Fremsat den 5. februar 2020 af social- og indenrigsministeren (Astrid Krag):

Fremsat den 5. februar 2020 af social- og indenrigsministeren (Astrid Krag):
Forslag
til
Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område
(Ankestyrelsens sammensætning og behandling af sager om uenighed mellem kommuner m.v.)
§ 1
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 16. august 2019,
som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 550 af 7. maj 2019 og
senest ved § 13 i lov nr. 1559 af 27. december 2019,
foretages følgende ændringer:
1. I § 14, 1. pkt., indsættes efter »modtager«: »helbredstillæg
eller«.
2. I § 43, stk. 1, 1. pkt., udgår », lov om ret til orlov og dag-
penge ved barsel«.
3. § 52, stk. 1, nr. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:
»2) Fagbevægelsens Hovedorganisation,«
Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 3 og 4.
4. I § 52 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Ankestyrelsen træffer afgørelse uden medvirken
af beskikkede medlemmer i sager omfattet af § 61 om
uenighed mellem kommuner om deres forpligtelser, jf. dog
§ 52 c.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
5. I § 52 a, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres
»stk. 3« til: »stk. 4«.
6. I § 52 c, stk. 1, ændres »§ 52 a, stk. 1 eller 3,« til: »§ 52 a,
stk. 1, 3 eller 4,«.
7. I § 52 c, stk. 2, ændres »§ 52 a, stk. 1,« til: »§ 52 a, stk. 1
og 3,«.
8. I § 59 a, stk. 4, nr. 2, og stk. 5, ændres »Landsorgani-
sationen i Danmark« til: »Fagbevægelsens Hovedorgani-
sation«.
9. I § 59 a, stk. 6, ændres »§ 52 a, stk. 4,« til: »§ 52 a, stk.
5,«.
10. I § 59 b, stk. 3 og stk. 5, 1. pkt., ændres »1., 2. og 3.« til:
»1. og 2.«.
11. I § 59 b, stk. 4, nr. 2, stk. 5, 1. og 2. pkt., og stk. 6, 1.
pkt., ændres »Landsorganisationen i Danmark« til: »Fagbe-
vægelsens Hovedorganisation«.
12. Overskriften til kapitel 10 affattes således:
»Kapitel 10
Almindelige klageregler m.v.«
13. Overskriften før § 60 affattes således:
»Klageadgang og behandling af sager om uenighed«.
14. § 61 affattes således:
»§ 61. Hvis der opstår uenighed mellem kommuner om
deres forpligtelser, kan sagen indbringes for Ankestyrelsen,
der træffer afgørelse i sagen.
Stk. 2. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler
om, at kommunalbestyrelsen skal benytte et særligt skema
ved indsendelsen af sager til Ankestyrelsen efter stk. 1.«
15. I § 81, 1. pkt., ændres »Chefen« til: »Direktøren«.
16. § 81, nr. 3 og 4, ophæves, og i stedet indsættes:
»3) Fagbevægelsens Hovedorganisation og«.
Nr. 5 bliver herefter nr. 4.
17. I § 84, stk. 2, ændres »§ 82, stk. 2,« til: »§ 82, stk. 3,«.
Lovforslag nr. L 106 Folketinget 2019-20
Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2019-4169
CY000310
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2020.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Med lovforslaget foreslås ændringer og præciseringer i reg-
lerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område om Ankestyrelsens behandling af sager om uenig-
hed mellem kommuner om deres forpligtelser, sådan at der
ikke i disse sager er tvivl om Ankestyrelsens rolle som tvist-
løsningsorgan og om sagsbehandlingens karakter. En lands-
retsdom har fastslået, at Ankestyrelsen fungerer som tvist-
løsningsorgan i sager om uenighed mellem kommuner på
det sociale område. Lovforslaget har til formål at fastsætte,
at sager om uenighed mellem kommuner om deres forplig-
telser, som det hidtil har været praksis, skal kunne behandles
administrativt i Ankestyrelsen, dvs. uden medvirken af be-
skikkede medlemmer, og at tydeliggøre, at Ankestyrelsen
som hidtil træffer afgørelse i sådanne sager.
Som følge af, at Landsorganisationen i Danmark og Funkti-
onærernes og Tjenestemændenes Fællesråd er fusioneret
under navnet Fagbevægelsens Hovedorganisation, foreslås
ændringer i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område med hensyn til de organisationer, der indstil-
ler medlemmer til Ankestyrelsen, Ankestyrelsens Beskæfti-
gelsesudvalg og Det Rådgivende Praksisudvalg.
Lovforslaget indeholder derudover en række lovtekniske
ændringer.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ankestyrelsens afgørelser i sager om uenighed mellem
kommuner
2.1.1. Gældende ret
Kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område (herefter retssikkerhedsloven), jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 826 af 16. august 2019, indeholder regler
om, hvilken kommune der skal yde og finansiere hjælp efter
den sociale lovgivning. Hovedreglen er, at en borgers op-
holdskommune har pligt til at yde hjælp. Opholdskommu-
nen er den kommune, hvor borgeren har bopæl eller sæd-
vanligvis opholder sig. Som undtagelser hertil findes dog i
retssikkerhedslovens § 9 c regler om, at borgeres aktuelle
opholdskommune i nærmere angivne tilfælde har ret til at få
refunderet sine udgifter fra borgerens tidligere opholdskom-
mune (mellemkommunal refusion), ligesom der i retssikker-
hedslovens §§ 9 og 9 a er undtagelsestilfælde, hvor en tidli-
gere opholdskommune forbliver såvel handlekommune (den
kommune, der har pligt til at træffe afgørelse om og levere
hjælp) og betalingskommune (den kommune, der finansierer
hjælpen) efter lov om social service, jf. lovbekendtgørelse
nr. 798 af 7. august 2019.
Der kan opstå uenighed mellem kommuner om, hvilken
kommune der efter disse regler har pligt til at handle og be-
tale, herunder om betingelserne for mellemkommunal refu-
sion er opfyldt.
Det følger af retssikkerhedslovens § 50, stk. 1, at Anke-
styrelsen er klageinstans for administrative afgørelser, i det
omfang det fastsættes ved lov. Derudover træffer Anke-
styrelsen afgørelse i sager, i det omfang det fastsættes ved
lov.
I retssikkerhedslovens § 60, stk. 1, er det fastsat, at når det
fremgår af lovgivningen, kan kommunalbestyrelsens afgø-
relser indbringes for Ankestyrelsen.
I retssikkerhedslovens § 61 er det fastsat, at hvis der opstår
uenighed mellem kommuner om deres forpligtelser, kan
sagen indbringes for Ankestyrelsen. Bestemmelsen har væ-
ret gældende siden retssikkerhedslovens ikrafttræden den 1.
juli 1998, idet afgørelsesinstansen dog er ændret fra det rele-
vante regionale sociale nævn til Ankestyrelsen i forbindelse
med reformen af klagesystemet ved lov nr. 493 af 21. maj
2013 om ændring af lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område, lov om ansvaret for og styringen af
den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love,
hvor de sociale nævn blev nedlagt.
§ 61 er placeret i retssikkerhedslovens kapitel 10 under
overskriften ”Almindelige klageregler” og underoverskriften
”Klageadgang”, men i en særskilt bestemmelse ved siden af
den almindelige regel om klageadgang.
Ankestyrelsen kan således efter retssikkerhedslovens § 61
træffe afgørelse, hvor der er uenighed mellem kommuner
om deres forpligtelser. Det drejer sig navnlig om sager, hvor
kommuner er uenige om spørgsmål om opholdskommune,
hvilken kommune, der har pligten til at yde hjælp, og om
mellemkommunal refusion.
I retssikkerhedslovens almindelige klageregler er det i § 66
fastsat, at inden en klage behandles, skal den myndighed,
der har truffet afgørelsen, vurdere, om der er grundlag for at
give klageren helt eller delvist medhold. Klagen skal derfor
indgives til den myndighed, som har truffet afgørelsen. Kan
myndigheden ikke give klageren medhold, sendes klagen
med begrundelse for afgørelsen videre til klageinstansen.
En klage over en afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse
skal derfor indgives til denne kommune med henblik på
genvurdering. Retssikkerhedslovens § 66, stk. 2, bemyndi-
ger social- og indenrigsministeren til at fastsætte regler om,
at kommunen skal benytte et særligt skema som led i gen-
vurderingen.
I retssikkerhedslovens § 74 findes endvidere en bemyndigel-
se for social- og indenrigsministeren til efter forhandling
med beskæftigelsesministeren og sundheds- og ældremini-
steren at fastsætte regler for behandling af klagesager, her-
3
under også regler om tidsfrister for indsendelse og videre-
sendelse af klager.
Social- og indenrigsministeren har med hjemmel i bemyndi-
gelsen i retssikkerhedslovens § 66, stk. 2, fastsat i § 13 i be-
kendtgørelse nr. 1630 af 27. december 2019 om retssikker-
hed og administration på det sociale område (herefter rets-
sikkerhedsbekendtgørelsen), at kommunalbestyrelsen ved
indsendelse af genvurderingen af en klagesag skal benytte et
ankeskema, der er udarbejdet af Ankestyrelsen. Formålet
med skemaet er dels at understøtte, at de relevante oplysnin-
ger og akter indsendes samtidig, dels at effektivisere regi-
streringen af klagen i Ankestyrelsen og dermed at optimere
sagsbehandlingen og ressourceforbruget i Ankestyrelsen og
i kommunerne.
Efter retssikkerhedslovens § 67 skal klage til Ankestyrelsen
ske inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om
afgørelsen.
Ankestyrelsens afgørelse efter retssikkerhedslovens § 68,
stk. 2, kan gå ud på afvisning, stadfæstelse, hjemvisning, op-
hævelse eller ændring af den afgørelse, der er klaget over.
Ankestyrelsen har hidtil i sager om uenighed mellem kom-
muner fungeret som klageinstans og har behandlet sådanne
sager som en efterprøvelse af en afgørelse, som én kommu-
ne har truffet over for en anden kommune.
Ankestyrelsen har behandlet sagerne på samme måde som
klager indbragt efter retssikkerhedslovens § 60, dvs. hvor en
kommune har truffet en afgørelse med en borger som mod-
tager.
Praksis har således været, at kommune A skulle fremsætte et
krav over for kommune B, hvorefter kommune B skulle
træffe en afgørelse over for kommune A om, hvorvidt kom-
mune B kunne imødekomme kravet. Afgørelsen skulle inde-
holde begrundelse og klagevejledning. Kommune A kunne
klage over afgørelsen til Ankestyrelsen, og kommune B
skulle genvurdere afgørelsen efter retssikkerhedslovens § 66
og anvende et ankeskema ved indsendelsen af genvurderin-
ger til Ankestyrelsen. Klagefristen på fire uger i retssikker-
hedslovens § 67 blev anvendt.
Ankestyrelsen har herefter på grundlag af klagen foretaget
en efterprøvelse af B kommunes afgørelse, og resultatet af
styrelsens afgørelse har været stadfæstelse, hjemvisning, op-
hævelse eller ændring af afgørelsen.
Om Ankestyrelsens afgørelser er det i retssikkerhedslovens
§ 52 a, stk. 1, fastsat, at Ankestyrelsen træffer afgørelse
uden medvirken af beskikkede medlemmer i sager om klage
over kommunalbestyrelsens afgørelser, når det er fastsat ved
lov, at sagerne kan påklages til Ankestyrelsen. I sager, der
ikke er omfattet af retssikkerhedslovens § 52 a, træffes afgø-
relse som udgangspunkt på et møde med deltagelse af be-
skikkede medlemmer efter regler fastsat i retssikkerheds-
lovens §§ 52 b-56. Herunder gælder efter retssikkerhedslo-
vens § 52 c, at når Ankestyrelsen skønner, at en sag omfattet
af § 52 a, stk. 1, har principiel eller generel betydning, træf-
fes afgørelse i sagen på et møde efter reglerne om udvidet
votering, jf. § 55, stk. 2, hvor der i mødet deltager to beskik-
kede medlemmer og to ankechefer, hvoraf den ene er for-
mand.
Siden 1. juli 2013 har Ankestyrelsen behandlet sager om
mellemkommunal uenighed administrativt, dvs. uden med-
virken af beskikkede medlemmer, bortset fra de sager, der
blev undergivet principiel behandling.
Vestre Landsret har ved en dom af 16. december 2015 op-
trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2016, side 1339 fastslået, at
Ankestyrelsen i sager om uenighed mellem kommuner om
deres forpligtelser ikke fungerer som en almindelig klagein-
stans, men som et tvistløsningsorgan.
Af dommen fremgår det bl.a., at siden lov nr. 181 af 20. maj
1933 om offentlig forsorg har kommunernes adgang til at
indbringe uenighed om deres forpligtelser i henhold til den
sociale lovgivning for højere administrativ instans været re-
guleret i en særskilt bestemmelse ved siden af den alminde-
lige regel om klageadgang. I bestemmelserne er der stedse
anvendt formuleringen ”uenighed mellem kommuner”. Det-
te må efter ordlyden forstås som en tvist mellem ligestillede
parter i modsætning til en forvaltningsafgørelse truffet af en
myndighed, der som led i almindelig rekurs kan påklages til
en overordnet myndighed. I den nuværende § 61 i retssik-
kerhedsloven står, at det er ”sagen”, der kan indbringes.
Dette støttes af, at kommunerne som sideordnede forvalt-
ningsmyndigheder ikke har adgang til at træffe bindende
forvaltningsafgørelser i forhold til hinanden. Ordlyden og
placeringen af bestemmelsen om behandlingen af kommu-
ners indbyrdes uenigheder om deres forpligtelser i henhold
til den sociale lovgivning må derfor føre til, at den myndig-
hed, der skal træffe afgørelse om uenigheden, i disse situati-
oner fungerer som et tvistløsningsorgan. Forarbejderne til
bestemmelserne om kommunernes adgang til at indbringe
uenigheder giver ikke heroverfor klare holdepunkter for at
nå til et andet resultat.
Dommen ændrer ikke ved, at Ankestyrelsen efter retssikker-
hedslovens § 61 kan træffe afgørelse i sager om uenighed
mellem kommuner om deres forpligtelser.
Dommen indebærer imidlertid, at Ankestyrelsen ikke skal
behandle sådanne sager på samme måde som klager ind-
bragt efter retssikkerhedslovens § 60, dvs. som om den ene
kommune har truffet en bindende afgørelse i forhold til den
anden. Klagefristen i retssikkerhedslovens § 67 og genvur-
deringsreglen i retssikkerhedslovens § 66 kan således ikke
anvendes, ligesom Ankestyrelsens afgørelse ikke kan gå ud
på stadfæstelse, hjemvisning, ophævelse eller ændring af
den afgørelse, der er klaget over, jf. retssikkerhedslovens §
68, stk. 2. Det skyldes, at indholdet af disse bestemmelser er
knyttet direkte til tidspunktet for eller indholdet af en kon-
kret afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse, mens Anke-
styrelsens behandling af en sag om uenighed mellem kom-
4
muner ifølge dommen ikke er en efterprøvelse af en afgørel-
se.
Ankestyrelsen kan træffe afgørelse i tvisterne med angivelse
af et bestemt konkret resultat. Afgørelserne kan f.eks. være:
– A Kommune blev opholdskommune for en borger fra
den dato, hvor han flyttede i egen bolig i A Kommune.
A Kommune skal herefter yde hjælp til borgeren.
– A Kommune skal fortsat yde hjælp til borgeren efter ser-
viceloven.
– A Kommune blev opholdskommune for borgeren, da
han afsluttede sit STU-forløb og flyttede ind hos sin mor
i A Kommune.
– A Kommune blev opholdskommune for borgeren forud
for hans ophold på forsorgshjem i B Kommune.
– A Kommune har ikke ret til refusion fra B Kommune på
grund af passivitet.
– A Kommune har ikke krav på refusion for udgifter til ef-
terværn for en borger.
– A Kommune skal betale refusion for advokatudgifter til
B Kommune.
Kommuner, der ikke er enige i Ankestyrelsens konkrete af-
gørelse, kan som hidtil anlægge retssag mod hinanden om
kravet. Ankestyrelsen er ikke rette sagsøgte i disse sager.
Det følger dog af Højesterets dom af 15. oktober 2002 op-
trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2003, side 71, at det ikke er
udelukket i visse tilfælde at anlægge sag mod Ankestyrel-
sen, herunder i tilfælde, hvor en af parterne gør gældende, at
afgørelsen er ugyldig som følge af sagsbehandlingsfejl eller
lignende.
Ankestyrelsen har anmodet kommunerne om på frivillig ba-
sis at indsende sager efter retssikkerhedslovens § 61 med
anvendelse af et skema til indbringelse af uenighed mellem
kommunerne med henblik på, at styrelsen som hidtil allere-
de ved indbringelsen får de relevante oplysninger og doku-
menter til behandling af sagen. Skemaet er tilgængeligt for
kommunerne på Ankestyrelsens hjemmeside.
2.1.2 Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
Som følge af Vestre Landsrets dom af 16. december 2015
optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2016, side 1339, vurderes
det hensigtsmæssigt, at reglerne om Ankestyrelsens funktion
som tvistløsningsorgan i sager om uenighed mellem kom-
muner om deres forpligtelser præciseres.
For at undgå tvivl om karakteren af Ankestyrelsens behand-
ling af sager om uenighed mellem kommuner om deres for-
pligtelser bør det fremgå udtrykkeligt af loven, at Anke-
styrelsen træffer afgørelse i sådanne sager. Det vil dermed
fremgå klart, at resultatet af Ankestyrelsens behandling af
sagen er bindende for parterne. Dette svarer til, hvad der og-
så hidtil har været gældende ret, jf. f.eks. Højesterets dom af
28. juni 2019 optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2019, side
3264.
Endvidere vurderes det hensigtsmæssigt, at reglen om brug
af et ankeskema ved indsendelse af klager til Ankestyrelsen
tilsvarende skal gælde ved indsendelse af sager om uenighed
mellem kommuner om deres forpligtelser. Formålet med ob-
ligatorisk brug af et skema i disse sager er fortsat at under-
støtte, at de relevante oplysninger indsendes til Ankestyrel-
sen sammen med sagen, og at sagerne straks ved indsendel-
sen kan indgå korrekt i Ankestyrelsens sagsstyringssystem.
Begge hensyn skal optimere sagsbehandlingen og ressource-
forbruget i Ankestyrelsen og i kommunerne.
Det vurderes, at bemyndigelsen i retssikkerhedslovens § 74
indeholder hjemmel for social- og indenrigsministeren til at
fastsætte nærmere regler ikke blot for behandlingen af kla-
ger over afgørelser, men også for behandlingen af sager om
uenighed mellem kommuner om deres forpligtelser.
Set i lyset af, at der i retssikkerhedslovens § 66 findes en
særskilt hjemmel til at fastsætte regler om brug af et anke-
skema i forbindelse med genvurdering, findes det imidlertid
usikkert, om rækkevidden af den mere generelle bemyndi-
gelse i retssikkerhedslovens § 74 også omfatter hjemmel til
at fastsætte regler om obligatorisk brug af et skema i sager
om uenighed mellem kommuner om deres forpligtelser. Da
bemyndigelsen i retssikkerhedslovens § 66 ikke, som tidli-
gere antaget, omfatter sager om uenighed mellem kommu-
ner, findes der derfor grundlag for at foreslå, at en udtrykke-
lig hjemmel til at kunne fastsætte regler om brug af et skema
indsættes i retssikkerhedslovens § 61 om sager om uenighed
mellem kommuner.
Endelig vurderes det hensigtsmæssigt, at Ankestyrelsen som
efter hidtidig praksis kan behandle sager om uenighed mel-
lem kommuner om deres forpligtelser administrativt, det vil
sige uden medvirken af beskikkede medlemmer.
2.1.3. Den foreslåede ordning
På ovenstående baggrund foreslås en ændring af overskrif-
ten til kapitel 10, en ændring af overskriften før retssikker-
hedslovens § 60 samt en nyaffattelse af retssikkerhedslovens
§ 61 om sager om uenighed mellem kommuner om deres
forpligtelser. Hermed sigtes til at tydeliggøre, at retssikker-
hedslovens § 61 er en særskilt bestemmelse om indbringelse
af sager om uenighed mellem kommuner, som gælder ved
siden af de almindelige regler om klageadgang.
Det foreslås desuden, at det vil komme til at fremgå af rets-
sikkerhedslovens § 61, at Ankestyrelsen træffer afgørelse i
sager om uenighed mellem kommuner om deres forpligtel-
ser, og at resultatet af Ankestyrelsens behandling af sagen er
bindende for parterne.
Endvidere foreslås det, at der indsættes en specifik bemyn-
digelse for social- og indenrigsministeren til at fastsætte reg-
ler om, at kommunerne skal benytte et særligt skema ved
indsendelse til Ankestyrelsen af sager om uenighed mellem
kommuner om deres forpligtelser. Med hjemmel heri vil der
i retssikkerhedsbekendtgørelsen blive fastsat regler om, at
kommunerne ved indsendelsen af sager om uenighed mel-
lem kommuner skal benytte et særligt skema, ligesom kom-
munerne allerede har pligt til at benytte et ankeskema ved
5
indsendelse af genvurderinger i sager, hvor en borger har
klaget over en kommunal afgørelse.
Endelig foreslås det fastsat i retssikkerhedslovens § 52 a, at
Ankestyrelsen vil kunne træffe afgørelse uden medvirken af
beskikkede medlemmer i sager om uenighed mellem kom-
muner om deres forpligtelser efter retssikkerhedslovens §
61, jf. dog retssikkerhedslovens § 52 c. På samme måde som
for klager fra borgere vil det efter forslaget gælde, at sager
om uenighed mellem kommuner skal behandles på et møde
med deltagelse af to beskikkede medlemmer og to ankeche-
fer, når Ankestyrelsen skønner, at sagen har generel eller
principiel betydning.
På baggrund af den foreslåede lovændring vil der skulle
foretages enkelte ændringer i bekendtgørelse nr. 725 af 10.
juli 2019 om forretningsorden for Ankestyrelsen, hvorved
bestemmelserne i forretningsordenen om Ankestyrelsens be-
handling af sagerne vil blive ændret i overensstemmelse
med de i lovforslaget foreslåede bestemmelser.
2.2. Indstilling af medlemmer til Ankestyrelsen, Ankestyrel-
sens Beskæftigelsesudvalg og Det Rådgivende Praksisud-
valg
2.2.1. Gældende ret
Det følger af retssikkerhedslovens § 51, at Ankestyrelsens
afgørelser træffes af direktøren eller den, direktøren overla-
der sine beføjelser til, eller med medvirken af beskikkede
medlemmer. Når Ankestyrelsen træffer afgørelse med med-
virken af beskikkede medlemmer, træffes afgørelsen af di-
rektøren, vicedirektøren eller vicedirektørerne, et antal anke-
chefer eller andre ansatte og medlemmer, der udpeges efter
retssikkerhedslovens § 52.
Efter retssikkerhedslovens § 52 fastsætter social- og inden-
rigsministeren antallet af beskikkede medlemmer og stedfor-
trædere, der udpeges af social- og indenrigsministeren efter
indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Landsor-
ganisationen i Danmark (LO), Funktionærernes og Tjeneste-
mændenes Fællesråd (FTF), KL (Kommunernes Landsfor-
ening) og Danske Handicaporganisationer (DH).
Det følger af § 6, stk. 2, i bekendtgørelse om forretningsor-
den for Ankestyrelsen, at social- og indenrigsministeren ud-
peger 90 medlemmer efter indstilling fra henholdsvis DA,
LO, FTF, KL og DH, som hver indstiller 18 medlemmer.
Det følger af retssikkerhedslovens § 53, stk. 1, at når Anke-
styrelsen træffer afgørelse i de enkelte sager på et møde,
deltager to medlemmer og en ankechef, der er formand. Af-
gørelserne træffes ved almindeligt flertal.
Efter retssikkerhedslovens § 55, stk. 1, deltager to medlem-
mer og to ankechefer, hvoraf den ene er formand, i afgørel-
ser med udvidet votering. Efter retssikkerhedslovens § 52 c,
stk. 1, træffes afgørelse på et møde efter reglerne om udvi-
det votering, jf. § 55, stk. 2, nr. 1, når Ankestyrelsen skøn-
ner, at en sag, der er omfattet af § 52 a, stk. 1 eller 3, har
principiel eller generel betydning. Afgørelser med udvidet
votering er angivet i retssikkerhedslovens § 55, stk. 2 og
omfatter bl.a. sager, hvor Ankestyrelsen har besluttet, at sag-
en har principiel eller generel betydning.
Ankestyrelsens udpegning af medlemmer til de enkelte mø-
der er ikke nærmere reguleret, men i praksis søger Anke-
styrelsen at undgå, at der til et møde udpeges to medlemmer
fra samme organisation.
Det følger af retssikkerhedslovens § 59 a, stk. 1, at Anke-
styrelsen træffer afgørelse uden medvirken af beskikkede
medlemmer i sager om klage over kommunalbestyrelsens
afgørelser, når det er fastsat ved lov, at sagerne kan påklages
til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
Skønner Ankestyrelsen, at en sag har principiel eller generel
betydning, træffer Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg dog
afgørelse på et møde, jf. retssikkerhedslovens § 59 a, stk. 2.
Ankestyrelsen kan ligeledes beslutte, at afgørelse skal træf-
fes på et møde i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg eller
ved skriftlig indstilling til Beskæftigelsesudvalgets medlem-
mer, jf. retssikkerhedslovens § 59 a, stk. 3.
Det følger af retssikkerhedslovens § 59 a, stk. 4, at ved be-
handlingen i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg deltager
to ankechefer, hvoraf den ene er formand, jf. dog retssikker-
hedslovens § 59 d, stk. 5, og et medlem udpeget af beskæfti-
gelsesministeren efter indstilling fra hver af organisationer-
ne: KL, LO, DA og DH. Efter retssikkerhedslovens § 59 d,
stk. 5, kan direktøren beslutte, at en afgørelse skal træffes i
et møde, hvor direktøren eller en vicedirektør er formand,
og hvor der deltager tre ankechefer og de medlemmer og re-
præsentanter, der er udpeget til at deltage efter § 59 a, stk. 4
og 5, eller § 59 b, stk. 4-7.
Ved behandlingen af klager over afgørelser om ret til syge-
dagpenge eller ret til orlov og dagpenge ved barsel til søfa-
rende deltager i stedet for de to medlemmer, der er udpeget
efter indstilling fra LO og DA, to medlemmer udpeget af be-
skæftigelsesministeren efter indstilling fra henholdsvis en
rederiorganisation og en organisation for søfarende, jf. rets-
sikkerhedslovens § 59 a, stk. 5.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg behandler endvidere
klager over afgørelser truffet af andre end kommunalbe-
styrelsen, når det er fastsat ved lov, jf. retssikkerhedslovens
§ 59 b, stk. 1.
Ved behandling i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af
klager over afgørelser truffet af andre end kommunalbe-
styrelsen, deltager to ankechefer, hvoraf den ene er formand,
samt tre medlemmer efter indstilling fra hhv. KL, LO og
DA, jf. retssikkerhedslovens § 59 b, stk. 4.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg behandler endvidere
spørgsmål om arbejdsgiverens betaling af dagpengegodtgø-
relse for 1. og 2. ledighedsdag efter lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1092 af 1. novem-
ber 2019, samt klager over afgørelser efter lov om ferie, jf.
6
lovbekendtgørelse nr. 1025 af 4. oktober 2019 og spørgsmål
om arbejdsgiverens overholdelse af oplysningspligten efter
lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren
om vilkårene for ansættelsesforholdet, jf. lovbekendtgørelse
nr. 240 af 17. marts 2010. I denne type sager deltager et
medlem fra hhv. LO og DA, som udpeges af beskæftigelses-
ministeren efter indstilling fra organisationerne, jf. retssik-
kerhedslovens § 59 b, stk. 5.
LO indstiller således et medlem til Ankestyrelsens Beskæfti-
gelsesudvalg ved behandlingen af de ovennævnte typer af
sager.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med
social- og indenrigsministeren antallet af beskikkede med-
lemmer og stedfortrædere, der udpeges til Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg, jf. retssikkerhedslovens § 59 c, stk. 1.
Beskæftigelsesministeren udpeger i alt 52 medlemmer til
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. På nuværende tids-
punkt har Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) allerede
overtaget LO’s indstillingsret efter retssikkerhedslovens §§
59 a og 59 b. I dag indstiller DA, FH og KL således 12 med-
lemmer hver og DH indstiller 10 medlemmer. Desuden ind-
stiller en søfarts- og en rederiorganisation hver et medlem,
der alene inddrages ved behandling af sager efter retssikker-
hedslovens § 59 a, stk. 5.
Børne- og Undervisningsministeriet har tidligere indstillet
beskikkede medlemmer til Ankestyrelsens Beskæftigelses-
udvalg med særlig sagkundskab om spørgsmål vedrørende
tilskud til kost og logi og tilbagebetaling efter § 31 i lov om
arbejdsmarkedsuddannelser m.v. samt spørgsmål vedrøren-
de godtgørelse for tab af indtægt, godtgørelse udbetalt til ar-
bejdsgiveren, godtgørelse under lovlig konflikt, befordrings-
tilskud og tilbagebetaling efter § 19 i lov om godtgørelse og
tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen-
og efteruddannelse. Ved lov nr. 1701 af 27. december 2018
om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov
om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervis-
ning for voksne, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved delta-
gelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og forskel-
lige andre love er klageadgangen over afgørelser efter § 31 i
lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og efter § 19 i lov
om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i er-
hvervsrettet voksen- og efteruddannelse, imidlertid blevet
ophævet. De hidtil gældende regler finder dog anvendelse
for uddannelsesforløb, der er påbegyndt før den 1. januar
2019. Dette kan medføre, at der kan komme sager til be-
handling i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, hvor det
vil være relevant, at der deltager beskikkede medlemmer
med særlig sagkundskab inden for de pågældende områder.
Afløbsperioden vil vare helt frem til slutningen af 2020, da
der er uddannelsesforløb, der er påbegyndt i 2018, som først
slutter ved udgangen af 2020. Efter 2020 har Børne- og
Undervisningsministeriet ikke længere indstillingsret til An-
kestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
Medlemmerne i Ankestyrelsen og Ankestyrelsens Beskæfti-
gelsesudvalg udpeges for fire år ad gangen. Udpegningen
sker med virkning fra den 1. juni i året efter det kommunale
valgår. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder
den til periodens udløb, jf. retssikkerhedslovens § 52, stk. 2,
og § 59 c, stk. 2.
Som medlemmer kan ikke udpeges personer, der tidligere i
to fulde perioder har været beskikket som medlem af Anke-
styrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
De nuværende medlemmer er udpeget med virkning fra den
1. juni 2018, og deres funktionsperiode udløber den 31. maj
2022.
I retssikkerhedslovens § 80 er der fastsat regler om, at An-
kestyrelsen nedsætter et centralt rådgivende udvalg – Det
Rådgivende Praksisudvalg – til støtte for sin indsats med at
koordinere praksis. Udvalget har til opgave at følge og råd-
give Ankestyrelsen om den koordinering af praksis, som
Ankestyrelsen har pligt til at foretage. Udvalget skal desu-
den rådgive Ankestyrelsen om kriterier for udvælgelse af de
klagesager, der kan udtages til behandling med deltagelse af
beskikkede medlemmer, jf. retssikkerhedslovens § 52 c, stk.
2, og § 59 a, stk. 3.
I retssikkerhedslovens § 81 er fastsat, at chefen for Ankesty-
relsen er formand for udvalget. De øvrige medlemmer udpe-
ges af Ankestyrelsen efter indstilling fra KL, DA, LO, FTF
og DH.
2.2.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
Pr. 1. januar 2019 fusionerede LO og FTF. Den nye samlede
organisation har fået navnet Fagbevægelsens Hovedorgani-
sation (FH).
Som konsekvens af fusionen af LO og FTF skal bestemmel-
serne i retssikkerhedsloven om disse organisationers indstil-
lingsret af medlemmer til Ankestyrelsen, Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalget og Det Rådgivende Praksisudvalg
ændres.
Ud fra et grundprincip om almindelig succession lægges til
grund, at FH efter fusionen har overtaget retten til for perio-
den 1. juni 2018 til 31. maj 2022 at indstille medlemmer af
Ankestyrelsen og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ef-
ter de gældende regler, og at de medlemmer, der for perio-
den er udpeget efter indstilling fra LO og FTF, fortsætter de-
res virke uændret.
Grundprincippet om almindelig succession indebærer, at de
pladser i råd, nævn og udvalg, som LO og FTF i dag råder
over, vil blive besat af repræsentanter for FH.
I Ankestyrelsen skal de beskikkede medlemmer ikke vareta-
ge bestemte gruppers interesse eller på anden måde betrag-
tes som repræsentanter for den indstillingsberettigede orga-
nisation, men de skal alene give udtryk for befolkningens al-
mindelige opfattelse. De er derfor ikke fagspecialister, men
7
bruger deres generelle viden og faglige baggrund, når de er
med til at afgøre en sag.
På den baggrund vurderer Social- og Indenrigsministeriet, at
der med henvisning til grundprincippet om almindelig suc-
cession ikke skal ske ændringer i sammensætningen, da der
ikke er noget, der taler imod, at FH indtræder i LO’s og
FTF’s sted med henblik på at varetage hensynet til at sikre
generel viden og faglig baggrund i Ankestyrelsens afgørel-
ser.
Det gælder både i forhold til behandlingen af konkrete sager
på et møde, hvor der efter Ankestyrelsens praksis udpeges to
medlemmer, der ikke er udpeget på baggrund af en indstil-
ling fra samme organisation, og ved udpegningen af alle
medlemmer.
I forhold til sammensætningen af Ankestyrelsens Beskæfti-
gelsesudvalg er det hensigtsmæssigt, at der bevares en lige-
lig repræsentation af lønmodtager- og arbejdsgiverrepræsen-
tanter ved deltagelse i behandlingen af sager. I modsætning
til Ankestyrelsen deltager medlemmerne som repræsentanter
for den indstillingsberettigede organisation for at sikre, at
sagen bliver godt belyst gennem organisationernes grundige
viden om arbejdsmarkedsforhold.
FH repræsenterer på samme måde som det tidligere LO løn-
modtagerinteresser. For at opretholde balancen og en ligelig
repræsentation mellem lønmodtager- og arbejdsgiversiden i
udvalget som sådan og i forhold til de forskellige sagstyper,
foreslås det, at FH indtræder i LO’s sted med samme indstil-
lingsret som LO efter retssikkerhedslovens §§ 59 a og 59 b.
Balancen vil blive opretholdt både ved behandlingen af de
konkrete sager, hvor det fremgår af retssikkerhedsloven,
hvilke organisationer der skal deltage ved behandlingen af
bestemte sager, og ved beskæftigelsesministerens udpegning
af alle medlemmerne til Ankestyrelsens Beskæftigelsesud-
valg.
I praksis er FH allerede indtrådt i LO’s indstillingsret efter
retssikkerhedslovens §§ 59 a og 59 b.
I forhold til Det Rådgivende Praksisudvalg, som alene har
en rådgivende funktion, er det ikke på samme måde påkræ-
vet, at der sker fuldstændig almindelig succession. Der ses
således ikke noget til hinder for, at FH overtager LO’s og
FTF’s indstillingsret.
I praksis er FH allerede ud fra det nævnte successionsprin-
cip indtrådt i LO’s og FTF’s indstillingsret til Det Rådgiven-
de Praksisudvalg. I dag består Det Rådgivende Praksisud-
valg således af Ankestyrelsens direktør som formand og af
fire medlemmer, hvoraf ét medlem, er udpeget efter indstil-
ling fra FH.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at retssikkerhedslovens § 52, stk. 1, ændres, så-
ledes at de indstillingsberettigede organisationer til Anke-
styrelsen bliver DA, FH, KL og DH.
Bekendtgørelse om forretningsorden for Ankestyrelsen vil
skulle ændres således, at social- og indenrigsministeren ud-
peger medlemmerne efter indstilling fra henholdsvis DA,
FH, KL og DH.
Det er hensigten, at FH ud fra et grundprincip om alminde-
lig succession vil få adgang til at indstille det antal medlem-
mer til Ankestyrelsen, der svarer til det antal medlemmer,
som LO og FTF tidligere indstillede tilsammen til Anke-
styrelsen. Det vil indebære, at FH vil få adgang til at indstil-
le dobbelt så mange medlemmer som de øvrige indstillings-
berettigede organisationer (DA, KL og DH). DA, KL og DH
vil således i forhold til den nuværende medlemsfordeling
hver skulle indstille 18 medlemmer, og FH vil skulle indstil-
le 36 medlemmer.
Bekendtgørelse om forretningsorden for Ankestyrelsen vil
blive ændret i overensstemmelse hermed.
Det foreslås, at retssikkerhedslovens § 59 a, stk. 4 og 5,
samt § 59 b, stk. 4-6, ændres således, at FH vil overtage
LO’s indstillingsret.
Antallet af beskikkede medlemmer af Ankestyrelsens Be-
skæftigelsesudvalg vil som hidtil blive fastsat af beskæfti-
gelsesministeren efter forhandling med social- og indenrigs-
ministeren.
Det er hensigten, at FH ud fra et grundprincip om alminde-
lig succession vil få adgang til at indstille det antal medlem-
mer til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, der svarer til
det antal medlemmer, som LO tidligere indstillede til Anke-
styrelsens Beskæftigelsesudvalg.
Endelig foreslås det, at FH overtager LO’s og FTF’s indstil-
lingsret til Det Rådgivende Praksisudvalg. Da Det Rådgi-
vende Praksisudvalg alene har en rådgivende funktion, er
princippet om almindelig succession ikke fulgt.
Det foreslås således, at retssikkerhedslovens § 81 ændres,
således at de indstillingsberettigede efter bestemmelsen bli-
ver KL, DA, FH og DH.
Fusionen mellem LO og FTF giver ikke herudover anled-
ning til lovændringer vedrørende Ankestyrelsen, Anke-
styrelsens Beskæftigelsesudvalg eller Det Rådgivende Prak-
sisudvalg. Forslaget indebærer ikke ændringer i Ankestyrel-
sens, Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs eller Det Råd-
givende Praksisudvalgs opgaver og indebærer ikke behov
for, at der skal ske ændring af den aktuelle sammensætning.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Forslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser
for det offentlige.
8
Lovforslaget vurderes at medføre begrænsede offentlige im-
plementeringskonsekvenser i form af organisatoriske omstil-
lingskonsekvenser.
For Ankestyrelsen vil lovforslaget indebære, at sager om
uenighed mellem kommuner om deres forpligtelser som ef-
ter hidtidig praksis som udgangspunkt behandles administra-
tivt uden deltagelse af beskikkede medlemmer, og at kom-
munerne skal indsende sagerne til Ankestyrelsen ved brug af
et skema.
For kommunerne indebærer forslaget om obligatorisk brug
af et skema ikke administrative konsekvenser, idet et anke-
skema har været brugt efter tidligere praksis, og et skema i
dag anvendes på frivillig basis, og idet formålet med skema-
et som anført i punkt 2.1.1 er at optimere sagsbehandlingen i
såvel kommunerne som Ankestyrelsen.
I 2017 modtog Ankestyrelsen 282 sager om mellemkommu-
nal uenighed. Lovforslaget vedrører således et begrænset an-
tal sager.
Forslaget vurderes at leve op til principperne for digitalise-
ringsklar lovgivning. Det foreslåede skema udarbejdet af
Ankestyrelsen i sager om uenighed mellem kommuner om
deres forpligtelser er således et digitalt skema.
Skemaet vil medvirke til, at relevant materiale fortsat ind-
sendes uden behov for fornyet kommunikation mellem kom-
munen og Ankestyrelsen, og vil samtidig medvirke til en ef-
fektiv, automatiseret registrering i Ankestyrelsen.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget har ikke konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 13. november
til den 12. december 2019 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Børne- og Kulturchefforenin-
gen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Socialrådgiverforening,
Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske
Ældreråd, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapom-
rådet, Det Centrale Handicapråd, Fagbevægelsens Hovedor-
ganisation, FBU – ForældreLandsforeningen, Frivilligrådet,
Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejds-
markedschefer i Danmark, HK/Kommunal, Institut for Men-
neskerettigheder, KL, Landsforeningen Bedre Psykiatri,
Landsforeningen for Socialpædagoger, Landsforeningen
Sind, Red Barnet, Rådet for Socialt Udsatte, Sand, Sjældne
Diagnoser, Socialpædagogernes Landsforbund, Udbetaling
Danmark, ULF Udviklingshæmmedes Landsforbund og
Ældresagen.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget vurderes at medføre begræn-
sede offentlige implementeringskonse-
kvenser i form af organisatoriske omstil-
lingskonsekvenser.
Økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervs-
livet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de principper for imple-
mentering af erhvervsrettet EU-regule-
ring/Går videre end minimumskrav i EU-
regulering (sæt X)
Ja Nej
X
9
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
I retssikkerhedslovens § 14, 1. pkt., er det fastsat, at kom-
munalbestyrelsen kan udlevere oplysninger til apotekerne
om navn, personnummer og den personlige tillægsprocent
vedrørende personer, der modtager personligt tillæg til me-
dicinudgifter.
Ved lov nr. 1087 af 13. december 2000 om ændring af lov
om social pension, lov om aktiv socialpolitik og forskellige
andre love blev reglerne om tillæg til dækning af dele af
pensionisters medicinudgifter ændret, således at tillæg hertil
ydes i form af et helbredstillæg efter lov om social pension,
jf. lovbekendtgørelse nr. 983 af 23. september 2019, fremfor
som hidtil at indgå som en del af et personligt tillæg efter lo-
ven. Der kan dog fortsat ydes tillæg til medicin efter regler-
ne om personligt tillæg, hvis der er tale om medicin, som re-
gionsrådet ikke yder tilskud til.
Helbredstillæg ydes i dag efter § 14 a i lov om social pen-
sion og nedsættes efter § 31 i lov om social pension afhæn-
gigt af den personlige tillægsprocent, der beregnes på grund-
lag af indtægten. Tilsvarende ydes helbredstillæg efter § 18 i
lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og alminde-
lig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 982 af 23.
september 2019, og nedsættes afhængigt af den personlige
tillægsprocent efter § 29 i lov om højeste, mellemste, for-
højet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Der blev ikke ved indførelsen af reglerne om helbredstillæg
foretaget en ændring af § 14 i retssikkerhedsloven.
Det foreslås, at retssikkerhedslovens § 14 ændres således, at
”helbredstillæg” indsættes i bestemmelsen.
Til nr. 2
I retssikkerhedslovens § 43, stk. 1, 1. pkt., er det fastsat, at
når en myndighed overlader opgaver efter lov om aktiv
socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dagtil-
budsloven, lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov og
dagpenge ved barsel og lov om social service til andre end
offentlige myndigheder, er disse omfattet af reglerne i for-
valtningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen bort-
set fra bestemmelserne i §§ 11-12 og 15-17 i forhold til den
opgave, der udføres.
Bestemmelsen omfatter efter sin ordlyd bl.a. opgaver efter
lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.
Indtil 3. juli 2006 var reglerne om sygedagpenge og reglerne
om barselsdagpenge samlet i lov om dagpenge ved sygdom
eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1047 af 28. oktober
2004. Denne lov indeholdt bl.a. regler om opfølgning ved
sygefravær herunder graviditetsbetinget sygefravær. Det
fremgik af § 24 f, som blev indsat ved lov nr. 396 af 1. juni
2005 om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fød-
sel, lov om arbejdsskadesikring og lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, at kommunen som led
i at styrke opfølgningsindsatsen kunne overlade opgaver til
andre aktører. Retssikkerhedslovens § 43 omfattede på dette
tidspunkt lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.
Ved lov nr. 566 af 9. juni 2006 blev reglerne om orlov og
dagpenge ved barsel samlet i lov om ret til orlov og dagpen-
ge ved barsel (barselsloven), mens reglerne om sygedagpen-
ge blev reguleret i lov nr. 563 af 9. juni 2006 om sygedag-
penge. Som konsekvens heraf blev henvisningen i retssik-
kerhedslovens § 43 ændret fra at omfatte den hidtidige lov
om dagpenge ved sygdom eller fødsel til at omfatte både lov
om sygedagpenge og barselsloven. Reglerne om opfølgning
ved graviditetsbetinget sygefravær indgik imidlertid ikke i
den nye barselslov, og loven indeholder hermed ikke adgang
til at overlade opgaver til andre end offentlige myndigheder.
Henvisningen i retssikkerhedslovens § 43 til barselsloven er
derfor overflødig.
Det foreslås på den baggrund, at henvisningen til barsels-
loven udgår.
Til nr. 3
Det følger af retssikkerhedslovens § 51, at Ankestyrelsens
afgørelser træffes af direktøren eller den, direktøren overla-
der sine beføjelser til, eller med medvirken af beskikkede
medlemmer. Når Ankestyrelsen træffer afgørelse med med-
virken af beskikkede medlemmer, træffes afgørelsen af di-
rektøren, vicedirektøren eller vicedirektørerne, et antal anke-
chefer eller andre ansatte og medlemmer, der udpeges efter
retssikkerhedslovens § 52.
Efter retssikkerhedslovens § 52, stk. 1, fastsætter social- og
indenrigsministeren antallet af beskikkede medlemmer og
stedfortrædere, der udpeges af social- og indenrigsministe-
ren efter indstilling fra DA, LO, FTF, KL og DH.
Det foreslås, at FH vil blive indstillingsberettiget til Anke-
styrelsen i stedet for LO og FTF.
Baggrunden for forslaget er, at LO og FTF med virkning fra
1. januar 2019 er fusioneret under navnet Fagbevægelsens
Hovedorganisation.
Forslaget vil ikke indebære ændringer i Ankestyrelsens op-
gaver og vil ikke medføre, at der skal ske ændring af den ak-
tuelle sammensætning af Ankestyrelsen.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
punkt 2.2.
Til nr. 4
Det følger af retssikkerhedslovens § 52 a, stk. 1, at Anke-
styrelsen træffer afgørelse uden medvirken af beskikkede
medlemmer i sager om klager over kommunalbestyrelsens
afgørelser, når det er fastsat ved lov, at sagerne kan påklages
til Ankestyrelsen, jf. dog retssikkerhedslovens § 52 c. I sag-
er, der ikke er omfattet af retssikkerhedslovens § 52 a, træf-
10
fes afgørelse som udgangspunkt på et møde med deltagelse
af beskikkede medlemmer efter regler fastsat i retssikker-
hedslovens §§ 52 b-56.
Ankestyrelsen har i sager om uenighed mellem kommuner
om deres forpligtelser hidtil i praksis fungeret som klagein-
stans og har behandlet sådanne sager som en efterprøvelse
af en afgørelse, som én kommune har truffet over for en an-
den kommune.
Siden 1. juli 2013 har Ankestyrelsen behandlet sager om
mellemkommunal uenighed administrativt, bortset fra de
sager, der blev undergivet principiel behandling.
Vestre Landsret har ved en dom af 16. december 2015 op-
trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2016, side 1339 fastslået, at
Ankestyrelsen i sager om uenighed mellem kommuner om
deres forpligtelser ikke fungerer som en almindelig klagein-
stans, men som et tvistløsningsorgan.
Retssikkerhedslovens § 52 a angiver, hvornår Ankestyrelsen
kan træffe afgørelse uden medvirken af beskikkede medlem-
mer. Efter § 52 a, stk. 1, træffer Ankestyrelsen således bl.a.
afgørelse uden medvirken af beskikkede medlemmer i sager
om klage over kommunalbestyrelsens afgørelser, når det er
fastsat ved lov, at sagerne kan påklages til Ankestyrelsen.
I lyset af, at Ankestyrelsen i sager om uenighed mellem
kommuner om deres forpligtelser træffer afgørelse som
tvistløsningsorgan og ikke som rekursinstans, og da sagerne
fortsat skal kunne behandles administrativt, foreslås det, at
der indsættes et nyt stykke i retssikkerhedslovens § 52 a,
hvorefter Ankestyrelsen træffer afgørelse uden medvirken af
beskikkede medlemmer i sager omfattet af retssikkerhedslo-
vens § 61 om uenighed mellem kommuner om deres forplig-
telser, jf. dog retssikkerhedslovens § 52 c. Efter retssikker-
hedslovens § 52 c, stk. 1, træffes afgørelse på et møde efter
reglerne om udvidet votering, jf. retssikkerhedslovens § 55,
stk. 2, nr. 1, når Ankestyrelsen skønner, at en sag, der er om-
fattet af § 52 a, stk. 1 eller 3, har principiel eller generel be-
tydning.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 5
Efter retssikkerhedslovens § 52 a, stk. 4, kan Ankestyrelsen
i sager omfattet af § 52 a, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, i
tilfælde, hvor der er tale om en øjeblikkelig opstået trangssi-
tuation, eller hvor der i øvrigt er særligt behov herfor, træffe
en foreløbig afgørelse. Ankestyrelsen skal snarest muligt
træffe en endelig afgørelse i sagen.
Det foreslås, at retssikkerhedslovens § 52 a, stk. 4, der som
følge af lovforslagets § 1, nr. 4, vil blive stk. 5, ændres såle-
des, at henvisningen til ”stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3” æn-
dres til: ”stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 4”. Forslaget er en
konsekvens af, at der i retssikkerhedslovens § 52 a foreslås
indsat et nyt stk. 3. Der sker ingen indholdsmæssig ændring
af bestemmelsen i § 52 a, stk. 4, der bliver stk. 5. Der er så-
ledes ikke grundlag for at lade bestemmelsen gælde sager
omfattet af retssikkerhedslovens § 61 om uenighed mellem
kommuner, idet der i sådanne sager ikke vil være behov for
at træffe foreløbige afgørelser på grund af en øjeblikkelig
opstået trangssituation.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4.
Til nr. 6
Efter retssikkerhedslovens § 52 c, stk. 1, træffes afgørelse på
et møde efter reglerne om udvidet votering, jf. retssikker-
hedslovens § 55, stk. 2, nr. 1, når Ankestyrelsen skønner, at
en sag, der er omfattet af § 52 a, stk. 1 eller 3, har principiel
eller generel betydning. Ved udvidet votering efter § 55, stk.
2, nr. 1, forstås, at der i mødet deltager to beskikkede med-
lemmer og to ankechefer, hvoraf den ene er formand.
Det foreslås, at henvisningen til ”§ 52 a, stk. 1 eller 3,” æn-
dres til ”§ 52 a, stk. 1, 3 eller 4,”. Det foreslås således fast-
sat, at Ankestyrelsens afgørelser i sager omfattet af retssik-
kerhedslovens § 61 om uenighed mellem kommuner om de-
res forpligtelser kan træffes på et møde efter reglerne om
udvidet votering, når Ankestyrelsen skønner, at sagen har
principiel eller generel betydning. Siden 1. juli 2013 har An-
kestyrelsen behandlet sager om mellemkommunal uenighed
administrativt, bortset fra de sager, der blev undergivet prin-
cipiel behandling. Der er tale om en ændring som følge af,
at der i retssikkerhedslovens § 52 a foreslås indsat et nyt stk.
3, hvorefter Ankestyrelsen vil træffe afgørelse uden medvir-
ken af beskikkede medlemmer i sager omfattet af retssikker-
hedslovens § 61 om uenighed mellem kommuner om deres
forpligtelser.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4.
Til nr. 7
Efter retssikkerhedslovens § 52 c, stk. 2, kan Ankestyrelsen
i sager, som er omfattet af § 52 a, stk. 1, beslutte, at afgørel-
se skal træffes på et møde eller ved skriftlig indstilling til
medlemmerne, jf. retssikkerhedslovens § 53, stk. 1-3. Det er
i § 53, stk. 1, fastsat, at når Ankestyrelsen træffer afgørelse i
de enkelte sager på et møde, deltager to medlemmer og en
ankechef, der er formand. Afgørelserne træffes ved alminde-
ligt flertal. I retssikkerhedslovens § 53, stk. 2, er fastsat, at
hvis Ankestyrelsen skønner, at en sag er egnet til at blive af-
gjort, uden at der afholdes et møde, sender styrelsen indstil-
ling til medlemmerne om, hvad afgørelsen bør gå ud på.
Hvis et medlem ikke ønsker at afgøre sagen på dette grund-
lag, skal sagen behandles på et møde. Af retssikkerhedslo-
vens § 53, stk. 3, følger, at formanden kan beslutte, at en af-
gørelse ikke skal have virkning, hvis formanden skønner, at
der er tvivl om, at afgørelsen er lovlig. Sagen skal herefter
behandles i et møde med udvidet votering, jf. retssikker-
hedslovens § 55. I afgørelser med udvidet votering deltager
ifølge § 55, stk. 1, to medlemmer og to ankechefer, hvoraf
den ene er formand, i mødet.
11
Det foreslås, at henvisningen i retssikkerhedslovens § 52 c,
stk. 2, til ”§ 52 a, stk. 1” ændres til ”§ 52 a, stk. 1 og 3”. Det
foreslås således fastsat, at Ankestyrelsen kan beslutte, at af-
gørelser i sager omfattet af retssikkerhedslovens § 61 om
uenighed mellem kommuner om deres forpligtelser skal
træffes på et møde eller ved skriftlig indstilling til medlem-
merne. Siden 1. juli 2013 har Ankestyrelsen behandlet sager
om mellemkommunal uenighed administrativt, bortset fra de
sager, der blev undergivet principiel behandling. Der er tale
om en ændring som følge af, at der i retssikkerhedslovens §
52 a foreslås indsat et nyt stk. 3, hvorefter Ankestyrelsens
vil træffe afgørelse uden medvirken af beskikkede medlem-
mer i sager omfattet af retssikkerhedslovens § 61 om uenig-
hed mellem kommuner om deres forpligtelser.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4.
Til nr. 8
Efter retssikkerhedslovens § 59 a, stk. 1, træffer Ankestyrel-
sen afgørelse uden medvirken af beskikkede medlemmer i
sager om klage over kommunalbestyrelsens afgørelser, når
det er fastsat ved lov, at sagerne kan påklages til Ankestyrel-
sens Beskæftigelsesudvalg, jf. dog stk. 2 og 3.
Efter retssikkerhedslovens § 59 a, stk. 2, træffer
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg afgørelse på et møde,
når Ankestyrelsen skønner, at en sag, som er omfattet af stk.
1, har principiel eller generel betydning. Efter retssikker-
hedslovens § 59 a, stk. 3, kan Ankestyrelsen i sager, som er
omfattet af stk. 1, beslutte, at afgørelse skal træffes på et
møde i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. stk. 4, eller
ved skriftlig indstilling til medlemmerne, jf. retssikkerheds-
lovens § 59 d, stk. 6.
Det følger af retssikkerhedslovens § 59 a, stk. 4, at ved be-
handlingen i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg deltager
to ankechefer, hvoraf den ene er formand, jf. dog § 59 d, stk.
5, og et medlem udpeget af beskæftigelsesministeren efter
indstilling fra KL, LO, DA og DH.
Ved behandlingen af klager over afgørelser om ret til syge-
dagpenge eller ret til orlov og dagpenge ved barsel til søfa-
rende deltager i stedet for de to medlemmer, der er udpeget
efter indstilling fra LO og DA, to medlemmer udpeget af be-
skæftigelsesministeren efter indstilling fra henholdsvis en
rederiorganisation og en organisation for søfarende, jf. rets-
sikkerhedslovens § 59 a, stk. 5.
Det foreslås, at FH vil blive indstillingsberettiget til Anke-
styrelsens Beskæftigelsesudvalg i stedet for LO.
Baggrunden for forslaget er, at LO og FTF med virkning fra
1. januar 2019 er fusioneret under navnet Fagbevægelsens
Hovedorganisation.
Forslaget vil ikke indebære ændringer i Ankestyrelsens Be-
skæftigelsesudvalgs opgaver og vil ikke medføre, at der skal
ske ændring af den aktuelle sammensætning af Ankestyrel-
sens Beskæftigelsesudvalg.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger punkt 2.2.
Til nr. 9
Retssikkerhedslovens § 59 a regulerer Ankestyrelsens Be-
skæftigelsesudvalgs behandling af sager. Efter retssikker-
hedslovens § 59 a, stk. 6, finder retssikkerhedslovens § 50,
stk. 4, § 51, stk. 3, § 52 a, stk. 4, §§ 57, 59, 60 og 66-70, §
72, stk. 1 og 7, og § 74 anvendelse på behandling af klager
efter § 59 a, stk. 1-3. I § 59 a, stk. 6, er det fastsat, at bl.a.
retssikkerhedslovens § 52 a, stk. 4, om Ankestyrelsens mu-
lighed for at træffe en foreløbig afgørelse, hvor der er tale
om en øjeblikkelig opstået trangssituation, eller hvor der i
øvrigt er særligt behov herfor, finder anvendelse på Anke-
styrelsens Beskæftigelsesudvalgs behandling af klager efter
§ 59 a, stk. 1-3.
Det foreslås, at retssikkerhedslovens § 59 a, stk. 6, ændres
således, at henvisningen til ”§ 52 a, stk. 4” ændres til ”§ 52
a, stk. 5”.
Der er tale om en ændring som følge af, at retssikkerhedslo-
vens § 52 a, stk. 4, som følge af lovforslagets § 1, nr. 4, vil
blive stk. 5.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4.
Til nr. 10
Efter retssikkerhedslovens § 59 b, stk. 1, behandler Anke-
styrelsens Beskæftigelsesudvalg klager over afgørelser truf-
fet af andre end kommunalbestyrelsen, når det er fastsat ved
lov.
I retssikkerhedslovens § 59 b, stk. 3, er det fastsat, at Anke-
styrelsens Beskæftigelsesudvalg behandler spørgsmål om
arbejdsgivers betaling af dagpengegodtgørelse for 1., 2. og
3. ledighedsdag efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
I retssikkerhedslovens § 59 b, stk. 5, 1. pkt., er det fastsat, at
ved behandlingen af spørgsmål om arbejdsgiverens betaling
af dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag efter
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. deltager to ankechefer,
hvoraf den ene er formand, samt et medlem fra henholdsvis
LO og DA.
Ved lov nr. 624 af 8. juni 2016 om ændring af lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats og om forskellige andre love og om ophævelse af lov
om akutjob og jobpræmie til arbejdsgivere og lov om ud-
dannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpen-
geret, blev reglerne om arbejdsgiverens betaling af dagpen-
gegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdage (g-dage) ændret
således, at antallet af g-dage blev nedsat fra 3 dage til 2 dage
efter afskedigelsestidspunktet. Denne ændring trådte i kraft
den 1. juli 2017.
Der blev ikke i den sammenhæng foretaget de fornødne æn-
dringer i retssikkerhedslovens § 59 b, stk. 3 og 5, som kon-
sekvens heraf. Det foreslås derfor, at retssikkerhedslovens §
12
59 b, stk. 3, og stk. 5, 1. pkt., ændres således, at Ankestyrel-
sens Beskæftigelsesudvalg skal behandle spørgsmål om ar-
bejdsgiverens betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2.
ledighedsdag efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Til nr. 11
Det følger af retssikkerhedslovens § 59 b, stk. 1, at Ankesty-
relsens Beskæftigelsesudvalg behandler klager over afgørel-
ser truffet af andre end kommunalbestyrelsen, når det er
fastsat ved lov.
Det følger af retssikkerhedslovens § 59 b, stk. 4, at ved be-
handlingen af klager efter retssikkerhedslovens § 59 b, stk.
1, jf. dog § 59 b, stk. 5, deltager to ankechefer, hvoraf den
ene er formand, jf. dog § 59 d, stk. 5, samt et medlem udpe-
get af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra hver af
følgende organisationer: KL, LO og DA.
Det følger af retssikkerhedslovens § 59 b, stk. 5, at ved be-
handlingen af spørgsmål om arbejdsgiverens betaling af
dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag efter lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. deltager to ankechefer,
hvoraf den ene er formand, samt et medlem fra henholdsvis
LO og DA. Ved behandlingen af klager over afgørelser efter
ferieloven og spørgsmål om arbejdsgiverens overholdelse af
oplysningspligten efter lov om arbejdsgiverens pligt til at
underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesfor-
holdet deltager to ankechefer, hvoraf den ene er formand,
samt et medlem fra henholdsvis LO og DA, jf. dog § 59 b,
stk. 6 og 7. Medlemmerne udpeges af beskæftigelsesmini-
steren efter indstilling fra organisationerne. Der henvises i
øvrigt til bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 10.
Det følger af retssikkerhedslovens § 59 b, stk. 6, at hvis en
lønmodtager eller en arbejdsgiver, der er part i en sag omfat-
tet af § 59 b, stk. 5, 2. pkt., er tilknyttet en organisation, som
ikke er medlem af en hovedorganisation, deltager foruden
medlemmerne i § 59 b, stk. 5, en repræsentant fra lønmodta-
ger- eller arbejdsgiverorganisationen. Hvis der er tale om of-
fentlige arbejdsgivere, deltager et medlem fra KL eller en
repræsentant for Danske Regioner eller Finansministeriet.
Det foreslås, at FH vil blive indstillingsberettiget til Anke-
styrelsens Beskæftigelsesudvalg i stedet for LO.
Baggrunden for forslaget er, at LO og FTF med virkning fra
1. januar 2019 er fusioneret under navnet Fagbevægelsens
Hovedorganisation.
Forslaget vil ikke indebære ændringer i Ankestyrelsens Be-
skæftigelsesudvalgs opgaver og vil ikke medføre, at der skal
ske ændring af den aktuelle sammensætning af Ankestyrel-
sens Beskæftigelsesudvalg.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger punkt 2.2.
Til nr. 12
Overskriften til kapitel 10 i retssikkerhedsloven er ”Almin-
delige klageregler”.
Retssikkerhedslovens kapitel 10 indeholder en række regler
om behandling af klager over afgørelser truffet af kommu-
nerne, herunder jobcentrene, og Udbetaling Danmark. Ka-
pitlet indeholder bl.a. regler om genvurdering, klagefrister
samt en række regler for Ankestyrelsens behandling af sag-
er.
Retssikkerhedslovens § 61 om uenighed mellem kommuner
om deres forpligtelser er placeret i retssikkerhedslovens ka-
pitel 10 med overskriften ”Almindelige klageregler” i en
særskilt bestemmelse ved siden af den almindelige regel om
klageadgang.
Som følge af Vestre Landsrets dom af 16. december 2015
optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2016, side 1339, som har
fastslået, at Ankestyrelsen i sager om uenighed mellem
kommuner om deres forpligtelser ikke fungerer som en al-
mindelig klageinstans, men som et tvistløsningsorgan, skal
Ankestyrelsen ikke behandle sådanne sager på samme måde
som klager indbragt efter retssikkerhedslovens § 60, dvs.
som om den ene kommune har truffet en bindende afgørelse
i forhold til den anden.
Da retssikkerhedslovens § 61 således ikke regulerer en al-
mindelige klageadgang men en funktion som tvistløsnings-
organ, er overskriften til kapitel 10 ikke fuldt ud dækkende
for indholdet af kapitlet. Det foreslås derfor, at overskriften
til kapitel 10 ændres til ”Almindelige klageregler m.v.”.
Til nr. 13
Overskriften før retssikkerhedslovens § 60 er ”Klagead-
gang”. Overskriften knytter sig til retssikkerhedslovens §§
60-65, hvorefter der er en ny overskrift før § 66.
Som følge af Vestre Landsrets dom af 16. december 2015
optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2016, side 1339, som har
fastslået, at Ankestyrelsen i sager om uenighed mellem
kommuner om deres forpligtelser ikke fungerer som en al-
mindelig klageinstans, men som et tvistløsningsorgan, skal
Ankestyrelsen ikke behandle sådanne sager på samme måde
som klager indbragt efter retssikkerhedslovens § 60, dvs.
som om den ene kommune har truffet en bindende afgørelse
i forhold til den anden.
For at tydeliggøre at retssikkerhedslovens § 61 ikke er en
bestemmelse, som regulerer en klageadgang men en funk-
tion som tvistløsningsorgan i sager om uenighed mellem
kommuner om deres forpligtelser, foreslås det, at overskrif-
ten før § 60 ændres til ”Klageadgang og behandling af sager
om uenighed”.
Til nr. 14
Efter retssikkerhedslovens § 61 kan sager om uenighed mel-
lem kommuner om deres forpligtelser indbringes for Anke-
styrelsen. Det følger heraf, at Ankestyrelsen kan træffe afgø-
13
relse om den forpligtelse, der er uenighed om. Det drejer sig
navnlig om sager, hvor kommuner er uenige om spørgsmål
om opholdskommune, hvilken kommune, der har pligten til
at yde hjælp, og om mellemkommunal refusion.
Ankestyrelsen har hidtil i sager om uenighed mellem kom-
muner fungeret som klageinstans og har behandlet sådanne
sager som en efterprøvelse af en afgørelse, som én kommu-
ne har truffet over for en anden kommune.
Ankestyrelsen har behandlet sagerne på samme måde som
klager indbragt efter retssikkerhedslovens § 60, dvs. hvor en
kommune har truffet en afgørelse med en borger som mod-
tager.
Praksis har således været, at kommune A skulle fremsætte et
krav over for kommune B, hvorefter kommune B skulle
træffe en afgørelse over for kommune A om, hvorvidt kom-
mune B kunne imødekomme kravet. Afgørelsen skulle inde-
holde begrundelse og klagevejledning. Kommune A kunne
klage over afgørelsen til Ankestyrelsen, og kommune B
skulle genvurdere afgørelsen efter retssikkerhedslovens § 66
og anvende et ankeskema ved indsendelsen af genvurderin-
ger til Ankestyrelsen. Klagefristen på fire uger i retssikker-
hedslovens § 67 blev anvendt.
Ankestyrelsen har herefter på grundlag af klagen foretaget
en efterprøvelse af B kommunes afgørelse, og resultatet af
styrelsens afgørelse har været stadfæstelse, hjemvisning, op-
hævelse eller ændring af afgørelsen.
Vestre Landsret har ved en dom af 16. december 2015 op-
trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2016, side 1339 fastslået, at
Ankestyrelsen i sager om uenighed mellem kommuner om
deres forpligtelser ikke, som det hidtil har været praksis,
fungerer som en almindelig klageinstans, men som et tvist-
løsningsorgan.
Dommen indebærer, at Ankestyrelsen ikke kan behandle så-
danne sager på samme måde som klager indbragt efter rets-
sikkerhedslovens § 60, dvs. som om den ene kommune har
truffet en bindende afgørelse i forhold til den anden, som
der hidtil været praksis for.
Klagefristen i retssikkerhedslovens § 67 og genvurderings-
reglen i retssikkerhedslovens § 66 kan således ikke anven-
des, ligesom Ankestyrelsens afgørelse ikke kan gå ud på
stadfæstelse, hjemvisning, ophævelse eller ændring af den
afgørelse, der er klaget over, jf. retssikkerhedslovens § 68,
stk. 2. Det skyldes, at indholdet af disse bestemmelser er
knyttet direkte til tidspunktet for eller indholdet af en kon-
kret afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse, mens Anke-
styrelsens behandling af en sag om uenighed mellem kom-
muner om deres forpligtelser ikke er en efterprøvelse af en
afgørelse, men vil være en afgørelse truffet i første instans.
Dommen ændrer ikke ved, at Ankestyrelsen efter retssikker-
hedslovens § 61 kan træffe afgørelse i sager om uenighed
mellem kommuner om deres forpligtelser. Kommunerne
skal dog ikke træffe afgørelser over for hinanden. Hvis kom-
muner er uenige om deres forpligtelser, kan de indbringe
sagen for Ankestyrelsen. Ankestyrelsen vil træffe afgørelse i
tvisterne med angivelse af et bestemt konkret resultat.
Det foreslås, at det vil fremgå udtrykkeligt af retssikker-
hedslovens § 61, at Ankestyrelsen træffer afgørelse i sagen.
Hermed vil det blive tydeliggjort, at resultatet af Ankestyrel-
sens behandling af sagen er bindende for de kommuner, der
er parter i sagen. Kommuner, der ikke er enige i Ankestyrel-
sens konkrete afgørelse, kan som hidtil anlægge retssag mod
hinanden om kravet.
I retssikkerhedslovens § 66, stk. 2, er der en bemyndigelse
til social- og indenrigsministeren til at fastsætte regler om
obligatorisk brug af et bestemt ankeskema, når en myndig-
hed skal genvurdere en afgørelse på grund af en klage og
indsende sagen til Ankestyrelsen.
I § 13 i retssikkerhedsbekendtgørelsen er det med hjemmel i
bemyndigelsen fastsat, at kommunalbestyrelsen ved indsen-
delse af en klagesag til Ankestyrelsen skal benytte et anke-
skema, der er udarbejdet af Ankestyrelsen.
Bemyndigelsen i retssikkerhedslovens § 66 gælder i dag ik-
ke, som det tidligere har været antaget, for sager om uenig-
hed mellem kommuner om deres forpligtelser, der indbrin-
ges for Ankestyrelsen efter retssikkerhedslovens § 61.
Det foreslås, at der indføres en tilsvarende bemyndigelse for
sager om uenighed mellem kommuner om deres forpligtel-
ser i retssikkerhedslovens § 61 i et nyt stk. 2.
Det er hensigten, at det på baggrund af bemyndigelsen fast-
sættes i retssikkerhedsbekendtgørelsen, at kommunerne også
ved indsendelse af sager om uenighed skal benytte et særligt
skema. Et sådant skema til frivillig brug ved indsendelse i
sager om mellemkommunal uenighed findes allerede på An-
kestyrelsens hjemmeside.
Et obligatorisk krav om brug af skemaet vil medvirke til at
sikre et generelt kvalificeret oplysningsgrundlag fra sagens
modtagelse i Ankestyrelsen samt mulighed for at afvise be-
handling af sager, der indkommer uden brug af skema eller
ved mangelfuld udfyldning af skema.
Til nr. 15
Efter retssikkerhedslovens § 80 nedsætter Ankestyrelsen et
centralt rådgivende udvalg – Det Rådgivende Praksisudvalg
– til støtte for sin indsats med at koordinere praksis.
I retssikkerhedslovens § 81 om Det Rådgivende Praksisud-
valg i Ankestyrelsen er det fastsat, at ”Chefen” for Ankesty-
relsen er formand for udvalget.
Betegnelsen for chefen for Ankestyrelsen er efter retssikker-
hedslovens § 51 ”direktøren”. Denne betegnelse blev indført
ved lov nr. 1543 af 13. december 2016 om ændring af lov
om social service, lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område og lov om voksenansvar for anbragte
14
børn og unge, uden at retssikkerhedslovens § 81 blev ændret
i overensstemmelse hermed.
Det foreslås at ændre formuleringen af retssikkerhedslovens
§ 81, så der også her anvendes betegnelsen ”direktøren” om
chefen for Ankestyrelsen.
Til nr. 16
I retssikkerhedslovens § 80 er det fastsat, at Ankestyrelsen
nedsætter et centralt rådgivende udvalg – Det Rådgivende
Praksisudvalg – til støtte for sin indsats med at koordinere
praksis. Udvalget har til opgave at følge og rådgive Anke-
styrelsen om den koordinering af praksis, som Ankestyrel-
sen har pligt til at foretage. Udvalget skal desuden rådgive
Ankestyrelsen om kriterier for udvælgelse af de klagesager,
der kan udtages til behandling med deltagelse af beskikkede
medlemmer, jf. retssikkerhedslovens § 52 c, stk. 2, og § 59
a, stk. 3.
I retssikkerhedsloven § 81 er det fastsat, at chefen for Anke-
styrelsen er formand for udvalget. De øvrige medlemmer
udpeges af Ankestyrelsen efter indstilling fra KL, DA, LO,
FTF og DH.
Det foreslås, at FH vil blive indstillingsberettiget til Det
Rådgivende Praksisudvalg i stedet for LO og FTF.
Baggrunden for forslaget er, at LO og FTF med virkning fra
1. januar 2019 er fusioneret under navnet Fagbevægelsens
Hovedorganisation.
Forslaget vil ikke indebærer ændringer i Det Rådgivende
Praksisudvalgs opgaver og vil ikke medføre, at der skal ske
ændring af den aktuelle sammensætning af det Rådgivende
Praksisudvalg.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger punkt 2.2.
Til nr. 17
Efter retssikkerhedslovens § 82 har kommunalbestyrelserne
og regionsrådene pligt til at tilvejebringe og indsende stati-
stik på henholdsvis social- og indenrigsministerens lovområ-
der og sundheds- og ældreministerens område inden for lov
om social service.
Retssikkerhedslovens § 84 indeholder bemyndigelser til
henholdsvis social- og indenrigsministeren og sundheds- og
ældreministeren til at fastsætte nærmere regler om omfanget
af oplysninger og om, hvordan de skal indsendes.
Indtil 1. januar 2018 var reglerne om kommunalbestyrelser-
nes og regionsrådenes pligt til at indsende oplysninger på
den daværende børne- og socialministers område fastsat i
retssikkerhedslovens § 82, stk. 1, og på den daværende æl-
dreministers område fastsat i lovens § 82, stk. 2. I bemyndi-
gelsen i lovens § 84, stk. 2, er der henvist til retssikkerheds-
lovens § 82, stk. 2.
Ved lov nr. af 660 af 8. juni 2017 om ændring af lov om
social service, lov om socialtilsyn og lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område blev der fra 1. janu-
ar 2018 foretaget ændringer i retssikkerhedslovens §§ 82 og
84. Herunder blev der i § 82 indsat et nyt stk. 2 vedrørende
den daværende børne- og socialministers område. Det hidti-
dige stk. 2 om den daværende ældreministers område blev
dermed stk. 3.
I § 84, stk. 2, blev der samtidig foretaget en ændring af hen-
visningen til § 82. Hensigten var, som anført i bemærknin-
gerne til lovforslaget, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L
150, som fremsat, side 55, at tydeliggøre, at bemyndigelsen
skulle omfatte de oplysninger på ældreministerens område,
der herefter var omfattet af lovens § 82, stk. 3. I lovteksten
er imidlertid fejlagtigt indsat en henvisning til § 82, stk. 2.
Det foreslås derfor, at denne forkerte henvisning ændres, så
der i retssikkerhedslovens § 84, stk. 2, henvises til § 82, stk.
3.
Til § 2
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2020.
Da retssikkerhedsloven ikke gælder for Færøerne og Grøn-
land, jf. retssikkerhedslovens § 90, stk. 1, vil de foreslåede
ændringer af retssikkerhedsloven heller ikke gælde for Fær-
øerne og Grønland og kan ikke sættes i kraft for disse dele
af riget.
15
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 16. august 2019,
som bl.a. ændret ved § 3 i lov nr. 550 af 7. maj 2019 og se-
nest ved § 13 i lov nr. 1559 af 27. december 2019 foretages
følgende ændringer:
§ 14. Kommunalbestyrelsen kan udlevere oplysninger til
apotekerne om navn, personnummer og den personlige til-
lægsprocent vedrørende personer, der modtager personligt
tillæg til medicinudgifter. Oplysningerne kan også gives i
elektronisk form og udleveres uden samtykke fra den enkel-
te.
1. I § 14, 1. pkt., indsættes efter »modtager«: »helbredstillæg
eller«.
§ 43. Når en myndighed overlader opgaver efter lov om
aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
dagtilbudsloven, lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov
og dagpenge ved barsel og lov om social service til andre
end offentlige myndigheder, er disse omfattet af reglerne i
forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen
bortset fra bestemmelserne i §§ 11-12 og 15-17 i forhold til
den opgave, der udføres. Dette gælder også for privatinstitu-
tioner, jf. § 19, stk. 5, og § 51, stk. 4, i dagtilbudsloven og
for friplejeboliger.
2. I § 43, stk. 1,1. pkt., udgår », lov om ret til orlov og dag-
penge ved barsel«.
Stk. 2. ---
§ 52. Social- og indenrigsministeren fastsætter antallet af
beskikkede medlemmer og stedfortrædere, der udpeges af
social- og indenrigsministeren efter indstilling fra
1) Dansk Arbejdsgiverforening, 3. § 52, stk. 1, nr. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:
2) Landsorganisationen i Danmark, »2) Fagbevægelsens Hovedorganisation,«
3) Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 3 og 4.
4) KL (Kommunernes Landsforening) og
5) Danske Handicaporganisationer.
Stk. 2 og 3. ---
§ 52 a. ---
Stk. 2. --- 4. I § 52 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Ankestyrelsen træffer afgørelse uden medvirken
af beskikkede medlemmer i sager omfattet af § 61 om uenig-
hed mellem kommuner om deres forpligtelser, jf. dog § 52
c.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
Stk. 4. I sager omfattet af stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3
kan Ankestyrelsen i tilfælde, hvor der er tale om en øjeblik-
kelig opstået trangssituation, eller hvor der i øvrigt er særligt
behov herfor, træffe en foreløbig afgørelse. Ankestyrelsen
skal snarest muligt træffe en endelig afgørelse i sagen.
5. I § 52 a, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres
»stk. 3« til: »stk. 4«.
16
§ 52 c. Når Ankestyrelsen skønner, at en sag, der er omfat-
tet af § 52 a, stk. 1 eller 3, har principiel eller generel betyd-
ning, træffes afgørelse i sagen på et møde efter reglerne om
udvidet votering, jf. § 55, stk. 2, nr. 1.
6. I § 52 c, stk. 1, ændres »§ 52 a, stk. 1 eller 3,« til: »§ 52 a,
stk. 1, 3 eller 4,«.
Stk. 2. Ankestyrelsen kan i sager, som er omfattet af § 52
a, stk. 1, beslutte, at afgørelse skal træffes på et møde eller
ved skriftlig indstilling til medlemmerne, jf. § 53, stk. 1-3.
7. I § 52 c, stk. 2, ændres »§ 52 a, stk. 1,« til: »§ 52 a, stk. 1
og 3,«.
§ 59 a. ---
Stk. 2 og 3. ---
Stk. 4. Ved behandlingen i Ankestyrelsens Beskæftigelses-
udvalg deltager 2 ankechefer, hvoraf den ene er formand, jf.
dog § 59 d, stk. 5, og 1 medlem udpeget af beskæftigelses-
ministeren efter indstilling fra hver af følgende organisatio-
ner, jf. dog stk. 5:
8. I § 59 a, stk. 4, nr. 2, og stk. 5, ændres »Landsorganisatio-
nen i Danmark« til: »Fagbevægelsens Hovedorganisation«.
1) KL (Kommunernes Landsforening).
2) Landsorganisationen i Danmark.
3) Dansk Arbejdsgiverforening.
4) Danske Handicaporganisationer.
Stk. 5. Ved behandlingen af klager over afgørelser om ret
til sygedagpenge eller ret til orlov og dagpenge ved barsel til
søfarende deltager i stedet for de 2 medlemmer, der er udpe-
get efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark og
Dansk Arbejdsgiverforening, 2 medlemmer udpeget af be-
skæftigelsesministeren efter indstilling fra henholdsvis en
rederiorganisation og en organisation for søfarende.
Stk. 6. § 50, stk. 4, § 51, stk. 3, § 52 a, stk. 4, §§ 57, 59, 60
og 66-70, § 72, stk. 1 og 7, og § 74 finder anvendelse på be-
handling af klager efter stk. 1-3.
9. I § 59 a, stk. 6, ændres »§ 52 a, stk. 4,« til: »§ 52 a, stk.
5,«.
§ 59 b. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg behandler
endvidere spørgsmål om en arbejdsgivers betaling af dag-
pengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. samt spørgsmål, der er ind-
bragt for udvalget om en arbejdsgivers overholdelse af op-
lysningspligten efter lov om arbejdsgiverens pligt til at un-
derrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforhol-
det.
10. I § 59 b, stk. 3 og stk. 5, 1. pkt., ændres »1., 2. og 3.« til:
»1. og 2.«.
Stk. 4. Ved behandlingen af klager efter stk. 1, jf. dog stk.
5, deltager to ankechefer, hvoraf den ene er formand, jf. dog
§ 59 d, stk. 5, samt et medlem udpeget af beskæftigelsesmi-
nisteren efter indstilling fra hver af følgende organisationer:
11. I § 59 b, stk. 4, nr. 2, stk. 5, 1. og 2. pkt., og i stk. 6, 1.
pkt., ændres »Landsorganisationen i Danmark« til: »Fagbe-
vægelsens Hovedorganisation«.
1) KL (Kommunernes Landsforening).
2) Landsorganisationen i Danmark.
3) Dansk Arbejdsgiverforening.
Stk. 5. Ved behandlingen af spørgsmål om arbejdsgiverens
betaling af dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledigheds-
dag efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. deltager to
ankechefer, hvoraf den ene er formand, samt et medlem fra
henholdsvis Landsorganisationen i Danmark og Dansk Ar-
bejdsgiverforening. Ved behandlingen af klager over afgø-
relser efter ferieloven og spørgsmål om arbejdsgiverens
overholdelse af oplysningspligten efter lov om arbejdsgive-
rens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for
ansættelsesforholdet deltager to ankechefer, hvoraf den ene
17
er formand, samt et medlem fra henholdsvis Landsorganisa-
tionen i Danmark og Dansk Arbejdsgiverforening, jf. dog
stk. 6 og 7. Medlemmerne udpeges af beskæftigelsesmini-
steren efter indstilling fra organisationerne.
Stk. 6. Hvis en lønmodtager eller en arbejdsgiver, der er
part i en sag omfattet af stk. 5, 2. pkt., er medlem af en orga-
nisation, som ikke er tilknyttet Landsorganisationen i Dan-
mark eller Dansk Arbejdsgiverforening, deltager foruden
medlemmerne i stk. 5 en repræsentant fra hovedorganisatio-
nen for den pågældende lønmodtager- eller arbejdsgiveror-
ganisation. Hvis der er tale om offentlige arbejdsgivere, del-
tager et medlem fra KL eller en repræsentant for Danske Re-
gioner eller Finansministeriet.
Stk. 7-9. ---
12. Overskriften til kapitel 10 affattes således:
Kapitel 10 »Kapitel 10
Almindelige klageregler Almindelige klageregler m.v.«.
13. Overskriften før § 60 affattes således:
Klageadgang »Klageadgang og behandling af sager om uenighed«.
§ 60. ---
14. § 61 affattes således:
§ 61. Hvis der opstår uenighed mellem kommuner om de-
res forpligtelser, kan sagen indbringes for Ankestyrelsen.
»§ 61. Hvis der opstår uenighed mellem kommuner om
deres forpligtelser, kan sagen indbringes for Ankestyrelsen,
der træffer afgørelse i sagen.
Stk. 2. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler
om, at kommunalbestyrelsen skal benytte et særligt skema
ved indsendelsen af sager til Ankestyrelsen efter stk. 1.«
§ 81. Chefen for Ankestyrelsen er formand for udvalget.
De øvrige medlemmer udpeges af Ankestyrelsen efter ind-
stilling fra
15. I § 81, 1. pkt., ændres »Chefen« til: »Direktøren«.
1) KL (Kommunernes Landsforening),
2) Dansk Arbejdsgiverforening, 16. § 81, nr. 3 og 4, ophæves, og i stedet indsættes:
3) Landsorganisationen i Danmark, »3) Fagbevægelsens Hovedorganisation og«.
4) Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og Nr. 5 bliver herefter nr. 4.
5) Danske Handicaporganisationer.
§ 84. ---
Stk. 2. Ældreministeren kan fastsætte regler om omfanget
af oplysninger for hjælpen efter §§ 79, 79 a, 83-84, 86, 88,
90-94 a, 119-122, 151-151 c, § 161, stk. 2 og 3, og §§ 192
og 192 a i lov om social service, jf. § 82, stk. 2, og § 83, stk.
2 og 4, og om, hvordan oplysningerne skal ajourføres og
indsendes, herunder om leveranceform, leveranceformat og
leverancefrist, og hvem der er datamodtager.
17. I § 84, stk. 2, ændres »§ 82, stk. 2,« til: »§ 82, stk. 3,«.
18