Fremsat den 5. februar 2020 af justitsministeren (Nick Hækkerup)

Fremsat den 5. februar 2020 af justitsministeren (Nick Hækkerup)
Forslag
til
Lov om ændring af retsplejeloven
(Politiets overtagelse af tv-overvågning)
§ 1
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 938 af 10.
september 2019, foretages følgende ændringer:
1. Overskriften til kapitel 71 affattes således:
»Kapitel 71
Indgreb i meddelelseshemmeligheden, observation,
dataaflæsning, forstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller
telekommunikation, blokering af hjemmesider og
overtagelse af tv-overvågning«.
2. Efter § 791 d indsættes i kapitel 71:
Ȥ 791 e. Politiet kan fra andre myndigheder eller private
overtage tv-overvågning i et område, hvis der er afgørende
grunde til det med henblik på at forebygge eller efterforske
en lovovertrædelse, der efter loven kan straffes med fængsel
i 6 år eller derover eller udgør en forsætlig overtrædelse af
straffelovens kapitel 12 eller 13, og som kan medføre eller
har medført fare for menneskers liv eller velfærd eller for
betydelige samfundsværdier. Det gælder dog ikke tv-over-
vågning i private hjem.
Stk. 2. Indgreb som nævnt i stk. 1 må ikke foretages, hvis
det efter indgrebets formål, sagens betydning og den kræn-
kelse og ulempe, som indgrebet må antages at forvolde den
eller de personer, som indgrebet rammer, ville være et ufor-
holdsmæssigt indgreb.
Stk. 3. Indgreb efter stk. 1 sker efter rettens kendelse. I
kendelsen anføres det område, som indgrebet angår, og de
konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at be-
tingelserne for indgrebet er opfyldt. Kendelsen kan til en-
hver tid omgøres. Endvidere fastsættes det tidsrum, inden
for hvilket indgrebet kan foretages. Tidsrummet kan forlæn-
ges. Forlængelsen sker ved kendelse.
Stk. 4. Hvis indgrebets øjemed ville forspildes, dersom
retskendelse skulle afventes, kan politiet træffe beslutning
om at foretage indgrebet. I så fald skal politiet snarest mu-
ligt og senest inden 24 timer fra indgrebets iværksættelse fo-
relægge sagen for retten. Retten afgør ved kendelse, om ind-
grebet kan godkendes, og om det kan opretholdes, samt i be-
kræftende fald for hvilket tidsrum, jf. stk. 3, 2. og 4.-6. pkt.
Burde indgrebet efter rettens opfattelse ikke have været
foretaget, skal retten give meddelelse herom til Justitsmini-
steriet.
Stk. 5. Det påhviler den, der har rådighed over tv-over-
vågning, at bistå politiet med at overtage tv-overvågning. §
178 finder tilsvarende anvendelse på den, som uden lovlig
grund undlader at yde bistand efter 1. pkt.
Stk. 6. § 189 finder tilsvarende anvendelse. Når pålæg
meddeles en erhvervsvirksomhed, finder § 189 tilsvarende
anvendelse for andre, der i kraft af deres tilknytning til virk-
somheden har fået kendskab til sagen.
Stk. 7. Politiet kan overtage tv-overvågning med magt,
herunder skaffe sig adgang til lokaler, hvorfra tv-overvåg-
ningen kan overtages.
Stk. 8. Reglerne i §§ 784, 785 og 791 finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 9. Efterfølgende underretning om et foretaget indgreb
sker efter reglerne i § 788, stk. 1, 3 og 4. Underretningen gi-
ves til den, der har rådighed over den tv-overvågning, der
har været overtaget.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2020.
Lovforslag nr. L 103 Folketinget 2019-20
Justitsmin., j.nr. 2019-731-0055
AA011754
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Politiets overtagelse af tv-overvågning
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Tv-overvågning af frit tilgængelige steder
2.1.1.1.1. Behandling af personoplysninger i forbindelse med privates tv-overvågning
2.1.1.1.2. Offentlige myndigheders tv-overvågning
2.1.1.1.3. Kommuners tv-overvågning
2.1.1.2. Tv-overvågning af ikke frit tilgængelige steder
2.1.1.3. Beslaglæggelse og edition
2.1.1.4. Politiets behandling af personoplysninger til retshåndhævelsesformål
2.1.1.5. PET’s behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen har den 10. oktober 2019 offentliggjort et udspil
om tryghed og sikkerhed i det offentlige rum. Siden februar
2019 har der været en række sprængninger i hovedstadsom-
rådet. To af disse har været rettet direkte mod offentlige
bygninger – Skattestyrelsen og en lokalpolitistation på Nør-
rebro i København.
Regeringen ønsker at sætte hårdt ind over for kriminelle
grupper, der placerer bomber i det offentlige rum eller sky-
der løs på offentlige gader. Det skal aldrig accepteres, at
bombesprængninger eller skyderier, der spreder frygt og
utryghed, bliver hverdag i Danmark.
Regeringen udarbejdede på den baggrund – i tæt dialog med
Rigspolitiet og Rigsadvokaten – Trygheds- og Sikkerheds-
pakken, der indeholder 16 nye tiltag. Initiativerne falder i tre
dele og omhandler øget mulighed for overvågning, styrkelse
af politiets efterforskningsmuligheder og en forstærket ind-
sats mod sprængstoffer.
Formålet med dette lovforslag er at følge op på det initiativ i
Trygheds- og Sikkerhedspakken, der omhandler politiets
overtagelse af tv-overvågning.
Lovforslaget indeholder således forslag om at ændre retsple-
jeloven, så politiet får mulighed for i ekstraordinære situati-
oner at overtage og benytte relevant tv-overvågning hos an-
dre offentlige myndigheder, trafikselskaber, butikscentre,
fodboldstadioner, boligorganisationer mv. med henblik på at
forebygge eller efterforske særligt alvorlige forbrydelser,
eksempelvis terrorangreb, bandeopgør, bombesprængninger
mv., hvor menneskeliv eller betydelige samfundsværdier
kan bringes eller er blevet bragt i fare.
Det er ofte essentielt i forbindelse med politiets, herunder
Politiets Efterretningstjenestes (PET), afværgelse af særligt
alvorlige forbrydelser, at politiet hurtigst muligt kan danne
2
sig et overblik over en mulig gerningspersons eller gernings-
personers færden. I den forbindelse vil hurtig adgang til tv-
overvågning ofte være et relevant redskab i forhold til at fin-
de oplysninger om mulige gerningspersoners færden.
Det gælder også ved efterforskning af særligt alvorlige
forbrydelser. En hurtig adgang til at benytte allerede eksi-
sterende tv-overvågning vil således f.eks. kunne være et
centralt redskab for politiet med henblik på at udfinde og
identificere mistænkte eller vidner, som kan være af afgø-
rende betydning for politiets fortsatte efterforskning og
eventuelle retsforfølgning af gerningspersonen eller ger-
ningspersonerne bag den begåede lovovertrædelse.
Trygheds- og Sikkerhedspakken indeholder desuden et for-
slag om, at det skal være obligatorisk for private og offentli-
ge myndigheder, der opsætter tv-overvågning, at registrere
sig i politiets register over tv-overvågningskameraer (POL-
CAM). En sådan obligatorisk registrering af tv-overvågning
vil kunne medvirke til, at politiet hurtigt vil kunne identifi-
cere og overtage et relevant tv-overvågningskamera med
henblik på forebyggelse eller efterforskning af en alvorlig
forbrydelse.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Tv-overvågning af frit tilgængelige steder
Udtrykket tv-overvågning er i § 1, stk. 2, i lov om tv-over-
vågning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1190 af 11. oktober 2007
om tv-overvågning (tv-overvågningsloven), defineret som
vedvarende eller regelmæssigt gentagen personovervågning
ved hjælp af fjernbetjent eller automatisk virkende tv-kame-
ra, fotografiapparat eller lignende apparat. Tv-overvågning i
lovens forstand omfatter både tilfælde, hvor overvågningen
er forbundet med optagelse af billeder på videobånd, film el-
ler lignende, og tilfælde, hvor sådan billedoptagelse ikke
finder sted, og hvor overvågningen alene har karakter af en
umiddelbar iagttagelse på tv-skærm eller lignende.
Efter tv-overvågningsloven må private ikke foretage tv-
overvågning af gade, vej, plads eller lignende område, som
benyttes til almindelig færdsel, jf. lovens § 1, stk. 1.
Overtrædelse af forbuddet i § 1, stk. 1, straffes med bøde, jf.
tv-overvågningslovens § 5, stk. 1.
For så vidt angår den nævnte stedlige afgrænsning af for-
buddet i lovens § 1, stk. 1, følger det af tv-overvågningslo-
vens forarbejder, at afgrænsningen svarer til definitionen af
vej, plads eller lignende område, som benyttes til almindelig
færdsel, i den nu ophævede normalpolitivedtægts § 2, jf.
Folketingstidende 1981-82 (2. samling), tillæg A, spalte
3835. Der kan nu henvises til ordensbekendtgørelsens § 2,
stk. 2, som viderefører denne afgrænsning. Ifølge forarbej-
derne er praksis efter færdselslovens § 1 også vejledende for
afgrænsningen.
Tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 1-4, indeholder en
række undtagelser til lovens generelle forbud mod privates
tv-overvågning af områder, som benyttes til almindelig
færdsel.
For det første er tv-overvågning af tankstationer, fabriksom-
råder, overdækkede butikscentre og lignende områder, hvor
der drives erhvervsvirksomhed, undtaget fra forbuddet, jf. §
2, stk. 1, nr. 1. Det gælder dog kun, hvis overvågningen
foretages af den, som har rådighed over området.
For det andet er tv-overvågning af pengeautomater, vek-
selautomater og pengetransportbiler undtaget fra forbuddet,
hvis overvågningen foretages af den, der har rådighed over
automaten eller køretøjet, jf. § 2, stk. 1, nr. 2. Overvågnin-
gen må kun være rettet mod personer, som befinder sig i
umiddelbar nærhed af automaten eller køretøjet.
For det tredje gælder forbuddet i lovens § 1 ikke tv-overvåg-
ning, der foretages af pengeinstitutvirksomheder, spillekasi-
noer, hotel- og restaurationsvirksomheder samt butikscentre
og butikker, hvorfra der foregår detailsalg, af egne indgange
og facader samt arealer, som ligger i direkte tilknytning til
egne indgange og facader, og som naturligt anvendes eller
kan anvendes som adgangs- eller flugtvej i forhold til egne
indgange, når overvågningen er klart nødvendig af hensyn
til kriminalitetsbekæmpelse, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 3.
For det fjerde er tv-overvågning, hvor billederne ikke bliver
optaget/lagret, undtaget fra forbuddet, når overvågningen
foretages som led i overvågning af egne indgange, facader,
indhegninger eller lignende, jf. § 2, stk. 1, nr. 4. I modsæt-
ning til de tre første undtagelser er det her kun tilladt at tv-
overvåge på en sådan måde, at billederne vises live f.eks. på
en eller flere skærme i et overvågningsrum.
Foruden ovennævnte undtagelser til tv-overvågningslovens
generelle forbud mod privates tv-overvågning af områder,
som benyttes til almindelig færdsel, har boligorganisationer
og foreninger mv., der repræsenterer husstandene i et bolig-
område, efter tv-overvågningslovens § 2, stk. 2, mulighed
for efter tilladelse fra politiet at foretage tv-overvågning af
det pågældende boligområde og af arealer, som ligger i di-
rekte tilknytning hertil, når overvågningen er væsentlig af
hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.
Det beror på en samlet vurdering af forholdene i det pågæl-
dende område, om tv-overvågningen kan anses for væsentlig
af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse. I den forbindelse skal
der bl.a. lægges vægt på oplysninger om karakteren og om-
fanget af det pågældende boligområdes kriminalitetsproble-
mer mv. Er der alene tale om helt enkeltstående eller baga-
telagtig kriminalitet, eller er der tale om kriminalitet, som
ligger lang tid tilbage, kan der ikke gives tilladelse til tv-
overvågning.
3
Tilladelsen fra politiet er tidsbegrænset, således at der alene
gives mulighed for at foretage tv-overvågning i en vis perio-
de, hvorefter tilladelsen i givet fald kan forlænges for en ny
periode. Den vurdering og de hensyn til kriminalitetsbe-
kæmpelse mv., som begrunder tv-overvågningen, kan såle-
des ændre sig over tid. En tilladelse kan højst gives for 5 år
ad gangen.
Tv-overvågningen skal som udgangspunkt rettes mod selve
det område, som boligorganisationen mv. ejer eller har rå-
dighed over – f.eks. (dele af) veje, stier, fortove og andre
gangarealer, opholdspladser, parkeringsarealer samt uaflåste
porte, kældre og opgange. Ansøger f.eks. en grundejerfore-
ning om tilladelse til tv-overvågning af en privat fællesvej,
skal tv-overvågningen ligeledes som udgangspunkt rettes
mod de vejarealer, som grundejerforeningen eller dens med-
lemmer selv ejer.
Der kan endvidere efter tv-overvågningslovens § 2, stk. 2,
gives tilladelse til tv-overvågning af arealer, som ligger i di-
rekte tilknytning til boligområdet. Der skal herved lægges
vægt på, om tv-overvågning også af disse tilstødende arealer
konkret må anses for væsentlig for at kunne nå målet med
tv-overvågningen af boligområdet. Der sigtes hermed til af-
grænsede arealer, som ligger i umiddelbar tilknytning til bo-
ligområdet, og hvor særlige bygningsmæssige forhold gør
sig gældende. Det kan f.eks. være en kommunal vej langs et
boligkompleks.
Hvis der er tale om tv-overvågning af et privatejet areal,
som ligger i umiddelbar tilknytning til boligområdet, f.eks.
en parkeringsplads, en vej eller et stisystem, som tilhører en
anden privat person eller virksomhed, er det en forudsæt-
ning for at få tilladelse til at foretage tv-overvågning af det
pågældende areal, at boligorganisationen mv. har samtykke
fra den, der ejer det pågældende areal. Er det pågældende
areal statsligt eller kommunalt ejet, er det ikke nødvendigt at
indhente et sådant samtykke.
Det er ikke en forudsætning for at opnå tilladelse til at tv-
overvåge et areal, som ligger i umiddelbar tilknytning til bo-
ligområdet, at boligorganisationen mv. tillige foretager over-
vågning af arealer i selve boligområdet.
Efter tv-overvågningslovens § 2, stk. 3, kan politiet efter an-
søgning give ejere af idrætsanlæg tilladelse til at foretage tv-
overvågning af anlæggets indgange, facader, indhegninger
mv. og af arealer, som ligger i direkte tilknytning hertil, når
overvågningen er væsentlig af hensyn til kriminalitetsbe-
kæmpelse. En tilladelse kan gives for højst 5 år ad gangen.
2.1.1.1.1. Behandling af personoplysninger i forbindelse
med privates tv-overvågning
Behandling af personoplysninger i forbindelse med privates
tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende, som benyt-
tes til almindelig færdsel, er endvidere omfattet af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april
2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af så-
danne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF
(databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af 23. maj
2018 om supplerende bestemmelser til forordningen om be-
skyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys-
ninger (databeskyttelsesloven).
Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gæl-
der for behandling af personoplysninger, der helt eller del-
vist foretages ved hjælp af automatisk (elektronisk) databe-
handling, og for anden ikke-automatisk behandling af per-
sonoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.
Særligt for så vidt angår tv-overvågning fremgår det af data-
beskyttelseslovens § 2, stk. 4, at loven og forordningen end-
videre gælder for enhver form for behandling af per-
sonoplysninger i forbindelse med tv-overvågning.
Reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttel-
sesloven skal således iagttages ved behandling af per-
sonoplysninger i forbindelse med tv-overvågning.
Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gæl-
der dog ikke for behandling af personoplysninger omfattet
af lov om retshåndhævende myndigheders behandling af
personoplysninger, jf. forordningens artikel 2, stk. 2, litra d.
Forordningen og loven gælder heller ikke for behandling af
personoplysninger, som foretages af en fysisk person som
led i rent personlige eller familiemæssige aktiviteter, jf. for-
ordningens artikel 2, stk. 2, litra c.
I databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, findes de re-
levante bestemmelser om, hvornår almindelige personoplys-
ninger må behandles, herunder indsamles og videregives.
Efter denne bestemmelse er behandling af personoplysnin-
ger kun lovlig, hvis den registrerede har givet samtykke til
behandlingen af sine personoplysninger til et eller flere spe-
cifikke formål, jf. litra a, hvis behandling er nødvendig af
hensyn til opfyldelse af en kontrakt, som den registrerede er
part i, eller af hensyn til gennemførelse af foranstaltninger,
der træffes på den registreredes anmodning forud for indgå-
else af en kontrakt, jf. litra b, hvis behandling er nødvendig
for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den da-
taansvarlige, jf. litra c, hvis behandling er nødvendig for at
beskytte den registreredes eller en anden fysisk persons vita-
le interesser, jf. litra d, hvis behandling er nødvendig af hen-
syn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller
som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den
dataansvarlige har fået pålagt, jf. litra e, eller hvis behand-
ling er nødvendig for, at den dataansvarlige eller en tredje-
mand kan forfølge en legitim interesse, medmindre den regi-
streredes interesser eller grundlæggende rettigheder og fri-
hedsrettigheder, der kræver beskyttelse af personoplysnin-
ger, går forud herfor, navnlig hvis den registrerede er et
barn, jf. litra f.
Databeskyttelsesforordningens artikel 6 suppleres af databe-
skyttelseslovens § 6, hvoraf det fremgår, at behandling af
4
personoplysninger må finde sted, hvis mindst en af betingel-
serne i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra
a-f, er opfyldt.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, er
det muligt at opretholde og indføre mere specifikke bestem-
melser for at tilpasse anvendelsen i forbindelse med artikel
6, stk. 1, litra c og e, vedrørende behandling på baggrund af
en retlig forpligtelse eller i samfundets interesse.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at reglerne rettet mod
private i tv-overvågningsloven er omfattet af det nationale
råderum i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og
3.
Herudover indeholder databeskyttelsesforordningen bestem-
melser om behandling af følsomme personoplysninger i arti-
kel 9. Det følger af artikel 9, stk. 1, at behandling af
personoplysninger om race eller etnisk oprindelse, politisk,
religiøs eller filosofisk overbevisning eller fagforenings-
mæssigt tilhørsforhold samt behandling af genetiske data,
biometriske data med det formål entydigt at identificere en
fysisk person, helbredsoplysninger eller oplysninger om en
fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle orientering
er forbudt. Det følger dog af artikel 9, stk. 2, at forbuddet
mod behandling af følsomme personoplysninger i stk. 1 ikke
finder anvendelse, hvis et af de i stk. 2, litra a-j, nævnte for-
hold gør sig gældende. Behandling kan f.eks. ske, hvis be-
handling er nødvendig for, at retskrav kan fastlægges, gøres
gældende eller forsvares, jf. forordningens artikel 9, stk. 2,
litra f, eller hvis behandling er nødvendig af hensyn til væ-
sentlige samfundsinteresser på grundlag af EU-retten eller
medlemsstaternes nationale ret og står i rimeligt forhold til
det mål, der forfølges, respekterer det væsentligste indhold
af retten til databeskyttelse og sikrer passende og specifikke
foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes grund-
læggende rettigheder og interesser, jf. forordningens artikel
9, stk. 2, litra g.
Databeskyttelsesforordningens artikel 9 suppleres af databe-
skyttelseslovens § 7, hvoraf det fremgår, at forbuddet mod
behandling af følsomme personoplysninger omfattet af data-
beskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, ikke gælder i til-
fælde, hvor betingelserne for behandling af personoplysnin-
ger i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra a,
c, d, e eller f, er opfyldt.
Databeskyttelsesforordningen indeholder endvidere i dennes
artikel 10 en bestemmelse om, hvornår behandling af per-
sonoplysninger vedrørende straffedomme og lovovertrædel-
ser eller tilknyttede sikkerhedsforanstaltninger må foretages.
Det følger heraf, at behandling af sådanne personoplysnin-
ger på grundlag af forordningens artikel 6, stk. 1, kun må
foretages under kontrol af en offentlig myndighed, eller hvis
behandling har hjemmel i EU-retten eller medlemsstaternes
nationale ret, som giver passende garantier for registreredes
rettigheder og frihedsrettigheder. Det følger herudover, at
ethvert omfattende register over straffedomme kun må føres
under kontrol af en offentlig myndighed.
Databeskyttelsesforordningens artikel 10 suppleres af data-
beskyttelseslovens § 8, der angiver, hvornår personoplysnin-
ger om strafbare forhold må behandles. Det følger f.eks. af
databeskyttelseslovens § 8, stk. 1, at der for offentlige myn-
digheder ikke må behandles oplysninger om strafbare for-
hold, medmindre det er nødvendigt for varetagelsen af myn-
dighedens opgaver. Det følger herudover af databeskyttel-
seslovens § 8, stk. 3, 1. led, at private må behandle oplysnin-
ger om strafbare forhold, hvis den registrerede har givet sit
udtrykkelige samtykke hertil. Behandling kan desuden ske,
hvis det er nødvendigt til varetagelse af en berettiget interes-
se og denne interesse klart overstiger hensynet til den regi-
strerede, jf. lovens § 8, stk. 3, 2. led.
Endelig skal de grundlæggende principper i forordningens
artikel 5 altid iagttages. Det følger bl.a. heraf, at per-
sonoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en
gennemsigtig måde i forhold til den registrerede (lovlighed,
rimelighed og gennemsigtighed), jf. forordningens artikel 5,
stk. 1, litra a. Endvidere skal personoplysninger indsamles
til udtrykkeligt angivne og legitime formål og må ikke vide-
rebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål
(formålsbegrænsning), jf. forordningens artikel 5, stk. 1, li-
tra b. Herudover skal personoplysninger være tilstrækkelige,
relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold
til de formål, hvortil de behandles (dataminimering), jf. for-
ordningens artikel 5, stk. 1, litra c.
For så vidt angår princippet om dataminimering i forordnin-
gens artikel 5, stk. 1, litra c, og opbevaring af billed- og lyd-
optagelser med personoplysninger, der optages i forbindelse
med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed,
kan der henvises til punkt 2.4.1.1 nedenfor, hvori tv-over-
vågningslovens § 4 c, stk. 4, beskrives.
Tv-overvågningsloven regulerer ikke privates adgang til at
tv-overvåge andre områder end gade, vej, plads eller lignen-
de, som benyttes til almindelig færdsel.
Sådan tv-overvågning kan dog være omfattet af databeskyt-
telsesforordningen og databeskyttelsesloven og skal i så fald
ske i overensstemmelse hermed.
Uberettiget tv-overvågning af ikke frit tilgængelige steder
straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder, jf. straffe-
lovens § 264 a.
2.1.1.1.2. Offentlige myndigheders tv-overvågning
Tv-overvågningslovens generelle forbud mod tv-overvåg-
ning af områder, som benyttes til almindelig færdsel, omfat-
ter ikke offentlige myndigheders tv-overvågning.
I tv-overvågningsloven er der dog bestemmelser, der gælder
for kommuners adgang til at foretage tv-overvågning, lige-
som loven også indeholder øvrige bestemmelser, der gælder
for offentlige myndigheder.
5
For offentlige myndigheders behandling af personoplysnin-
ger, herunder i forbindelse med tv-overvågning, finder data-
beskyttelsesforordningens og databeskyttelseslovens regler
endvidere anvendelse, jf. nærmere herom ovenfor under
punkt 2.1.1.2. Politiet kan, i det omfang det er sagligt og
proportionalt, foretage tv-overvågning af frit tilgængelige
steder eksempelvis med henblik på forebyggelse og bekæm-
pelse af kriminalitet, jf. også nedenfor under punkt 2.1.1.8.
For offentlige myndigheders, herunder kommuners, tv-over-
vågning gælder det særlige, at disse ud over databeskyttel-
seslovgivningen er underlagt forvaltningsrettens almindelige
sagsbehandlingsregler og normer for god forvaltningsskik,
herunder bl.a. pligten til kun at varetage saglige hensyn i
forbindelse med myndighedsudøvelsen, ligesom de er un-
derlagt et almindeligt proportionalitetsprincip.
Herom anførte tv-overvågningsudvalget bl.a., jf. betænkning
nr. 1483/2006 om tv-overvågning, side 161, at det først og
fremmest beror på bestemmelserne i den dagældende per-
sondatalovs § 5, stk. 1-3, i hvilket omfang en påtænkt tv-
overvågning er saglig og proportional. Det kan herved til-
lægges betydning, om overvågningen er en naturlig opgave
for kommunen, og om andre fremgangsmåder, der er poten-
tielt mindre integritetskrænkende, med rimelighed i stedet
for vil kunne finde anvendelse. Ved vurderingen af om per-
sondatalovens regler er overholdt, vil det kunne tages i be-
tragtning, om overvågningen er i overensstemmelse med de
forvaltningsretlige principper om saglighed og proportiona-
litet.
Tv-overvågningsudvalgets betragtninger ovenfor må fortsat
anses for at være i overensstemmelse med gældende ret efter
databeskyttelseslovgivningen. Det skal i den forbindelse be-
mærkes, at databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, li-
tra a-c, jf. nærmere herom ovenfor under punkt 2.1.1.2, ikke
medfører ændringer i forhold til, hvad der var gældende ret
efter bestemmelserne i den dagældende persondatalovs § 5,
stk. 1-3, jf. betænkning nr. 1565 om databeskyttelsesforord-
ningen – og de retlige rammer for dansk lovgivning, del I –
bind 1, side 101.
Det kan i forlængelse heraf bemærkes, at Datatilsynet har
behandlet en lang række konkrete sager vedrørende offentli-
ge myndigheders tv-overvågning og i den forbindelse har
fastlagt, hvilke rammer persondataloven efter Datatilsynets
opfattelse satte herfor.
Datatilsynets hidtidige praksis på området kan beskrives så-
dan, at offentlige myndigheder, herunder kommuner, – ved
siden af tv-overvågningsloven – kan foretage tv-overvåg-
ning af eksempelvis skoler, daginstitutioner, rådhuse, bus-
ser, servicekasser, uddannelsescentre, museer, kunsthaller,
fritids- og ungdomsklubber, biblioteker, væresteder, pleje-
centre, ældrecentre, fritidscentre, idrætshaller, sports- og
træningscentre, svømmehaller, idrætsparker og stadioner
samt kommunale arbejdsområder bl.a. materielgårde, med
henblik på at forebygge tyveri, hærværk og graffiti. Formå-
let vil her typisk være at beskytte myndighedens ejendom og
værdier. Et sagligt formål med tv-overvågningen kan også
være at øge sikkerheden for personalet.
I forbindelse med tv-overvågning af de nævnte lokaliteter
kan overvågningen også omfatte bygningernes facader og
indgange.
Frit tilgængelige steder med almindelig færdsel, f.eks. gåga-
de-arealer, veje, pladser og parkområder, kan derimod ikke
omfattes af den overvågning, som almindelige offentlige
myndigheder, herunder kommuner, kan iværksætte med
henblik på at beskytte ejendom og værdier.
I forhold til værdifulde, f.eks. kommunalt ejede, genstande,
eksempelvis en skulptur i et frit tilgængeligt område, kan det
imidlertid være nødvendigt at foretage tv-overvågning i kri-
minalitetsforebyggende øjemed. En sådan overvågning har
Datatilsynet accepteret under forudsætning af, at andre min-
dre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, og at
overvågning af arealer i direkte tilknytning til den værdiful-
de genstand så vidt muligt undgås eller i hvert fald begræn-
ses mest muligt. Heri ligger, at antallet af kameraer begræn-
ses, og at kameraerne fokuseres på genstanden.
Det har tidligere været anført, at det mest nærliggende må
anses for en politimæssig opgave at foretage tv-overvågning
i tilfælde, hvor der findes anledning til, at en offentlig myn-
dighed foretager en sådan overvågning på frit tilgængelige
steder med et generelt kriminalitetsforebyggende formål.
Efter Datatilsynets tidligere praksis har politiet i overens-
stemmelse hermed mulighed for at tv-overvåge på frit til-
gængelige steder med henblik på at forebygge og opklare
kriminalitet, herunder med henblik på terrorbekæmpelse.
Det samme gælder for enkelte andre offentlige myndighe-
der, der varetager samfundsmæssige opgaver af f.eks. sik-
kerhedsmæssig karakter.
Tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed af tra-
fikknudepunkter, f.eks. større vejkryds, rundkørsler, trafik-
pladser eller lignende områder, som er frit tilgængelige ste-
der med almindelig færdsel, kan dog i lyset heraf ikke
iværksættes i kommunalt regi. Det samme gælder gågade-
arealer, pladser og parkområder, der ligeledes er frit tilgæn-
gelige steder med almindelig færdsel.
Denne hidtidige praksis fra Datatilsynet må fortsat anses for
at være gældende ret i forhold til offentlige myndigheders,
herunder kommuners, tv-overvågning efter databeskyttelses-
lovgivningen. Der er dog den modifikation hertil, at der nu i
tv-overvågningslovens § 2 a er indført en bestemmelse om,
at kommunerne med henblik på at fremme trygheden kan
foretage tv-overvågning af offentlig gade, vej, plads eller
lignende område, som benyttes til almindelig færdsel, og
som ligger i nær tilknytning til et område, der tv-overvåges i
medfør af lovens § 2, stk. 2, jf. nærmere herom nedenfor
under punkt 2.1.1.1.3.
6
2.1.1.1.3. Kommuners tv-overvågning
Særligt for kommuners vedkommende er det blevet anset for
tvivlsomt, om der med hjemmel i kommunalfuldmagtsreg-
lerne kan foretages tv-overvågning af frit tilgængelige områ-
der som f.eks. gågader, stisystemer og parkeringspladser
alene med det formål at øge befolkningens tryghed, jf. bl.a.
bemærkningerne til forslag til lov om ændring af lov om tv-
overvågning og lov om behandling af personoplysninger, jf.
Folketingstidende 2016-17, A, L 73 som fremsat, side 26.
Dette anses som udgangspunkt for en politimæssig opgave.
Der må derfor være andre hensyn, der alene eller sammen
med hensynet til kriminalitetsforebyggelse, kan begrunde
tv-overvågning, jf. betænkning nr. 1483/2006 om tv-over-
vågning, side 162.
På den baggrund blev tv-overvågningslovens § 2 a indsat
ved lov nr. 422 af 10. maj 2011 om udvidelse af adgangen
til tv-overvågning for kommuner.
Efter denne bestemmelse kan kommunerne efter drøftelse
med politidirektøren med henblik på at fremme trygheden
foretage tv-overvågning af offentlig gade, vej, plads eller
lignende område, som benyttes til almindelig færdsel, og
som ligger i nær tilknytning til et område, der tv-overvåges i
medfør af lovens § 2, stk. 2. Det er en betingelse for en
kommunes tv-overvågning efter denne bestemmelse, at det
pågældende areal, der benyttes til almindelig færdsel, er of-
fentligt og ligger i nær tilknytning til et område, der allerede
tv-overvåges af en boligorganisation mv. i henhold til en til-
ladelse fra politiet, ligesom det er forudsat, at kommunen
kun kan foretage tv-overvågning i medfør af bestemmelsen,
hvis der må formodes at være en vis tættere sammenhæng
mellem på den ene side de kriminalitetsproblemer, der er i
det pågældende boligområde, og på den anden side en utryg-
hedsskabende adfærd på nærtliggende offentlige arealer
uden for boligområdet.
2.1.1.2. Tv-overvågning af ikke frit tilgængelige steder
Politiets tv-overvågning af steder, der ikke er frit tilgængeli-
ge, skal ske efter reglerne i retsplejelovens § 791 a om ob-
servation. Denne bestemmelse angår fotografering eller iagt-
tagelse af personer ved hjælp af kikkert eller andet apparat,
og bestemmelsen omfatter dermed bl.a. tv-overvågning, der
som nævnt er defineret som vedvarende eller regelmæssigt
gentagen personovervågning ved hjælp af fjernbetjent eller
automatisk virkende tv-kamera, fotografiapparat eller lig-
nende apparat.
Det følger af retsplejelovens § 791 a, stk. 1 og 2, at politiet
som udgangspunkt kan foretage tv-overvågning af et ikke
frit tilgængeligt sted, såfremt indgrebet må antages at være
af væsentlig betydning for efterforskningen, og efterforsk-
ningen vedrører en lovovertrædelse, der efter loven kan
medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover.
Tv-overvågning af boliger og andre husrum er dog efter
retsplejelovens § 791 a, stk. 3, underlagt strengere betingel-
ser. Der skal således være bestemte grunde til at antage, at
bevis i sagen kan opnås ved indgrebet, og indgrebet skal an-
tages at være af afgørende betydning for efterforskningen.
Endvidere skal efterforskningen angå en lovovertrædelse,
der efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover,
en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13
eller en overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 2, § 125, §
127, stk. 1, § 193, stk. 1, § 266 eller § 281 eller en overtræ-
delse af udlændingelovens § 59, stk. 8, nr. 1-5. Endelig skal
efterforskningen vedrøre en lovovertrædelse, som har med-
ført eller som kan medføre fare for menneskers liv eller vel-
færd eller for betydelige samfundsværdier.
Tv-overvågning af et ikke frit tilgængeligt sted, som den,
der angiver at være forurettet ved lovovertrædelsen, har rå-
dighed over, er ifølge retsplejelovens § 791 a, stk. 4, ikke
omfattet af de beskrevne regler, såfremt den pågældende
meddeler skriftligt samtykke til tv-overvågning. Det bety-
der, at når der foreligger sådant samtykke, gælder retspleje-
lovens materielle og processuelle regler om observation ik-
ke, og politiet kan i så fald foretage tv-overvågning, i det
omfang det er sagligt og proportionalt.
Retsplejelovens § 791 a, stk. 7, fastslår, at observation – og
derunder tv-overvågning – ikke må foretages, såfremt det
efter indgrebets formål, sagens betydning og den krænkelse
og ulempe, som indgrebet må antages at forvolde, ville være
et uforholdsmæssigt indgreb.
Det følger af retsplejelovens § 791 a, stk. 8, 1. pkt., jf. §
782, stk. 2, at tv-overvågning ikke må foretages med hensyn
til den mistænktes forbindelse med personer, der efter rets-
plejelovens § 170 er udelukket fra at afgive forklaring som
vidne.
Det følger af retsplejelovens § 791 a, stk. 8, 1. pkt., jf. §
783, at politiets tv-overvågning af et ikke frit tilgængeligt
sted som udgangspunkt sker efter rettens kendelse, men at
politiet dog kan træffe beslutning om at foretage indgrebet,
såfremt indgrebets øjemed ville forspildes, dersom retsken-
delse skulle afventes. I så fald skal politiet snarest muligt og
senest inden 24 timer fra indgrebets iværksættelse forelægge
sagen for retten.
I rettens kendelse fastsættes det tidsrum, inden for hvilket
indgrebet kan foretages, jf. retsplejelovens § 791 a, stk. 8, 1.
pkt., jf. § 783, stk. 3. Dette tidsrum skal være så kort som
muligt og må ikke overstige 4 uger. Tidsrummet kan ved
kendelse forlænges med højst 4 uger ad gangen.
Inden retten træffer afgørelse om tv-overvågning, skal der
beskikkes en advokat for den, som indgrebet vedrører, og
advokaten skal have lejlighed til at udtale sig, jf. retsplejelo-
vens § 791 a, stk. 8, 1. pkt., jf. § 784.
Det følger af retsplejelovens § 791 a, stk. 8, 1. pkt., jf. §
788, stk. 1, og stk. 2, nr. 2, at der efter afslutningen af en tv-
overvågning af et ikke frit tilgængeligt sted som udgangs-
punkt skal gives meddelelse til den, der har rådighed over
det pågældende sted. Retten kan dog under nærmere angiv-
7
ne betingelser efter begæring fra politiet beslutte, at under-
retning skal undlades eller udsættes, jf. retsplejelovens § 791
a, stk. 8, 1. pkt., jf. § 788, stk. 4.
Det følger af retsplejelovens § 791 a, stk. 8, 1. pkt., jf. §
789, at hvis politiet ved en tv-overvågning af et ikke frit til-
gængeligt sted får oplysning om en lovovertrædelse, der ik-
ke kunne danne grundlag for indgrebet (tilfældighedsfund),
kan politiet anvende oplysningen som led i efterforskningen
af den pågældende lovovertrædelse, men som udgangspunkt
ikke anvende oplysningen som bevis i retten. Retten kan dog
bestemme, at oplysningen kan anvendes som bevis i retten,
såfremt andre efterforskningsskridt ikke vil være egnede til
at sikre bevis i sagen, sagen angår en lovovertrædelse, der
efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller
derover, og retten i øvrigt finder det ubetænkeligt.
Endelig følger det af retsplejelovens § 791 a, stk. 8, 1. pkt.,
jf. § 791, at optagelser mv. af det, der ved en tv-overvågning
af et ikke frit tilgængeligt sted er kommet til politiets kend-
skab, som udgangspunkt skal tilintetgøres, hvis der ikke rej-
ses sigtelse mod nogen for den lovovertrædelse, der dannede
grundlag for indgrebet, eller hvis påtale senere opgives. Er
materialet fortsat af efterforskningsmæssig betydning, kan
tilintetgørelse undlades eller udsættes i et nærmere fastsat
tidsrum. Politiet indbringer spørgsmålet herom for retten,
der, inden der træffes afgørelse, skal give den beskikkede
advokat lejlighed til at udtale sig. Er der tale om materiale,
der er tilvejebragt som led i efterforskning af overtrædelser
af straffelovens kapitel 12, §§ 111-115 og 118, ligger kom-
petencen til at beslutte at undlade eller udsætte tilintetgørel-
se hos politiet.
2.1.1.3. Beslaglæggelse og edition
Ifølge retsplejelovens § 801, stk. 1, kan der efter reglerne i
lovens kapitel 74 bl.a. foretages beslaglæggelse til sikring af
bevismidler.
Efter retsplejelovens § 803 kan genstande, som en person,
der ikke er mistænkt, har rådighed over, beslaglægges som
led i efterforskningen af en lovovertrædelse, der er undergi-
vet offentlig påtale, bl.a. hvis der er grund til at antage, at
genstanden bl.a. kan tjene som bevis. En genstand kan tjene
som bevis, ikke blot hvis den kan tænkes at indgå som en
del af anklagemyndighedens bevisførelse i retten, men også
hvis den (kun) skal anvendes til oplysning af sagen i forbin-
delse med politiets efterforskning. Det er ikke nødvendigt, at
der er rettet mistanke mod en bestemt person, hvis der er
formodning om, at en strafbar handling er begået, og den på-
gældende genstand kan have betydning som bevis.
Endvidere kan der bl.a. efter retsplejelovens § 804, stk. 1,
som led i efterforskningen af en lovovertrædelse, der er un-
dergivet offentlig påtale, meddeles en person, der ikke er
mistænkt, pålæg om at forevise eller udlevere genstande
(edition), hvis der er grund til at antage, at en genstand, som
den pågældende har rådighed over, kan tjene som bevis.
Desuden følger det af retsplejelovens § 805, stk. 1, at be-
slaglæggelse ikke må foretages, og at pålæg om edition ikke
må meddeles, hvis indgrebet står i misforhold til sagens be-
tydning og det tab eller den ulempe, som indgrebet kan anta-
ges at medføre.
Efter retsplejelovens § 806, stk. 1, træffes afgørelse om be-
slaglæggelse og om pålæg om edition efter politiets begæ-
ring.
Ifølge retsplejelovens § 806, stk. 2, træffes afgørelsen af ret-
ten ved kendelse. Endvidere følger det af bestemmelsen, at
der i kendelsen skal anføres de konkrete omstændigheder i
sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for indgrebet er
opfyldt, og at kendelsen til enhver tid kan omgøres.
Efter retsplejelovens § 806, stk. 4, kan politiet imidlertid
træffe beslutning om beslaglæggelse og om edition, såfremt
indgrebets øjemed ville forspildes, hvis retskendelse skulle
afventes. Hvis den, indgrebet retter sig mod, fremsætter an-
modning om forelæggelse af sagen for retten, skal politiet
snarest muligt og senest inden 24 timer forelægge sagen for
retten, der ved kendelse afgør, om indgrebet kan godkendes.
Inden retten træffer afgørelse, skal der efter § 806, stk. 6,
være givet den, som indgrebet retter sig mod, adgang til at
udtale sig.
Ifølge retsplejelovens § 807, stk. 1, iværksætter politiet be-
slaglæggelse. Foretages beslaglæggelse på grundlag af en
retskendelse, skal denne på begæring forevises for den, som
indgrebet retter sig imod. Foretages beslaglæggelsen efter §
806, stk. 4, skal politiet vejlede den pågældende om adgan-
gen til at få spørgsmålet indbragt for retten.
Ifølge retsplejelovens § 807, stk. 2, foranlediger politiet ved
henvendelse til den, som indgrebet retter sig imod, at en
kendelse om edition opfyldes. Rettens kendelse skal på be-
gæring forevises den pågældende. Afviser den pågældende
uden lovlig grund at efterkomme pålægget, kan retten træffe
beslutning om anvendelse af de i § 178 nævnte tvangsmidler
(dvs. bøde, tvangsbøder, forvaring mv.). Politiet kan deri-
mod ikke gennemtvinge et pålæg om edition ved umiddelbar
magtanvendelse, men vil i nogle tilfælde kunne opnå samme
resultat ved en beslaglæggelse.
Efter retsplejelovens § 807 e, stk. 1, kan retten ved kendelse
træffe beslutning om, at der foretages beslaglæggelse, uden
at den mistænkte eller andre gøres bekendt hermed (hemme-
lig beslaglæggelse), hvis det er af afgørende betydning for
efterforskningen.
I rettens kendelse fastsættes det tidsrum, inden for hvilket
indgrebet kan foretages, og dette tidsrum skal være så kort
som muligt og må ikke overstige 4 uger, men kan ved ken-
delse forlænges med højst 4 uger ad gangen, jf. § 783, stk. 3,
jf. § 807 e, stk. 2.
Vil indgrebets øjemed forspildes, hvis retskendelse skal af-
ventes, kan politiet træffe beslutning om at foretage indgre-
bet, og i givet fald skal politiet senest 24 timer fra indgrebets
8
iværksættelse forelægge sagen for retten, jf. § 783, stk. 4, jf.
§ 807 e, stk. 2. Efter bestemmelsen afgør retten ved kendel-
se, om indgrebet kan godkendes, samt om det kan oprethol-
des, og i bekræftende fald for hvilket tidsrum, jf. stk. 1, 2.-3.
pkt., og stk. 3. Burde indgrebet efter rettens opfattelse ikke
være foretaget, skal retten give meddelelse herom til Justits-
ministeriet.
Efter retsplejelovens § 784, stk. 1, jf. § 807 e, stk. 2, skal der
beskikkes en advokat for den, som indgrebet vedrører, og
advokaten skal have lejlighed til at udtale sig.
Ifølge retsplejelovens § 788, stk. 1, jf. § 807 e, stk. 2, skal
der efter afslutningen af det hemmelige indgreb gives under-
retning herom. Dog følger det af § 788, stk. 4, at underret-
ning kan undlades eller udsættes af retten på begæring fra
politiet, hvis underretning vil være til skade for efterforsk-
ningen mv.
2.1.1.4. Politiets behandling af personoplysninger til rets-
håndhævelsesformål
Behandling af personoplysninger for politiet og andre rets-
håndhævende myndigheder til retshåndhævelsesformål er
generelt reguleret i lov nr. 410 af 27. april 2017 med senere
ændringer om retshåndhævende myndigheders behandling
af personoplysninger (retshåndhævelsesloven). Loven finder
dog ikke anvendelse på den behandling af personoplysnin-
ger, som udføres for eller af PET.
Med retshåndhævelsesformål forstås forebyggelse, efter-
forskning, afsløring eller retsforfølgning af strafbare hand-
linger eller fuldbyrdelse af strafferetlige sanktioner, herun-
der for at beskytte mod eller forebygge trusler mod den of-
fentlige sikkerhed.
Retshåndhævelseslovens § 4 indeholder en række grundlæg-
gende principper for den dataansvarliges behandling af op-
lysninger, herunder om indsamling, ajourføring og opbeva-
ring mv. Behandling af oplysninger skal bl.a. ske i overens-
stemmelse med god databehandlingsskik og under hensyn til
oplysningernes karakter, jf. § 4, stk. 1. Dette indebærer, at
behandlingen skal være rimelig og lovlig. Indsamling af op-
lysninger må endvidere kun ske til udtrykkeligt angivne og
saglige retshåndhævelsesformål, og senere behandling af
oplysningerne må ikke være uforenelige med disse formål,
jf. § 4, stk. 2.
Det vil eksempelvis være i strid med saglighedskravet, hvis
politiet gennemser optagelser fra en tv-overvågning, uden at
dette har et sagligt retshåndhævelsesformål.
Efter § 4, stk. 3, skal de oplysninger, som behandles, være
relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad
der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne
indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne senere be-
handles.
Retshåndhævelseslovens §§ 9 og 10 indeholder en række
bestemmelser om, hvornår indsamling, registrering, videre-
givelse og anden behandling af personoplysninger må ske
(behandlingsbetingelser). Behandling af personoplysninger i
forbindelse med tv-overvågning kan derfor kun ske, hvis
disse betingelser er opfyldt.
Efter retshåndhævelseslovens § 9 kan behandling af ikke-
følsomme personoplysninger (dvs. alle andre oplysninger
end følsomme oplysninger omfattet af lovens § 10) ske, når
behandlingen er nødvendig for at forebygge, efterforske, af-
sløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde
strafferetlige sanktioner, herunder for at beskytte mod eller
forebygge trusler mod den offentlige sikkerhed.
Efter retshåndhævelseslovens § 10, stk. 1, gælder et almin-
deligt forbud mod behandling af oplysninger om race eller
etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevis-
ning, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, genetiske data, bi-
ometriske data med det formål entydigt at identificere en fy-
sisk person, helbredsoplysninger eller oplysninger om en fy-
sisk persons seksuelle forhold eller seksuelle orientering.
Efter § 10, stk. 2, må sådanne oplysninger dog behandles,
når det er strengt nødvendigt og sker af hensyn til retshånd-
hævelsesformål, herunder for at beskytte den registreredes
eller en anden fysisk persons vitale interesser, eller hvis be-
handlingen vedrører oplysninger, som tydeligvis er offent-
liggjort af den registrerede.
2.1.1.5. PET’s behandling af personoplysninger i forbindel-
se med tv-overvågning
PET’s behandling af personoplysninger i forbindelse med
tv-overvågning er reguleret af PET-loven samt almindelige
forvaltningsretlige principper.
Af PET-lovens § 6 a fremgår bl.a., at oplysninger skal be-
handles i overensstemmelse med god databehandlingsskik.
Behandling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne
og saglige formål, og senere behandling må ikke være ufore-
nelig med disse formål. Senere behandling af oplysninger,
der alene sker i historisk, statistisk eller videnskabeligt øje-
med, anses ikke for uforenelig med de formål, hvortil oplys-
ningerne er indsamlet.
Oplysninger, som behandles, skal være relevante og til-
strækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til
opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og
de formål, hvortil oplysningerne senere behandles. Behand-
ling af oplysninger skal tilrettelægges således, at der foreta-
ges fornøden ajourføring af oplysningerne. Der skal endvi-
dere foretages den fornødne kontrol for at sikre, at der ikke
behandles urigtige eller vildledende oplysninger. Oplysnin-
ger, der viser sig urigtige eller vildledende, skal snarest mu-
ligt slettes eller berigtiges.
Oplysninger, som behandles, må ikke opbevares på en må-
de, der giver mulighed for at identificere den registrerede i
9
et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til
de formål, hvortil oplysningerne behandles.
Behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-over-
vågning for andre myndigheder end retshåndhævende myn-
digheder er reguleret af databeskyttelsesforordningen og da-
tabeskyttelsesloven, jf. nærmere herom ovenfor under punkt
2.1.1.2.
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
Offentlige myndigheder foretager eller kan foretage tv-over-
vågning en række steder. For eksempel har kommunerne
mulighed for at foretage tv-overvågning med henblik på at
fremme trygheden i områder i nær tilknytning til visse ud-
satte boligområder, som samtidig tv-overvåges af boligorga-
nisationer eller lignende på grund af væsentlige hensyn til
kriminalitetsbekæmpelse.
Endvidere foretager mange trafikselskaber tv-overvågning
af offentlige transportmidler, tog- og metrostationer og fær-
gelejer. Desuden er der butikscentre, som har opsat tv-over-
vågning, og der findes også tv-overvågning i visse idræts-
parker og på visse koncertsteder.
Det er ofte essentielt i forbindelse med politiets, herunder
PET’s, afværgelse eller efterforskning af særligt alvorlige
forbrydelser – eksempelvis terrorhændelser – at politiet hur-
tigst muligt kan danne sig et overblik over en mulig ger-
ningspersons eller gerningspersoners færden. I den forbin-
delse vil hurtig adgang til tv-overvågning ofte være et rele-
vant redskab i forhold til at finde oplysninger om mulige
gerningspersoners færden.
Det kan således være af stor betydning for politiets mulig-
hed for at løse sine opgaver med at afværge og efterforske
særligt alvorlige forbrydelser at få adgang til at benytte tv-
overvågning, som er etableret af andre offentlige myndighe-
der og private selskaber, foreninger mv.
Det kan eksempelvis være tilfældet i en situation, hvor poli-
tiet er kommet i besiddelse af oplysninger om, at en eller
flere gerningspersoner har til hensigt at begå et terrorangreb.
Det kan også være tilfældet i en situation, hvor en eller flere
gerningspersoner allerede har udført et angreb, og hvor poli-
tiet er i besiddelse af oplysninger om, at gerningspersonen
eller gerningspersonerne har til hensigt at begå endnu et an-
greb. I begge situationer vil det være nødvendigt hurtigt at
få udfundet og pågrebet gerningspersoner, enten inden an-
grebet bliver udført eller med henblik på retsforfølgelse og
afværgelse af eventuelle yderligere angreb.
Til det formål vil en adgang til at benytte relevant tv-over-
vågning kunne være af afgørende betydning. Dette gælder
særligt i pludseligt opståede situationer, hvor andre spo-
ringsmetoder og efterforskningstiltag mv. ikke er lige så an-
vendelige til i tide at tilvejebringe de nødvendige oplysnin-
ger.
Hurtig adgang til at overtage tv-overvågning vil endvidere
kunne være et effektivt redskab i forbindelse med politiets
efterforskning af allerede begåede særligt alvorlige
forbrydelser. Der kan således opstå situationer, hvor det ikke
vurderes, at der er konkret fare for, at gerningspersonen eller
gerningspersonerne bag en alvorlig overtrædelse vil begå
yderligere lovovertrædelser, men hvor det dog vil have af-
gørende betydning for politiets efterforskning af den begåe-
de lovovertrædelse, at politiet meget hurtigt kan få adgang
til tv-overvågning af et område, f.eks. med henblik på at ud-
finde og identificere en mistænkt eller mulige vidner til lov-
overtrædelsen.
Erfaringerne har vist vigtigheden af at have adgang til tv-
overvågning. I forbindelse med terrorangrebet i København
i februar 2015 var det bl.a. anvendelse af tv-overvågning i et
boligområde, der gjorde det muligt for politiet at kortlægge
en del af den formodede gerningspersons færden.
Det er endvidere erfaringen, at personer, der begår særligt
alvorlige forbrydelser, ofte befinder sig i områder, hvor de
er vanskelige at opspore. Ved at benytte allerede eksisteren-
de tv-overvågning vil politiet hurtigere kunne finde en for-
modet gerningsperson og samtidig operere i det skjulte,
hvilket kan være afgørende for at forebygge alvorlige
forbrydelser.
Der kan også være tale om områder, hvor der befinder sig
store menneskemængder, f.eks. togstationer, butikscentre,
fodboldstadioner eller koncertsteder. Her vil menneske-
mængden kunne vanskeliggøre opsporingen af en formodet
gerningsperson. Ved at benytte tv-overvågning vil politiet
hurtigere kunne overskue en menneskemængde og finde en
bestemt person. Sådanne steder ses i øvrigt på baggrund af
erfaringer fra udlandet at være oplagte terrormål.
Endvidere kan en formodet gerningsperson befinde sig i
transportmidler såsom bil, bus, tog eller metro. Ved at be-
nytte tv-overvågning vil politiet hurtigere kunne lokalisere,
om den relevante person f.eks. befinder sig i et bestemt of-
fentligt transportmiddel eller kører på en bestemt vejstræk-
ning eller bro i bil.
Desuden findes der en række steder, hvor politiet efter en
konkret vurdering fører skærpet tilsyn. Det er typisk steder,
der efter PET’s vurdering kan være særligt udsatte for even-
tuelle angreb. Skulle et sådant angreb være nært forestående
eller finde sted, vil benyttelsen af nærliggende tv-overvåg-
ning kunne være af stor betydning for identifikation af en
formodet gerningsperson.
Reglerne om edition giver politiet mulighed for under visse
betingelser at pålægge andre myndigheder og private at ud-
levere lagrede optagelser af tv-overvågning. Endvidere kan
politiet under visse betingelser beslaglægge sådanne opta-
gelser. Edition og beslaglæggelse kan i hastende tilfælde be-
sluttes af politiet med mulighed for efterfølgende dom-
stolsprøvelse. Retsplejeloven sikrer dermed allerede i dag, at
10
politiet i nødvendigt omfang hurtigt kan få adgang til lagre-
de optagelser af tv-overvågning.
Efter Justitsministeriets opfattelse kan der imidlertid også
være behov for, at politiet får en adgang til at tilgå andre
myndigheders eller privates tv-overvågning i realtid (dvs. li-
veoptagelser), sådan at politiet kan forebygge eller efterfors-
ke alvorlige forbrydelser. Der bør derfor indføres en ny be-
stemmelse herom i retsplejeloven.
Politiets overtagelse af andre myndigheders eller privates tv-
overvågning kan efter omstændighederne udgøre et væsent-
ligt indgreb både i forhold til myndighedens eller den priva-
tes behov for under udførelsen af sine opgaver eller virk-
somhed selv at have adgang til tv-overvågningen og i for-
hold til de personer, som tv-overvåges. For at kunne fore-
bygge eller efterforske alvorlige forbrydelser vil der desu-
den kunne være behov for at overtage tv-overvågningen i
forholdsvis store områder, eksempelvis en hel bydel, sådan
at indgrebet potentielt kan berøre adskillige tv-overvågnin-
ger og mange mennesker.
Politiets adgang til at overtage tv-overvågning bør på denne
baggrund efter Justitsministeriets opfattelse være begrænset
til ekstraordinære situationer, hvor der er afgørende grunde
til det med henblik på at forebygge eller efterforske alvorlig
kriminalitet, som kan medføre eller har medført fare for
menneskers liv eller velfærd eller for betydelige samfunds-
værdier.
Adgangen til at overtage tv-overvågning bør efter Justitsmi-
nisteriets opfattelse gælde i forhold til den personkreds, der
omfattes af tv-overvågningslovens pligt til at registrere sig i
politiets register over tv-overvågningskameraer (POLCAM).
Adgangen forudsættes imidlertid ikke begrænset til de tv-
overvågningskameraer, der omfattes af registreringspligten.
Politiet vil således f.eks. kunne overtage tv-overvågning,
som er placeret i et baglokale eller inde i en butik. Det for-
udsættes dog, at politiet ikke får adgang til at overtage tv-
overvågning i private hjem.
Indgrebet bør være begrænset til et kort tidsrum, som fast-
sættes af retten ved kendelse. Tidsrummet bør kunne forlæn-
ges ved en ny retskendelse. I hastende tilfælde bør politiet
kunne iværksætte indgrebet uden at afvente retskendelse,
men således at sagen forelægges for retten inden 24 timer.
Under rettens behandling bør der medvirke en beskikket ad-
vokat, som varetager interesserne for både den, der har rå-
dighed over tv-overvågningen, og dem, der tv-overvåges.
Den, der har rådighed over tv-overvågningen, bør have pligt
til at bistå politiet med at overtage tv-overvågningen.
Det vil efter omstændighederne være af stor betydning for
politiet, at overtagelse og benyttelse af en anden myndig-
heds eller privates tv-overvågning så vidt muligt kan hem-
meligholdes. I forbindelse med en terrortrussel vil det ek-
sempelvis ofte være af afgørende betydning, at eventuelle
operationer hemmeligholdes, samt at så få som muligt får
kendskab til de indgreb, politiet foretager. Ved indhentning
af materiale fra eksterne parter udvides kredsen med kend-
skab til politiets operationer, hvilket bl.a. kan kompromittere
politiets muligheder for at afværge et terrorangreb.
Politiet bør bl.a. på den baggrund også have mulighed for
selv med magt at overtage tv-overvågningen og herunder
skaffe sig adgang til lokaler, hvorfra tv-overvågningen kan
overtages.
Endvidere bør politiet eller retten have mulighed for at på-
lægge den anden myndighed eller den private tavshedspligt i
forbindelse med politiets overtagelse af tv-overvågning.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i retsplejelovens
kapitel 71, som giver politiet mulighed for at overtage tv-
overvågning i et område, hvis der er afgørende grunde til det
med henblik på at forebygge eller efterforske en lovovertræ-
delse, der efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller
derover eller udgør en forsætlig overtrædelse af straffelo-
vens kapitel 12 eller 13, og som kan medføre eller har med-
ført fare for menneskers liv eller velfærd eller for betydelige
samfundsværdier.
Forslaget indebærer, at politiet vil kunne overtage og benyt-
te tv-overvågning uden samtykke fra den offentlige myndig-
hed eller private, der råder over den pågældende tv-overvåg-
ning. Adgangen til at overtage tv-overvågning vil gælde for
de private og offentlige myndigheder, som omfattes af tv-
overvågningslovens krav om at registrere sig i politiets re-
gister over tv-overvågningskameraer (POLCAM). Adgan-
gen forudsættes imidlertid ikke begrænset til de tv-overvåg-
ningskameraer, der vil være omfattet af registreringspligten.
Politiet vil således f.eks. kunne overtage tv-overvågning,
som er placeret i et baglokale eller inde i en butik.
Politiet vil ikke med hjemmel i den foreslåede bestemmelse
kunne overtage tv-overvågning i private hjem.
Det foreslås, at indgrebet som udgangspunkt vil skulle ske
efter retskendelse, men at politiet dog i hastende tilfælde vil
kunne iværksætte indgrebet uden at afvente retskendelse,
men således at politiet i så fald forelægger sagen for retten
snarest muligt og senest inden 24 timer fra indgrebets iværk-
sættelse.
Det foreslås, at den, der har rådighed over en tv-overvåg-
ning, vil skulle have pligt til at bistå politiet med at overtage
den pågældende tv-overvågning. Det foreslås endvidere, at
der ved manglende opfyldelse af pligten skal kunne anven-
des samme tvangsmidler som over for modvillige vidner.
Det foreslås, at retsplejelovens § 189 om tavshedspålæg vil
skulle finde tilsvarende anvendelse i forbindelse med politi-
ets overtagelse af tv-overvågning.
Det foreslås, at politiet i nødvendigt omfang vil kunne over-
tage tv-overvågning med magt, herunder vil kunne skaffe
11
sig adgang til lokaler, hvorfra tv-overvågningen vil kunne
overtages.
Den foreslåede ordning indebærer ingen ændringer af politi-
ets øvrige muligheder for at foretage tvangsindgreb inden
for strafferetsplejen.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 og bemærkningerne
hertil.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Med lovforslaget indføres der en hjemmel til, at politiet i
ekstraordinære situationer kan overtage tv-overvågning for
at forebygge eller efterforske særligt alvorlige forbrydelser.
Indgrebet vil som udgangspunkt skulle ske efter retskendel-
se.
Det vurderes derfor, at lovforslaget vil medføre begrænsede
merudgifter for domstolene. Der lægges op til, at udgifterne
afholdes inden for den eksisterende ramme.
Såfremt der skal foretages mindre tilpasninger af politiets,
herunder PET’s, it-systemer med henblik på, at politiet i
praksis kan drage størst mulig fordel af den foreslåede ad-
gang til at overtage tv-overvågning, vil de begrænsede ud-
gifter hertil i givet fald blive afholdt inden for politiets og
PET’s eksisterende økonomiske rammer.
Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med de
syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller admi-
nistrative konsekvenser for erhvervslivet af betydning.
Principperne for agil erhvervsrettet lovgivning vurderes ikke
at være relevante for lovforslaget.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. december
2019 til den 8. januar 2020 været sendt i høring hos følgen-
de myndigheder og organisationer mv.:
Advokatrådet, Akademikerne, Amnesty International, An-
delsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Arbejderbe-
vægelsens Erhvervsråd, BL – Danmarks Almene Boliger,
Brancheforeningen Dansk Luftfart, Copenhagen Business
School (CBS) – CBS LAW – Institut for Ledelse, Politik og
Filosofi, Danmarks Idræts-Forbund, Danmarks Jurist- og
Økonomforbund, Danmarks Lejerforeninger, Danmarks
Tekniske Universitet – DTU Diplom – Center for Diplomin-
geniøruddannelse, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Boldspil-Union, Dansk Byggeri, Dansk Detail, Dansk Er-
hverv, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Journalistforbund,
Dansk Taxi Råd, Danske Advokater, Danske Havne, Danske
Rederier, Danske Regioner, Danske Udlejere, Datatilsynet,
De Samvirkende Købmænd, Den Danske Dommerforening,
Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalfor-
sorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjene-
stemandsforening, Domstolsstyrelsen, Ejendomsforeningen
Danmark, Erhvervslejernes Landsorganisation, Finans Dan-
mark, Finans og Leasing, Foreningen af Offentlige Anklage-
re, Foreningen af Statsadvokater, Foreningen af Statsforvalt-
ningsjurister, Foreningen Industriel Retsbeskyttelse, Funkti-
onærernes og Tjenestemændenes Fællesråd FTF, Færøernes
Landsstyre, Grønlands Selvstyre, Handelshøjskolen – Århus
Universitet, HK, HORESTA, Højesteret, Institut for Menne-
skerettigheder, IT-Branchen, IT-Politisk Forening, Justitia,
KL, Københavns Universitet – Det Juridiske Fakultet,
Landsforeningen af Forsvarssadvokater, Landsforeningen
KRIM, Liberale Erhvervs Råd, Politidirektørforeningen, Po-
litiforbundet, PROSA, Retspolitisk Forening, Rigsadvoka-
ten, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på
Færøerne, Rigspolitiet, Rådet for Digital Sikkerhed, samtli-
ge byretter, samtlige kommuner, SikkerhedsBranchen, Syd-
dansk Universitet – Det Samfundsvidenskabelige Fakultet,
Sø- og Handelsretten, Trafikselskaberne i Danmark, Vestre
Landsret, Østre Landsret, Aalborg Universitet – Juridisk In-
stitut – Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Rets-
hjælp og Aarhus Universitet – Juridisk Institut.
12
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Begrænsede merudgifter til domstolene.
Eventuelle begrænsede udgifter til tilpasning
af politiets it-systemer vil blive afholdt inden
for politiets eksisterende økonomiske ram-
mer.
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Eventuelle begrænsede udgifter til mindre til-
pasninger af politiets, herunder PET’s, it-sy-
stemer med henblik på, at politiet i praksis
kan drage størst mulig fordel af den foreslåe-
de adgang til at overtage tv-overvågning, vil
blive afholdt inden for politiets og PET’s ek-
sisterende økonomiske rammer.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen af betydning
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen af betydning
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering/Går videre
end minimumskrav i EU-regule-
ring (sæt kryds)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af overskriften til kapitel 71 i retsplejeloven, at
dette kapitel i dag vedrører indgreb i meddelelseshemmelig-
heden, observation, dataaflæsning, forstyrrelse eller afbry-
delse af radio- eller telekommunikation og blokering af
hjemmesider.
Det foreslås at nyaffatte kapiteloverskriften så den også om-
fatter overtagelse af tv-overvågning.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at ind-
sætte en ny bestemmelse om overtagelse af tv-overvågning i
kapitel 71 i retsplejeloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
Overskriften vil herefter omhandle indgreb i meddelelses-
hemmeligheden, observation, dataaflæsning, forstyrrelse el-
ler afbrydelse af radio- eller telekommunikation, blokering
af hjemmesider og overtagelse af tv-overvågning.
Til nr. 2
Politiet kan i dag foretage tv-overvågning af steder, der ikke
er frit tilgængelige efter reglerne i retsplejelovens § 791 a
om observation. Politiet kan endvidere foretage en række
indgreb som led i efterforskning af strafbare forhold efter
reglerne i retsplejelovens §§ 801, 803-807 og 807 e.
For mere herom henvises der til punkt 2.1.1 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i retsplejeloven
om politiets overtagelse af tv-overvågning.
Det foreslås i stk. 1, at politiet fra andre myndigheder eller
private kan overtage tv-overvågning i et område, hvis der er
13
afgørende grunde til det med henblik på at forebygge eller
efterforske en lovovertrædelse, der efter loven kan straffes
med fængsel i 6 år eller derover eller udgør en forsætlig
overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13, og som kan
medføre eller har medført fare for menneskers liv eller vel-
færd eller for betydelige samfundsværdier.
Ved tv-overvågning forstås vedvarende eller regelmæssigt
gentagen personovervågning ved hjælp af fjernbetjent eller
automatisk virkende tv-kamera, fotografiapparat eller lig-
nende apparat, jf. § 1, stk. 2, 1. pkt., i lov om tv-overvåg-
ning.
Den foreslåede bestemmelse vil gælde, uanset om tv-over-
vågningen er omfattet af tv-overvågningsloven.
Det foreslås, at politiet fra andre myndigheder og private
under nærmere angivne betingelser vil kunne overtage tv-
overvågning i et område. Adgangen til at overtage tv-over-
vågning vil gælde for de private og offentlige myndigheder,
som omfattes af tv-overvågningslovens krav om at registrere
sig i politiets register over tv-overvågningskameraer (POL-
CAM). Adgangen forudsættes imidlertid ikke begrænset til
de tv-overvågningskameraer, der er omfattet af registre-
ringspligten. Politiet vil således f.eks. kunne overtage tv-
overvågning, som er placeret i et baglokale eller inde i en
butik. Det fremgår dog af den foreslåede bestemmelse, at
politiet ikke vil kunne overtage tv-overvågning i private
hjem.
Det vil betyde, at politiet, når betingelserne er opfyldt, vil
kunne få – og om nødvendigt selv skaffe sig – adgang til at
se, transmittere og optage billeder fra tv-overvågning, som
andre myndigheder eller private har rådighed over.
Denne adgang vil gælde fra indgrebets iværksættelse. Hvis
politiet har behov for at se eller få kopi af lagrede optagelser
af tv-overvågning fra før indgrebets iværksættelse, vil det,
når betingelserne i øvrigt er opfyldt, kunne ske efter reglerne
om edition og beslaglæggelse i retsplejelovens kapitel 74,
som ikke foreslås ændret.
Når politiet med hjemmel i den foreslåede bestemmelse har
overtaget tv-overvågning, vil politiet have valgfrihed med
hensyn til, i hvilket omfang politiet vil benytte det overtagne
udstyr til at se, transmittere og optage billeder, og i hvilket
omfang politiet vil anvende eget udstyr hertil. Hvis politiet
ønsker det, og det vil være teknisk muligt, vil politiets ad-
gang til at se, transmittere og optage billeder også kunne ske
ved fjernadgang. Politiets overtagelse af tv-overvågning vil
også give politiet adgang til at ændre f.eks. kameravinkel el-
ler zoom, i det omfang det vil være teknisk muligt.
Når politiet med hjemmel i den foreslåede bestemmelse har
overtaget tv-overvågning, vil politiet også få råderetten over
de optagelser fra tv-overvågningen, der sker, efter at politiet
har overtaget tv-overvågningen. Politiet vil derfor også have
adgang til – efter eventuelt at have kopieret sådanne opta-
gelser til politiets eget udstyr – at slette optagelserne fra det
overtagne udstyr, før indgrebet afsluttes og rådigheden over
udstyret gives tilbage. Slettes optagelser med personoplys-
ninger ikke, vil der være tale om en videregivelse af per-
sonoplysninger, der skal ske i overensstemmelse med data-
beskyttelseslovgivningen.
Når politiet med hjemmel i den foreslåede bestemmelse har
overtaget tv-overvågning, vil politiet også være dataansvar-
lig for behandlingen af personoplysninger i forbindelse med
tv-overvågningen i perioden for overtagelsen. Når politiets
overtagelse af tv-overvågningen ophører, vil politiets data-
ansvar således ophøre for den efterfølgende brug af tv-over-
vågningsudstyret.
Det vil være en betingelse for at overtage tv-overvågning ef-
ter den foreslåede bestemmelse, at der er afgørende grunde
til det med henblik på at forebygge eller efterforske en lov-
overtrædelse, der efter loven kan straffes med fængsel i 6 år
eller derover eller udgør en forsætlig overtrædelse af straffe-
lovens kapitel 12 eller 13 om henholdsvis landsforræderi og
andre forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed
og om forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste
statsmyndigheder, terrorisme mv. Det vil endvidere være en
betingelse, at lovovertrædelsen har medført eller kan medfø-
re fare for menneskers liv eller velfærd eller for betydelige
samfundsværdier.
Bestemmelsen vil således f.eks. kunne anvendes, hvis der er
en væsentligt forøget risiko for, at der vil blive begået f.eks.
en terrorhandling. Det vil afhænge af en konkret, samlet
vurdering, om der foreligger en væsentligt forøget risiko.
Dette vil f.eks. kunne være tilfældet, hvor der foreligger
konkrete oplysninger om, at et terrorangreb er nært forestå-
ende. Det vil endvidere indebære, at politiets overtagelse af
tv-overvågningen vil skulle være afgørende for at forebygge
forbrydelsen.
Endvidere vil bestemmelsen i helt særlige tilfælde kunne an-
vendes, hvor der ikke foreligger sådanne konkrete oplysnin-
ger, men hvor der er tale om en begivenhed, som efter en
generel vurdering vil kunne indebære en væsentlig forøget
risiko for f.eks. terrorangreb. Der vil bl.a. kunne være tale
om besøg af særligt udsatte udenlandske statsoverhoveder
mv., som f.eks. vil skulle optræde offentligt i forbindelse
med taler til offentligheden, og hvor politiet finder, at den
fornødne beskyttelse alene kan etableres ved midlertidigt at
overtage tv-overvågning i et område.
Den foreslåede bestemmelse vil bl.a. tage sigte på at fore-
bygge terror, men bestemmelsen vil ikke være begrænset
hertil. Når betingelserne for at iværksætte indgrebet i øvrigt
er opfyldt, vil politiet kunne overtage tv-overvågning i et
område med henblik på at forebygge anden alvorlig krimi-
nalitet. Det vil f.eks. kunne være retsstridige forstyrrelser i
driften af almindelige samfærdselsmidler mv., gidsels- og
kidnapningssituationer eller banderelaterede skyderier.
Bestemmelsen vil også finde anvendelse i tilfælde, hvor
f.eks. et terrorangreb allerede har fundet sted, og hvor der er
afgørende grunde til at overtage tv-overvågning i et område
14
med henblik på at forebygge yderligere angreb. Det vil efter
omstændighederne også kunne omfatte tv-overvågning i
havne, lufthavne og ved grænseovergange med henblik på at
hindre en formodet gerningspersons flugt til udlandet.
Bestemmelsen vil også finde anvendelse i tilfælde, hvor der
f.eks. har været et banderelateret skyderi, og hvor der er af-
gørende grunde til at overtage tv-overvågning i et område
med henblik på at forebygge eksempelvis hævnangreb.
Endelig vil bestemmelsen kunne anvendes i forbindelsen
med efterforskning af en allerede begået alvorlig lovover-
trædelse, hvis det vil have afgørende betydning for politiets
efterforskning af den begåede lovovertrædelse, at politiet
meget hurtigt kan få adgang til tv-overvågning af et område
f.eks. med henblik på at udfinde og identificere en mistænkt
eller mulige vidner til lovovertrædelsen.
Det vil endvidere være en betingelse for indgrebet, at lov-
overtrædelsen vil kunne medføre eller har medført fare for
menneskers liv eller velfærd eller for betydelige samfunds-
værdier. Begreberne vil skulle forstås i overensstemmelse
med, hvordan begreberne i øvrigt fortolkes i retsplejeloven,
f.eks. retsplejelovens § 781, stk. 1, om betingelser for aflyt-
ning og udvidet teleoplysning og § 791 c om forstyrrelse el-
ler afbrydelse af radio- eller telekommunikation i et område.
Adgangen til at foretage indgreb i form af overtagelse af tv-
overvågning vil således være begrænset til helt særlige si-
tuationer.
De beskrevne betingelser angår politiets overtagelse af tv-
overvågning. Bestemmelsen vil ikke regulere – og vil ikke
være til hinder for – at politiet efter aftale med den, der har
rådighed over tv-overvågningen, forbereder en mulig senere
overtagelse af tv-overvågning ved på et tidligere tidspunkt at
træffe tekniske foranstaltninger, som kan gøre en senere
overtagelse af tv-overvågning i medfør af den foreslåede be-
stemmelse mere effektiv. Sådanne forberedende tekniske
foranstaltninger vil i givet fald skulle ske i overensstemmel-
se med relevante regler om databeskyttelse, herunder om be-
handlingssikkerhed.
Den foreslåede bestemmelse indebærer ingen ændringer af
politiets øvrige muligheder for at foretage tvangsindgreb in-
den for strafferetsplejen.
Det foreslås i stk. 2, at indgreb efter stk. 1 ikke må foretages,
hvis det efter indgrebets formål, sagens betydning og den
krænkelse og ulempe, som indgrebet må antages at forvolde
den eller de personer, som indgrebet rammer, ville være et
uforholdsmæssigt indgreb.
Bestemmelsen er udtryk for en almindelig proportionalitets-
regel.
Efter det foreslåede stk. 3, 1. pkt., vil indgreb efter stk. 1
skulle ske efter rettens kendelse.
Det indebærer, at kompetencen til at træffe bestemmelse om
overtagelse af tv-overvågning ligger hos retten.
Efter det foreslåede stk. 3, 2. pkt. vil det i kendelsen skulle
anføres, hvilket område indgrebet angår og de konkrete om-
stændigheder i sagen, hvorpå det støttes, og at betingelserne
for indgrebet er opfyldt.
Den nærmere afgrænsning af området vil bero på en konkret
vurdering i det enkelte tilfælde, og området for den konkrete
overtagelse af tv-overvågning må fastlægges på baggrund af
de forhold, som begrunder vurderingen af, at der f.eks. er en
væsentlig forøget risiko for et terrorangreb. Udstrækningen
af det pågældende område vil – i overensstemmelse med al-
mindelige principper om proportionalitet – skulle være så
begrænset som muligt.
Efter det foreslåede stk. 3, 3. pkt., vil kendelsen til enhver
tid kunne omgøres af retten. Dette vil indebære, at retten til
enhver tid vil kunne omgøre det område kendelsen vedrører,
ligesom retten vil kunne ophæve kendelsen.
Det tidsrum, inden for hvilket indgrebet kan foretages, vil
endvidere skulle fastsættes i kendelsen, jf. det foreslåede
stk. 3, 4. pkt.
Tidsrummet vil – i overensstemmelse med almindelige prin-
cipper om proportionalitet – skulle være så kort som muligt.
Medmindre helt særlige omstændigheder gør sig gældende,
vil der som udgangspunkt ikke være grundlag for at fastsæt-
te et længere tidsrum end 48 timer.
Tidsrummet vil imidlertid kunne forlænges ved en ny ken-
delse, jf. stk. 3, 5. og 6. pkt.
Efter det foreslåede stk. 4, 1. pkt., vil politiet kunne træffe en
foreløbig beslutning om at overtage tv-overvågning, hvis
indgrebets øjemed ville forspildes ved at afvente en retsken-
delse.
Dette vil f.eks. kunne være relevant, hvor politiet har behov
for øjeblikkelig at overtage tv-overvågning i et område, ek-
sempelvis fordi politiet med kort varsel har fået oplysninger
om et forestående terrorangreb, eller fordi et terrorangreb al-
lerede er iværksat.
Efter det foreslåede stk. 4, 2. pkt., vil politiet i så fald snarest
muligt og senest inden 24 timer fra indgrebets iværksættelse
skulle forelægge sagen for retten.
Efter det foreslåede stk. 4, 3. pkt., afgør retten ved kendelse,
om indgrebet kan godkendes, og om det kan opretholdes,
samt i bekræftende fald for hvilket tidsrum.
Efter det foreslåede stk. 4, 4. pkt., vil retten, hvis indgrebet
efter rettens opfattelse ikke burde have været foretaget, skul-
le give meddelelse herom til Justitsministeriet.
Efter det foreslåede stk. 5, 1. pkt., påhviler det den, der har
rådighed over tv-overvågning, at bistå politiet med at over-
tage tv-overvågning.
Når retten har afsagt kendelse efter stk. 3, eller politiet har
truffet beslutning på øjemedet efter stk. 4, om overtagelse af
15
tv-overvågning i et område, vil det således påhvile dem, der
har rådighed over tv-overvågning i det pågældende område,
efter anmodning fra politiet at bistå med, at politiet overta-
ger tv-overvågning.
Rådighed over tv-overvågning vil i denne sammenhæng om-
fatte både retlig og faktisk rådighed. Politiet vil således bl.a.
have valgfrihed mellem at søge bistand til at overtage tv-
overvågning hos den, der er dataansvarlig for tv-overvågnin-
gen, og hos en eventuel databehandler. Politiet vil således
også kunne vælge at henvende sig direkte til f.eks. en it-ser-
viceleverandør eller et sikkerhedsfirma, der har den faktiske
rådighed over tv-overvågningen, herunder ved fysisk eller
elektronisk at kunne tilgå tv-overvågningen, med henblik på
at få udleveret oplysninger, der vil sætte politiet i stand til at
overtage tv-overvågningen.
Afhængig af de nærmere omstændigheder vil det bl.a. kunne
omfatte at give politiet adgang til lokaler, hvorfra tv-over-
vågningen vil kunne tilgås, at give politiet adgang til at be-
nytte det udstyr, der anvendes ved tv-overvågningen, og at
give politiet adgang til at koble politiets udstyr til tv-over-
vågningen, herunder ved fjernadgang. Det vil også kunne
omfatte at bistå politiet med at få slettet optagelser af tv-
overvågning, som er sket, mens politiet havde overtaget tv-
overvågningen, fra det overtagne udstyr, før rådigheden
over udstyret gives tilbage.
Dette vil også indebære, at databehandleren, som politiet
henvender sig til med henblik på bistand med at tilgå over-
vågningsudstyret, lovligt vil kunne bistå politiet uden in-
struks eller godkendelse fra den dataansvarlige i henhold til
databeskyttelsesforordningens artikel 29. Databehandleren
vil som udgangspunkt fortsat være bundet af krav i databe-
handleraftalen om underretning af den dataansvarlige i over-
ensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 28,
stk. 3, litra a.
Hvis det vil være nødvendigt, at den, der har rådighed over
tv-overvågningen, så vidt muligt ikke bliver bekendt med
politiets overtagelse af tv-overvågningen, vil politiet ikke
behøve at gå frem efter det foreslåede stk. 5, men vil selv
med magt kunne overtage tv-overvågningen, jf. nedenfor
om det foreslåede stk. 7.
Efter det foreslåede stk. 5, 2. pkt., finder retsplejelovens §
178 om rettens tvangsmidler tilsvarende anvendelse på den,
som uden lovlig grund undlader at yde bistand efter det fore-
slåede stk. 5, 1. pkt.
Forslaget indebærer, at hvis den, der har rådighed over tv-
overvågning, undlader efter anmodning at yde bistand til
iværksættelse af en kendelse efter stk. 3 eller en beslutning
på øjemedet efter stk. 4 om politiets overtagelse af tv-over-
vågning, vil retten kunne anvende de tvangsmidler, som
fremgår af retsplejelovens § 178, over for den pågældende.
Retten kan f.eks. pålægge den pågældende en bøde, jf. rets-
plejelovens § 178, stk. 1, nr. 1.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 6, 1. pkt., vil retsple-
jelovens § 189 om tavshedspålæg finde tilsvarende anven-
delse i forbindelse med politiets overtagelse af tv-overvåg-
ning.
Henvisningen til retsplejelovens § 189 vil indebære, at ret-
ten eller politiet vil kunne pålægge den, hos hvem politiets
overtagelse af tv-overvågningen foretages, tavshedspligt
med hensyn til dennes viden om sagen, hvis hensynet til
fremmede magter, til statens sikkerhed eller til opklaring af
alvorlige forbrydelser taler for det.
Ifølge retsplejelovens § 189, stk. 2, bortfalder et tavshedspå-
læg senest, når sagen er afsluttet.
Overtrædelse af et tavshedspålæg straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder, jf. retsplejelovens § 189, stk. 3.
Når pålæg meddeles en erhvervsvirksomhed, vil retsplejelo-
vens § 189 finde tilsvarende anvendelse for andre, der i kraft
af deres tilknytning til virksomheden har fået kendskab til
sagen, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 6, 2. pkt.
Den foreslåede bestemmelse vil f.eks. kunne anvendes i for-
hold til ansatte og bestyrelsesmedlemmer, når virksomheden
også er blevet pålagt tavshedspligt i medfør af den foreslåe-
de bestemmelse. Bestemmelsen vil derimod ikke kunne an-
vendes i forhold til personer, der mere tilfældigt har fået
kendskab til sagen, herunder f.eks. kunder, leverandører el-
ler gæster.
Et tavshedspålæg efter den foreslåede bestemmelse vil efter
omstændighederne også kunne indebære, at databehandleren
afskæres fra at underrette den dataansvarlige om politiets
overtagelse af tv-overvågningen i henhold til databeskyttel-
sesforordningens artikel 28, stk. 3, litra a.
Efter det foreslåede stk. 7 vil politiet kunne overtage tv-
overvågning med magt, herunder skaffe sig adgang til loka-
ler, hvorfra tv-overvågningen vil kunne overtages.
Det vil betyde, at politiet ud over at gå frem efter stk. 5 og
anmode om bistand til overtagelsen af tv-overvågning også
selv vil kunne overtage tv-overvågningen, herunder med an-
vendelse af den fornødne magt.
Politiets anvendelse af magt vil i givet fald skulle ske i over-
ensstemmelse med reglerne i politilovens kapitel 4. Politiets
magtanvendelse vil således skulle være nødvendig og for-
svarlig og må alene ske med midler og i en udstrækning, der
står i rimeligt forhold til den interesse, der søges beskyttet,
jf. politilovens § 16. Det vil skulle indgå i vurderingen af
forsvarligheden, om magtanvendelsen vil indebære risiko
for, at udenforstående vil kunne komme til skade, og magt
vil skulle anvendes så skånsomt, som omstændighederne til-
lader, og således at eventuelle skader begrænses til et mini-
mum.
Når retten har afsagt kendelse efter stk. 3, eller politiet har
truffet beslutning på øjemedet efter stk. 4, om overtagelse af
16
tv-overvågning i et område, vil politiet således om nødven-
digt med magt kunne overtage tv-overvågning i det pågæl-
dende område. Politiet vil herunder kunne skaffe sig adgang
til lokaler, hvorfra tv-overvågningen vil kunne overtages.
Det foreslåede stk. 7 vil for det første angå tilfælde, hvor po-
litiet efter det foreslåede stk. 5 forgæves har anmodet den,
der har rådighed over tv-overvågningen, om at bistå med
overtagelsen af tv-overvågningen. Dette vil gælde, både når
den pågældende nægter at bistå politiet, den pågældende ik-
ke svarer, og når den pågældende ikke svarer inden for ri-
melig tid set i forhold til indgrebets betydning, og når en
ydet bistand til politiet vil være utilstrækkelig.
Det foreslåede stk. 7 angår for det andet tilfælde, hvor politi-
et fravælger at søge sådan bistand, fordi hensynet til efter-
forskningen eller til beskyttelse af fortrolige oplysninger om
politiets efterforskningsmetoder eller omstændighederne i
øvrigt vil tale for, at den, der har rådighed over tv-overvåg-
ningen, så vidt muligt ikke bliver bekendt med politiets
overtagelse af tv-overvågningen.
Overtagelse med magt efter den foreslåede bestemmelse vil
kunne ske på det sted, hvor udstyr til tv-overvågning befin-
der sig, og politiet vil i den forbindelse i nødvendigt omfang
kunne skaffe sig adgang til relevante lokaler. Afhængig af
de nærmere omstændigheder og tekniske muligheder vil en
overtagelse med magt bl.a. kunne omfatte politiets anven-
delse af udstyr til tv-overvågning, indgreb i sådant udstyr,
herunder tilkobling af politiets udstyr, og etablering af fjern-
adgang til udstyr til tv-overvågning.
Når politiet efter det foreslåede stk. 7 med magt overtager
tv-overvågning, skal det som nævnt ske så skånsomt, som
omstændighederne tillader, jf. politilovens § 16, stk. 2.
Overtagelsen vil således skulle ske med mindst mulig skade
på eksempelvis udstyr og adgangsveje og med mindst mulig
forstyrrelse af den almindelige drift hos den, der har rådig-
hed over tv-overvågningen.
Efter det foreslåede stk. 8, vil reglerne i retsplejelovens §§
784, 785 og 791 i øvrigt finde tilsvarende anvendelse på
overtagelse af tv-overvågning.
Henvisningen til retsplejelovens § 784 vil indebære, at der,
inden retten træffer afgørelse efter stk. 3 eller 4, vil skulle
beskikkes en advokat for den, som indgrebet vedrører, og at
advokaten vil skulle have lejlighed til at udtale sig, jf. § 784,
stk. 1, 1. pkt. Angår efterforskningen en overtrædelse af
straffelovens kapitel 12 eller 13 om henholdsvis landsforræ-
deri og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og
sikkerhed og om forbrydelser mod statsforfatningen og de
øverste statsmyndigheder, terrorisme mv., vil advokaten
skulle beskikkes fra den særlige kreds af advokater, der er
nævnt i § 784, stk. 2.
Den beskikkede advokat vil skulle varetage interesserne bå-
de for dem, der har rådighed over tv-overvågning i det om-
råde, som indgrebet vil vedrøre, og for dem, der potentielt
vil blive genstand for tv-overvågning fra politiets side, når
politiet overtager tv-overvågning i det pågældende område.
Retsplejelovens § 785, stk. 1, indeholder regler om den be-
skikkede advokats indkaldelse til og deltagelse i retsmøder
og adgang til politiets materiale i sagen. Advokaten må ikke
uden politiets samtykke sætte sig i forbindelse med den,
over for hvem indgrebet er begæret foretaget.
Retsplejelovens § 785, stk. 2, indebærer, at reglerne om be-
skikkede forsvarere i kapitel 66 og § 746, stk. 1, om rettens
afgørelse af tvistigheder finder tilsvarende anvendelse på
den beskikkede advokat. Retten kan bestemme, at den be-
skikkede advokat ikke senere under sagen kan virke som
forsvarer for nogen sigtet.
Retsplejelovens § 791 angår tilintetgørelse af det materiale,
der ved indgrebet er kommet til politiets kendskab.
Henvisningen til retsplejelovens § 791 indebærer, at opta-
gelser og anden gengivelse af tv-overvågning i den periode,
hvor politiet har overtaget tv-overvågningen i et område ef-
ter stk. 1, som udgangspunkt skal tilintetgøres, hvis der ikke
rejses sigtelse mod nogen for den lovovertrædelse, der dan-
nede grundlag for overtagelsen af tv-overvågning. Politiet
vil skulle underrette den advokat, der efter stk. 7, 3. pkt., jf.
§ 784, stk. 1, har været beskikket for den, som indgrebet
vedrører, når tilintetgørelse har fundet sted.
Er materialet fortsat af efterforskningsmæssig betydning, vil
tilintetgørelse kunne undlades eller udsættes i et nærmere
fastsat tidsrum. Politiet indbringer spørgsmålet herom for
retten, der, inden der træffes afgørelse, skal give den beskik-
kede advokat lejlighed til at udtale sig. Indbringelse for ret-
ten og høring af den beskikkede advokat vil dog ikke skulle
ske, når materialet er tilvejebragt som led i efterforskningen
af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 om landsforræ-
deri og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og
sikkerhed, §§ 111-115 og 118.
Endvidere vil politiet skulle tilintetgøre materiale, som tilve-
jebringes ved overtagelse af tv-overvågning, og som viser
sig ikke at have efterforskningsmæssig betydning.
Den foreslåede bestemmelse er inden for rammerne af lov
om retshåndhævende myndigheders behandling af persono-
plysninger og vil således ikke indebære en fravigelse fra
denne lovs principper og betingelser for behandling af per-
sonoplysninger.
De personoplysninger, som politiet indsamler fra den over-
tagne tv-overvågning, vil i overensstemmelse med disse
principper og betingelser bl.a. kunne behandles med henblik
på at forebygge, efterforske og retsforfølge strafbare hand-
linger. Optagelser fra den overtagne tv-overvågning vil såle-
des eksempelvis kunne anvendes til yderligere efterforsk-
ning eller som bevis under en straffesag. Dette vil også gæl-
de, når overtagelsen af tv-overvågningen er ophørt.
17
Den foreslåede bestemmelse vil ikke berøre PET’s adgang
til i medfør af PET-loven at indhente oplysninger fra andre
myndigheder.
Efter det foreslåede stk. 9, 1. pkt., vil der efter et foretaget
indgreb efter stk. 1 skulle ske underretning om indgrebet ef-
ter reglerne i retsplejelovens § 788, stk. 1, 3 og 4.
Det vil betyde, at den, der har rådighed over tv-overvågning,
som har været overtaget, som udgangspunkt vil skulle un-
derrettes om indgrebet, når indgrebet er afsluttet, jf. henvis-
ningen til retsplejelovens § 788, stk. 1.
Der vil derimod ikke efter den foreslåede bestemmelse som
udgangspunkt skulle ske underretning af dem, der har været
genstand for tv-overvågning fra politiets side i den periode,
hvor politiet havde overtaget tv-overvågning. Vil det være
nødvendigt for, at en sådan person vil kunne varetage sine
interesser, vil den pågældende skulle underrettes i medfør af
lov om retshåndhævende myndigheders behandling af per-
sonoplysninger § 13, stk. 2, medmindre underretning vil
kunne udsættes, begrænses eller undlades efter lovens § 14.
Underretningen til den, der har rådighed over tv-overvåg-
ning, som har været overtaget, vil skulle gives af den byret,
der har truffet afgørelse efter det foreslåede stk. 3 om forud-
gående kendelse eller det foreslåede stk. 4 om efterfølgende
afgørelse om politiets beslutning på øjemedet, jf. henvisnin-
gen til retsplejelovens § 788, stk. 3. Underretning vil skulle
gives snarest muligt, hvis politiet ikke senest 14 dage efter
udløbet af det tidsrum, for hvilket indgrebet har været til-
ladt, har fremsat begæring om undladelse af eller udskydelse
af underretning, jf. herom nedenfor. Kopi af underretningen
vil skulle sendes til den advokat, der efter stk. 7, 3. pkt., jf. §
784, stk. 1, har været beskikket for den, som indgrebet
vedrører.
Retten vil dog efter begæring fra politiet kunne beslutte, at
underretning vil skulle undlades eller udsættes i et nærmere
fastsat tidsrum, hvis underretning vil være til skade for efter-
forskningen eller til skade for efterforskningen i en anden
verserende sag, som efter loven giver grundlag for overta-
gelse af tv-overvågning, eller hvis hensynet til beskyttelse af
fortrolige oplysninger om politiets efterforskningsmetoder
eller omstændighederne i øvrigt taler imod underretning, jf.
henvisningen til retsplejelovens § 788, stk. 4. Den advokat,
der efter stk. 7, 3. pkt., jf. § 784, stk. 1, har været beskikket
for den, som indgrebet vedrører, vil skulle have lejlighed til
at udtale sig, inden retten træffer beslutning om undladelse
af eller udsættelse med underretningen.
Efter det foreslåede stk. 9, 2. pkt., vil underretningen skulle
gives til den, der har rådighed over den tv-overvågning, som
har været overtaget.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2020.
Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, idet der
gælder særlige retsplejelove for Færøerne og Grønland.
18
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 938 af 10. septem-
ber 2019, foretages følgende ændringer:
Kapitel 71
Indgreb i meddelelseshemmeligheden, observation, dataaf-
læsning, forstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller telekom-
munikation og blokering af hjemmesider
1. Overskriften til kapitel 71 affattes således:
»Kapitel 71
Indgreb i meddelelseshemmeligheden, observation, dataaf-
læsning, forstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller telekom-
munikation, blokering af hjemmesider og overtagelse af tv-
overvågning«.
2. Efter § 791 d indsættes i kapitel 71:
Ȥ 791 e. Politiet kan fra andre myndigheder eller private
overtage tv-overvågning i et område, hvis der er afgørende
grunde til det med henblik på at forebygge eller efterforske
en lovovertrædelse, der efter loven kan straffes med fængsel
i 6 år eller derover eller udgør en forsætlig overtrædelse af
straffelovens kapitel 12 eller 13, og som kan medføre fare
for menneskers liv eller velfærd eller for betydelige sam-
fundsværdier. Det gælder dog ikke tv-overvågning i private
hjem.
Stk. 2. Indgreb som nævnt i stk. 1 må ikke foretages, hvis
det efter indgrebets formål, sagens betydning og den kræn-
kelse og ulempe, som indgrebet må antages at forvolde den
eller de personer, som indgrebet rammer, ville være et ufor-
holdsmæssigt indgreb.
Stk. 3. Indgreb efter stk. 1 sker efter rettens kendelse. I
kendelsen anføres det område, som indgrebet angår, og de
konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at be-
tingelserne for indgrebet er opfyldt. Kendelsen kan til en-
hver tid omgøres. Endvidere fastsættes det tidsrum, inden
for hvilket indgrebet kan foretages. Tidsrummet kan forlæn-
ges. Forlængelsen sker ved kendelse.
Stk. 4. Hvis indgrebets øjemed ville forspildes, dersom
retskendelse skulle afventes, kan politiet træffe beslutning
om at foretage indgrebet. I så fald skal politiet snarest muligt
og senest inden 24 timer fra indgrebets iværksættelse fore-
lægge sagen for retten. Retten afgør ved kendelse, om ind-
grebet kan godkendes, og om det kan opretholdes, samt i be-
kræftende fald for hvilket tidsrum, jf. stk. 3, 2. og 4.-6. pkt.
Burde indgrebet efter rettens opfattelse ikke have været fore-
taget, skal retten give meddelelse herom til Justitsministeri-
et.
Stk. 5. Det påhviler den, der har rådighed over tv-overvåg-
ning, at bistå politiet med at overtage tv-overvågning. Be-
stemmelsen i § 178 finder tilsvarende anvendelse på den,
som uden lovlig grund undlader at yde bistand efter 1. pkt.
19
Stk. 6. § 189 finder tilsvarende anvendelse. Når pålæg
meddeles en erhvervsvirksomhed, finder § 189 tilsvarende
anvendelse for andre, der i kraft af deres tilknytning til virk-
somheden har fået kendskab til sagen.
Stk. 7. Politiet kan overtage tv-overvågning med magt,
herunder skaffe sig adgang til lokaler, hvorfra tv-overvåg-
ningen kan overtages.
Stk. 8. Reglerne i §§ 784, 785 og 791 finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 9. Efterfølgende underretning om et foretaget indgreb
sker efter reglerne i § 788, stk. 1, 3 og 4. Underretningen gi-
ves til den, der har rådighed over den tv-overvågning, der
har været overtaget.«
20