på dagsordenen i EU. Et nyt sanktionsregime på cy-
berområdet blev vedtaget af Rådet i 2019 for at give mulig-
hed for fælles svar på ondsindede cyberaktiviteter. Cybersik-
kerhedsforordningen trådte i kraft i juni 2019 og styrkede
mandatet for EU’s Net og Informationssikkerhedsagentur
samt introducerede en fælles ramme for cybersikkerhedscer-
tificering af digitale varer og tjenesteydelser. I tråd med Kom-
missionens henstilling om 5G-sikkerhed fra marts kom den
fælles risikovurdering af området i oktober. Derudover arbej-
des der på en fælles værktøjskasse til håndtering af 5G-risici,
som forventes færdig i starten af 2020. Der har endvidere væ-
ret stort fokus på at styrke EU’s forsvar mod påvirknings-
kampagner, ikke mindst i forhold til Europa-Parlamentsval-
get med implementering af handlingsplanen mod desinfor-
mation, som blev vedtaget i december 2018. I begyndelsen af
2019 blev de første designerede entiteter tilføjet til listen i det
nye sanktionsregime vedrørende kemiske våben.
EU arbejder tillige for at styrke sit samarbejde med tred-
jelande for at gøre disse bedre i stand til at varetage egen sik-
kerhed. Den Europæiske Fredsfacilitet forventes vedtaget i det
kommende år og igangsat fra 2021. Fredsfaciliteten vil bl.a.
kunne anvendes til at støtte kapacitetsopbygning og tred-
jelandes fredsoperationer. EU’s civile krisestyringsindsats er
også blevet styrket, og i september 2019 lancerede Danmark
sin nationale plan for, hvordan man skal gøre indsatsen mere
smidig, fleksibel og samtænkt – både fra dansk side og i EU-
kredsen. Planen skal bl.a. lede til mere effektiv rekruttering af
krisestyringseksperter, større lokal beslutningskraft i missio-
nerne og bedre samarbejde på tværs af myndigheder.
Med afsæt i rådskonklusioner fra juni 2017 om EU’s eks-
terne indsats vedrørende terrorbekæmpelse har EU udvidet an-
tallet af terrorbekæmpelseseksperter samt styrket politiske
dialoger og partnerskaber om bekæmpelse af terrorisme. Ge-
ografisk er fokus især på Mellemøsten, Nordafrika, Vestbal-
kan, Vestafrika/Sahel og Afrikas Horn.
EU-samarbejdet på det politi- og strafferetlige område ud-
vikler sig fortsat hastigt, hvilket bl.a. er en følge af den tekno-
logiske udvikling og mere grænseoverskridende alvorlig kri-
minalitet. Danmark kan som følge af det danske retsforbe-
hold alene deltage i nye eller ændrede initiativer, hvis der op-
nås særaftaler med EU herom. Der ventes et fortsat stærkt fo-
kus på bekæmpelse af terrorisme og radikalisering. De senere
års stærke fokus på informationsudveksling, brugen af fælles
EU-databaser og styrket koordination mellem medlemslan-
denes myndigheder forventes fortsat at have en høj prioritet i
EU. Endelig forventes der fokus på udbredelsen af 5G-net-
værk, der er forbundet med en række potentielle problemstil-
linger, som kan få betydning for politiets, herunder PET’s,
muligheder for at efterforske.
EU'S EKSTERNE RELATIONER
EU ønsker at styrke sin rolle som global udenrigspolitisk ak-
tør. EU’s eksterne relationer hviler på EU’s Globale Strategi
fra 2016 og den europæiske konsensus for udviklingspolitik
fra 2017. EU’s nytiltrådte udenrigsrepræsentant Josep Borrell
har meddelt, at han arbejder for en mere retfærdig, sikker og
grøn verden. Han har fået til opgave at styrke EU i verden,
sikre bedre sammenhæng mellem interne og eksterne politik-
ker og at sætte sig i spidsen for mere effektiv og hurtig stil-
lingtagen i udenrigspolitiske spørgsmål.
En ny femårig handlingsplan for menneskerettigheder og demo-
krati for perioden 2020-2024 er undervejs. Planen forventes at
bekræfte EU's rolle for fremme af menneskerettigheder og
demokrati i en tid, hvor begge dele er under pres. Danmark
støtter aktivt udarbejdelsen af et EU menneskerettighedssankti-
onsregime, som vil gøre det muligt at sanktionere personer,
enheder og/eller grupper, der er ansvarlige for krænkelser i
tredjelande.
EU og USA deler fortsat værdier og strategiske interesser
og er enige om væsentlige udenrigs- og sikkerhedspolitiske
emner som f.eks. terrorbekæmpelse, Ukraine, Nordkorea mv.
EU drøfter løbende håndteringen af det transatlantiske for-
hold, hvor der på en række områder er uenigheder mellem
USA og EU f.eks. på handelspolitikken. Fremadrettet handler
det for EU om fortsat at styrke og udbygge samarbejdet, hvor
der er fælles interesser og samtidig forsøge at fastholde ame-
rikansk engagement i det internationale regelbaserede samar-
bejde også i forhold til områder, hvor EU og USA er uenige,
såsom klima og frihandel.
Arktis har stigende interesse i EU. I lyset af klimaforan-
dringer, miljømæssige udfordringer, nye økonomiske mulig-
heder og den øgede geopolitiske interesse i regionen er der
under finsk formandskab taget skridt mod en opdatering af
EU’s Arktispolitik fra 2016. Den proces ventes indledt under
den nye Kommission, hvor EU’s engagement i forhold til kli-
ma, miljø, bæredygtig vækst, arktiske befolkningers vilkår og
internationalt samarbejde formodes i højsædet. Fra kongeri-
gets side støtter man op om, at EU styrker sit engagement i
Arktis, forudsat at dette respekterer de Arktiske Staters særli-
ge rolle i relation til Arktis og understøtter det konstruktive
arbejde i Arktisk Råd.
EU’s forhold til Rusland ventes i 2020 fortsat at være van-
skeligt. Rusland har fortsat ikke vist fleksibilitet i forhold til
konflikten i det østlige Ukraine eller den illegale annektering
af Krim – trods den forhandlingsvilje, som den nye ukrainske
præsident har bidraget med. Derfor forventes det, at EU fast-
holder de økonomiske sanktioner mod Rusland. Samtidig en-
gagerer EU sig med Rusland, når det er i EU’s interesse.
Ukraines nyvalgte præsident og regering har fortsat lan-
dets europæiske kurs og givet ny dynamik til det vigtige re-
formarbejde. EU yder en betydelig støtteindsats og er en påli-
delig partner, som støtter det ukrainske civilsamfund i at fast-
holde presset for fortsatte reformer. Danmark indtager en le-
dende rolle i arbejdet, som bl.a. er illustreret af den dansk-le-
dede implementering af EU’s anti-korruptionsprogram. Des-
uden er Danmark med til at sikre, at Ukraine forbliver højt på
EU’s dagsorden.
Fællesmeddelelsen fra marts 2019 om EU’s forhold til Kina
tegner et billede af Kina som både en partner, konkurrent og
systemisk rival. Der blev opnået stærkt sprog i EU-Kina top-
mødeerklæringen fra april 2019 om bl.a. menneskerettighe-
der og den bilaterale investeringsaftale, mens EU-Kina Men-
neskerettighedsdialogen bekræftede vidt forskellige syn på
6
bl.a. situationen i Xinjiang. Foregående udenrigsrepræsen-
tant Mogherini udsendte i november 2019 den tredje EU28-
fælleserklæring om situationen i Hongkong, hvori vigtighe-
den af fundamentale rettigheder understreges.
Tyrkiet vil forblive højt på EU’s dagsorden – ikke mindst i
lyset af Tyrkiets militære operation i det nordøstlige Syrien,
som fik EU til at vedtage en hård og restriktiv linje for våben-
eksport til Tyrkiet på foranledning af pres fra blandt andre
Danmark. Flygtningespørgsmålet vil også stå centralt. Fort-
sætter de tyrkiske boringer i det østlige Middelhav, kan det
føre til nye drøftelser om sanktioner. Udvidelsesforhandlin-
gerne er i praksis sat i bero, og førtiltrædelsesbistanden væ-
sentligt reduceret, men der vil fortsat være behov for dialog
og samarbejde om bl.a. terror, migration og flygtninge.
De formelle tiltrædelsesforhandlinger vil fortsætte med
kandidatlandene Montenegro og Serbien, hvor reformer inden
for retsstatsområdet og grundlæggende rettigheder fortsat vil
stå i centrum. For så vidt angår kandidatlandene Nordmakedo-
nien og Albanien besluttede Det Europæiske Råd i oktober
2019 at vende tilbage til spørgsmålet om åbning af optagel-
sesforhandlinger inden EU-Vestbalkan topmødet til maj i Za-
greb. Der er bred opbakning blandt medlemslandene til, at
Kommissionen skal fremlægge et forslag til en revideret ud-
videlsesproces med et skærpet fokus en meritbaseret tilgang
og adressering af fundamentale krav.
Det syriske regime har i de seneste år, med betydelig støtte
fra især Rusland og Iran, genvundet kontrollen over største-
delen af Syriens territorium. Som den største humanitære do-
nor har EU fortsat fokus på at afhjælpe den humanitære krise
i Syrien. I oktober 2019 blev der nedsat en forfatningskomité,
men rammebetingelserne for de politiske forhandlinger er
fortsat svære, og regimet forhaler processen. EU’s linje om
ikke at give genopbygningsstøtte eller sanktionslettelser, ind-
til en troværdig politisk proces er undervejs, består uændret.
EU bidrager aktivt til at finde en politisk løsning på konflik-
ten og understreger løbende, at de, som har begået overgreb i
konflikten, stilles til ansvar. Danmark har sammen med en
række ligesindede lande i EU en politik om at afstå fra hand-
linger, der kan tolkes som en normalisering af forholdet til re-
gimet.
2019 var præget af den eskalerende konflikt mellem USA
og Iran, som ventes at fortsætte i 2020. Fra dansk og europæ-
isk side har man på det kraftigste fordømt Irans missilangreb
i januar 2020 på militærbaser i Irak, hvor også danske tropper
befandt sig. EU opfordrer til deeskalering og har taget klar af-
stand fra Irans regionale adfærd. EU har kritiseret Irans over-
trædelser af atomaftalens bestemmelser, men bakker fortsat
fuldt op om atomaftalen. Som reaktion på iranske overtræ-
delser aktiverede atomaftalens europæiske parter (Frankrig,
Tyskland, Storbritannien) i januar 2020 den såkaldte »konflik-
tresolutionsmekanisme« i håb om at få Iran til fuldt ud at
overholde aftalen. EU har også kritiseret det iranske styres
hårdhændede håndtering af de folkelige protester i slutnin-
gen af 2019 og forventes at fastholde fokus på menneskeret-
tighedssituationen i Iran i 2020.
Sikkerhedssituationen i Sahel er drastisk forværret. Borrell
har tilkendegivet, at han vil styrke EU’s engagement i Sahel
og dialogen med G5 Sahel og de enkelte Sahellande. EU har
taget lederskab i etableringen af Partnerskabet for Sikkerhed og
Stabilitet, som forventes lanceret i marts 2020. På udviklings-
siden vil EU styrke Sahelalliancen, som har til formål at for-
bedre koordinationen af udviklingsbistanden og udarbejde
en ny Sahelstrategi, som forventes godkendt i juni 2020.
Det næste år bliver centralt for udviklingen på Afrikas
Horn, hvor bl.a. EU's medlemslande er enige om at yde en
rettidig og koordineret støtte til Sudans transitionsregering,
der skal håndtere en skrøbelig situation. Også den politiske
liberalisering i Etiopien er skrøbelig og fredsaftalen mellem
Etiopien og Eritrea har endnu ikke har vist konkrete foran-
dringer i forholdet. Den Afrikanske Unions Mission, som pri-
mært er finansieret af EU, skal efter transitionsplanen over-
drage sikkerhedsansvaret til de somaliske sikkerhedsstyrker
inden udgangen af 2021. EU planlægger sammen med multi-
laterale partnere og en række lande på Afrikas Horn et nyt
initiativ, der skal sikre større regional økonomisk integration.
EU er – sammen med medlemslandene – verdens største
udviklingsaktør. Den nye Kommission har lagt op til en mere
prominent status for EU’s udviklingssamarbejde. EU plan-
lægger at sammenlægge en række eksisterende instrumenter
i ét stort »instrument for naboskab, udvikling og internatio-
nalt samarbejde« fra 2021, som skal bidrage til at opfylde ver-
densmålene og styrke samspillet mellem EU’s udviklings- og
udenrigspolitik. EU skal ligeledes have en omfattende Afrika-
strategi, og i 2020 afholdes der topmøde mellem EU og den Afri-
kanske Union. Fra dansk side støttes der aktivt op om at styrke
EU’s partnerskab med Afrika, herunder i forhold til at place-
re klima, miljø og migration centralt i samarbejdet. Tætte part-
nerskaber med de afrikanske lande er nødvendigt for effektiv
imødegåelse af de grundlæggende årsager til irregulær mi-
gration og styrkelse af migrationshåndtering. Endelig fort-
sætter forhandlingerne om et fremtidigt partnerskab med
landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet til at afløse Coto-
nou-aftalen fra senest 2021.
KONFERENCE OM EUROPAS FREMTID
Ud over det forventede arbejde med at gennemføre de priori-
teter, som EU’s institutioner og medlemslande er blevet enige
om, vil der i den kommende periode være fokus på den så-
kaldte konference om Europas fremtid, der forventes indledt i
2020.
Konferencen vil være en naturlig anledning til en bredere
drøftelse af EU’s politiske retning med inddragelse af borgere
og de nationale parlamenter. Visse institutionelle spørgsmål
vil også kunne indgå i drøftelserne. Konferencen vil under
alle omstændigheder udgøre en mulighed for at drøfte nogle
af de store, tværgående spørgsmål i EU, som borgerne efter-
spørger. Konferencen må forventes at fylde en del på EU-in-
stitutionernes dagsorden og i den bredere europapolitiske
debat i medlemslandene.
Hermed slutter redegørelsen.