Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
K O M M E N T E R E T O V E R S I G T
over
høringssvar om forslag til lov om ændring af lov om tv-overvågning
(Styrkelse af trygheden og sikkerheden, herunder udvidelse af ad-
gangen til tv-overvågning for private og offentlige myndigheder samt
obligatorisk registrering af tv-overvågning)
1. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. december 2019 til den 8.
januar 2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-
ner mv.:
Advokatrådet, Akademikerne, Amnesty International, Andelsboligforenin-
gernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, BL – Dan-
marks Almene Boliger, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Copenhagen
Business School (CBS) – CBS LAW – Institut for Ledelse, Politik og Filo-
sofi, Danmarks Idræts-Forbund, Danmarks Jurist- og Økonomforbund,
Danmarks Lejerforeninger, Danmarks Tekniske Universitet – DTU Diplom
– Center for Diplomingeniøruddannelse, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Boldspil-Union, Dansk Byggeri, Dansk Detail, Dansk Erhverv,
Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Journalistforbund, Dansk Taxi Råd, Dan-
ske Advokater, Danske Havne, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske
Udlejere, Datatilsynet, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Dommer-
forening, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen,
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsforening,
Domstolsstyrelsen, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervslejernes
Landsorganisation, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark,
Dato: 5. februar 2020
Kontor: Databeskyttelseskontoret
Sagsbeh: Cathrine Engsig Søren-
sen
Sagsnr.: 2019-7910-0026
Dok.: 1351767
Retsudvalget 2019-20
L 102 Bilag 1
Offentligt
2
Finans og Leasing, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af
Statsadvokater, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen Indu-
striel Retsbeskyttelse, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd
FTF, Færøernes Landsstyre, Grønlands Selvstyre, Handelshøjskolen – År-
hus Universitet, HK, HORESTA, Højesteret, Institut for Menneskerettighe-
der, IT-Branchen, IT-Politisk Forening, Justitia, KL, Københavns Universi-
tet – Det Juridiske Fakultet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Lands-
foreningen KRIM, Liberale Erhvervs Råd, Politidirektørforeningen, Politi-
forbundet, PROSA, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigsombuds-
manden i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigspolitiet, Rådet
for Digital Sikkerhed, Samtlige byretter, Samtlige kommuner, Samtlige mi-
nisterier, Samtlige regioner, SikkerhedsBranchen, Syddansk Universitet –
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Sø- og Handelsretten, Trafikselska-
berne i Danmark, Vestre Landsret, Østre Landsret, Aalborg Universitet –
Juridisk Institut – Det Samfundsfaglige Fakultet, Aarhus Retshjælp, Aarhus
Universitet – Juridisk Institut.
2. Høringssvarene
2.1. Indledning
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Advokatrådet, Amnesty International, BL - Danmarks Almene Boliger,
Brancheforeningen Danske Byggecentre, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Told & Skatteforbund, Datatilsynet,
Det Kriminalpræventive Råd, Domstolsstyrelsen, Finans Danmark, For-
eningen af Offentlige Anklagere, HK, Højesteret, Høje-Taastrup Kommune,
Ingeniørforeningen IDA, Institut for Menneskerettigheder, IT-Politisk For-
ening, Justitia, Kolding Kommune, Kommunernes Landsforening, Køben-
havns Byret, Politiforbundet, PROSA, Region Nordjylland, Region Syddan-
mark, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Digital
Sikkerhed, SikkerhedsBranchen, Silkeborg Kommune, Sø- og Handelsret-
ten, Vestre Landsret, Vordingborg Kommune og Østre Landsret.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringsvar. I
øvrigt er samtlige høringssvar vedlagt.
Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.
3
Domstolsstyrelsen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Højesteret,
Høje-Taastrup Kommune, Københavns Byret, Politiforbundet, Region
Nordjylland, Sø- og Handelsretten, Vestre Landsret og Østre Landsret
har ikke bemærkninger til lovforslaget.
2.2. Generelt
Advokatrådet bemærker, at det kan være legitimt at give offentlige myn-
digheder og borgere adgang til at foretage tv-overvågning, men finder det
bekymrende, at der foretages en så betydelig udvidelse af muligheden for at
foretage overvågning af den almindelige borger. De foreslår derfor, at det
genovervejes, om formålet kan opnås med mindre indgribende foranstalt-
ninger.
Amnesty International savner en reel undersøgelse af, hvorvidt man ved
brug af øget tv-overvågning kan opnå denne tilsigtede effekt og en konkret
stillingtagen til de menneskelige problemer og retssikkerhedsudfordringer.
De anbefaler desuden, at der laves en løbende statistik om, hvorvidt loven
opnår det tilsigtede mål.
Brancheforeningen Danske Byggecentre glæder sig over, at der igen tages
initiativ til at justere lovgivningen på dette område.
Dansk Industri bemærker, at det bør præciseres, i hvilket omfang private
virksomheder skal stille ressourcer til rådighed for politiet ved opklaring af
kriminalitet.
Datatilsynet bemærker, at lovforslaget rejser væsentlige spørgsmål i rela-
tion til databeskyttelse. Dette skyldes, at de videre rammer for behandlinger
af personoplysninger, der foreslås i det foreliggende udkast til lovforslag,
vil øge antallet af registrerede og antallet af registreringer markant, hvilket
afspejles i de risici der er for de fysiske personers rettigheder.
Datatilsynet bemærker videre, at en så omfattende indsamling og efterføl-
gende behandling af personoplysninger øger risikoen for uproportionale
indgreb i privatlivets fred, f.eks. i form af en nærmere kortlægning af en-
keltpersoners færden.
Datatilsynet anfører desuden, at den foreslåede ordning om indsamling, be-
handling og opbevaring af personoplysninger ved tv-overvågning, sandsyn-
4
ligvis vil indebære en høj risiko for fysiske personers rettigheder, der med-
fører, at den dataansvarlige skal udarbejde en konsekvensanalyse efter da-
tabeskyttelsesforordningens artikel 35.
Det Kriminalpræventive Råd påpeger, at forskning viser, at tv-overvåg-
ning kun har en dokumenteret forebyggende effekt med henblik på at af-
holde potentielle gerningsmænd fra overhovedet at begå kriminalitet i nogle
helt bestemte situationer. De bemærker desuden, at de savner en beskrivelse
af rationalet bag ønsket om den massive forøgelse af tv-overvågning. Det
Kriminalpræventive Råd er betænkelig ved den omfattende udvidelse af ad-
gangen til tv-overvågning.
HK bemærker, at der er behov for en stramning af, hvorledes overvågningen
opsættes. De foreslår derfor en autorisationsordning for de virksomheder,
som opsætter tv-overvågning, da det vil sikre overholdelse af gældende reg-
ler, bedre beskyttelse af borgere og ansatte samt lovlig og hensigtsmæssig
installering af kameraer.
Ingeniørforeningen IDA anfører, at loven bør evalueres indenfor 3 år med
det sigte, at den øgede mulighed for kameraovervågning frafaldes igen, hvis
det ikke har vist sig at have den ønskede effekt. Endvidere anfører de, at
justitsministeren i en sådan evaluering bør gør rede for, hvilke private aktø-
rer, der har fået eller ikke længere skal have tilladelse til at sætte tv-over-
vågning op, og hvilken effekt, det har haft.
Ingeniørforeningen IDA bemærker endvidere, at der med den nye lovgiv-
ning skal gøres opmærksom på, at flere kameraer i det offentlige rum ikke
kan forventes at have en forebyggende effekt, men at der kan være tale om
forbedrede opklaringsmuligheder.
Institut for Menneskerettigheder bemærker, at der efter en nærmere angi-
vet periode bør foretages en evaluering af loven med henblik på at vurdere,
om den praktisk udmøntning giver anledning til at revidere reglerne. De be-
mærker endvidere, at borgeren bør sikres en effektiv mulighed for at klage
over adgangen til at foretage tv-overvågning med hjemmel i tv-overvåg-
ningsloven.
IT-Politisk Forening bemærker, at den massive tv-overvågning i det of-
fentlige rum, som lovforslaget giver mulighed for, udgør et særdeles alvor-
ligt indgreb i borgernes grundlæggende rettigheder.
5
Justitia bemærker, at der kan stilles spørgsmålstegn ved, om den øgede ad-
gang til tv-overvågning for både private og offentlige myndigheder er et eg-
net og effektivt redskab til at opnå det ønskede formål, og om det er et pro-
portionalt indgreb i borgernes frihedsrettigheder. De bemærker desuden, at
den øgede overvågning bør ledsages af styrkede retsgarantier for borgerne,
herunder klageadgang over uberettiget overvågning, kontrol af politiets an-
vendelse af overvågningsmateriale samt en evaluering af reglerne efter en
vis tidsperiode.
Retspolitisk Forening bemærker, at der med lovforslaget føjes endnu en
særdeles bred udvidelse af offentlige myndigheders adgang til overvågning
af borgernes færden ikke kun i det offentlige rum, men tillige i private om-
råder. Den logik, der tilsiger den slags indgreb, hviler på den antagelse, at
alle der færdes uden for eget hjem, kan være mulige lovovertrædere. Dette
er efter foreningens opfattelse en ubestridelig kendsgerning, og en betragte-
lig indskrænkning i retten til privatliv samt borgernes ret til frit at bevæge
sig i det offentlige rum.
PROSA bemærker, at de er stærkt bekymrede for brede overvågningsiniti-
ativer, og anfører, at videoovervågning er gået for vidt og indskrænker fri-
heden og trygheden i samfundet.
PROSA anbefaler desuden, at der opsamles statistik over, hvor tit optagel-
serne fra kameraerne bruges, og hvad optagelserne bruges til, samt at der i
loven indbygges krav om evaluering af effekten på baggrund af de opsam-
lede statistikker.
Rådet for Digital Sikkerhed bemærker, at tv-overvågning er en form for
masseovervågning, hvorfor det er vigtigt, at der laves proportionalitetsaf-
vejninger af hensynet til privatlivets fred over for hensynet til statens og
borgernes sikkerhed, når der installeres overvågning i det offentlige rum.
Hertil bemærker de, at det er væsentligt at præcisere forskellen på privat og
offentligt rum, når der overvåges.
Rådet for Digital Sikkerhed bemærker endvidere, at det er ønskværdigt med
en evaluering af overvågningens virkning på kriminalitetsbekæmpelse, samt
hvilke alternative muligheder end overvågning der er til kriminalitetsbe-
kæmpelse.
Rådet for Digital Sikkerhed bemærker slutteligt, at overvågningen i det of-
fentlige rum skal begrænses, at der skal foretages logning af anvendelsen, at
6
udstyret, der anvendes til tv-overvågning, skal sikres fornuftigt, og at der
skal være korte slettefrister.
SikkerhedsBranchen foreslår en certificering- og autorisationsordning for
installatører af tv-overvågning.
Justitsministeriet skal generelt bemærke, at billeder fra tv-overvågning i
mange tilfælde er helt afgørende for politiets mulighed for hurtigt at kunne
identificere og lokalisere potentielle gerningsmænd. Derfor har rækkevid-
den af det areal, som private og offentlige myndigheder må foretage tv-over-
vågning af, stor betydning i forhold til politiets opklaring af forbrydelser.
Justitsministeriet har på baggrund af høringssvarene foretaget visse tilfø-
jelser og præciseringer i lovforslaget.
Der er bl.a. i lovforslagets punkt 4 blevet indsat et afsnit om forholdet til
EU’s charter om grundlæggende rettigheder. Afsnittet forholder sig bl.a. til
kravet om nødvendighed (proportionalitetskravet).
Det er også blevet præciseret i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5,
og § 1, nr. 10, hvilket område der må tv-overvåges. Af lovforslagets § 1, nr.
5, fremgår det således, at det erfaringsmæssigt har vist sig, at optagelser,
der går længere end de 10-15 meter fra forretningsstedets indgange og fa-
cader, som den nuværende retstilstand giver mulighed for, kan have væsent-
lig betydning for opklaringen af kriminalitet. Tv-overvågningen skal dog
være målrettet mod den erhvervsdrivendes behov og området omkring den-
nes forretningssted. Det er vanskeligt på forhånd at angive, hvor langt ned
ad gaden tv-overvågningen må række i den konkrete situation. Efter Justits-
ministeriets opfattelse er det dog i almindelighed vanskeligt at forestille sig,
at der kan være et behov for at tv-overvåge et område, som strækker sig
længere end et par hundrede meter fra forretningsstedets egne indgange og
facader.
Justitsministeriet kan for så vidt angår forskningen på området henvise til
besvarelserne af 4. november 2019 af spørgsmål nr. 42 og 43 (Alm. del) fra
Folketingets Retsudvalg. I besvarelserne redegjorde Justitsministeriet for
forskningen på området, som tyder på en positiv effekt af tv-overvågning i
forhold til forebyggelse af kriminalitet, opklaring af kriminalitet og borger-
nes tryghed.
7
Justitsministeriet har noteret sig, at flere høringsparter foreslår, at lov-
forslagets effekt og konsekvenser evalueres efter et stykke tid. Lovforslaget
indebærer en udvidelse af de allerede gældende regler, og Rigspolitiet har
oplyst, at Rigspolitiet vurderer, at lovforslaget vil bidrage positivt til politi-
ets arbejde med opklaring af kriminalitet. På den baggrund finder Justits-
ministeriet således ikke umiddelbart, at der er behov for at foretage en så-
dan evaluering, men Rigspolitiet vil naturligvis løbende vurdere, om den
ordning, der lægges op til i lovforslaget, fungerer hensigtsmæssigt, ligesom
politiets anvendelse af tv-overvågning er undergivet tilsyn fra Datatilsynet.
Endelig har Justitsministeriet – som foreslået af Datatilsynet – udarbejdet
en generel konsekvensanalyse for den foreslåede ordning om behandling af
personoplysninger, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 35, stk. 10.
Selve konsekvensanalysen fremgår af lovforslagets punkt 3.2.
2.3 Udvidede muligheder for engrosvirksomheders tv-overvågning
(lovforslagets § 1, nr. 2)
Dansk Erhverv bemærker, at det er hensigtsmæssigt med en ligestilling af
detail- og engrosvirksomheders muligheder for at foretage tv-overvågning.
I forlængelse heraf opfordrer Dansk Erhverv til, at detailhandlen gives mu-
lighed for at foretage tv-overvågning af områder (f.eks. en parkeringsplads),
hvorfra der ikke direkte foregår salg, men alene vareudlevering – f.eks. i det
tilfælde, at vareudleveringen foregår fra et lager, der ikke ligger i direkte
tilknytning til salgsstedet.
HK bemærker, at det er hensigtsmæssigt, at engrosvirksomheder får mulig-
hed for, på samme vis som detailhandlen, at foretage tv-overvågning af egne
indgange og facader samt arealer i tilknytning hertil. De bemærker endvi-
dere, at såfremt der gives tilladelse til at tv-overvåge andre områder, end de
i § 2 nævnte, bør dette ske ved lovændring og ikke ved indsættelse af en
bemyndigelsesbestemmelse.
SikkerhedsBranchen bemærker, at udvidelsen af bestemmelsen til også at
omfatte engrosvirksomheder er helt naturlig.
Justitsministeriet kan i forhold til høringssvaret fra Dansk Erhverv be-
mærke, at Justitsministeriet i forbindelse med udnyttelsen af den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 9, nærmere vil overveje,
hvilke yderligere private aktører, der skal have adgang til at foretage tv-
overvågning af områder, som benyttes til almindelig færdsel. Som nævnt i
8
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 9, vil Justitsministeriet bl.a. over-
veje at bruge bemyndigelsesbestemmelsen til lagerhaller, byggepladser,
private beskæftiget med kritisk infrastruktur og medicinalfirmaer.
Justitsministeriet kan endvidere bemærke, at private, herunder erhvervsdri-
vende, har mulighed for at foretage tv-overvågning, der ikke indebærer
overvågning af områder, som benyttes til almindelig færdsel, inden for ram-
merne af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, jf. også
punk 2.1.1.6 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Der kan som et
eksempel herpå nævnes, at en erhvervsdrivende har mulighed for at foretage
tv-overvågning inde i selve vareudleveringen, hvor der ikke sker salg, så-
fremt dette sker i overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen. Tv-
overvågningslovens udgangspunkt om, at private ikke må foretage tv-over-
vågning af gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til alminde-
lig færdsel, gælder således ikke i disse situationer, men behandlingen af
personoplysninger i forbindelse med tv-overvågningen skal fortsat leve op
til databeskyttelseslovgivningens almindelige krav om bl.a. saglighed og
proportionalitet.
2.4 Præciseringen af, hvor og hvornår private lovligt kan foretage tv-
overvågning (lovforslagets § 1, nr. 3-5)
Amnesty International bemærker, at de stiller sig stærkt kritisk overfor, at
man vil fjerne et krav om ’klart nødvendigt’. De anfører hertil, at det er
tvivlsomt, om der vil blive foretaget en meningsfuld afvejning af kriminali-
tetsbekæmpelseshensynet over for hensynet til privatlivets fred.
BL – Danmarks Almene Boliger er enige i, at der er behov for en præci-
sering af, hvornår private lovligt kan foretage tv-overvågning af egne ind-
gange og facader. BL forudsætter i lovændringen, at vurderingen er den
samme i hhv. § 2, stk. 1, nr. 3 og nr. 4, der begge regulerer indgange og
facader, selvom de foreslåede præciseringer alene knytter sig til § 2, stk. 1,
nr. 3.
Dansk Erhverv bemærker, at præciseringerne i tv-overvågningslovens § 2,
stk. 1, nr. 3, litra a, gør det mere klart, hvor der må foretages overvågning,
hvilket er positivt.
Dansk Industri bemærker, at det bør præciseres, hvad der forstås ved egne
indgange og facader, og eventuelt rækkeviden af denne eller en vejledning
til vurdering af rækkeviden.
9
Datatilsynet bemærker, at det bør tydeliggøres i bemærkningerne til lov-
forslaget, hvilke proportionalitetsbetragtninger forslaget bygger på, og at
den dataansvarlige i hvert enkelt tilfælde konkret skal vurdere, om tv-over-
vågningen kan ske inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens ar-
tikel 5, herunder særligt artikel 5, stk. 1, litra c.
Datatilsynet bemærker endvidere, at det vil hjælpe de dataansvarlige, når
det skal vurderes, hvorvidt tv-overvågningen er i overensstemmelse med da-
tabeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, hvis det i bemærkninger til lov-
forslagets § 1, nr. 5 præciseres, hvad der udgør ’en vis sandsynlighed’ og
’nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse’.
Finans Danmark hilser både præciseringen af, hvad der skal forstås ved
egne indgange og facader i § 2, stk. 1, nr. 3, og nyaffattelsen af § 2, stk. 1,
nr. 3, litra b, særdeles velkommen.
HK bemærker, at det er betænkeligt, at adgangen til at tv-overvåge arealer,
der benyttes til almindelig færdsel, udvides, samtidig med at kriterierne for,
at det skal være klart nødvendigt lempes til at være nødvendigt. De anfører
hertil, at kriterierne fortsat bør være klart nødvendigt, da den foreslåede lov-
ændring kan være integritetskrænkende for den almindelige borger.
IT-Politisk Forening bemærker, at de stiller sig tvivlende over for, om
Justitsministeriet har skabt klarere rammer for, hvornår private lovligt kan
foretage tv-overvågning. De anfører hertil, at der for erhvervsdrivende gan-
ske vist bliver færre fortolkningsproblemer i forhold til tv-overvågningslo-
ven, men at de vil få en større opgave med at vurdere, om deres tv-overvåg-
ning overholder kravene i databeskyttelsesforordningen.
Region Syddanmark bemærker, at det kan skabe utryghed at blive overvå-
get på åben gade. Endvidere bemærker de, at der skal tages højde for data-
beskyttelsesforordningens principper, herunder principper om dataminime-
ring, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c.
Region Syddanmark anfører desuden, at det ikke bør være markant flere, jf.
afsnit 2.1.3.3), som skal have mulighed for at foretage tv-overvågning, men
at de private, som har et konkret og sagligt behov, kan få mulighed for det.
10
Rigspolitiet bemærker, at de sproglige præciseringer og uddybende forkla-
ringer i tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra a og b, vil bidrage po-
sitivt til politiets arbejde med at håndhæve tv-overvågningsloven.
SikkerhedsBranchen hilser præciseringerne af begreberne ’egne indgange’
og ’facader’ velkommen. Endvidere bemærker de, at det vil gavne politiets
efterforskningsmuligheder væsentligt, at afstandskravet udvides, og noterer
med tilfredshed, at kravene til tv-overvågningen lempes fra ’klart nødven-
digt’ til ’nødvendigt’.
Justitsministeriet skal generelt bemærke, at billeder fra tv-overvågning i
mange tilfælde er helt afgørende for politiets mulighed for hurtigt at kunne
identificere og lokalisere potentielle gerningsmænd. Derfor har rækkevid-
den af det areal, som private må foretage tv-overvågning af, stor betydning
i forhold til politiets opklaring af forbrydelser.
Justitsministeriet har på baggrund af høringssvaret fra bl.a. Datatilsynet
præciseret bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, så det fremgår, at
hensigten er at give vide muligheder for at foretage tv-overvågning af det
offentlige rum, da tv-overvågning som redskab kan være meget effektivt i
forbindelse med opklaring af kriminalitet. Derudover er det bl.a. blevet præ-
ciseret, at tv-overvågningen skal være målrettet mod den erhvervsdrivendes
behov og området omkring dennes forretningssted. Endelig er det blevet
præciseret i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, at den private aktør
skal vurdere, om tv-overvågningen er proportional og inden for rammerne
af databeskyttelsesforordningens artikel 5, herunder artikel 5, stk. 1, litra c.
Det kan i forhold til BL’s høringssvar oplyses, at tv-overvågning af egne
indgange og facader reguleres i både tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr.
3, og tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 4. De to foreslåede præciseringer
i tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra a, hvor begreberne benyttes i
loven for første gange, skal dog anses for præcisering af begreberne i hele
loven, hvorfor disse præciseringer også vil have betydning for, hvad der
skal forstås ved henholdsvis egne indgange og facader i både tv-overvåg-
ningslovens §§ 2, stk. 1, nr. 3, litra b, og 2, stk. 1, nr. 4.
11
2.5 Tilladelse til tv-overvågning når det er nødvendigt for at imødegå
en sikkerhedstrussel (lovforslagets § 1, nr. 7)
BL – Danmarks Almene Boliger bemærker, at den foreslåede udvidelse
forudsætter, at en ansøgning behandles hurtigt hos politiet, hvilket kræver
en opmærksomhed hos politiet, som skal sikres i praksis.
Dansk Erhverv bemærker, at de ser positivt på bestemmelsen, og anfører,
at den giver en større fleksibilitet i forhold til et aktuelt trusselsbillede.
Datatilsynet bemærker, at tilsynets kompetence efter databeskyttelsesfor-
ordningen – i forhold til den godkendelseskompetence, der med udkastet til
lovforslaget placeres hos politiet – bør præciseres og tydeliggøres i tv-over-
vågningsloven eller i bemærkninger til lovforslaget.
HK bemærker, at grænserne for privates tv-overvågning bør være fastsat
direkte i lovgivningen. De støtter af den grund ikke forslaget om, at private
kan søge politiet om tilladelse til at foretage tv-overvågning med optagelse
af egne indgange og facader.
Ingeniørforeningen IDA bemærker, at såfremt det gøres muligt for private
aktører at søge om tilladelse til at foretage tv-overvågning for at imødegå en
sikkerhedstrussel, bør det specificeres, hvilker typer af sikkerhedstrusler og
på hvilket sikkerhedsniveau, der kan være tale om. De anfører desuden, at
tilladelserne bør gives for en kortere årrække, fx 1 eller 2-3 år.
Rigspolitiet bemærker, at bestemmelsen bidrager positivt til samfundets
samlede værn mod sikkerhedstrusler, men at bestemmelsen forventes at
have og bør have et snævert anvendelsesområde.
SikkerhedsBranchen noterer, at bestemmelsen har et forholdsvis snævert
anvendelsesområde, og den ikke hjemler etablering af tv-overvågning af
mere generel kriminalitetsbekæmpelseskarakter.
Justitsministeriet har noteret sig Datatilsynets høringssvar og vil på den
baggrund i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7, præcisere, at en til-
ladelse fra politiet ikke ændrer på, at Datatilsynet fører tilsyn med enhver
behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågningen, jf. da-
tabeskyttelseslovens § 27.
12
For så vidt angår HK’s høringssvar kan Justitsministeriet bemærke, at det
af punkt 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår, at der ef-
ter Justitsministeriets opfattelse er behov for, at mulighederne for privates
tv-overvågning udvides med henblik på at understøtte samfundets beredskab
mod mere alvorlige sikkerhedstrusler. Justitsministeriet har således fundet
behov for, at der i tv-overvågningsloven indsættes en bestemmelse, der giver
mulighed for, at private efter ansøgning til politiet i særlige tilfælde kan
gives tilladelse til at foretage tv-overvågning i nærmere bestemt omfang,
når det er nødvendigt for at imødegå en sikkerhedstrussel.
Justitsministeriet kan i forhold til høringssvaret fra IDA bemærke, at der
ifølge bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7, sigtes til, at politiet ved
ansøgningen om at foretage tv-overvågning skal foretage en samlet vurde-
ring af alle relevante forhold knyttet til den ansøgende parts forhold og om-
rådet i øvrigt. I den forbindelse skal der bl.a. lægges vægt på oplysninger
om truslens karakter, herunder om truslen er rettet mod fysiske personers
liv, helbred, velfærd, mod bygninger, infrastruktur eller andet. Det vil i alle
tilfælde være afgørende, om politikredsen – bl.a. på baggrund af oplysnin-
gerne indhentet fra PET – ud fra en samlet politifaglig vurdering finder
etableringen af tv-overvågning nødvendig.
2.6 Mulighed for at give yderligere private aktører adgang til at fore-
tage tv-overvågning (§ 1, nr. 9)
Advokatsamfundet bemærker, at udvidelsen af muligheden for at foretage
tv-overvågning bør ske med parlamentarisk kontrol ved ændring af lov om
tv-overvågning og ikke i bekendtgørelsesform.
Dansk Erhverv bemærker, at de ser positivt på bestemmelsen, og anfører,
at den giver en større fleksibilitet i forhold til et aktuelt trusselsbillede.
Institut for Menneskerettigheder bemærker, at det bør tilføjes til bestem-
melsen, at ministeren fastsætter regler om tv-overvågning, når det er nød-
vendigt og/eller væsentligt af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse. De be-
mærker endvidere, at der i bemærkningerne bør redegøres for, hvorfor der
ikke kan foretages en afgrænsning af personkreds eller område eller sættes
øvrige kvalificerede betingelser for ministerens bemyndigelse til at tillade
tv-overvågning.
IT-Politisk Forening bemærker, at det er yderst betænkeligt ud fra et al-
mindeligt demokratisk perspektiv, at den lovgivningsmæssige kompetence
13
overføres fra Folketinget til regeringen. De foreslår derfor, at bestemmelsen
udgår af lovforslaget.
Justitia bemærker, at en udvidelse af adgangen til overvågning bør under-
gives parlamentarisk kontrol, og at en bemyndigelse for justitsministeren
ikke vil have samme demokratisk legitimitet.
Rigspolitiet bemærker, at bemyndigelsesbestemmelsen vil bidrage positivt
til, at der nemmere kan foretages justeringer i den udtømmende opregning
af virksomhedstyper mv., som er undtaget fra forbuddet mod at foretage tv-
overvågning. Rigspolitiet bemærker desuden, at de er enige i, at sådanne
virksomhedstyper kunne være kritiske infrastrukturer og medicinalvirksom-
heder.
SikkerhedsBranchen støtter indførelse af en bemyndigelsesbestemmelse.
De ser indførelsen af bestemmelsen som justitsministerens mulighed for at
rette op på den nuværende § 2, stk. 1, nr. 4, men så dog helst, at man udvi-
dede denne bestemmelse, så private omfattet heraf fremover må optage bil-
leder. De bemærker endvidere, at de ser den nuværende § 2, stk. 1, nr. 4, i
modstrid med det overordnede hensyn i trygheds- og sikkerhedspakken,
som blandt andet er at give politiets bedre efterforskningsmuligheder.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6, giver den
foreslåede bestemmelse mulighed for, at der i medfør af § 2, stk. 6, kan fast-
sættes regler om, at yderligere aktører end de i tv-overvågningslovens § 2
opregnede af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse skal have mulighed for at
foretage tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende område, som be-
nyttes til almindelig færdsel. Justitsministeriet finder det dog på baggrund
af det af Institut for Menneskerettigheder anførte naturligt at tilføje dette i
lovteksten, hvorfor det vil blive præciseret i ordlyden af lovforslagets § 1,
nr. 6, at der kan fastsættes regler om adgang til tv-overvågning, der er nød-
vendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.
Justitsministeriet har noteret sig, at flere høringsparter bemærker, at en ud-
videlse af adgangen til tv-overvågning bør undergives parlamentarisk kon-
trol. Som det fremgår af punkt 2.1.2 er der efter Justitsministeriets opfattelse
et behov for, at der i tv-overvågningsloven indsættes en bemyndigelsesbe-
stemmelse, hvorefter justitsministeren kan fastsætte regler om, at yderligere
aktører, af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse, skal have mulighed for at tv-
overvåge områder, som benyttes til almindelig færdsel. På den måde sikres
det, at der hurtigt kan foretages justeringer i den udtømmende opregning af
14
hvilke virksomhedstyper mv., der lovligt må foretage tv-overvågning, hvis
der er behov for det. Det bemærkes i øvrigt, at Datatilsynet skal høres ved
udarbejdelse af lovforslag, bekendtgørelser mv., der har betydning for be-
skyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger,
jf. databeskyttelseslovens § 28. Datatilsynet vil således kunne udtale sig om,
hvorvidt en kommende bekendtgørelse i medfør af lovforslagets § 1, nr. 6 vil
være i overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen.
2.7 Udvidet adgang til kommunal tv-overvågning (lovforslagets § 1, nr.
10)
Amnesty International bemærker, at de stiller sig stærkt kritiske overfor,
at der ikke i tv-overvågningsloven redegøres nærmere for, hvilke kriterier
der skal danne grundlag for en beslutning om tv-overvågning i kommu-
nerne.
Datatilsynet bemærker, at det bør tydeliggøres i bemærkningerne til lov-
forslaget, hvilke proportionalitetsbetragtninger forslaget bygger på, og at
den dataansvarlige i hvert enkelt tilfælde konkret skal vurdere, om tv-over-
vågningen kan ske inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens ar-
tikel 5, herunder særligt artikel 5, stk. 1, litra c.
Kolding Kommune bifalder, at der nu er blevet fremsat et lovforslag, som
udvider kommunal adgang til tv-overvågning.
Kolding Kommune bemærker endvidere, at de finder det ulogisk, at lov-
forslaget kun giver mulighed for at etablere tryghedsskabende tv-overvåg-
ning i nærheden af restaurationsvirksomheder, ud over at kommuner alle-
rede i dag kan etablere tv-overvågning i nærheden af bestemte boligområ-
der. Kolding Kommune finder det således ærgerligt, hvis kommunen er af-
skåret fra selv at skabe øget tryghed gennem tv-overvågning på steder, hvor
der er sagligt behov, men hvor politiet prioriterer anderledes, alene på grund
af ressourceforhold. Kolding Kommune nævner i den forbindelse bl.a., at
der kan være et behov for at foretage tv-overvågning af udvalgte parkerings-
arealer. De opfordrer derfor til, at sidste led (’ligger i tilknytning til eller i
forlængelse af en restaurationsvirksomhed’) fjernes, så kommunerne efter
drøftelse med politiet får mulighed for at etablere tv-overvågning alle steder,
hvor det har et sagligt, tryghedsskabende formål.
15
Kommunernes Landsforening bemærker, at det ikke er hensigtsmæssigt,
hvis kommunerne skal afvente, at dialogen med politiet kan foregå i regi af
kredsrådene, idet der således kan gå lang tid fra ønsket om tv-overvågning
opstår, til kommunen ved, om der kan opsættes tv-overvågning. De foreslår
derfor, at kravet om kommunernes drøftelse med politiet kan ske ved direkte
kontakt mellem den enkelte kommune og vedkommende politikreds, og at
det anføres i bemærkningerne til lovforslaget, at politiet har en forpligtigelse
til at prioritere disse henvendelser.
Rigspolitiet bemærker, at bestemmelsen vil bidrage som et tryghedsska-
bende tiltag.
SikkerhedsBranchen støtter indførelse af en ny § 2 c, men undrer sig over,
at de områder, der må tv-overvåges, skal ligge i tilknytning eller forlængelse
af restaurationsvirksomhed. De bemærker hertil, at behovet for tv-overvåg-
ning skal drøftes med politiet, hvilket giver tilstrækkelig garanti for, at tv-
overvågningen ikke får et uproportionalt omfang. De mener derfor, at be-
stemmelsen kan udvides til at omfatte andre utrygge områder end de, der
ligger i tilknytning til eller i forlængelse af restaurationsvirksomhed.
Justitsministeriet har på baggrund af høringssvarene foretaget en række til-
pasninger.
Bl.a. på baggrund af Kolding Kommunes høringssvar er der indsat en be-
myndigelsesbestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 10, hvorefter justitsministe-
ren kan fastsætte regler om kommuners adgang til at foretage tv-overvåg-
ning af områder, som benyttes til almindelig færdsel, og hvor der i øvrigt er
et behov for at fremme trygheden. Bemyndigelsen er indsat med henblik på
at sikre den konsekvens, der ligger i, at lovforslaget i forvejen indeholder
en tilsvarende bemyndigelsesbestemmelse om private aktører. Som det
fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10, vil Justitsministeriet
nøje overveje, om der for andre områder end de i tv-overvågningsloven op-
regnede opstår et behov for at give kommuner adgang til at foretage tv-
overvågning, som det i forvejen er vurderet ved restaurationsvirksomheder.
Dette kunne f.eks. være ved parkeringsarealer og parker. På den måde sik-
res det, at der kan fastsættes regler om kommuners adgang til at foretage
tv-overvågning af område, som benyttes til almindelig færdsel, hvis der op-
står et behov herfor.
Derudover er det på baggrund af Datatilsynets høringssvar blevet præcise-
ret i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10, at kommunen skal vurdere,
16
om tv-overvågningen er proportional og inden for rammerne af databeskyt-
telsesforordningens artikel 5, herunder artikel 5, stk. 1, litra c.
Endelig har Justitsministeriet på baggrund af Kommunernes Landsfor-
enings høringssvar tilpasset bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10, så
det ikke længere fremgår, at en drøftelse om kommunal overvågning med
fordel kan finde sted i regi af politikredsenes kredsråd. Det vurderes mere
hensigtsmæssigt med en uformel dialog, som ikke nødvendigvis skal afvente
afholdelse af møde i det pågældende kredsråd.
2.8 Tv-overvågning ved offentlige bygninger (lovforslagets § 1, nr. 10)
Datatilsynet bemærker, at det bør tydeliggøres i bemærkningerne til lov-
forslaget, hvilke proportionalitetsbetragtninger forslaget bygger på, og at
den dataansvarlige i hvert enkelt tilfælde konkret skal vurdere, om tv-over-
vågningen kan ske inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens ar-
tikel 5, herunder særligt artikel 5, stk. 1, litra c.
Kommunernes Landsforening bemærker, at det ikke nærmere fremgår af
lovforslaget, hvem der i forbindelse med et pålæg fra politiet om at foretage
tv-overvågning skal afholde udgifterne til opsætning af tv-overvågning. De
forudsætter derfor, at forslaget kommer i økonomisk høring med henblik på
at kompensere kommunerne for eventuelle kommunale merudgifter, som er
forbundet med lovforslaget.
Region Syddanmark bemærker, at det bedes uddybet, hvad udvidelsen af
den nuværende ordning indebærer. De bemærker hertil, at den nuværende
ordning vurderes at være tilstrækkelig og saglig, og at det anses som tvivl-
somt, hvorvidt en udvidelse af tv-overvågningen vil kunne betragtes som
proportional. De bemærker slutteligt, at det næppe vil være sagligt, at poli-
tiet kan give et pålæg om, at der skal foretages tv-overvågning, da en sådan
vurdering bør foretages af de offentlige myndigheder som dataansvarlig.
Rigspolitiet bemærker, at bestemmelsen bidrager positivt til politiets opkla-
ring af kriminalitet, hvilket vil medvirke til at skabe mere tryghed og sik-
kerhed i samfundet.
SikkerhedsBranchen støtter indførelse af denne bestemmelse, men anfø-
rer, at det for god ordens skyld bør slås fast, at offentlige myndigheder om-
fatter kommuner.
17
Silkeborg Kommune bemærker, at det bør præciseres, hvad der menes med
bestemte bygninger (afsnit 2.3.3), og at det bør være politiet selv, der afhol-
der udgifterne hertil. De stiller desuden spørgsmålstegn ved, hvem der defi-
nerer kvaliteten af tv-overvågningsudstyret.
Vordingborg Kommune bemærker, at en anden myndighed, her politiet,
kan pålægge kommunen udgifter, hvor kommunen ikke har mulighed for at
påklage sagen, og hvor kommunen samtidig er forpligtet til at dække udgif-
ter inden for kommunens eksisterende økonomiske rammer.
Justitsministeriet har på baggrund af høringssvaret foretaget præciseringer
i lovforslaget.
Justitsministeriet bemærker, at det af bemærkningerne til lovforslagets § 1,
nr. 10, fremgår, at de enkelte myndigheder selv skal finansiere tv-overvåg-
ning i tilfælde af, at der meddeles et pålæg. Formålet med bestemmelsen er
at sikre, at der foretages tv-overvågning ved bestemte bygninger, hvor der
vurderes at være behov for at styrke trygheden og sikkerheden i og omkring
bygningen, og hvor myndigheden ikke på eget initiativ har benyttet sig af
muligheden.
På baggrund af høringssvaret fra Datatilsynet er det blevet præciseret i be-
mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10, at den offentlige myndighed skal
vurdere, om tv-overvågningen er proportional og inden for rammerne af
databeskyttelsesforordningens artikel 5, herunder artikel 5, stk. 1, litra c.
2.9 Obligatorisk registrering af tv-overvågning (POLCAM) (lovforsla-
gets § 1, nr. 10 og 14)
BL – Danmarks Almene Boliger bemærker, at det er deres vurdering, at
lovændringen vil have både administrative og økonomiske konsekvenser af
betydning for de almene boligorganisationer, som har boligafdelinger, hvor
der er opsat tv-overvågning. På den baggrund deler BL derfor ikke umid-
delbart Justitsministeriets vurdering heraf.
Brancheforeningens Danske Byggecentre støtter initiativet om at gøre re-
gistrering i POLCAM obligatorisk, men bemærker, at der kan være prakti-
ske forhold omkring registreringen, der bør tages i betragtning, f.eks. hvor-
dan politiet vil sikre opdagelse af manglende registrering. De opfordrer des-
uden til, at store kæder f.eks. kan indsende en samlet butiksoversigt med
overvågningskameraer i drift til indregistrering i POLCAM.
18
Dansk Arbejdsgiverforening bemærker, at der bør præciseres, hvilken tv-
overvågning, der udløser pligt til anmeldelse.
Dansk Erhverv bemærker, at det har en ikke ubetydelig administrativ og
økonomisk byrde for både private erhvervsdrivende og offentlige myndig-
heder, at kameraer skal registreres i og vedligeholdes i POLCAM, og opfor-
drer derfor til, at private ikke pligtmæssigt skal foretage registrering i
POLCAM. De bemærker endvidere, at såfremt pligten fastholdes, bør ad-
gangen til registrering gøres nemmere.
Dansk Erhverv opfordrer desuden til, at lovforslagets § 1, nr. 14, udgår,
hvorefter der kan straffes med bøde, hvis private eller offentlige myndighe-
der ikke registrerer deres tv-overvågning eller væsentlige ændringer i
POLCAM.
HK bifalder, at registrering i det nationale register over tv-overvågningska-
meraer (POLCAM) gøres obligatorisk for både private og offentlige myn-
digheder.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at ministeriet gennemgår re-
gisteret for ulovligt opsatte overvågningskameraer og fremadrettet sørger
for løbende gennemsyn. De bemærker desuden, at der i bemærkningerne bør
redegøres for, hvilke retsgarantier der skal sikre mod misbrug eller uberet-
tigede adgang til registeret.
Kommunernes Landsforening bemærker, at det bør sikres, at denne regi-
strering kan ske let og ved brug af få ressourcer.
Rigsadvokaten bemærker, at der med fordel kan tilføjes en sætning om bø-
deniveauet for overtrædelse af kravet om obligatorisk registrering i
POLCAM i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 14.
Rigspolitiet bemærker, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at fastsætte ge-
nerelle slettefrister i et register som POLCAM, da oplysninger i POLCAM
vil være relevante for politiets efterforskningsvirksomhed, så længe de regi-
strerede tv-overvågningskameraer er monteret og er funktionsdygtige.
19
Rigspolitiet bemærker endvidere, at kravene til behandling i retshåndhævel-
sesloven kan opfyldes ved, at Rigspolitiet så vidt muligt af egen drift fore-
tager ajourføring og/eller sletning af oplysninger i POLCAM, når Rigspoli-
tiet bliver bekendt med væsentlige ændringer i oplysningerne.
Rigspolitiet finder herudover, at ordlyden i lovforslagets § 2 e bør præcise-
res, så det fremgår, at private og offentlige myndigheder, der foretager tv-
overvågning, skal registrere ’nærmere oplysning herom’ i politiets register.
PROSA anbefaler, at der laves et offentligt, interaktivt kort på politiets
hjemmeside over alle de kameraer, som er registreret i POLCAM.
SikkerhedsBranchen støtter helhjertet indførelsen af obligatorisk indberet-
ning til POLCAM. De støtter desuden, at der kan straffes med bøde, hvis
private eller offentlige myndigheder ikke registrerer deres tv-overvågning
eller væsentlige ændringer i POLCAM.
Justitsministeriet har generelt forstået kritikken således, at der er bekymring
for, at kravet om registrering i POLCAM vil medføre administrative og øko-
nomiske byrder.
På baggrund af høringssvarene har Justitsministeriet derfor fundet anled-
ning til at præcisere lovforslaget, således at det nu fremgår af bemærknin-
gerne til lovforslagets § 1, nr. 10, at det alene er oplysninger om aktørens
navn og adresse, der skal registreres i POLCAM, og at der kun skal foreta-
ges én registrering pr. aktør. Det er – på baggrund af en dialog med Rigs-
politiet – Justitsministeriets vurdering, at POLCAM på den baggrund bliver
et operativt værktøj for politiet uden at medføre unødige økonomiske og ad-
ministrative konsekvenser af betydning for private og offentlige myndighe-
der.
Justitsministeriet har desuden på baggrund af Rigspolitiets høringssvar til-
passet bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10, således at det fremgår,
at Rigspolitiet så vidt muligt foretager en ajourføring og/eller sletning af
oplysninger i POLCAM, når Rigspolitiet bliver bekendt med, at der er sket
væsentlige ændringer i oplysningerne, som kræver en ajourføring eller slet-
ning. Det kan f.eks. ske ved, at der gives meddelelse herom til politiet, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 2 e, stk. 2.
20
2.10 Undtagelser til kravet om skiltning (lovforslagets § 1, nr. 11)
Dansk Told & Skatteforbund henstiller til, at man også får skrevet Told-
styrelsen (Skatteforvaltningen) ind i undtagelsen til skiltningskravet i tv-
overvågningslovens § 3 a, stk. 2.
Datatilsynet bemærker, at det kan indebære udfordringer for dataansvar-
lige, der iværksætter tv-overvågning, at iagttage kravet om skiltning, med
den konsekvens, at den bliver utydelig for den registrerede, hvor, hvornår
og af hvem vedkommende tv-overvåges.
Justitsministeriet har noteret sig høringssvarene og bemærker, at tv-over-
vågningslovens krav om skiltning i §§ 3 og 3 a alene omfatter tv-overvåg-
ning af områder, der ikke er omfattet af forbuddet i tv-overvågningslovens
§ 1, stk. 1, men hvortil der er almindelig adgang. Det er på den baggrund
Justitsministeriets vurdering, at de øgede muligheder for tv-overvågning i
lovforslaget af områder, som benyttes til almindelig færdsel, ikke vil have
betydning for skiltningskravet.
2.11 Udvidelse af adgangen til at opbevare optagelser fra tv-overvåg-
ning (lovforslagets § 1, nr. 12)
BL – Danmarks Almene Boliger bemærker, at det er hensigtsmæssigt, at
der foreslås en udvidelse af perioden, hvori optagelser kan gemmes, i til-
fælde, hvor det er nødvendigt af hensyn til en indgivet anmeldelse om et
strafbart forhold.
BL – Danmarks Almene Boliger forstår endvidere Justitsministeriets frem-
læggelse af gældende ret således, at databeskyttelsesforordningens artikel 5,
stk. 1, litra g ikke finder anvendelse på tv-overvågning, der opsættes i kri-
minalitetsforebyggende formål, og at retningslinjerne fra European Data
Protection Board, der blev sendt i høring i juli 2019, kan fraviges, hvis de
skulle blive vedtaget i den form, der var i høring.
Brancheforeningen Danske Byggecentre bemærker, at det anses som en
praktisk nødvendighed, at man kan gemme overvågningsoptagelser i læn-
gere tid end 30 dage, når der er indgivet politianmeldelse. De bemærker dog
hertil, at man bør se nærmere på de situationer, hvor politiet har haft bekla-
gelig omgang med overvågningsmaterialet, og derfor henvender sig igen ef-
ter denne periode for at få genudleveret materialet.
21
Brancheforeningen Danske Byggecentre opfordrer desuden til en mere in-
dividuel og proportional lagring af overvågningsmateriale, med en maksi-
mal angivelse på f.eks. 60 eller 90 dage.
Dansk Erhverv bemærker, at udvidelsen af adgangen til at opbevare opta-
gelser fra tv-overvågning er positiv, men Dansk Erhverv ville foretrække, at
politiet hurtigst muligt fik udarbejdet et it-system, hvortil erhvervsdrivende
kan uploade optagelser, således at optagelserne hurtigst muligt kommer i
politiets besiddelse, og således at bevissikringen ikke beror på den enkelte
erhvervsdrivendes forhold. De bemærker desuden, at det er uklart, hvem der
skal foretage anmeldelsen.
Datatilsynet bemærker, at det er Datatilsynets opfattelse, at der også efter
den nugældende bestemmelse kan opbevares optagelser i en længere peri-
ode end 30 dage, såfremt det er nødvendigt af hensyn til en indgivet anmel-
delse om strafbart forhold. Datatilsynet opfordrer endvidere til, at det præ-
ciseres i forarbejderne til lovforslaget, at optagelserne skal slettes, når over-
dragelse af optagelserne til politiet har fundet sted.
Finans Danmark bemærker, at man er enig med Justitsministeriet i, at rets-
tilstanden har medført en række uhensigtsmæssige konsekvenser i praksis.
Finans Danmark kvitterer på den baggrund for, at Justitsministeriet har lyttet
til deres betragtninger, hvilket har udmøntet sig i en justering af 30-dages-
reglen, som de hilser velkommen.
HK finder det hensigtsmæssigt, at opbevaringsfristen udvides, men bemær-
ker, at der bør fastsættes en frist for indlevering og dermed sletning, som
passende kunne være 3-4 måneder.
Ingeniørforeningen IDA bemærker, at de ser sig undrende på forslaget om
en udvidet adgang til at opbevare optagelser fra tv-overvågning i de situati-
oner, hvor det er nødvendigt af hensyn til den dataansvarliges behandling af
en konkret tvist eller behandling af oplysningerne i kriminalitetsforebyg-
gende øjemed. De bemærker derfor, at de ikke kan støtte forslaget om at
forlænge opbevaringsfrisen på de nuværende 30 dage.
Rigspolitiet bemærker, at den foreslåede ændring udgør en udvidelse, som
vil bidrage positivt til politiets arbejde.
22
SikkerhedsBranchen støtter udvidelsen af opbevaringsfristen. De bemær-
ker desuden, at de forstår bestemmelsen således, at det både gælder i til-
fælde, hvor det er anlægsejeren, der har indgivet anmeldelse, og tilfælde,
hvor det er en anden forurettede, f.eks. en person, som er blevet overfaldet
uden for anlægsejerens butik. De anfører, at dette bør præciseres.
Som det fremgår af punkt 2.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger
kan den nuværende retstilstand efter Justitsministeriets opfattelse medføre
en række uhensigtsmæssige konsekvenser i praksis, hvor private på den ene
side skal slette optagelser inden for 30 dage, men hvor de på den anden side
ønsker at bistå politiet i forbindelse med opklaring af strafbare forhold ved
at bidrage med bevismateriale i form af optagelser, der er optaget i forbin-
delse med tv-overvågning. Det fremgår videre, at der efter Justitsministeri-
ets opfattelse er behov for, at muligheden for at opbevare optagelser ud over
30 dage i tv-overvågningsloven udvides, for at sikre at ovennævnte uhen-
sigtsmæssige konsekvenser undgås.
Det bemærkes desuden, at databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1,
litra e finder anvendelse for den behandling af personoplysninger, som fin-
der sted i medfør af den foreslåede ordning. Det er på den baggrund Justits-
ministeriets vurdering, at der er et sagligt formål med opbevaring af opta-
gelser ud over de 30 dage, når opbevaringen er nødvendig af hensyn til en
indgivet anmeldelse om strafbart forhold.
Justitsministeriet kan endvidere bemærke, at det fremgår af lovforslagets §
1, nr. 12, at optagelser, der opbevares i et længere tidsrum end nævnt i tv-
overvågningslovens § 4 c, stk. 4, i medfør af den foreslåede bestemmelse,
skal slettes, når overdragelsen af optagelserne til politiet har fundet sted, jf.
også databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra e.
Endelig kan Justitsministeriet bemærke, at det efter lovforslagets § 1, nr. 12,
bl.a. vil fremgå af tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 5, at optagelser kan op-
bevares i et længere tidsrum end nævnt i stk. 4, hvis – og kun hvis – det er
nødvendigt af hensyn til en indgivet anmeldelse om strafbart forhold. Det
følger heraf, at optagelser, som omhandlet i tv-overvågningslovens § 4 c,
kan opbevares, indtil det ikke længere vil være nødvendigt af hensyn til en
indgivet anmeldelse om strafbart forhold. Dette vil således være tilfældet,
når det har været muligt at overdrage optagelserne til politiet.
23
2.12 Ikrafttrædelsesbestemmelsen (lovforslagets § 2)
Dansk Erhverv bemærker, at en frist på 14 dage efter ikrafttrædelsen til at
få samtlige relevante kameraer registreret er urealistisk.
POLCAM eksisterer i forvejen som en frivillig ordning, og private og offent-
lige myndigheder har således allerede nu mulighed for at registrere sig. I
det lys finder Justitsministeriet, at overgangsordningen for lovforslagets del
om obligatorisk registrering i POLCAM, som fremsættes primo februar
2020, er passende.
2.13 Opdatering af materiale om tv-overvågning (punkt 1 i de alminde-
lige bemærkninger til lovforslaget)
BL – Danmarks Almene Boliger bemærker, at det ikke fremgår, hvad der
er påtænkt i forhold til Datatilsynets vejledning om tv-overvågning i bolig-
organisationer mv. fra november 2012, der supplerede pjecen fra marts
2008. BL henstiller til, at vejledningen for de almene boligorganisationer
opdateres og offentliggøres.
Dansk Arbejdsgiverforening opfordrer til, at arbejdsmarkedets parter del-
tager i opdateringen af pjecen om tv-overvågning.
Dansk Erhverv bemærker, at de ser frem til en opdatering af Datatilsynets
pjecer fra 2008 om tv-overvågning.
Dansk Industri ser positivt på, at Justitsministeriet i samarbejde med Data-
tilsynet vil opdatere pjecen om tv-overvågning.
HK bemærker, at det er særdeles positivt, at den tidligere pjece om tv-over-
vågning opdateres. HK bemærker endvidere, at de gerne bidrager til dette
arbejde.
Justitsministeriet kan henvise til punkt 1 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget, hvoraf det fremgår, at Justitsministeriet i samarbejde med Da-
tatilsynet vil opdatere den tidligere gældende pjece om tv-overvågning fra
marts 2008. Pjecen vil bl.a. indeholde vejledning om tv-overvågning af ar-
bejdspladser samt vejledning om forholdet mellem databeskyttelseslovgiv-
ningen og tv-overvågningsloven. Vejledningen vil i øvrigt – som ønsket af
BL – forholde sig til tv-overvågning i almene boligorganisationer.
24
2.14 Andre forhold
Dansk Arbejdsgiverforening bemærker, at regeringen, ved en ændring af
tv-overvågningsloven, bør tydeliggøre retstilstanden om tv-overvågning
med lydoptagelser. De opfordrer desuden til, at der i forbindelse med lov-
forslaget tages stilling til, om EU-Domstolens afgørelse i sag C-708/18 har
betydning for de dataretlige betragtninger i lovforslaget.
Dansk Erhverv ønsker en præcisering af, hvordan og hvornår det er tilladt
at foretage lydoptagelser.
Dansk Erhverv opfordrer endvidere til, at Justitsministeriet afklarer, hvor-
vidt videregivelse af optagelser fra tv-overvågning kan videregives til vagter
i medfør af den eksisterende lovgivning, og hvis det ikke er muligt, at
der sker en lovændring, så videregivelse muliggøres.
Dansk Industri bemærker, at Justitsministeriet bør tage stilling til, hvorvidt
EU-Domstolens afgørelse i sagen C-708/18 kan have betydning for lov-
forslaget.
Dansk Industri bemærker desuden, at en ændring af tv-overvågningsloven
samtidig bør præcisere, hvornår det er muligt at foretage tv-overvågning
med lydoptagelser.
Dansk Industri anfører derudover, at de står uforstående over for bemærk-
ningerne til de økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervsli-
vet mv.
Dansk Industri anfører slutteligt, at de ønsker en præcisering af, hvorledes
dataansvarlige overholder deres oplysningspligt i åbne, offentlige områder,
og hvorvidt pligten er omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 13
eller 14.
HK bemærker, at der er behov for hjemmel i lovforslaget til at tilkende de
ansatte en godtgørelse, idet erstatningsansvarslovens § 26, ikke yder til-
strækkelig beskyttelse. De bemærker endvidere, at der bør indsættes en tort-
bestemmelse i lovforslaget uden fastsættelse af et maksimalt beløb for godt-
gørelse.
25
Retspolitisk Forening bemærker, at der i bemærkninger bør tilføjes et af-
snit om lovforslagets forenelighed med bestemmelserne i EMRK og andre
menneskeretlige forpligtelser.
PROSA bemærker, at kravet til skiltning øges, så ingen i kameraets dæk-
ningsområde er i tvivl om, at de er overvåget, og at skiltene desuden inde-
holder kontaktinformation på den dataansvarlige.
Justitsministeriet har på baggrund af høringssvarene foretaget en række til-
pasninger, herunder ved at indsætte et afsnit om lovforslagets forenelig med
EU’s Charter om grundlæggende rettigheder.
Justitsministeriet kan så vidt angår EU-Domstolens dom af 11. december
2019 i sag C-708/18, TK, bemærke, at det er Justitsministeriets vurdering,
at dommen ikke er til hinder for fremsættelse af lovforslaget. Justitsministe-
riet har lagt vægt på, at dommen alene forholder sig til databeskyttelsesdi-
rektivet, jf. dommens præmis 3. Det bemærkes i den forbindelse, at der i
databeskyttelsesforordningen er fastsat nye muligheder for national regule-
ring af behandling af personoplysninger. Der henvises i den forbindelse til
lovforslagets punkt 3 om forholdet til databeskyttelsesforordningen og da-
tabeskyttelsesloven.
Adgangen til at foretage lydoptagelser er ikke reguleret i tv-overvågnings-
loven, men i straffeloven (og databeskyttelsesforordningen og databeskyt-
telsesloven, hvis lydoptagelsen ikke er forbudt efter straffeloven). Straffelo-
vens § 263, stk. 2, nr. 2, indeholder et forbud mod ved hjælp af et apparat
uberettiget hemmeligt at aflytte eller optage udtalelser fremsat i enrum, te-
lefonsamtaler eller anden samtale mellem andre eller forhandlinger i lukket
møde, som den pågældende ikke selv deltager i, eller hvortil den pågæl-
dende uberettiget har skaffet sig adgang. På den baggrund lægges der med
lovforslaget, der alene vil indebære en ændring af tv-overvågningsloven,
ikke op til, at der sker en yderligere regulering af adgangen til at foretage
lydoptagelser.
For så vidt angår høringssvaret fra Dansk Erhverv kan Justitsministeriet
bemærke, at der efter tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 2, er mulighed for,
at erhvervsdrivende kan videregive billed- og lydoptagelser, der er optaget
i forbindelse med tv-overvågning, internt i organisationen eller til andre er-
hvervsdrivende i kriminalitetsforebyggende øjemed, såfremt visse betingel-
ser er overholdt. Der kan herudover henvises til muligheden for overladelse
af personoplysninger til en databehandler til behandling af optagelser på
26
vegne af en dataansvarlig, hvilket kan ske på baggrund af en etableret da-
tabehandlerkonstruktion og en indgået databehandleraftale.
3. Lovforslaget
I forhold til det udkast til lovforslag, der har været sendt i høring, er der i
det fremsatte lovforslag navnlig foretaget følgende ændringer:
- I lovforslagets § 1, nr. 6, er der i forslaget til et nyt nr. 5 i tv-over-
vågningslovens § 2, stk. 1, foretaget en ændring af »der foretages
efter regler udstedt i medfør af § 2, stk. 6« til »der er nødvendig af
hensyn til kriminalitetsbekæmpelse efter regler udstedt i medfør af
§ 2, stk. 6«.
- I lovforslagets § 1, nr. 10, er der i forslaget til en ny bestemmelse i
tv-overvågningslovens § 2 c indsat et nyt stk. 3, hvorefter justitsmi-
nisteren kan fastsætte regler om kommuners adgang til at foretage
tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende område, som be-
nyttes til almindelig færdsel, og hvor der i øvrigt – ud over det i stk.
1 angivne – er et behov for at fremme trygheden. Forslaget er end-
videre beskrevet i lovforslagets bemærkninger.
- I lovforslagets § 1, nr. 10, er der i forslaget til en ny bestemmelse i
§ 2 e, stk. 1, tilføjet »inden for rimelig tid«. Ændringen er afspejlet i
lovforslagets bemærkninger.
- I lovforslagets § 1, nr. 10, er der i forslaget til en ny bestemmelse i
§ 2 e, stk. 2, tilføjet »inden for rimelig tid«. Ændringen er afspejlet i
lovforslagets bemærkninger.
- I de almindelige bemærkningers punkt 3.2 er der indsat en konse-
kvensanalyse, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 35, stk. 10.
- I de almindelige bemærkningers punkt 4 er der indsat et afsnit om
forholdet til EU’s charter om grundlæggende rettigheder.
- I bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, er det præciseret, hvad
der menes med udtrykket »i tilknytning til eller i forlængelse af«
egne indgange og facader, således at det bl.a. fremgår, at tv-over-
vågningen skal være målrettet mod den erhvervsdrivendes behov og
området omkring dennes forretningssted.
- I bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7, er det tilføjet, at en
tilladelse fra politiet ikke ændrer på, at Datatilsynet fører tilsyn med
enhver behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-over-
vågningen, jf. databeskyttelseslovens § 27.
27
- I bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10, er sætningen »En så-
dan drøftelse kan med fordel finde sted i regi af politikredsenes
kredsråd, jf. retsplejelovens §§ 111 og 112« udgået.
- I bemærkningerne til § 1, nr. 10, er det for så vidt angår den foreslå-
ede bestemmelse i § 2 c præciseret, hvad det menes med udtrykket
»i tilknytning til eller i forlængelse af« en restaurationsvirksomhed.
- I bemærkningerne til § 1, nr. 10, er det for så vidt angår den foreslå-
ede bestemmelse i § 2 d præciseret, hvad det menes med udtrykket
»i tilknytning til eller i forlængelse af« egne bygningers indgange og
facader.
- I bemærkningerne til § 1, nr. 10, er det for så vidt angår den foreslå-
ede bestemmelse i § 2 e tilføjet, at det fortsat er muligt på frivillig
basis at registrere tv-overvågning af andre områder og yderligere op-
lysninger i POLCAM.
- I bemærkningerne til § 1, nr. 10, er det for så vidt angår den foreslå-
ede bestemmelse i § 2 e tilføjet, at de oplysninger, som der skal re-
gistreres i POLCAM efter bestemmelsen, er oplysninger om aktø-
rens navn og adresse. Der skal kun foretages én registrering pr. aktør.
- I bemærkningerne til § 1, nr. 10, er der for så vidt angår den foreslå-
ede bestemmelse i § 2 e tilføjet sætningen »Der vil således f.eks.
skulle foretages registrering i POLCAM, hvis den aktør, som har re-
gistreret sig, jf. stk. 1, ikke længere har forretningssted på adressen«.
- I bemærkningerne til § 1, nr. 10, er det for så vidt angår den foreslå-
ede bestemmelse i § 2 e præciseret, at Rigspolitiet så vidt muligt fo-
retager en ajourføring og/eller sletning af oplysninger i POLCAM,
når Rigspolitiet bliver bekendt med, at der er sket væsentlige æn-
dringer i oplysningerne, som kræver ajourføring eller sletning. Det
kan f.eks. ske ved, at der gives meddelelse herom til politiet, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 2 e, stk. 2.


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Til brug for behandlingen af forslag til lov om ændring af lov om tv-over-
vågning (Styrkelse af trygheden og sikkerheden, herunder udvidelse af ad-
gangen til tv-overvågning for private og offentlige myndigheder samt ob-
ligatorisk registrering af tv-overvågning) vedlægges en kommenteret hø-
ringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar.
Nick Hækkerup
/
Anders Lotterup
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato: 5. februar 2020
Kontor: Databeskyttelseskontoret
Sagsbeh: Cathrine Engsig Søren-
sen
Sagsnr.: 2019-7910-0026
Dok.: 1355761
Retsudvalget 2019-20
L 102 Bilag 1
Offentligt


Advokatrådet ApvoKATm
S A M F U N D E T
Justitsministeriet KRONPRINSESSEGADE 28
Slotsholmsgade 10 1306 KØBENHAVN K
1216 København K TLF- 33 95 97 98
DATO: 9. januar 2020
SAGSNR.: 2019 - 3415
ID NR.: 638127
databeskyttelse@jm.dk + ces@jm.dk
Høring over udkast til lovforslag 0m ændring af 10v 0m tv-overvågning
(Styrkelse af trygheden 0g sikkerheden, herunder udvidelse af adgangen til tv-
overvågning mv.)
Ved e-mail af ll. december 2019 har Justitsministeriet anmodet 0m Advokatrådets
bemærkninger til ovennævnte udkast.
Advokatrådet anerkender, at det kan være legitimt at give offentlige myndigheder,
herunder kommuner, og private borgere adgang til at foretage tv-overvågning særligt
med det formål at bekæmpe alvorlig kriminalitet.
Ved at tillade en række myndigheder og borgere at foretage overvågning,
indskrænker man imidlertid andre borgeres frihed og retssikkerhed ved at tilsidesætte
deres mulighed for at kunne færdes i det offentlige rum, uden at denne færden bliver
registreret, og der eventuelt videregives oplysninger herom.
Det er Advokatrådets opfattelse, at der alene bør ske indskrænkninger i borgernes
retssikkerhed og ret til privatliv efter en nøje afvejning af fordelene og betydningen
for borgerne ved at foretage indskrænkningen. Indskrænkningen bør således alene
ske ske på grundlag af en grundig redegørelse for formålet, på et klart lovgrundlag,
og alene når der er proportionalitet mellem det formål, man ønsker at opnå, og de
deraf følgende konsekvenser for den almindelige borger.
Med det fremsendte lovforslag ændres tv-overvågningsloven, således at der sker en
udvidelse både af den personkreds, som kan foretage overvågning, og i forhold til de
områder, hvor overvågningen må foretages. Der er dermed tale om en betydelig
udvidelse af muligheden for at foretage tv-overvågning af områder, der benyttes til
almindelig færdsel.
Som følge af reglerne i lovforslaget vil der endvidere skulle ske behandling af store
mængder af personoplysninger. Enhver behandling af personoplysninger skal leve op
til de generelle principper i databeskyttelsesforordningens artikel 5 om bl.a. at
samfund@advokatsamfundetdk
www.advokatsamfundet.dk
Retsudvalget 2019-20
L 102 Bilag 1
Offentligt
Advokatrådet ADVOKATE
SAMFUNDET
behandlingen af personoplysninger skal være tilstrækkelig, relevant og begrænset til,
hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles (dataminimering).
Der skal således også i denne forbindelse være proportionalitet mellem det formål,
som man ønsker at opnå, og de personoplysninger der behandles for at opnå
formålet.
Advokatrådet finder det bekymrende, at der foretages en så betydelig udvidelse af
muligheden for at foretage overvågning af den almindelige borger med henvisning til
opklaringen af en række grupperingers grove kriminalitet. Der ses heroverfor ikke at
foreligge dokumentation eller anden begrundelse for, at grov kriminalitet vil blive
opklaret som følge af forslaget. Advokatrådet foreslår derfor, at det genovervejes, om
formålet kan opnås ved foranstaltninger, som er mindre indgribende for den enkelte
borger.
Med lovforslaget indføres desuden i § 2, stk. 6, en bemyndigelse til justitsministeren
til at fastsætte regler om adgang til tv-overvågning efter § l, stk. 5. Bestemmelsen
giver justitsministeren mulighed for at udvide kredsen af aktører, der kan foretage tv-
overvågning af gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til almindelig
færdsel. Efter lovforslaget vil det således være muligt administrativt at udvide tv-
overvågningen.
Advokatrådet finder, at en sådan udvidelse af muligheden for at foretage tv-
overvågning bør ske med parlamentarisk kontrol ved ændring af lov om tv-
overvågning og ikke i bekendtgørelsesform.
samfund@advokatsamfundetdk
wwwadvokatsamfundetdk
HØRINGSNOTAT
— BAGGRUNDSNOTAT 1
København, den 8. januar 2020
Bemærkninger til forslag til lov om
ændring af lov om tv-overvågning
Ved e-mail af 11. december 2019 har
Justitsministeriet anmodet om Amnesty
Internationals eventuelle bemærkninger til
udkast til lovforslag om ændring af lov om tv-
overvågning (Styrkelse af trygheden og
sikkerheden, herunder udvidelse af
adgangen til tv-overvågning for private og
offentlige myndigheder samt obligatorisk
registrering af tv-overvågning).
Generelle bemærkninger
Med trygheds- og sikkerhedspakken, som
dette udkast til lov er en del af, vil regeringen
bl.a. indføre en massivt øget tv-overvågning
af det danske samfund. Lovforslaget
indeholder meget betydelige udvidelser i tv-
overvågningsbeføjelserne med det
medfølgende markante indhug i borgernes
retssikkerhed og frihedsrettigheder, uden at
størstedelen af disse indgreb gøres til
genstand for nærmere overvejelser om
nødvendighed og proportionalitet.
Som lovforslaget er formuleret, efterlader
det et billede af, at man med øget tv-
overvågning vil kunne forbygge og bekæmpe
kriminalitet og dermed skabe mere tryghed
og sikkerhed i det danske samfund. Amnesty
savner en reel undersøgelse af, hvorvidt man
ved brug af øget tv-overvågning kan opnå
denne tilsigtede effekt og en konkret
stillingtagen til de menneskeretlige
problemer og retssikkerhedsudfordringer,
der følger af en massiv tv-overvågning af den
danske befolkning.
1
Udkast til forslag til lov om ændring af lov om
tv-overvågning, s.48
Amnesty anbefaler, at der løbende
indsamles statistik om, hvorvidt man med
lovens udvidede adgang til privates som
kommunal tv-overvågning opnår det
tilsigtede formål. Ligeledes bør individer
berørt af loven sikres en tydelig og effektiv
mulighed for at klage over en tilladelse til at
foretage tv-overvågning med hjemmel i tv-
overvågningsloven.
Konkrete bemærkninger
Udvidet adgang til privat overvågning
Efter hovedreglen i tv-overvågningslovens §
1, stk.1, må private ikke foretage tv-
overvågning af offentlig gade, vej, plads eller
lignende område, som benyttes til almindelig
færdsel. Tv-overvågningslovens § 2
indeholder en række undtagelser til dette
forbud, hvorefter visse private aktører af
politiet kan få tilladelse til tv-overvågning af
det areal, der ligger indenfor kort afstand fra
forretningsstedets indgange og facader, når
overvågningen er klart nødvendig af hensyn
til kriminalitetsbekæmpelse.
Med lovudkastet lempes kravet til at tv-
overvåge, sådan at det fremover kun skal
være ” ødve digt” af he sy til kri i alitets
bekæmpelse, men ikke behøves at være
”klart ødve digt”. Det vil således
”fre over være uligt at foretage tv-
overvågning blot der er en vis sandsynlighed
for, at der kan blive begået kriminalitet
relateret til den erhvervsdrivendes
virkso hed”1
.
— BAGGRUNDSNOTAT 2
Med lovudkastet udvides samtidig det areal,
der kan tv-overvåges. Lovudkastet gør op
med gældende praksis på området, hvorefter
der kun må ske overvågning af det areal, der
ligger indenfor kort afstand fra
forretningsstedets indgange og facader. Med
den foreslåede lovændring vil man udvide
det tilladte overvågningsareal fra en grænse
på op til ca. 10-15 meter fra
forretningsstedets indgange og facader til at
der i princippet vil være tale om flere
hundrede meter. ”Det afgørende for
afgrænsningen af, i hvilket omfang der må
overvåges, er således, at den pågældende
erhvervsdrivende har sikret sig, at der ikke
overvåges ind i private hjem eller andre
private områder.”2
Hvis man sammenholder antallet af private
erhvervsdrivende i et gadebillede med det
brede areal, der kan overvåges, medfører
denne udvidelse, at der reelt indføres en
masse tv-overvågning af borgere i det
offentlige rum. Begrundelsen der gives for at
give så markant vide muligheder for tv-
overvågning af det offentlige rum er, at ”tv-
overvågning som redskab kan være meget
effektivt i forbindelse med opklaring af
kri i alitet”3
.
Amnesty henviser til, at den foreslåede vide
mulighed for tv-overvågning af private kan
udgøre et indgreb i retten til respekt for
privatliv efter artikel 8, stk.1 i Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention
(EMRK) og Den Europæiske Unions Charter
om Grundlæggende Rettigheder (Charteret),
artikel 7 og 8. Efter EMRK artikel 8 stk.2 og
Charterets artikel 52, vil et indgreb eller
begrænsning til retten til respekt for
privatlivet kunne foretages, såfremt, at
indgrebet er fastlagt i lovgivningen, at
indgrebet er begrundet i et lovligt hensyn og
2
Udkast til forslag til lov om ændring af lov om
tv-overvågning, s.47
er nødvendigt, herunder proportionalt, idet
indgrebets intensitet skal stå i et rimeligt
forhold til det angivne mål.
Amnesty stiller sig derfor stærkt kritisk
overfor, at man vil fjerne et krav om ”klart
nødvendigt”, og i stedet stille et krav on
” ødve dighed”, som der knyttes en meget
bredt favnende forståelse af i forhold til at
der blot skal være en ”vis sa dsy lighed” for
kriminalitet. Dermed udvandes kriteriet for
adgangen til at overvåge i en sådan grad, at
det er tvivlsomt, om der vil blive foretaget en
meningsfuld afvejning af, hvorvidt der er et
kriminalitetsbekæmpelseshensyn, der
konkret retfærdiggør overvågningen som
nødvendig og proportional overfor hensynet
til privatlivets fred, herunder borgernes
adgang til at kunne færdes i det offentlige
rum uden at blive overvåget.
Udvidet adgang til kommunal overvågning
Tv-overvågningslovens generelle forbud mod
tv-overvågning af områder, som benyttes til
almindelig færdsel, omfatter ikke offentlige
myndigheders tv-overvågning.
Kommuner kan efter tv-overvågningslovens
§ 2 a med henblik på at fremme trygheden
foretage tv-overvågning af offentlig gade,
vej, plads eller lignende område, som
benyttes til almindelig færdsel såfremt det
ligger i nær tilknytning til et område, der
lovligt tv-overvåges af en boligorganisation i
medfør af lovens § 2, stk.2.
Med lovudkastet udvides adgangen for
kommunal tv-overvågning yderligere,
hvorefter en kommunal bestyrelse efter
drøftelse ed politidirektøre ” ed he blik
på at fre e tryghede ” ka foretage tv-
overvågning af offentlige områder, som
benyttes til almindelig færdsel, såfremt at
det ligger i tilknytning til, eller i forlængelse
3
Udkast til forslag til lov om ændring af lov om
tv-overvågning, s.48
— BAGGRUNDSNOTAT 3
af en restaurationsvirksomhed. 4
Kommuner
får således mulighed for at overvåge
offentlige områder op til flere hundrede
meter fra restaurantvirksomheden. Adgang
til tv-overvågning er beti get af, at det ”efter
kommunens nærmere vurdering vil fremme
trygheden og sikkerheden for borgere, som
færdes i det pågælde de o råde”. Politiet
kan afvise, at en kommunalbestyrelse
fortager tv-overvågning i medfør af tv-
overvågningslovens § 2 c, stk.2 jf. stk.1. Dog
fremgår det af lovforslaget, at denne
mulighed kun forudsættes a ve dt ”i helt
særlige tilfælde, hvor der er tale om varige
beskyttelseshensyn af politiets virksomhed
på et ko kret o råde”.5
Kommunale tv-overvågning, som beskrevet i
lovforslaget vil kunne udgøre et indgreb i
retten til privatliv efter EMRK artikel 8 og
Charterets artikel 7 og 8. Efter EMRK artikel 8
og Charterets artikel 52, kræves det at
indgreb i privatlivets fred er fastlagt i
lovgivningen. Under iagttagelse af kravet om
nødvendighed og proportionalitetsprincippet
skal der ske en afvejning af hensynet til
privatlivets fred, herunder borgernes adgang
til at kunne færdes i det offentlige rum uden
at blive overvåget, overfor hensynet til at
skabe tryghed og kriminalitetsbekæmpelse.
Amnesty stiller sig stærkt kritisk overfor, at
der ikke i tv-overvågningsloven redegøres
nærmere for hvilke kriterier, som skal danne
grundlag for en beslutning om tv-
overvågning. Et så vidtgående og vagt
angivet kriterie for kommuners adgang til at
foretage tv-overvågning, som at denne
foretages ”hvor der efter kommunens
opfattelse er behov for tryghedsskabende og
sikkerheds æssige tiltag i attelivet”6
uden
hertil opstilles mere præcise kriterier,
opfylder efter Amnestys opfattelse ikke
hjemmelskravet, således som det er fastlagt
efter menneskeretten.
Justitsministeriets leverer ikke en holdbar
argumentation for, hvordan den foreslåede
udvidelse af adgangen til tv-overvågning kan
retfærdiggøres. Amnesty savner at der bliver
gjort konkrete overvejelser om indgrebets
proportionalitet, og om der kan bruges
mindre indgribende midler end tv-
overvågning, som måske også kan være
mere effektive- som redskab til at opnå det
bredt defineret formål om ”at fre e
tryghede ”.
Amnesty International
4
Udkast til forslag til lov om ændring af lov om
tv-overvågning, s.26
5
Udkast til forslag til lov om ændring af lov om
tv-overvågning, s. 56
6
Udkast til forslag til lov om ændring af lov om
tv-overvågning, s 55
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, e-mail bl@bl.dk
den 6. januar 2020
Høringssvar over forslag til lov om ændring af lov om tv-overvågning
BL har modtaget Justitsministeriets høring om lovforslag om ændring af tv-overvågning. BL tak-
ker for muligheden for at afgive bemærkninger til de foreslåede lovændringer.
Lovforslaget giver anledning til følgende bemærkninger:
Præcisering af lovlig tv-overvågning
BL er enig i, at der er et behov for at præcisere, hvornår private lovligt kan foretage tv-overvåg-
ning af egne indgange og facader. BL forudsætter i lovændringen, at vurderingen er den samme
i hhv. § 2, stk. 1, nr. 3 og nr. 4, der begge regulerer indgange og facader, selvom de foreslåede
præciseringer alene knytter sig til § 2, stk. 1, nr. 3.
Udvidet adgang til overvågning ved sikkerhedstrusler
Den foreslåede udvidelse af adgangen til tv-overvågning i særlige tilfælde, hvor det er nødven-
digt for at imødegå en sikkerhedstrussel, forudsætter, at en ansøgning til politiet herom be-
handles meget hurtigt hos politiet, da bestemmelsen er tænkt anvendt i situationer, hvor der
opstår en pludselig sikkerhedstrussel. Dette fremgår også af lovforslagets bemærkninger, men
det kræver en særlig opmærksomhed hos politiet, som skal sikres i praksis, således at der sker
en hensigtsmæssig behandling hos politiet.
Registrering af overvågningskameraer i POLCAM
Justitsministeriet vurderer, at lovforslaget ikke får administrative eller økonomiske konsekven-
ser af betydning.
BL deler ikke umiddelbart ministeriets vurdering af dette.
Det bemærkes, at det af lovforslaget til retsplejelovens § 791 e, stk. 7 fremgår, at politiet kan
overtage tv-overvågning med magt, herunder skaffe sig adgang til lokaler, hvorfra tv-overvåg-
ningen kan overtages.
Efterfølgende underretning om et foretaget indgreb kan i henhold til bestemmelsens stk. 8 ske
efter reglerne i § 788, stk. 1, 3 og 4. Underretningen skal gives til den, der har rådighed over
den tv-overvågning, der har været overtaget.
Hvis ovenstående indgreb skal kunne lade sig gøre, vil det forudsætte, at politiet er bekendt
med, hvor de pågældende optagelser lagres, ligesom det vil være nødvendigt med adgangsop-
lysninger til den pågældende computer/server. Det er derfor usandsynligt, at et sådan indgreb
kan ske i praksis uden forudgående kontakt med adgangsgivne kontaktpersoner fra en boligfor-
ening. I praksis er det kun få personer pr. boligafdeling under en boligorganisation, som har ad-
gang til videoovervågningen.
Det kræver derfor en større administrativ indsats i de almene boligorganisationer, hvis lovforsla-
get bliver vedtaget. Foruden de nuværende GDPR-relaterede registreringer og orientering til
side 2
beboere samt indhentning af tilladelser fra politiet vil det betyde, at boligorganisationernes med-
arbejdere nu også manuelt skal registrere de mange kameraer i politiets register (POLCAM).
Herudover skal der som hidtil ansøges om tilladelse til opsætning af tv-overvågning hvert 5. år.
For de store boligafdelinger – f.eks. i belastede områder med over 170 opsatte kameraer - vil
det medføre et større administrativt arbejde, da registreringen af kameraerne skal være sket
inden den 15. juli 2020. Hertil kommer, at POLCAM-registret løbende skal holdes ajourført, både
hvad angår kameraerne og deres placering, men også ved udskiftning af personale, idet der skal
være tilknyttet kontaktpersoner til registret.
Det er derfor BL’s opfattelse, at lovændringen vil have både økonomiske og administrative kon-
sekvenser af betydning for de almene boligorganisationer, som har boligafdelinger, hvor der er
opsat tv-overvågning.
Udvidet slettefrist
BL finder det hensigtsmæssigt, at det foreslås at udvide muligheden for at opbevare visse opta-
gelser med personoplysninger i et længere tidsrum end nævnt i lovens § 4 c, stk. 4 (30 dage), i
tilfælde hvor det er nødvendigt at hensyn til en indgivet anmeldelse om strafbart forhold. Der
kan være et tidsmæssigt behov for at opbevare oplysningerne i længere tid i forbindelse med en
anmeldelse til politiet, hvor det ikke er lykkedes at overdrage oplysningerne til politiet indenfor
fristen på 30 dage.
I juli 2019 blev nye retningslinjer om tv-overvågning fra EDPB (European Data Protection
Board) sendt i høring. Heri fremgår det, at der efter databeskyttelsesforordningens artikel 5,
stk. 1, litra g ved behandling af personoplysninger ved tv-overvågning er en slettefrist på 72 ti-
mer, og at en tidsperiode, der går ud over denne, kræver en særlig begrundelse.
Det bemærkes dog, at disse retningslinjer endnu ikke er endeligt vedtaget, og at disse derfor
kan modificeres i den endelige vejledning fra EDPB.
BL forstår Justitsministeriets fremlæggelse af gældende ret og den foreslåede ordning således,
at databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra g ikke finder anvendelse på tv-overvåg-
ning, der opsættes til kriminalitetsforebyggende formål, og at retningslinjerne fra EDPB således
kan fraviges, hvis de skulle blive vedtaget i den form, der var i høring.
Opdatering af pjece
BL bemærker, at det i lovforslagets bemærkninger fremgår, at Justitsministeriet i samarbejde
med Datatilsynet vil opdatere den gældende pjece fra marts 2008.
Det fremgår imidlertid ikke, hvad der er påtænkt i forhold til Datatilsynets vejledning om tv-
overvågning i boligorganisationer mv. fra november 2012, der supplerede pjecen fra marts
2008. Det skal tilføjes i forlængelse heraf, at hverken pjecen eller vejledningen længere er til-
gængelig på Datatilsynets hjemmeside.
side 3
BL opfordrer derfor Justitsministeriet til at opdatere og offentliggøre vejledningen for de almene
boligorganisationers tv-overvågning , da den har været et rigtig godt og brugbart værktøj for de
almene boligorganisationer.
BL har ikke yderligere bemærkninger til ændringen af lov om tv-overvågning.
BL står naturligvis til rådighed, hvis der ønskes en uddybning af ovennævnte.
Med venlig hilsen
Bent Madsen
BRANCHEFORENINGEN DANSKE BYGGECENTRE · EGEBÆKVEJ 98 · 2850 NÆRUM · TLF. 45 80 78 77
EMAIL: DB@BDB.DK · WWW.BDB.DK · CVR. 84870714 · DANSKE BANK REG. 1471 KONTO 3325 00 88 14
Justitsministeriet
Databeskyttelseskontoret
Sagsbeh: Cathrine Engsig Sørensen
Sagsnr.: 2019-7910-0026
Dok.: 1284358
Nærum den 8. januar 2020
Høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om ændring af lov om tv-overvågning (Styrkelse af
trygheden og sikkerheden, herunder udvidelse af adgangen til tv-overvågning for private og
offentlige myndigheder samt obligatorisk registrering af tv-overvågning)
Brancheforeningen Danske Byggecentre har på eget initiativ udfærdiget et høringssvar til
regeringens udkast til lovforslag om ændring af lov om tv-overvågning (Styrkelse af trygheden og
sikkerheden, herunder udvidelse af adgangen til tv-overvågning for private og offentlige
myndigheder samt obligatorisk registrering af tv-overvågning).
Vi har taget initiativet til at indgive det høringssvar, da vi i efteråret 2019 har igangsat et projekt,
der har til formål at reducere kriminaliteten i vores branche for danske byggecentre. Vi stiller os
naturligvis til rådighed for at uddybe dette projekt. Brancheforeningen repræsenterer ca. 365
byggecentre og trælaster i Danmark.
Brancheforeningen Danske Byggecentre glæder sig over, at der igen tages initiativ til at justere
lovgivningen på dette område, da vi ofte oplever, at overvågningsmateriale er omdrejningspunkt
for opklaring af kriminalitet hos vores medlemskæder, og at der jævnligt opstår udfordringer med
at få det praktisk til at hænge sammen, særligt når man tager politiets nødvendige prioriteringer
og sagsbehandlingstid i betragtning. Vores branche oplever oftest, at straffesager, der typisk
omhandler tyveri og bedrageri, har en sagsbehandlingstid på 2-3 år.
Vedr. punkt 3: Udvidet adgang til privat tv-overvågning:
Vi støtter initiativet om at gøre op med de nuværende krav om at detailbutikker alene må
overvåge arealet, der ligger få meter fra indgangspartier mv.
Illegale aktiviteter hos vores medlemmer sker ofte i området udenfor og omkring vores butikker,
da vi sælger varer, der har en ikke ubetydelig fysisk størrelse. Formuleringsændringen, der har
fokus på at man ikke tv-overvåger ind i private hjem, virker naturlig og har også vores støtte.
Hvad angår det fjerde punkt om lagringstid, anser vi det som en praktisk nødvendighed, at man
kan gemme overvågningsoptagelser i længere tid end 30 dage, når der er indgivet en
politianmeldelse.
Igen understreges det, at politiet har svært ved at nå at indhente det nødvendige
overvågningsmateriale inden for 30 dage.
Oplevelsen fra hverdagen er meget ofte, at politiet også ved endt overdragelse af
overvågningsmateriale formår at have en beklagelig omgang med overvågningsmaterialet, og
derfor henvender sig igen efter denne periode for at få genudleveret materialet.
Der ligger derfor en klar nødvendighed i at kigge nærmere ind i dette aspekt om udvidet
lagringstid ved politianmeldte forhold.
Når det kommer til lagringstid, er betalingspræmisserne for professionel handel i byggebranchen
BRANCHEFORENINGEN DANSKE BYGGECENTRE · EGEBÆKVEJ 98 · 2850 NÆRUM · TLF. 45 80 78 77
EMAIL: DB@BDB.DK · WWW.BDB.DK · CVR. 84870714 · DANSKE BANK REG. 1471 KONTO 3325 00 88 14
(kontokorts-ordninger) således, at der gives kredit i løbende måned+30 dage. Derfor ønsker vi at
tale for, at man lovgivningsmæssigt kigger mere nuanceret på dette punkt. Vi vil opfordre til at
udvide begrebet således, at man taler om mere individuel og proportionel lagring af
overvågningsmateriale, med en maksimal angivelse på fx 90 eller 60 dage.
Vi har en klar oplevelse af, at der spekuleres i 30-dages lagring både ved kunde- og
personalerelateret kriminalitet ved eksempelvis omfattende tyveri/bedrageriforhold.
Altså at butikkerne kort efter 30-dages udløb modtager en benægtelse af de konkrete køb. Dermed
er købets indhold ikke længere i vores varetægt, og vi har ualmindeligt svært ved at dokumentere
de faktiske forhold, da overvågningsoptagelser er slettet.
Vi vil derfor opfordre til at udvide mulighederne for generel lagringstid for overvågningsmateriale.
Vedr. punkt 5: Obligatorisk registrering af tv-overvågning
Brancheforeningen Danske Byggecentre støtter initiativet til at gøre registrering i POLCAM
obligatorisk. Der ligger nogle praktiske forhold omkring at få det gjort, hvilket vi mener, skal tages
i betragtning.
Vi forestiller os, at manglende registrering højst sandsynligt først vil blive opdaget, når politiet
rent faktisk har en konkret straffesag, og ved en tilfældighed opdager ikke-registrerede kameraer i
f.eks. en trælast.
Der kan opstå gnidninger, hvis man med den ene hånd ønsker at gøre brug af optagelser fra
pågældende trælast, og på den anden side potentielt gør det strafbart ikke at lade sig registrere i
første omgang.
Vi vil opfordre til og støtte op om kampagner, der har til hensigt at få ikke-registrerede private og
virksomheder til at lade sig POLCAM-registrere.
Vi opfordrer samtidig til, at myndighederne fortsat yder særdeles god service, således at store
kæder med 50-10 butikker f.eks kan indsende en samlet butiksoversigt med overvågningskameraer
i drift til indregistrering i POLCAM.
Med venlig hilsen
Danske Byggecentre
Palle Thomsen
Adm. direktør
Justitsministeriet - Databeskyttelseskontoret/Strafferetskon-
toret
Vester Voldgade 113
1552 København V
Tlf.: 33 38 90 00
CVR 16834017
da@da.dk
da.dk
Høringssvar om udkast til lovforslag om ændring af lov
om tv-overvågning og retsplejeloven
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har den 18. december 2019 modtaget
høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om tv-overvågning
(Styrkelse af trygheden og sikkerheden, herunder udvidelse af adgangen
til tv-overvågning for private og offentlige myndigheder samt obligato-
risk registrering af tv-overvågning) og udkast til lov om ændring af rets-
plejeloven (Politiets overtagelse af tv-overvågning)
Generelt
DA har ikke generelle bemærkninger til lovforslagene, hvorved regerin-
gen søger at øge trygheden i samfundet via udvidelse af adgangen til tv-
overvågning, som i det væsentlige ikke berører forholdet mellem arbejds-
givere og ansatte. DA har alene forholdt sig til de elementer i lovforsla-
gene, der er relevante for virksomheder som arbejdsgivere.
DA har valgt at afgive høringssvar om begge lovudkast i et samlet svar.
Udkast til lovforslag om ændring af lov om tv-overvågning
DA oplever en juridisk usikkerhed om adgangen til at optage lyd i forbin-
delse med tv-overvågning. Optagning af lyd reguleres således af straffe-
loven, databeskyttelsesreglerne, ligesom tv-overvågningslovens § 4c om-
handler mulighed for videregivelse af både billed- og lydoptagelser.
Efter DA’s vurdering bør regeringen ved en ændring af tv-overvågnings-
loven samtidig tydeliggøre retstilstanden om tv-overvågning med lydop-
tagelse. En lydoptagelse kan f.eks. medvirke til identifikation af gernings-
manden eller godtgøre karakteren af en trussel, der bliver fremsat mod
personalet.
Efter lovforslagets § 2e skal private og offentlige myndigheder, der fore-
tager tv-overvågning af gade, plads eller lignende område, som benyttes
til almindelig færdsel, registrere overvågningen i politiets register
(POLCAM).
8. januar 2020
FLD
Dok ID: 153547
Side 2/2
Området for registreringspligten efter den nye foreslåede § 2e svarer ord-
mæssigt til den gældende tv-overvågningslovs § 1. Det kan efter DA’s op-
fattelse med fordel præciseres nærmere, hvilken tv-overvågning, der ud-
løser pligt til anmeldelse efter den nye § 2e. Præciseringen kan eksempel-
vis ske via indsættelse af en henvisning til de relevante bestemmelser i
loven (lovens §§ 2 – 2d) og redegørelse for om tv-overvågning, der ikke af
omfattes af tv-overvågningsloven, også omfattes af registreringspligten.
Der er et meget komplekst sammenspil mellem den danske lovgivning i
tv-overvågningsloven og datareguleringen i databeskyttelsesloven og
EU-lovgivningen. jf. også lovudkastets almindelige bemærkninger 2.1.1.6
og 3. DA skal opfordre til, at der i forbindelse med lovforslaget tages stil-
ling til om f.eks. EU-Domstolen afgørelse om tv-overvågning fra den 11.
december 2019 i sagen C-708/18 har betydning for de dataretlige betragt-
ninger i lovforslaget.
I lovforslaget nævnes det, at justitsministeriet i samarbejde med Datatil-
synet vil opdatere den gældende pjece om tv-overvågning, som er helt
tilbage fra 2008, hvorunder bl.a. om tv-overvågning af arbejdspladser. DA
opfordrer til, at arbejdsmarkedets parter deltager heri på samme vis som
arbejdsmarkedets parter deltog ved udarbejdelse af Datatilsynets vejled-
ning om databeskyttelse i forbindelse med ansættelsesforhold.
Udkast til lov om ændring af retsplejeloven
Efter dette lovforslag gives politiet hjemmel til i ekstraordinære situatio-
ner at overtage og benytte relevant tv-overvågning, der er opstillet af of-
fentlige myndigheder og private.
Efter DA’s opfattelse fremstår betydningen ikke entydigt i lovforslaget af,
at politiet ”overtager” optagelserne efter den foreslåede bestemmelse.
Lovforslaget kan bl.a. forstås således, at der er risiko for, at en arbejdsgiver
for den periode, hvor politiet har overtaget tv-overvågningen, endegyl-
digt mister sin adgang til optagelserne. DA finder, at det bør præciseres,
at en arbejdsgiver efter omstændighederne fortsat skal have adgang til
nødvendige optagelser fra denne periode til fortsat at kunne opfylde det
oprindelige formål med arbejdsgiverens tv-overvågningen.
Med venlig hilsen
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Flemming Dreesen
Deres ref.: 2019-7910-0026
De½
hls@danskerhverv.dk
HLS
Side 1/6
Justitsministeriet
Att.: Databeskyttelseskontoret
Cathrine Engsig Sørensen og Anders Lotterup
Slotsholmsgade 10
1216 København K
databeskyttelse@jm.dk og ces@jm.dk
8. januar 2020
Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om tv-overvågning (Styrkelse af
trygheden og sikkerheden, herunder udvidelse af adgangen til tv-overvågning for pri-
vate og offentlige myndigheder samt obligatorisk registrering af tv-overvågning)
Justitsministeriet har den 11. december 2019 udsendt forslag om ændring af lov om tv-overvåg-
ning. Dansk Erhverv har hertil følgende bemærkninger:
Generelle bemærkninger
Det fremsatte forslag ligner i det væsentligste det forslag, der blev fremsat i december 2018, hvorfor
Dansk Erhvervs kommentarer i det væsentligste vil være identiske med de kommentarer vi frem-
kom med i januar 2019.
Formålet med lovforslaget er at skabe tryghed og sikkerhed i det offentlige rum. Formålet er således
ikke at skabe tryghed og sikkerhed for butiksejere. Ikke desto mindre, giver en række af de foreslå-
ede lovændringerne også nogle øgede muligheder for, at erhvervsdrivende i højere grad kan an-
vende tv-overvågningen til at forebygge og opklare kriminalitet rettet mod erhvervsdrivende.
Imidlertid kommer en række af disse nye muligheder med en betragtelig omkostning, som for en
række virksomheder og boligforeninger mv. ikke vil stå mål med at opretholde eller etablere tv-
overvågningen af områder, der anvendes til almindelig færdsel. Kravet om, at kameraer der over-
våger områder med almindelig færdsel skal registreres og vedligeholdes i POLCAM vil kræve be-
tragtelige administrative og økonomiske ressourcer for erhvervslivet, såvel som for boligforeninger
mv. – ressourcer der ikke nødvendigvis står mål med at bibeholde eller etablere overvågningen af
disse områder. Dermed bliver de øgede muligheder, som der gives i dele af loven, illusoriske, som
følge af andre dele af loven, hvilket nok ikke har været hensigten.
POLCAM har en yderst begrænset værdi for detailhandlen ift. forebyggelse og opklaring af krimi-
nalitet mod detailhandelen. Registrering og vedligehold i og af POLCAM er derfor i det væsentligste
alene en byrde uden nogen form for gevinst for erhvervslivet.
Dansk Erhverv skal derfor opfordre til, at kravet om pligtmæssig registrering og vedligeholdelse af
kameraer i POLCAM ændres til en frivillig registrering i POLCAM.
Side 2/6
Med det fremsatte forslag til ændring i lov om tv-overvågning får erhvervsdrivende, der driver en-
groshandel, mulighed for at foretage tv-overvågning på lige fod med detailhandlen. Det giver na-
turligvis god mening at sidestille de to typer salgssteder, og det er en ændring, som Dansk Erhverv
har efterlyst, og som vi derfor støtter.
Endvidere bliver der i lov om tv-overvågning skabt en udvidet adgang til at foretage tv-overvågning,
og i den forbindelse bliver det også præciseret - og dermed skabt klarere rammer for - hvor private
lovligt kan foretage tv-overvågning. Det er positivt og har også været efterlyst af detailhandlen.
Dansk Erhverv ser samtidig frem til en opdatering af Datatilsynets pjece fra 2008 om tv-overvåg-
ning. Vi deltager meget gerne i arbejdet med udarbejdelsen af pjecen.
Vi skal i øvrigt bemærke, at detailhandlen oplever en udfordring i forhold til at videregive optagel-
ser til vagter, når der fx er sket et tyveri eller røveri i en butik. I den nuværende lov om tv-overvåg-
ning er muligheden for videregivelse af optagelser begrænset til fire tilfælde jf. lovens § 4 c stk. 1 og
2. I disse fire tilfælde indgår eksterne vagter ikke, hvilket begrænser anvendelsen af overvågningen
i forebyggende øjemed meget. Vi ved fra såvel butikkerne som politiet, at de fleste butikstyverier
sker på gågader og i butikscentre, hvor butikkerne ligger tæt, og hvor tyvene går fra butik til butik.
De samme steder er der typisk strøgvagter eller centervagter, der arbejder på tværs af butikkerne.
Her vil muligheden for at videregive optagelserne til vagterne være et uvurderligt værktøj til at fo-
rebygge yderligere kriminalitet. Der er derfor behov for, at Justitsministeriet afklarer, om dette kan
ske inden for den eksisterende lovgivning, og hvis dette ikke er tilfældet, sikre at der foretages en
lovændring.
Vi skal afslutte vores indledende og generelle bemærkninger med at bemærke, at der i den nuvæ-
rende lov om tv-overvågning er mulighed for at videregive billede- og lydoptagelser under nærmere
beskrevne vilkår. Vi savner dog, at det bliver klart præciseret – fx i en vejledning – hvordan og
hvornår det er tilladt at foretage lydoptagelser, idet der umiddelbart kun er ganske begrænsede
muligheder for at foretage lydoptagelser jf. straffelovens § 263, stk. 1, nr. 3. Muligheden for at fore-
bygge verbale trusler og senere dokumentere disse trusler kræver, at der er mulighed for at foretage
lydoptagelser
Specifikke bemærkninger
§1, nr. 1
Ændring i §2 i lov om tv-overvågning
Ingen bemærkninger
§1, nr. 2
Ændring i §2 stk. 1, nr. 3 i lov om tv-overvågning
Med ændringen tilsigtes en ligestilling af detail- og engrosvirksomheder, hvorfra der foregår salg
og udlevering af varer, hvilket er godt og rigtigt. For at lave en fuldstændig ensretning af tv-over-
vågningsmulighederne for de to virksomhedstyper, som ligner hinanden til forveksling, idet der
Side 3/6
alene er forskel i kundegruppen, men ikke i varesortimentet, så foreslår Dansk Erhverv, at det tillige
sikres, at også detailhandlen kan foretage overvågning af områder (fx en parkeringsplads), hvor der
ikke direkte foregår salg, men alene vareudlevering – fx i det tilfælde at vareudleveringen foregår
fra et lager, der ikke ligger i direkte tilknytning til salgsstedet.
§1, nr. 3 og 4
Ændring i §2 stk. 1, nr. 3, litra a i lov om tv-overvågning
Der er tale om en præcisering af lovteksten og ikke en ændring af retstilstanden. Præciseringen gør
det mere klart, hvor der må foretages overvågning, hvilket er positivt.
§1, nr. 5
Ændring i §2 stk. 1, nr. 3, litra b i lov om tv-overvågning
Fjernelsen af afstandskravet, når private foretager tv-overvågning af området ved egne indgange
og facader er positivt. Afgræsningen overfor, at der ikke må overvåges ind i private hjem eller andre
private områder, er klar og fornuftig.
§1, nr. 6 og 9
Ændring i §2 stk. 1 i lov om tv-overvågning
Med bestemmelsen etableres en mulighed for administrativt at udvide adgangen for hvilke aktører,
der må foretage overvågning af områder, der benyttes til almindelig færdsel. Det er positivt og giver
en større fleksibilitet ift. et aktuelt trusselsbillede.
§1, nr. 7
Ændring i §2 i lov om tv-overvågning
Med bestemmelsen etableres en mulighed for at politiet administrativt – efter ansøgning – kan give
private mulighed for at foretage overvågning af områder der benyttes til almindelig færdsel. Det er
positivt og giver en større fleksibilitet ift. et aktuelt trusselsbillede.
§1, nr. 8
Ændring i §2 i lov om tv-overvågning
Ingen bemærkninger
§1, nr. 10
Ændring i §2 – ny §2e – i lov om tv-overvågning
Lovforslagets nye §2e indfører en pligt til at foretage registrering i POLCAM, hvis man har et ka-
mera, der overvåger områder, der benyttes til almindelig færdsel. Der skal ligeledes foretages regi-
streringer, hvis der foretages væsentlige ændringer af tv-overvågningen – hvilket alene kan forstås,
som når overvågningen fjernes helt.
Som nævnt ovenfor under de generelle bemærkninger er der her tale om en ikke ubetydelig admi-
nistrativ og økonomisk byrde for såvel private erhvervsdrivende, som boligorganisationer og of-
fentlige myndigheder mfl. Når der i bemærkninger til lovforslaget fremgår, at loven ikke har øko-
nomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv., er dette således ikke korrekt.
Side 4/6
For det første skal alle butikker mfl. gennemgå samtlige af deres lokationer for at afdække, om de
har kameraer opsat udendørs, hvis ikke det allerede er noget, de har registreret andet steds. Der-
næst skal det undersøges, om kameraet er i funktion og om det overvåger områder, der benyttes til
almindelig færdsel. For så vidt angår den sidste del, så har en del virksomheder opsat kameraer,
som i princippet kan overvåge områder der benyttes til almindelig færdsel, men som ikke gør det,
da området er sløret i kamera/optagelses-indstillingerne.
Hvis ikke der er opsat kameraer udendørs, der overvåger områder hvor der er almindelig færdsel,
skal det undersøges, om der er kameraer indendørs, der overvåger områder hvor der almindelig
færdsel, fx gennem en dør eller en rude. Først derefter er det afklaret, om der er kameraer, som er
relevante eller ikke er relevant at registrere. Men så opstår spørgsmålet: Hvis kameraet 95% over-
våger privat område og 5% overvåger område hvor der er almindelig færdsel – skal det så registre-
res? Butikken vil i et sådant tilfælde vælge at dreje kameraet, så der ikke skal anvendes ressourcer
på at registrere og vedligeholde en registrering i POLCAM. Dermed går politiet potentielt glip af
god og brugbar overvågning, som vi fx så ifm. terrorangrebet på Krudttønden, hvor det i mange
tilfælde netop var brug af optagelser fra kameraer inde i butikken, der tilfældigvis fik lidt af gaden
med på optagelsen, som blev anvendt ved efterforskningen. Sådanne optagelser må vi formode, at
der i fremtiden ikke vil være adgang til, da butikken i sådanne tilfælde ikke har noget incitament til
at overvåge udendørsområdet og dermed være forpligtet til at foretage registrering i POLCAM. Og
skulle en butik utilsigtet have overvåget et område, hvor der er almindelig færdsel, vil butikken
være tilbageholdende med at oplyse om optagelserne til politiet, når konsekvensen vil være, at bu-
tikken får en bøde for ikke at have registreret kameraet i POLCAM.
Dansk Erhverv har stor forståelse for politiets behov for nemt at få adgang til, hvilke steder der er
overvågning, Derfor deltog vi også via Crimestat aktivt i Rigspolitiets arbejde med pilotprojektet
vedrørende kameraregisteret i København. Men da det økonomiske og administrative besvær der
er for private i at indberette til POLCAM og vedligeholde POLCAM ikke nødvendigvis i alle tilfælde
står mål med effekten af at have opsat kameraer, der foretager overvågning af områder, hvor der er
almindelig færdsel, så skal Dansk Erhverv derfor opfordre til, at det fastholdes, at private ikke pligt-
mæssigt skal foretage registrering i POLCAM, men at der fortsat er mulighed for at foretage en
frivillig registrering.
Hvis Folketinget mod forventning fastholder den tunge administrative pligt for private og offentlige
myndigheder til at foretage registrering og vedligeholdelse i POLCAM, skal Dansk Erhverv opfordre
til:
- at der som minimum oprettes en markant nemmere adgang til at foretage registreringer,
end der i dag er tilgængeligt i POLCAM, hvor der skal logges ind med NEM-ID og der alene
kan registreres ét kamera/én lokation ad gangen. Der skal være en nem adgang, til at fore-
tage upload at samtlige lokationer fx via et excelark.
- at virksomheder der anvender Dansk Erhvervs kriminalitetsstatistiksystem Crimestat, skal
kunne nøjes med at foretage registreringer i Crimestat, hvor politiet så enten selv kan
trække en excelfil med alle registreringerne eller kan få tilsendt en fil fra Dansk Erhverv.
Dette svarer til den metode Dansk Erhverv i dag anvender i samarbejdet med Rigspolitiet
om brug af data om kameraer. Dansk Erhverv har løbende sendt excel-filer til Rigspolitiet
Side 5/6
med butikkernes registreringer af kameraer og har også leveret den primære data til brug
for politiets pilotprojekt omkring kameraregistret. Der er derfor fin evidens for, at den me-
tode fungerer for såvel butikkerne, som politiet.
§1, nr. 11
Ændring i §3, stk. 2 i lov om tv-overvågning
Ingen bemærkninger
§1, nr. 12
Ændring i § 4 c, stk. 5, 1. pkt. i lov om tv-overvågning
Med ændringen udvides de situationer, hvor en erhvervsdrivende må opbevare optagelserne i mere
end 30 dage, til at omfatte den situation, hvor der er indgivet anmeldelse til politiet for et strafbart
forhold. Selvom det er positivt, at erhvervsdrivende med forslaget får en udvidet mulighed for at
opbevare optagelser længere end de 30 dage, ser vi hellere, at politiet hurtigst muligt får udviklet
et it-system, hvortil erhvervsdrivende kan uploade optagelser, således at optagelserne hurtigst mu-
ligt kommer i politiets besiddelse, og således at bevissikringen ikke beror på den enkelte erhvervs-
drivendes forhold. Det er i øvrigt uklart, om der skal være tale om en strafbar handling rettet mod
butikken eller der også kan være tale om strafbar handling fx mellem to kunder, eller fx i form af
pinkodeafluring. Der er derudover uklart, hvem der skal foretage anmeldelsen. Er det afgørende,
at det er butikken der har foretaget anmeldelsen? Det skal i øvrigt bemærkes, at en udvidet adgang
til at opbevare optagelserne ikke nødvendigvis gør, at optagelserne reelt bliver opbevaret i længere
tid, da det er omkostningstungt at opbevare så store mængder data, hvilket derfor endnu engang
leder os til at opfordre til, at der hurtigst muligt bliver etableret en mulighed for, at erhvervsdri-
vende mfl. kan overdrage videooptagelser mv til politiet via en upload-mulighed til server e.l.
§1, nr. 13
Ændring i § 4d, stk. 1 i lov om tv-overvågning
Ingen bemærkninger
§1, nr. 14
Ændring i § 5, stk. 1 i lov om tv-overvågning
Det står fortsat erhvervsdrivende frit for at montere tv-overvågning. Etablering og vedligeholdelse
er dog omkostningstungt og butikken skal derfor løbende vurdere om opsætningen af overvågnin-
gen står mål med de omkostninger, der er ved overvågningen. Et tvangsmæssigt krav om registre-
ring af kameraer og løbende vedligeholdelse af et kameraregister, sammenholdt med en bødestraf
for ikke at foretage registreringen og vedligeholdelsen vil få en række erhvervsdrivende til at
genoverveje opsætningen af kameraer, der overvåger områder med almindelig færdsel. Incitamen-
tet til at informere politiet om brugbart videomateriale er stærkt reduceret, når politiet samtidig
med at få overleveret materialet også udsteder en bøde til butikken for at have glemt at registrere
kameraet. Dansk Erhverv skal derfor opfordre til, at bestemmelsen udgår.
§2, stk. 1 og 2
Ikrafttrædelsestidspunktet virker fornuftigt, men en frist på 14 dage efter ikrafttrædelsen til at få
samtlige relevante kameraer registreret er urealistisk, jf. også vores bemærkninger ovenfor om kra-
vene til registeret. Vi skal derfor gentage vores opfordring om at gøre registreringen i registret
Side 6/6
frivilligt, og hvis ikke dette imødekommes, så som minimum at sikre, at der laves en indgang til
registret, hvor det er nemt og hurtigt at foretage registreringerne, fx via Crimestat, for dem der
benytter dette. Uanset om der laves en nemmere løsning til registreringen, så er en frist på 14 dage
utilstrækkelig til afklaring af, hvilke kameraer der skal registreres og til dernæst at foretage regi-
streringen, jf. også her vores bemærkninger ovenfor. Vi skal derfor anbefale, at fristen – hvis kravet
fastholdes – sættes til 31. december 2020.
Dansk Erhverv står til rådighed for spørgsmål og uddybning af ovenstående.
Med venlig hilsen
Henrik Lundgaard Sedenmark
Chefkonsulent
Høringssvar om udkast til lovforslag om ændring af lov om tv-
overvågning og retsplejeloven
Dansk Industri (DI) modtog d. 18. december 2019 høring over udkast til lovforslag om
ændring af lov om tv-overvågning (Styrkelse af trygheden og sikkerheden, herunder
udvidelse af adgangen til tv-overvågning for private og offentlige myndigheder samt
obligatorisk registrering af tv-overvågning) og udkast til lov om ændring af retsplejeloven
(Politiets overtagelse af tv-overvågning).
DI vælger at afgive høringssvar til begge lovudkast i ét samlet svar.
Generelt
DI har forholdt sig til de elementer i lovforslaget, som er relevante for virksomheder, og
DI noterer sig, at lovforslagene, som skal øge trygheden i samfundet via udvidelse af
adgangen til tv-overvågning, i det væsentligste gør det muligt for flere private
virksomheder at foretage tv-overvågning.
Udkast til lovforslag om ændring af lov om tv-overvågning
Efter DI’s vurdering bør en ændring af tv-overvågningsloven præcisere i hvilket omfang
private virksomheder skal stille ressourcer til rådighed for politiet ved opklaring af
kriminalitet i forbindelse med gennemgang af optagelser, som det henføres til i
lovforslaget. Private bærer foruden også omkostningen ved opsættelse af kameraet, og
det vil yderligere være en omkostning at skulle afsætte ressourcer til hjælp for politiet.
Baggrunden her er, at der er et behov for at præcisere reglerne for tv-overvågning, som
vil skabe klare rammer for, hvornår private virksomheder lovligt kan foretage
overvågning, hvilket DI støtter. Herunder støtter DI, at anvendelsesområdet for
kriminalitetsbekæmpelse ligeledes dækker engrosvirksomheders mulighed for at
foretage tv-overvågning af egne indgange og facader samt arealer i tilknytning hertil. Det
bør i den forbindelse præciseres, hvad der forstås ved egne indgange og facader, og
eventuelt rækkeviden af denne eller en konkret vejledning til vurderingen af rækkeviden,
jf. tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra a.
DI opfordre til, at Justitsministeriet tager stilling til, hvorvidt EU-domstolens dom af 11.
december 2019 i sag C-708/18 kan have betydning for lovforslags databeskyttelsesretlige
konklusioner.
Att:
Justitsministeriet –
Databeskyttelseskontoret/Strafferetskontoret
8. januar 2020
Herudover er det efter DI’s opfattelse vigtigt at en ændring af tv-overvågningsloven
samtidig præciserer, hvilke muligheder der gør det muligt at foretage tv-overvågning
med lydoptagelse. En lydoptagelse kan være med til at statuere karakteren af en evt.
trussel, der bliver fremsat overfor personalet eller andre kunder, samt den kan lægge flere
beviser til grund i efterforskningen. Hvorvidt der kan foretages lydoptagelse i forbindelse
med tv-overvågning har været en problemstilling for private, som DI gerne ser bliver
præciseret f.eks. henset til tv-overvågningslovens § 4c, der henviser til
videregivelsesadgang af både billed- og lydoptagelser.
DI ser positivt på, at det af lovforslaget fremgår, at Justitsministeriet i samarbejde med
Datatilsynet vil opdatere den nugældende pjece om tv-overvågning, fra 2008, og således
fra før databeskyttelsesforordningens ikrafttræden i 2018. DI opfordrer, at
arbejdsmarkeds parter deltager i udarbejdelsen af denne vejledning.
DI står uforstående overfor lovforslagets pkt. 4 og 5 på s. 40, hvor det angives at have
udgifter for det offentlige, men ikke for erhvervslivets aktører. DI anfører, at udgiften for
offentlige og private i højere grad må være de samme ift. opsætning og administration.
For så vidt angår pkt. 6 på s. 40, så DI det gerne præciseret i hvilket omfang både det
offentlige og det private skal løfte deres oplysningspligt over for den registrerede, og i
hvilke tilfælde tv-overvågning af en registreret vil være anset som en direkte (artikel 13)
eller indirekte (artikel 14) indsamling af personoplysninger. Hertil bør det præciseres
hvorledes aktørerne i praksis løfter deres oplysningspligt over for den registrerede, også
set i relation til at lovforslaget åbner op for muligheden for at overvåge brede arealer.
DI ønsker således præciseret, hvorledes dataansvarlige overholder denne pligt i åbne
offentlige områder.
Udkast til lov om ændring af retsplejeloven
DI opfordrer til, at der foretages en præcisering af, hvad der forstås ved, at politiet
overtager optagelser. Det bør præciseres, at virksomheden efter omstændighederne, alt
andet lige, beholder adgang til optagelserne, for fortsat at kunne opfylde de eventuelle
eksterne formål, hvortil oplysningerne blev indsamlet.
Det bør præciseres, i hvilket omfang private skal stille ressourcer til rådighed for politiet
ved opklaring af kriminalitet i forbindelse med gennemgang af optagelser, som det
henføres til i lovforslaget. Private bærer foruden også omkostningen ved opsættelse af
kameraet, og det vil yderligere være en omkostning at skulle afsætte ressourcer til hjælp
til politiet.
Det bør endeligt præciseres, at Politiet i forbindelse med overtagelse af videooptagelser
vil blive anset som dataansvarlig, jf. databeskyttelsesforordningen artikel 4, stk. 7.
Med venlig hilsen
Dansk Industri
Malene Dall Sørensen
DANSK TOLD & SKATTEFORBUND
JERNBANEGADE 4, 2.TH. - 1608 KØBENHAVN K
TELEFON 35 26 34 60 . TELEFAX 35 26 34 66 . DTS@DTS.DK . WWW.DTS.DK
Vedrørende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om tv-overvågning
(Styrkelse af trygheden og sikkerheden, herunder udvidelse af adgangen til tv-
overvågning for private og offentlige myndigheder samt obligatorisk registrering
af tv-overvågning)
Dansk Told & Skatteforbunds Toldudvalg er ikke på høringslisten til ovennævnte æn-
dring af lovforslag, men ønsker alligevel at komme med kommentarer hertil, idet udval-
get som udgangspunkt støtter op om forslaget.
Det fremgår af udkastet til ændring af lov om tv-overvågning § 3 a. (vist nedenfor), at
skiltningen med tv-overvågning ikke gælder for ”politiet eller kriminalforsorgen, eller
med henblik på beskyttelse af militære anlæg.”
Toldudvalget skal i den forbindelse gøre Justitsministeriet opmærksom på, at der fore-
går et arbejde (ønske) om at give Toldstyrelsen mulighed for at tv-overvåge i havne,
togstationer, lufthavne, og hvor det ellers giver mening for en optimal løsning af Told-
opgaven, og vi henstiller derfor til at man også får skrevet Toldstyrelsen (Skatteforvalt-
ningen) ind i lovteksten.
Tv-overvågning er et værktøj, som kan benyttes ved bekæmpelse af narkobekæmpelse
m.v.
Lov om ændring af lov om tv-overvågning er som følger:
” § 3 a. Offentlige myndigheder, der foretager tv-overvågning af steder eller lokaler,
hvortil der er almindelig adgang, eller af arbejdspladser, skal ved skiltning eller på an-
den tydelig måde give oplysning herom.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke tv-overvågning, som forestås af politiet eller kriminalfor-
sorgen, eller med henblik på beskyttelse af militære anlæg.”
Justitsministeriet
Att. Anders Lotterup
Vedr. Sags nr. 2019-7910-0026
databeskyttelse@jm.dk og ces@jm.dk
7. januar 2020
Dansk Told & Skatteforbund
TOLDUDVALGET
- 2 -
Har I spørgsmål mv. kan I kontakte formand for Dansk Told & Skatteforbunds Toldud-
valg, Kim Andersen, på telefon 25 42 03 28 eller mail kim.k.andersen@toldsst.dk.
Med venlig hilsen
Jan Nørner
Faglig sekretær
J.nr. 2019-11-0326
Dok.nr. 162821
Sagsbehandler
Andreas Droob
Kristensen
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
T 3319 3200
dt@datatilsynet.dk
datatilsynet.dk
CVR 11883729
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Danmark
Høring over udkast til forslag om ændring af lov om tv-overvågning
(Styrkelse af trygheden og sikkerheden, herunder udvidelse af
adgang til tv-overvågning for private og offentlige myndigheder samt
obligatorisk registrering af tv-overvågning)
Ved brev af 11. december 2019 har Justitsministeriet anmodet om Datatilsynets eventuelle
bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag senest den 8. januar 2020.
Datatilsynet har følgende bemærkninger til udkastet til lovforslag:
1. Generelle bemærkninger
1.1. Af pkt. 1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår det, at lovforslagets for-
mål er at følge op på de initiativer i trygheds- og sikkerhedspakken, der omhandler øget mu-
lighed for overvågning. Lovforslaget indeholder således forslag om, at private, kommuner og
andre offentlige myndigheder skal have udvidede muligheder for at foretage tv-overvågning.
Derudover indfører lovforslaget en pligt til registrering af tv-overvågning (POLCAM).
1.2. Datatilsynet har tidligere afgivet bemærkninger til udkast til lovforslag i forbindelse med
de lovændringer, der i årenes løb har været fremsat, behandlet og senere vedtaget i Folketin-
get, og som indtil nu har udgjort grundlaget for de regler om tv-overvågning der har været gæl-
dende i Danmark.
Endvidere har Datatilsynet i forskellige sammenhænge haft mulighed for at udtale sig om ud-
kast til lovforslag og bekendtgørelser mv., hvor øget overvågning af et betydeligt antal fysiske
personer har stået over for hensynet til at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge kri-
minalitet og terrorhandlinger. Det gælder f.eks. udkastet til lovforslaget om indsamling, anven-
delse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven) og bekendtgørelsen om po-
litiets anvendelse af automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG).
1.3. Selv om Datatilsynet naturligvis anerkender de saglige formål, der ligger til grund for det
foreliggende udkastet til lovforslag om ændring af lov om tv-overvågning, så er det et kende-
tegn ved alle Datatilsynets udtalelser på dette område – og nærværende udtalelse er ingen
undtagelse – at tilsynet finder, at de forskellige udkast til lovforslag og bekendtgørelser mv.
alle rejser væsentlige spørgsmål i relation til databeskyttelse.
8. januar 2020
Side 2 af 6
Dette hænger sammen med, at der allerede under de nuværende tv-overvågningsregler sker
– en ikke ubetydelig – indsamling, behandling og opbevaring af store mængder oplysninger
om fysiske personer. De videre rammer for behandlinger af personoplysninger der foreslås i
det foreliggende udkast til lovforslag, vil markant øge antallet af registrerede og antallet af re-
gistreringer, hvilket afspejles i de risici der er for de fysiske personers rettigheder.
Det er derfor Datatilsynets opfattelse, at en så omfattende indsamling og efterfølgende be-
handling af personoplysninger øger risikoen for konkrete og ikke-proportionelle indgreb i pri-
vatlivets fred, f.eks. i form af en nærmere kortlægning af enkeltpersoners færden. Herudover
ser Datatilsynet en forøget risikoprofil for yderligere behandling af oplysningerne uden hjem-
mel, samt for hændelig og ulovlig videregivelse af, adgang til eller tab af disse. Der er således
ved det foreliggende udkast til lovforslag en betydelig risiko for, at de registreredes mulighe-
der for at varetage deres rettigheder vanskeliggøres ved krydsende registreringer hos en fler-
hed af dataansvarlige, særligt der hvor de overvågede arealer dækkes af tv-overvågning fore-
taget af flere dataansvarlige.
Sammenfattende er det Datatilsynets vurdering, at dette lovforslag kun bør gennemføres, hvis
vægtige samfundsmæssige hensyn taler derfor. Det er således – i sidste ende – en politisk
vurdering, om de samfundsmæssige hensyn, som forslaget tilsigter at varetage, har en sådan
helt særlig karakter, at lovforslaget skal gennemføres i sin nuværende form.
2. Konkrete bemærkninger
2.1. Udvidet adgang til tv-overvågning af arealer, som benyttes til almindelig færdsel
Det fremgår af § 1, nr. 5, i udkastet til lovforslag, at tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, li-
tra b, om visse erhvervsdrivendes adgang til at foretage tv-overvågning, foreslås ændret såle-
des, at forbuddet i tv-overvågningslovens § 1 ikke gælder arealer, som ligger i tilknytning til el-
ler i forlængelse af egne indgange og facader, når tv-overvågningen er nødvendig af hensyn
til kriminalitetsbekæmpelse.
For kommunale myndigheder foreslås det i udkastets § 1, nr. 10, at der indsættes en ny be-
stemmelse i tv-overvågningsloven, hvorefter en kommunalbestyrelse efter drøftelse med po-
litidirektøren med henblik på at fremme trygheden kan foretage tv-overvågning af gade, vej,
plads eller lignende områder, som benyttes til almindelig færdsel, og som ligger i tilknytning til
eller i forlængelse af en restaurationsvirksomhed. Endvidere forslås der indsat en bestem-
melse, der giver offentlige myndigheder adgang til at foretage tv-overvågning af arealer, som
ligger i tilknytning til eller i forlængelse af egne bygningers indgange og facader, når tv-over-
vågning er nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.
Det fremgår af de specielle bemærkninger til § 1, nr. 5 og nr. 10, i udkastet til lovforslag, at be-
stemmelserne giver mulighed for, at der kan foretages tv-overvågning ned ad en gade, vej,
plads eller lignende område, som benyttes til almindelig færdsel, selvom der i princippet vil
være tale om flere hundrede meter. Endvidere følger det, at dette primært begrænses af, at
der ikke tv-overvåges ind i private hjem eller andre private områder.
Datatilsynet finder det generelt betænkeligt, at lovforslaget giver mulighed for at øge den af-
stand, som en dataansvarlig kan foretage tv-overvågning på, jf. også pkt. 1 ovenfor. En udvi-
delse af de overvågede arealer og over afstande på op til flere hundrede meter, er en markant
forøgelse i forhold til de gældende regler. Dette vil medføre overvågning af endnu flere almin-
delige borgere, der færdes på frit tilgængelige områder med almindelig færdsel. Dette gælder
Side 3 af 6
især på steder, hvor flere nærtliggende dataansvarlige – f.eks. i og omkring en gågade – fore-
tager tv-overvågning af samme arealer.
Generelt er det Datatilsynets vurdering, at det bør tydeliggøres i bemærkningerne i udkastet
til lovforslag, hvilke proportionalitetsbetragtninger forslaget generelt bygger på, ligesom tilsy-
net skal anbefale, at det tydeliggøres i de specielle bemærkninger til bestemmelserne, at den
dataansvarlige i hvert enkelt tilfælde konkret skal vurdere, om tv-overvågningen kan ske inden
for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 5, herunder særligt artikel 5, stk. 1, li-
tra c.
I det omfang, at de foreslåede bestemmelser, eller dele heraf, jf. databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 23, skal betragtes som lovgivningsmæssige foranstaltninger, der begrænser ræk-
kevidden af forpligtelser i artikel 5, skal Datatilsynet endvidere opfordre til, at lovforslaget – en-
ten direkte i lovteksten eller i bemærkningerne – berører de hensyn, der følger af artikel 23,
stk. 2, litra a – h.
2.2. Nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse
Som nævnet ovenfor under pkt. 2.1., foreslås tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra b,
ændret, således at visse erhvervsdrivende kan foretage tv-overvågning af arealer, som ligger
i tilknytning til eller i forlængelse af egne indgange og facader, når tv-overvågningen er nød-
vendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse. Det foreslås tillige, at kommunale myndigheder
efter den nye § 2 d ligeledes kan foretage tv-overvågning af arealer, som ligger i tilknytning til
eller i forlængelse af egne indgange og facader, når tv-overvågningen er nødvendig af hen-
syn til kriminalitetsbekæmpelse.
Det fremgår af de specielle bemærkninger til § 1, nr. 5, at:
”Der gøres med den foreslåede ændring af bestemmelsen op med det tidligere
krav om, at tv-overvågningen skal være klart nødvendig af hensyn til krimina-
litetsbekæmpelse. Det indebærer, at den erhvervsdrivende må foretage en
konkret vurdering af, hvorvidt et hensyn til at forebygge og opklare kriminalitet
gør det nødvendigt (og således ikke klart nødvendigt) at foretage tv-overvåg-
ning af de arealer, som ligger i tilknytning til eller i forlængelse af egne ind-
gange og facader. Det er således fremover muligt at foretage tv-overvågning
blot der er en vis sandsynlighed for, at der kan blive begået kriminalitet rela-
teret til den erhvervsdrivendes virksomhed. Hensigten er således at give vide
muligheder for at foretage tv-overvågning af det offentlige rum, da tv-overvåg-
ning som redskab kan være meget effektivt i forbindelse med opklaring af kri-
minalitet.”
Efter Datatilsynet opfattelse vil det hjælpe de dataansvarlige, når de skal vurdere, hvorvidt tv-
overvågningen er i overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige principper i databeskyt-
telsesforordningens artikel 5, stk. 1, hvis det i bemærkningerne til lovforslaget nærmere præ-
ciseres, hvad der udgør en ”vis sandsynlighed” og ”kriminalitet relateret til den erhvervsdriven-
des virksomhed”.
2.3. Skiltningskrav mv.
Datatilsynet bemærker, at det kan indebære visse udfordringer for dataansvarlige, der iværk-
sætter tv-overvågning efter de foreslåede bestemmelser, at iagttage kravet om skiltning i tv-
overvågningslovens § 3 og § 3 a, f.eks. hvis den dataansvarlige tv-overvåger flere hundrede
meter ned ad en vej, gade eller plads.
Side 4 af 6
Den dataansvarlige vil i sådanne tilfælde skulle skilte tydeligt ved det sted, hvor den data-
ansvarliges tv-overvågning begynder, hvilket kan være flere hundrede meter fra den data-
ansvarliges ejendom eller forretningssted, ligesom det område, som den dataansvarlige tv-
overvåger, kan være sammenfaldende med steder med områder, der tv-overvåges af en an-
den dataansvarlig.
Det kan endvidere have som konsekvens, at det bliver utydeligt for den registrerede, hvor,
hvornår og af hvem vedkommende tv-overvåges på et givent sted. Denne manglende gen-
nemsigtighed, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra a, kan indebære, at den
registrerede vanskeligt kan gennemskue behandlingen, herunder besværliggøre hvordan den
pågældende kan udøve sine rettigheder efter databeskyttelsesforordningen.
2.4. Udvidet adgang til opbevaring af tv-optagelser
Datatilsynet har noteret, at det i § 1, nr. 12, i udkastet til lovforslag foreslås at udvide området
i tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 5, således, at der gives mulighed for, at billed- og lydopta-
gelser med personoplysninger, der optages i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitets-
forebyggende øjemed, også kan opbevares i et længere tidsrum end nævnt i lovens § 4c, stk.
4, hvis det er nødvendigt af hensyn til en indgivet anmeldelse om strafbart forhold.
Det er Datatilsynets umiddelbare opfattelse, at der også med den nugældende udformning af
reglerne kan opbevares optagelser i en længere periode end 30 dage, hvis det er nødvendigt
af hensyn til en indgivet anmeldelse om strafbart forhold.
Datatilsynet skal således alene opfordre til, at det i forarbejderne præciseres, at optagelserne
skal slettes, når overdragelsen af optagelserne til politiet har fundet sted.
2.5. Udnyttelse af det nationale råderum
I pkt. 3 i de almindelige bemærkninger i udkastet til lovforslag om forholdet til databeskyttel-
sesforordningen og databeskyttelsesloven anføres det, at der med lovforslaget indføres natio-
nale særregler for behandling af ikke-følsomme oplysninger og personoplysninger om straf-
bare forhold.
Justitsministeriet har i den forbindelse henvist til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.
2 og 3, om muligheden for at opretholde og indføre mere specifikke bestemmelser for at til-
passe anvendelsen i forbindelse med artikel 6, stk. 1, litra c og e, vedrørende behandling på
baggrund af en retlig forpligtelse eller i samfundets interesse.
Det fremgår i den forbindelse af udkastet til lovforslag bl.a. at:
”I den forbindelse bemærkes det, at for så vidt angår lovforslagets bestem-
melser og behandlingen af ikke-følsomme personoplysninger i medfør heraf,
er det vurderingen, at der med lovforslaget er hjemmel hertil i databeskyttel-
sesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, idet behandling af personoplysnin-
ger efter lovforslaget vil være nødvendig af hensyn til opgaver i samfundets
interesse, jf. betænkning nr. 1565, del I – bind 1, side 169. I sådanne tilfælde
vil det således alene være relevant at vurdere, om den nationale bestem-
melse i tv-overvågningsloven er opfyldt.
For så vidt angår lovforslagets bestemmelser og behandlingen af særlige ka-
tegori er af personoplysninger, er det vurderingen, at der med lovforslaget er
hjemmel hertil, idet behandling af personoplysninger efter lovforslaget vil
være nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser, jf. databeskyt-
telsesforordningens artikel 9, stk. 1, litra g. Lovforslaget vurderes endvidere
at sikre passende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den regi-
Side 5 af 6
streredes grundlæggende rettigheder og interesser, jf. betænkning nr. 1565,
del I – bind 1, side 218. I sådanne tilfælde vil det således alene være rele-
vant at vurdere, om den nationale bestemmelse i tv-overvågningsloven er
opfyldt.
For så vidt angår lovforslaget og behandlingen af personoplysninger om
strafbare forhold i medfør heraf og overensstemmelse med databeskyttel-
sesforordningens artikel 10, er det vurderingen, at loven efter vedtagelse af
lovforslaget vil udgøre hjemmel i national ret til behandling af personoplys-
ningerne. Med lovforslaget vil der endvidere gives passende garantier for re-
gistreredes rettigheder og frihedsrettigheder. I sådanne tilfælde vil det såle-
des alene være relevant at vurdere, om den nationale bestemmelse i tv-over-
vågningsloven er opfyldt.”
Datatilsynet bemærker hertil, at det kunne synes som om, at bemærkningerne til lovforslaget
– ikke til fulde – har implementeret den ændring, som Datatilsynets nyhed af 7. november 2019
omhandler. Tilsynet skal opfordre til, at lovbemærkningerne dette sted i udkastet til lovforsla-
get tilrettes i overensstemmelse med sondringen mellem behandlingshjemmel og undtagelse
til et behandlingsforbud.
Datatilsynet kan i øvrigt tilslutte sig de konkrete henvisninger til betænkning 1565/2017. Det
skal dog bemærkes, at den pågældende vurdering efter den nationale lovgivnings regel kræ-
ver, at databeskyttelsesforordningens øvrige regler overholdes.
Datatilsynet bemærker, at hvis der sker en begrænsning i de registreredes rettigheder jf. da-
tabeskyttelsesforordningens artikel 23, stk. 1, skal der som minimum i loven tages stilling til de
områder, der beskrives i artikel 23, stk. 2, litra a-h.
2.6. Forudgående kontrol
Udkastet til lovforslaget indeholder i § 1, nr. 7, et forslag om at indsætte en bestemmelse, hvor-
efter private efter ansøgning til politiet i særlige tilfælde kan gives tilladelse til i nærmere be-
stemt omfang at foretage tv-overvågning. Endvidere foreslås det i bestemmelsen, at tilladelse
gives for højst 5 år ad gangen, og at tilladelsen kan være underlagt vilkår.
Det fremgår af de specielle bemærkninger, at bestemmelsen skal have et snævert anvendel-
sesområde og kun vil kunne bringes i anvendelse, når tv-overvågningen er nødvendig for at
imødegå en sikkerhedstrussel. Det fremgår yderligere, at politiet i forbindelse med en tilladelse
vil skulle angive, hvilke områder der lovligt kan tv-overvåges, og at tilladelsen skal sikre, at det
databeskyttelsesretlige proportionalitetsprincip overholdes, således at der ikke tv-overvåges i
videre omfang end nødvendigt.
For så vidt angår fastsættelse af nærmere vilkår for tv-overvågning efter den foreslåede be-
stemmelse, angives det i bemærkningerne til bestemmelsen, at der kan fastsættes vilkår om
slettefrist, fysisk adgang til lokaler, hvor overvågningen kan tilgås mv., når politiet skønner det
relevant.
Det står ikke Datatilsynet klart, om der med tilladelsesordningen er tiltænkt en forudgående
kontrol af den behandling af personoplysninger, som vil finde sted i forbindelse med tv-over-
vågningen, jf. i den forbindelse databeskyttelsesforordningens artikel 36, stk. 5.
2.7. Datatilsynets kompetence mv.
Datatilsynet skal bemærke, at tilsynet i overensstemmelse med databeskyttelsesforordnin-
gens kapitel VI og VII fører tilsyn med enhver behandling, der omfattes af databeskyttelseslo-
Side 6 af 6
ven, databeskyttelsesforordningen og anden lovgivning, som ligger inden for rammerne for
særregler om behandling af personoplysninger, jf. databeskyttelseslovens § 27.
Datatilsynet henstiller, at tilsynets kompetence – i forhold til den godkendelseskompetence der
med udkastet til lovforslag placeres hos politiet – præciseres og tydeliggøres i tv-overvåg-
ningsloven eller i bemærkningerne til lovforslaget.
3. Konsekvensanalyse
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 35, stk. 1, har den dataansvarlige pligt til at fore-
tage en konsekvensanalyse i tilfælde, hvor en type behandling, navnlig ved brug af nye tekno-
logier og i medfør af sin karakter, sit omfang, sin sammenhæng og sit formål, sandsynligvis vil
indebære en høj risiko for fysiske personers rettigheder.
Det fremgår endvidere af forordningens artikel 35, stk. 3, litra c, at konsekvensanalyse navn-
lig er påkrævet ved systematisk overvågning af et offentligt tilgængeligt område i stort omfang.
Formålet med en konsekvensanalyse er at identificere og begrænse de påviste risici ved en
given behandling. Resultatet af konsekvensanalysen bør således tages i betragtning, når der
skal træffes passende foranstaltninger med henblik på at påvise, at behandlingen af perso-
noplysninger overholder de databeskyttelsesretlige regler. Konsekvensanalyser er et centralt
element i overholdelsen af databeskyttelsesforordningen, når der planlægges eller foretages
databehandling med høj risiko.
Det er tilsynets vurdering, at den foreslåede ordning om indsamling, behandling og opbeva-
ring af personoplysninger ved tv-overvågning, sandsynligvis vil indebære en høj risiko for fysi-
ske personers rettigheder, der medfører, at den dataansvarlige skal udarbejde en konsekvens-
analyse. Der henvises i den forbindelse samtidig til databeskyttelsesforordningens artikel 35,
stk. 10 om generelle konsekvensanalyser.
Der kan i den forbindelse også henvises til Datatilsynets og Justitsministeriets vejledning om
konsekvensanalyse fra marts 2018, hvor der under pkt. 4.3. bl.a. er anført følgende:
”Som eksempel på systematisk overvågning af et offentligt tilgængeligt område kan
nævens en kommune eller privat virksomheds opsætning af et antal tv-overvåg-
ningskameraer der – inden for rammerne af lov om tv-overvågning – indebærer en
løbende overvågning af publikumsområder og lignende.”
Med venlig hilsen
Cristina A. Gulisano
Direktør
8. januar 2020
Ændring af lov om tv-overvågning
Høringssvar – Udkast til lovforslag om ændring af lov om tv-overvågning (Styrkelse af
trygheden og sikkerheden, herunder udvidelse af adgangen til tv-overvågning for private
og offentlige myndigheder samt obligatorisk registrering af tv-overvågning)
Ved en mail af den 11. december 2019 har Justitsministeriet anmodet Det Kriminalpræventive Råd om
eventuelle bemærkninger.
I den anledning skal DKR udtale, at vores mission er at skabe tryghed ved at oplyse om og forebygge
kriminalitet.
Fra forskningen ved vi, at tv-overvågning kun har en dokumenteret forebyggende effekt med henblik på at
afholde potentielle gerningsmænd fra overhovedet at begå kriminalitet i nogle helt bestemte situationer –
fx hærværk og indbrud i biler på offentlige parkeringspladser og i parkeringshuse. Der foreligger altså ikke
et forskningsbaseret grundlag for en generel udvidelse af brugen af tv-overvågning med henblik på at
forebygge voldsomme hændelser. Det fremgår imidlertid af lovforslaget, at politiet har givet udtryk for, at
tv-overvågningen er et godt efterforskningsmiddel.
DKR savner en beskrivelse af rationalet bag ønsket om den massive forøgelse af tv-overvågning. I
indledningen til lovforslaget nævnes eksplosionerne i hovedstadsområdet, herunder eksplosionen rettet
mod Skattestyrelsen og en lokalpolitistation på Nørrebro i København, som baggrunden for den øgede
mulighed for overvågning. Det er imidlertid ikke klart, hvilken sammenhæng svenske bandemedlemmers
bombesprængninger i København har med en generel udvidelse af tv-overvågning i det offentlige rum.
Lovforslaget søger at ændre tv-overvågningsloven, så offentlige myndigheder, herunder kommuner, og
private får udvidede muligheder for at foretage tv-overvågning samt opbevare optagelserne i længere tid.
Efter lovforslaget skal private kunne søge om tilladelse hos politiet til at foretage tv-overvågning, hvis
politiet vurderer, at det er nødvendigt for at imødegå en sikkerhedstrussel. Samtidig beskrives det, at
kommunalbestyrelser, i drøftelse med politidirektøren, kan foretage tv-overvågning af gade, vej, plads eller
lignende med henblik på at fremme trygheden. Efter DKR’s opfattelse bør kriterierne for politiets vurdering
af nødvendigheden af tv-overvågning fastlægges og fremlægges.
Øget tv-overvågning giver alt andet lige mere data. Der er altid en risiko for illegitim adgang til data, og
dermed er der etableret en risiko for at anvende data til kriminalitet, som eventuelt kan være mindst lige så
farlig, som den lovforslaget søger at bekæmpe. Derudover er der også altid en risiko for brug i strid med
reglerne.
I indledningen til lovforslaget adresseres den frygt og utryghed, som eksplosioner og skyderier i det
offentlige rum skaber. En del af baggrunden for lovforslaget er dermed at skabe tryghed. I den forbindelse
skal DKR henvise til, at den objektive utryghed, altså den enkeltes reelle udsathed, må antages at være
meget lav.
Uanset den reelle udsathed kan man imidlertid godt opleve utryghed (subjektiv utryghed). Indsatser, der
iværksættes i det nære miljø, kan dels have en positiv kriminalpræventiv effekt og en positiv effekt på
trygheden. DKR kan således fx henlede opmærksomheden på den indsats, der i 2019 vandt Den Europæiske
Kriminalpræventive Pris, en områdebaseret indsats i Sofielund. Derudover er der i Urbanplanen i
København fysiske forandringer af et udsat boligområde i gang, og det understøttes af et partnerskab, der
udfører den sociale del af arbejdet med forny området og støtte beboernes netværk. De arbejder bl.a. med
tryghed, trivsel og forebyggelse.
Af disse grunde er DKR betænkelig ved den omfattende udvidelse af adgangen til tv-overvågning.
Den 8. januar 2020.
Venlig hilsen
Anna Karina Nickelsen
Sekretariatschef
1
Jonas Reinel
Fra: Domstolsstyrelsen (CJUK) <jur@domstolsstyrelsen.dk>
Sendt: 7. januar 2020 11:13
Til: £Databeskyttelseskontoret (951s26); Cathrine Engsig Sørensen
Emne: SV: Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om TV-overvågning -
journalnummer 2019-7910-0026
Til Databeskyttelseskontoret
Domstolsstyrelsen har ingen bemærkninger til den fremsendte høring.
Med venlig hilsen
Michala Boesen
Fuldmægtig
Direkte: +45 99 68 43 54
mnb@domstolsstyrelsen.dk
Domstolsstyrelsen
Jura og Forretning
St. Kongensgade 1-3
1264 København K
Tlf. (hovednr.): +45 70 10 33 22
www.domstol.dk
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 11. december 2019 11:57
Emne: Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om TV-overvågning - journalnummer 2019-7910-0026
Se venligst vedhæftet filer
Med venlig hilsen
Datbeskyttelseskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk
Høringssvar
8. januar 2020
Dok: FIDA-1826564804-688190-v1
Justitsministeriet
Slotholmsgade 10
1216 København K
Pr. e-mail: databeskyttelse@jm.dk og ces@jm.dk
Forslag til ændring af reglerne om tv-
overvågning
Justitsministeriet sendte den 11. december 2019 et forslag til lov om ændring af
tv-overvågningsloven (styrkelse af trygheden og sikkerheden, herunder udvidelse
af adgangen til tv-overvågning for private og offentlige myndigheder samt obli-
gatorisk registrering af tv-overvågning) i høring med frist den 8. januar 2020 for af-
givelse af bemærkninger.
Finans Danmark takker for muligheden for at komme med bemærkninger til lov-
udkastet. Vi vil især gerne kvittere for, at Justitsministeriet har lyttet til vores be-
tragtninger vedrørende samspillet mellem tv-overvågningslovens § 4c, stk. 4, og
indgivne anmeldelser om strafbare forhold, og at ministeriet på den baggrund
har foreslået en justering af 30-dages-reglen.
Finans Danmark har i øvrigt følgende specifikke bemærkninger til lovudkastet:
A. Udvidet adgang til privat tv-overvågning
Tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 1-4, som indeholder en række undtagelser til
lovens generelle forbud mod privates tv-overvågning af gader, veje, pladser eller
lignende områder, som benyttes til almindelig færdsel, foreslås i lovudkastet præ-
ciseret og udvidet på følgende måde:
”Bestemmelsen i § 1, stk. 1, gælder ikke:
1. Tv-overvågning af tankstationer, fabriksområder, overdækkede butikscentre og
lignende områder, på hvilke der drives erhvervsvirksomhed, såfremt
overvågningen foretages af den, der har rådighed over området.
2. Tv-overvågning af automater, hvor penge kan hæves (pengeautomater) eller
kan veksles til en anden valuta (vekselautomater), eller af køretøjer, der
udelukkende anvendes til transport af penge (pengetransportbiler), såfremt
overvågningen foretages af den, der har rådighed over automaten eller
køretøjet, og såfremt tv-overvågningen er indrettet således, at den alene er rettet
mod personer, som befinder sig i umiddelbar nærhed af automaten eller
køretøjet.
3. Tv-overvågning, der foretages af pengeinstitutvirksomheder, spillekasinoer, hotel-
og restaurationsvirksomheder, engrosvirksomheder, hvorfra der foregår salg og
udlevering af varer, samt butikscentre og butikker, hvorfra der foregår detailsalg,
af
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 2
Høringssvar
8. januar 2020
Dok. nr.:
FIDA-1826564804-688190-v1
a. egne indgange, hvorved forstås ind- og udgangspartier, bagindgange eller
lignende, og facader, hvorved forstås ydervægge, ydermure, butiksvinduer
eller lignende, samt
b. arealer, som ligger i tilknytning til eller i forlængelse af egne indgange og
facader, når tv-overvågningen er nødvendig af hensyn til
kriminalitetsbekæmpelse.
4. Tv-overvågning, der ikke er forbundet med optagelse af billeder på videobånd,
film eller lignende, når den foretages som led i overvågning af egne indgange,
facader, indhegninger eller lignende.”
Finans Danmark hilser både præciseringen af, hvad der skal forstås ved egne
indgange og facader i § 2, stk. 1, nr. 3 litra a, og nyaffattelsen af § 2, stk. 1, nr. 3,
litra b, særdeles velkommen.
B. Udvidet adgang til opbevaring af optagelser
Det fremgår af lovudkastet, at tv-overvågningslovens § 4c, stk. 5, 1. pkt., foreslås
ændret med følgende tilføjelse:
”Stk. 5. Optagelser kan opbevares i et længere tidsrum end nævnt i stk. 4 [30 dage],
hvis det er nødvendigt af hensyn til en indgivet anmeldelse om strafbart forhold, den
dataansvarliges behandling af en konkret tvist eller behandling af oplysningerne i
kriminalitetsforebyggende øjemed efter stk. 2 [deling i lukket system mellem
erhvervsdrivende]”
Der er efter de nugældende regler ikke mulighed for at opbevare optagelser i et
længere tidsrum end 30 dage, selvom optagelserne dokumenterer et formodet
strafbart forhold, som er anmeldt til politiet i overensstemmelse med retsplejelo-
vens § 742. Dette er uhensigtsmæssigt i de situationer, hvor politiet ikke har mulig-
hed for, eller ressourcer til, at hente optagelserne inden for 30 dage.
Som Finans Danmark har redegjort for på møder med Justitsministeriets embeds-
mænd både i 2018 og 2019, har vi adskillige eksempler på, at vore medlemmer i
sådanne situationer har måttet slette de optagelser, som dokumenterer det for-
modede strafbare forhold.
Vi er således helt enige med Justitsministeriet i, at retstilstanden har medført en
række uhensigtsmæssige konsekvenser i praksis, hvor private på den ene side
skal slette optagelser af begåede strafbare forhold inden 30 dage, og hvor de
på den anden side ønsker at bistå politiet i forbindelse med opklaring af straf-
bare forhold ved at bidrage med bevismateriale i form af optagelser, der er op-
taget i forbindelse med tv-overvågning.
Vi vil gerne kvittere for, at Justitsministeriet har lyttet og foretaget en fornyet afvej-
ning af hensynet til privatlivets fred over for ønsket om at kunne forebygge og
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 3
Høringssvar
8. januar 2020
Dok. nr.:
FIDA-1826564804-688190-v1
opklare mest mulig kriminalitet. Denne afvejning har udmøntet sig i en justering af
30-dages reglen, som vi hilser velkommen.
C. Obligatorisk registrering af tv-overvågning (POLCAM)
Finans Danmark har ingen særlige bemærkninger til det forhold, at private frem-
adrettet skal registrere tv-overvågningen – og væsentlige ændringer i tv-over-
vågningen – i POLCAM.
Registreringen af kameraer hos Finans Danmarks medlemmer blev således afslut-
tet allerede i juni 2019 i samarbejde med Rigspolitiet/Nationalt Efterforskningscen-
ter (NEC).
--oo0oo--
Hvis høringssvaret i øvrigt giver anledning til spørgsmål eller bemærkninger, står vi
naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
Tom S. Jensen
Direkte: 3370 1095
Mail: tsj@fida.dk
1
Jonas Reinel
Fra: Sandager, Tina <tsa007@ankl.dk>
Sendt: 6. januar 2020 11:22
Til: £Databeskyttelseskontoret (951s26); Cathrine Engsig Sørensen
Emne: Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om tv-overvågning -
journalnummer 2019-7910-0026
Justitsministeriets høring af 11. december 2019 over udkast til lovforslag om ændring af lov om tv-overvågning mv.
(journalnummer 2019-7910-0026) giver ikke Foreningen af Offentlige Anklagere (FOAN) anledning til bemærkninger.
Med venlig hilsen
Tina Sandager
Bestyrelsesmedlem
Foreningen af Offentlige Anklagere
c/o Rigsadvokaten
Frederiksholms Kanal 16
1220 København K
Tlf. 3032 4543
HØJESTERET
Justitsnünisteriet
databeskytteise(?4jm.dk
Den 12. december2019
Jnr. HR-20 19-01-69
[nit tlia
cesgi)jm.dk
Deres j.nr.: 2019-7910-0026
Højesteret har modtaget mail af 11. december 2019 vedrørende boring over udkast til lovforslag om
ændring af lov om tv-oven’ågning.
I den anledning skal jeg oplyse, at Højesteret ikke som led i boring afgiver udtalelser om betænk
ninger, lovudkast eller lovforslag, som ikke angår Højesterets egne forhold.
Højesteret går ud fra, at vi fremover alene høres i overensstemmelse hermed.
Med venLig hilsen
Prins Jørgens Gård 13 1218 København K Tlf.: 33 63 27 50 wwwHoejesteret.dk
1
Jonas Reinel
Fra: Lizette Ramlyng <LizetteRa@htk.dk>
Sendt: 16. december 2019 09:15
Til: Cathrine Engsig Sørensen; #951dep-Databeskyttelseskontoret
Emne: VS: Høring over udkast til ,lovforslag om ændring af lov om TV-overvågning -
journalnummer 2019-7910-0026
Vedhæftede filer: Høringsbrev (andre).PDF; Udkast til lovforslag om ændring af lov om tv-
overvågning.PDF; Høringsliste.PDF
Sag: 2019-7910-0026
Sagsdokument: 1339173
Høje-Taastrup Kommune har ingen bemærkninger til vedhæftede.
Venlig hilsen
Lizette Ramlyng
Direktør- og Udvalgssekretær
Byrådscenter
Sekretariat
Bygaden 2
2630 Taastrup
Telefon: 4359 1000
Direkte: 4359 1303
www.htk.dk
LizetteRa@htk.dk
Fra: Byraadscenter <Byraadscenter@htk.dk>
Sendt: 12. december 2019 10:28
Til: René Hasly <ReneHa@htk.dk>
Cc: Jane Eichenwald Henriksen <JaneHe@htk.dk>
Emne: VS: Høring over udkast til ,lovforslag om ændring af lov om TV-overvågning - journalnummer 2019-7910-0026
Og denne…
Venlig hilsen
Lizette Ramlyng
Direktør- og Udvalgssekretær
Byrådscenter
Sekretariat
Bygaden 2
2630 Taastrup
Telefon: 4359 1000
Direkte: 4359 1303
www.htk.dk
LizetteRa@htk.dk
2
Fra: Kommune <Kommune@htk.dk>
Sendt: 12. december 2019 09:41
Til: Byraadscenter <Byraadscenter@htk.dk>
Emne: VS: Høring over udkast til ,lovforslag om ændring af lov om TV-overvågning - journalnummer 2019-7910-0026
Med venlig hilsen
Høje-Taastrup Kommune
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 11. december 2019 11:47
Emne: Høring over udkast til ,lovforslag om ændring af lov om TV-overvågning - journalnummer 2019-7910-0026
Se venligst vedhæftet filer
Med venlig hilsen
Databeskyttelseskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
IDA er en forening for viden, netværk og interessevaretagelse. Vores 125.000 medlemmer med tekniske, naturvidenskabelige og it-
uddannelser arbejder for at skabe vækst og job samtidig med, at vi får løst store samfundsudfordringer.
Ingeniørforeningen, IDA
Kalvebod Brygge 31-33
DK-1780 København V
Tlf. +45 33 18 48 48
ida.dk
Justitsministeriet
Att:
databeskyttelse@jm.dk
ces@jm.dk
Svar på høring over udkast til lovforslag om ændring af lov
om tv-overvågning
Justitsministeriet har udsendt Høring over udkast til lov om ændring af
lov om tv-overvågning (Styrkelse af trygheden og sikkerheden,
herunder udvidelse af adgangen til tv-overvågning for private og
offentlige myndigheder, samt obligatorisk registrering af tv-
overvågning). Hermed Ingeniørforeningen, IDAs høringssvar.
Forslaget til lov om ændring af lov om tv-overvågning er kommet på
baggrund af et politisk ønske om at skabe mere tryghed og sikkerhed i
det offentlige rum primært med fokus på ”kriminelle grupper, der
placerer bomber i det offentlige rum eller skyder løs på offentlige
gader”. Det må altså antages, at fokus er på kriminelle bander og mere
eller mindre organiseret kriminalitet.
Overordnet
Det er vigtigt at skelne mellem, hvilke muligheder tv-overvågning giver.
Ifølge udtalelser fra Det Kriminalpræventive Råd er kameraovervågning
ikke egnet til at forebygge gadevold, men kun planlagt kriminalitet,
som f.eks. indbrud i biler på parkeringspladser. Det fremgår da også af
høringsmaterialet, afsnit 2.1.2.1., at billeder fra tv-overvågning er af værdi
for politiets mulighed for at efterforske skete hændelser.
IDA mener, at det er vigtigt, at der med den nye lovgivning gøres klart
og åbent opmærksom på, at flere kameraer i det offentlige rum IKKE
kan forventes at have en forebyggende effekt, men at der kan være tale
om forbedrede opklaringsmuligheder.
Loven bør evalueres indenfor 3 år med det sigte, at den øgede mulighed
for kameraovervågning frafaldes igen, hvis det ikke har vist sig, at have
den ønskede effekt.
2.1. Udvidet adgang til privat tv-overvågning
Det fremgår af afsnit 2.1.2.3. at Justitsministeriet ønsker, at
justitsministeren får mulighed for at give yderligere aktører end de
6. januar 2020
Side 2 af 4
nuværende virksomheder, f.eks. engrosvirksomheder, mulighed for at
sætte tv-overvågning op på områder, der benyttes til almindelig
færdsel. På den måde ønsker Justitsministeriet, at der hurtigt kan
foretages justeringer af hvilke virksomhedstyper, der lovligt må foretage
tv-overvågning.
IDA mener, at muligvis kan give mening at udvide mængden af
virksomheder, men at det må være en obligatorisk del af en evaluering
af om loven har haft virkning, at justitsministeren gør rede for, hvilke
typer virksomheder, der er blevet tilføjet eller taget af listen og hvorfor
og hvilken effekt, det har haft.
I afsnit 2.1.3.4. foreslås det, at private efter ansøgning til politiet i særlige
tilfælde kan gives tilladelse til at foretage tv-overvågning i nærmere
bestemt omfang, når det er nødvendigt for at imødegå en
sikkerhedstrussel. At det skal være for højst 5 år ad gangen og hvor det
er relevant, være underlagt vilkår som slettefrister etc. Det skal
yderligere udtrykkeligt fastsættes, at sådanne optagelser, alene må
videregives til politiet.
IDA mener, at hvis det skal være muligt for private aktører at søge om
tilladelse til at foretage tv-overvågning for at imødegå en
sikkerhedstrussel, så bør det specificeres, hvilke typer sikkerhedstrusler
og på hvilket sikkerhedsniveau, der kan være tale om. Det er ikke i
samfundets interesse, at tilladelser til tv-overvågning af det offentlige
rum kan variere fra landsdel til landsdel. Der bør også fastlægges
eksempler på, hvad der er rimelige slettefrister og at de skal være så
korte, som det kan være meningsfuldt. Derudover bør der ligeledes
være stramme krav til politiets slettefrister, hvis materialet videregives
til politiet.
Dertil kommer, at 5 år er lang tid for en sikkerhedstrussel mod en
virksomhed. Både verdenspolitisk og i forhold til organiseret kriminalitet
kan meget ændres i løbet af 5 år. IDA mener derfor, at tilladelserne bør
gives for en kortere årrække. Det kan være 2-3 år, hvis et enkelt år i
praksis er for bureaukratisk.
2.2. Udvidet adgang til kommunal tv-overvågning
I afsnit 2.2. om udvidet udgang til kommunal tv-overvågning påpeges
det i Justitsministeriets overvejelser, afsnit 2.2.2., at det er tvivlsomt, om
kommuner kan foretage tv-overvågning af frit tilgængelige områder
alene med det formål at øge befolkningens tryghed.
Side 3 af 4
IDA er enig i denne bekymring. Det er f.eks. forsøgt i Jomfru Ane Gade i
Aalborg, men uden at antallet af voldsepisoder er gået ned:
”Det har man gjort i Jomfru Ane Gade i Aalborg. Det har dog ikke haft
den store effekt på antallet af voldssager, fortæller Henrik Skals,
vicepolitiinspektør i Nordjyllands Politi. - Det er klart, at det giver en
forbedret mulighed for at opklare de her sager, der sker på åben gade,
men i og med at vi har nogenlunde samme antal voldssager over den
her lange periode efterhånden, må vi nok sige, at det ikke har den helt
store effekt på hverken gerningsmanden eller andre.”1
IDA anbefaler på den baggrund, at når det ikke kan vises, at
kameraovervågning faktisk skaber mere tryghed, her forstået som
mindre risiko for voldelige episoder, så må det afvises, at kommuner får
tilladelse til at foretage øget kameraovervågning i det offentlige rum.
Ressourcer tiltænkt øger overvågning vil kunne bruges mere effektivt
på f.eks. mere politi på gaden i de kritiske områder.
2.5. Udvidet adgang til opbevaring af optagelser
Vedr. udvidet adgang til opbevaring af optagelser skal optagelser jf. tv-
overvågningslovens § 4 c, stk. 4 slettes efter 30 dage, dog med
undtagelse, jf. § 4 c, stk. 5, af situationer, hvor det er nødvendigt at
bevare optagelserne længere af hensyn til behandling af en konkret
tvist eller i kriminalitetsforebyggende øjemed. Justitsministeriet
påpeger i afsnit 2.5.2. at det kan medføre uhensigtsmæssige
konsekvenser, hvis der opstår en situation, hvor optagelserne
dokumenterer et formodet strafbart forhold og et sådant forhold er
anmeldt til politiet, men hvor det ikke har været muligt at overdrage
optagelserne til politiet indenfor 30 dage.
IDA mener, at hvis det skal forsvares at øge brug af tv-overvågning af
det offentlige rum, så skal det foregå efter en model, hvor det gøres
med stor respekt for privatlivets fred og muligheden for, at vi som
almindelige borgere i et frit land kan bevæge os frit i det offentlige rum.
En af de vigtige elementer i at kunne forsvare øget overvågning med
flere kameraer er, at kameraoptagelserne kun bruges til nødvendige
formål, som i denne sammenhæng må være opklaringsarbejde i
tilfælde af ”kriminelle grupper, der placerer bomber i det offentlige rum
eller skyder løs på offentlige gader” og at optagelserne i øvrigt slettes
1
Kilde: https://www.dr.dk/nyheder/indland/det-kriminalpraeventive-raad-kameraer-
stopper-naeppe-voldsmaend
Side 4 af 4
hurtigst muligt. Det forekommer at være et lige lovlig teoretisk tænkt
eksempel, at en virksomhed eller offentlig myndighed ikke indenfor 30
dage er i stand til at overdrage relevante optagelser af en i øvrigt kendt
og politianmeldt kriminel handling til politiet. IDA må derfor forholde
sig undrende overfor dette forslag og kan ikke støtte forslaget om at
forlænge opbevaring af optagelser ud over de nuværende 30 dage.
Baggrund for IDAs høringssvar
IDA ønsker at bidrage aktivt og konstruktivt til den it-politiske
dagsorden i Danmark. Af samme årsag beder vi med jævne mellemrum
vores it-professionelle medlemmer om deres holdning til og viden om
forskellige it-politiske temaer. IDAs it-professionelle medlemmer er med
deres ingeniør- og naturvidenskabelige tilgang generelt teknologi- og
digitaliseringsbegejstrede, og mener, at teknologi og digitalisering
fortsat har et uforløst potentiale, som vil være til gavn for hele
samfundet. Samtidig er de via deres faglighed vidende om faldgruber
og utilsigtede konsekvenser.
Vi har i september 2019 bl.a. spurgt om deres holdning til tv-
overvågning. Som det ses af tabellen er der generelt opbakning til brug
af videoovervågning, hvis det bliver som et værktøj, der bruges rigtigt.
Video-
overvågning
Det er en god model, som vi burde bruge mere 15 %
Det er en potentiel god model, men den skal bruges rigtigt 47 %
Det er hverken en god eller dårlig model 11 %
Det er ikke en model, som vi bør benytte os af 14 %
Det er en model, der er alt for vidtrækkende, og som ikke bør
bruges i Danmark
12 %
Ved ikke 1 %
Ønsker ikke at svare 0 %
I alt 100 %
Med venlig hilsen
Grit Munk
Chefkonsulent, IDA
Grit
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
E-mail: databeskyttelse@jm.dk og ces@jm.dk
WILDERS PLADS 8 K
1403 KØBENHAVN K
TELEFO N 3269 8888
MOB IL 91325761
MAAK@HUMANRIGH TS.DK
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 19/03267 -2
8. J ANUAR 2020
H Ø R I N G O M F O R S L A G O M Æ N D R I N G A F L O V O M T V -
O V E R V Å G N I N G ( S T Y R E L S E A F T R Y G H E D E N O G
S I K K E R H E D E N )
Justitsministeriet har ved e-mail af 11. december 2019 anmodet om
Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast
til lovforslag om ændring af lov om tv-overvågning (Styrkelse af
trygheden og sikkerheden, herunder udvidelse af adgangen
til tv-overvågning for private og offentlige myndigheder samt
obligatorisk registrering af tv-overvågning).
Udkastet er en del af regeringens udspil af 10. oktober 2019 om tryghed
og sikkerhed,1
som Institut for Menneskerettigheder tidligere har udtalt
sig om.2
Formålet med nærværende udkast er at følge op på de
initiativer i udspillet, der handler om øget mulighed for overvågning.
Udkastet indeholder forslag om at ændre tv-overvågningsloven på
følgende områder: 1. udvidet adgang til privat tv-overvågning, 2.
udvidet adgang til kommunal tv-overvågning, 3. tv-overvågning ved
offentlige bygninger, 4. obligatorisk registrering af tv-overvågning i
politiets register (POLCAM) samt, 5. udvidet adgang til opbevaring af
optagelser.
1
Regeringens udspil af 10. oktober 2019 er tilgængeligt her:
https://www.regeringen.dk/media/7435/tryghed-og-sikkerhed-i-det-
offentlige-rum.pdf
2
Se instituttets nyhed af 10. oktober 2019 her:
https://menneskeret.dk/nyheder/regeringens-sikkerhedsudspil-
begraenser-borgernes-frihedsrettigheder samt instituttets foreløbige
overvejelser af 12. oktober 2019 her:
https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/media/dokumente
r/nyheder/Notat%20om%20udspil%20fra%20regeringen%20om%20sik
kerhed%20og%20tryghed%2C%20oktober%202019.pdf
2/9
Institut for Menneskerettigheder har en række generelle bemærkninger
til udkastet. Herudover vedrører instituttets bemærkninger forslaget
om udvidelse af privat tv-overvågning og politiets register (POLCAM).
1. SAMMENFATNING
Med udkastet sker der markante udvidelser i offentlige og privates
adgang til at foretage tv-overvågning. Samtidig bliver adgangen til at
opbevare optagelser udvidet. Formålene med udvidelserne er både
”kri i alitetsbekæ pelse”, i ødegåelse af ”sikkerhedstrussel” og ”at
fremme tryghede ”.
Udvidelserne i udkastet kommer i forlængelse af en gradvis voksende
adgang til tv-overvågning over de seneste år, selvom det klare
udgangspunkt i loven er, at private aktører ikke må foretage tv-
overvågning. Med udkastet ændres der i de eksisterende undtagelser til
dette udgangspunkt med en bred bemyndigelse for justitsministeren til
at give tilladelse til privat tv-overvågning uden at betingelserne herfor
følger af loven.
Instituttet savner i udkastet overvejelser om, at tv-overvågning skal
gennemføres, så det virker mindst muligt indgribende for den enkelte
borger. Det gælder bl.a. princippet om, at tv-overvågning normalt bør
begrænses mest muligt, så der f.eks. ikke sker overvågning hele døgnet,
hvis det ikke er nødvendigt af hensyn til formålet.
Det foreslås med udkastet, at det gøres obligatorisk for private og
offentlige myndigheder at registrere sig i politiets register over tv-
overvågningskameraer (POLCAM). Formålet med den bestemmelse er
at gøre det lettere for politiet at få adgang til overvågningsmateriale i
forbindelse med en efterforskning.
Efter instituttets opfattelse er det vigtigt, at registreringen ikke står
alene, men at der gennemføres et effektivt tilsyn med privates og det
offentliges overvågning for at sikre, at kameraer kun optager i det
omfang, som loven tillader. Hvis politiet skal have adgang til et register,
bør politiet sikre sig, at de registrerede kameraer er lovlige.
Instituttet bemærker, at selvom der er fordele ved et obligatorisk
register, indebærer det også en øget adgang til misbrug og
sikkerhedsbrud, som gør det nødvendigt at regulere, hvem der har
adgang til registeret og under hvilke betingelser.
3/9
På baggrund af dette anbefaler Institut for Menneskerettigheder:
• at der efter en nærmere angiven periode foretages en evaluering af
loven med henblik på at vurdere, om den praktiske udmøntning
giver anledning til at revidere reglerne.
• at borgere sikres en effektiv mulighed for at klage over adgangen til
at foretage tv-overvågning med hjemmel i tv-overvågningsloven.
• at det tilføjes til bemyndigelsesbestemmelsen i § 2, stk. 6, at
ministeren fastsætter regler om tv-overvågning, når det er
nødvendigt og/eller væsentligt af hensyn til
kriminalitetsbekæmpelse.
• at der i bemærkningerne redegøres for, hvorfor der ikke kan
foretages en afgrænsning af personkreds eller område eller sættes
øvrige kvalificerende betingelser for den vide bemyndigelse til
ministeren til at tillade tv-overvågning.
• at ministeriet med etableringen af den obligatoriske ordning
gennemgår registeret for ulovligt opsatte overvågningskameraer og
fremadrettet sørger for løbende gennemsyn.
• at der i bemærkningerne redegøres for, hvilke retsgarantier der skal
sikre mod misbrug eller uberettiget adgang til registeret.
2. GENERELLE BEMÆRKNINGER
Med udkastet sker der markante udvidelser i såvel offentlige som
privates adgang til at foretage tv-overvågning på områder, som
benyttes til almindelig færdsel, ligesom adgangen til at opbevare
optagelser udvides.
For åle e ed udvidelser e er dels ”kri i alitetsbekæ pelse”, dels
i ødegåelse af ”sikkerhedstrussel” sa t dels ”at fre e tryghede ”.
Dele af den foreslåede udvidelse fremgik af et lovforslag, fremsat i
Folketinget den 27. februar 2019, som bortfaldt på grund af valget.3
3
Lovforslag som fremsat er tilgængeligt her:
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20181/lovforslag/l171/20181_l171_so
m_fremsat.pdf
4/9
Instituttet finder indledningsvist anledning til at gentage sin anbefaling
til lovforslaget fra foråret 20194
:
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at borgere sikres en
effektiv mulighed for at klage over adgangen til tv-overvågning med
hjemmel i tv-overvågningsloven.
Herudover bemærker instituttet, at udvidelserne i nærværende udkast
kommer i forlængelse af en gradvis voksende adgang til tv-overvågning
og dermed en fravigelse af det klare udgangspunkt i loven om, at
private aktører ikke må foretage tv-overvågning.
Instituttet har i forbindelse med tidligere udvidelser af loven anført, at
enhver udvidelse af privates adgang til tv-overvågning også indebærer
en øget risiko for misbrug, ligesom instituttet tidligere har efterlyst en
nærmere begrundelse for, at tv-overvågning anses som et nødvendigt
og proportionalt redskab til at opnå et formål, som helt generelt er
a ført so ”at fre e tryghede ”.5
Navnlig i forhold til den øgede adgang til kommunal overvågning for at
fremme trygheden, har instituttet tidligere anført, at der bør være en
klar kompetencefordeling mellem politiet og kommunerne, således, at
det er politiet, der giver tilladelser og samtidig er klagemyndighed for
kommunernes etablering af tv-overvågning.6
Ministeriet fremhæver
også selv punkt 2.2.2., at der som udgangspunkt er tale om en
politimæssig opgave, som varetages af kommunerne.
Herudover bemærker instituttet, at der ikke i udkastet findes
overvejelser om, at tv-overvågning skal gennemføres, så den virker
mindst muligt indgribende for den enkelte borger, herunder at tv-
overvågning normalt bør begrænses mest muligt, så der f.eks. ikke sker
overvågning hele døgnet, hvis det ikke er nødvendigt af hensyn til
formålet.
4
Instituttets høringssvar er tilgængeligt her:
https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/01_januar_19/18-
01-
2019hoeringssvar_vedr._udkast_til_forslag_til_lov_om_aendring_af_re
tsplejeloven.pdf
5
Instituttets høringssvar af 8. april 2010 (udvidelse af afgangen til tv-
overvågning for boligforeninger) samt høringssvar af 11. februar 2011
(udvidelse af adgangen til tv-overvågning for kommuner).
6
Se således instituttets høringssvar af 11. februar 2011 (udvidelse af
adgangen til tv-overvågning for kommuner).
5/9
Efter instituttets vurdering indebærer de betydelige udvidelser i
adgangen til overvågning – og dermed indgrebet i retten til respekt for
privatliv – at Folketinget bør have mulighed for at tage stilling til
behovet for eller justering af reglerne, såfremt de vedtages.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der efter en
nærmere angiven periode foretages en evaluering af loven med
henblik på at vurdere, om den praktiske udmøntning giver
anledning til at revidere reglerne.
3. UDVIDET ADGANG TIL PRIVAT TV-OVERVÅGNING
Det helt klare udgangspunkt i tv-overvågningsloven er, at private ikke
må foretage tv-overvågning af områder, som benyttes til almindelig
færdsel jf. lovens § 1.
Der findes imidlertid en række udtrykkeligt opregnede undtagelser til
udgangspunktet i § 2, stk. 1, og af § 2, stk. 3 og 4, følger, at politiet efter
ansøgning kan give visse private aktører tilladelse til tv-overvågning
” år overvåg i ge er væsentlig af hensyn til
kri i alitetsbekæ pelse”.
Med udkastet ændres der i den udtømmende opregning af
undtagelserne ved tilføjelsen af en bred bemyndigelsesbestemmelse for
justitsministeren til at give tilladelse til privat tv-overvågning, uden at
betingelserne herfor følger af loven.
Af be y digelsesbeste else følger, at ”justits i istere fastsætter
regler om adgang til tv-overvåg i g”. Formålet med bemyndigelsen er
ifølge udkastet, at der hurtigt kan foretages justeringer af den
udtømmende opregning efter behov (punkt 2.1.2.3).
I de generelle bemærkninger til udkastet (punkt 2.1.2.3 og 2.1.3.3)
fremhæver ministeriet, at bemyndigelsesbestemmelsen vil indebære,
at ” arka t flere private” får ulighed for at foretage tv-overvågning,
end hvad der gælder i dag.
Der er efter menneskeretten en vid adgang til at fastsætte regler om tv-
overvågning i det offentlige rum, hvis det sikres, at reglerne beskytter
borgernes retssikkerhed. En markant udvidelse af adgangen til tv-
overvågning berører borgernes frihedsrettigheder i mærkbar grad.
Reglerne bør derfor efter instituttets vurdering overvejes særligt nøje af
Folketinget.
6/9
Da den nærmere regulering af adgangen til tv-overvågning vil ske i en
bekendtgørelse og dermed ikke vil blive fremsat i Folketinget, anbefaler
instituttet, at der i bemærkningerne til lovudkastet stilles krav til
bekendtgørelsens udformning.
I modsætning til de gældende regler i tv-overvågningsloven, er der i
bemyndigelsesbestemmelsen hverken en opregning af kredsen af
private, området/områderne, som kan overvåges, eller de hensyn, som
overvågningen skal varetage.
Der er derfor ingen kvalificering eller præcisering af, hvem der må
overvåge hvor og hvor længe og til hvilket formål i ordlyden af
bestemmelsen.
Hvis ministeriet ikke anser det for muligt at afgrænse for eksempel
personkredsen eller området omfattet af bemyndigelsen, må det efter
instituttets vurdering i bemærkningerne beskrives, hvordan den
konkrete afvejning mellem hensynet til privatlivets fred, herunder
borgernes adgang til at kunne færdes frit i det offentlige rum uden at
blive overvåget, og hensynet til det angivne formål
(kriminalitetsbekæmpelse), nærmere skal foretages.
Tv-overvågningsudvalget har i betænkning 1483/2006 behandlet
spørgsmålet om udvidelse af privates adgang til tv-overvågning.
Udvalget har fremhævet, at det er væsentligt, at der i reglerne dels er
en afgrænsning af det område, som overvåges, således at
konsekvensen ikke bliver, at meget store dele af det frit tilgængelige
område overvåges, dels at afgrænsningen er baseret på et hensyn
(konkret, hensynet til kriminalitetsbekæmpelse), samt at blandt andet
disse momenter også har betydning for afgrænsningen af, hvem der
kan foretage overvågning.7
I bemærkningerne i udkastet (punkt 2.1.2.3 og 2.1.3.3) er det
fremhævet, at ministeren kan bestemme, at yderligere aktører end de,
der udtrykkeligt er opregnede i loven, skal have mulighed for tv-
overvågning af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse. Betingelsen om, at
overvågning foretages af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse fremgår
imidlertid ikke af den foreslåede bestemmelses ordlyd eller af de
særlige bemærkninger til bestemmelsen.
7
Betænkning 1483/2006 s. 138, tilgængelig her:
https://www.elov.dk/media/betaenkninger/Betaenkning_om_tv_overv
aagning.pdf
7/9
I tv-overvågningslovens øvrige undtagelser fremgår det udtrykkeligt,
når undtagelsen er betinget af kriminalitetsbekæmpelse jf. således § 2,
stk. , r. litra b ” ødve digt af he sy til kri i alitetsbekæ pelse”
sa t særu dtagelser e i § stk. og ”væse tlig af he sy til
kri i alitetsbekæ pelse” .
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor, at det tilføjes til
bemyndigelsesbestemmelsen i § 2, stk. 6, at ministeren fastsætter
regler om tv-overvågning når det er nødvendigt og/eller væsentligt
af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der i
bemærkningerne redegøres for, hvorfor der ikke kan foretages en
afgrænsning af personkreds eller område eller sættes øvrige
kvalificerende betingelser for den vide bemyndigelse til ministeren
til at tillade tv-overvågning.
4. OBLIGATORISK REGISTRERING AF TV‐OVERVÅGNING
(POLCAM)
I udkastet foreslås, at det gøres obligatorisk for private og offentlige
myndigheder, der foretager tv-overvågning af områder, som benyttes
til almindelig færdsel, at registrere sig i politiets register over tv-
overvågningskameraer (POLCAM).
Det foreslås desuden, at private og offentlige myndigheder, der har
registreret sig i POLCAM, skal registrere væsentlige ændringer i
registeret.
Endelig foreslås det, at der gives mulighed for bødestraf, hvis man ikke
foretager registrering af tv-overvågning i overensstemmelse med den
foreslåede bestemmelse.
Formålet med bestemmelserne er at gøre det lettere for politiet at få
adgang til overvågningsmateriale i forbindelse med en efterforskning.
Af de særlige bemærkninger til bestemmelsen følger, at Rigspolitiet vil
være dataansvarlig for behandlingen af personoplysninger i POLCAM og
vil skulle tilrettelægge behandlingen i overensstemmelse med
retshåndhævelsesloven.
Samme sted fremhæves det dog, at det ikke er et krav, at Rigspolitiet
løbende gennemgår samtlige registreringer i POLCAM med henblik på
at sikre, at der ikke opbevares konkrete personoplysninger i strid med
8/9
bestemmelsen, så længe myndigheden har procedurer, som sikrer, at
der sker sletning i overensstemmelse med de fastsatte frister.
Instituttet har forståelse for, at privates og offentlige myndigheders
overvågningskameraer fremover skal registreres.
Det skyldes dels, at det – som anført i udkastet – kan være en stor
hjælp for politiet at få hurtigere adgang til optagelser i en
krisesituation. Men det skyldes også, at det fremgår af oplysninger fra
politiet, at mange private overvågningskameraer filmer ulovligt.8
Efter instituttets opfattelse er det vigtigt, at registreringen ikke står
alene, men at der gennemføres et effektivt tilsyn med privates og det
offentliges overvågning for at sikre, at kameraer kun optager i det
omfang, som loven tillader. Hvis politiet skal have adgang til et register,
bør politiet sikre sig, at de registrerede kameraer er lovlige.
Instituttet bemærker i øvrigt, at ministeren også selv har givet udtryk
for, at mere overvågning indebærer, at man er nødt til at føre kontrol
med dem, som foretager overvågningen.9
Herudover skal der være retsgarantier forbundet med selve politiets
anvendelse af kameraerne, som findes i registeret.
Efter instituttets vurdering bør der tillige være behørige garantier mod
sikkerhedsbrud og uberettiget adgang til registeret såvel inden for
politiets organisation som uden for, ligesom det skal sikres, at data i
registeret er korrekte og opdaterede.
Instituttet bemærker, at selvom der er klare fordele ved et centraliseret
register, indebærer det også en øget adgang til misbrug og
sikkerhedsbrud, der skal beskyttes imod, ikke blot ved teknologiske
foranstaltninger, men også ved blandt andet en nærmere regulering af,
hvem der har adgang til registeret og under hvilke betingelser.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at ministeriet med
etableringen af den obligatoriske ordning gennemgår registeret for
8
https://www.ft.dk/samling/20151/almdel/REU/spm/420/index.htm
Det fremgår af talepapirets side 6, at Rigspolitiet på baggrund af
erfaringerne fra konkrete efterforsk i ger a tager, at ”et betydeligt
a tal private tv‐overvåg i gska eraer overvåger o råder, so ikke
efter tv‐overvåg i gslove å overvåges”.
9
Se således justitsministerens udtalelse i Berlingskes artikel af 18.
december 2019 tilgængelig her:
https://www.berlingske.dk/politik/topjurister-med-alvorligt-opraab-
dansk-politik-er-paa-afveje-og-traeder
9/9
ulovligt opsatte overvågningskameraer og fremadrettet sørger for
løbende gennemsyn.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der i
bemærkningerne redegøres for, hvilke retsgarantier, der skal sikre
mod misbrug eller uberettiget adgang til registeret.
Der henvises til ministeriets sagsnummer 2019-7910-0026.
Med venlig hilsen
Louise Holck
VICEDIREKTØR
IT-Politisk Forening
c/o Jesper Lund
Carl Bernhards Vej 15, 2.tv
1817 Frederiksberg C
E-mail : bestyrelsen@itpol.dk
Web : http://www.itpol.dk
Dato : 8. januar 2020
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov
om ændring af lov om tv-overvågning
(J.nr. 2019-7910-0026)
Sikkerhedsbranchen anslår at der i Danmark er 1,5
millioner TV-overvågningskameraer. Det gør Danmark til et
af de lande i verden, som har mest TV-overvågning i det
offentlige rum. Uagtet lovforslagets antydninger af
”tryghed” er der ingen dokumentation for at TV-
overvågning har en kriminalitetsforebyggende effekt,
bortset fra nogle ret snævert afgrænsede situationer.
Ikke desto mindre ønsker regeringen med dette lovforslag
at skabe mere lempelige rammer for TV-overvågning i det
offentlige rum, især for områder med almindelig færdsel,
hvor udgangspunktet i TV-overvågningsloven (TVO-loven)
siden lovens ikrafttræden den 1. juli 1982 har været et
forbud for private virksomheder. Fremover forestiller
regeringen sig, at den primære begrænsning for privat TV-
overvågning skal være, at der ikke TV-overvåges ind i
private hjem.
Det giver mulighed for en massiv overvågning af
borgernes færden og adfærd, når de forlader deres private
hjem og begiver sig ud i det offentlige rum. Denne
konsekvens synes at være tilsigtet fra regeringens side,
fordi lovforslaget fremhæver at politiet via mere TV-
overvågning får ”yderligere redskaber, der vil kunne lede
til en hurtigere og mere effektiv opklaring af kriminalitet,
hvilket samlet set skaber mere tryghed og sikkerhed i
vores samfund.”
1
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt per email til databeskyttelse@jm.dk
og ces@jm.dk
Kombinationen af flere private TV-overvågningskameraer
rettet mod områder med almindelig færdsel, den
obligatoriske registrering i POLCAM-registeret og
lovforslaget om politiets overtagelse af TV-overvågning
kan inden for ganske få år give staten (politiet) adgang til
en nærmest fuldstændig kortlægning af borgernes færden
i det offentlige rum. Denne registrering vil være generel og
udifferentieret, dvs. den vil omfatte alle borgere, selv
personer for hvis vedkommende der ikke findes noget som
helst indicium for, at deres adfærd kan have – selv en
indirekte eller fjern – forbindelse til
straffelovsovertrædelser.
Formelt er det ikke staten som forestår denne
masseovervågning af borgernes færden. Opgaven er
meget bekvemt ”udliciteret” til primært private
virksomheder og sekundært kommunerne, men politiet har
meget let adgang til denne overvågning. Flere steder i
lovforslagets bemærkninger synes det med de generelle
henvisninger til ”kriminalitetsbekæmpelse” at være
underforstået, at de dataansvarlige fremover ikke alene
skal basere TV-overvågning på deres egne specifikke
interesser og begrænse TV-overvågningen til det som er
strengt nødvendigt for at varetage disse interesser (som
databeskyttelsesforordningen forudsætter), men også tage
hensyn til statens mere generelle interesse i at have
adgang til ”loggede” oplysninger om borgernes færden i
det offentlige rum.
Den massive TV-overvågning i det offentlige rum, som
lovforslaget giver mulighed for, udgør efter IT-Politisk
Forenings vurdering et særdeles alvorlig indgreb i
borgernes grundlæggende rettigheder, herunder retten til
privatliv og databeskyttelse, retten til at bevæge sig frit,
forsamlingsfriheden og ytringsfriheden, som sikret af
grundloven, Den Europæiske Menneskerettigheds-
konvention (EMRK) med tillægsprotokoller og EU's Charter
om Grundlæggende Rettigheder. Disse konsekvenser bliver
end ikke nævnt i lovforslaget.
L
e
mp
e
l
s
ea
f
f
o
r
b
u
dmo
dp
r
i
v
a
t
T
V
-
o
v
e
r
v
å
g
n
i
n
ga
f
o
mr
å
d
e
r
me
da
l
mi
n
d
e
l
i
gf
ær
d
s
e
l
TVO-lovens primære rolle er at fastsætte et forbud mod at
private udfører TV-overvågning af gade, vej, plads eller
2
lignende område, som benyttes til almindelig færdsel.
Loven har endvidere en række undtagelser fra dette
forbud, og antallet af undtagelser er vokset løbende siden
1982.
Virksomheder i bestemte brancher (TVO-lovens § 2, stk. 1,
nr. 3) kan foretage TV-overvågning af egne indgange og
facader, selv om dette overlapper med områder der
benyttes til almindelig færdsel, og i særlige situationer kan
der foretages TV-overvågning af områder i direkte
tilknytning til egne indgange og facader, hvis disse arealer
naturligt kan anvendes som adgangs- eller flugtvej og hvis
denne overvågning er klart nødvendig af hensyn til
kriminalitetsbekæmpelse.
Med § 1, nr. 5 i lovforslaget ændres dette, således at
forbuddet mod TV-overvågning af områder med
almindelige færdsel nærmest ophæves for de brancher der
er omfattet af TVO-lovens § 2, stk. 1, nr. 3. Hvor der
tidligere har været et afstandskrav på 10-15 meter fra den
erhvervsdrivendes facader og indgange, kan TV-
overvågningen fremover omfatte et område som er flere
hundrede meter væk fra den erhvervsdrivendes facader og
indgange. Kravet om at TV-overvågning skal være ”klart
nødvendig” erstattes af et mere løseligt krav om, at der
”blot er en vis sandsynlighed for, at der kan blive begået
kriminalitet relateret til den erhvervsdrivendes
virksomhed.” Med disse meget generelle formuleringer er
den eneste reelle begrænsning for brancher omfattet af
TVO-lovens § 2, stk. 1, nr. 3, at der ikke må ske TV-
overvågning ind i private hjem eller foran ejendomme der
benyttes til beboelse.
Endvidere tilføjes engrosvirksomheder, hvorfra der foregår
salg eller udlevering af varer, til listen af brancher i TVO-
lovens § 2, stk, 1, nr. 3. Oven i dette får Justitsministeren
beføjelser til at undtage endnu flere brancher fra TVO-
lovens § 1, stk. 1. Den næste lempelse af TVO-lovens
forbud mod overvågning af områder med almindelig
færdsel vil således kunne ske diskret med en
bekendtgørelse uden at involvere Folketinget, og uden den
offentlige debat som typisk kommer i kølvandet på
lovforslag men langt sjældnere for bekendtgørelsesforslag.
Denne del af lovforslaget (§ 1, nr. 6 og 9) er yderst
betænkeligt ud fra et almindeligt demokratisk perspektiv,
3
fordi den lovgivningsmæssige kompetence overføres fra
Folketinget til regeringen. IT-Politisk Forening vil anbefale
at den udgår af lovforslaget inden fremsættelse i
Folketinget.
Ifølge de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.1 ønsker
Justitsministeriet med disse lovændringer at skabe klarere
rammer for hvornår private lovligt kan foretage TV-
overvågning omkring egne indgange og facader.
IT-Politisk Forening vil imidlertid stille sig tvivlende over for,
om dette reelt vil blive konsekvensen af lovforslaget. De
erhvervsdrivendes problemer med at vurdere hvor der må
foretages TV-overvågning vil for brancher omfattet af TVO-
lovens § 2, stk. 1, nr. 3 (eller andre undtagelser fra
forbuddet mod overvågning af områder med almindelig
færdsel) blot flytte fra TVO-loven til databeskyttelses-
forordningen, som også gælder for privat TV-overvågning.
F
o
r
h
o
l
d
e
t
me
l
l
e
m T
V
O
-
l
o
v
e
no
g
d
a
t
a
b
e
s
k
y
t
t
e
l
s
e
s
f
o
r
o
r
d
n
i
n
g
e
n
Hvis Folketinget helt ophævede § 1, stk. 1 i TVO-loven, ville
private virksomheder have de samme muligheder for TV-
overvågning som offentlige myndigheder (udover
retshåndhævende myndigheder som politiet og
kriminalforsorgen). Databeskyttelsesforordningen,
suppleret af databeskyttelsesloven, vil sætte rammerne for
hvor der kan foretages TV-overvågning. De begrænsninger
for offentlige myndigheders TV-overvågning som nævnes
på side 161 i betænkning nr. 1483/2006 om tv-
overvågning svarer til artikel 5, stk. 1 i databeskyttelses-
forordningen (bl.a. bestemmelserne om ”lovlighed,
rimelighed og gennemsigtighed”, ”formålsbegrænsning”
og ”dataminimering”).
Offentlige myndigheder kan således ikke frit foretage TV-
overvågning af områder med almindelig færdsel, selv om
TVO-lovens forbud ikke gælder for dem. Offentlige
myndigheder kan primært foretage TV-overvågning af
egne indgange og facader, og muligheden for at foretage
TV-overvågning af frit tilgængelige områder er begrænset
til helt særlige situationer som beskyttelse af en meget
værdifuld genstand, jf. omtalen af Datatilsynets praksis på
side 22-23 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
4
Hvad enten der er tale om private virksomheder eller
offentlige institutioner, må spørgsmålet om hvorvidt TV-
overvågning er lovlig efter databeskyttelsesforordningen
skulle afgøres ud fra en konkret afvejning mellem de
modstående rettigheder og interesser for hhv. den
dataansvarlige, som ønsker at foretage TV-overvågning, og
de borgere (registrerede) som udsættes for denne
overvågning (behandling af personoplysninger).
Muligheden for at de registrerede kan gøre indsigelse mod
TV-overvågningen efter databeskyttelsesforordningens
artikel 21, stk. 1 indgår som et element i denne
interesseafvejning.
Nødvendigheden af en interesseafvejning i det konkrete
tilfælde gælder også, når der som i Danmark er national
lovgivning vedrørende TV-overvågning. Ifølge EU-
Domstolens dom i sag C-708/18 (Asociaţia de Proprietari
bloc M5A-ScaraA) er EU-retten ikke til hinder for nationale
bestemmelser, som giver mulighed for TV-overvågning
uden de registreredes samtykke, hvis behandlingen
opfylder kravene for legitim interesse (herunder
interesseafvejningen), hvilket skal efterprøves i det
konkrete tilfælde. EU-Domstolen fremhæver imidlertid i
dommens præmis 53, at den nationale lovgivning ikke på
forhånd kan foreskrive resultatet af denne afvejning af de
modstående rettigheder og interesser.
Det Europæiske Databeskyttelsesråd (EDPB) har den 10.
juli 2019 offentliggjort et udkast til en vejledning (”EDPB
Opinion 3/19”) om behandling af personoplysninger i
forbindelse med TV-overvågning. Kravene om
nødvendighed og dataminimering indebærer eksempelvis,
at den dataansvarlige altid skal foretage en konkret
overvejelse om, hvorvidt der er andre, mindre indgribende
foranstaltninger end TV-overvågning til at varetage den
dataansvarliges interesser, for eksempel bedre belysning
eller fysisk sikring af ejendommen.
Databeskyttelsesforordningen opererer ikke med et forbud
mod TV-overvågning af områder med almindelig færdsel,
men EDPB Opinion 3/19 fremhæver i pkt. 27 at
nødvendigheden af TV-overvågning som udgangspunkt
stopper ved grænserne for den dataansvarliges egen
ejendom. Det udelukker ikke, at der i særlige situationer
kan være en legitim interesse for at overvåge et større
5
område. Det må imidlertid bero på den konkrete afvejning
af rettigheder og interesser i dette særlige tilfælde,
herunder formentlig en grundig undersøgelse af hvordan
området med almindelig færdsel benyttes af de
registrerede. Det kunne eksempelvis være om området
primært benyttes til kortvarig gennemgang eller egentligt
ophold som en plads med bænke og borde, hvor det sidste
antageligt vil medføre et større indgreb i de registreredes
rettigheder og frihedsrettigheder. Den type spørgsmål vil
bedst kunne belyses i den konsekvensanalyse, som den
dataansvarlige i mange tilfælde vil være forpligtet til at
udarbejde når der foretages TV-overvågning, jf.
databeskyttelsesforordningens artikel 35, stk. 3, litra c.
Umiddelbart synes betragtningerne i EDPB Opinion 3/19 at
svare til Datatilsynets praksis vedrørende offentlige
myndigheders TV-overvågning. På den baggrund vil IT-
Politisk Forening stille sig tvivlende over for, om private
erhvervsdrivende med lovforslagets § 1, nr. 5 reelt får
større muligheder for at foretage TV-overvågning af
områder med almindelig færdsel i tilknytning til egne
indgange og facader end det er tilfældet i dag.
Med lovforslagets § 1, nr. 5 vil der for de erhvervsdrivende
ganske vist blive færre fortolkningsproblemer i forhold til
TVO-loven, og på det mere praktiske plan vil der for
brancher omfattet af TVO-lovens § 2, stk. 1, nr. 3 være
langt mindre af den eksisterende private TV-overvågning
som overtræder TVO-lovens forbud mod overvågning af
områder med almindelige færdsel. Til gengæld vil de
erhvervsdrivende få en større opgave med at vurdere, om
deres TV-overvågning overholder kravene i
databeskyttelsesforordningen.
Denne opgave bliver bestemt ikke mindre, hvis de
erhvervsdrivendes TV-overvågning i højere grad skal rettes
mod områder med almindelig færdsel, som regeringen
tydeligvis forestiller sig med dette lovforslag. Den type
overvågning vil i mange tilfælde skabe en temmelig
åbenlys konflikt med det generelle princip i
databeskyttelsesforordningens artikel 5 om, at TV-
overvågningen under alle omstændigheder skal
begrænses til det som er nødvendigt for formålet
(dataminimering).
Generelle henvisninger til muligheden for kriminalitet i et
6
område kan ikke med nogen rimelighed begrunde, at en
erhvervsdrivende foretager TV-overvågning af et større frit
tilgængeligt område i tilknytning til virksomheden, uanset
hvor nyttigt sådanne optagelser eventuelt måtte være for
politiet i andre sammenhænge (ikke knyttet til den
erhvervsdrivendes egen konkrete situation).
U
d
v
i
d
e
t
mu
l
i
g
h
e
df
o
r
k
o
mmu
n
a
l
T
V
-
o
v
e
r
v
å
g
n
i
n
g
I lovforslagets § 1, nr. 10 foreslås to udvidelser af
mulighederne for offentlige myndigheders TV-overvågning.
Den foreslåede § 2 c i TVO-loven giver en
kommunalbestyrelse mulighed for at foretage TV-
overvågning af områder, som benyttes til almindelig
færdsel i tilknytning til eller i forlængelse af
restaurationsvirksomhed. Den foreslåede § 2 d giver
offentlige myndigheder adgang til at foretage TV-
overvågning af områder i tilknytning til egne bygninger.
Ligesom for private erhvervsdrivende (lovforslagets § 1, nr.
5) kan dette område ifølge de specifikke bemærkninger til
bestemmelsen være op til flere hundrede meter væk fra
egne bygninger. Konkret nævnes muligheden for at
overvåge en hel gågade ved at opsætte TV-
overvågningskameraer i begge ender af en bygnings
facader.
Hensigten med både § 2 c og § 2 d er at udvide
mulighederne for offentlige myndigheders TV-overvågning
i forhold til gældende ret. Efter gældende ret begrænses
de pågældende offentlige myndigheders muligheder for
TV-overvågning imidlertid alene af databeskyttelses-
forordningens principper i artikel 5 (især kravene om
nødvendighed og dataminimering), idet TVO-loven ikke
sætter nogle begrænsninger for offentlige myndigheder. IT-
Politisk Forening har meget vanskeligt ved at se hvordan
national lovgivning, der vel at mærke skal ligge inden for
databeskyttelsesforordningens rammer herunder ikke
mindst principperne i artikel 5, kan skabe større
muligheder end dette.
Den type TV-overvågning, som falder ind under § 2 c og § 2
d, vil reelt have et formål om at opretholde den offentlige
orden, hvilket ikke er en opgave som hører under
eksempelvis en kommunalbestyrelse (men derimod under
politiet). Med de foreslåede § 2 c og § 2 d i TVO-loven vil
7
den offentlige dataansvarlige således komme til at
behandle personoplysninger til formål, som ligger uden for
den pågældende offentlige myndigheds eget
myndighedsområde. Det kan i sig selv næppe være
foreneligt med databeskyttelsesforordningens principper.
8
Jacob Mchangama – Justitia | Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Høringssvar
Justitia Fruebjergvej 3 2100 København Ø 23926100 info@justitia-int.org
1
Høringssvar til:
 Forslag til lov om ændring af lov om tv-overvågning (Styrkelse af trygheden og
sikkerheden, herunder udvidelse af adgangen til tv-overvågning for private og
offentlige myndigheder samt obligatorisk registrering af tv-overvågning) og
 Forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Politiets overtagelse af tv-
overvågning).
Justitia har i dette høringssvar behandlet både forslag til lov om ændring af lov om tv-overvågning
og forslag til lov om ændring af retsplejeloven vedrørende politiets overtagelse af tv-overvågning,
da disse tilsammen udgør en central del af grundlaget for den øgede overvågning, som er forudsat
i regeringens trygheds- og sikkerhedspakke. Justitia har grundet den forkortede høringsfrist som
følge af jul og nytår valgt at fokusere mere overordnet på udvalgte retssikkerhedsmæssige
betragtninger og anbefalinger. Det bemærkes således, at høringssvaret ikke indeholder en egentlig
juridisk analyse af lovforslagenes forenelighed med databeskyttelsesreglerne, de forvaltningsretlige
regler eller Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Det overordnede formål med de to lovforslag er at følge op på de initiativer i regeringens trygheds-
og sikkerhedspakke, der omhandler øget mulighed for overvågning. Lovforslagenes formål er at sikre
politiets muligheder for at forebygge og opklare organiseret kriminalitet.1
Det bemærkes indledningsvis, at regeringens ønske om at forebygge og opklare kriminalitet hurtigt
og effektivt må anses for et helt legitimt formål. Det følger dog af blandt andet
Databeskyttelsesforordningen (GDPR) artikel 5 og forvaltningsretlige principper, at udvidelsen af
adgangen til overvågning skal være proportional i forhold til formålet. Og der kan stilles
spørgsmålstegn ved, om den markante udvidelse af adgangen til tv-overvågning er et effektivt og
egnet redskab til at opnå det ønskede formål, og om indgrebet i borgernes frihedsrettigheder står i
rimeligt forhold til det, der opnås.
I høringssvaret vil først udvalgte dele af forslaget til lov om ændring af lov om tv-overvågning blive
behandlet (del 1). Herefter fremsættes bemærkninger til forslaget til lov om ændring af
retsplejeloven vedrørende politiets overtagelse af tv-overvågning (punkt 2).
1
Regeringen: www.regeringen.dk/nyheder/tryghed-og-sikkerhed-i-danmark/
Jacob Mchangama – Justitia | Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Høringssvar
Justitia Fruebjergvej 3 2100 København Ø 23926100 info@justitia-int.org
2
Del 1:
Forslag til lov om ændring af lov om tv-overvågning (Styrkelse af trygheden og sikkerheden,
herunder udvidelse af adgangen til tv-overvågning for private og offentlige myndigheder
samt obligatorisk registrering af tv-overvågning)
1.1 Lovforslagets indhold
Lovforslaget lægger blandt andet op til at:
1. Indføre en bemyndigelsesbestemmelse hvorefter justitsministeren kan fastsætte, hvilke
private aktører der kan foretage tv-overvågning, samt hvilke områder der kan overvåges (ud
over de aktører og områder, der er oplistet i den gældende lov).
2. Fjerne afstandskravet for, hvor private aktører kan foretage tv-overvågning og i stedet
fokusere på, at private områder ikke må overvåges.
3. Kommunerne får adgang til tv-overvågning ved restaurationer uden afstandskrav for
overvågningen.
4. Offentlige myndigheder ikke skal være begrænset af afstandskrav ved tv-overvågning af
offentlige bygninger, og politiet kan give pålæg til offentlige myndigheder om at foretage
tv-overvågning ved offentlige bygninger.
5. Private kan ansøge om at foretage tv-overvågning for at imødekomme en sikkerhedstrussel.
6. Der skal ske obligatorisk registrering af overvågningskameraer i it-systemet POLCAM.
7. Udvide adgangen til at opbevare tv-optagelser i mere end 30 dage ved kriminelle forhold,
der er anmeldt til politiet.
Såfremt lovforslaget vedtages som fremsat, vil det samlet set medføre en markant øget adgang til
overvågning for både private aktører og offentlige myndigheder. Bemærkningerne nedenfor
vedrører alene punkt 1-4.
1.2 Bemyndigelsesbestemmelse til at fastlægge privates overvågning
I den gældende lov om tv-overvågning § 1 er det bestemt, at private ikke må foretage tv-overvågning
af offentlige områder, som benyttes til almindelig færdsel. I lovens § 2 er der fastsat en udtømmende
opremsning af undtagelser til forbuddet i § 1, som eksempelvis butikscentres overvågning af egne
indgange og facader.
Det fremgår af lovforslaget, at ”det er Justitsministeriets opfattelse, at markant flere private end de i
dag opregnede aktører i tv-overvågningsloven skal have mulighed for at foretage tv-overvågning af
områder, som benyttes til almindelig færdsel.” På den baggrund indeholder lovforslaget en
bemyndigelsesbestemmelse, der giver justitsministeren mulighed for ved bekendtgørelse at
fastsætte yderligere regler om adgang til tv-overvågning. Justitsministeren vil således kunne
bestemme, at yderligere aktører end de i loven nævnte skal have mulighed for at foretage tv-
Jacob Mchangama – Justitia | Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Høringssvar
Justitia Fruebjergvej 3 2100 København Ø 23926100 info@justitia-int.org
3
overvågning af gade, vej, plads eller lignende områder til almindelig færdsel, f.eks. private
beskæftiget med kritisk infrastruktur og medicinalfirmaer. Ifølge lovforslagets bemærkninger, vil
Justitsministeriet desuden overveje, om der for andre områder end de i loven nævnte skal være en
tilsvarende mulighed for at foretage tv-overvågning, f.eks. ved lagerhaller og byggepladser.
Regeringen lægger med indførelsen af bemyndigelsesbestemmelsen op til, at Justitsministeriet skal
have en meget vid adgang til at tillade private at foretage tv-overvågning. Overvågning i det
offentlige rum udgør imidlertid et indgreb i borgernes frihedsrettigheder, herunder særligt
borgernes ret til privatliv, som samtidig udgør fundamentet for udøvelsen af en række andre
frihedsrettigheder. Derfor bør en udvidelse af adgangen til overvågning efter Justitias opfattelse
undergives parlamentarisk kontrol. En bemyndigelse for justitsministeren til administrativt at
fastlægge, hvilke private aktører der kan overvåge i hvilke områder, vil ikke have den samme
demokratiske legitimitet. Dette må anses for problematisk, når der er tale om adgang til at foretage
indgreb i borgernes frihedsrettigheder.
1.3 Privates tv-overvågning
Det følger af den nugældende lov om tv-overvågning, at pengeinstitutter, spillekasinoer, hotel- og
restaurationsvirksomheder samt butikscentre og butikker, hvorfra der foregår detailsalg kan foretage
tv-overvågning af egne indgange og facader. Herudover kan de nævnte private forretningssteder
foretage tv-overvågning af arealer, der ligger i direkte tilknytning til egne indgange og facader, og
som naturligt anvendes eller kan anvendes som adgangs- eller flugtvej i forhold til egne indgange,
hvis det er klart nødvendigt af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse. Efter gældende praksis kan dette
område højst strække sig til ca. 10-15 meter fra forretningsstedets indgang og facader.
Lovforslaget indebærer, at private ikke længere umiddelbart skal være begrænset af et afstandskrav,
når de foretager tv-overvågning omkring egne indgange og facader. Den eneste
afstandsbegrænsning vil være, at der ikke må overvåges ind i private hjem eller områder, der ligger
foran naboejendomme, som anvendes til beboelse, af hensyn til naboernes privatliv. Det fremgår af
de specielle bemærkninger, at dette kan betyde, at forretningssteder kan overvåge op til flere
hundrede meter væk, herunder på modsatte fortov mv., så længe området ligger i tilknytning til
forretningsstedet og benyttes til almindelig færdsel.
Derudover lægges der op til en lempelse af betingelsen om, at forretningssteder kun kan foretage
tv-overvågning efter en konkret vurdering, hvor det er ”klart nødvendigt” af hensyn til at forebygge
og opklare kriminalitet, da det fremover alene skal være ”nødvendigt”. Tv-overvågning skal dermed
kunne foretages, når der blot er en vis sandsynlighed for, at der kan blive begået kriminalitet, der er
relateret til den erhvervsdrivendes virksomhed.
Lovforslaget lægger således op til meget vide udvidelser af forretningssteders adgang til at foretage
overvågning i det offentlige rum. Formålet er at forebygge og opklare kriminalitet, hvilket
grundlæggende er et legitimt og sagligt hensyn. Der kan dog rejses tvivl ved, om den øgede adgang
til overvågning overhovedet er et effektivt redskab til at opnå det ønskede formål, og om det er
proportionalt.
Jacob Mchangama – Justitia | Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Høringssvar
Justitia Fruebjergvej 3 2100 København Ø 23926100 info@justitia-int.org
4
For så vidt angår formålet om at forebygge kriminalitet fremgår det af en ny stor metaundersøgelse,
at tv-overvågning ikke har en målbar effekt på vold og uorden, og at effekten af overvågning i det
hele er begrænset i bycentre.2
Det bemærkes i den forbindelse, at den manglende præventive effekt
af kameraovervågning ligeledes var årsagen til, at Københavns Politi i 2012 valgte at aflyse en
planlagt udvidelse af videoovervågning, der heller ikke stod mål med de store omkostninger ved at
indsamle og opbevare data.3
Justitsminister Nick Hækkerup har ligeledes erkendt, at der ikke er
evidens for, at øget overvågning har en præventiv effekt på den type voldelig kriminalitet, som
bander og terrorister begår.4
Den nævnte undersøgelse viste også, at tv-overvågning potentielt kan have betydning for politiets
efterforskning og opklaring af kriminalitet. Det følger dog af sagens natur, at tv-overvågning af
ressourcemæssige årsager fortrinsvis vil blive anvendt til efterforskning af strafbare forhold, som
bliver anmeldt eller på anden måde kommer til politiets kendskab. Hertil kommer, at gerningsmænd
ved planlagt alvorlig kriminalitet ofte maskerer sig, hvilke formindsker brugbarheden af tv-
overvågning.
Der kan derfor stilles spørgsmålstegn ved, om adgangen til øget overvågning, som der lægges op
til i lovforslaget, er et egnet og effektivt redskab til at opnå det ønskede formål, og om det står mål
med det indgreb i borgernes frihedsrettigheder, som overvågningen medfører. Herudover
bemærkes, at den øgede overvågning i det offentlige rum kan være med til at skabe en
mistænkeliggørelse af borgere og dermed risiko for skævvridning af forholdet mellem myndigheder
og borgere.
1.4 Offentlige myndigheders tv-overvågning
Ifølge lovforslagets bemærkninger skal offentlige myndigheders overvågning af offentlige bygninger
ikke længere umiddelbart være begrænset af et afstandskrav. Betingelserne for offentlige
myndigheders overvågning af offentlige bygninger skal ifølge lovforslaget svare til betingelserne for
private aktørers overvågning, herunder at tv-overvågningen alene skal være ”nødvendig” og ikke
”klart nødvendig” af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.
Det følger af endvidere af lovforslaget, at kommuner skal have en adgang til at foretage tv-
overvågning af offentligt tilgængelige områder med almindelig færdsel, som ligger i forlængelse af
restaurationsvirksomhed. Kommunen skal dog drøfte behovet for tv-overvågning med politiet inden
iværksættelsen. Afstandskravet vil være det samme som for private aktørers overvågning, hvorefter
2
Piza, Eric L. m.fl.: CCTV surveillance for crime prevention: A 40-year systematic review with meta-analysis, Criminology & Public Policy,
Volume 18, Issue 1, 2019: https://www.onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1111/1745-9133.12419
3
Tv2 Lorry: www.tv2lorry.dk/lorryland/kobenhavn-dropper-videoovervagning?fbclid=IwAR2AKKM42j_i30aE0DMM-
UXUEI3a8ugISEwQcKzzff2SsKTAjGOsDt9LNSk
4
https://www.berlingske.dk/politik/justitsministeren-afviser-bekymring-om-at-mere-overvaagning-skaber-falsk
Jacob Mchangama – Justitia | Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Høringssvar
Justitia Fruebjergvej 3 2100 København Ø 23926100 info@justitia-int.org
5
tv-overvågning kan foretages af områder, der ligger op til flere hundrede meter væk fra
restaurationsvirksomheden.
Også for offentlige myndigheder er der med lovforslaget tale om en væsentlig udvidelse af
adgangen til at foretage overvågning. Der gælder således med disse dele af lovforslaget de samme
betænkeligheder som for privates overvågning, der er beskrevet i pkt. 1.3 ovenfor.
1.5 Samlede betragtninger vedrørende forslaget til lov om ændring af lov om tv-overvågning
samt anbefalinger
Med lovforslaget lægges der generelt op til, at markant flere private skal kunne foretage
overvågning, at overvågningen skal kunne foretages af private og offentlige myndigheder på et
markant større område, og at overvågningen skal kunne foretages, selvom det alene er nødvendigt
(og ikke klart nødvendigt) af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.
Der må som beskrevet ovenfor rejses tvivl om, hvorvidt en så markant udvidelse af afgangen til tv-
overvågning er et effektivt og egnet redskab til at opnå det ønskede formål, og om det er et
proportionelt indgreb i borgernes frihedsrettigheder. Dette må særligt ses i lyset af, at det ikke ses
dokumenteret, at øget overvågning har en præventiv virkning ved voldsforbrydelser. Der er ligeledes
en risiko for, at lovinitiativer som dette kan bane vejen for, at overvågning også indføres på andre
områder og kriminalitetstyper end dem, der nu er tilsigtet med lovforslagene.
Forslaget om øget adgang til tv-overvågning problematiseres yderligere af, at der fra politikere og
politi er udtrykt ønske om, at overvågningen med tiden skal kunne sammenkobles med teknologi til
ansigtsgenkendelse. En sådan sammenkobling vil øge intensiteten og omfanget af overvågning
betydeligt og medføre endnu større betænkeligheder både i forhold til borgernes grundlæggende
rettigheder og spørgsmål af mere etisk karakter.
Betænkelighederne intensiveres desuden af, at der i 2019 er kastet lys over mangelfuld håndtering
af både teledata og DNA-bevismateriale hos politiet. Særligt teledatasagen viser politiets
udfordringer med at håndtere store mængder af data samt at føre kontrol med de it-systemer, hvori
data behandles. Der kan derfor stilles spørgsmålstegn ved, om politiet har de nødvendige
forudsætninger for at håndtere en øget mængde af data i form af bl.a. POLCAM it-systemet, som er
en del af lovforslaget om ændring af lov om tv-overvågning, samt om der vil blive ført tilstrækkelig
kontrol med it-systemet.
Under alle omstændigheder bør indførelsen af øget overvågning i den udstrækning, som regeringen
har foreslået, ledsages af styrkede retsgarantier for borgerne, herunder:
 En reel og smidig adgang for borgerne til at klage over uberettiget overvågning, eksempelvis
overvågning der omfatter deres bolig mv.
 En sikring af, at overvågning ikke anvendes til bekæmpelse af mildere former for kriminalitet
og/eller til helt andre formål som f.eks. kontrol med udbetaling af sociale ydelser.
Jacob Mchangama – Justitia | Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Høringssvar
Justitia Fruebjergvej 3 2100 København Ø 23926100 info@justitia-int.org
6
 En ekstern kontrol af politiets anvendelse af tv-overvågningsmateriale samt regler om
logning af politiets anvendelse mv., da kontrol forudsætter viden om, hvilke politiansatte, der
anvender tv-overvågningen.
 Indførelse af øget overvågning bør desuden ledsages af en evaluering af reglerne efter en vis
tidsperiode, f.eks. to år, for at sikre, at overvågning til stadighed er et effektivt middel til at
opnå det ønskede formål og anvendes korrekt. En sådan evaluering bør ikke alene baseres
på politiets egen vurdering, men også på data og empiri.
Del 2:
Forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Politiets overtagelse af tv-overvågning)
Lovforslaget lægger op til at der i retsplejeloven indsættes en ny bestemmelse (§ 791 e), som giver
hjemmel til, at politiet kan overtage tv-overvågning i realtid, hvis der er afgørende grunde til det
med henblik på at forebygge eller efterforske en lovovertrædelse af den karakter, der er angivet i
bestemmelsen. Hensynet bag bestemmelsen er særligt afværgelse og efterforskning af terrorangreb
og forebyggelse af anden alvorlig kriminalitet, hvilket selvfølgelig må anses for legitime hensyn.
Den ovenfor nævnte metaundersøgelse af effekten af tv-overvågning viste, at mens der ikke kunne
ses nogen målbar effekt på vold og uorden ved øget overvågning, kunne overvågning derimod have
en særlig præventiv effekt, hvis overvågningskameraerne var bemandede. I disse tilfælde har politiet
mulighed for at gribe ind, før situationen eskalerer. 5
En mulighed for politiet til at overtage tv-overvågning i realtid vil dog udgøre et vidtgående indgreb
i borgernes frihedsrettigheder, der skal begrænses til det mest nødvendige, ligesom der bør
fastsættes effektive retsgarantier for borgerne.
Det bemærkes indledningvis, at det efter Justitias opfattelse må anses for formålstjenligt, at der i
lovforslaget er indsat en begrænset hjemmel til i helt ekstraordinære situationer at overtage tv-
overvågning, da dette kan have en reel effekt på at hindre og opklare eksempelvis terrorangreb,
bombesprængninger eller grov bandekriminalitet.
Justitia har noteret sig, at der er foretaget en væsentlig begrænsning af kriminalitetstyperne, da
lovforslaget kun vil finde anvendelse ved
 Lovovertrædelser der efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover eller udgør en
forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13, og
 som kan medføre eller har medført fare for menneskers liv eller velfærd eller for betydelige
samfundsværdier.
5
Piza, Eric L. m.fl.: CCTV surveillance for crime prevention: A 40-year systematic review with meta-analysis, Criminology & Public Policy,
Volume 18, Issue 1, 2019: www.onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1111/1745-9133.12419.
Jacob Mchangama – Justitia | Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Høringssvar
Justitia Fruebjergvej 3 2100 København Ø 23926100 info@justitia-int.org
7
Adgangen til at overtage tv-overvågning i realtid er således afgrænset til kriminalitetstyper af særlig
grov og intensiv karakter.
Justitia har endvidere noteret sig, at indgreb ikke må foretages, hvis det efter indgrebets formål,
sagens betydning og den krænkelse og ulempe, som indgrebet må antages at forvolde den eller de
ramte personer, vil være et uforholdsmæssigt indgreb. Der gælder således også efter bestemmelsen
et direkte krav om proportionalitet.
Indgreb kræver desuden som udgangspunkt retskendelse, hvori det skal angives, i hvilket område
og tidsrum, overtagelsen af tv-overvågning må foretages. Bestemmelsen indeholder også hjemmel
til, at politiet selv kan træffe beslutning om at overtage tv-overvågning, hvis indgrebets øjemed ellers
ville forspildes. Det er dog et krav, at politiet snarest muligt og senest inden 24 timer indbringer
spørgsmålet om iværksættelse af overtagelse af tv-overvågning for retten.
Det er på denne baggrund Justitias opfattelse, at lovforslaget må anses for at indeholde en egnet
sikring af borgernes retsgarantier. Lovforslaget giver derfor ikke Justitia anledning til yderligere
bemærkninger.
Med venlig hilsen
Jacob Mchangama, direktør i Justitia
—
By- og Udviklingsforvaltningen
Trafik og Mobilitet
Nytorv 11
6000 Kolding
kolding.dk
Thomas Uhlemann
79 79 13 72
51 14 30 45
thuh@kolding.dk
Justitsministeriet
databeskyttelse@jm.dk
ces@jm.dk
8. januar 2020 - Sagsnr. 19/37465 - Løbenr. 4689/20
Kommentar til udkast til lovforslag om ændring af lov om tv-
overvågning
Jeres journalnummer 2019-7910-0026
Hermed følger Kolding Kommunes kommentar til udkast til lovforslag om ændring af lov om tv-
overvågning.
Kolding Kommune opfordrede ved brev af 11. juli 2017 justitsministeren til at fremsætte et lovforslag, der
giver kommunerne hjemmel til selv at træffe beslutning om opsætning af tv-overvågning og til at sætte tv-
overvågning op i større omfang end hidtil.
Vi bifalder, at der nu er fremsat et lovforslag herom, men vi finder det ærgerligt, at lovforslaget kun i meget
begrænset omfang udvider kommunernes mulighed for at opsætte tv-overvågning.
Den konkrete anledning til kommunens opfordring i 2017 var, at Kolding Kommune ønskede at sætte tv-
overvågning op på udvalgte steder i Kolding midtby efter et stærkt ønske herom gennem flere år fra
lokalmiljøet, bl.a. på grund af episoder med vold. Kommunen ønskede også at sætte tv-overvågning op på
udvalgte parkeringsarealer, hvor der havde været problemer med hærværk på bilerne. Hvis bilisterne
fravælger parkeringsarealer pga. hærværk og utryghed, vil det medføre et stærkt forøget pres på de
resterende parkeringsmuligheder i byen og en øget risiko for, at der parkeres ulovligt eller
uhensigtsmæssigt.
Det nuværende lovforslag efterkommer kun delvis det første ønske og slet ikke det andet ønske. Vi finder
det ulogisk, at lovforslaget kun giver mulighed for at etablere tryghedsskabende tv-overvågning i
nærheden af restaurationsvirksomheder, ud over at kommunerne allerede i dag kan etablere tv-
overvågning i nærheden af bestemte boligområder. Det er kommunens erfaring, at personer, der udviser
kriminel og utryghedsskabende adfærd, langt fra altid udøver adfærden i de pågældende områder. Vi
frygter, at begrænsningen kan skabe risiko for, at adfærden spreder sig til områder, hvor kommunen netop
ikke har hjemmel til at etablere tv-overvågning.
—
Side 2
Vi er enige i, at det som udgangspunkt er en politimæssig opgave at øge befolkningens tryghed, herunder
gennem tv-overvågning. Kommunen har af samme grund forhandlet med politiet om opsætning af tv-
overvågning, men politiet har tilkendegivet, at der bl.a. på grund af ressourceforhold skal være et særligt
dokumenteret grundlag, hvis politiet skal medvirke til opsætning af tv-overvågning i Kolding. Vi finder det
ærgerligt, hvis kommunen er afskåret fra selv at skabe øget tryghed gennem tv-overvågning på steder,
hvor der er et sagligt behov, men hvor politiet har prioriteret anderledes, alene på grund af
ressourceforhold.
Vi understreger, at kommunen ikke har nogen interesse i en løbende, aktiv tv-overvågning men kun
ønsker en datalagring. Vi finder, at datalagring, kombineret med skiltning om tv-overvågning, vil være en
enkel og effektiv måde til at skabe øget tryghed, som ikke kan opnås med mindre indgribende
foranstaltninger, og at en sådan foranstaltning ikke er særligt indgribende, da en eventuel brug af
optagelserne stadig vil være underlagt de almindelige krav om saglighed og proportionalitet. Alternativet
vil være øget overvågning ved fysisk personale eller kraftigere belysning af f.eks. parkeringsarealer. Øget
brug af fysisk personale vil være væsentligt mere omkostningskrævende og reelt have samme karakter af
overvågning, blot ikke i digital form, mens kraftigere belysning bl.a. vil give gener for de omkringboende.
Vi opfordrer derfor til, at sidste led i forslag til ny § 2c, stk. 1 i lov om tv-overvågning (”og som ligger i
tilknytning til eller i forlængelse af restaurationsvirksomhed”) udgår af lovforslaget, så kommunerne får
mulighed for efter drøftelse med politiet at etablere tv-overvågning alle steder, hvor det har et sagligt,
tryghedsskabende formål.
Venlig hilsen
Thomas Uhlemann
Jurist
Dato: 18. december 2019
Sags ID: SAG-2017-03703
Dok. ID: 2853068
E-mail: JEGR@kl.dk
Direkte: 3370 3322
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2
Justitsministeriet
databeskyttelse@jm.dk
ces@jm.dk
KL´s svar på Justitsministeriets høring vedrørende Udkast til
lovforslag om ændring af lov om tv-overvågning af 11. december
2019
Justitsministeriet har den 11. december 2019 fremsendt høring vedrø-
rende udkast til forslag om ændring af lov om tv-overvågning. I den for-
bindelse skal KL bemærke følgende:
1. Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 10 vedrørende en ny § 2 c i lov
om tv-overvågning, at der foreslås indsat en bestemmelse i tv-over-
vågningsloven, hvorefter kommunerne med henblik på at fremme
trygheden, kan foretage tv-overvågning af gade, vej, plads eller lig-
nende område, som benyttes til almindelig færdsel, og som ligger i til-
knytning til eller i forlængelse af en restaurationsvirksomhed.
Det fremgår videre af forslaget, at dette sker efter drøftelse med
politiet, og at politiet kan afvise at en kommune kan opsætte tv-over-
vågning på et konkret område, hvis det er klart nødvendigt af politi-
mæssige hensyn.
Af de specielle bemærkninger til § 1 punkt 10 fremgår det, at denne
drøftelse med fordel kan foregå i regi af politikredsenes kredsråd.
I den forbindelse skal KL bemærke, at såfremt der ønskes opsat tv-
overvågning af tryghedshensyn, er det ikke hensigtsmæssigt, hvis
kommunerne skal afvente at dialogen med politiet kan foregå i regi af
kredsrådene, idet der således kan gå lang tid fra ønsket om tv-over-
vågning opstår, til kommunen ved, om der kan opsættes tv-overvåg-
ning.
Det er kommunernes erfaring, at behovet for tryghedsskabende for-
anstaltninger eksempelvis i forbindelse med voldsepisoder eller lig-
nende kriminalitet kan opstå pludseligt og uden forvarsel.
En sådan ordning kan således betyde, at ønsket om at sikre borger-
nes tryghed ved at opsætte tv-overvågning ikke imødekommes med
forslaget.
KL foreslår derfor, at kravet om kommunernes drøftelse med politiet
kan ske ved direkte kontakt mellem den enkelte kommune og ved-
kommende politikreds, og at det anføres i bemærkningerne til lov-
forslaget, at politiet har en forpligtigelse til at prioritere henvendelser
Dato: 18. december 2019
Sags ID: SAG-2017-03703
Dok. ID: 2853068
E-mail: JEGR@kl.dk
Direkte: 3370 3322
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 2
fra kommunerne, når henvendelserne vedrører en drøftelse jf. forslag
til tv-overvågningslovens § 2 c om opsættelse af tv-overvågning af
hensyn til trygheden.
2. Det fremgår af lovforslaget § 1 nr. 10 vedrørende en ny § 2 e i lov
om tv-overvågning, at private og offentlige myndigheder, der foreta-
ger tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende område, som be-
nyttes til almindelig færdsel, skal registrere sig i politiets register over
tv-overvågnings-kameraer (POLCAM).
I den forbindelse finder KL, at det bør sikres, at denne registrering
kan ske let og ved brug af meget få ressourcer, så der ikke skal an-
vendes unødige administrative ressourcer herpå.
3. Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 10 vedrørende en ny § 2 d, at
politiet kan meddele offentlige myndigheder pålæg om at foretage tv-
overvågning af arealer, som ligger i tilknytning til eller i forlængelse af
myndighedernes egne bygningers indgange og facader.
Det fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelsen, at et så-
dan pålæg fra politiet vil være bindende for myndigheden.
Det fremgår ikke nærmere af forslaget, hvem der i forbindelse med et
sådan pålæg skal afholde udgifterne til opsætning af tv-overvågning.
KL forudsætter, at forslaget kommer i økonomisk høring med henblik
på at kompensere kommunerne for eventuelle kommunale merudgif-
ter, som er forbundet med lovforslaget, jf. DUT-princippet.
Med venlig hilsen
Pernille Christensen
Juridisk chef
Københavns Byret
Justitsministeriet
Databeskyttelseskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Præsidenten
Domhuset, Nytorv 25
1450 København K.
Tlf. 99 68 70 15
CVR2I 659509
adrninistration.kbh(a dornstol.dk
J.nr. 9099.2019.68
Den 17. december2019
Ved en mail af 11. december 2019 har Justitsministeriet anmodet om eventuelle bemærknin
ger til høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om tv-overvågning (Styrkelse af tryg
heden og sikkerheden, herunder udvidelse af adgangen til tv-overvågning for private og offent
lige myndigheder samt obligatorisk registrering af tv-overvågning).
Jeg skal i den anledning på byretspræsidenternes vegne oplyse, at byretterne ikke ønsker at
udtale sig om udkastet.
Der henvises til Deres j.nr. 201 9-791 0-0026.
Med
1
Jonas Reinel
Fra: Jan Hempel <Jan.Hempel@politiforbundet.dk>
Sendt: 12. december 2019 09:36
Til: £Databeskyttelseskontoret (951s26)
Cc: Cathrine Engsig Sørensen
Emne: VS: Høring over udkast til ,lovforslag om ændring af lov om TV-overvågning -
journalnummer 2019-7910-0026
Vedhæftede filer: Høringsbrev (andre).PDF; Udkast til lovforslag om ændring af lov om tv-
overvågning.PDF; Høringsliste.PDF
Sag: 2019-7910-0026
Sagsdokument: 1336302
Til Justitsministeriet.
Politiforbundet har ingen bemærkninger til høringen.
Politiforbundets jr.nr. 2019-01351.
Med venlig hilsen
Jan Hempel
Forbundssekretær
H.C. Andersens Boulevard 38
DK-1553 København V
Tlf. +45 3345 5965
E-mail mail@politiforbundet.dk
Politiforbundet passer på dine data. Læs mere om vores behandling af dine oplysninger her https://www.politiforbundet.dk/om-politiforbundet/politiforbundets-
databeskyttelsespolitik
Denne e-mail fra Politiforbundet kan indeholde fortroligt materiale. E-mailen er kun beregnet for ovennævnte modtager(e). Hvis du har modtaget e-mailen ved
en fejl, beder vi dig venligst kontakte afsenderen og i øvrigt slette e-mailen, inkl. eventuelle kopier og vedhæftede dokumenter.
På forhånd tak
Henvendelser kan rettes skriftligt til Politiforbundet. Der kan sendes sikkert til mail@politiforbundet.dk. Det forudsætter dog, at du selv har adgang til at sende
fra sikkermail.
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 11. december 2019 11:48
Emne: Høring over udkast til ,lovforslag om ændring af lov om TV-overvågning - journalnummer 2019-7910-0026
Se venligst vedhæftet filer
Med venlig hilsen
Databeskyttelseskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
1
Jonas Reinel
Fra: Brian Stenskrog Hansen <brsh@rn.dk>
Sendt: 3. januar 2020 08:14
Til: £Databeskyttelseskontoret (951s26); Cathrine Engsig Sørensen
Emne: SV: Høring over udkast til ,lovforslag om ændring af lov om TV-overvågning -
journalnummer 2019-7910-0026
Region Nordjylland har ingen bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af lov om tv-overvågning (Styrkelse
af trygheden og sikkerheden, herunder udvidelse af adgangen til tv-overvågning for private og offentlige
myndigheder samt obligatorisk registrering af tv-overvågning).
Med venlig hilsen
Brian Stenskrog Hansen
Databeskyttelsesmanager
Direkte 23 61 90 02
Direkte brsh@rn.dk
DPO-funktion 61 55 55 55
DPO-funktion DPO@rn.dk
REGION NORDJYLLAND
Informationssikkerhed, DPO-funktionen
Niels Bohrs Vej 30
9220 Aalborg Øst
www.rn.dk
Her kan du læse om dine rettigheder, når regionen behandler oplysninger om dig.
Fra: Justitsministeriet [mailto:jm@jm.dk]
Sendt: 11. december 2019 11:48
Emne: Høring over udkast til ,lovforslag om ændring af lov om TV-overvågning - journalnummer 2019-7910-0026
Se venligst vedhæftet filer
Med venlig hilsen
Databeskyttelseskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
1
Jonas Reinel
Fra: Mia Bekker Leimand <Mia.Bekker.Leimand@rsyd.dk>
Sendt: 8. januar 2020 11:45
Til: £Databeskyttelseskontoret (951s26); Cathrine Engsig Sørensen
Cc: Troels Hjortebjerg Pedersen
Emne: VS: Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om TV-overvågning -
journalnummer 2019-7910-0026
Hermed fremsendes Region Syddanmarks afdeling for Informationssikkerhed og databeskyttelsesrådgiverens
bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om tv-overvågning.
Vi kan tilslutte sig forslagets ambition om at forebygge og opklare kriminalitet, men mener samtidig, at der altid skal
være en konkret afvejning af privatlivets fred og graden af tv-overvågning med henblik på kriminalitetsforebyggelse
og opklaring. I den sammenhæng vil det kunne argumenteres, at der er flere elementer af lovforslaget, som virker
meget vidtgående. Dette er også fremhævet i de nedenfor anførte bemærkninger.
Ad forslagets punkt 2.1.3.1, 2. afsnit:
- Det står her anført, at ”private ikke længere umiddelbart skal være begrænset af et afstandskrav, når de
foretager tv-overvågning af arealer området omkring egne indgange og facader. I stedet skal der først og
fremmest fokuseres på, at man som privat ikke må tv-overvåge ind i private hjem”.
Det kan dog skabe ligeledes skabe utryghed for den enkelte borger at blive overvåget på åben gade.
Endvidere bør der uanset dette tages højde for databeskyttelsesforordningens principper, herunder
princippet om dataminimering, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c.
Ad forslagets punkt 2.1.3.3, 1. afsnit:
- Det foreslås, ”at markant flere private skal have mulighed for at foretage tv-overvågning af områder, som
benyttes til almindelige færdsel”.
Målet bør dog ikke være, at der er markant flere, som skal have mulighed for foretage tv-overvågning, men
at de private som har et konkret og sagligt behov kan få mulighed for det.
Ad forslagets punkt 2.3.3:
- Det foreslås, ”at der sker en udvidelse af offentlige myndigheders adgang til at foretage tv-overvågning i
forbindelse med myndighedernes bygninger, og at politiet kan meddele offentlige myndigheder pålæg om
at foretage tv-overvågning ved bestemte bygninger”.
Det bedes uddybes, hvad udvidelsen af den nuværende ordning indebærer. Der er i forvejen i dag mulighed
for, at offentlige myndigheder kan foretage tv-overvågning af områder, der ikke benyttes til almindelig
færdsel, og af områder, der benyttes til almindelig færdsel, i form af f.eks. bygningernes indgange og facader
med henblik på at beskytte bygningen og de ansatte mod kriminalitet.
Dette vurderes umiddelbart at være tilstrækkeligt og sagligt, men det anses dog som værende tvivlsomt,
hvorvidt en udvidelse af tv-overvågningen vil kunne betragtes som proportionelt.
Endvidere vil det næppe være sagligt, at politiet kan give et pålæg, om at der skal foretages tv-overvågning.
Dette må være de offentlige myndigheder, som dataansvarlig, der skal foretage en sådan vurdering ud fra et
konkret behov.
Venlig hilsen
Mia Bekker Leimand
Databeskyttelsesrådgiver
Råds- og direktionssekretariatet
E-mail: Mia.Bekker.Leimand@rsyd.dk
Direkte:
Mobil: 29649918
2
Region Syddanmark
Damhaven 12, 7100 Vejle
Hovednummer:7663 1000
www.rsyd.dk
Fra: Justitsministeriet [mailto:jm@jm.dk]
Sendt: 11. december 2019 11:48
Emne: Høring over udkast til ,lovforslag om ændring af lov om TV-overvågning - journalnummer 2019-7910-0026
Se venligst vedhæftet filer
Med venlig hilsen
Databeskyttelseskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
1 af 4
R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G
HØRINGSSVAR
Til: Justitsministeriet
RETSPOLITISK FORENINGS HØRINGSSVAR AD
1. Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Politiets overtagelse af tv-overvågning),
J.nr.: 2019-731-0055. Frist 08.01.2020
2. Forslag til Lov om ændring af lov om tv-overvågning (Styrkelse af trygheden og
sikkerheden, herunder udvidelse af adgangen til tv-overvågning for private og offentlige
myndigheder samt obligatorisk registrering af tv-overvågning).
J.nr.: 2019-7910-0026. Frist 08.01.2020
3. Forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Styrkelse af politiets muligheder for
efterforskning af kriminalitet på internettet).
J.nr.: 2019-731-0058. Frist 08.01.2020
4. Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Forstærket indsats mod eksplosivstoffer).
J.nr.: 2019-7910-0026. Frist 08.01.2020.
Svar til: strafferetskontoret@jm.dk med kopi til mal@jm.dk samt databeskyttelse@jm.dk med
kopi til ces@jm.dk
Retspolitisk Forening har valgt at besvare disse høringsanmodninger under ét, da de alle, bortset fra
nr. 4, har som erklæret formål at styrke politiets efterforskningsmuligheder gennem overvågning og
for så vidt angår nr. 3 er en udvidelse af mulighederne for indsættelse af politiagenter ved
internetbaseret kriminalitet. Alle lovforslag, bortset fra nr. 3 er en konkretisering af regeringens
udspil af 10. oktober 2019 om tryghed og sikkerhed i det offentlige rum.
2 af 4
Retspolitisk Forening skal bemærke, at med 2 af disse lovforslag (nr. 1 og 2) føjes endnu en endda
særdeles bred udvidelse af offentlige myndigheders adgang til overvågning af borgernes færden
ikke kun i det offentlige rum, men tillige i private områder. Den logik, der tilsiger den slags indgreb,
hviler på den antagelse at, alle der færdes udenfor eget hjem, kan være mulige lovovertrædere.
Eller udtrykt på en anden måde: Man kan aldrig vide, hvornår en tilfældig oplysning kan være til
nytte i politiets efterforskning. Dette er efter foreningens opfattelse en ubestridelig kendsgerning.
Konsekvensen af denne logik sammenholdt med allerede vedtagne og igangsatte
overvågningsinitiativer eksempelvis ANPG-bekendtgørelsen og det retsstridige krav om opbevaring
af oplysninger fra mobiltelefonnettets transmissionssystem, er en betragtelig indskrænkning i
retten til privatliv samt borgernes ret til frit at bevæge sig i det offentlige rum.
Denne logik, hviler efter foreningens opfattelse på et yderst spinkelt grundlag, der er fremkaldt af
en ikke nærmere begrundet frygt for ”… særligt alvorlige forbrydelser, eksempelvis terrorangreb,
bandeopgør, bombesprængninger mv., hvor menneskeliv eller betydelige samfundsværdier kan
bringes eller er blevet bragt i fare”, som det anføres i bemærkningerne (s.4) til forslaget om politiets
overtagelse af TV-overvågning.
For så vidt angår faren for bombesprængninger har en gennemgang af lovforslagene kun med
sikkerhed kunnet dokumentere to tilfælde. I begge tilfælde var gerningsstedet i øvrigt allerede
dækket af overvågningskameraer. For så vidt angår terrorangreb er er der ét klart tilfælde, angrebet
på Krudttønden og synagogen i Krystalgade i februar 2015.
Det forekommer dog lidet sandsynligt, at de foreslåede regler kunne have forhindret
terrorangrebet på Krudttønden. Angrebet på Synagogen og den efterfølgende uskadeliggørelse af
gerningsmanden til begge attentater, skete ved brug af optagelser fra private
overvågningskameraer. Optagelser der blev stillet til politiets rådighed efter de almindelige regler i
retsplejeloven. Det forekommer også i denne situation tvivlsomt, om en hurtigere adgang til
oplysninger fra private overvågningskameraer ville have afværget angrebet. En grundforudsætning
herfor må logisk set være kendskab til eller en mistanke om, at gerningsmanden ville fortsætte
sine forbrydelser ved at bevæge sig fra et sted til et andet.
3 af 4
I øvrigt virker det bestemt ikke betryggende eller tilrådeligt på denne måde at øge så markant den
mængde af observations- og andet materiale, politiet skal håndtere i forbindelse med
efterforskningen af straffesager, når man erindrer de voldsomme problemer, politiet har vist sig i
den sidste halve snes år at have haft med hensyn til behandlingen af teleoplysninger.
Sammenfattende skal foreningen fsv. angående nr. 1-3 henstille, at der i bemærkningerne i det
mindste tilføjes et afsnit om lovforslagenes forenelighed med bestemmelserne i EMRK og andre
menneskeretlige forpligtelser. Om dette spørgsmål henvises til Lene Wacher Lentz artikel i Nordisk
Tidsskrift for Kriminalvidenskab nr. 2 2019 (Politiets infiltration på digitale platforme – set i et
menneskeretligt perspektiv).
Særligt om nr. 2 bemærkes, at foreningen ikke har bemærkninger til pligtmæssig registrering af
privat TV-overvågning.
Særligt om pkt. 3. bemærkes: Retspolitisk Forening ser generelt med bekymring på anvendelsen af
politiagenter, da deltagelse af agenter objektivt set er medvirken til begåelsen af en forbrydelse
samt, at den i dag gældende øvre grænse for provokationsforbuddet (forøgelse af
lovovertrædelsens omfang eller grovhed, jf. RPL § 754 stk. 1) forekommer vanskelig at administrere
sammenholdt med adgangen efter RPL § 754 a stk. 2, til at tilskynde til udførelse eller fortsættelse
af forbrydelsen.
Ved lovforslaget fraviges kravet om, at efterforskningen skal angå en lovovertrædelse, som efter
loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover. Begrundelsen er, at politiet i dag er afskåret fra
at anvende agentreglerne på visse former for kriminalitet på internettet vedrørende udbredelse og
besiddelse mv. af børnepornografi, hæleri samt salg af narkotika, våben og eksplosivstoffer.
Foreningen skal ikke kritisere politiets efterforskning af forbrydelser af den anførte slags, men det
skal påpeges, at der i dag allerede er adgang til at efterforske den type forbrydelser ved at undersøge
opslag på nettet og efterforske ud fra disse oplysninger.
Hensigten med indsættelse af agenter er ifølge bemærkningerne at få gerningspersonen(-erne) til
at afsløre deres identitet. Hvorvidt dette ka ske, foreko er ikke i dlyse de, da ”bag æ de e”
næppe fralægger sig anonymiteten ved kontakten med den hemmelige agent samt, at levering af
4 af 4
det udbudte materiale næppe finder sted ved deres personlige indsats, men ved brug af et eller
flere mellemled, der ikke er bekendt med gerningspersonens(personernes) identitet.
Særligt om nr. 4 bemærkes, at strafferammerne allerede er særdeles rummelige samt, at der også i
gældende ret er adgang til at forhøje med det halve, jf. straffelovens § 81b. Foreningen finder de
foreslåede bestemmelser overflødige og næppe kan antages at have yderligere afskrækkende eller
forebyggende virkning i forhold til den gældende retstilstand.
Foreningen har herudover ikke yderligere bemærkninger.
København, d. 8. januar 2020
Leif Herman Bjørn Elmquist
Bestyrelsesmedlem Formand
December 2019
Side 1
Rådet for Digital Sikkerhed
Vester Farimagsgade 37B, 1. th., 1606 København V
Telefon: +45 2041 4685 mail: info@digitalsikkerhed.dk web: www.digitalsikkerhed.dk
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Rådet for Digital Sikkerheds høringssvar over udkast til lovforslag om
ændring af lov om tv-overvågning
(Styrkelse af trygheden og sikkerheden, herunder udvidelse af adgangen til tv-overvågning
for private og offentlige myndigheder samt obligatorisk registrering af tv-overvågning)
Rådet for Digital Sikkerhed er grundlæggende af den opfattelse, at overvågning stiller store krav til
overvågeren. Der er behov for en kritisk stillingtagen og offentlig debat omkring de
samfundsmæssige konsekvenser overvågning kan have. Overvågning kan være et nødvendigt
værktøj for politiet i kriminalitetsbekæmpelse og kan bidrage til et mere trygt og sikkert samfund.
Derfor må hensynet til retten til privatliv nogle gange vige for hensynet til fx bekæmpelse af
kriminalitet, terror, statens og den enkeltes sikkerhed. Men der er en bagside når almindelige
mennesker overvåges i deres almindelige gøremål, der kan have privat karakter. Proportionaliteten
når der overvåges skal vurderes. Hensynet til privatlivsfred skal stilles over for og balanceres med
hensynet til statens og borgernes sikkerhed, når der installeres overvågning i det offentlige rum.
Rådet mener, at overvågning skal minimeres, og det skal klart beskrives hvorfor der overvåges, og
hvilke alternativer til fx kriminalitetsbekæmpelse, der er overvejet.
Rådet for Digital Sikkerhed takker for muligheden for at afgive bemærkninger til forslag til udkast
til lovforslag om ændring af lov om tv-overvågning.
Om lovudspillet
Med forslaget lægges der videre op til at:
 politiet ka give ”private tilladelse til at foretage tv-overvågning i nærmere bestemt
omfang, når det er nødvendigt for at imødegå en sikkerhedstrussel”. De ær ere
omstændigheder herfor fastsættes af Justitsministeren ved bekendtgørelse.
 kommunalbestyrelser efter drøftelse med politidirektøren kan iværksætte tv-overvågning
af offentligt område i tilknytning til restaurantvirksomhed.
 offentlige myndigheder kan foretage overvågning af arealer i tilknytning til deres
bygninger. Politiet kan meddele pålæg til myndighederne. Reglerne uddybes i
bekendtgørelse.
December 2019
Side 2
Rådet for Digital Sikkerhed
Vester Farimagsgade 37B, 1. th., 1606 København V
Telefon: +45 2041 4685 mail: info@digitalsikkerhed.dk web: www.digitalsikkerhed.dk
Endelig skal private og offentlige myndigheder, der foretager overvågning af offentlige
områder registrere sig i POLCAM.
De vil betyde en udvidelse af overvågningen i det offentlige rum. Rådet er overordnet af den
holdning, at der er tale om fornuftige justeringer. Rådet skal dog gøre opmærksom på, at TV-
overvågning er en form for masseovervågning og at en masse uskyldige med forslaget må tåle at
blive overvåget, for at man kan finde de få kriminelle. Derfor er det vigtigt, at man farer frem med
lempe og laver proportionalitetsovervejelser, hvor man afbalancerer hensynet til privatlivsfred
over for hensynet til statens og borgernes sikkerhed, når der installeres overvågning i det
offentlige rum.
Privatliv versus overvågning - regler og dilemmaer
Privatlivets fred er fastslået i en række erklæringer, konventioner og love både internationalt og
nationalt1. At have et privatliv er konstituerende for det at være menneske. Det er vigtigt, at vi
selv kan bestemme, hvem vi vil dele hvad med hvornår. På den måde kan vi fremstille os selv, som
vi ønsker i forskellige situationer: Når vi søger job, når vi optager lån, når vi skal på date og når vi
skal møde svigermor første gang. Vi kan også teste synspunkter og tilhørsforhold uden at blive
draget til ansvar i offentligheden og på den måde udvikle os som mennesker. Overvågning kan
have konsekvenser for vores privatliv og adfærd, både i det private og i det offentlige rum ligesom
akkumuleret viden fra overvågning i det offentlige rum kan være med til at profilere os.
Det er væsentligt at præcisere forskellen på privat og offentligt rum, når der overvåges. Hvornår er
vi som borgere hhv. i det offentlige og i det private rum – fx er man privat når man går ind i sin bil
og offentlig når man går på gaden. Det er vigtigt, da akkumuleret viden om vores færden i det
offentlige rum, giver viden om dit private liv.
Krav til overvågning:
Alle indgreb i retten til privatliv og persondatabeskyttelse skal opfylde tre betingelser:
1. Indgrebet skal have et klar og præcis lovhjemmel,
2. Indgrebet skal forfølge et eller flere legitime formål, og
3. Indgrebet skal være proportionalt.
Da overvågning som regel har til formål at bekæmpe kriminalitet, er det typisk let at påvise, at
indgrebet forfølger et legitimt formål. Det samme gælder som udgangspunkt kravet om
lovhjemmel. Det er dog afgørende, at hjemlen er så klar og præcis, at det er muligt for borgeren at
1 Grundlovens § 72 (beskyttelse af boligen og kommunikationshemmeligheden), EMRK art. 8 (ret til privatliv, herunder
persondatabeskyttelse), EU-charteret art. 7 (privatliv) og 8 (persondatabeskyttelse), Straffelovens §§ 263-264 d (omfatter nogle få
fredskrænkelser), Retsplejelovens kap. 71 (politiets ret til at foretage tvangsindgreb ifm. efterforskning, herunder overvågning af
telefon, e-mail mv., adgang til telelogning), GDPR/databeskyttelsesloven
December 2019
Side 3
Rådet for Digital Sikkerhed
Vester Farimagsgade 37B, 1. th., 1606 København V
Telefon: +45 2041 4685 mail: info@digitalsikkerhed.dk web: www.digitalsikkerhed.dk
forudse sin retsstilling og undgå indgreb. Og kravet hertil skærpes i takt med indgrebets intensitet.
Det skal altså være tydeligt, hvorfor man overvåger, samt hvordan og i hvilket omfang. Det er ofte
proportionalitetsvurderingen, som ligesom hjemmelskravet skærpes i takt med indgrebets
intensitet, der bliver afgørende for den samlede vurdering.
Det er svært at opstille klare kriterier eller retningslinjer for, hvordan proportionalitetsvurderingen
skal foretages. Vurderingen skal dog altid være konkret og leve op til følgende generelle krav:
 Hvad er formålet med og hjemmel til overvågning
 Hvordan og hvornår overvåges
 Kunne et mindre indgribende middel anvendes i stedet – er der alternativer til
overvågning?
 Er borgeren tilstrækkeligt informeret om indgrebet og muligheden for at få slettet eller
korrigeret forkerte data?
 Hvor længe opbevares dataene, før de bliver slettet igen?
 Er datasikkerheden i orden, opbevares data, så dataene ikke misbruges?
 Hvem fører kontrol med den myndighed, der overvåger?
Alternativer til overvågning: Rådet skal bemærke, at det er en ensidige udlægning, at TV-
overvågning udelukkende giver tryghed. Der er givet vis personer, der vil føle sig mindre trygge
ved at politiet og andre nu kan se, at de går til møde i fagforeningen, til psykolog, på bar for
seksuelle minoriteter m.v. Ligeledes mener Rådet, at det er problematisk, at TV-overvågning
tillægges meget stor effekt i forhold til at løse problemer med kriminalitet. Undersøgelser viser, at
TV-overvågning har en udmærket effekt i forhold til at begrænse hærværk, men i mindre grad har
en effekt i forhold til mere alvorlig kriminalitet. Flere kameraer i det offentlige rum kan IKKE
forventes at have en forebyggende effekt, men der vil være tale om forbedrede
opklaringsmuligheder. Det er vigtigt, at der med den nye lovgivning gøres klart og åbent
opmærksom på dette forhold.
I det lys kunne det være ønskværdigt med en evaluering af overvågningens virkning på
kriminalitetsbekæmpelse.
Det skal beskrives, hvilke alternative muligheder der er til kriminalitetsbekæmpelse end
overvågning. Det kan eksempelvis overvejes om videoovervågning i togene er den rette måde at
bekæmpe kriminalitet og skabe tryghed – eller om det bedre alternativ, er at der er politi i togene.
Målrettet overvågning: Der kan være en legitim ret til målrettet overvågning fx aflytning er typisk
mere indgribende, men den er synlig og der stilles oftere større krav ti mistanke, kriminalitet mv.,
ligesom den, der er offer for sådan målrettet overvågning, er i besiddelse af stærkere
retssikkerhedsmæssige garantier. Ikke målrettet overvågning (masseovervågning) er overvågning,
hvor der ikke er nogen mistanke, men hvor formålet er måske at finde en kriminel, hvorefter man
aktivt anvender data. I sådanne tilfælde er det vigtigt at beskrive, hvornår og hvordan der
overvåges.
December 2019
Side 4
Rådet for Digital Sikkerhed
Vester Farimagsgade 37B, 1. th., 1606 København V
Telefon: +45 2041 4685 mail: info@digitalsikkerhed.dk web: www.digitalsikkerhed.dk
Rådets holdning:
 overvågningen i det offentlige rum skal begrænses (måske så vidt at overvågningen kun må
tilgås og anvendes, når der har været en hændelse),
 der skal foretages logning af anvendelsen,
 det udstyr, der anvendes, skal sikres fornuftigt (så der ikke kommer databrud)
 der skal være korte slettefrister.
Rådet står naturligvis til rådighed for en uddybelse af ovenstående synspunkter.
På bestyrelsens vegne
Henning Mortensen
Formand, Rådet for Digital Sikkerhed
SikkerhedsBranchen, 8. januar 2020
Justitsministeriet, Databeskyttelseskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
databeskyttelse@jm.dk og ces@jm.dk
SikkerhedsBranchens høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af lov om tv-overvågning
(Styrkelse af trygheden og sikkerheden, herunder udvidelse af adgangen
til tv-overvågning for private og offentlige myndigheder samt obligatorisk
registrering af tv-overvågning)
SikkerhedsBranchen takker for muligheden for at afgive høringssvar til ovennævnte.
I det følgende oplister vi alle lovforslagets bestemmelser selvom vi i nogle tilfælde ikke har bemærkninger.
Indledningsvist, inden kommentarerne til indholdet af lovforslaget, vil vi pege på et væsentligt element i
forhold til udvidelsen af adgangen til at tv-overvåge for private og offentlige myndigheder.
Der er med trygheds- og sikkerhedspakken sket et paradigmeskifte fra fokus på privatlivsbeskyttelse til
fokus på tryghed og sikkerhed. Det falder flere partier, organisationer og private for brystet, idet de føler at
borgernes grundlæggende rettigheder er under pres, ikke mindst med nærværende lovforslag.
Man vil kunne imødekomme en del af kritikken ved ikke blot at stille krav til ejere og brugere af tv-
overvågning, men også stille krav til installatørerne af tv-overvågning. Disse krav skulle både gælde
overholdelse af lovgivningen, hvilket faktisk kun påhviler anlægsejeren, og tekniske krav, således at
billederne er af en sådan kvalitet at de faktisk kan bruges i påkommende tilfælde.
SikkerhedsBranchen har udviklet en ISO 9001-certificering for installatører af tv-overvågning, der sikrer at
installatørerne dokumenterer, at de overholder loven og lever op til en række kvalitetskrav, der skal sikre
kvaliteten af anlæggene og dermed de billeder, der kommer ud af dem. De auditeres to gange om året og
afholder selv alle udgifter ved at være certificeret.
På et andet af justitsministeriets ansvarsområder har vi foreslået, at den nugældende vagtlov revideres og
udvides til at omfatte autorisationskrav til installatører af elektronisk sikring, herunder tv-overvågning. Der
er således flere muligheder for at stille krav til tv-overvågningsinstallatørerne, som vil sikre lovlighed og
kvalitet af anlæggene. Samtidig ville man have en mulighed for at pålægge installatørerne at medvirke til at
sikre indberetning til POLCAM, hvilket er noget vi forudser, kan blive et problem i praksis.
Vi stiller gerne vores ISO 9001 ordning og vores tanker om en autorisationsordning til rådighed for
justitsministeriet.
Ad § 1:
1. Ingen bemærkninger, idet forslaget er af teknisk karakter og en præcisering af gældende ret.
2. Udvidelsen af § 2 stk. 1 nr. 3 til også at omfatte engrosvirksomheder ser vi som helt naturlig.
3. Præ iseri ge af egre et ”eg e i dga ge” i § stk. r. litra a er et ø ske fra
SikkerhedsBranchen, og vi hilser præciseringen velkommen.
4. Præ iseri ge af egre et ”facader” i § 2 stk. 1 nr. 3 litra a er et ønske fra SikkerhedsBranchen, og
vi hilser præciseringen velkommen.
5. Ændringen af § 2 stk. 1 nr. 3 litra b, der i praksis betyder, at man forlader det hidtidige afstandskrav
og derved udvider adgangen for de nævnte virksomheder til at tv-overvåge, mener vi vil gavne
politiets efterforskningsmuligheder væsentligt. Desuden vil det fjerne den usikkerhed om den
lovlige udstrækning af tv-overvågning, som afstandskravet ofte har ført til.
Vi noterer os endvidere med tilfredshed, at man lemper kravet fra at tv-overvågningen skal være
”klart ødve dig” af he sy til kri i alitets ekæ pelse til ” ødve dig.” Det etyder i he hold til
bemærkningerne til bestemmelsen, at det fremover vil være muligt at foretage tv-overvågning blot
der er en vis sandsynlighed for at der kan blive begået kriminalitet relateret til den
erhvervsdrivendes virksomhed. Bestemmelsens affærdigelse vil gøre det lettere for den ansvarlige
at fortolke reglerne.
6. Vi støtter indførelse af en ny § 2 stk. 1 nr. 5, der skal læses i sammenhæng med en ny § 2 stk. 6,
hvorefter justitsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om at yderligere aktører kan
bemyndiges til at tv-overvåge de steder omfattet af § 1 stk. 1, der benyttes til almindelig færdsel.
7. Vi forstår hensynet bag indførelsen af en ny § 2 stk. 4 om at private efter ansøgning til politiet i
særlige tilfælde kan gives tilladelse til at foretage tv-overvågning i nærmere bestemt omfang for at
imødegå en sikkerhedstrussel. Vi noterer os, at bestemmelsen har et forholdsvis snævert
anvendelsesområde, og den ikke kan hjemle etablering af tv-overvågning af mere generel
kriminalitetsbekæmpelseskarakter. Endelig finder vi det fint i tråd med formålet med
bestemmelsen, at den henvender sig til private, der som udgangspunkt er omfattet af forbuddet i §
1 stk. 1, og at det er politiet, der angiver hvilke områder, der lovligt kan overvåges, så der ikke
overvåges mere end nødvendigt.
8. Vi har ingen bemærkninger, idet der er tale om en ændring af teknisk karakter, der alene er møntet
på at give justitsministerens mulighed for ved bekendtgørelse at beslutte, at en anden myndighed
indenfor politiet end den relevante politikreds kan give tilladelse til tv-overvågning efter den nye §
2 stk. 4 (sikkerhedstrussel).
9. Vi støtter indførelse af en ny § 2 stk. 6, hvorefter ministeren bemyndiges til ved bekendtgørelse at
give flere aktører end dem der er opregnet i § 2, adgang til at tv-overvåge steder, der er omfattet af
§ 1 stk. 1. Vi ser det som ministerens mulighed for at rette op på bestemmelsen i den nuværende i
§ 2 stk. 1 nr. 4, hvorefter ikke nærmere beskrevne private må tv-overvåge egne indgange, facader
og indhegninger. Vi så dog helst, at man udvidede bestemmelsen, så private omfattet af denne
bestemmelse fremover må optage billederne. Meget lidt overvågning monitoreres online, og et tv-
overvågningsanlæg vil derfor have begrænset værdi for de fleste hvis ikke man må optage
billederne. Vi finder endvidere, at bestemmelsen er i modstrid med det overordnede hensyn i
trygheds- og sikkerhedspakken, som blandt andet er at give politiet bedre
efterforskningsmuligheder. Her får de ikke muligheden for at tilgå optagelser fra anlæg omfattet af
§ 2 stk. 4. Den mulighed bør indgå i nærværende lovforslag.
10. Vi støtter indførelse af en ny § 2 c, der giver kommunalbestyrelsen mulighed for at tv-overvåge
områder, der benyttes til almindelig færdsel med henblik på at fremme trygheden. Vi undrer os
imidlertid over at disse arealer skal ligge i tilknytning eller forlængelse af restaurationsvirksomhed.
Der er konkrete eksempler på, at der er opstået utryghed i områder af en kommune, der ikke er
knyttet til en restaurationsvirksomhed. Behovet for tv-overvågning skal drøftes med politiet, der i
henhold til stk. 2 efter en politifaglig vurdering både kan afvise og udskyde en ønsket tv-
overvågning. Det mener vi er tilstrækkelig garanti for at tv-overvågningen ikke får et uproportionalt
omfang, hvorfor bestemmelsen kan udvides til at omfatte andre utrygge områder end de, der ligger
i tilknytning til eller i forlængelse af restaurationsvirksomhed.
Vi støtter indførelse af en ny § 2 d, der giver offentlige myndigheder samme beføjelser til at tv-
overvåge som private efter § 2 stk. 1 nr. 3. Så vidt vi kan se, er det ikke eksplicit nævnt i
bemærkningerne, men for god ordens skyld bør det slås fast, at begrebet offentlige myndigheder
omfatter kommunerne.
Vi har ingen bemærkninger til § 2 d stk. 2, hvorefter politiet kan meddele offentlige myndigheder
pålæg om at tv-overvåge efter stk. 1.
Vi støtter helhjertet indførelsen af obligatorisk indberetning til POLCAM som bestemt ved en ny § 2
e. Det har været et ønske fra SikkerhedsBranchen siden projektets start. Vi noterer os, at det kun er
tv-overvågning af arealer omfattet af § 1 stk. 1, der skal indberettes. Vi anser det endvidere for
logisk, at væsentlige ændringer i tv-overvågningen skal indberettes som bestemt i stk. 2.
11. Vi har ingen bemærkninger, idet der er tale om en præcisering af gældende ret, hvorefter
skiltningskravet ikke gælder pengetransporter og de i § 2 stk. 1 nr. 4 nævnte tilfælde.
12. Vi støtter udvidelsen af § 4 c stk. 5, så anlægsejeren kan gemme optagelser længere end 30 dage,
hvis der er indgivet anmeldelse om strafbart forhold. Vi forstår det sådan, at det både gælder i
tilfælde, hvor det er anlægsejeren, der har indgivet anmeldelsen, og tilfælde, hvor det er en anden
forurettet, f.eks. en person, som er blevet overfaldet udenfor anlægsejerens butik. Dette bør
præciseres. Den triste baggrund for bestemmelsen er, at politiet ikke altid når ud til anlægsejeren
inden slettefristen. Risikoen er til stede for, at anlægsejeren sletter optagelserne fordi han ikke får
kendskab til at en forurettet, f.eks. i weekenden, har indgivet anmeldelse om et strafbart forhold.
13. Vi har ingen bemærkninger, idet en udvidelse af § 4 d stk. 1 til også at gælde en ny § 2 c giver god
mening.
14. Vi støtter udvidelsen af § 5 stk. 1, således at der kan straffes med bøde, hvis private eller offentlige
myndigheder ikke registrerer deres tv-overvågning eller væsentlige ændringer i POLCAM.
Ad § 2
Vi har ingen bemærkninger til ikrafttrædelsesbestemmelserne, herunder fristen for registrering af
eksisterende anlæg i POLCAM. Vi vil dog henvise til vores indledende bemærkninger om at det vil være
fornuftigt at stille krav til installatørerne af tv-overvågning i forhold til lovlighed og kvalitet af anlæggene
samt at pålægge dem at medvirke til indberetning i POLCAM.
Ad § 3
Ingen bemærkninger.
Med venlig hilsen
Kasper Skov-Mikkelsen
Direktør
1
Jonas Reinel
Fra: Henriette Bang (40200) <Henriette.Bang@silkeborg.dk>
Sendt: 8. januar 2020 17:44
Til: £Databeskyttelseskontoret (951s26); Cathrine Engsig Sørensen
Emne: Bemærkninger til høring over udkast til ,lovforslag om ændring af lov om TV-
overvågning - journalnummer 2019-7910-0026
Vedhæftede filer: Høringsbrev (andre).PDF; Udkast til lovforslag om ændring af lov om tv-
overvågning.PDF; Høringsliste.PDF
Sag: 2019-7910-0026
Sagsdokument: 1355752
Til Justitsministeriet, Databeskyttelseskontoret
Hermed bemærkninger til Justitsministeriet udkast til lovforslag om ændring af lov om tv-overvågning
(Styrkelse af trygheden og sikkerheden, herunder udvidelse af adgangen til tv-overvågning for private
og offentlige myndigheder samt obligatorisk registrering af tv-overvågning).
Bemærkning nr. 1:
Jf. § 2 stk. 3 i den nuværende Tv-overvågningslov fremgår der følgende: Politiet kan uanset
bestemmelsen i § 1, stk. 1, efter ansøgning give ejere af idrætsanlæg tilladelse til at foretage tv-
overvågning af anlæggets indgange, facader, indhegninger m.v. og af arealer, som ligger i direkte
tilknytning hertil, når overvågningen er væsentlig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse. En tilladelse
kan gives for højst 5 år ad gangen.
Silkeborg kommune forslås: At forpagter/lejer selv skal ansøge politiet om TV-overvågning af
idrætsanlæg. At de selv får tilladelsen samt skal registrer overvågningskameraerne i POLCAM.
Problemstilling: Mange kommuner ejer et stadion som enten bortforpagtes/lejes ud til fx et
superligahold, hvorved en kommune ikke nødvendigvis har behov for opsætning af TV-overvågning for
at ”passe på” kommunens ejendom, da det kan nås med mindre indgribende midler.
Konkret i Silkeborg kommune har vi en bortforpagtesaftale, hvor det alene er klubben Silkeborg IF
(SIF), der står for bygningerne m.m. SIF har et behov for TV-overvågning idet, de er forpligtede til at
opsætte tv-overvågning, jf. Krav til danske fodboldstadioner, edition 2018, 3. Sikkerhedsforhold, pkt.
39 (kontrolrum med udsyn over stadion samt videoovervågning). (Kan findes via dette link:
https://www.dbu.dk/media/10249/stadionkrav-ed-2018.pdf). Det følger endvidere af ”Fælles ordensreglement
for Superligaen” (tiltrådt af alle klubber i Superligaen), at der kan forekomme videoovervågning på
stadion af sikkerhedshensyn (bilag A til cirkulære nr. 6 af 2019 – Sikkerhed og orden på stadions –
udstedt af Divisionsforeningens bestyrelse).
SIF fik afslag fra politiet på opsætning af TV-overvågning idet, de ikke var idrætsanlægsejer.
Jeg kan ikke tolke i databeskyttelsesordning at ovenstående krav til danske fodboldstadioner skulle
være et Kommunalt formål i forhold til opsætning af TV-overvågning.
Den nuværende løsning på ovenstående problemstilling i Silkeborg kommune er en aftale om fælles
dataansvar, hvor vi som parter i fællesskab bestemmer, hvorfor der skal behandles personoplysninger
(formål), og hvordan der skal behandles personoplysninger (hjælpemidlerne).
Der er i gang med at blive udarbejdet et yderligere tillæg vedr. det fælles dataansvar i
forpagtningsaftalen. Ligesom Silkeborg Kommune skal have udarbejdet dokumentation for
proportionalitetsvurderingen vedr. iværksættelse af tv-overvågningen (og efterfølgende have
informeret de personer, som bliver omfattet af den).
2
DOG ville Silkeborg kommune gerne havde været foruden det yderlige tillæg eftersom, der ikke er tale
om vores behov/formål, men alene et krav til Silkeborg IF.
Bemærkning nr. 2:
Justitsministeriet forslå at politiet kan meddele offentlige myndigheder pålæg om at foretage tv-
overvågning ved bestemte bygninger samt at det er kommunen der skal bekoste det.
Silkeborg kommune forslås: At det præciseres hvad der menes ved bestemte bygninger og i hvilket
omfang. At det alene må være politiet selv, der skal afholde udgiften herfor eftersom der er talt om
deres behov/formål.
Udfordringer:
Hvem skal definere kvaliteten af TV-overvågningsudstyret?
Kommuner har mange bygninger – i Silkeborg har vi alene 450 adresser med bygninger.
Opsætning af TV-overvågning er meget bekosteligt, både i forhold til opsætningen, driften samt den
løbende vedligeholdelse heraf. Herudover de administrative omkostninger.
Desuden skal man huske på, at der også sker ufattelig hurtig udvikling indenfor denne teknologi.
Afslutningsvis vil jeg gerne gøre Justitsministeriet opmærksom på, at jeg gerne stille mig til rådighed
for uddybning af ovenstående.
På forhånd tak.
Venlig hilsen
Henriette Bang
Teamkoordinator, Team Forsikring & Risikostyring
Ejendomsstaben
Silkeborg Kommune
Østergade 1, 8600 Silkeborg
Telefon: 29 13 60 49
sikker.forsikring@silkeborg.dk
www.silkeborg.dk
Følg os på www.facebook.com/silkeborgkom
Find parkering, mødelokaler og afdelinger på Rådhuset
Silkeborg Kommune behandler dine data iht. GDPR, læs mere her
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 11. december 2019 11:57
Emne: Høring over udkast til ,lovforslag om ændring af lov om TV-overvågning - journalnummer 2019-7910-0026
Se venligst vedhæftet filer
Med venlig hilsen
Databeskyttelseskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
3
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
1
Jonas Reinel
Fra: Ina Iwersen <InaIwersen@Shret.dk>
Sendt: 19. december 2019 21:59
Til: £Databeskyttelseskontoret (951s26); Cathrine Engsig Sørensen
Emne: VS: Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om tv-overvågning -
journalnummer 2019-7910-0026
Vedhæftede filer: Høringsbrev (samtlige retter).PDF; Udkast til lovforslag om ændring af lov om tv-
overvågning.PDF; Høringsliste.PDF
Sag: 2019-7910-0026
Sagsdokument: 1354777
Til rette vedkommende
Høringen giver ikke Sø- og Handelsretten anledning til at komme med bemærkninger.
Med venlig hilsen
Ina Darby Iwersen
Kst. Retsassessor
Direkte: + 45 99 68 47 06
InaIwersen@shret.dk
Sø- og Handelsretten
Amaliegade 35, 2. sal
1256 København K.
Tlf.: 99 68 46 20
www.shret.dk
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 11. december 2019 11:54
Emne: Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om tv-overvågning - journalnummer 2019-7910-0026
Se venligst vedhæftet filer
Med venlig hilsen
Databeskyttelseskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
1
Jonas Reinel
Fra: Birgitte Storberg <bist@vordingborg.dk>
Sendt: 8. januar 2020 09:52
Til: £Databeskyttelseskontoret (951s26); Cathrine Engsig Sørensen
Emne: Vordingborg Kommunes bemærkninger til forslag til Lov om ændring af lov om tv-
overvågning
Til Justitsministeriet
Med henvisning til Justitsministeriets henvendelse af 11. december 2019 vedrørende høring over udkast til
lovforslag om ændring af lov om tv-overvågning bemærker Vordingborg Kommune følgende:
Det fremgår af lovforslagets § 2 d, stk. 2, at politiet kan meddele offentlige myndigheder pålæg om at foretage tv-
overvågning efter lovforslagets § 2 d, stk. 1. Videre fremgår, at sådanne påbud ikke kan påklages for anden
administrativ myndighed.
Af afsnittet om økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige, lovslagets side
39, fremgår det videre, at de økonomiske konsekvenser for kommunen vurderes at være negative/at der vil være
merudgifter, men at disse merudgifter i forbindelse med opsætning og drift af kameraer vil skulle afholdes inden for
myndighedernes eksisterende økonomiske rammer.
Vordingborg Kommune bemærker i den sammenhæng, at en anden myndighed, her politiet, kan pålægge
kommunen udgifter, hvor kommunen ikke har mulighed for at påklage sagen, og hvor kommunen samtidig er
forpligtet til at dække udgiften indenfor kommunens eksisterende økonomiske rammer.
Venlig hilsen
Birgitte Storberg
Informationssikkerhedskoordinator
Telefon: 55 36 27 29
bist@vordingborg.dk
Ledelsessekretariatet
Valdemarsgade 43
4760 Vordingborg
Vordingborg Kommune
Valdemarsgade 43
4760 Vordingborg
Undgå at uvedkommende kigger i dit brev til kommunen!
Send det sikkert via Digital Post på borger.dk.
Brug virk.dk, hvis du sender fra et firma eller en forening.
Østre Landsret
Præsidenten
Bredgade 59, 1260 København K. Tlf. 99 68 62 00 Mail: praesident@oestrelandsret.dk Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
Den 11-12-19
J.nr. 40A-ØL-73-19
Init: sdy
Justitsministeriet
Databeskyttelseskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt pr mail til: databeskyttelse@jm.dk og ces@jm.dk
Justitsministeriet har ved brev af 11. december 2019 (Sagsnr. 2019-7910-0026) anmodet om
eventuelle bemærkninger til høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om tv-
overvågning (Styrkelse af trygheden og sikkerheden, herunder udvidelse af adgangen til tv-
overvågning for private og offentlige myndigheder samt obligatorisk registrering af tv-
overvågning).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Direktionssekretariatet
Rigspolitiet
Polititorvet 14
1780 København V
Tlf.: 33 14 88 88
Email: politi@politi.dk
Justitsministeriet
Att. Databeskyttelseskontoret
Dato: 08-01-2020
J. nr.: 2019-029262
Udkast til forslag om lov om ændring af lov om tv-overvågning
1. Indledning
Justitsministeriet har ved e-mail af 11. december 2019 anmodet Rigspolitiet om
bemærkninger til udkast til forslag om ændring af lov om tv-overvågning (udvidelse
af adgangen til tv-overvågning og obligatorisk registrering af tv-overvågning).
Rigspolitiet har nedenstående bemærkninger til lovforslaget.
2. Udkast til lovforslag om ændring af lov om tv-overvågning (udvidelse af ad-
gangen til tv-overvågning og obligatorisk registrering af tv-overvågning)
2.1. Udvidet adgang til privat tv-overvågning
2.1.1. Afgrænsning af det område, der kan tv-overvåges (lovforslagets § 1, nr. 3-5)
Rigspolitiet bemærker, at de foreslåede tilføjelser i tv-overvågningslovens § 2, stk.
1, nr. 3, litra a, indeholder sproglige præciseringer, som vil bidrage positivt til at
lette forståelsen for, hvad der forstås ved egne indgange og facader i tv-overvåg-
ningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra a.
Ændringen af tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra b, medfører en udvidelse
af det areal, som lovligt kan tv-overvåges i medfør af tv-overvågningslovens § 2,
stk. 1, nr. 3, litra b. Udvidelsen af arealet, som må tv-overvåges i tilknytning til eller
i forlængelse af egne indgange og facader, vil bidrage positivt til politiets arbejde
med at håndhæve tv-overvågningsloven, herunder navnlig lette fortolkningen af det
geografiske område, hvor private lovligt må tv-overvåge i medfør af tv-overvåg-
ningsloven, hvilket med den gældende tv-overvågningslov har givet anledning til
tvivl.
Side 2
2.1.2. Udvidelse af opregnede virksomhedstyper med mulighed for at tv-overvåge
(lovforslagets § 1, nr. 2)
Det foreslås, at engrosvirksomheder, hvorfra der foregår salg og udlevering af va-
rer, indsættes i tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, hvor der sker opregning af,
hvilke private der lovligt kan foretage tv-overvågning af egne indgange og facader
samt arealer i tilknytning hertil i medfør af tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3,
litra a og b.
Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.3.2., at: »private
der kan foretage tv-overvågning efter § 2, nr. 3, litra b, som ændret ved dette lov-
forslags § 1, nr. 2 og 5, udvides, således at engrosvirksomheder (…)« Rigspolitiet
bemærker i tilknytning hertil, at henvisningen til tv-overvågningslovens § 2, nr. 3,
litra b, ses at skulle ændres til § 2, stk. 1, nr. 3, ligesom henvisningen til lovforsla-
gets § 1, nr. 5, ses at skulle slettes i denne sammenhæng.
2.1.3. Indsættelse af bemyndigelsesbestemmelse (lovforslagets § 1, nr. 6 og 9)
Efter lovforslagets § 1, nr. 6 og 9 indsættes i tv-overvågningsloven en ny bemyndi-
gelsesbestemmelse, således justitsministeren kan bestemme, at yderligere aktører
skal have mulighed for at tv-overvåge områder til almindelig færdsel, når det er af
hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.
Rigspolitiet bemærker, at bemyndigelsesbestemmelsen i den foreslåede § 2, stk. 6,
vil bidrage positivt til, at der nemmere kan foretages justeringer i den udtømmende
opregning af virksomhedstyper mv. i tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, som er und-
taget fra forbuddet mod at foretage tv-overvågning i tv-overvågningslovens § 1, stk.
1.
Rigspolitiet er enig i, at eksempler på sådanne virksomhedstyper kunne være kriti-
ske infrastrukturer og medicinalvirksomheder.
2.1.4. Tv-overvågning med henblik på at imødegå en konkret sikkerhedstrussel (lov-
forslagets § 1, nr. 7 og 8)
Side 3
Rigspolitiet bemærker, at den foreslåede bestemmelse i tv-overvågningslovens § 2,
stk. 4, giver politiet beføjelse til – på baggrund af ansøgning – at give private tilla-
delse til at foretage tv-overvågning i nærmere bestemt omfang, når det efter en kon-
kret politifaglig vurdering er nødvendigt for at imødegå en konkret sikkerhedstrus-
sel. Navnlig vil bestemmelsen kunne bringes i anvendelse, når der foreligger en
konkret sikkerhedstrussel mod f.eks. religiøse bygninger eller opholdssteder.
Rigspolitiet bemærker, at bestemmelsen forventes og bør have et snævert anven-
delsesområde, hvilket er med til at sikre, at udstedelse af tilladelser til at foretage
tv-overvågning er begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til sikkerheds-
mæssige formål, ligesom der ikke foretages tv-overvågning i et videre omfang, end
hvad der er nødvendigt.
Rigspolitiet skal således bemærke, at den foreslåede bestemmelse udgør en udvi-
delse af politiets mulighed for at give tilladelse til at foretage tv-overvågning i sær-
lige tilfælde, hvor der foreligger aktuelle og målrettede sikkerhedstrusler mod den
private, hvilket vurderes at bidrage positivt til samfundets samlede værn mod sik-
kerhedstrusler.
2.2. Udvidet adgang til kommunal tv-overvågning (lovforslagets § 1, nr. 10 og nr.
13)
Den foreslåede bestemmelse i tv-overvågningslovens § 2 c samt bemærkningerne
hertil er i vidt omfang en udmøntning af de forskellige bidrag, som Rigspolitiet
tidligere har afgivet til Justitsministeriet.
Rigspolitiet bemærker, at den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kommuner i
videre omfang end i dag kan foretage tv-overvågning af områder, som benyttes til
almindelig færdsel, hvilket vil bidrage som et tryghedsskabende tiltag.
Det fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger til § 1, nr. 10 til den foreslåede
bestemmelse i tv-overvågningslovens § 2 c, at: »Med udtrykket »i tilknytning til
eller i forlængelse af« en restaurationsvirksomhed sigtes der til offentlige arealer,
som vil kunne tv-overvåges efter § 2, stk. 1, nr. 3, litra b, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 4.« Rigspolitiet bemærker i tilknytning hertil, at henvisningen til lov-
forslagets § 1, nr. 4, ses at skulle ændres til lovforslagets § 1, nr. 5.
2.3. Tv-overvågning ved offentlige bygninger (lovforslagets § 1, nr. 10)
Side 4
Med forslaget til tv-overvågningslovens § 2 d udvides offentlige myndigheders mu-
lighed for at foretage tv-overvågning i forbindelse med myndighedens indgange og
facader samt arealer, som ligger i tilknytning til eller i forlængelse heraf.
En udvidelse af adgangen til at foretage tv-overvågning for offentlige myndigheder
vil bidrage positivt til politiets opklaring af kriminalitet, hvilket vil medvirke til at
skabe mere tryghed og sikkerhed i samfundet.
Det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 10 til den fore-
slåede bestemmelse i tv-overvågningslovens § 2 d, at: »Det bemærkes i tilknytning
hertil, at den foreslåede bestemmelse alene giver offentlige myndigheder mulighed
for at foretage tv-overvågning af arealer, som benyttes til almindelig færdsel.« (s.
55). Rigspolitiet bemærker hertil, at den samme sætning gengives umiddelbart efter
(s. 57), hvorfor den ene sætning ses at bør slettes.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at politiet kan meddele offentlige myndighe-
der pålæg om at foretage tv-overvågning. Det fremgår af bemærkningerne hertil, at
forslaget indebærer, at der ved bestemte bygninger, hvor der vurderes at være behov
for at styrke trygheden og sikkerheden i og omkring bygninger, og hvor myndighe-
den ikke på eget initiativ har benyttet sig af den med lovforslaget udvidede mulig-
hed for at foretage tv-overvågning, kan meddeles pålæg herom.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 3, at justitsministeren kan fastsætte regler om,
hvilken myndighed inden for politiet der behandler sager om pålæg efter stk. 2.
Rigspolitiet skal hertil bemærke, på baggrund af en udtalelse fra PAC, at der i for-
bindelse med fastsættelsen af regler om, hvilken myndighed inden for politiet der
skal behandle sagerne om pålæg, bør være opmærksomhed på, at PAC ikke natur-
ligt er i besiddelse af oplysninger om nødvendigheden af en given tv-overvågning
og oplysninger om, at tv-overvågningen ikke finder sted. Det vil derfor være et for-
sinkende led i sagsbehandlingen, hvis sådanne pålæg skal meddeles af PAC.
2.4. Obligatorisk registrering af tv-overvågning (lovforslagets § 1, nr. 10 og nr. 14)
Det er anført i de specielle bemærkninger til lovforslaget, at Rigspolitiet, som data-
ansvarlig for behandlingen af personoplysninger i POLCAM, skal sikre behandlin-
gens overensstemmelse med retshåndhævelsesloven. Det er videre anført, at det
bl.a. indebærer, at der fastsættes regelmæssig undersøgelse af behovet for lagring
Side 5
af personoplysningerne, ligesom indsamlede personoplysninger ikke må opbevares
i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til formålet, hvortil oplys-
ningerne behandles, jf. retshåndhævelseslovens § 4, stk. 6, og § 7.
Det er herefter anført, at disse krav vil kunne opfyldes ved, at Rigspolitiet fastsætter
generelle frister for, hvornår de personoplysninger, som Rigspolitiet behandler, skal
slettes. Der er således ikke krav om, at Rigspolitiet løbende skal gennemgå samtlige
registreringer i POLCAM med henblik på at sikre, at der ikke opbevares konkrete
personoplysninger i strid med bestemmelsen, så længe myndigheden har procedu-
rer, som sikrer, at der sker sletning i overensstemmelse med de fastsatte frister.
Rigspolitiet bemærker hertil, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at fastsætte ge-
nerelle slettefrister i et register som POLCAM, da registeret har den særlige karak-
ter, at oplysningerne i registret – selv efter adskillelige år – kan være relevante og
nødvendige for opfyldelse af formålet med POLCAM. Oplysninger i POLCAM vil
således være relevante for politiets efterforskningsvirksomhed, så længe de regi-
strerede tv-overvågningskameraer er monteret og er funktionsdygtige, hvilket en
generel fastsat slettefrist ikke vil tage højde for. En fastsættelse af generelle slette-
frister i POLCAM vil derfor ikke understøtte den operationelle værdi af - og for-
målet med POLCAM.
Rigspolitiet vurderer, at kravene til behandling i retshåndhævelsesloven, kan opfyl-
des ved, at Rigspolitiet så vidt muligt af egen drift foretager en ajourføring og/eller
sletning af oplysninger i POLCAM, når Rigspolitiet bliver bekendt med, at der er
sket væsentlige ændringer i oplysningerne, som kræver en ajourføring eller en slet-
ning i POLCAM. Det kan f.eks. ske ved, at de registrerede giver meddelelse herom
til politiet, jf. lovforslagets § 2 e, stk. 2.
Kravene om sletning vurderes således ikke i forhold til POLCAM at indebære, at
politiet af egen drift skal rette henvendelse til de registrerede for at få oplysninger
om væsentlige ændringer i POLCAM.
Der er herved bl.a. lagt vægt på registrets karakter, herunder karakteren af og for-
målet med registreringen af oplysningerne, der bl.a. ikke indebærer negative rets-
virkninger for de registrerede, at de registrerede er pålagt en pligt til at meddele
væsentlige ændringer til politiet, at det vil være uforholdsmæssigt ressourcekræ-
Side 6
vende for politiet at håndtere en sådan model, ligesom det muligvis vil være stri-
dende med forbuddet mod selvinkriminering, idet det fremgår af lovforslagets § 2
e, stk. 2, at der skal være en strafpålagt pligt for private og offentlige myndigheder
til at registrere væsentlige ændringer.
Rigspolitiet finder, at det vil være hensigtsmæssigt, at ovenstående betragtninger
om Rigspolitiets håndtering af kravene i retshåndhævelseslovens § 4, stk. 6 og § 7
afspejles i forarbejderne til loven.
Rigspolitiet bemærker endvidere, at lovforslagets § 2 e ses at skulle præciseres i sin
ordlyd samt i bemærkningerne hertil. Det fremgår af bestemmelsen, at: »Private og
offentlige myndigheder, der foretager tv-overvågning af gade, vej, plads eller lig-
nende område, som benyttes til almindelig færdsel, skal registrere sig i politiets
register over tv-overvågningskameraer (POLCAM)« Rigspolitiet bemærker, at be-
stemmelsen kan præciseres til, at private og offentlige myndigheder, der foretager
tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til alminde-
lig færdsel, skal registrere nærmere oplysninger herom i politiets register over tv-
overvågningskameraer (POLCAM).
I forlængelse heraf bør det af bemærkningerne til bestemmelsen fremgå, at borgere,
der foretager tv-overvågning på privat område, som hidtil fortsat kan foretage regi-
strering af tv-overvågningen i POLCAM, men ikke er omfattet af den obligatoriske
ordning.
Endelig skal det bemærkes, at det - som nævnt ovenfor - af § 2 e, stk. 2, fremgår, at
private og offentlige myndigheder, der har registreret sig i POLCAM, jf. stk. 1, skal
registrere væsentlige ændringer i tv-overvågningen. Det fremgår af de specielle be-
mærkninger til bestemmelsen, at der ved ”væsentlige ændringer” sigtes til, at pri-
vate og offentlige myndigheder fx vil skulle foretage registrering i POLCAM, hvis
tv-overvågningen ophører, men ikke ved midlertidige driftsstop og lignende. I for-
bindelse med politiets anvendelse af POLCAM, herunder indhentning af tv-over-
vågningsmateriale, er det af væsentlig betydning, at kontaktoplysningerne er kor-
rekte og opdaterede, således at politiet kan få kontakt til rette person eller virksom-
hed, og at dette i de situationer, hvor det er nødvendigt, kan ske så hurtigt som
muligt. Det bør således i bemærkningerne præciseres, at væsentlige ændringer til-
lige omfatter ændringer i telefonnummer, mailadresse eller lignende oplysning,
hvortil politiet kan rette henvendelse.
Side 7
2.5. Udvidet adgang til opbevaring af optagelser (lovforslagets § 1, nr. 12)
Rigspolitiet bemærker, at lovforslagets § 4 c, stk. 5, 1. pkt., indeholder en udvidelse
af perioden, hvor der kan opbevares optagelser fra tv-overvågning, når opbevarin-
gen er nødvendig af hensyn til en indgivet anmeldelse om strafbart forhold.
Rigspolitiet vurderer, at udvidelsen afhjælper den nuværende uhensigtsmæssige
retstilstand, hvorefter private skal slette optagelser fra tv-overvågning inden for 30
dage i medfør af tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 4, selvom de ønsker at opbevare
optagelserne i længere tid med henblik på at bistå politiets arbejde med at opklare
strafbare forhold ved at tilvejebringe bevismateriale. Den foreslåede ændring udgør
således en udvidelse, som vil bidrage positivt til politiets arbejde.
Med venlig hilsen
Louise Spangsberg Lundsager
fg. centerchef
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Telefonsamtale med Rigsadvokaten om høring over udkast til lov-
forslag om ændring af tv-overvågningsloven
Rigsadvokaten bemærkede, at der med fordel kan tilføjes en sætning om
bødeniveauet i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 14.
Dato: 7. januar 2020
Kontor: Databeskyttelseskontoret
Sagsbeh: Cathrine Engsig Søren-
sen
Sagsnr.: 2019-7910-0026
Dok.: 1353549