Samlenotat vedr. oprettelse af Fonden for Retfærdig Omstilling

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2020-1125 EKN 4. februar 2020
SAMLENOTAT
Oprettelse af Fonden for Retfærdig Omstilling
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 6. februar 2020
vedlægges Udenrigsministeriets samlenotat vedrørende Kommissionens
forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af
Fonden for Retfærdig Omstilling samt afledte ændringsforslag til regler-
ne for strukturfonde for perioden 2021-2027, KOM (2020) 0022 og
KOM (2020) 0023.
Jeppe Kofod
Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0375 Bilag 3
Offentligt


Samlenotat
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om oprettelse af Fonden for Retfærdig Omstilling samt afledte æn-
dringsforslag til reglerne for strukturfonde for perioden 2021-2027
KOM (2020) 0022
KOM (2020) 0023
Nyt notat
1. Resumé
Kommissionen fremlagde 14. januar en plan for en mekanisme for retfærdig omstilling. Som en del
af denne mekanisme fremlagde Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning om oprettelse af Fonden for Retfærdig Omstilling, der har til formål at støtte de landsdele, der
er mest berørt af omstillingen til et klimaneutralt EU i 2050. Fonden skal i udgangspunktet yde
støtte til alle medlemsstater med henblik på at fremme diversificering af økonomiske aktiviteter samt
omskole arbejdstagere og jobsøgende i de pågældende områder.
For at en landsdel kan modtage støtte fra fonden, skal der udarbejdes en såkaldt territoriel plan for
retfærdig omstilling. Der lægges op til, at de territoriale planer for retfærdig omstilling skal være i
overensstemmelse med andre relevante strategier, såsom de nationale energi- og klimaplaner og den
europæiske søjle for sociale rettigheder.
Regeringen er positiv over for etableringen af en fond for retfærdig omstilling. Regeringen finder, at
fonden skal have til formål at bidrage til at opnå ambitiøse klimamål i EU, herunder 2030-målet,
som regeringen ønsker hævet til mindst 55 pct., og målet om klimaneutralitet i 2050, samt bidrage
til grøn omstilling, vækst og beskæftigelse i de områder med de største udfordringer i omstillingen
mod en grøn økonomi.
Der lægges i forslaget op til, at fonden finansieres gennem EU’s budget med et samlet udgiftsniveau
på 7,5 mia. euro i 2018-priser over perioden 2021-2027. Udgiftsniveauet indgår i forhandlingerne
om den kommende flerårige finansielle ramme. Regeringen lægger stor vægt på, at drøftelser vedrø-
rende etableringen af fonden og ændringerne til forordningen om fælles bestemmelser for en række
EU-fonde ikke foregriber disse.
Fonden er hjemlet i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmådes (TEUF) artikel 175,
stk. 3, der giver EU adgang til at oprette bl.a. strukturfonde og andre instrumenter med henblik på
at styrke den økonomiske, sociale og territorielle samhørighed. Vedtagelse af fonden sker gennem den
almindelige lovgivningsprocedure.
Enhed:
Europapolitisk kontor
(EUP)
Dato:
30-01-2020
Sagsnummer:
2020 - 2277
Bilag:
Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0375 Bilag 3
Offentligt
2
2. Baggrund
Den 11. december 2019 fremlagde Kommissionen en meddelelse om den europæiske
grønne pagt for at understøtte målet om at nå klimaneutralitet i EU i 2050 på en ef-
fektiv og retfærdig måde.
Den 14. januar 2020 fremlagde Kommissionen en meddelelse om en investeringsplan
for et bæredygtigt Europa1
, herunder en mekanisme for retfærdig omstilling. Meka-
nismen har til formål at støtte de regioner og sektorer, der er mest berørt af omstillin-
gen til et klimaneutralt EU i 2050, særligt set i forhold til deres afhængighed af fossile
brændstoffer, herunder kul, tørv og olieskifer eller drivhusgasintensive industrier.
Som en del af denne mekanisme vil Fonden for Retfærdig Omstilling (FRO) være fo-
kuseret på den økonomiske diversificering i de regioner og landsdele, der er mest be-
rørt af klimaomstillingen, samt omskoling og aktiv inklusion af arbejdstagere og jobs-
øgende i de pågældende områder.
Fonden er hjemlet i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmådes (TEUF)
artikel 175, stk. 3, der giver EU adgang til at oprette bl.a. strukturfonde og andre in-
strumenter med henblik på at styrke den økonomiske, sociale og territorielle samhø-
righed.
Idet fonden knyttes tæt til samhørighedspolitikken, har Kommissionen, samtidigt
med forslaget om nærværende forordning, fremlagt en række ændringsforslag til for-
ordningen om fælles bestemmelser for en række EU-fonde (CPR-forordningen2
).
Disse ændringsforslag gennemgås kort sidst i afsnit 3.
3. Formål og indhold
Fonden har til formål at yde støtte til landsdele, der står over for alvorlige socioøko-
nomiske udfordringer som følge af omstillingsprocessen hen imod en klimaneutral
økonomi i EU i 2050. Fonden skal støtte op om målsætningen om at hjælpe lands-
dele og mennesker med at få bedre muligheder for at håndtere de sociale, økonomi-
ske og miljømæssige virkninger, der følger af denne omstilling.
Finansiering
Der lægges i forslaget op til, at fonden finansieres gennem EU’s budget med et sam-
let udgiftsniveau på 7,5 mia. euro i 2018-priser over perioden 2021-2027. Kommissi-
onen lægger op til, at udgiftsniveauet vil kunne forøges over perioden. Der ventes
nærmere afklaring af processen herfor. Fonden foreslås teknisk placeret under bud-
getkategori tre, naturressourcer og miljø. Udgiftsniveauet for fonden indgår i for-
handlingerne om den flerårige finansielle ramme for 2021-2027.
Der lægges endvidere op til, at medlemsstaterne skal matche deres midler fra fonden
(såkaldt matchfunding) med deres ”almindelige” samhørighedsmidler med en faktor,
der minimum skal være 1,5 og maksimalt må være 3. Dog må dette ikke overstige 20
1
KOM(2020) 0021
2
KOM(2018) 0375
3
pct. af medlemsstatens samlede samhørighedsallokering, dvs. midlerne fra Regional-
fonden og ESF+. Dertil vil landene også skulle bidrage med national medfinansiering
på linje med reglerne for samhørighedspolitikken. I Danmarks tilfælde betyder dette
55-60 pct. national medfinansiering, der kan tilvejebringes fra fx støttemodtagere el-
ler via finansloven.
Anvendelsesområde
Der lægges i forslaget op til, at fonden skal yde støtte til alle medlemsstater efter en
nærmere fastsat fordelingsmetode. For at kunne få adgang til støtte for fonden skal
følgende to betingelser overholdes:
1) Støtten kan alene gives til aktiviteter, der er direkte knyttet til fondens mål-
sætning om at hjælpe landsdele og mennesker med at få bedre muligheder for
at håndtere den grønne omstilling. Aktiviteterne skal også fremgå af listen
over godkendte aktivitetstyper, som er gengivet nedenfor
2) Aktiviteterne skal bidrage til gennemførelsen af såkaldte territoriale planer for ret-
færdig omstilling
Fonden kan, idet omfang ovenstående to forudsætninger er overholdt, støtte føl-
gende typer af aktiviteter, jf. forslagets artikel 4, stk. 2:
a) produktive investeringer i SMV'er, herunder nystartede virksomheder, som
fører til økonomisk diversificering og grøn omstilling
b) investeringer i etablering af nye virksomheder, herunder gennem virksom-
hedskuvøser og konsulenttjenester
c) investeringer i forsknings- og innovationsaktiviteter og fremme af overførsel
af avancerede teknologier
d) investeringer i anvendelse af teknologi og infrastrukturer til økonomisk over-
kommelig ren energi, nedbringelse af drivhusgasemissioner, energieffektivitet
og vedvarende energi
e) investeringer i digitalisering og digital konnektivitet
f) investeringer i projekter vedrørende regenerering og dekontaminering af an-
læg, landskabsretablering og nye anvendelser
g) investeringer i forbedring af den cirkulære økonomi, herunder gennem af-
faldsforebyggelse, reduktion, ressourceeffektivitet, genbrug, reparation og
genanvendelse
h) opkvalificering og omskoling af arbejdstagere
i) hjælp til jobsøgning for jobsøgende
j) aktiv inklusion af jobsøgende
k) teknisk bistand3
Herudover kan fonden yde støtte til 1) produktive investeringer i andre virksomheder
end SMV'er, samt 2) investeringer med henblik på at opnå en reduktion af drivhus-
gasemissioner fra aktiviteter, der er opført i bilag I til direktiv 2003/87/EF4
. For
begge disse typer investeringer forudsættes at sådanne investeringer er godkendt af
3 Gennemføres af Kommissionen eller medlemsstaterne
4 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter
for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF
4
Kommissionen som en del af den territoriale plan for retfærdig omstilling. Kommis-
sionen skal ligeledes godkende de enkelte medlemslandes overordnede programme-
ring/planlægning af, hvilke aktiviteter fonden skal støtte i den pågældende medlems-
stat.
Fonden kan ikke yde støtte til:
a) dekommissionering eller opførelse af atomkraftværker
b) fremstilling, forarbejdning og markedsføring af tobak og tobaksvarer
c) kriseramte virksomheder som defineret i artikel 2, nr. 18), i Kommissionens
forordning (EU) nr. 651/2014 om visse kategorier af støttes forenelighed
med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108
d) investeringer i forbindelse med produktion, forarbejdning, distribution, lag-
ring eller forbrænding af fossile brændstoffer
e) investeringer i bredbåndsinfrastruktur i områder, hvor der er mindst to bred-
båndsnet af tilsvarende kategori.
For at modvirke konkurrenceforvridninger på det indre marked finder EU’s stats-
støtteregler anvendelse, når medlemsstater yder støtte til virksomheder med midler
fra fonden.
Territorial plan for retfærdig omstilling
Medlemsstaterne skal sammen med de relevante myndigheder fra de pågældende
landsdele udarbejde en eller flere territoriale planer for retfærdig omstilling, som dæk-
ker en eller flere berørte landsdele. Landsdele dækker i denne sammenhæng over ni-
veau 3 i den fælles nomenklatur for statistiske regionale enheder ("NUTS 3-regio-
ner")5
. De landsdele, der skal laves planer for, er de områder, der påvirkes mest nega-
tivt af de økonomiske og sociale virkninger som følge af omstillingen mod en klima-
neutral økonomi. Der skal i den sammenhæng særligt ses på forventede tab af ar-
bejdspladser i produktion og anvendelse af fossile brændstoffer og behovet for om-
lægning af produktionsprocesserne for industrianlæg med den højeste drivhusgasin-
tensitet.
I forslagets artikel 7, stk. 2 opstilles en række elementer, som de territoriale planer for
retfærdig omstilling skal indeholde. Nedenfor opstilles de væsentligste elementer.
a) en beskrivelse af omstillingsprocessen på nationalt plan til en klimaneutral
økonomi, herunder en tidsplan for de vigtigste omstillingstrin, en begrundelse
for at identificere de landsdele, der påvirkes mest negativt af denne nationale
omstillingsproces og som skal støttes af fonden
b) en beskrivelse af det forventede bidrag fra fonden til afhjælpning af de soci-
ale, økonomiske og miljømæssige virkninger af omstillingen til en klimaneu-
tral økonomi
c) en beskrivelse af den type aktiviteter, der påtænkes, og deres forventede bi-
drag til at afbøde virkningerne af omstillingen
5 I Danmarkanvendes , som i dette notat, om NUTS-3 betegnelsen udtrykket landsdele. Kommissionens forslag
refererer både til ”territorier” og ”regioner”. NUTS-3 er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS), som
ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 868/2014.
5
d) hvis der ydes støtte til produktive investeringer i andre virksomheder end
SMV'er (store virksomheder), skal der inkluderes en udtømmende liste over
sådanne investeringer, med en begrundelse for nødvendigheden af støtten.
Begrundelsen skal understøttes af en mangelanalyse, der viser, at det forven-
tede tab af arbejdspladser retfærdiggør investeringen i en større virksomhed.
I udarbejdelsen af territoriale planer for retfærdig omstilling skal relevante partnere
inddrages, jf. reglerne for EU’s strukturfonde i CPR-forordningen. Det er også et
krav, at de territoriale planer for retfærdig omstilling er i overensstemmelse med an-
dre relevante strategier, såsom de nationale energi- og klimaplaner og den europæiske
søjle for sociale rettigheder. Hvis nationale energi- og klimaplaner ajourføres for at
afspejle et øget ambitionsniveau, og dette nødvendiggør en ændring af de territorielle
planer, skal dette ske som led i midtvejsevalueringen af fonden.
Finansielle korrektioner
Hvis Kommissionen på grundlag af en gennemgang af den enkelte medlemsstats
programs performancerapport konkluderer, at der ikke er opnået mindst 65 pct. af
det fastsatte mål for en eller flere af de output- og resultatindikatorer, der er blevet
fastlagt for fondens støtte, kan den foretage finansielle korrektioner. Det kan blandt
andet ske ved at reducere støtten fra fonden til den pågældende prioritet.
Tildelingskriterier
Fonden skal yde støtte til alle EU’s medlemslande. Der lægges op til, at medlemslan-
denes andel fastsættes ud fra en fordelingsnøgle med følgende vægtede kriterier:
1. Drivhusgasudledninger fra industrianlæg set på regionalt plan ("NUTS 2-regi-
oner"), med CO2-intensitet, der er dobbelt så høj som EU-gennemsnittet.
Hvor det niveau ikke er oversteget i nogen NUTS 2-region i medlemslandet,
tages drivhusgasudledningen fra industrielle anlæg i regionen med højest
CO2-intensitet i betragtning (vægtet 49 pct.)
2. Beskæftigelse inden for sten- og brunkul-minedrift (vægtet 25 pct.).
3. Beskæftigelse inden for industri med høj CO2-intensitet som defineret under
punkt 1 (vægtet 25 pct.)
4. Produktion af tørv (vægtet 0,95 pct.)
5. Produktion af skiferolie (vægtet 0,05 pct.)
Fordelingen foreslås justeret ud fra den relative velstand mellem medlemslandene
(målt som BNI pr. indbygger). Der fastlægges en maksimal tildeling på 2 mia. euro
pr. medlemsstat samt et bundniveau på 6 euro pr. indbygger over den samlede peri-
ode.
Ændringsforslag til CPR-forordningen
De fælles bestemmelser for strukturfondene m.v. fastsat i den såkaldte CPR-forord-
ning finder også anvendelse på Fonden for Retfærdig Omstilling. Dette fastslås i et
parallelt ændringsforslag til CPR-forordningen, der tager højde for oprettelsen af fon-
den.
I forslaget lægges det blandt andet fast, at de territorielle planer for retfærdig omstil-
ling skal tilknyttes selvstændige investeringsprioriteter eller selvstændige programmer,
6
som skal godkendes af Kommissionen. Disse programmer skal redegøre for de over-
gangsudfordringer, der er identificeret i de territorielle planer for retfærdig omstilling
samt for de påtænkte typer af aktiviteter og deres bidrag til at opnå målene i de pla-
ner.
Den forudsete midtvejsevaluering for strukturfondene finder også anvendelse på
Fonden for Retfærdig Omstilling. I den forbindelse skal der tages hensyn til Kom-
missionens vurdering af landenes fremskridt henimod 2030-målene på klima- og
energiområdet (jf. forordning 2018/1999 om forvaltning af energiunionen og klima-
indsatsen). Midtvejsevalueringen giver mulighed for at reallokere op til 50 pct. af
midlerne for 2026 og 2027.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Der foreligger ikke en udtalelse om forordningen vedr. en Fond for Retfærdig Om-
stilling fra Europa-Parlamentet.
Europa-Parlamentet har i forbindelse med sin udtalelse 15. januar 2020 om den euro-
pæiske grønne pagt bemærket, at en Fond for Retfærdig Omstilling vil være et vigtigt
redskab til at facilitere den grønne omstilling og nå ambitiøse klimamål samtidigt
med, at fonden kan adressere de sociale konsekvenser af denne omstilling. Europa-
Parlamentet mener, at tildeling af midler fra fonden skal være betinget af konkrete og
bindende dekarboniseringsplaner, der er i tråd med Parisaftalen.
5. Nærhedsprincippet
Da Kommissionens forslag vedrører en fond, der skal fungere på europæisk plan, og
som har hjemmel i TEUF artikel 175, kan det kun behandles på EU-niveau. Forsla-
get er således i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Der eksisterer ikke gældende dansk ret for så vidt angår Fonden for Retfærdig Om-
stilling.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget vurderes at have lovgivningsmæssige konsekvenser for de love og bekendt-
gørelser, som gennemfører forordningerne om strukturfondene i dansk ret.
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget ventes at få statsfinansielle konsekvenser samt konsekvenser for udmønt-
ningen af EU’s budget. De nærmere specifikke konsekvenser vil afhænge af den en-
delige aftale for EU’s flerårige finansielle ramme for perioden 2021-2027. Forslaget
vurderes at kunne have administrative konsekvenser afhængigt af udformningen af
det endelige regelsæt. Kommissionen lægger op til et samlet udgiftsniveau på ca. 7,5
mia. euro i 2018-priser. Udgiftsniveauet for fonden indgår i forhandlingerne om den
kommende flerårige finansielle ramme for 2021-2027
7
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Gennemførelsen af programmer finansieret af fondene kan have erhvervsøkonomi-
ske konsekvenser.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) finder generelt at fordelingen af midlerne i EU’s
flerårige finansielle ramme bør have et strukturelt fokus frem for et fokus på kortsig-
tede konjunkturbaserede løsninger. DA støtter derfor overordnet, at EU’s midler på
prioriterede områder understøtter strukturelle ændringer gennem initiativer, der
fremmer skabelsen af nye jobs, omskoling af de involverede arbejdstagere i andre ty-
per jobs og styrker EU’s konkurrenceevne. DA mener dog, at EU’s programmer og
støtteordninger generelt bør tilrettelægges, så EU’s midler i højere grad kanaliseres
mod de initiativer, der har vist sig effektive til at understøtte vækst og beskæftigelse i
EU og til at skabe konkrete sociale, økonomiske og beskæftigelsesmæssige resultater
frem for blot at tilføre flere midler til nye initiativer.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) finder det vigtigt, at Danmark er et grønt
foregangsland, at den grønne omstilling skaber flere gode job, at løsninger afspejler
kollektive beslutninger og internationalt forpligtende samarbejde, og at klimakrisen
og den grønne omstilling ikke øger uligheden i Danmark. FH finder det derfor over-
ordnet positivt, at EU med fonden vil understøtte den grønne omstilling af den euro-
pæiske økonomi på en social retfærdig måde. Samtidigt findes det positivt, at fondens
aktiviteter kan fremme dansk eksport og beskæftigelse ved at øge efterspørgslen på
danske løsninger, herunder fx inden for energiområdet. FH finder det positivt, at
fonden kan støtte alle medlemslande. FH fremhæver i sit høringssvar, at olieindu-
strien i Danmark har ca. 30.000 direkte og indirekte beskæftigede. Derfor bør fon-
dens fokus bredes ud, så der også kan ske en retfærdig omstilling for de faggrupper.
FH mener ligeledes, at fondens fokus på opkvalificering bør styrkes at ethvert pro-
jekt, der skal støttes af fonden, skal indeholde initiativer eller overvejelser om
behovet herfor. FH finder det vigtigt, at der i forordningen er en klar henvisning til
implementeringen af den sociale søjle. FH lægger vægt på, at fonden tilføres nye ad-
ditionelle midler i stedet for en omfordeling af eksisterende midler. FH er i den for-
bindelse bekymret over ”matchfundingen” som FH mener kan indebære, at den
grønne omstilling sker på bekostning af andre indsatser målrettet beskæftigelse, op-
kvalificering og fattigdomsbekæmpelse. FH finder det væsentligt, at de territoriale
planer ikke alene fokuserer på omskoling men også på videreuddannelse. I den sam-
menhæng finder FH, at kortlægning af de berørte job og tab af arbejdspladser, som
omtales under artikel 7, stk. 2c, bør ske inden de berørte arbejdspladser lukker. Sam-
tidigt bør det specificeres, at arbejdsmarkedets parter skal inddrages i forvaltningen
og udarbejdelse af de territoriale planer, samt i processen i forbindelse med omsko-
ling og opkvalificering af arbejdstagere og udarbejdelse af kriterierne for støtteberetti-
gelse. Det bør ske ved at inddrage både direkte og indirekte berørte faggrupper, så
der kan drages fordel af lønmodtageres konkrete viden og ekspertise fra arbejdsplad-
ser, herunder forslag til grønne og socialt retfærdige løsninger.
8
KL er overordnet set positiv over for, at EU-Kommissionen fokuserer på at
håndtere de økonomiske og sociale konsekvenser af omstillingen fra
anvendelse af fossile brændstoffer til klimaneutralitet. Derfor er KL også positiv
overfor, at fonden dækker alle medlemsstater i EU. KL er positiv overfor, at fonden
integreres i de eksisterende administrative systemer for strukturfondene, særligt fordi
programmeringen af disse fonde er omfattet af princippet om partnerskab. KL er be-
kymret for om overlappet i aktivitetstyper mellem de forskellige strukturfonde kan
medføre, at fonden vil støtte til aktiviteter, der ikke giver en reel merværdi. KL er kri-
tisk overfor, at Danmark står til at modtage mindre end den danske finansieringsan-
del af EU budgettet. KL er bekymret for om den såkaldte ”matchfunding” vil med-
føre at investeringsintensiteten, og derigennem effekten af de danske strukturfond-
sprogrammer, mindskes. For KL er det vigtigt, at selvom de danske kommuner alle-
rede er begyndt på omstillingen til klimaneutralitet, så må de ikke glemmes. KL fore-
slår derfor for at udligne tildelingen mellem lande, der allerede er godt i gang og de
lande, der første skal i gang nu, at tildelingskriterierne udvides så allerede opnået re-
duktion af drivhusgasser siden 1990 medtages. KL finder det samtidigt påfaldende at
olie- og gasudvinding ikke er omfattet af fordelingskriterierne. For så vidt angår ud-
møntningen af midlerne finder KL det positivt, at der tages udgangspunkt i de natio-
nale energi- og klimaplaner. Endvidere er det positivt, at der tages territorielt ud-
gangspunkt på NUTS-III niveau eller dele heraf, idet det sikrer, at omstillingsplanen
tager udgangspunkt i de udfordringer og muligheder, der eksisterer i akkurat det på-
gældende område. KL bemærker endeligt, at fonden kan ses som en anledning til at
skaffe enighed i Det Europæiske Råd, om at alle medlemsstater bidrager til klimaneu-
tralitet i 2050.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at de fleste lande er positive over for etableringen af en Fond for Ret-
færdig Omstilling.
En række af Danmarks ligesindede lande forventes at holde på, at midlerne til fonden
skal findes inden for rammerne af 1,00 pct. af EU’s BNI, mens en række lande for-
ventes at lægge vægt på, at midlerne til fonden ikke findes på bekostning af budgetal-
lokeringerne til samhørighedspolitikken.
En række lande forventes ligeledes at problematisere kravet om den såkaldte match-
funding, samt det begrænsede anvendelsesområde, herunder særligt, at støtten ikke
kan gives til tiltag såsom skift af energiproduktion fra kul til gas.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er positiv over for etableringen af en fond for retfærdig omstilling. Rege-
ringen finder, at fonden skal have til formål at bidrage til at opnå ambitiøse klimamål
i EU, herunder 2030-målet, som regeringen ønsker hævet til mindst 55 pct., og målet
om klimaneutralitet i 2050, samt bidrage til grøn omstilling, vækst og beskæftigelse i
de områder med de største udfordringer i omstillingen mod en grøn økonomi. Rege-
ringen har derfor stort fokus på fondens konkrete bidrag og effekter til at understøtte
den grønne omstilling.
9
Regeringen finder det vigtig, at EU’s omstilling til klimaneutralitet overordnet skal
gennemføres på en omkostningseffektiv og socialt balanceret måde, hvorfor fonden
bør målrettes de regioner, hvor behovet er størst.
Regeringen er generelt positiv over for fondens anvendelsesområde. Ligesom rege-
ringen er positiv overfor, at fonden kan støtte investeringer i udvikling og udbygning
af lav- og nulemissionsteknologi og tilhørende infrastruktur, som fx vedvarende
energi, øget energieffektivitet og andre bæredygtige teknologier. Regeringen ser også
positivt på at fonden, bl.a. gennem uddannelse og opkvalificering, kan støtte den del
af arbejdsstyrken, der har mistet beskæftigelse som følge af den grønne omstilling i
de områder, hvor der er de største behov. Regeringen finder det vigtigt, at det fast-
holdes, at fonden ikke kan støtte fossile brændstoffer.
Regeringen ser derfor positivt på, at midlernes anvendelse bindes op på udformnin-
gen af territorielle planer for retfærdig omstilling, der bidrager til omstillingen til et
klimaneutralt EU. Regeringen støtter, at de territoriale planer for retfærdig omstilling
bidrager til at sikre klare og veldokumenterede beskrivelser af formål og effekter ved
tiltag som betingelse for allokeringen af fondsmidler, herunder afhjælpning af de so-
ciale, økonomiske og miljømæssige virkninger af omstillingen til en klimaneutral øko-
nomi.
Regeringen finder det vigtigt, at der så vidt muligt skabes synergi mellem fonden og
de øvrige strukturfonde, og at der inden for de samlede udgiftsrammer under samhø-
righedspolitikken er muligheder for fleksibilitet, herunder for at understøtte national
implementering.
Regeringen finder, i lighed med regeringens tilgang på de øvrige strukturfonde, at
statsstøtte ikke skal kunne anvendes til udflytning af virksomheder og arbejdspladser
mellem medlemsstaterne i EU. Regeringen støtter derfor de af Kommissionen fore-
slåede regler, der hindrer brug af støtte fra fondene (herunder Fonden for Retfærdig
Omstilling) til udflytning af arbejdspladser.
Regeringen finder, at drøftelser vedrørende etableringen af Fonden for Retfærdig
Omstilling og forordningen om fælles bestemmelser ikke må foregribe forhandlin-
gerne om den kommende finansielle ramme, idet regeringens hovedprioritet for
MFF-forhandlingerne er at realisere et samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 pct. af
EU27's BNI.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Fonden blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 31. januar 2020.
De nye regler for samhørighedspolitikken for perioden 2021-2027 blev forelagt Fol-
ketingets Europaudvalg den 15. marts 2019 til forhandlingsoplæg.